Indholdsfortegnelse

Indkaldelse 2022

I tilfælde af uoverensstemmelse mellem sprogversioner har den engelske udgave forrang.

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING 7

SÅDAN LÆSES VEJLEDNINGEN TIL DET EUROPÆISKE SOLIDARITETSKORPS 7

DEL A — OPLYSNINGER OM DET EUROPÆISKE SOLIDARITETSKORPS 8

FÆLLES KONTAKTPUNKT FOR SOLIDARITETSAKTIVITETER 8

VIDEREUDVIKLING AF TIDLIGERE ERFARINGER MED ET FREMADSKUENDE BLIK 8

HVAD ER DEN POLITISKE KONTEKST? 9

EU-strategien for unge 9

EU's politiske ramme for frivilligt arbejde 9

HVAD ER MÅLENE, PRIORITETERNE OG DE VIGTIGE FUNKTIONER I DET EUROPÆISKE SOLIDARITETSKORPS? 10

Måls 10

Overordnet mål 10

Specifikke mål 10

Prioriteter 10

Inklusion og mangfoldighed 10

Miljøbeskyttelse, bæredygtig udvikling og klimaindsats 11

Digital omstilling 11

Deltagelse i det demokratiske liv 11

Vigtige funktioner 12

Xxxxxxxxxx arbejde i forbindelse med korpset 12

Ikkeformel og uformel læring 12

Anerkendelse og validering af læringsudbytte 12

Europæisk merværdi 12

International dimension 12

Flersprogethed 13

Sikkerhed og beskyttelse af deltagerne 13

Formidling af projekter og deres resultater for at maksimere virkningen 13

HVAD ER TILTAGENE SAMT KVALITETS- OG STØTTEFORANSTALTNINGERNE? 14

HVAD ER BUDGETTET? 15

HVEM GENNEMFØRER DET EUROPÆISKE SOLIDARITETSKORPS? 16

Europa-Kommissionen 16

De nationale agenturer 16

Hvilke andre organer deltager i gennemførelsen af Det Europæiske Solidaritetskorps? 17

Ressourcecentre 17

Det Europæiske Solidaritetskorps' ressourcecenter 17

Eurodesk-netværket 17

HVEM KAN DELTAGE I DET EUROPÆISKE SOLIDARITETSKORPS? 19

Deltagere 19

Tilskudsberettigede lande 19

EU-medlemsstater og tredjelande, der er associeret til programmet 19

Tredjelande, der ikke er associeret til programmet 20

DEL B — UNGES DELTAGELSE I SOLIDARITETSAKTIVITETER 21

HVILKE TILTAG MODTAGER TILSKUD? 22

PROJEKTER FOR FRIVILLIGE 23

Hvad er projekter for frivillige? 23

Hvilke aktiviteter kan støttes under dette tiltag? 23

Hvordan opretter man et projekt? 24

Udvælgelse af deltagere 24

Kvalitets- og støtteforanstaltninger 25

Inklusion og mangfoldighed 25

Miljøbeskyttelse, bæredygtig udvikling og klimaindsats 25

Digital omstilling 25

Hvad er kriterierne for at komme i betragtning til frivillige aktiviteter? 26

Hvilke finansieringsregler gælder? 28

Hvad er satserne? 32

Hvordan får man adgang til finansiering? 33

Kriterier for tilskudsberettigelse 33

Budgettildeling 33

FRIVILLIGGRUPPER I HØJT PRIORITEREDE OMRÅDER 35

Hvad er frivilliggrupper i højt prioriterede områder? 35

Fremme af en sund livsstil 35

Bevarelse af kulturarven 35

Hvad er målene? 35

Hvilke aktiviteter kan der ydes støtte til? 36

Hvordan opretter man et projekt? 36

Udvælgelse af deltagere 37

Kvalitets- og støtteforanstaltninger 37

Inklusion og mangfoldighed 37

Miljøbeskyttelse, bæredygtig udvikling og klimaindsats 37

Digital omstilling 37

Hvilke kriterier anvendes der til at vurdere projekter? 38

Kriterier for tilskudsberettigelse 38

Tildelingskriterier 39

Hvilke finansieringsregler gælder? 40

KVALITETSMÆRKE FOR FRIVILLIGT ARBEJDE I SOLIDARITETSAKTIVITETER 41

Hvad er kvalitetsmærket? 41

Hvad er de forskellige typer kvalitetsmærker? 41

Hvordan fungerer det? 41

Foruddefinerede aktiviteter og lokaliteter 42

Hvad er principperne og kvalitetsstandarderne? 42

Opgaver og ansvarsområder for organisationer, der er indehavere af et kvalitetsmærke 43

Hvad er kvalitetsmærket for ledende organisationer? 44

Hvilke kriterier anvendes der til at vurdere kvalitetsmærket? 44

Kriterier for tildeling af kvalitetsmærket 44

Udvælgelseskriterier [kun for kvalitetsmærket for ledende organisationer] 45

Tildelingskriterier 45

Hvilke overvågnings-, rapporterings- og kvalitetssikringsforanstaltninger er der tale om? 46

Overvågning og rapportering 46

Afhjælpende foranstaltninger 47

Opsigelse 47

SOLIDARITETSPROJEKTER 48

Hvad er et solidaritetsprojekt? 48

Hvad er målene? 48

Hvordan opretter man et solidaritetsprojekt? 49

Inklusion og mangfoldighed 49

Miljøbeskyttelse, bæredygtig udvikling og klimaindsats 49

Digital omstilling 50

Hvilke kriterier anvendes der til at vurdere projekter? 50

Kriterier for tilskudsberettigelse 50

Tildelingskriterier 51

Hvilke finansieringsregler gælder? 52

Hvad er satserne? 53

DEL C — UNGES DELTAGELSE I SOLIDARITETSAKTIVITETER I FORBINDELSE MED HUMANITÆR BISTAND 54

HVILKE TILTAG MODTAGER TILSKUD? 55

KVALITETSMÆRKET FOR FRIVILLIGT ARBEJDE INDEN FOR HUMANITÆR BISTAND 56

Hvad er kvalitetsmærket? 56

Hvad er de forskellige typer kvalitetsmærker? 56

Hvordan fungerer det? 56

Ansøgning om et kvalitetsmærke på vegne af værtsorganisationer — den forenklede værtsprocedure 56

Overgangsordninger for organisationer, der er certificeret som EU-bistandsfrivillige 57

Hvad er kvalitetsstandarderne? 57

Opgaver og ansvarsområder for organisationer, der har et kvalitetsmærke for frivilligt arbejde inden for humanitær bistand 57

Organisationer, der ansøger om en støtterolle 58

Organisationer, der ansøger om en værtsrolle 59

Hvilke kriterier anvendes der til at vurdere kvalitetsmærket? 60

Kriterier for tilskudsberettigelse 60

Tildelingskriterier 60

Overvågnings-, rapporterings- og kvalitetssikringsforanstaltninger 63

Ændring/ajourføring af kvalitetsmærket 63

Overvågning og kontrol 63

Opsigelse 63

FRIVILLIGT ARBEJDE UNDER DET FRIVILLIGE EUROPÆISKE KORPS FOR HUMANITÆR BISTAND 64

Hvad er frivilligt arbejde til støtte for humanitære bistandsaktioner? 64

Hvad er målene? 64

Hvilke aktiviteter kan der ydes støtte til? 64

Hvordan opretter man et projekt? 65

Udvælgelse af deltagere 66

Kvalitets- og støtteforanstaltninger 66

Inklusion og mangfoldighed 66

Miljøbeskyttelse, bæredygtig udvikling og klimaindsats 67

Digital omstilling 67

Hvilke kriterier anvendes der til at vurdere projekter? 67

Hvilke finansieringsregler gælder? 70

Tilskudsberettigede omkostninger 70

DEL D — KVALITETS- OG STØTTEFORANSTALTNINGER 71

HVILKE FORANSTALTNINGER STØTTES? 71

HVAD ER FORMÅLET MED DISSE FORANSTALTNINGER? 71

STØTTE TIL LÆRING 72

Almen onlineuddannelse 72

Hvad er almen onlineuddannelse? 72

Hvem kan deltage? 72

Støtte til sprogindlæring 73

Hvad er støtten til sprogindlæring? 73

Hvem kan deltage? 73

Uddannelses- og evalueringsforløb 73

Hvad er uddannelses- og evalueringsforløb? 73

Hvem er uddannelses- og evalueringsforløbet rettet mod? 74

Uddannelses- og evalueringsforløb for deltagere — hvordan fungerer det? 74

Uddannelses- og evalueringsforløb for organisationer — hvordan fungerer det? 77

Særlig uddannelse til frivillige inden for humanitær bistand 78

Vejledningsordninger 78

Vejledningsordninger inden for frivillige aktiviteter 78

Forbedret vejledningsordning 78

Anerkendelse af læringsudbytte 79

Hvad er anerkendelse af læringsudbytte? 79

Hvem kan deltage? 79

Hvordan fungerer det? 79

FORSIKRING 80

Hvad bør du vide om forsikring? 80

Til grænseoverskridende aktiviteter 80

For aktiviteter inden for landets grænser 80

Forsikring fra Europa-Kommissionen 81

Hvem kan deltage? 81

Hvordan fungerer det? 81

DET EUROPÆISKE SOLIDARITETSKORPS' PORTAL 82

Hvordan fungerer det? 82

Den samler unge og organisationer 82

Opbygning af lokalsamfund og levering af tjenesteydelser 82

ANDRE STØTTEFORANSTALTNINGER 83

Deltagelsescertifikat 83

Aftaler 83

Aftaler mellem partnerne i projektet 83

Aftaler med deltagere 83

Visa og opholdstilladelser 83

DEL E — OPLYSNINGER TIL ANSØGERE 84

SÅDAN INDSENDES EN ANSØGNING 84

Trin 1: Tilmeld organisationen 84

Hvor skal man registrere sig? 84

Bevis for juridisk status og økonomisk formåen 85

Trin 2: Kontrollér overholdelsen af kriterierne 85

Antagelighedskriterier 85

Kriterier for tilskudsberettigelse 85

Udelukkelseskriterier 86

Udvælgelseskriterier 88

Tildelingskriterier 90

Trin 3: Tjek, at de økonomiske betingelser er opfyldt 90

Tilskudsformer 90

Principper, der gælder for EU-tilskud 90

Trin 4: Udfyld og indsend ansøgningsskemaet 93

Ansøgningsprocedure 93

HVAD SKER DER, NÅR ANSØGNINGEN ER INDGIVET? 95

Evalueringsprocedure 95

Endelig afgørelse 95

Meddelelse om tilskudsafgørelser 95

HVAD SKER DER, NÅR ANSØGNINGEN ER GODKENDT? 96

Tilskudsaftale 96

Tilskudsbeløb 96

Betalingsprocedurer 96

Forfinansieringsbeløb 96

Yderligere forfinansieringsbetalinger 96

Foreløbig rapport (eller statusrapport/teknisk rapport) 97

Udligning af saldoen 97

Tidsfrister i projektet og retningslinjer for udbetaling 98

Andre vigtige kontraktlige bestemmelser 99

Finansiel garanti 99

Underentrepriser og tildeling af en indkøbskontrakt 99

Information om tildelte tilskud 99

PR 99

Kontrol og revision 100

Databeskyttelse 100

Åben licens og intellektuelle ejendomsrettigheder 101

BILAG I — ORDLISTE OVER BEGREBER 102

XXXXX XX — SAMMENSATTE DELTAGELSESAKTIVITETER 107

BILAG III — KONTAKTOPLYSNINGER 108

Indledning

Denne vejledning er et værktøj for alle, der gerne vil have indgående kendskab til, hvad Det Europæiske Solidaritetskorps (også kaldet "korpset" eller "programmet") handler om. Dette dokument er hovedsageligt rettet mod organisationer, institutioner og organer, der er villige til at organisere aktiviteter under Det Europæiske Solidaritetskorps, og mod unge, der ønsker at deltage i aktiviteter, der støttes af korpset.

Alle regler og betingelser for at modtage tilskud fra Det Europæiske Solidaritetskorps er beskrevet i denne vejledning.

Sådan læses vejledningen til Det Europæiske Solidaritetskorps

Vejledningen har fire hoveddele:

 Del A giver et generelt overblik over Det Europæiske Solidaritetskorps samt dets anvendelsesområde og opbygning. Den indeholder oplysninger om korpsets mål, prioriteter samt vigtigste funktioner, tilskudsberettigede lande, gennemførelsesstrukturer og det samlede budget, der er til rådighed.

 Del B indeholder oplysninger om de tiltag under Det Europæiske Solidaritetskorps, der støttes under indsatsområdet "Unges deltagelse i solidaritetsaktiviteter".

 Del C indeholder oplysninger om de tiltag under Det Europæiske Solidaritetskorps, der støttes under indsatsområdet "Unges deltagelse i solidaritetsaktiviteter i forbindelse med humanitær bistand".

 Del D indeholder vigtige oplysninger om kvalitet og foranstaltninger, der tilbydes deltagende organisationer og deltagere under forberedelsen, gennemførelsen og opfølgningen af aktiviteter og projekter1.

 Del E indeholder detaljerede oplysninger om procedurerne for ansøgning om tilskud og udvælgelse af projekter samt de finansielle og administrative bestemmelser i forbindelse med tildelingen af et tilskud fra Det Europæiske Solidaritetskorps2.

Vejledningen indeholder desuden følgende bilag:

 Bilag I: Ordliste over de centrale termer i denne vejledning

 Bilag II: Deltagelsesaktiviteter

 Bilag III: Kontaktoplysninger

Vejledningen til Det Europæiske Solidaritetskorps er udarbejdet i overensstemmelse med Kommissionens årlige arbejdsprogram 2022 og vil derfor eventuelt blive revideret for at tilgodese de prioriteringer og arbejdsområder, der defineres i de årlige arbejdsprogrammer, som vedtages i de kommende år. Gennemførelsen af vejledningen forudsætter, at de bevillinger, der er afsat i budgetforslaget, er til rådighed efter budgetmyndighedens vedtagelse af budgettet eller inden for rammerne af ordningen med foreløbige tolvtedele.

1 Bemærk, at denne del kun er relevant for de tiltag, der er omfattet af denne vejledning.

2 Se foregående fodnote.

Del A — Oplysninger om

Det Europæiske Solidaritetskorps

Fælles kontaktpunkt for solidaritetsaktiviteter

Den Europæiske Union bygger på solidaritet — en fælles værdi, som tydeligt kan mærkes overalt i det europæiske samfund. Solidaritet er kendetegnende for det europæiske projekt og skaber det sammenhold, der er nødvendigt for at kunne klare aktuelle og kommende kriser ved at opretholde en stærk moralsk position. Den fungerer som et kompas for Europas unge i deres stræben efter et bedre EU.

Unge har behov for let adgang til muligheder for at deltage i solidaritetsaktiviteter, hvorigennem de kan udtrykke deres engagement til fordel for lokalsamfundene, samtidig med at de erhverver sig nyttige erfaringer og kompetencer til gavn for deres personlige, uddannelsesmæssige, sociale, kulturelle, medborgerlige og faglige udvikling og dermed forbedrer deres beskæftigelsesegnethed.

Det Europæiske Solidaritetskorps samler unge mennesker for at skabe et mere inkluderende samfund, støtte sårbare personer samt for at afhjælpe samfundsmæssige og humanitære udfordringer. Korpset giver unge, der ønsker at hjælpe, lære og udvikle sig, mulighed for at få inspirerende og selvstændiggørende oplevelser, og det skaber et fælles kontaktpunkt for sådanne solidaritetsaktiviteter i og uden for EU.

Programmet baner vej for flere og bedre muligheder, der dækker en lang række områder, som f.eks. integration af migranter, miljøudfordringer, forebyggelse af naturkatastrofer, uddannelses- og ungdomsaktiviteter, bevarelse af kulturarven og humanitær bistand. Det støtter også nationale og lokale aktører i deres bestræbelser på at håndtere forskellige samfundsmæssige udfordringer og kriser.

Ved at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte frivillige aktiviteter til støtte for humanitære bistandsaktioner yder Det Europæiske Solidaritetskorps behovsbaseret nødhjælp og hjælper med at yde bistand, nødhjælp og beskyttelse, hvor der er størst behov for det. Det hjælper dermed ikke blot med at tackle uopfyldte samfundsmæssige behov i Europa, men også humanitære udfordringer i tredjelande.

Aktiviteterne i Det Europæiske Solidaritetskorps støtter målene i EU's strategi for unge for perioden 2019-20273, der tilskynder unge til at blive aktive borgere, repræsentanter for solidaritet og en positiv forandring af samfund i hele Europa, inspireret af EU-værdier og en europæisk identitet.

Videreudvikling af tidligere erfaringer med et fremadskuende blik

Det Europæiske Solidaritetskorps bygger på resultaterne af mere end 25 års europæiske programmer på ungdoms- og solidaritetsområdet, navnlig med hensyn til succesen med den europæiske volontørtjeneste, initiativet EU-bistandsfrivillige og det tidligere europæiske solidaritetskorps, der løb fra 2018 til 2020.

3 xxxxx://xxxxxx.xx/xxxxx/xxxxxxxx_xx.

Hvad er den politiske kontekst?

EU-strategien for unge

EU-strategien for unge er rammen for EU's ungdomspolitiske samarbejde for 2019-2027 4 , inden for hvilken ungdomspolitikkens potentiale skal udnyttes bedst muligt. EU's ungdomssamarbejde sigter mod at tackle eksisterende og kommende udfordringer, som unge står over for i hele Europa, og udgør en ramme af mål, principper, prioriteter, kerneområder og foranstaltninger for samarbejde om ungdomspolitik for alle relevante interessenter.

Et vigtigt aspekt af EU-ungdomsstrategien er de 11 europæiske ungdomsmål5, som blev udviklet i forbindelse med EU's ungdomsdialog gennem en fælles tilgang, der involverede beslutningstagere, unge og forskere. Disse ungdomsmål præsenterer en vision for et Europa, der sætter unge i stand til at realisere deres fulde potentiale. De identificerer tværgående områder, der har betydning for unges liv, og fastlægger, hvilke udfordringer der skal håndteres. Blandt andet opfordrer ungdomsmålene til inkluderende samfund, plads og deltagelse for alle og beskæftigelse af høj kvalitet for alle unge. EU-ungdomsstrategien bør bidrage til virkeliggørelsen af unges vision via alle interessenters mobilisering af politiske værktøjer på EU-plan samt foranstaltninger på nationalt, regionalt og lokalt plan.

EU-strategien for unge bygger på tre centrale indsatsområder:

▪ ENGAGEMENT

▪ NETVÆRK

▪ MOBILISERING

Under ENGAGEMENT sigter EU-ungdomsstrategien mod et meningsfyldt aktivt medborgerskab og en meningsfyldt økonomisk, social, kulturel og politisk deltagelse for unge. Strategien fremmer unges deltagelse i det demokratiske liv, støtter et socialt engagement og et aktivt medborgerskab og sigter mod at sikre, at alle unge har de nødvendige ressourcer til at deltage i samfundet.

Under NETVÆRK støtter EU-ungdomsstrategien unges muligheder for selv at opleve udvekslinger, samarbejde og aktivt medborgerskab i en europæisk kontekst.

Under MOBILISERING sigter strategien mod at støtte ungdomsarbejde i alle dets former som katalysator for mobilisering af unge i hele Europa.

I 2022 vil Det Europæiske Solidaritetskorps også bidrage til det europæiske år for unge, som blev annonceret i talen om Unionens tilstand i september 2021, og der vil blive arbejdet på at finde mulige synergier med de nye initiativer, der gennemføres i forbindelse hermed.

EU's politiske ramme for frivilligt arbejde

I øjeblikket er den politiske ramme for frivilligt arbejde hovedsagelig fastlagt i Rådets henstilling fra 2008 om unge volontørers mobilitet6. Denne henstilling har til formål at fjerne hindringer for frivilligt arbejde i Europa ved at øge bevidstheden, øge kapaciteten til at tilbyde muligheder for frivilligt arbejde, mindske hindringerne for deltagelse, navnlig for dårligt stillede grupper, og øge anerkendelsen af erhvervede færdigheder. Den bør i løbet af 2022 blive erstattet af ajourførte politiske retningslinjer.

Xxxxxxxxxx arbejde inden for humanitær bistand under Det Europæiske Solidaritetskorps vil være styret af den europæiske konsensus om humanitær bistand7, og det skal medvirke til at øge effekten og effektiviteten af Unionens humanitære bistand i overensstemmelse med principperne for god humanitær bistand 8 . Den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning vil blive fremmet.

4 xxxxx://xxx-xxx.xxxxxx.xx/xxxxx-xxxxxxx/xx/XXX/?xxxxXXXXX:00000XX0000.

5 xxxxx://xxxxxx.xx/xxxxx/xxxxxxxx_xx.

6 xxxxx://xxx-xxx.xxxxxx.xx/XxxXxxXxxx/XxxXxxXxxx.xx?xxxxXX:X:0000:000:0000:0000:XX:XXX.

7 Fælles erklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen EUR-Lex — 42008X0130(01) — DA — EUR-Lex (xxxxxx.xx) 8 xxxxx://xx.xxxxxx.xx/xxxx/xxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxx/xxx_xx.

Hvad er målene, prioriteterne og de vigtige funktioner i Det Europæiske Solidaritetskorps?

Måls

Overordnet mål

Programmets overordnede mål er at øge unges og organisationers engagement i tilgængelige solidaritetsaktiviteter af høj kvalitet, primært frivilligt arbejde, som et middel til at styrke samhørighed, solidaritet, demokrati, europæisk identitet og aktivt medborgerskab i og uden for EU ved at tackle samfundsmæssige og humanitære udfordringer på stedet, med særligt fokus på fremme af bæredygtig udvikling, social inklusion og lige muligheder.

Specifikke mål

Programmets specifikke mål er at give unge, herunder unge med færre muligheder, lettilgængelige muligheder for at deltage i solidaritetsaktiviteter, der medfører positive samfundsmæssige forandringer i og uden for EU, og samtidig forbedre deres kompetencer — og få disse valideret behørigt — og fremme deres fortsatte engagement som aktive borgere.

Prioriteter

Inklusion og mangfoldighed

Det Europæiske Solidaritetskorps har til formål at fremme social inklusion, tolerance, menneskerettigheder og værdien af forskelle og mangfoldighed af enhver art samt give alle unge lige adgang til de muligheder, der tilbydes under dets tiltag.

Korpset tilbyder tilgængelige og fleksible former for aktiviteter, yderligere finansiel støtte samt en række støtteforanstaltninger (f.eks. almen uddannelse og sprogundervisning, forsikring, støtte før og efter solidaritetsaktiviteter, administrativ bistand) for at tilskynde unge med færre muligheder til at deltage og i højere grad tilgodese deres specifikke behov. Ved udformningen af deres projekter og aktiviteter bør organisationerne have en inklusiv tilgang og gøre brug af de tilgængelige mekanismer til at inddrage en bred vifte af deltagere.

Det Europæiske Solidaritetskorps bør også støtte projekter og aktiviteter, der aktivt beskæftiger sig med inklusion og mangfoldighed mere generelt i samfundet.

Der er udviklet en strategi for inklusion og mangfoldighed for at støtte organisationer i bedre at nå ud til flere deltagere med færre muligheder og hjælpe med at fjerne de hindringer, som forskellige målgrupper kan støde på.

Unge med færre muligheder er unge, der er dårligt stillet i forhold til deres jævnaldrende, fordi de står over for en eller flere ekskluderende faktorer eller forhindringer. Nedenstående liste over hindringer er ikke udtømmende, men skal tjene som reference for at træffe foranstaltninger med henblik på at øge tilgængeligheden og nå ud til dårligt stillede grupper:

▪ Handicap: Dette omfatter fysiske, psykiske, intellektuelle eller sensoriske handicap, som kan hæmme en persons fulde og effektive deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre.

▪ Sundhedsproblemer: Hindringer kan skyldes helbredsproblemer, herunder alvorlige sygdomme, kroniske sygdomme eller enhver anden fysisk eller psykisk sundhedsrelateret situation, der hindrer en person i at deltage i programmerne.

▪ Hindringer i forbindelse med uddannelsessystemer: Personer, der af forskellige årsager klarer sig dårligt i uddannelsessystemerne, unge, der forlader skolen for tidligt, personer, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, og lavtkvalificerede voksne kan opleve hindringer. Selv om andre faktorer kan spille en rolle, er disse uddannelsesmæssige vanskeligheder oftest resultatet af et uddannelsessystem, der skaber strukturelle begrænsninger og/eller ikke fuldt ud tager hensyn til den enkeltes særlige behov, selv om de også kan skyldes personlige forhold. Personer kan også opleve hindringer for deltagelse, hvis undervisningsplanernes struktur vanskeliggør lærings- eller uddannelsesmobilitet i udlandet i forbindelse med deres studier.

▪ Kulturelle forskelle: Kulturelle forskelle kan opleves som hindringer af personer fra enhver baggrund, men de kan især påvirke personer med færre muligheder. Sådanne forskelle kan udgøre betydelige hindringer for læring generelt og i særlig høj grad for personer med migrant- eller flygtningebaggrund (især nyankomne migranter), personer, der tilhører et nationalt eller etnisk mindretal, tegnsprogsbrugere, personer, der har problemer med sproglig tilpasning og kulturel integration, osv. Mødet med fremmedsprog og kulturelle forskelle ved deltagelse i programaktiviteter kan være afskrækkende og begrænse udbyttet af deltagelsen for nogle mennesker. Sådanne kulturelle forskelle kan endda forhindre potentielle deltagere i at ansøge om støtte gennem programmerne, så de faktisk udgør en adgangshindring.

▪ Sociale hindringer: Sociale tilpasningsproblemer såsom begrænsede sociale kompetencer, asocial adfærd eller højrisikoadfærd, (tidligere) kriminelle, (tidligere) stof- eller alkoholmisbrugere eller social marginalisering kan udgøre en hindring. Andre sociale hindringer kan udspringe af familiemæssige forhold. Det kan f.eks. være en hindring, hvis man er den første i familien, der får en videregående uddannelse, man er forælder (navnlig enlig forælder), omsorgsperson, forsørger eller forældreløs, eller man har boet eller bor på en institution.

▪ Økonomiske hindringer: Økonomiske problemer i form af f.eks. lav levestandard, lav indkomst, studerende, der skal arbejde for at forsørge sig selv, afhængighed af det sociale velfærdssystem, langtidsledighed, usikre situationer eller fattigdom, hjemløshed, gældsætning eller økonomiske problemer osv., kan være en hindring.

▪ Hindringer som følge af forskelsbehandling: Forskelsbehandling på grund af køn, alder, etnicitet, religion, tro, seksuel orientering, handicap eller tværsektorielle faktorer (en kombination af en eller flere af de nævnte grunde til forskelsbehandling) kan udgøre en hindring.

▪ Geografiske hindringer: Personer, der bor i fjerntliggende områder eller landdistrikter, på små øer eller i perifere/fjerntliggende regioner, i forstæder eller i områder med begrænsede tjenester (begrænset offentlig transport, dårlige faciliteter), kan opleve hindringer. Andre vanskeligheder kan opstå som følge af den begrænsede mulighed for at overføre tjenester (navnlig støtte til personer med færre muligheder), som skal være "mobile" sammen med deltagerne, når de skal rejse langt væk eller til udlandet.

Miljøbeskyttelse, bæredygtig udvikling og klimaindsats

Det Europæiske Solidaritetskorps kan yde et meningsfuldt bidrag til Kommissionens tilsagn om at tackle klima- og miljørelaterede udfordringer. For at bidrage til den europæiske grønne pagt9 sigter programmet mod at integrere grøn praksis i alle projekter og aktiviteter samt fremme miljømæssigt bæredygtig og ansvarlig adfærd blandt deltagere og deltagende organisationer. Organisationer og deltagere bør derfor have en miljøvenlig tilgang, når de udformer og gennemfører deres aktiviteter. Der tilskyndes kraftigt til aktiviteter, der bidrager til andre eksisterende EU-initiativer inden for miljømæssig bæredygtighed (f.eks. det nye europæiske Bauhaus).

Programmet støtter også projekter og aktiviteter, der tackler samfundsmæssige udfordringer i forbindelse med miljøbeskyttelse, bæredygtighed og klimamål. Sådanne projekter kan tage fat på en række spørgsmål, f.eks. med henblik på at beskytte, bevare og forbedre naturkapitalen eller øge bevidstheden om miljømæssig bæredygtighed og muliggøre adfærdsændringer for individuelle præferencer, forbrugsvaner og livsstil. Programmet støtter initiativer, der har til formål at forebygge og afbøde eller reparere de negative virkninger af ekstreme vejrforhold og naturkatastrofer, samt aktiviteter, der yder støtte til de berørte samfund i kølvandet på sådanne ekstreme vejrforhold eller naturkatastrofer.

Digital omstilling

Kommissionens politiske retningslinjer understreger behovet for, at Europa fører an i den digitale omstilling 10 . Det Europæiske Solidaritetskorps kan spille en rolle ved at støtte europæerne, uanset køn, alder og baggrund, så de kan leve og trives i den digitale tidsalder, via projekter og aktiviteter, der har til formål at fremme digitale færdigheder, fremme den digitale forståelse og/eller udvikle en forståelse af risici og muligheder i forbindelse med digital teknologi.

Det Europæiske Solidaritetskorps fremmer også brugen af virtuelle og digitale komponenter såsom informations-, kommunikations- og teknologiværktøjer i alle projekter og aktiviteter.

Deltagelse i det demokratiske liv

Programmet fremmer unges deltagelse i demokratiske processer og aktivt medborgerskab. Med frivilligt arbejde i centrum er programmet med til at engagere og styrke unge menneskers mulighed for og lyst til at være aktive i samfundet, ligesom det imødegår tendenserne i hele Europa med unges begrænsede deltagelse i det demokratiske liv og det lave niveau af viden om og kendskab til europæiske anliggender, der har indflydelse på alle europæiske borgeres liv.

Det Europæiske Solidaritetskorps bør også medvirke til at styrke EU's identitet og øge deltagernes bevidsthed om fælles EU- værdier, principperne om enhed og mangfoldighed samt social, kulturel og historisk arv.

Derudover vil de specifikke årlige politiske prioriteter i 2022 for indsatsområdet frivilliggrupper i højt prioriterede områder være:

- Fremme af en sund livsstil

- Bevarelse af kulturarven

Yderligere oplysninger findes i afsnittet "Frivilliggrupper i højt prioriterede områder".

9 xxxxx://xx.xxxxxx.xx/xxxx/xxxxxxxx/xxxxxxxxxx-0000-0000/xxxxxxxx-xxxxx-xxxx/xxxxxxx-xxxxx-xxxxx-xx_xx.

10 xxxxx://xx.xxxxxx.xx/xxxx/xxxxxxxx/xxxxxxxxxx-0000-0000/xxxxxx-xxx-xxxxxxx-xxx/xxxxxxx-xxxxxx-xxxxxxx-xxxxxx_xx.

Vigtige funktioner

I overensstemmelse med målene for Det Europæiske Solidaritetskorps skal der rettes særlig opmærksomhed mod følgende elementer.

Xxxxxxxxxx arbejde i forbindelse med korpset

Som et af de mest synlige udtryk for solidaritet giver frivilligt arbejde unge mulighed for at deltage i aktiviteter, der tilgodeser identificerede behov i lokalsamfundene og bidrager til at overvinde vigtige samfundsmæssige udfordringer på lokalt plan.

Xxxxxxxxxx arbejde sætter også unge i stand til at få nyttige erfaringer, færdigheder og kompetencer til deres personlige, uddannelsesmæssige, sociale, kulturelle, medborgerlige og faglige udvikling og dermed forbedre deres beskæftigelsesegnethed og aktive medborgerskab. Aktiviteter, der støttes under frivilligt arbejde, giver rige erfaringer i en ikkeformel og uformel læringskontekst, som udvikler unges kompetencer.

Ikkeformel og uformel læring

Ikkeformel læring henviser til læring, der finder sted uden for det formelle uddannelsessystem gennem læringsaktiviteter og med en eller anden form for læringsstøtte. Den ikkeformelle læring er involverende og har den studerende i centrum, og den gennemføres af studerende på frivillig basis og tager derfor udgangspunkt i unges behov, ambitioner og interesser.

Uformel læring henviser til læring gennem dagligdags aktiviteter, på arbejdspladsen, med kolleger. Den kan ofte beskrives som aktiv læring. På ungdomsområdet spiller uformel læring en vigtig rolle for eksempel i drøftelser mellem kolleger, i frivilligt arbejde og i en række andre situationer.

Ikkeformel og uformel læring gør det muligt for unge at opnå vigtige kompetencer, der kan bidrage til deres personlige og sociale udvikling og fremme deres aktive deltagelse i samfundslivet, hvilket blandt andet forbedrer deres beskæftigelsesmuligheder. Sådanne læringserfaringer har desuden et stort potentiale i at forbedre fastholdelsen af unge i formel uddannelse samt i at imødekomme unge, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, eller unge med færre muligheder og i at bekæmpe social eksklusion.

Læringsaktiviteter på ungeområdet sigter mod at have en markant positiv effekt på unge samt på de involverede organisationer, de samfund, hvor aktiviteterne finder sted, ungeområdet generelt og de forskellige økonomiske og samfundsmæssige sektorer i Europa som helhed.

Anerkendelse og validering af læringsudbytte

For at sikre virkningen af aktiviteterne i Det Europæiske Solidaritetskorps på deltagernes personlige, sociale, borgerlige og faglige udvikling, bør de kompetencer, som udgør solidaritetsaktiviteternes læringsudbytte, identificeres og dokumenteres korrekt.

Med henblik herpå bør anvendelsen af effektive instrumenter på EU-plan og nationalt plan til anerkendelse af ikkeformel og uformel læring, såsom ungdomspas og Europass, fremmes, hvor det er relevant. For yderligere oplysninger henvises til del D i denne vejledning.

Europæisk merværdi

Det Europæiske Solidaritetskorps skal støtte solidaritetsaktiviteter, som rummer en klar europæisk merværdi, f.eks. i medfør af deres:

▪ tværnationale karakter, navnlig med hensyn til læringsmobilitet og samarbejde

▪ evne til at supplere andre programmer og politikker på lokalt, regionalt og nationalt plan, EU-plan og internationalt plan

▪ europæiske dimension for så vidt angår emner, mål, tilgange, forventet udbytte og andre aspekter af disse solidaritetsaktiviteter

▪ tilgang for så vidt angår inddragelse af unge med forskellige baggrunde

▪ bidrag til en effektiv udnyttelse af EU's gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer.

International dimension

Det Europæiske Solidaritetskorps har en solid international dimension (dvs. samarbejde med tredjelande, der ikke er associeret til programmet, gennem inddragelse af unge og organisationer). Gennem sit udvidede geografiske anvendelsesområde bidrager korpset til EU's bestræbelser på at støtte og styrke kapaciteten og modstandsdygtigheden i lande uden for EU.

Flersprogethed

Flersprogethed er en af hjørnestenene i det europæiske projekt og et stærkt symbol på EU's ønske om at være forenet i mangfoldighed. Fremmedsprog har en fremtrædende rolle blandt de kvalifikationer, der skal gøre det muligt for borgerne at klare sig bedre på arbejdsmarkedet og udnytte de tilgængelige muligheder optimalt. EU har som mål, at alle borgere skal have mulighed for fra en tidlig alder at lære mindst to fremmedsprog.

Fremme af og støtte til sprogindlæring er først og fremmest omfattet af andre EU-initiativer. Det er dog dokumenteret, at manglende sprogkundskaber er en af de vigtigste hindringer for grænseoverskridende mobilitet i Europa i almindelighed såsom dem, der støttes af Det Europæiske Solidaritetskorps. For at bidrage til at overvinde denne hindring ydes der sproglig bistand inden for rammerne af Det Europæiske Solidaritetskorps. For yderligere oplysninger henvises til del D i denne vejledning.

Sikkerhed og beskyttelse af deltagerne

Beskyttelse af og sikkerhed for deltagere, som deltager i de aktiviteter, der støttes af Det Europæiske Solidaritetskorps, er centrale elementer i programmet. Alle personer, der deltager i Det Europæiske Solidaritetskorps, skal have mulighed for at drage fuld nytte af mulighederne for personlig og faglig udvikling samt læring. Det skal opnås i et sikkert miljø, hvor alle personers rettigheder, deres fysiske og følelsesmæssige integritet, deres mentale sundhed og velfærd respekteres og beskyttes.

Derfor skal de enkelte organisationer, der deltager i Det Europæiske Solidaritetskorps, have indført effektive procedurer og systemer — herunder hjemsendelse i tilfælde af uventede sikkerhedskriser — til at fremme og garantere sikkerhed for samt beskyttelse og ikkeforskelsbehandling af deltagerne under deres aktiviteter. Sådanne foranstaltninger skal tilpasses deltagernes behov. I den forbindelse skal alle frivillige være forsikret mod de risici, der er forbundet med deres deltagelse. Der er planlagt en særlig forsikringspolice for frivillige på tværs af grænserne. For yderligere oplysninger henvises til del D i denne vejledning.

Formidling af projekter og deres resultater for at maksimere virkningen

Formidling af projekter og deres resultater (output) er afgørende for at sikre virkningen på forskellige niveauer. Ansøgerne skal planlægge deres kommunikationsaktiviteter for at dele oplysninger om deres projekt og resultater i og uden for projek- tets livscyklus.

Støttemodtagerne skal klart anerkende Den Europæiske Unions støtte i alle kommunikations- og formidlingsaktiviteter og - produkter, herunder arrangementer, websteder og publikationer. De skal navnlig sørge for, at Den Europæiske Unions logo11 anføres på alle kommunikationsmaterialer, og at de er i overensstemmelse med bestemmelserne i tilskudsaftalen. Hvis disse bestemmelser ikke overholdes, kan støttemodtagerens tilskud blive nedsat.

11 Logoet kan downloades her: xxxxx://xxxxxx.xx/xxxxx/xxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxx-xxxxxxxxx-xxxxxxxxx_xx.

Hvad er tiltagene samt kvalitets- og støtteforanstaltningerne?

For at nå sine mål gennemfører Det Europæiske Solidaritetskorps fire tiltag, der er inddelt i to områder:

▪ Unges deltagelse i solidaritetsaktiviteter:

– Projekter for frivillige

– Frivilliggrupper i højt prioriterede områder

– Solidaritetsprojekter.

▪ Unges deltagelse i solidaritetsaktiviteter i forbindelse med humanitær bistand ("frivilligt arbejde under Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand"):

– Projekter vedrørende frivilligt arbejde inden for humanitær bistand.

Desuden støtter Det Europæiske Solidaritetskorps en række aktiviteter og foranstaltninger, der har til formål at levere solidaritetsaktiviteter af høj kvalitet.

▪ Kvalitets- og støtteforanstaltninger

– netværksaktiviteter for enkeltpersoner og organisationer, der deltager i Det Europæiske Solidaritetskorps.

– passende foranstaltninger til at fastsætte godkendelseskrav i overensstemmelse med gældende national ret

– foranstaltninger truffet før, under eller efter solidaritetsaktiviteterne, der sigter mod at sikre kvaliteten af og adgangen til frivilligt arbejde, herunder online- og offlineuddannelse, tilpasset, hvor det er relevant, den pågældende solidaritetsaktivitet og dens kontekst, sproglig støtte, forsikring, herunder ulykkes- og sygeforsikring, yderligere anvendelse af Youthpass, der identificerer og dokumenterer de kompetencer, som deltagerne har opnået under solidaritetsaktiviteterne, kapacitetsopbygning og administrativ støtte til de deltagende organisationer

– udvikling og bevarelse af et kvalitetsmærke

– aktiviteter iværksat af Det Europæiske Solidaritetskorps' ressourcecentre for at støtte og højne kvaliteten af gennemførelsen af programtiltag og styrke valideringen af resultaterne heraf

– etablering, vedligeholdelse og opdatering af en tilgængelig portal for Det Europæiske Solidaritetskorps og andre relevante onlinetjenester samt nødvendige IT-støttesystemer og webbaserede værktøjer.

Hvad er budgettet?

Det Europæiske Solidaritetskorps har en samlet vejledende finansieringsramme på 1,009 mia. EUR fra EU's budget for perioden 2021-2027. Det årlige budget vedtages af budgetmyndigheden. De forskellige trin i vedtagelsen af EU's budget kan følges på: xxxxx://xx.xxxxxx.xx/xxxx/xxxxx-xxxxxxxx-xxxxxxxxxx/xx-xxxxxx/xxx-xx-xxxxx/xxxxxx- lifecycle/preparation_en.

Der er oplysninger om de disponible budgetmidler pr. tiltag, det planlagte antal projekter, der skal ydes støtte til, samt vejledende gennemsnitlige tilskud i det årlige arbejdsprogram for Det Europæiske Solidaritetskorps 2022: (xxxxx://xxxxxx.xx/xxxxx/xxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxx-xxxxxxxxx-xxxxxxxxx_xx).

Hvem gennemfører Det Europæiske Solidaritetskorps?

Europa-Kommissionen

Kommissionen er endeligt ansvarlig for driften af Det Europæiske Solidaritetskorps. Kommissionen forvalter budgettet og fastlægger løbende prioriteter, mål og kriterier for programmet. Derudover styrer og overvåger Kommissionen den generelle gennemførelse, opfølgning og evaluering af programmet på europæisk niveau. Kommissionen bærer også det overordnede ansvar for tilsynet med og koordineringen af de strukturer, der er ansvarlige for at gennemføre programmet på nationalt niveau.

På europæisk plan er Kommissionens Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur (forvaltningsorganet) ansvarligt for gennemførelsen af de centrale tiltag under Det Europæiske Solidaritetskorps. Forvaltningsorganet er ansvarligt for forvaltningen af disse projekter i hele deres livscyklus, fra fremme af programmet over behandling af tilskudsansøgningerne og overvågning af projekter på stedet til formidling af projekterne og programresultaterne.

Kommissionen er desuden, direkte eller via forvaltningsorganet, ansvarlig for at:

▪ forbedre synligheden og den systemiske virkning af Det Europæiske Solidaritetskorps gennem formidling og udnyttelse af udbyttet

▪ forvalte udbud vedrørende levering af tjenesteydelser inden for rammerne af korpset.

De nationale agenturer

Det Europæiske Solidaritetskorps gennemføres primært ved indirekte forvaltning 12 , dvs. at Europa-Kommissionen overdrager budgetgennemførelsesopgaver til nationale agenturer. Begrundelsen for denne fremgangsmåde er at bringe Det Europæiske Solidaritetskorps så tæt som muligt på tilskudsmodtagerne og tilpasse sig diversiteten i det enkelte land. Til dette formål udpeges der et eller flere nationale kontorer i hver EU-medlemsstat og hvert tredjeland, der er associeret til programmet. Disse nationale agenturer fremmer og gennemfører Det Europæiske Solidaritetskorps på nationalt niveau og fungerer som forbindelsesled mellem Kommissionen og de deltagende organisationer på lokalt, regionalt og nationalt niveau. Det er deres opgave at:

▪ give passende oplysninger om Det Europæiske Solidaritetskorps

▪ gennemføre en retfærdig og gennemsigtig udvælgelsesproces i forbindelse med ansøgninger om finansiering af projekter i deres land

▪ føre tilsyn med og evaluere gennemførelsen af Det Europæiske Solidaritetskorps i deres land

▪ hjælpe projektansøgere og deltagende organisationer i hele projektets livscyklus

▪ samarbejde effektivt med netværket af nationale agenturer og Kommissionen

▪ sikre synligheden af korpset

▪ fremme formidlingen og udnyttelsen af udbyttet på lokalt og nationalt plan.

Desuden spiller de nationale agenturer en vigtig rolle som mellemliggende strukturer i den kvalitative udvikling og gennemførelse af Det Europæiske Solidaritetskorps ved at:

▪ gennemføre uddannelses- og evalueringsløb i EU-medlemsstater og tredjelande, der er associeret til programmet

▪ udføre projekter og aktiviteter — foruden opgaverne med forvaltning af et projektforløb — som støtter en kvalitativ gennemførelse af Det Europæiske Solidaritetskorps og/eller medvirker til politisk udvikling

▪ bidrage til forbindelserne og synergierne mellem Det Europæiske Solidaritetskorps og EU's politik for unge

▪ yde tilskud til nytilkomne og mindre fordelagtigt stillede målgrupper ved at fjerne hindringerne for deres fulde deltagelse

▪ samarbejde med eksterne organer og nationale myndigheder med henblik på at øge virkningen af Det Europæiske Solidaritetskorps i deres land og i EU.

Formålet med denne støtte fra de nationale agenturers side er at hjælpe brugerne gennem alle faser, fra den første kontakt med Det Europæiske Solidaritetskorps over ansøgningsprocessen og til gennemførelsen af projektet og den endelige evaluering. Dette princip er ikke i strid med princippet om retfærdige og gennemskuelige udvælgelsesprocedurer. Det tager derimod udgangspunkt i tanken om, at det for at sikre lige muligheder for alle er nødvendigt at hjælpe visse målgrupper mere end andre via rådgivning, vejledning, overvågning og træning, der er tilpasset deres behov.

12 Artikel 62, stk. 1, litra c), i finansforordning nr. 2018/1046 (i det følgende benævnt FF)

Hvilke andre organer deltager i gennemførelsen af Det Europæiske Solidaritetskorps?

Ud over Europa-Kommissionen, forvaltningsorganet og de nationale agenturer yder følgende organer supplerende ekspertise til gennemførelsen af korpset:

Ressourcecentre

Ressourcecentrene er en del af de kvalitets- og støtteforanstaltninger, der er anført i retsgrundlaget for Det Europæiske Solidaritetskorps. De varetager supplerende opgaver, der er overdraget, og som skal udføres af de udpegede nationale agenturer for at bidrage til udviklingen, gennemførelsen og kvaliteten af Det Europæiske Solidaritetskorps' tiltag. Det Europæiske Solidaritetskorps vil drage nytte af det allerede veletablerede net af ressourcecentre under Erasmusprogrammet. Desuden blev der oprettet et særligt ressourcecenter for Det Europæiske Solidaritetskorps.

SALTO-YOUTH-ressourcecentre

SALTO13-YOUTH-ressourcecentre er strukturer, der primært støttes via Erasmusprogrammet, og som har til formål at forbedre kvaliteten af projekter på ungdomsområdet. I kraft af deres fokus på temaer (deltagelse, oplysning, inklusion, diversitet, uddannelse og anerkendelse) eller geografiske områder (lande i Østpartnerskabet og Rusland, lande i det sydlige Middelhavsområde og lande i det vestlige Balkan) tilvejebringer de ressourcer, information og uddannelse på specifikke områder for nationale agenturer og andre aktører på ungdomsområdet og fremmer anerkendelse af ikkeformel og uformel læring. SALTO-ressourcecentrene tilbyder også støtte og udvikler uddannelse, værktøjer og ressourcer til Det Europæiske Solidaritetskorps. Deres erfaring og viden gavner således også interessenterne i Det Europæiske Solidaritetskorps.

Deres arbejde, der er direkte knyttet til korpset, omfatter:

▪ koordinering af gennemførelsen af ungdomspas

▪ udførelse af tildelingen samt overvågning af kvalitetsmærket i de lande, der ikke er associeret til programmet

▪ gennemførelse af uddannelses- og evalueringscyklussen i de tredjelande, der ikke er associeret til programmet

▪ støtte til inklusionsdimensionen af korpset og gennemførelsen af strategien for inklusion og mangfoldighed. Flere oplysninger findes på: xxx.xxxxx-xxxxx.xxx.

Det Europæiske Solidaritetskorps' ressourcecenter

Formålet med Det Europæiske Solidaritetskorps' ressourcecenter er at bistå gennemførelsesorganerne, de deltagende organisationer og de unge, der deltager i Det Europæiske Solidaritetskorps, i at øge kvaliteten af gennemførelsen af solidaritetsaktiviteter og -tiltag. Centrets arbejde omfatter:

▪ tilrettelæggelse af kurser, studieophold, fora, samarbejde og partnerskabsopbyggende aktiviteter

▪ udvikling og dokumentation af uddannelsesmetoder samt værktøjer vedrørende de aktiviteter, der støttes af Det Europæiske Solidaritetskorps

▪ udarbejdelse af praktiske publikationer samt vejledning

▪ indsamling af dokumentation samt udførelse af analyse af god praksis og hindringer i forbindelse med gennemførelsen

▪ bidrag til forbindelserne og synergierne mellem Det Europæiske Solidaritetskorps og EU's politik for unge biståelse af de nationale agenturer i udvikling og gennemførelse af netværksaktiviteter

▪ rollen som centralt støttepunkt til at samle nationale organer og SALTO'er for at drøfte og forbedre visse aspekter i forbindelse med korpsets gennemførelse

▪ bidrag til opbygningen af et netværk af fællesskaber inden for Det Europæiske Solidaritetskorps, som omfatter organisationer, mentorer, undervisere på uddannelses- og evalueringsforløb osv.

Flere oplysninger findes på: xxxxx://xxx.xxxxx-xxxxx.xxx/xx/xxxxxxxxxx/.

Eurodesk-netværket

Eurodesk-netværket støttes gennem Erasmusprogrammet og har informationstjenester til unge og personer, der arbejder med unge, om europæiske muligheder inden for uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom samt om inddragelsen af unge mennesker i europæiske aktiviteter.

13 SALTO står for "Support for Advanced Learning and Training Opportunities" (støtte til avancerede lærings- og uddannelsesmuligheder).

Eurodesk-netværket, der er til stede i alle de lande, deltager i Det Europæiske Solidaritetskorps og bliver koordineret af Eurodesk-kontoret i Bruxelles på europæisk plan, tilbyder tjenester til besvarelse af forespørgsler, oplysninger om finansiering, arrangementer og publikationer. Flere oplysninger om Eurodesk findes på: xxxx://xxx.xxxxxxxx.xx.

Hvem kan deltage i Det Europæiske Solidaritetskorps?

Målgruppen for Det Europæiske Solidaritetskorps er unge. Med undtagelse af solidaritetsprojekter, hvor unge kan ansøge direkte, involverer korpset hovedsageligt unge gennem organisationer, institutioner og offentlige eller private organer, der organiserer solidaritetsaktiviteter. Betingelserne for adgang til korpset vedrører således følgende to aktører: "deltagere" (de unge, der deltager i korpset) og "organisationer". For både deltagere og deltagende organisationer afhænger betingelserne for deltagelse af det land, hvor de retligt er etableret, og af det pågældende tiltag. Disse betingelser er anført i del B og C i denne vejledning under hvert enkelt tiltag.

Deltagere

Unge tilkendegiver deres villighed til at deltage i Det Europæiske Solidaritetskorps ved at tilmelde sig på Det Europæiske Solidaritetskorps' portal. Det er muligt at tilmelde sig på Det Europæiske Solidaritetskorps' portal, når man er fyldt 17 år, men deltagere skal være fyldt 18 og må ikke være ældre end 30 år den dag, aktiviteten begynder. For deltagere i solidaritetsaktiviteter i forbindelse med humanitær bistand er den øvre aldersgrænse ved aktivitetens start 35 år.

Projekter under Det Europæiske Solidaritetskorps indsendes og forvaltes primært af organisationer. Organisationer, der deltager i projekter under Det Europæiske Solidaritetskorps, skal være etableret i en EU-medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret til programmet, eller et tredjeland, der ikke er associeret til programmet.

TILSKUDSBERETTIGEDE LANDE14

Medlemsstater i Den Europæiske Union og tredjelande, der er associeret til programmet, kan deltage fuldt ud i alle tiltag under Det Europæiske Solidaritetskorps. Desuden er nogle tiltag åbne for deltagelse af tredjelande, der ikke er associeret til programmet. Der henvises til tiltagene i del B og del C i denne vejledning for de specifikke betingelser.

EU-medlemsstater og tredjelande, der er associeret til programmet

Portugal

Rumænien Slovenien Slovakiet Finland Sverige

Litauen

Luxembourg Ungarn Malta

Nederlandene Østrig Polen

Grækenland

Spanien Frankrig Kroatien Italien Cypern Letland

Belgien

Bulgarien Tjekkiet Danmark Tyskland Estland Irland

Medlemsstaterne i Den Europæiske Union (EU)15

Tyrkiet

Liechtenstein

Island

Republikken Nordmakedonien

Tredjelande, der er associeret til programmet 16

14 Medlemsstaterne i Den Europæiske Union kan deltage fuldt ud i samtlige tiltag fra Det Europæiske Solidaritetskorps. Desuden kan følgende tredjelande i henhold til forordningens artikel 13 associeres med programmet, hvis der indgås aftaler mellem Den Europæiske Union og disse lande: medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), som er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) tiltrædende lande, kandidat- lande og potentielle kandidatlande. I overensstemmelse med forordningens artikel 14 kan enheder fra andre tredjelande og personer, der er bosiddende i dem, desuden være tilskudsberettigede i visse tiltag i behørigt begrundede tilfælde og i Unionens interesse.

15 Ifølge artikel 33, stk. 3, i Rådets afgørelse 2013/755/EU om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union skal Unionen sørge for, at enkeltpersoner og organisationer fra oversøiske lande og territorier (OLT) er berettigede til at deltage i Det Europæiske Solidaritetskorps på med sta- tus som en "EU-medlemsstat eller tredjeland, der er associeret til programmet", med forbehold for reglerne for programmet og de ordninger, der gælder for den medlemsstat, som disse OLT'er er forbundet med. Listen over OLT'er kan findes på: xxxxx://xx.xxxxxx.xx/xxxxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxxx-xxxxxxxxx- and-territories-octs/oct-eu-association_en.

16 Med forbehold af undertegnelsen af associeringsaftalerne mellem Den Europæiske Union og disse lande.

Tredjelande, der ikke er associeret til programmet

Norge

EFTA-landene

Tredjelande, der grænser op til EU17
Vestbalkan	Lande i Østpartnerskabet	Lande i det sydlige Middelhavsområde	Den Russiske Føderation
Albanien Bosnien-Hercegovina Kosovo18 Montenegro Serbien	Armenien Aserbajdsjan Hviderusland Georgien Moldova Ukraines territorium som anerkendt i henhold til folkeretten	Algeriet Egypten Xxxxxx Xxxxxx Libanon Libyen Marokko Palæstina19 Syrien Tunesien	Ruslands territorium som anerkendt i henhold til folkeretten

17 Kriterierne for tilskudsberettigelse som formuleret i Kommissionens meddelelse nr. 2013/C-205/05 (EUT C-205 af 19.7.2013, s. 9) finder anvendelse for alle tiltag, der gennemføres i medfør denne programvejledning, herunder med hensyn til tredjeparter, der modtager finansiel støtte i de tilfælde, hvor det på- gældende tiltag indebærer, at tilskudsmodtagerne yder finansiel støtte til tredjeparter i henhold til finansforordningens artikel 204.

18 Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244/1999 og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

19 Denne betegnelse må ikke udlægges som en anerkendelse af en palæstinensisk stat og berører ikke de enkelte medlemsstaters holdninger til dette spørgs- mål.

Del B — Unges deltagelse i solidaritetsaktiviteter

I denne del finder læserne følgende oplysninger om alle de tiltag og aktiviteter, der er omfattet af vejledningen til Det Europæiske Solidaritetskorps:

▪ en beskrivelse af målene for og de forventede resultater af aktiviteterne og tiltagene

▪ en beskrivelse af de tilskudsmodtagende aktiviteter

▪ oversigter over de kriterier, der anvendes ved vurderingen af forslag

▪ yderligere oplysninger om aktiviteternes kvalitative egenskaber

▪ en beskrivelse af finansieringsreglerne.

Ansøgere opfordres til nøje at læse hele afsnittet om det tiltag, som de ansøger om tilskud til, inden de indgiver deres ansøgning.

Hvilke tiltag modtager tilskud?

Følgende tiltag kan modtage tilskud og er omfattet af dette afsnit:

▪ Projekter vedrørende frivillligt arbejde

▪ Frivilliggrupper i højt prioriterede områder

▪ Solidaritetsprojekter.

Dette afsnit omfatter også alle relevante oplysninger og kriterier for kvalitetsmærket, som er en forudsætning for deltagelse i projekter vedrørende frivilligt arbejde og frivilliggrupper i højt prioriterede områder.

I overensstemmelse med de generelle og specifikke mål for Det Europæiske Solidaritetskorps forventes det, at ovennævnte tiltag, der modtager tilskud fra programmet, skaber positive og langvarige resultater for de involverede deltagere og deltagende organisationer, samt for de lokalsamfund, hvor de bliver gennemført.

Med hensyn til deltagere er hensigten, at solidaritetsaktiviteter samt alle andre støttede aktiviteter, som er relateret hertil (f.eks. kvalitets- og støtteforanstaltninger), skaber følgende hovedresultater:

▪ forbedrede færdigheder og kompetencer inden for personlig, samfundsmæssig, uddannelsesmæssig, social, kulturel og faglig udvikling

▪ mere aktiv deltagelse i det demokratiske liv og i samfundet som helhed

▪ øget beskæftigelsesegnethed og overgang til arbejdsmarkedet

▪ øget initiativtagning og iværksætterånd

▪ øget selvbevidsthed og selvværd

▪ bedre fremmedsproglige kompetencer

▪ øget interkulturel bevidsthed

▪ større kendskab til det europæiske projekt og EU's fælles værdier

▪ øget motivation til yderligere engagement i solidaritetsaktiviteter.

Solidaritetsaktiviteter, der modtager tilskud, forventes desuden at skabe følgende resultater for de deltagende organisationer:

▪ øget kapacitet til at operere på europæisk/internationalt niveau

▪ innovativ og forbedret måde at operere på i forhold til deres målgrupper

▪ større forståelse af og imødekommenhed over for mangfoldighed (social, sproglig, kulturel, kønsmæssig og etnisk mangfoldighed, forskelligartede evner osv.)

▪ et mere moderne, dynamisk, engageret og fagligt miljø i organisationerne.

For så vidt angår lokalsamfund, hvor aktiviteterne vedrørende støttede solidaritetsaktiviteter bliver gennemført, forventes følgende resultater:

▪ forbedret evne til at løse samfundsmæssige udfordringer

▪ større forståelse af og imødekommenhed over for mangfoldighed (social, sproglig, kulturel, kønsmæssig og etnisk mangfoldighed, forskelligartede evner osv.).

På lang sigt forventes den kombinerede virkning af støttede solidaritetsaktiviteter at have en positiv indvirkning på et stort antal aktører i EU's medlemsstater og tredjelande, der er associeret til programmet, eller tredjelande, der ikke er associeret til programmet.

Projekter for frivillige

Hvad er projekter for frivillige?

Projekter for frivillige giver unge mulighed for at deltage i solidaritetsaktiviteter, der bidrager til de deltagende organisationers daglige arbejde, hvilket i sidste ende er til gavn for de lokalsamfund, hvor aktiviteterne gennemføres.

Xxxxxxxxxx arbejde er en ulønnet fuldtidsbeskæftigelse 20 med en varighed på op til 12 måneder. Denne type solidaritetsaktivitet gennemføres gennem deltagende organisationer, der giver unge mulighed for at udføre en bred vifte af aktiviteter på en struktureret måde.

Omfanget af projekter for frivillige er bredt og dækker en bred vifte af områder såsom miljøbeskyttelse, modvirkning af klimaændringer eller større social inklusion.

Xxxxxxxxxx arbejde kan finde sted i et andet land end deltagerens bopælsland (på tværs af landegrænserne) eller i deltagerens bopælsland (inden for landegrænserne).

Hvilke aktiviteter kan støttes under dette tiltag?

Følgende aktiviteter støttes:

Individuelt frivilligt arbejde

Individuelt frivilligt arbejde er en solidaritetsaktivitet med en varighed på to til 12 måneder. Denne type solidaritetsaktivitet giver unge mulighed for at bidrage til organisationers daglige arbejde med solidaritetsaktiviteter, som i sidste ende er til fordel for de lokalsamfund, hvor aktiviteterne udføres.

I behørigt begrundede tilfælde, navnlig for at tilskynde til deltagelse af unge med færre muligheder, kan frivillige aktiviteter med en varighed på to uger til to måneder godtages og gennemføres.

Aktiviteter vedrørende individuelt frivilligt arbejde kan være:

▪ grænseoverskridende, dvs. aktiviteter, der finder sted i et andet land end deltagerens/deltagernes bopælsland eller

▪ inden for landets grænser, dvs. aktiviteter, der finder sted i samme land som deltagerens bopælsland, navnlig for at tilskynde til og lette deltagelse af unge med færre muligheder.

Projekter med aktiviteter inden for et lands grænser med en svag europæisk merværdi eller uden en europæisk merværdi vil ikke blive betragtet som relevante i forbindelse med korpset.

Aktiviteter inden for et lands grænser

Frivilliggrupper

Frivilliggrupper er solidaritetsaktiviteter, hvor det er muligt at have hold af deltagere, der kommer fra mindst to forskellige lande, med henblik på frivilligt at arbejde sammen i en periode på mellem to uger og to måneder. Sådanne solidaritetsaktiviteter kan navnlig bidrage til inddragelsen af unge med færre muligheder i Det Europæiske Solidaritetskorps. Sammensætningen af frivilliggrupper skal være international, så mindst en fjerdedel af de frivillige skal være fra et andet land end det, hvor aktiviteten finder sted. I frivilliggrupper udfører frivillige i Det Europæiske Solidaritetskorps opgaver for et projekt i løbet af en kort periode (normalt, men ikke udelukkende, i ferier, pauser mellem studieperioder, overgang fra uddannelse til arbejdsmarked osv.). På trods af deres kortere varighed vil disse aktiviteter være værdifulde både for enkeltpersoner og for de lokalsamfund, hvor frivilligt arbejde finder sted.

20 mindst 30 og højst 38 timer om ugen

Det værdifulde arbejde, der kan gennemføres selv i løbet af en kort periode, kan omfatte: f. eks. genoprettelse af kulturarv, der er blevet beskadiget ved naturkatastrofer, beskyttelse af udryddelsestruede arter, tilrettelæggelse af uddannelsesaktiviteter i flygtningelejre osv.

Fordelene ved denne specifikke type gruppeaktiviteter sammenlignet med almindelige individuelle aktiviteter inden for frivilligt arbejde omfatter bl.a. følgende:

▪ Xxxxxxxxxx udfører aktiviteten i en gruppe. Dette kan være et incitament for unge, som ikke er klar til at give sig i kast med større udfordringer på egen hånd. Aktiviteten er også af kortere varighed. Dette kan fremme inddragelsen af unge, der ikke kan forpligte sig til en lang periode på grund af uddannelse eller arbejde, men som stadig ønsker at bidrage til lokalsamfundet.

▪ Ovenstående gør frivilliggrupper særligt egnede til, at man kan få sig de første erfaringer med frivilligt arbejde. De kan således tjene som forbillede for langsigtede aktiviteter eller give et incitament til at starte deres eget solidaritetsprojekt.

Endvidere kan følgende yderligere aktivitetstyper også finansieres:

▪ Forberedende besøg på stedet for frivilligt arbejde inden påbegyndelsen af aktiviteterne. Formålet med de forberedende besøg er at sikre aktiviteter af høj kvalitet ved at lette og forberede administrative ordninger, opbygge tillid og forståelse og etablere et solidt partnerskab mellem organisationerne og de involverede unge. Besøgene organiseres for aktiviteter, der omfatter unge med færre muligheder, eller når besøget er nødvendigt for at gennemføre en aktivitet med en stærk inklusionsdimension. Deltagere med færre muligheder, der deltager i de planlagte frivillige aktiviteter, kan deltage i besøget for at hjælpe dem med at forberede sig og inddrage dem i udformningen af aktiviteterne, således at der tages hensyn til deres behov fra starten.

Hvordan opretter man et projekt?

Et projekt for frivillige består af fire faser: planlægning, forberedelse, gennemførelse og opfølgning. De deltagende organisationer og unge, der er involveret i aktiviteterne, bør deltage aktivt i alle disse faser, så de forstærker deres læringserfaring.

▪ Planlægning (herunder fastlæggelse af læringsresultater, aktivitetsformater, udarbejdelse af arbejdsprogram, aktivitetsplan)

▪ Forberedelsesfasen, herunder praktiske ordninger, udvælgelse af deltagere, indgåelse af aftaler med partnere og deltagere, skræddersyet sproglig/tværfaglig/opgaverelateret forberedelse baseret på deltagernes behov inden afrejsen

▪ Gennemførelse af aktiviteter

▪ Opfølgningsfasen, herunder evaluering af aktiviteterne, udstedelse af deltagelsescertifikat, støtte til deltagerne efter tilbagerejse samt evaluering, formidling og anvendelse af resultaterne af aktiviteterne.

De fleste aktiviteter under Det Europæiske Solidaritetskorps gennemføres af en eller flere organisationer. Alle organisationer, der er involveret i frivilligt arbejde, skal være i besiddelse af et gyldigt kvalitetsmærke. De involverede organisationer påtager sig rollen som "støtte" til gennemførelsen af aktiviteterne og de frivillige og/eller som "vært" for de frivillige:

▪ Værtsrollen omfatter hele spektret af aktiviteter, der er forbundet med at være vært for en deltager i solidaritetskorpset, herunder udvikling af et program for den unges aktiviteter samt at yde vejledning og støtte til deltageren i alle projektets faser afhængigt af, hvad der er relevant (nogle af disse aktiviteter kan udføres af en støtteorganisation, der er involveret i samme projekt).

▪ Støtterollen indebærer støtte til, forberedelse af og/eller uddannelse af deltagere før afrejse, mægling mellem dem og værtsorganisationerne og/eller at yde støtte til deltagere, når de vender hjem fra aktiviteten, samt projektstyring og koordinering.

Hvis kun én organisation er involveret, skal organisationen sikre, at alle faser gennemføres, og at ovennævnte opgaver og ansvarsområder dækkes. Under alle omstændigheder anbefales det på det kraftigste, at der inddrages en støtteorganisation i aktiviteter, der involverer unge med færre muligheder.

Desuden skal organisationer, der ansøger om tilskud, være i besiddelse af et gyldigt kvalitetsmærke for ledende organisationer. Yderligere oplysninger om kvalitetsmærket findes i det relevante afsnit i denne vejledning.

Udvælgelse af deltagere

Unge, der ønsker at deltage i Det Europæiske Solidaritetskorps, skal tilmelde sig på Det Europæiske Solidaritetskorps' portal. Unge med færre muligheder kan modtage støtte fra organisationer til at gennemføre tilmeldingsfasen. Det Europæiske Solidaritetskorps' portal er et mødested for unge og organisationer, der har et kvalitetsmærke, og som er villige til at gen- nemføre solidaritetsaktiviteter. Organisationer skal vælge deltagere i en database over tilmeldte unge.

Kvalitets- og støtteforanstaltninger

Der er planlagt en række foranstaltninger og tjenester, såsom uddannelse, støtte til sprogindlæring, identifikation og dokumentation af de erhvervede kompetencer samt forsikring for at sikre kvaliteten af de frivillige aktiviteter og en stærk læringsdimension for deltagerne. Nogle af disse foranstaltninger er frivillige og kan anvendes afhængigt af deltagernes interesser og behov, og nogle af dem er obligatoriske. Organisationer bør sigte mod at fremme anvendelsen af den generelle onlineuddannelse som en del af de frivilliges læringserfaringer. Nærmere oplysninger om disse foranstaltninger findes i del D i denne vejledning.

Inklusion og mangfoldighed

Det Europæiske Solidaritetskorps søger at fremme lige muligheder og lige adgang, inklusion og retfærdighed. Organisationer bør udforme tilgængelige og inklusive aktiviteter under hensyntagen til synspunkter og behov hos deltagere med færre muligheder.

muligheder.

For at opnå yderligere støtte skal ansøgerne beskrive, hvordan de inddrager unge, som er i en forholdsmæssigt ugunstig situation, dvs. at de har forholdsvist færre muligheder sammenlignet med deres jævnaldrende i samme land/område/aldersgruppe/situation. I denne forstand henviser "inddragelse" ikke til en målgruppe, som den ansøgende organisation kan samarbejde med. Det betyder, at det gøres lettere for unge med færre muligheder at deltage ved at udforme projektaktiviteterne på en inkluderende og tilgængelig måde. Dette kræver specifikke opsøgende foranstaltninger og støtte for at sikre, at unge med færre muligheder kan deltage i aktiviteter på lige fod med andre.

For at støtte inklusionen af unge med færre muligheder kan der søges om yderligere finansiering, så deltagende organisationer i højere grad kan tage højde for og imødekomme behovene hos unge med færre

Miljøbeskyttelse, bæredygtig udvikling og klimaindsats

Frivillige aktiviteter bør fremme en miljømæssigt bæredygtig og ansvarlig adfærd blandt deltagerne med henblik på at øge bevidstheden om vigtigheden af at reducere eller kompensere for aktiviteternes miljøaftryk. Frivillige aktiviteter bør udformes og gennemføres med miljøbevidsthed, f.eks. ved at integrere bæredygtige praksisser såsom ved at reducere mængden af affald, fremme genbrug og benytte bæredygtige transportmidler.

Digital omstilling

De deltagende organisationer opfordres til at gøre brug af digitale værktøjer og læringsmetoder for at supplere og tilføre merværdi til deres aktiviteter, forbedre samarbejdet mellem partnerorganisationer, støtte yderligere formidling af resultaterne eller støtte opbygning af fællesskaber. Den generelle onlineuddannelse og Online Language Support- platformene bør også anvendes (se del D for yderligere oplysninger om disse værktøjer).

Organisationerne kunne også overveje at tilføje virtuelt samarbejde mellem frivillige og mellem frivillige og deltagende organisationer før, under og efter aktiviteterne. Onlineaktiviteter kan bidrage til at sænke tærsklen for deltagelse for unge med færre muligheder eller til at styrke projekternes samlede virkning. Blanding af frivillige aktiviteter med andre virtuelle komponenter kan også øge projektets kvalitet.

Hvad er kriterierne for at komme i betragtning til frivillige aktiviteter?

Nedenfor findes en oversigt over de formelle kriterier, som frivillige aktiviteter, der gennemføres i forbindelse med frivillige projekter, skal opfylde for at være tilskudsberettigede.

Tilskudsberettigede deltagende organisationer	Enhver organisation, der er lovligt etableret i en EU-medlemsstat, et tredjeland, der er associeret til programmet, eller et tredjeland, der ikke er associeret til programmet, og som har et gyldigt kvalitetsmærke for frivilligt arbejde21. Deltagende organisationer skal have et gyldigt kvalitetsmærke for frivilligt arbejde, senest når aktiviteterne påbegyndes, og så længe aktiviteterne varer22.
Antal deltagende organisationer	Individuelt frivilligt arbejde	I forbindelse med grænseoverskridende aktiviteter skal mindst to organisationer deltage: En værtsorganisation og en støtteorganisation fra det land, hvor deltageren har lovligt ophold (deltagerens oprindelsesland). Ved aktiviteter inden for et lands grænser skal der være mindst én værtsorganisation.
	Frivilliggrupper	Der skal være mindst én organisation — enten en værtsorganisation eller en støtteorganisation.
Varighed	Individuelt frivilligt arbejde	Fra to23 til 12 måneder, eksklusive rejsetid. Unge med færre muligheder kan udføre kortvarige aktiviteter, der kan starte fra to uger, eksklusive rejsetid.
	Frivilliggrupper	Fra to uger til to måneder24, eksklusive rejsetid
Sted	Individuelt frivilligt arbejde	Aktiviteterne skal finde sted i en værtsorganisation eller en af dens lokaliteter i en deltagende organisations land. En frivillig fra en EU- medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret til programmet, skal udføre aktiviteten i en EU-medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret til programmet, eller i et tredjeland, der ikke er associeret til programmet. En frivillig fra et tredjeland, der ikke er associeret til programmet, skal udføre aktiviteten i en EU-medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret til programmet.
	Frivilliggrupper	Aktiviteterne skal finde sted i en EU-medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret til programmet, eller i et tredjeland, der ikke er associeret til programmet.
	Forberedende besøg	Forberedende besøg skal finde sted på stedet for den frivillige aktivitet.

21 Forpligtelsen til at være etableret i en EU-medlemsstat, et tredjeland, der er associeret til programmet, eller et tredjeland, der ikke er associeret til programmet, gælder ikke for internationale organisationer.

22 Organisationer, der er indehavere af et kvalitetsmærke, som udløber i løbet af aktiviteterne, bør ansøge om et nyt kvalitetsmærke i god tid for at sikre, at aktiviteterne er tilskudsberettigede.

23 Fra 60 dage, eksklusive rejsedage.

24 Op til 59 dage, eksklusive rejsedage.

Tilskudsberettigede deltagere	Individuelt frivilligt arbejde og Frivilliggrupper	Unge mellem 18 og 30 år 25 , som har lovligt ophold i en EU- medlemsstat, et tredjeland, der er associeret til programmet, eller i et tredjeland, der ikke er associeret til programmet, og som er tilmeldt på Det Europæiske Solidaritetskorps' portal. En frivillig må kun deltage i én individuel frivillig aktivitet under Det Europæiske Solidaritetskorps. Frivillige, der har deltaget i en frivillig aktivitet under Xxxxxxxx, en europæisk volontørtjeneste eller en humanitær volontørtjeneste, er ikke tilskudsberettigede. En frivillig kan deltage i mere end én frivilliggruppeaktivitet under Det Europæiske Solidaritetskorps. Undtagelser: I behørigt begrundede tilfælde kan frivillige, som har udført en frivillig aktivitet under Xxxxxxxx, den europæiske volontørtjeneste eller Det Europæiske Solidaritetskorps af op til to måneders varighed26, deltage i en yderligere grænseoverskridende individuel frivillig aktivitet under Det Europæiske Solidaritetskorps. Det modsatte er ikke muligt. I så fald må den samlede tid ikke overstige 14 måneder. Yderligere oplysninger findes i bilag II.
	Forberedende besøg	Repræsentanter for de deltagende organisationer og unge med færre muligheder, som vil deltage i den frivillige aktivitet, herunder eventuelle ledsagere.
Antal deltagere	Frivilliggrupper	10-40 deltagere pr. frivilliggruppe, der kommer fra mindst to forskellige lande, hvoraf ét er en EU-medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret til programmet. Mindst en fjerdedel af de frivillige skal have lovligt ophold i et andet land end det, hvor aktiviteten finder sted.
Andre kriterier	For at sikre en tydelig forbindelse til det land, hvor det nationale agentur er placeret, skal ▪ stedet for aktiviteten (frivilligt arbejde udført af enkeltpersoner eller grupper af frivillige) være det land, hvor det nationale agentur, som ansøgningen indgives til, er hjemmehørende eller ▪ deltageren i en individuel frivillig aktivitet være fra det land, hvor det nationale agentur, som ansøgningen indgives til, er hjemmehørende. For frivilliggrupper skal der være inddragelse af en eller flere deltagere fra det land, hvor det nationale agentur, som ansøgningen er indgivet til, er hjemmehørende.

25 Deltagere skal mindst være 18 år og må ikke være ældre end 30 år, når den pågældende aktivitet påbegyndes.

26 Op til 59 dage, eksklusive rejsedage.

Hvilke finansieringsregler gælder?

Tilskudsberettigede omkostninger		Finansieringsordning	Beløb	I tilfælde af "grøn" rejse	Tildelingsregler
Rejse	Bidrag til deltagernes rejseomkostninger fra oprindelseslandet til stedet for aktiviteten og retur.	Tilskud på grundlag af enhedsomkostninger	Ved rejseafstand på 0- 99 km: 23 EUR pr. deltager		På grundlag af rejseafstand pr. deltager, herunder ledsagende personer. Rejseafstanden skal beregnes ved hjælp af Kommissionens afstandsberegner27. Ansøgeren skal angive afstanden for rejsen én vej for at beregne beløbet for det EU-tilskud, der ydes til rejsen tur-retur28.
			Ved rejseafstand på 100- 499 km: 180 EUR pr. deltager	210 EUR
			Ved rejseafstand på 500- 1 999 km: 275 EUR pr. deltager	320 EUR
			Ved rejseafstand på 2 000-2 999 km: 360 EUR pr. deltager	410 EUR
			Ved rejseafstand på 3 000-3 999 km: 530 EUR pr. deltager	610 EUR
			Ved rejseafstand på 4 000-7 999 km: 820 EUR pr. deltager
			Ved rejseafstand på 8 000 km eller derover: 1 500 EUR pr. deltager
Tilskudsberettigede omkostninger		Finansieringsordning	Beløb		Tildelingsregler

27 xxxxx://xxxxxx.xx/xxxxx/xxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxx-xxxxxxxxx-xxxxxxxxx_xx.

28 xxxxx://xx.xxxxxx.xx/xxxxxxxxxx/xxxxxxx-xxxx/xxxxxxxxx/xxxxxxxx-xxxxxxxxxx_xx. Hvis en person fra Madrid (Spanien) f.eks. deltager i en aktivitet, der finder sted i Rom (Italien), vil ansøgeren a) beregne afstanden fra Madrid til Rom (1 365,28 km), b) vælge det relevante afstandsinterval (500-1 999 km) og c) beregne det EU-tilskud, der vil blive ydet til deltagerens rejseomkostninger fra Madrid til Rom og retur (275 EUR).

Forvaltningsomkostninger	Forvaltningsomkostninger (f.eks. planlægning, finanser, koordinering og kommunikation mellem partnere, administrative omkostninger).	Tilskud på grundlag af enhedsomkostninger	2 000 EUR pr. aktivitet i frivilliggruppe 225 EUR pr. deltager i individuelt frivilligt arbejde Højst 4 500 EUR pr. ansøgning om tilskud.	På grundlag af antallet af aktiviteter i frivilliggrupper samt antallet af deltagere i individuelle frivillige aktiviteter, eksklusive ledsagende personer.
Organisatorisk tilskud	Omkostninger, der er direkte forbundet med gennemførelsen af de frivillige aktiviteter (f.eks. forberedelse, overvågning af og støtte til deltagere, validering af læringsudbytte), og omkostninger forbundet med deltageres underhold (f.eks. velkomst, indlogering og lokal transport).	Tilskud på grundlag af enhedsomkostninger	A1 pr. dag pr. deltager	Baseret på værtslandet og aktivitetens varighed pr. deltager, inklusive ledsagere (om nødvendigt), herunder også én rejsedag før aktiviteten og én rejsedag efter aktiviteten, og op til fire ekstra dage for deltagere, der modtager grønne rejsetilskud.
Tilskud til inklusion	Bidrag til udgifter, som organisationer har afholdt i forbindelse med forbedrede mentorordninger, dvs. forberedelse af, gennemførelse af og opfølgning på tilpassede aktiviteter, der skal støtte deltagelse af unge med færre muligheder.	Tilskud på grundlag af enhedsomkostninger	A2 pr. dag pr. deltager	Baseret på værtslandet og aktivitetens varighed pr. deltager med færre muligheder, eksklusive ledsagere (om nødvendigt), herunder også én rejsedag før aktiviteten og én rejsedag efter aktiviteten, og op til fire ekstra dage for deltagere, der modtager grønne rejsetilskud. Betinget: kun for aktiviteter, der omfatter unge med færre muligheder.
Lommepenge	Bidrag til deltagernes yderligere personlige udgifter.	Tilskud på grundlag af enhedsomkostninger	A3 pr. dag pr. deltager	Baseret på værtslandet og aktivitetens varighed pr. deltager, eksklusive ledsagere (om nødvendigt), herunder også én rejsedag før aktiviteten og én rejsedag efter aktiviteten, og op til fire ekstra dage for deltagere, der modtager grønne rejsetilskud.
Støtte til sprogindlæring	Omkostninger, som er forbundet med den bistand, deltagerne tilbydes — inden afrejsen eller under aktiviteten — for at øge deres kendskab til det sprog, de skal bruge i forbindelse med deres frivillige arbejde.	Tilskud på grundlag af enhedsomkostninger	150 EUR pr. deltager	Betinget: Kun til aktiviteter, der varer mindst 60 dage. Ved grænseoverskridende aktiviteter — Kun for sprog og/eller niveauer, der ikke tilbydes af Online Language Support.

Forberedende besøg	Omkostninger i forbindelse med gennemførelsen af det forberedende besøg, herunder rejse- og opholdsudgifter.	Tilskud på grundlag af enhedsomkostninger	575 EUR pr. deltager pr. forberedende besøg	Baseret på antallet af deltagere, herunder ledsagere. Højst to deltagere pr. deltagende organisation kan finansieres pr. aktivitet, forudsat at en af dem er en ung med færre muligheder, som vil deltage i den frivillige aktivitet.
Tilskudsberettigede omkostninger		Finansieringsordning	Beløb	Tildelingsregler
Ekstraordinære omkostninger	Omkostninger til at stille en finansiel garanti, hvis det nationale agentur anmoder herom. Visum- og visumrelaterede omkostninger, opholdstilladelser, vaccinationer, lægeattester og omkostninger til godkendelseskrav. Omkostninger relateret til personlig forsikring i forbindelse med aktiviteter inden for et lands grænser. Større rejseomkostninger (f.eks. fra og til perifert beliggende regioner), herunder til anvendelse af renere transportmidler med lavere kulstofemissioner, der medfører større rejseomkostninger. Omkostninger, som organisationer har afholdt med henblik på at støtte deltagelse af unge med færre muligheder på samme vilkår som andre i forbindelse med forbedrede mentorordninger dvs. forberedelse, gennemførelse og opfølgning af tilpassede aktiviteter. Omkostninger, som organisationer har afholdt med henblik på at støtte deltagelse af unge med begrænsede muligheder på samme vilkår som	Faktiske omkostninger	Omkostninger til finansiel garanti: 80 % af de tilskudsberettigede omkostninger Høje rejseomkostninger: 80 % af de tilskudsberettigede omkostninger Andre udgifter: 100 % af de tilskudsberettigede omkostninger	Betinget: Anmodningen om finansielt tilskud til ekstraordinære omkostninger skal begrundes og godkendes af det nationale kontor. For ekstraordinære omkostninger forbundet med forsikring, men kun til deltagere, inden for landets grænser, der har behov for en privat personlig forsikring for at opnå samme dækning som forsikringsdækningen for grænseoverskridende aktiviteter. For ekstraordinære omkostninger til dyre rejser skal ansøgere redegøre for, at standardfinansieringsreglerne (baseret på enhedsomkostninger pr. afstandsinterval) ikke dækker mindst 70 % af deltagernes rejseomkostninger. Hvis de tildeles, erstatter de ekstraordinære omkostninger til dyre rejser standardrejsetilskuddet. For de ekstraordinære udgifter til forbedrede mentorordninger skal ansøgere redegøre for, at standardfinansieringsreglerne (enhedsudgift pr. dag pr. deltager til "tilskud til inklusion") ikke dækker mindst 80 % af de påløbne omkostninger. Hvis de tildeles, erstatter de ekstraordinære omkostninger til at støtte deltagelse af unge med færre muligheder støttetilskuddet til inklusion.

andre i forbindelse med rimelige tilpasninger eller investeringer i fysiske aktiver.

Hvad er satserne?

	Organisatorisk støtte — aktivitetsomkostninger (EUR pr. dag)	Tilskud til inklusion (EUR pr. dag)	Lommepenge (EUR pr. dag)
	A1	A2	A3
Østrig	24	8	5
Belgien	27	9	4
Bulgarien	18	6	4
Kroatien	20	7	5
Cypern	22	7	5
Tjekkiet	18	6	5
Danmark	27	9	6
Estland	19	6	4
Finland	27	9	5
Frankrig	21	7	6
Tyskland	24	8	5
Grækenland	22	7	5
Ungarn	18	6	5
Irland	27	9	6
Italien	22	7	5
Letland	20	7	4
Litauen	19	6	4
Luxembourg	27	9	5
Malta	23	8	5
Nederlandene	27	9	5
Polen	19	6	4
Portugal	21	7	5
Rumænien	18	6	3
Slovakiet	20	7	5
Slovenien	21	7	4
Spanien	19	6	5
Sverige	27	9	5
Republikken Nordmakedonien	16	5	3
Island	27	9	6
Liechtenstein	25	8	6
Norge	27	9	6
Tyrkiet	18	6	4
Tredjeland, der grænser op til EU	16	5	3

Hvordan får man adgang til finansiering?

Kun organisationer, der er indehavere af et kvalitetsmærke for ledende organisationer29, kan ansøge om støtte under frivillige projekter på en forenklet måde.

Ansøgningerne baseres på de tidligere godkendte aktiviteter under kvalitetsmærket, så der kræves ikke en detaljeret liste over og beskrivelse af de planlagte aktiviteter. I stedet fokuserer ansøgningerne på at anslå antallet af aktiviteter, der skal gennemføres, og antallet af involverede deltagere.

De aktiviteter, der skal gennemføres, skal følge de regler og principper, der er fastsat for hver aktivitetstype i de respektive afsnit i denne vejledning.

Kriterier for tilskudsberettigelse

Tilskudsberettigede ansøgere	Organisationer, der har ansøgningsfristens udløb.	et	gyldigt	kvalitetsmærke	for	den	ledende	organisation	ved
Tilskudsberettigede aktiviteter	▪ Individuelle frivillige aktiviteter ▪ Aktiviteter i frivilliggrupper Derudover kan følgende støtteaktiviteter gennemføres: ▪ Forberedende besøg En beskrivelse af og udvælgelseskriterierne for hver af disse aktiviteter kan findes i de relevante afsnit i denne vejledning.
Projekternes varighed	Op til 24 måneder
Hvor ansøger man?	Hos det nationale agentur i det land, hvor ansøgerorganisationen er etableret 30.
Hvornår man?	ansøger	Ansøgere skal indsende deres tilskudsansøgninger inden følgende datoer: ▪ Den 23. februar kl. 12.00 (Bruxellestid) for projekter, der påbegyndes mellem den 1. juni og den 31. december samme år ▪ (Valgfri runde) den 4. oktober kl. 12.00 (Bruxellestid) for projekter, der påbegyndes mellem den 1. januar og den 31. maj det efterfølgende år. De nationale kontorer kan tilrettelægge to udvælgelsesrunder ved at fastsætte begge frister som ovenfor eller kun den første. Disse oplysninger vil blive offentliggjort på det nationale agenturs websted.
Antal ansøgninger	En organisation kan kun ansøge én gang pr. runde. I tilfælde af en anden udvælgelsesrunde kan det nationale agentur beslutte, at organisationer, der har fået tildelt tilskud til projekter om frivilligt arbejde i den første ansøgningsrunde, ikke er berettiget til anden runde af den samme indkaldelse af forslag. Ansøgerne opfordres til at tjekke det nationale agenturs websted for at få mere præcise oplysninger.
Hvordan man?	ansøger	Nærmere oplysninger om, hvordan man ansøger, findes i del E i denne vejledning.
Andre kriterier	Ansøgningsskemaet skal vedlægges en tro og love-erklæring fra den juridisk ansvarlige ved hjælp af den tilgængelige skabelon.

Budgettildeling

Ansøgningerne underkastes ikke en kvalitativ vurdering, og der anvendes derfor ingen tildelingskriterier. Det tildelte tilskudsbeløb vil afhænge af en række elementer:

▪ det samlede budget, der er til rådighed til tildeling

▪ de aktiviteter, der anmodes om

▪ minimums- og maksimumstilskud

▪ pointtallet for ansøgningen om kvalitetsmærke for den ledende organisation

▪ politiske prioriteter og tematiske områder, der er omfattet af de aktiviteter, der ansøges om.

29 Se afsnittet om kvalitetsmærket på side 37 for yderligere oplysninger.

30 Undtagelsesvis skal internationale organisationer ansøge hos det nationale agentur, som har tildelt deres kvalitetsmærke til den ledende organisation.

Detaljerede regler om grund- og maksimumstilskud, pointgivning for tildelingskriterierne, vægtning af hvert enkelt kriterium, tildelingsmetoden og det budget, der er til rådighed til godkendte projekter, vil blive offentliggjort af det nationale kontor inden fristen for indkaldelse af forslag.

Frivilliggrupper i højt prioriterede områder

Hvad er frivilliggrupper i højt prioriterede områder?

Xxxxxxxxxxxxx på højt prioriterede områder er storstilede projekter med stor virkning til støtte for frivillige aktiviteter, der udføres af unge fra mindst to forskellige lande, der samles for at udtrykke solidaritet ved at udføre kortvarige indgreb, der behandler samfundsmæssige udfordringer inden for politikområder, som fastlægges årligt på EU-niveau.

HVAD ER PRIORITETERNE I 2022-INDKALDELSEN FOR DETTE TILTAG?

Fremme af en sund livsstil

Programmet kan tilføre betydelig merværdi ved at fremme en sund livsstil. Sport og fysisk aktivitet er afgørende for at forebygge sygdomme og sikre livskvalitet, og disse aktiviteter bidrager til social inklusion og trivsel. Fedme og inaktivitet er støt stigende i Europa med alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser. Betydningen af sport og fysisk aktivitet for vores sundhed og trivsel samt det presserende behov for at fremme en sundere livsstil blev endnu tydeligere under covid-19- pandemien.

Bevarelse af kulturarven

Programmet kan give betydelig værdi, når det drejer sig om at øge bevidstheden om og bevare Europas kulturarv. De støt- tede projekter bør sigte mod at mobilisere frivillige i forbedring af adgangen til kulturarven for alle eller i ombygning af kulturarvsinfrastruktur med henblik på at opnå et højt socialt formål og et lavt CO2-fodaftryk. Nye deltagelsesbaserede og interkulturelle tilgange til kulturarv vil blive fremmet.

Hvad er målene?

Aktiviteter, der gennemføres af frivilliggrupper i højt prioriterede områder, har til formål at:

 tackle klart definerede uopfyldte samfundsmæssige udfordringer inden for området "fremme af en sund livsstil" og/eller "bevarelse af kulturarven"

 fremme solidariteten på tværs af deltagerlandene

 give de unge frivillige mulighed for at erhverve færdigheder og kompetencer, der er nyttige for deres personlige, uddannelsesmæssige, sociale og faglige udvikling

 give konkrete fordele for de lokalsamfund, hvor aktiviteterne udføres

 sikre en direkte kontakt mellem deltageren og modtagerne af de solidaritetsrelaterede aktiviteter for at sætte de unge frivillige i stand til at tilegne sig færdigheder, der er nyttige for deres uddannelsesmæssige og sociale udvik- ling

 involvere unge med begrænsede muligheder, herunder flygtninge, asylansøgere og migranter

 fremme mangfoldighed, interkulturel og tværreligiøs dialog — og EU's værdier om menneskelig værdighed, frihed, lighed og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal — samt projekter, der styrker mediekendskab, kritisk tænkning og initiativrigdom blandt unge

 styrke de deltagende organisationers kapacitet og internationale dimension

 øge deltagernes kendskab til og forståelse af andre kulturer og lande, så de får mulighed for at opbygge netværk af internationale kontakter, deltage aktivt i samfundslivet og udvikle en følelse af europæisk medborgerskab og iden- titet.

Hvilke aktiviteter kan der ydes støtte til?

Følgende aktiviteter støttes:

Frivilliggrupper

Frivilliggrupper er solidaritetsaktiviteter, der giver grupper på mindst fem deltagere mulighed for sammen at udføre frivilligt arbejde i en periode på mellem to uger og to måneder (op til 59 dage, eksklusive rejsedage). Gruppens sammensætning skal være international (med deltagere fra mindst to forskellige lande), hvor mindst en fjerdedel af gruppemedlemmerne kommer fra lande, der er forskellige fra det land, hvor aktiviteten finder sted. Unge kan kun indgå i én aktivitet ad gangen. I frivilliggrupper udfører frivillige i Det Europæiske Solidaritetskorps opgaver for et projekt i løbet af en kort periode (normalt, men ikke udelukkende, i ferier, pauser mellem studieperioder, overgang fra uddannelse til arbejdsmarked osv.). Et projekt bør sigte mod at organisere frivilliggrupper med mindst 40 deltagere eller derover.

Eksempler på det værdifulde arbejde, der kan udføres af frivilliggrupper under dette tiltag, omfatter: tilrettelæggelse af oplysningskampagner, tilvejebringelse af vigtige samfundstjenester til de mest sårbare befolkningsgrupper, f.eks. organisering af dagligvareindkøb for ældre, tilrettelæggelse af fritidsaktiviteter for kræftramte børn, tværgenerationelle workshops om brug af onlineværktøjer til socialt samvær og kommunikation, støtte til vaccinationskampagner.

uddannelse eller arbejde, men som stadig ønsker at bidrage til lokalsamfundet.

Ovenstående gør også frivilliggrupper til et inkluderende format, der er særligt velegnet til første erfaringer med frivilligt arbejde og til deltagelse af unge med færre muligheder. De kan således tjene som forbillede for langsigtede aktiviteter eller endog give et incitament til at starte et eget solidaritetsprojekt.

I frivilliggrupper udfører de frivillige aktiviteterne i en gruppe. Dette kan være et incitament for unge, som ikke er klar til at give sig i kast med større udfordringer på egen hånd. Aktiviteten er af kortere varighed. Dette kan fremme inddragelsen af unge, der ikke kan forpligte sig til en lang periode på grund af

Supplerende aktiviteter

Supplerende aktiviteter er relevante biaktiviteter, der er udformet for at tilføre værdi og forbedre resultaterne af projektet samt for at styrke projektets indvirkning på lokalt, regionalt og/eller europæisk plan. Disse supplerende aktiviteter har til formål at øge bevidstheden om værdien af frivilligt arbejde for unge og lokalsamfund samt at styrke anerkendelsen af de færdigheder og kompetencer, de frivillige udvikler. Disse aktiviteter kan også forbedre kapaciteten hos organisationerne i solidaritetssektoren til at tackle fælles europæiske udfordringer og deres evne til at udvikle frivillige projekter.

Supplerende aktiviteter kan omfatte workshopper, konferencer, seminarer, uddannelseskurser, jobskyggeordninger, træning, udveksling af god praksis osv. De supplerende aktiviteter, der kræver en eller flere frivilliges fysiske tilstedeværelse, bør finde sted inden for tidsrammen for den frivillige aktivitet.

Forberedende besøg

Forberedende besøg er besøg på stedet for frivilligt arbejde inden påbegyndelsen af aktiviteterne. De bør sikre, at aktiviteter, der involverer unge med færre muligheder, er af høj kvalitet, eller finde sted, når besøget er nødvendigt for at gennemføre en aktivitet med en stærk inklusionsdimension. Besøget kan fokusere på at lette og forberede administrative ordninger, opbygge tillid og forståelse og etablere et solidt partnerskab mellem organisationerne og de involverede personer. Deltagere med færre muligheder, der deltager i de planlagte aktiviteter, kan deltage i besøget for at hjælpe dem med at forberede sig og inddrage dem i udformningen af aktiviteterne, således at der tages hensyn til deres behov fra starten.

Hvordan opretter man et projekt?

Et projekt gennemføres af mindst tre organisationer fra mindst to forskellige tilskudsberettigede lande og vil typisk bestå af følgende faser:

▪ Planlægning (fastlæggelse af behov, mål, udarbejdelse af arbejdsprogram, aktivitetsplan osv.)

▪ Forberedelse (praktiske ordninger, udvælgelse af deltagere, indgåelse af aftaler med partnere og deltagere, sproglig/tværkulturel/opgaverelateret forberedelse af deltagerne inden afrejsen)

▪ Gennemførelse af aktiviteter (herunder støtte og vejledning til deltagere i løbet af aktiviteterne)

▪ Opfølgning (evaluering af aktiviteterne, opfølgning på deltagere, udstedelse af deltagelsescertifikat samt formidling og anvendelse af projektresultaterne).

Gennemførelsen af grænseoverskridende solidaritetsaktiviteter for grupper af frivillige er kernen i et projekt. Et projekt skal således omfatte mindst én frivilliggruppeaktivitet.

Et projekt bør også omfatte supplerende aktiviteter. Desuden opfordres organisationer til at arrangere forberedende besøg for at sikre, at aktiviteter, der involverer unge med færre muligheder, er af høj kvalitet.

Nedenstående kriterier for tilskudsberettigelse skal overholdes.

Udvælgelse af deltagere

Unge, der ønsker at deltage i Det Europæiske Solidaritetskorps, skal tilmelde sig på Det Europæiske Solidaritetskorps' portal. Unge med færre muligheder kan modtage støtte fra organisationer til at gennemføre tilmeldingsfasen. Det Europæiske Solidaritetskorps' portal er et mødested for unge og organisationer, der har et kvalitetsmærke, og som er villige til at gen- nemføre solidaritetsaktiviteter. Organisationer skal vælge deltagere i en database over tilmeldte unge.

Kvalitets- og støtteforanstaltninger

Der er planlagt en række foranstaltninger og tjenester, såsom uddannelse, støtte til sprogindlæring, identifikation og dokumentation af de erhvervede kompetencer samt forsikring for at sikre kvaliteten af de frivillige aktiviteter og en stærk læringsdimension for deltagerne. Nogle af disse foranstaltninger er frivillige og kan anvendes afhængigt af deltagernes interesser og behov, og nogle af dem er obligatoriske. Organisationer bør sigte mod at fremme anvendelsen af den generelle onlineuddannelse som en del af de frivilliges læringserfaringer. Nærmere oplysninger om disse foranstaltninger findes i del D i denne vejledning.

Inklusion og mangfoldighed

Det Europæiske Solidaritetskorps søger at fremme lige muligheder og lige adgang, inklusion og retfærdighed. Organisationer bør udforme tilgængelige og inklusive aktiviteter under hensyntagen til synspunkter og behov hos deltagere med færre muligheder.

muligheder.

For at opnå yderligere støtte skal ansøgerne beskrive, hvordan de inddrager unge, som er i en forholdsmæssigt ugunstig situation, dvs. at de har forholdsvist færre muligheder sammenlignet med deres jævnaldrende i samme land/område/aldersgruppe/situation. I denne forstand henviser "inddragelse" ikke til en målgruppe, som den ansøgende organisation kan samarbejde med. Det betyder at gøre det lettere for unge med færre muligheder at deltage ved at udforme projektaktiviteterne på en inkluderende og tilgængelig måde. Dette kræver specifikke opsøgende foranstaltninger og støtte for at sikre, at unge med færre muligheder kan deltage i aktiviteter på lige fod med andre.

For at støtte inklusionen af unge med færre muligheder kan der søges om yderligere finansiering, så deltagende organisationer i højere grad kan tage højde for og imødekomme behovene hos unge med færre

Miljøbeskyttelse, bæredygtig udvikling og klimaindsats

Frivillige aktiviteter bør fremme en miljømæssigt bæredygtig og ansvarlig adfærd blandt deltagerne med henblik på at øge bevidstheden om vigtigheden af at reducere eller kompensere for aktiviteternes miljøaftryk. Frivillige aktiviteter bør udformes og gennemføres med miljøbevidsthed, f.eks. ved at integrere bæredygtige praksisser såsom ved at reducere mængden af affald, fremme genbrug og benytte bæredygtige transportmidler.

Digital omstilling

De deltagende organisationer opfordres til at gøre brug af digitale værktøjer og læringsmetoder for at supplere og tilføre merværdi til deres aktiviteter, forbedre samarbejdet mellem partnerorganisationer, støtte yderligere formidling af resultaterne eller støtte opbygning af fællesskaber. Den generelle onlineuddannelse og onlinesprogstøtteplatformene bør også anvendes (se del D for yderligere oplysninger om disse værktøjer).

Organisationerne kunne også overveje at tilføje virtuelt samarbejde mellem frivillige og mellem frivillige og deltagende organisationer før, under og efter aktiviteterne. Onlineaktiviteter kan bidrage til at sænke tærsklen for deltagelse for unge

med færre muligheder eller til at styrke projekternes samlede virkning. Blanding af frivillige aktiviteter med andre virtuelle komponenter kan også øge projektets kvalitet.

Hvilke kriterier anvendes der til at vurdere projekter?

Projekterne udvælges og forvaltes på EU-plan af Forvaltningsorganet for Uddannelse og Kultur (EACEA). Den centraliserede tilgang sikrer den underliggende fælleseuropæiske dimension af disse projekter og giver mulighed for større projekter med et øget antal deltagere og stor gennemslagskraft.

Projekterne vurderes ud fra følgende kriterier: antagelighed, støtteberettigelse, udelukkelse, udvælgelse og tildeling (se også del E).

Kriterier for tilskudsberettigelse

Nedenfor findes en oversigt over de formelle kriterier, som projektet skal opfylde for at være berettiget til tilskud.

Generelle kriterier for tilskudsberettigelse

Tilskudsberettigede deltagende organisationer	Enhver organisation, der er lovligt etableret31 i en EU-medlemsstat, et tredjeland, der er associeret til programmet, eller et tredjeland, der ikke er associeret til programmet, og som har et gyldigt kvalitetsmærke for frivilligt arbejde. Deltagende organisationer skal være i besiddelse af et gyldigt kvalitetsmærke for frivilligt arbejde ved ansøgningsfristen og under hele aktiviteternes varighed32.
Tilskudsberettigede ansøgere	Enhver tilskudsberettiget deltagende organisation, der er lovligt etableret i en EU-medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret til programmet, og enhver international organisation. Organisationen ansøger på vegne af alle deltagende organisationer, der er involveret i projektet. Den ansøgende organisation skal have et gyldigt kvalitetsmærke for frivilligt arbejde ved ansøgningsfristens udløb og i hele projektets løbetid33.
Antal deltagende organisationer	Mindst tre støtteberettigede organisationer fra mindst to forskellige EU-medlemsstater eller tredjelande, der er associeret til programmet.
Tilskudsberettigede deltagere	Unge mellem 18 og 30 år34, som har lovligt ophold i en EU-medlemsstat, et tredjeland, der er associeret til programmet, eller et tredjeland, der ikke er associeret til programmet, og som har tilmeldt sig på Det Europæiske Solidaritetskorps' portal.
Prioritetsområder	Projekterne skal være i overensstemmelse med EU's prioriterede områder (fremme af en sund livsstil og/eller bevarelse af kulturarven).
Sted for aktiviteterne	Aktiviteterne skal finde sted i en af de deltagende organisationers hjemland undtagen i behørigt begrundede tilfælde i forbindelse med indkaldelsens mål. Aktiviteterne skal finde sted i en EU-medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret til programmet, eller i et tredjeland, der ikke er associeret til programmet.
Antal aktiviteter	Der skal gennemføres mindst én frivilliggruppeaktivitet.
Projektets varighed	Projekterne skal vare 12, 24 eller 36 måneder. Ansøgeren skal vælge varigheden i ansøgningsfasen baseret på projektets mål og den planlagte type aktiviteter. Projektet kan ikke påbegyndes, før forvaltningsorganet har underskrevet tilskudsaftalen.
Hvor ansøger man?	Til Forvaltningsorganet for Uddannelse og Kultur.

31 Forpligtelsen til at være etableret i en EU-medlemsstat, et tredjeland, der er associeret til programmet, eller et tredjeland, der ikke er associeret til pro- grammet, gælder ikke for internationale organisationer.

32 Organisationer, der er indehavere af et kvalitetsmærke, som udløber i løbet af aktiviteterne, bør ansøge om et nyt kvalitetsmærke i god tid for at sikre, at aktiviteterne er tilskudsberettigede.

33 Organisationer, der er indehavere af et kvalitetsmærke, som udløber i løbet af projektet, bør ansøge om et nyt kvalitetsmærke i god tid for at sikre, at projektet er tilskudsberettiget.

34 Deltagere skal mindst være 18 år og må ikke være ældre end 30 år, når den pågældende aktivitet påbegyndes.

Hvornår ansøger man?	Forslag skal indsendes senest den 6. april 2022 kl. 17.00 (Bruxellestid) via det elektroniske indsendelsessystem på Funding & Tenders-portalen (se del E).
Andre kriterier	Ansøgningen skal ledsages af en tro og love-erklæring underskrevet af den juridisk ansvarlige.

Tildelingskriterier

For at komme i betragtning til finansiering skal forslag opnå mindst 60 point. Desuden skal de opnå mindst halvdelen af det maksimale antal point i hver af de kategorier af tildelingskriterier, der er nævnt nedenfor. I ex aequo-sager vil der blive givet højeste score for "relevans, begrundelse og virkning", og derefter "kvaliteten af projektstyringen", og derefter "kvaliteten af projektets udformning".

Relevans, begrundelse og virkning (højst 30 point)	▪ Relevansen af projektets formål for Det Europæiske Solidaritetskorps og de tematiske prioriteter, der er fastsat for dette tiltag ▪ I hvilket omfang forslaget vedrører og integrerer de relevante aktiviteter i projektudformningen ▪ I hvor høj grad forslaget imødekommer veldefinerede og vigtige samfundsmæssige behov ▪ Projektets relevans for de enkelte deltageres og de deltagende organisationers behov og mål ▪ I hvilket omfang projektet vil være til gavn for de lokalsamfund, hvor aktiviteterne gennemføres ▪ Projektets potentielle virkninger på lokalt, regionalt, nationalt og/eller europæisk plan ▪ I hvor høj grad projektet skaber europæisk merværdi ▪ I hvor høj grad projektet involverer unge med færre muligheder som deltagere.
Kvaliteten af projektets udformning (højst 40 point)	▪ Sammenhæng mellem projektmålene og de foreslåede aktiviteter ▪ Projektets klarhed, fuldstændighed og kvalitet i alle faser (forberedelse af deltagerne, gennemførelse af aktiviteter, opfølgning og støtte til deltagerne, når de vender hjem) ▪ Kvaliteten af metoder til anerkendelse og validering af deltagernes læringsresultater og konsekvent brug af europæiske gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer ▪ Formålstjenligheden af metoder til udvælgelse af deltagere til og/eller inddragelse af deltagere i aktiviteterne ▪ Kvaliteten af de foranstaltninger, der foreslås for at nå ud til og inddrage unge med færre muligheder ▪ Kvaliteten af de foranstaltninger, der foreslås til at give deltagerne mulighed for at opnå færdigheder og kompetencer, der er nyttige med hensyn til deres personlige, uddannelsesmæssige, sociale, samfundsmæssige og kulturelle udvikling ▪ De supplerende aktiviteters merværdi for projektets mål og virkning.
Kvaliteten af projektstyringen (højst 30 point)	▪ Kvaliteten af de praktiske foranstaltninger samt forvaltnings- og støttemetoderne ▪ Kvaliteten af samarbejdet og kommunikationen mellem de deltagende organisationer og med andre interessenter ▪ Kvaliteten af foranstaltningerne til evaluering og videreformidling af resultaterne af projektet

Hvilke finansieringsregler gælder?

Maksimalt EU-tilskud pr. projekt: 400 000 EUR

Tilskudsberettigede omkostninger		Finansieringsordning	Beløb	Tildelingsregler
Støtte til frivillige	Bidrag til rejseomkostninger og ekstraordinære omkostninger såsom omkostninger til visum og vaccinationer, personlig forsikring for aktiviteter i landet, opholdstilladelser, lægeattester og bidrag til yderligere personlige omkostninger for deltagerne (lommepenge).	Tilskud på grundlag af enhedsomkostninger	23 EUR pr. dag pr. frivillig	På grundlag af varigheden af aktiviteten i frivilliggruppen (hvis det er nødvendigt, herunder også en rejsedag før aktiviteten og en rejsedag efter aktiviteten) pr. frivillig, inklusive ledsagere.
Organisatorisk tilskud	Bidrag til forvaltningsomkostninger (f.eks. planlægning, finansiering, koordinering og kommunikation mellem partnere, administrative omkostninger) og til omkostninger, der er direkte forbundet med gennemførelsen af frivillige aktiviteter (f.eks. forberedelse, overvågning og støtte af deltagere, validering af læringsudbytte) og omkostninger i forbindelse med deltagernes underhold (f.eks. velkomst, indlogering og lokal transport).	Tilskud på grundlag af enhedsomkostninger	37 EUR pr. dag pr. frivillig	På grundlag af varigheden af aktiviteten i frivilliggruppen (hvis det er nødvendigt, herunder også en rejsedag før aktiviteten og en rejsedag efter aktiviteten) pr. frivillig, inklusive ledsagere.
	Bidrag til omkostninger til supplerende aktiviteter.
	Bidrag til andre omkostninger såsom finansiel garanti og revisionsrapport.
Tilskud til inklusion	Bidrag til organisationers omkostninger til støtte for deltagelse af unge med færre muligheder på lige fod med andre, f.eks. investering i fysiske aktiver, styrket mentorordning og forberedende besøg.	Tilskud på grundlag af enhedsomkostninger	20 EUR pr. dag pr. frivillig	På grundlag af varigheden af aktiviteten i frivilliggruppen (hvis det er nødvendigt, herunder også en rejsedag før aktiviteten og en rejsedag efter aktiviteten) pr. deltager med færre muligheder, eksklusive ledsagere.

40

Kvalitetsmærke for frivilligt arbejde i solidaritetsaktiviteter

Hvad er kvalitetsmærket?

Kvalitetsmærket er en proces, der certificerer, at en organisation er i stand til og villig til at gennemføre solidaritetsaktiviteter af høj kvalitet i overensstemmelse med Det Europæiske Solidaritetskorps' principper, målsætninger og kvalitetsstandarder. Opnåelse af et kvalitetsmærke er en forudsætning for deltagelse i frivillige aktiviteter.

Hvad er de forskellige typer kvalitetsmærker?

Der er to hovedtyper af kvalitetsmærker afhængigt af, hvilken eller hvilke roller organisationen ønsker at spille i processen:

▪ Værtsrolle — dækker hele spektret af aktiviteter vedrørende deltagelse i solidaritetskorpset, herunder udvikling af et program for den unges aktiviteter og vejledning og støtte til deltageren i alle faser, alt efter hvad der er relevant

▪ Støtterolle — indebærer støtte til, forberedelse af og/eller uddannelse af deltagere før afrejse, mægling mellem dem og værtsorganisationerne og/eller at yde støtte til deltagere, når de vender hjem fra aktiviteten

Alle organisationer, der får tildelt et kvalitetsmærke, vil kunne offentliggøre deres tilbud på den europæiske portal for Det Europæiske Solidaritetskorps og kan også slutte sig sammen med andre organisationer for at udvikle og skabe muligheder for unge.

og koordinere frivillige aktiviteter under frivilligprojekter, opnå et kvalitetsmærke for den ledende organisation. Organisationer, der ikke har et kvalitetsmærke til ledende organisationer, kan fungere som partnere i projekter. Yderligere oplysninger om de ledende organisationer findes i det relevante afsnit i denne vejledning.

NB! Ud over disse roller skal de organisationer, der ønsker at ansøge om tilskud samt forvalte

Hvordan fungerer det?

Kravene til opnåelse af kvalitetsmærket varierer afhængigt af, hvilken type kvalitetsmærke der ansøges om.

Kvalitetsmærket tildeles efter en retfærdig og gennemsigtig udvælgelsesproces, der gennemføres af de nationale kontorer, og som omfatter tre hovedfaser: indgivelse af ansøgning om kvalitetsmærket, vurdering og tildeling.

Ansøgningerne om kvalitetsmærket kan indgives løbende (dvs. når som helst) i løbet af programmeringsperioden. Organisationerne indsender ansøgningsskemaer til en eller begge roller og udfylder de dele, der er relevante for de roller, de ønsker at spille i forbindelse med kvalitetsmærket.

Ansøgningerne vil blive vurderet på grundlag af kriterier for tilskudsberettigelse, tildelingskriterier og udelukkelseskriterier (for yderligere oplysninger om sidstnævnte kriterium henvises til del E i denne vejledning).

Kvalitetsmærket tildeles for hele programmeringsperioden med forbehold af fortsat overholdelse af kravene. Kvalitetsmærket forbliver gyldigt indtil afslutningen af den sidste aktivitet, som organisationen deltager i som partner, og som gennemføres ved hjælp af tilskud fra den nuværende programmeringsperiode. De nationale agenturer vil overvåge overholdelsen og kan foretage periodiske fornyede vurderinger.

For at gøre det lettere at finde partnere offentliggøres alle organisationer, der er indehavere af et kvalitetsmærke, i en database35 over organisationer med kvalitetsmærker.

Når organisationerne har fået tildelt et kvalitetsmærke, har de adgang til Det Europæiske Solidaritetskorps' portal, hvor de opfordres til at annoncere aktiviteter, som de leder efter deltagere til. Organisationer skal gøre brug af Det Europæiske Solidaritetskorps' database til at søge efter potentielle deltagere. Oplysninger i databasen offentliggøres, som de er angivet på ansøgningsblanketten til kvalitetsmærket.

35 xxxxx://xxxxxx.xx/xxxxx/xxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxx_xx.

Foruddefinerede aktiviteter og lokaliteter

En organisation, der ansøger om kvalitetsmærket som vært, skal oplyse om foruddefinerede aktiviteter, dvs. standardaktiviteter, som frivillige er involveret i, med et sæt opgaver, som de udfører i organisationen.

Organisationer, der ansøger om en værtsrolle, kan også oplyse om lokaliteter i forbindelse med ansøgningen om et kvalitetsmærke. En lokalitet er et sted, hvor aktiviteterne tilrettelægges for et bestemt antal frivillige. En lokalitet behøver ikke at have status som juridisk person. Som standard anses værtsorganisationens hovedadresse som første lokalitet, men organisationer kan oplyse om og være vært for frivillige på flere lokaliteter. Organisationer kan tilrettelægge en aktivitet for frivillige, der finder sted på flere forskellige lokaliteter, forudsat at værtskapaciteten med hensyn til antallet af frivillige ikke overskrides. Det skal påvises i ansøgningen om kvalitetsmærket, at lokaliteterne er egnede til at huse frivillige aktiviteter. De tildelende organer vil vurdere alle de angivne lokaliteter i forhold til tildelingskriterierne. Alle lokaliteter skal ligge i det land, hvor organisationen er placeret.

De foruddefinerede aktiviteter, som de frivillige skal deltage i i form af opgaver, der skal udføres, skal også defineres for alle lokaliteter.

Hvad er principperne og kvalitetsstandarderne?

Det Europæiske Solidaritetskorps garanterer frivillige aktiviteter af høj kvalitet gennem kvalitetsmærkeprocessen. Aktiviteterne bygger på en fælles forståelse af nøgleprincipper og -standarder, herunder:

▪ Lige muligheder og ikkeforskelsbehandling. Xxxxxxxxxx skal udvælges på en retfærdig, gennemsigtig og objektiv måde, uanset deres køn, etnicitet, religion, seksuelle orientering, politiske anskuelser eller handicap. Der må ikke være krav om tidligere erhvervede kvalifikationer, uddannelsesniveau, specifikke erfaringer eller sprogkundskaber. Der kan udarbejdes en særlig profil for den frivillige, hvis dette kan begrundes i de typer opgaver, der skal udføres i forbindelse med aktiviteten, eller i projektets kontekst. For at fremme inklusion skal deltagelse i frivilligt arbejde være gratis for den frivillige, bortset fra et eventuelt bidrag til rejseomkostningerne (hvis tilskuddet ikke fuldt ud dækker disse omkostninger). Aktiviteterne bør overholde principperne i artikel 9 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap.

▪ Undgåelse af at der er tale om erstatning af arbejdspladser Xxxxxxxxxx arbejde må ikke erstatte praktikophold eller job, således at enhver negativ indvirkning på potentiel eller eksisterende lønnet beskæftigelse undgås. Inddragelse af frivillige bør supplere det arbejde, der udføres af lønnet personale. De bør ikke erstatte lønnet personale eller underbyde deres løn og ansættelsesvilkår.

▪ Undgåelse af skadelige aktiviteter. Deltagernes, de deltagende organisationers og målgruppernes sikkerhed skal sikres. En sådan sikkerhed bør omfatte passende godkendelseskrav for deltagere, der arbejder med sårbare grupper, i overensstemmelse med gældende national lovgivning. Frivillige aktiviteter bør gennemføres under behørig hensyntagen til virkningerne af uforudsete forhold såsom miljøkriser, konflikter eller pandemier. Aktiviteterne bør overholde principperne i EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder36.

▪ Levering af lettilgængelige og inkluderende aktiviteter af høj kvalitet. Xxxxxxxxxx arbejde bør sætte deltagerne i stand til at udvikle færdigheder og kompetencer med henblik på personlig, social og samfundsmæssig udvikling. Organisationer bør integrere de frivilliges aktiviteter i den lokale kontekst og fremme de frivilliges interaktion med lokalsamfundet og civilsamfundet. Værdien af og fordelene ved Det Europæiske Solidaritetskorps' frivillige arbejde bør anerkendes over for volontørerne gennem validering af læringsudbytte.

▪ Hensigtsmæssige ordninger vedrørende uddannelse og frivilligt arbejde. Der skal sørges for sikre og anstændige leve- og arbejdsvilkår for deltagerne. De unge og organisationerne skal underskrive en aftale om frivilligt arbejde, der skitserer begge parters rettigheder og ansvar og omfatter et veldefineret sæt af frivillige opgaver.

▪ "Ingen fortjeneste". I overensstemmelse med finansforordningen må modtagerne ikke opnå nogen fortjeneste fra de aktiviteter, der finansieres af tilskuddene (se del E i denne programvejledning for yderligere oplysninger). Endvidere bør organisationer dække deltagernes omkostninger til deltagelse i sådanne solidaritetsaktiviteter, men de bør ikke give dem løn eller økonomiske fordele.

Ud over at overholde ovennævnte principper skal organisationer, der gennemfører frivillige aktiviteter, udføre følgende opgaver og ansvarsområder:

Når organisationer ansøger om et kvalitetsmærke, skal de kunne dokumentere deres evne til at varetage de opgaver og ansvarsområder, der er relevante for den rolle, de ansøger om.

36 xxxxx://xx.xxxxxx.xx/xxxx-xxxxxxxxxxx/xxxxx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxx/xx_xxxxxxxxxx_xxxxxx_xx_xxxxx_0.xxx

Opgaver og ansvarsområder for organisationer, der er indehavere af et kvalitetsmærke

Ledelse (ledende organi- sation)	▪ Sørge for effektiv koordinering af projektet i samarbejde med alle andre deltagende organisationer ▪ Sikre, at principperne for frivilligt arbejde og kvalitetsstandarderne overholdes af alle organisationer, der deltager i projektet ▪ Indgive ansøgninger om tilskud og bære det finansielle og administrative ansvar for hele projektet over for det nationale agentur ▪ Udføre alle eller nogle af de administrative opgaver i den eller de andre organisationer, der er involveret ▪ Fordele tilskuddet mellem alle organisationer ▪ Foretage overvågning, rapportering og evaluering i overensstemmelse med programprocedurerne ▪ Gennemføre formidlings- og informationsaktiviteter
Før aktiviteten (støtterolle)	▪ Udvælge og matche tilmeldte ansøgere på Det Europæiske Solidaritetskorps' portal eller hjælpe de tilmeldte ansøgere med at finde passende muligheder (denne opgave kan også udføres af værtsorganisationen) ▪ Sørge for, at den frivillige underskriver en aftale om frivilligt arbejde, der indeholder et lærings- og uddannelseselement ▪ Opfordre den frivillige til at tilmelde sig og deltage i den generelle onlineuddannelse, der udbydes via Det Europæiske Solidaritetskorps' portal ▪ Sørge for, at den frivillige modtager tilskud til den sproglige forberedelse (og, hvis det er relevant, tilskud til at gennemføre online-sprogkurset og vurderingen, der stilles til rådighed af Kommissionen) ▪ Sørge for passende forberedelse af den frivillige inden afrejsen i overensstemmelse med de individuelle behov og i overensstemmelse med uddannelses- og evalueringsforløbet (i særlige tilfælde kan denne opgave også udføres af værtsorganisationen) ▪ Sikre, at den frivillige deltager i et uddannelsesforløb inden afrejsen, hvis et sådant uddannelsesforløb organiseres af det nationale agentur eller SALTO ▪ Sikre, at den frivillige er i besiddelse af det europæiske sygesikringskort og er dækket af den obligatoriske forsikring, som korpset har planlagt (hvis det er relevant) ▪ Sikre, at den frivillige modtager informationsmaterialet om Det Europæiske Solidaritetskorps ▪ Holde kontakten med den frivillige og værtsorganisationen i løbet af aktiviteten.
I løbet af aktiviteten (værtsrolle)	Uddannelse, vejledning og støtte ▪ Sikre, at den frivillige deltager i hele uddannelses- og evalueringsforløbet (hvis det er relevant) ▪ Sikre, at den frivillige benytter det europæiske sygesikringskort korrekt og kun bruger forsikringsordningen, hvis det er påkrævet i de pågældende omstændigheder (hvis det er relevant) ▪ Give den frivillige mulighed for at udføre et veldefineret sæt opgaver, så nogle af den frivilliges idéer, kreativitet og erfaring kan inddrages ▪ Fastlægge klare læringsmuligheder for og med frivillige ▪ Yde støtte til opgaverne, tilsyn og vejledning til den frivillige ▪ Støtte de frivillige i at reflektere over læringsprocessen og identificere og dokumentere deres læringsresultater ved hjælp af EU-valideringsværktøjer, navnlig ungdomspas, Europass eller nationale værktøjer (denne opgave kan også varetages af støtteorganisationen) ▪ Støtte frivillige i at deltage i sprogkurser, hvis det er relevant ▪ Udpege en vejleder, der er ansvarlig for at give de frivillige: – støtte til at foretage selvrefleksion over læringen – personlig støtte ▪ Tilskynde til kontakt med andre deltagere i Det Europæiske Solidaritetskorps, når det er muligt ▪ Muliggøre integration i lokalsamfundet, møde andre mennesker osv. Indkvarterings- og arbejdsforhold ▪ Tilbyde den frivillige passende indkvartering og sunde måltider (eller diæter), herunder i ferieperioder ▪ Sikre, at der er lokal transport til rådighed for den frivillige ▪ Udbetale de forfaldne lommepenge til den frivillige hver uge eller måned.

Efter aktiviteten (støtterolle) ▪ Hjælpe den frivillige med at vende tilbage til sit lokalsamfund ▪ Give den frivillige mulighed for at udveksle og dele erfaringer og læringsudbytte ▪ Opfordre den frivillige til at deltage i formidlingen og udnyttelsen af udbyttet ▪ Vejlede om videreuddannelse, træning eller beskæftigelsesmuligheder ▪ Sikre, at den frivillige deltager i Det Europæiske Solidaritetskorps' årlige begivenhed.

Hvad er kvalitetsmærket for ledende organisationer?

Opnåelse af et kvalitetsmærke for ledende organisationer er en forudsætning for at ansøge om midler til gennemførelse af frivillige projekter. Ansøgere, der får tildelt et sådant kvalitetsmærke, vil få forenklet adgang til finansiering af frivillige projekter som beskrevet i det relevante afsnit i denne vejledning, forudsat at der er midler til rådighed, og at der foretages resultatvurderinger.

De, der anmoder om den ledende rolle, skal i ansøgningsformularen fastlægge deres langsigtede målsætninger og mål, forventede fordele samt deres tilgang til projektstyring. For at sikre en realistisk planlægning kan den aktivitetsplan, der indsendes som led i ansøgningen, dække en periode på tre til syv år, og den vil blive ajourført med jævne mellemrum.

Ansøgninger om et kvalitetsmærke til ledende organisationer vil blive vurderet i forhold til udvælgelseskriterierne. Det relevante afsnit i ansøgningsskemaet vil også blive vurderet i forhold til et supplerende sæt tildelingskriterier.

Tildeling af kvalitetsmærket til ledende organisationer bekræfter, at ansøgeren har passende og effektive processer og foranstaltninger på plads til at koordinere og gennemføre solidaritetsaktiviteter af høj kvalitet som planlagt. Tidligere erfaring fra Det Europæiske Solidaritetskorps eller Erasmus+ (2014-2020) er ikke et krav for deltagelse.

Tildelingen af et kvalitetsmærke til ledende organisationer afhænger af, om ansøgningen om et kvalitetsmærke til værts- og/eller støttefunktioner (partnerorganisationer) er vellykket.

Organisationer, der er indehavere af et kvalitetsmærke, vil have mulighed for at ansøge om kvalitetsmærke til ledende organisationer når som helst i løbet af programmeringsperioden.

Hvilke kriterier anvendes der til at vurdere kvalitetsmærket?

Kriterier for tildeling af kvalitetsmærket

Krav til de organisationer, der søger	Kvalitetsmærke — enhver offentlig eller privat enhed, hvad enten det er nonprofitorganisationer eller profitsøgende, lokale, regionale, nationale eller internationale enheder, som er lovligt etableret i en EU- medlemsstat, et tredjeland, der er associeret til programmet, eller et tredjeland, der ikke er associeret til programmet37. Kvalitetsmærke for ledende organisationer — enhver offentlig eller privat enhed, hvad enten det er nonprofitorganisationer eller profitsøgende, lokale, regionale, nationale eller internationale enheder, der har været lovligt etableret i en EU-medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret til programmet, i mindst et år38.
	En ansøgning om et kvalitetsmærke bør kun vedrøre en hel organisation med dens afdelinger og/eller filialer39. Grupper af unge er ikke tilskudsberettigede.
Varighed	Alle typer kvalitetsmærker er gyldige i hele programmeringsperioden (2021-2027) med forbehold af regelmæssige revurderinger, der kan foretages af det nationale agentur. Efter afslutningen af programmeringsperioden 2021-2027 forbliver kvalitetsmærket gyldigt indtil afslutningen af den sidste aktivitet, som organisationen er involveret i. Kvalitetsmærket for ledende organisationer forbliver gyldigt indtil udløbet af den sidste tilskudsaftale, der er underskrevet af modtagerorganisationen.
Hvornår ansøger man?	Ansøgninger kan indsendes løbende. Kvalitetsmærket for ledende organisationer bør indsendes under hensyntagen til fristerne for indgivelse af ansøgninger om tilskud.

37 Forpligtelsen til at være etableret i en EU-medlemsstat, et tredjeland, der er associeret til programmet, eller et tredjeland, der ikke er associeret til programmet, gælder ikke for internationale organisationer.

38 Forpligtelsen til at være etableret i en EU-medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret til programmet, gælder ikke for internationale organisationer.

39 Afdelinger inden for en organisation kan ikke ansøge om særskilte kvalitetsmærker. Kvalitetsmærker tildeles på organisationsniveau (én juridisk enhed = ét kvalitetsmærke).

Hvor ansøger man?

Hos det nationale agentur i det land, hvor ansøgerorganisationen er etableret40, for organisationer, der er etableret i en EU-medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret til programmet. Internationale organisationer, der ikke er etableret i en EU-medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret til programmet, kan ansøge hos ethvert nationalt agentur. Hos den relevante SALTO for organisationer, der er etableret i et tredjeland, der ikke er associeret til programmet: ▪ SALTO South East Europe for organisationer, der er etableret i landene i det vestlige Balkan ▪ SALTO Eastern Europe and Caucasus for organisationer, der er etableret i lande i Det Østlige Partnerskab, på Ruslands territorium, som det er anerkendt i folkeretten, og i Norge ▪ SALTO EuroMed for organisationer, der er etableret i det sydlige Middelhavsområde.

Andre kriterier

En tro og love-erklæring underskrevet af den juridisk ansvarlige skal vedlægges ansøgningsskemaet ved hjælp af den tilgængelige skabelon.

Udvælgelseskriterier [kun for kvalitetsmærket for ledende organisationer]

Operationel kapacitet

Den ledende organisation skal have tilstrækkelig faglig og operationel kapacitet til at gennemføre den foreslåede aktivitetsplan.

Den operationelle kapacitet vil blive kontrolleret på grundlag af ansøgningen (herunder oplysninger om ansøgerens tidligere deltagelse i programmet Erasmus+ og/eller Det Europæiske Solidaritetskorps) og de dokumenter, der indgives i registreringssystemet for organisationer. Ansøgere, som ikke udfylder de oplysninger, der anmodes om i ansøgningsskemaet, kan udelukkes. Det nationale agentur forbeholder sig ret til at anmode om yderligere dokumentation for at kontrollere de oplysninger, der indgår i ansøgningen.

Finansiel kapacitet

Organisationer, der ansøger om en lederrolle, skal råde over stabile finansieringskilder, der er tilstrækkelige til, at de kan opretholde deres regelmæssige aktiviteter under gennemførelsen af den foreslåede aktivitetsplan. Den finansielle kapacitet vil dog ikke blive kontrolleret som led i udvælgelsesproceduren for kvalitetsmærket. Den vil blive kontrolleret, når kvalitetsmærkeorganisationer ansøger om tilskud. Se yderligere oplysninger i del E i denne vejledning.

Tildelingskriterier

Tildelingen af et kvalitetsmærke er betinget af en positiv vurdering af organisationens evne til at påtage sig de relevante opgaver og ansvarsområder og til at overholde ovennævnte principper. Følgende tildelingskriterier vil blive anvendt til at vurdere ansøgningerne. Nogle kriterier er specifikke for den rolle, der ansøges om.

Relevans

I hvor høj grad: ▪ organisationens motiver for deltagelse i Det Europæiske Solidaritetskorps er overbevisende og klart forklaret ▪ organisationens mål og regelmæssige aktiviteter vedrører spørgsmål, der er relevante for Det Europæiske Solidaritetskorps' mål, og har en stærk solidaritetsdimension.

Foranstaltningernes kvalitet

I hvilket omfang organisationen overholder programmets kvalitetsstandarder ved at: ▪ udvælge og/eller inddrage deltagere i aktiviteter via en gennemsigtig og retfærdig proces ▪ sikre passende praktiske og logistiske ordninger ▪ sikre passende støtte til deltagerne før, under og efter aktiviteten, alt efter hvad der er relevant ▪ sikre, at deltagerne opfylder relevante godkendelseskrav og underkastes særlig forberedelse, navnlig for deltagere, der arbejder med sårbare grupper, i overensstemmelse med gældende national lovgivning ▪ sikre tilstrækkelig personlig støtte til deltagerne ▪ sikre en solid læringskomponent for deltagerne og anerkendelse og validering af

40 Bemærk: Organisationer, der er under tilsyn af nationale myndigheder i et andet land, skal ansøge hos de nationale myndigheder i det tilsynsførende land.

læringsudbytte ▪ garantere deltagernes og målgruppernes sikkerhed og muligheder i overensstemmelse med princippet om at undgå skadelige aktiviteter ▪ undgå, at der er tale om erstatning af arbejdspladser, rutineopgaver og opgaver med ringe læringseffekt ▪ udforme og gennemføre aktiviteter af høj kvalitet, der modsvarer uopfyldte samfundsmæssige behov og gavner deltagere, lokalsamfund og målgrupper ▪ nå ud til, støtte og inddrage unge med færre muligheder.

Organisationsmæssig kapacitet

I hvor høj grad: ▪ organisationen har demonstreret evnen og engagementet til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til at forvalte Det Europæiske Solidaritetskorps' aktiviteter i overensstemmelse med gældende kvalitetsstandarder ▪ organisationen har foreslået passende skridt til at sikre kontinuiteten i aktiviteterne i tilfælde af organisationsmæssige ændringer ▪ organisationen udviser en god tilgang til at identificere og samarbejde med partnere.

Yderligere tildelingskriterier for ledende organisationer

Forslag skal opnå mindst 60 point. Desuden skal de opnå mindst halvdelen af det højeste antal point i hver kategori af tildelingskriterier, der er nævnt nedenfor.

Strategisk tilgang (højst 50 point)

I hvor høj grad: ▪ ansøgeren opstiller en overbevisende langsigtet ramme for opnåelse af veldefinerede mål med klare milepæle og tilpasningsforanstaltninger ▪ de erklærede mål vil imødekomme vigtige samfundsmæssige behov og er relevante for Det Europæiske Solidaritetskorps' mål ▪ de planlagte aktiviteter er egnede til at opfylde de identificerede behov og mål ▪ de foreslåede mål er realistiske og tilstrækkeligt ambitiøse i forhold til målsætninger og kapacitet ▪ de planlagte aktiviteter giver klare fordele for deltagerne, de deltagende organisationer og målgrupper og har en potentiel bredere virkning (f.eks. på lokalt, regionalt, nationalt og tværnationalt plan) ▪ de planlagte aktiviteter og mål demonstrerer en europæisk merværdi ▪ ansøgeren sigter mod at fremme miljømæssig bæredygtighed og ansvarlighed og planlægger at indarbejde bæredygtig og miljøvenlig praksis i aktiviteterne ▪ ansøgeren planlægger at gøre brug af digitale værktøjer og metoder til at supplere og forbedre aktiviteterne.

Projektstyring og -koordinering (højst 50 point)

I hvor høj grad: ▪ organisationen sikrer projektstyring af høj kvalitet, herunder passende kommunikations- og koordineringsforanstaltninger med partnere ▪ de foranstaltninger, der har til formål at formidle resultaterne af aktiviteterne i og uden for de deltagende organisationer, er hensigtsmæssige og af høj kvalitet ▪ foranstaltningerne til overvågning og evaluering af aktiviteterne er hensigtsmæssige og af høj kvalitet.

Hvilke overvågnings-, rapporterings- og kvalitetssikringsforanstaltninger er der tale om?

Overvågning og rapportering

Kvalitetsmærket vil blive taget op til fornyet vurdering med jævne mellemrum. Det nationale agentur kan organisere kontrolbesøg, formelle kontroller eller andre aktiviteter for at føre tilsyn med organisationers fremskridt og resultater, vurdere overholdelsen af de vedtagne kvalitetsstandarder og yde støtte.

De formelle kontroller kan foretages som skrivebordskontrol eller besøg hos organisationen og i eventuelle andre lokaler, hvor der udføres eller er blevet udført aktiviteter. Det nationale agentur kan anmode om bistand fra nationale agenturer eller eksterne eksperter i andre lande med henblik på at kontrollere og overvåge aktiviteter, der udføres i de pågældende lande.

De organisationer, der har fået tildelt et kvalitetsmærke, skal meddele det nationale agentur enhver ændring i deres organisation, der bør afspejles i deres kvalitetsmærke. Det nationale agentur kan revurdere, om denne organisation fortsat opfylder de betingelser, der førte til tildelingen af kvalitetsmærket.

Særordninger for kvalitetsmærker for ledende organisationer

Mindst én gang i løbet af gyldighedsperioden for den ledende organisations kvalitetsmærke skal organisationerne:

 aflægge rapport om, hvordan de gør fremskridt med hensyn til at nå deres mål

 rapportere om, hvordan de sikrer, at kvalitetsstandarderne overholdes

 opdatere deres aktivitetsplan.

Det nationale agentur kan beslutte at anmode om en statusrapport om ovennævnte forskellige elementer samtidig eller særskilt.

Det nationale kontor kan beslutte at erstatte rapporteringskravene vedrørende mål og kvalitetsstandarder med et overvågningsbesøg.

På grundlag af organisationens resultater som følge af rapportering, overvågning og kvalitetskontrol eller som følge af væsentlige ændringer i organisationen kan det nationale agentur ændre antallet af og tidsplanen for statusrapporterne.

Organisationer, der har et kvalitetsmærke for ledende organisationer, kan anmode om, at deres kvalitetsmærke og aktivitetsplan ajourføres og revurderes. Dette kan ske med to års mellemrum, så længe deres kvalitetsmærke er gyldigt. Anmodninger om administrative ændringer, der ikke berører aktivitetsplanerne og ikke kræver en kvalitetsvurdering, kan indgives når som helst.

Afhjælpende foranstaltninger

Hvis organisationer, der anses for at udgøre en høj risiko, eller som ikke overholder de nationale agenturers instrukser og frister, har meget dårlige resultater, der konstateres ved rapportering, overvågning og kvalitetssikringskontroller, eller gentagne gange overtræder programmets regler (herunder i forbindelse med et andet tiltag), kan det nationale agentur træffe følgende korrigerende foranstaltninger:

 Suspension. Hvis de suspenderes, vil organisationer ikke længere kunne deltage i programmet, før de har truffet passende foranstaltninger og har forbedret deres resultater. Suspenderede organisationer, der har et kvalitetsmærke for ledende organisationer, kan ikke længere ansøge om finansiering. Det nationale agentur kan også opsige nogle af eller alle deres igangværende tilskudsaftaler.

 Observation (kun for ledende organisationer). Hvis organisationer sættes under observation, kan det nationale agentur begrænse det finansieringsniveau, som en organisation, der er indehaver af et kvalitetsmærke for ledende organisationer, kan ansøge om. Organisationer, der har fået tildelt denne type kvalitetsmærke for første gang, kan sættes under observation, hvis der ved kontrollen af den operationelle kapacitet konstateres en risiko for gennemførelse af lav kvalitet.

Observations- eller suspensionsperioden fortsætter, indtil det nationale agentur konstaterer, at de betingelser og kvalitetskrav, der er fastsat i denne indkaldelse, igen er opfyldt, og at organisationen har afhjulpet risikoen for dårlige resultater.

Organisationer, der er omfattet af suspension eller observation, kan ikke ansøge om et nyt kvalitetsmærke.

Opsigelse

I tilfælde af alvorlig underpræstation, manglende overholdelse af de nationale agenturers instrukser og frister eller gentagne overtrædelser af programreglerne kan kvalitetsmærket trækkes tilbage. Det nationale agentur vil tage behørigt hensyn til alle tilfælde af manglende overholdelse og vil i god tid påpege dette over for organisationen, så der er tilstrækkelig tid til at træffe korrigerende foranstaltninger.

Desuden kan de nationale agenturer opsige et kvalitetsmærke, hvis organisationen ophører med at eksistere, eller, hvis der er tale om ledende organisationer, efter en periode på mindst tre år, hvor der ikke er indgivet ansøgninger om tilskud.

Solidaritetsprojekter

Hvad er et solidaritetsprojekt?

Et solidaritetsprojekt er en nonprofit-solidaritetsaktivitet, der udarbejdes og gennemføres af unge i en periode på to til 12 måneder. Det giver en gruppe på mindst fem unge mennesker mulighed for at udtrykke solidaritet ved at tage ansvar og forpligte sig til at skabe positive forandringer i deres lokalsamfund. Projektet bør have et klart identificeret emne, som gruppen af unge ønsker at udforske sammen, og som skal omsættes til projektets konkrete daglige aktiviteter og inddrage alle gruppens medlemmer. Solidaritetsprojekter bør tage fat på de vigtigste udfordringer i lokalsamfundene, hvor det er relevant, herunder dem, der er identificeret i fællesskab i grænseregionerne, og det bør også indebære en europæisk merværdi. Deltagelse i et solidaritetsprojekt er en vigtig ikkeformel læringserfaring, hvorigennem unge kan fremme deres personlige, uddannelsesmæssige, sociale og medborgerlige udvikling.

Et solidaritetsprojekt vil normalt omfatte følgende faser:

▪ Planlægning

▪ Forberedelse

▪ Gennemførelse af aktiviteterne

▪ Opfølgning (herunder evaluering af aktiviteterne samt udveksling af projektresultater).

Hvad er målene?

Et solidaritetsprojekt bør klart henvise til Det Europæiske Solidaritetskorps' mål og principper, navnlig med hensyn til solidaritet. Denne fælles værdi giver det nødvendige sammenhold til at klare de nuværende og fremtidige samfundsmæssige udfordringer, som unge europæere er villige til at hjælpe med at løse ved at udtrykke deres solidaritet i praksis. Et solidaritetsprojekt kunne tage fat på unge, der befinder sig i situationer, som gør det vanskeligere for dem at blive integreret i samfundet. Et solidaritetsprojekt bør også tage hensyn til bæredygtige og miljøvenlige praksisser i de planlagte aktiviteter.

De unge bør tage initiativ til at reagere på problemer og udfordringer omkring dem, og derfor bør et solidaritetsprojekt være direkte knyttet til de lokalsamfund, de lever i, selv om nogle af dem også kan tage fat på regionale eller endog nationale problemer. Nogle solidaritetsprojekter kunne også tage fat på fælles udfordringer, der er blevet identificeret i fællesskab i grænseregionerne. Et solidaritetsprojekt bør have en indvirkning på lokalsamfundet ved at løse lokale problemer, være målrettet en specifik gruppe eller skabe lokale muligheder (navnlig i lokalsamfund i landlige, isolerede, marginaliserede eller grænseoverskridende områder), men også gennem inddragelse af forskellige aktører og etablering af nye partnerskaber. Ved således at opstille fælles mål og ved at samarbejde om at nå dem, kan lokalsamfund få gavn af et solidaritetsprojekt.

Ud over at løse lokale udfordringer bør et solidaritetsprojekt også påvise den europæisk merværdi ved at imødekomme prioriteter, der er fastlagt på europæisk plan. Et solidaritetsprojekt bør afspejle en fælles bekymring vedrørende emner i det europæiske samfund, f.eks. integration af tredjelandsstatsborgere, klimaændringer eller aktiv demokratisk deltagelse. Den europæiske merværdi kan komme til udtryk gennem ethvert element i et solidaritetsprojekt, der er forbundet med europæiske spørgsmål, værdier og prioriteter. De europæiske prioriteter vil også blive fremmet gennem udveksling af projektresultaterne. I forbindelse med grænseoverskridende projekter bør det være klart, hvilke fælles udfordringer der deles af lokalsamfundene, der er spredt over grænsen og bor i nærheden, og hvordan et solidaritetsprojekt kan medføre fordele for disse regioner ved at tackle dem41.

Deltagelse i et solidaritetsprojekt vil også være en vigtig ikkeformel læringserfaring for unge. Det bør fremme initiativer, aktivt europæisk medborgerskab og iværksætterånd. Unge, der forvalter projektet, bør navnlig i praksis kunne absorbere begrebet socialt iværksætteri ved at skabe nye produkter eller tjenester til gavn for lokalsamfundet eller samfundet i almindelighed og imødekomme vigtige samfundsmæssige udfordringer. Ved at omsætte deres egne idéer til praksis, møde uventede situationer og finde løsninger på dem og afprøve innovative og kreative foranstaltninger lærer de unge nye færdigheder og udvikler deres evner, udtrykker deres egen kreativitet og tager ansvar for deres handlinger. Det øger deres selvværd, selvstændighed og motivation til at lære. Deltagelse i forvaltningen og gennemførelsen af et solidaritetsprojekt kan også være et første skridt i retning af selvstændig virksomhed eller oprettelse af organisationer inden for solidaritets-, nonprofit- eller ungdomssektorerne.

41 Der er mulighed for fleksibilitet i definitionen af grænseoverskridende regioner, som også kan omfatte regioner, der er adskilt af et hav, så længe de fælles udfordringer, som et projekt vil tage op, er klart identificeret.

Hvordan opretter man et solidaritetsprojekt?

Unge, der ønsker at oprette en gruppe til at gennemføre et solidaritetsprojekt, skal være tilmeldt på Det Europæiske Solidaritetskorps' portal. Der er ikke noget maksimalt antal medlemmer af gruppen. Aktiviteterne vil finde sted i ansøgerens bopælsland, navnlig med henblik på at lette deltagelsen af unge, der kan have problemer med at deltage i tværnationale aktiviteter.

Gruppen beslutter selvstændigt, hvilke arbejdsmetoder der skal anvendes, og hvordan projektet skal forvaltes. En af gruppens medlemmer fungerer som juridisk ansvarlig, der indsender ansøgningen (medmindre en organisation ansøger på gruppens vegne). Gruppen sørger for fordelingen af opgaver og ansvarsområder, sikrer effektiv koordinering og kommunikation mellem sine medlemmer og fastlægger den tid, der bruges på at udføre opgaverne i forhold til projektets mål. Arbejdsmetoderne bør sigte mod at inddrage alle medlemmer af gruppen gennem forskellige faser af projektet og aktiviteterne (forberedelse, gennemførelse og deling af resultaterne). Faserne bør struktureres klart ved hjælp af en tidsplan for projektet.

En gruppe af unge, der planlægger et solidaritetsprojekt, kan ansøge om støtte fra en organisation (et offentligt eller privat organ). En organisation kan på deres vegne ansøge om tilskud under Det Europæiske Solidaritetskorps. Organisationens rolle bør hovedsageligt være administrativ med henblik på at støtte gruppen med administrative og finansielle opgaver i projektets levetid. Den kan dog også tilbyde bistand og vejledning med hensyn til at kortlægge og dokumentere læringsudbytte.

Unge, der gennemfører et solidaritetsprojekt, kan støttes af trænere. En træner er en ressourceperson, der kan have erfaring med ungdomsarbejde, og som kan ledsage grupper af unge og støtte dem i forskellige faser af projektet. Træneren vil stå uden for solidaritetsprojektet, så han/hun vil ikke være medlem af gruppen, og træneren kan om nødvendigt komme fra en organisation, der ansøger på vegne af gruppen. Træneren styrker gruppen af unge inden for de områder og emner, som de har brug for støtte til, så de selv kan gennemføre projektet med succes og spille forskellige roller baseret på gruppens behov. Dette kan ske gennem regelmæssige træningsmøder i hele projektperioden, punktuelle kurser om specifikke emner eller en kombination af begge dele. Træneren kan give råd om at opnå en læringsproces af høj kvalitet og hjælpe med at identificere og dokumentere læringsresultater ved projektets afslutning. Gruppen af unge kan få støtte fra en eller flere trænere, afhængigt af gruppens behov. Som udgangspunkt arbejder træneren sammen med den gruppe af unge, der ansøger, og ikke med projektets målgruppe(r).

En træner kan f.eks. være en person, som man kan henvende sig til med tvivl, spørgsmål og konflikter i gruppen, en underviser der kan afholde en workshop om projektledelse, for at lære gruppen visse færdigheder, der er nødvendige for projektet, en person, der støtter og overvåger læringsprocessen.

Gruppen bør igennem de forskellige faser af projektet reflektere over den læringsproces, de oplever og har oplevet. I projektets planlægningsfase bør læringsmålene drøftes sammen med projektets generelle mål. I løbet af gennemførelsen opfordres der til løbende refleksion, og hen imod projektets afslutning bør gruppen overveje foranstaltninger til at synliggøre læringsudbyttet. Med henblik på at anerkende og validere læringsudbyttet anbefales det at anvende ungdomspas og gruppens refleksion over læringsprocessen.

Gruppen bør sammen overveje foranstaltninger, der sigter mod synligheden af deres projekt og synligheden af Det Europæiske Solidaritetskorps generelt. Gruppen bør også overveje opfølgningsforanstaltninger. Det betyder, at projektet bør udformes på længere sigt og planlægges med henblik på også at have en effekt, når det er afsluttet. For at gøre projektet og dets resultater mere bæredygtige forventes gruppen at udføre en endelig evaluering. Dette bør gøre det muligt at vurdere, om projektets mål er nået, om gruppens forventninger er blevet indfriet, og at evaluere det samlede resultat. Gruppen bør overveje metoder til deling af projektets resultater og overveje hvem, de skal deles med.

Inklusion og mangfoldighed

Det Europæiske Solidaritetskorps søger at fremme lige muligheder og lige adgang, inklusion og retfærdighed. Unge, der gennemfører solidaritetsprojekter, bør udforme tilgængelige og inklusive aktiviteter under hensyntagen til behovene hos deltagere med færre muligheder. Der er mulighed for særfinansiering ved deltagelse af unge med færre muligheder — både for gruppens medlemmer og for målgruppen.

Miljøbeskyttelse, bæredygtig udvikling og klimaindsats

Solidaritetsprojekter bør fremme en miljømæssigt bæredygtig og ansvarlig adfærd blandt deltagerne med henblik på at øge bevidstheden om vigtigheden af at reducere eller kompensere for aktiviteternes miljøaftryk. Solidaritetsprojekter bør udformes og gennemføres med miljøbevidsthed, f.eks. ved at integrere bæredygtige praksisser såsom ved at reducere mængden af affald, fremme genbrug og anvende bæredygtige transportmidler.

Digital omstilling

Det Europæiske Solidaritetskorps støtter indførelsen af digitale værktøjer og læringsmetoder i solidaritetsprojekter. Grupper af unge, der gennemfører solidaritetsprojekter, opfordres til at gøre brug af digitale værktøjer og læringsmetoder for at supplere de fysiske aktiviteter og øge kvaliteten af projektet.

Hvilke kriterier anvendes der til at vurdere projekter?

Projekterne vil blive vurderet på grundlag af kriterier for tilskudsberettigelse, tildelingskriterier samt udelukkelses- og udvælgelseskriterier (for yderligere oplysninger om disse to sidstnævnte kriterier henvises til del E i denne vejledning).

Kriterier for tilskudsberettigelse

Nedenfor findes en oversigt over de formelle kriterier, som projektet skal opfylde for at være berettiget til tilskud:

Hvem gennemfører projektet?	En gruppe på mindst fem unge mellem 18 og 30 år42, som har lovligt ophold i den samme EU- medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret til programmet, og som har tilmeldt sig på Det Europæiske Solidaritetskorps' portal.
Hvem kan ansøge?	Den gruppe, der gennemfører projektet. En af de unge i gruppen påtager sig rollen som den juridisk ansvarlige og tager ansvaret for indgivelsen af ansøgningen. Ethvert offentligt eller privat organ, der er lovligt etableret i en EU-medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret til programmet, på vegne af den gruppe, der skal gennemføre projektet.
Antal medlemmer	Mindst fem Der er ikke noget maksimalt antal medlemmer af gruppen.
Sted for projektet	Projektet skal finde sted i ansøgerens land. I tilfælde, hvor projektet vedrører grænseoverskridende udfordringer, kan projektaktiviteter også finde sted i grænseoverskridende regioner i EU-medlemsstaterne, tredjelande, der er associeret til programmet, og tredjelande, der ikke er associeret til programmet, og som deler grænse med ansøgerens land.
Projektets varighed	2-12 måneder.
Hvor ansøger man?	Hos det nationale agentur i det land, hvor ansøgeren lovligt har ophold.
Hvornår ansøger man?	Ansøgere skal indsende deres tilskudsansøgning inden følgende datoer: ▪ den 23. februar kl. 12.00 (Bruxellestid) for projekter, der påbegyndes mellem den 1. juni og den 31. december samme år ▪ (valgfri runde) den 4. xxx xx. 12.00 (Bruxellestid) for projekter, der påbegyndes mellem den 1. august og den 31. december i samme år ▪ den 4. oktober kl. 12.00 (Bruxellestid) for projekter, der påbegyndes mellem den 1. januar og den 31. maj det følgende år. De nationale kontorer kan tilrettelægge tre udvælgelsesrunder ved at fastsætte tre frister som ovenfor eller kun den første (23. februar) og den sidste (4. oktober). Disse oplysninger vil blive offentliggjort på det nationale agenturs websted.
Hvordan ansøger man?	Nærmere oplysninger om, hvordan man ansøger, findes i del E i denne vejledning.
Andre kriterier	En tro og love-erklæring underskrevet af den juridisk ansvarlige skal vedlægges ansøgningsskemaet ved hjælp af den tilgængelige skabelon.

42 Deltagere skal mindst være 18 år og må ikke være ældre end 30 år, når det pågældende projekt påbegyndes.

Tildelingskriterier

For at komme i betragtning til finansiering skal forslag opnå mindst 60 point. Desuden skal de opnå mindst halvdelen af det højeste antal point i hver kategori af tildelingskriterier, der er nævnt nedenfor.

Projektets relevans, baggrund og virkning (højst 40 point)	▪ Projektets relevans for Det Europæiske Solidaritetskorps' mål og prioriteter ▪ I hvilket omfang projektet tager hensyn til Det Europæiske Solidaritetskorps' principper ▪ I hvilket omfang projektet skaber europæisk merværdi ved at behandle relevante emner ▪ Projektets relevans for gruppemedlemmernes behov ▪ Projektets relevans i forhold til en eventuel målgruppes og lokalsamfunds behov ▪ Projektets potentielle indvirkning på gruppens medlemmer, herunder deres personlige færdigheder, iværksætterfærdigheder og sociale inddragelse ▪ Den potentielle virkning på målgruppen (hvis en sådan findes) og på lokalsamfund.
Kvaliteten af projektets udformning (højst 40 point)	▪ Sammenhæng mellem projektmålene og de foreslåede aktiviteter ▪ I hvilket omfang projektet udarbejdes, udvikles og gennemføres af unge ▪ I hvilket omfang gruppens sammensætning gør det muligt at nå projektets mål ▪ Inddragelse af gruppens medlemmer i projektets forskellige faser ▪ Klarheden, fuldstændigheden og kvaliteten af alle projektets faser (planlægning, forberedelse, gennemførelse, evaluering og formidling af resultaterne) ▪ I hvilket omfang der reflekteres over læringsprocessen og læringsresultater, og i hvilket omfang de identificeres og dokumenteres, især ved hjælp af ungdomspasset ▪ I hvilket omfang projektet omfatter bæredygtig og miljøvenlig praksis, tilgængelige og inkluderende aktiviteter samt anvendelse af digitale værktøjer og metoder til at supplere og forbedre aktiviteterne.
Kvaliteten af projektstyringen (højst 20 point)	▪ Praktiske ordninger, forvaltning, samarbejde og kommunikation mellem gruppens medlemmer ▪ Foranstaltninger til evaluering af projektresultaterne ▪ Foranstaltninger til at synliggøre projektet for andre, der ikke er involveret i projektet ▪ Foranstaltninger til deling af projektresultaterne.

Vejledning til Det Europæiske Solidaritetskorps

Hvilke finansieringsregler gælder?

Tilskudsberettigede omkostninger		Finansieringsordning	Beløb	Tildelingsregler
Projektstyring	Omkostninger forbundet med styring og gennemførelse af projektet (f.eks. forberedelse, gennemførelse af aktiviteter, evaluering, formidling og opfølgningsaktiviteter).	Tilskud på grundlag af en enhedsomkostning	500 EUR pr. måned	På grundlag af varigheden af solidaritetsprojektet.
Træningsomkostninger	Omkostninger i forbindelse med inddragelsen af en træner i projektet.	Tilskud på grundlag af en enhedsomkostning	B1 pr. arbejdsdag. Højst 12 dage.	Baseret på ansøgerens land og arbejdsdage. Betinget: Anmodningen om tilskud til dækning af omkostninger til træning skal være begrundet i ansøgningsskemaet. Træningens varighed er ikke knyttet til projektets varighed.
Ekstraordinære omkostninger	Omkostninger til støtte af deltagelsen af unge med færre muligheder (medlemmer af den gruppe, der gennemfører projektet). Omkostninger til støtte af deltagelsen af personer med færre muligheder, som er en målgruppe for projektet.	Faktiske omkostninger	100 % af de tilskudsberettigede omkostninger	Betingede: Anmodningen om tilskud til dækning af ekstraordinære omkostninger skal være behørigt begrundet og motiveret i ansøgningsskemaet og godkendt af det nationale agentur Anmodningen om tilskud til dækning af ekstraordinære omkostninger for personer med færre muligheder, som er en målgruppe for projektet, må ikke overstige 7 000 EUR pr. projekt.

52

Hvad er satserne?

Del B — Solidaritetsprojekter

	Træningsomkostninger (EUR pr. dag)
	B1
Østrig, Danmark, Irland, Luxembourg, Nederlandene, Sverige og Liechtenstein	241
Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Island	214
Cypern, Tjekkiet, Grækenland, Malta, Portugal, Slovenien, Spanien	137
Bulgarien, Kroatien, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Republikken Nordmakedonien, Tyrkiet	74

53

Del C — Unges deltagelse i solidaritetsaktiviteter i forbindelse med humanitær bistand

"Frivilligt arbejde under Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand"

I denne del finder læserne relevante oplysninger og kriterier for kvalitetsmærket for frivilligt arbejde inden for humanitær bistand samt oplysninger og kriterier for deltagelse i Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand (frivilligt arbejde med humanitær bistand).

Dette kapitel vil navnlig indeholde følgende oplysninger:

▪ en beskrivelse af kvalitetsmærket for frivilligt arbejde inden for humanitær bistand

▪ en beskrivelse af målene, den forventede virkning og de støttede aktiviteter under Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand

▪ oversigter over de kriterier, der anvendes ved vurderingen af ansøgninger

▪ yderligere oplysninger om aktiviteternes kvalitative egenskaber

▪ en beskrivelse af finansieringsreglerne.

Ansøgere opfordres til grundigt at læse hele afsnittet, inden de indgiver deres ansøgning.

Hvilke tiltag modtager tilskud?

Under dette indsatsområde støtter Det Europæiske Solidaritetskorps frivilligt arbejde relateret til solidaritetsaktiviteter i forbindelse med humanitær bistand.

I betragtning af den betydelige stigning i de globale humanitære behov og med henblik på at fremme solidariteten og synligheden af den humanitære bistand blandt EU-borgerne er der behov for at udvikle solidariteten mellem medlemsstaterne og med tredjelande, der er ramt af menneskeskabte katastrofer eller naturkatastrofer. At bidrage til bistand til mennesker og samfund uden for Unionen, der har behov for humanitær bistand, baseret på de grundlæggende principper om neutralitet, medmenneskelighed, uafhængighed og upartiskhed, er et vigtigt udtryk for solidaritet.

Aktiviteter, der gennemføres under Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand, har til formål at bidrage til at yde behovsbaseret humanitær bistand med henblik på at bevare liv, forebygge og lindre menneskelige lidelser og værne om den menneskelige værdighed og styrke kapaciteten og modstandsdygtigheden i sårbare eller katastroferamte samfund. Projekter vedrørende frivilligt arbejde inden for humanitær bistand, der finansieres under dette indsatsområde, vil give unge i alderen 18-35 år mulighed for at deltage i frivillige aktiviteter med henblik på at støtte humanitære bistandsaktioner. Sådanne aktiviteter vil give de unge mulighed for at udføre opgaver, der er nødvendige for at støtte de aktiviteter, som deres værtsorganisation udfører.

For at garantere deltagernes sikkerhed må frivilligt arbejde under denne del af programmet kun finde sted i lande:

▪ hvor humanitære bistandsaktiviteter og -aktioner finder sted

▪ hvor der ikke er igangværende internationale eller ikkeinternationale væbnede konflikter43.

Dette afsnit omfatter derfor alle relevante oplysninger og kriterier for kvalitetsmærket, som er en forudsætning for, at organisationer kan deltage i projekter for frivilligt arbejde inden for humanitær bistand, og som gør det muligt for organisationer, der ønsker at deltage i indsatsområdet, at udarbejde og ansøge om det relevante kvalitetsmærke og være parat og i overensstemmelse med alle de standarder og krav, der er nødvendige for at deltage i projektaktiviteter, samt alle relevante oplysninger og kriterier for deltagelse i projekter for frivilligt arbejde inden for humanitær bistand.

43 Artikel 10 (2) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/888 af 20. maj 2021 om oprettelse af programmet Det Europæiske Solidaritetskorps og om ophævelse af forordning (EU) 2018/1475 og (EU) nr. 375/2014

Kvalitetsmærket for frivilligt arbejde inden for humanitær bistand

Hvad er kvalitetsmærket?

Kvalitetsmærket for frivilligt arbejde inden for humanitær bistand bekræfter, at en organisation er i stand til at gennemføre solidaritetsaktiviteter af høj kvalitet i overensstemmelse med principperne, målene og kravene i forbindelse med tiltaget "Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand". Opnåelse af dette kvalitetsmærke er udelukkende en forudsætning for at deltage i frivillige aktiviteter til støtte for humanitære bistandsaktiviteter.

Hvad er de forskellige typer kvalitetsmærker?

Når ansøgerorganisationer ansøger om et kvalitetsmærke for frivilligt arbejde inden for humanitær bistand, kan de vælge en af følgende roller:

▪ Støtterolle — omfatter støtte, forberedelse og/eller uddannelse af deltagere inden afrejsen, mægling mellem dem og deres værtsorganisationer og/eller støtte til deltagerne, når de vender tilbage fra deres aktivitet. Støttefunktionen giver også organisationen ret til at indsende projektansøgninger og koordinere partnerskaber for projekter i forbindelse med frivilligt arbejde inden for humanitær bistand

▪ Værtsrolle — dækker hele spektret af aktiviteter vedrørende deltagelse i solidaritetskorpset, herunder udvikling af et program for den unges aktiviteter og vejledning og støtte til deltageren i alle faser, alt efter hvad der er relevant.

Hvordan fungerer det?

Kvalitetsmærket for frivilligt arbejde inden for humanitær bistand tildeles efter en udvælgelsesproces, der omfatter tre hovedfaser: indgivelse af ansøgning, vurdering og tildeling.

Ansøgninger om kvalitetsmærket for frivilligt arbejde inden for humanitær bistand kan indsendes løbende (dvs. når som helst) i programmeringsperioden til forvaltningsorganet, som er det eneste gennemførelsesorgan for dette tiltag. Ansøgningerne vil blive evalueret med faste intervaller i henhold til en årlig tidsplan, som er i overensstemmelse med tidsplanen for indkaldelsen af projekter vedrørende frivilligt arbejde inden for humanitær bistand.

Ansøgningerne vil blive vurderet i forhold til kriterierne for tilskudsberettigelse, udvælgelse, udelukkelse og tildeling (yderligere oplysninger om udvælgelses- og udelukkelseskriterierne findes i del E i denne vejledning). De udvalgte organisationer vil få tildelt kvalitetsmærket for frivilligt arbejde inden for humanitær bistand. Forvaltningsorganet tildeler dette kvalitetsmærke og overvåger overholdelsen og kan foretage periodiske fornyede vurderinger. Kvalitetsmærket vil være gyldigt i hele programmeringsperioden og indtil afslutningen af det sidste projekt, som organisationen deltager i.

For at lette partnersøgning og oprettelse af projektkonsortier offentliggøres profilerne for alle organisationer, der er indehavere af dette kvalitetsmærke, i en database44 over kvalitetsmærkeorganisationer på Det Europæiske Solidaritetskorps' portal. Værktøjet til søgning af partnere på Funding & Tenders-portalen45 kan bruges til at finde potentielle partnere.

Når organisationerne har fået tildelt et kvalitetsmærke, får de adgang til Det Europæiske Solidaritetskorps' portal, hvor de opfordres til at annoncere aktiviteter. Organisationer skal gøre brug af Det Europæiske Solidaritetskorps' database til at søge efter potentielle partnere og deltagere. Oplysninger i databasen offentliggøres, som de er angivet på ansøgningsblanketten til kvalitetsmærket.

Ansøgning om et kvalitetsmærke på vegne af værtsorganisationer — den forenklede værtsprocedure

En organisation, der ansøger om et kvalitetsmærke, kan også ansøge om en værtsrolle på vegne af sine filialer i de regioner i tredjelande, hvor humanitære bistandsaktiviteter og -operationer finder sted, og hvor der ikke er igangværende internationale eller ikkeinternationale væbnede konflikter, som den deler samme status som juridisk person med (forenklet værtsprocedure). Denne procedure er udformet med henblik på at hjælpe større organisationer med flere afdelinger, også når de ligger i forskellige lande.

Den ansøgende støtteorganisation er ansvarlig for kvaliteten og sikkerheden af de aktiviteter, der tilbydes af den eller de forenklede værtsorganisationer, på hvis vegne den ansøger.

44 xxxxx://xxxxxx.xx/xxxxx/xxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxx_xx

45 xxxxx://xx.xxxxxx.xx/xxxx/xxxxxxx-xxxxxxx/xxxxxxxxxxxxx/xxxxxx/xxxxxx/xxx-xx-xxxxxxxxxxx/xxxxxxx-xxxxxx

Overgangsordninger for organisationer, der er certificeret som EU-

BISTANDSFRIVILLIGE

De organisationer, der har fået en certificering som EU-bistandsfrivillige under initiativet EU-bistandsfrivillige (programperioden 2014-2020), og som ønsker at fortsætte med at deltage i det nye Europæiske Solidaritetskorps, vil få mulighed for at ansøge om kvalitetsmærket for frivilligt arbejde inden for humanitær bistand ved at følge en lettere procedure i forhold til organisationer uden certificering som EU-bistandsfrivillige. For at komme i betragtning til denne procedure skal disse organisationer være i besiddelse af en gyldig certificering under initiativet EU-bistandsfrivillige i ansøgningsfasen.

Afsender- og værtsorganisationer, der er certificeret som EU-bistandsfrivillige, anses for allerede at opfylde de væsentlige krav for tildeling af kvalitetsmærket for frivilligt arbejde inden for humanitær bistand for så vidt angår sikkerhedsforanstaltninger, dokumentation for erfaring med humanitær bistand, rejse-, arbejds- og indkvarteringsvilkår for de frivillige, politikker for ligebehandling osv.

Hvad er kvalitetsstandarderne?

Det Europæiske Solidaritetskorps garanterer frivillige aktiviteter af høj kvalitet gennem kvalitetsmærkeprocessen. De deltagende organisationer skal overholde følgende principper og standarder:

▪ Lige muligheder og ikkeforskelsbehandling. Xxxxxxxxxx skal udvælges på en retfærdig, gennemsigtig og objektiv måde, uanset deres køn, etnicitet, religion, seksuelle orientering, politiske anskuelser eller handicap. Der må ikke være krav om tidligere erhvervede kvalifikationer, uddannelsesniveau, specifikke erfaringer eller sprogkundskaber. Der kan udarbejdes en særlig profil for den frivillige, hvis dette kan begrundes i de typer opgaver, der skal udføres i forbindelse med aktiviteten, eller i projektets kontekst. For at fremme inklusion skal deltagelse i frivilligt arbejde være gratis for den frivillige, bortset fra et eventuelt bidrag til rejseomkostningerne (hvis tilskuddet ikke fuldt ud dækker disse omkostninger). Aktiviteterne bør overholde principperne i artikel 9 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap.

▪ Undgåelse af at der er tale om erstatning af arbejdspladser Xxxxxxxxxx arbejde må ikke erstatte praktikophold eller job, således at enhver negativ indvirkning på potentiel eller eksisterende lønnet beskæftigelse undgås. Inddragelse af frivillige bør supplere det arbejde, der udføres af lønnet personale. De bør ikke erstatte lønnet personale eller underbyde deres løn og ansættelsesvilkår.

▪ Undgåelse af skadelige aktiviteter. Deltagernes, de deltagende organisationers og målgruppernes sikkerhed skal sikres. En sådan sikkerhed bør omfatte passende godkendelseskrav for deltagere, der arbejder med sårbare grupper, i overensstemmelse med gældende national lovgivning. Frivillige aktiviteter bør gennemføres under behørig hensyntagen til virkningerne af uforudsete forhold såsom miljøkriser, konflikter eller pandemier. Aktiviteterne bør overholde principperne i EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder46.

▪ Levering af lettilgængelige og inkluderende aktiviteter af høj kvalitet. Xxxxxxxxxx arbejde bør sætte deltagerne i stand til at udvikle færdigheder og kompetencer med henblik på personlig, social og samfundsmæssig udvikling. Der vil blive lagt særlig vægt på kapaciteten hos værtsorganisationer i tredjelande og på behovet for at integrere de frivilliges aktiviteter i den lokale kontekst og lette de frivilliges interaktion med lokale humanitære aktører, værtssamfundet og civilsamfundet. Værdien af og fordelene ved Det Europæiske Solidaritetskorps' frivillige arbejde bør anerkendes over for volontørerne gennem validering af læringsudbytte.

▪ Hensigtsmæssige ordninger vedrørende uddannelse, arbejde og frivilligt arbejde. Der skal sørges for sikre og anstændige leve- og arbejdsvilkår for deltagerne. De unge og organisationerne skal underskrive en aftale om frivilligt arbejde, der skitserer begge parters rettigheder og ansvar og omfatter et veldefineret sæt af frivillige opgaver.

▪ "Ingen fortjeneste". I overensstemmelse med finansforordningen må modtagerne ikke opnå nogen fortjeneste fra de aktiviteter, der finansieres af tilskuddene. Endvidere bør volontørophold dække deltagernes omkostninger til deltagelse i sådanne solidaritetsaktiviteter, men de bør ikke få løn eller økonomiske fordele.

Opgaver og ansvarsområder for organisationer, der har et kvalitetsmærke for frivilligt arbejde inden for humanitær bistand

Ud over at overholde ovennævnte principper skal organisationer, der gennemfører projekter vedrørende humanitær bistand, udføre specifikke opgaver og ansvarsområder for at sikre aktiviteter af høj kvalitet. Når organisationer ansøger om et kvalitetsmærke, skal de kunne dokumentere deres evne til at varetage de opgaver og ansvarsområder, der er relevante for den rolle, de ansøger om, som beskrevet i nedenstående krav. Denne liste er ikke udtømmende, og i nogle tilfælde kan

46 xxxxx://xx.xxxxxx.xx/xxxx-xxxxxxxxxxx/xxxxx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxx/xx_xxxxxxxxxx_xxxxxx_xx_xxxxx_0.xxx

rækken af opgaver og ansvarsområder overlappe værts- og støtteorganisationer, uden at det berører aktivitetens overordnede kvalitet.

Organisationer, der ansøger om en støtterolle

Xxxxxxx	▪ Sikre overholdelse af forordningen om Det Europæiske Solidaritetskorps, navnlig de artikler og betragtninger, der vedrører indsatsområdet humanitær bistand ▪ Sikre effektiv koordinering i samarbejde med alle andre deltagende organer ▪ Udarbejde risikovurdering/sikkerhedsprocedurer/evakueringsplan ▪ Foretage overvågning, rapportering og evaluering i overensstemmelse med programprocedurerne ▪ Gennemføre formidlings- og informationsaktiviteter.
Før aktiviteten	▪ Sikre udvælgelsesproceduren i overensstemmelse med principperne om gennemsigtighed og ligebehandling ▪ Udvælge frivillige fra den relevante pulje af uddannede kandidater ▪ Sørge for, at den frivillige underskriver en aftale om frivilligt arbejde, som mindst indeholder følgende bestemmelser: – Den frivilliges rolle, titel, varighed og sted for opholdet og de opgaver, der skal udføres – Kontraktens varighed, herunder start- og sluttidspunkt – Præstationsledelse – Arbejdsvilkår, herunder arbejdstid og orlov – Finansielle rettigheder og forpligtelser – Praktiske foranstaltninger: lægeundersøgelser, visum og arbejdstilladelse, relevante godkendelseskrav – Specifik introduktion for deltagere, der arbejder med børn og sårbare grupper, i overensstemmelse med gældende national lovgivning – Forventet adfærd fra den frivillige – Disciplinær politik og ophævelse af status som frivillig – Mæglingsordning – Ansvar og politikker vedrørende forvaltning af sikkerhed og sundhed – Læring og udvikling: uddannelse og introduktion, debriefing. ▪ Sørge for, at den frivillige modtager tilskud til den sproglige forberedelse (og, hvis det er relevant, tilskud til at gennemføre online-sprogkurset og vurderingen, der stilles til rådighed af Kommissionen) ▪ Identificere læringsbehov og fastsætte læringsmål ▪ Sørge for passende forberedelse af de frivillige før afrejse, i overensstemmelse med de individuelle behov og tilpasset projektets, aktivitetens og værtslandets særlige karakteristika og i overensstemmelse med uddannelses- og evalueringsforløbet ▪ Sikre, at de frivillige opfylder relevante godkendelseskrav og underkastes særlig forberedelse, navnlig for deltagere, der arbejder med sårbare grupper, i overensstemmelse med gældende national lovgivning ▪ Sikre, at de frivillige deltager i uddannelsesforløbet forud for afrejsen, herunder sikkerhedsbriefing ▪ Sikre, at de frivillige får foretaget en lægelig vurdering før udsendelse ▪ Sørg for, at den frivillige er dækket af den obligatoriske forsikringsplan, som korpset har fastsat ▪ Sikre, at den frivillige har alle nødvendige visa og arbejdstilladelser ▪ Sikre, at den frivillige modtager informationsmaterialet om Det Europæiske Solidaritetskorps ▪ Arrangere eller formidle rejsearrangementer til/fra udsendelseslandet ▪ Træffe de nødvendige foranstaltninger til at garantere deltagernes sikkerhed ▪ Udpege en støttekontaktperson for den frivillige og holde kontakten med den frivillige og værtsorganisationen under hele aktiviteten ▪ Støtte den frivilliges etablering og overførsel ▪ Yde den nødvendige supplerende støtte til den frivillige og værtsorganisationen ▪ Sikre, at den frivillige forstår forsikringsordningens vilkår og betingelser ▪ Støtte de frivillige i at reflektere over læringsprocessen og identificere og dokumentere deres læringsresultater ved hjælp af EU-valideringsværktøjer, navnlig ungdomspas eller Europass eller nationale værktøjer.
I løbet af aktiviteten	▪ Koordinere med værtsorganisationerne for at sikre, at projektet skrider frem som planlagt ▪ Deltage i midtvejsevalueringen og de afsluttende evalueringer ▪ At yde støtte til mægling i tilfælde af uenighed mellem værtsorganisationen og den frivillige.

Efter aktiviteten ▪ Foretage lægeundersøgelser og psykologiske undersøgelser af frivillige ▪ Hjælpe den frivillige med at vende tilbage til sit lokalsamfund ▪ Give den frivillige mulighed for at udveksle og dele erfaringer og læringsudbytte ▪ Opfordre den frivillige til at deltage i formidlingen og udnyttelsen af udbyttet ▪ Vejlede om videreuddannelse, træning eller beskæftigelsesmuligheder ▪ Sikre, at den frivillige deltager i Det Europæiske Solidaritetskorps' årlige begivenhed.

Organisationer, der ansøger om en værtsrolle

Ledelse	▪ Sikre overholdelse af forordningen om Det Europæiske Solidaritetskorps, navnlig de artikler og den betragtning, der vedrører indsatsområdet humanitær bistand.
Før aktiviteten	▪ Om nødvendigt samarbejde med støtteorganisationen (koordinatoren) om forberedelsen af aktiviteten og navnlig med de frivillige i forbindelse med deres frivillige aktiviteter.
I løbet af aktiviteten	Uddannelse, vejledning og støtte ▪ Sikre, at den frivillige deltager i uddannelse ved ankomsten, herunder sikkerhedsbriefing ▪ Sørge for, at der gennemføres en midtvejsevaluering ▪ Sikre, at den frivillige deltager i hele uddannelses- og evalueringsforløbet (hvis det er relevant) ▪ Give den frivillige mulighed for at udføre et veldefineret sæt opgaver, så nogle af den frivilliges idéer, kreativitet og erfaring kan inddrages ▪ Fastlægge klare læringsmuligheder for og med frivillige ▪ Yde støtte til opgaverne, overvågning og vejledning til den frivillige ved hjælp af erfarne medarbejdere ▪ Yde støtte til de frivillige i deres læringsproces ▪ Støtte frivillige i at deltage i sprogkurser, hvis det er relevant ▪ Udpege en vejleder, der er ansvarlig for at give de frivillige: – støtte til at foretage selvrefleksion over læringen – personlig støtte Indkvarterings- og arbejdsforhold for frivillige ▪ Støtte den frivilliges ansøgning om visum og arbejdstilladelse ▪ Sikre deltagernes sikkerhed og tryghed i overensstemmelse med de godkendte procedurer/evakueringsplanen ▪ Give den frivillige passende indkvarterings- og arbejdsforhold ▪ Fremme integrationen af frivillige i lokalsamfundet og samspillet med det øvrige samfund af udlændinge ▪ Sikre konfliktforebyggelse, mægling og trivsel, herunder psykologisk støtte, hvor det er nødvendigt ▪ Sikre, at der er lokal transport til rådighed for den frivillige ▪ Sikre adgang til kommunikationsmidler med henblik på kontakt med deltagende organisationer og pårørende ▪ Give den frivillige de skyldige godtgørelser.
Efter aktiviteten	▪ Sørge for en afsluttende resultatgennemgang og debriefing af den frivillige ▪ Foretage opfølgning på og evaluering af tiltaget sammen med støtteorganisationen umiddelbart efter afslutningen af den frivillige aktivitet ▪ Bidrage til virkningen og formidlingen af resultatfaserne og støtte den endelige evaluering af projektet.

Hvilke kriterier anvendes der til at vurdere kvalitetsmærket?

Kriterier for tilskudsberettigelse

Krav til de organisationer, der søger	Kvalitetsmærke for støtterolle — enhver organisation, der er lovligt etableret i en EU-medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret til programmet47. Kvalitetsmærke for værtsrollen — enhver organisation, der har aktiviteter i de regioner i tredjelande, hvor humanitære bistandsaktiviteter og -operationer finder sted, og hvor der ikke er igangværende internationale eller ikkeinternationale væbnede konflikter.
	En ansøgning om et kvalitetsmærke bør kun vedrøre en hel organisation med dens afdelinger og/eller filialer48. Grupper af unge er ikke tilskudsberettigede.
Varighed	Hele programmeringsperioden 2021-2027 med forbehold af regelmæssige revurderinger, der kan foretages af forvaltningsorganet.
Hvornår ansøger man?	Ansøgninger kan indsendes løbende. Organisationer, der er villige til at deltage i projekter om frivilligt arbejde i forbindelse med humanitær bistand i forbindelse med 2022-indkaldelsen, skal have indsendt deres ansøgning om kvalitetsmærket elektronisk senest den 22. september 2021 kl. 17.00 (Bruxellestid). Organisationer, der er villige til at deltage i projekter vedrørende frivilligt arbejde i forbindelse med humanitær bistand i forbindelse med 2023-indkaldelsen, skal indsende deres ansøgninger om kvalitetsmærket elektronisk via det elektroniske indsendelsessystem på Funding & Tenders-portalen (se del E) senest den 22. september 2022 kl. 17.00 (Bruxellestid).
Hvor ansøger man?	Til Forvaltningsorganet for Uddannelse og Kultur (se del E).
Andre kriterier	En tro og love-erklæring underskrevet af den juridisk ansvarlige skal vedlægges ansøgningsskemaet.

Tildelingskriterier

Tildelingen af et kvalitetsmærke er betinget af en vurdering af organisationens evne til at varetage de relevante opgaver og ansvarsområder, som er nævnt ovenfor. Følgende tildelingskriterier vil blive anvendt til at vurdere ansøgningerne.

Organisationer, der ansøger om en støtterolle

Relevans

I hvor høj grad: ▪ organisationens motiver for deltagelse i Det Europæiske Solidaritetskorps er overbevisende og klart forklaret ▪ organisationens mål vedrører spørgsmål, der er relevante for Det Europæiske Solidaritetskorps' mål ▪ organisationens aktiviteter og erfaringer er relevante for det humanitære bistandsområde og har en stærk solidaritetsdimension ▪ organisationen udviser engagement i de humanitære principper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og tilbageholdenhed samt princippet om ikke at gøre skade.

Foranstaltningernes kvalitet

I hvilket omfang organisationen overholder programmets kvalitetsstandarder ved at: ▪ gennemføre aktiviteter, der imødekommer humanitære bistandsbehov og giver konkrete fordele for målgrupper og lokalsamfund ▪ sikre, at deltagernes sundhed og sikkerhed garanteres, og at eventuelle risici i forbindelse med den foreslåede indkvartering og arbejdsplads håndteres korrekt ▪ træffe de nødvendige foranstaltninger for at overholde princippet om forebyggelse af skadelige aktiviteter ▪ sikre passende praktiske og logistiske ordninger ▪ sikre passende mentorstøtte til deltagerne ▪ sikre tilstrækkelig personlig støtte til deltagerne, herunder konfliktforebyggelses- og afbødningsforanstaltninger og psykologisk støtte   ▪ træffe passende foranstaltninger til at sikre de frivillige passende indkvarterings- og

47 Forpligtelsen til at være etableret i en EU-medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret til programmet, gælder ikke for internationale organisationer.

48 Afdelinger inden for en organisation kan ikke ansøge om særskilte kvalitetsmærker. Kvalitetsmærker tildeles på organisationsniveau (én juridisk enhed = ét kvalitetsmærke).

arbejdsvilkår ▪ undgå, at der er tale om erstatning af arbejdspladser, rutineopgaver og opgaver med ringe læringseffekt ▪ fremme miljømæssig bæredygtighed og ansvarlighed og indarbejde bæredygtige og miljøvenlige metoder i aktiviteterne ▪ anvende digitale værktøjer og metoder til at supplere og forbedre aktiviteterne.

Organisationsmæssig kapacitet

I hvor høj grad: ▪ organisationen har vist evne, kapacitet og vilje til at afsætte passende ressourcer til at forvalte Det Europæiske Solidaritetskorps' aktiviteter i overensstemmelse med gældende kvalitetsstandarder, navnlig sikkerhedsstandarderne for frivilligt arbejde i forbindelse med humanitær bistand ▪ organisationen har foreslået passende skridt til at sikre kontinuiteten i aktiviteterne i tilfælde af organisationsmæssige ændringer ▪ organisationen udviser en god tilgang til samarbejde med partnere ▪ foranstaltningerne til sikring af bæredygtigheden af, at de planlagte opgaver er af passende høj kvalitet ▪ organisationen sikrer projektstyring af høj kvalitet, herunder passende kommunikations- og koordineringsforanstaltninger med andre støtte- eller værtsorganisationer ▪ de foranstaltninger, der har til formål at formidle resultaterne af aktiviteterne i og uden for de deltagende organisationer, er hensigtsmæssige og af høj kvalitet ▪ foranstaltningerne til overvågning og evaluering af aktiviteterne er hensigtsmæssige og af høj kvalitet.

Organisationer, der ansøger om en værtsrolle

Relevans	I hvor høj grad: ▪ organisationens motiver for deltagelse i Det Europæiske Solidaritetskorps er overbevisende og klart forklaret ▪ organisationens mål vedrører spørgsmål, der er relevante for Det Europæiske Solidaritetskorps' mål ▪ organisationens aktiviteter og erfaringer er relevante for det humanitære bistandsområde og har en stærk solidaritetsdimension ▪ organisationen udviser engagement i de humanitære principper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og tilbageholdenhed samt princippet om ikke at gøre skade.
Foranstaltningernes kvalitet	I hvilket omfang organisationen overholder programmets kvalitetsstandarder ved at: ▪ gennemføre aktiviteter, der imødekommer humanitære bistandsbehov og giver konkrete fordele for målgrupper og lokalsamfund ▪ sikre, at deltagernes sundhed og sikkerhed garanteres, og at eventuelle risici i forbindelse med den foreslåede indkvartering og arbejdsplads håndteres korrekt ▪ træffe de nødvendige foranstaltninger for at overholde princippet om forebyggelse af skadelige aktiviteter ▪ sikre passende mentorstøtte til deltagerne ▪ sikre passende praktiske og logistiske ordninger ▪ sikre passende mentorstøtte til deltagerne under aktiviteten ▪ sikre tilstrækkelig personlig støtte til deltagerne, herunder konfliktforebyggelses- og afbødningsforanstaltninger og psykologisk støtte ▪ træffe passende foranstaltninger til at sikre de frivillige passende indkvarterings- og arbejdsvilkår ▪ undgå, at der er tale om erstatning af arbejdspladser, rutineopgaver og opgaver med ringe læringseffekt ▪ fremme miljømæssig bæredygtighed og ansvarlighed og indarbejde bæredygtige og miljøvenlige metoder i aktiviteterne ▪ anvende. digitale værktøjer og metoder til at supplere og forbedre aktiviteterne
Organisationsmæssig kapacitet	I hvor høj grad: ▪ organisationen har vist evne, kapacitet og vilje til at afsætte passende ressourcer til at forvalte Det Europæiske Solidaritetskorps' aktiviteter i overensstemmelse med gældende kvalitetsstandarder, navnlig sikkerhedsstandarderne for frivilligt arbejde i forbindelse med humanitær bistand ▪ organisationen har foreslået passende skridt til at sikre kontinuiteten i aktiviteterne i tilfælde af organisationsmæssige ændringer ▪ organisationen udviser en god tilgang til samarbejde med partnere ▪ foranstaltningerne til sikring af bæredygtigheden af de planlagte opgaverer er af passende høj kvalitet ▪ organisationen sikrer projektstyring af høj kvalitet, herunder passende kommunikations- og koordineringsforanstaltninger med støtteorganisationen ▪ de foranstaltninger, der har til formål at formidle resultaterne af aktiviteterne i og uden for de deltagende organisationer, er hensigtsmæssige og af høj kvalitet ▪ foranstaltningerne til overvågning og evaluering af aktiviteterne er hensigtsmæssige og af høj kvalitet.

Overvågnings-, rapporterings- og kvalitetssikringsforanstaltninger

Ændring/ajourføring af kvalitetsmærket

De organisationer, der har fået tildelt et kvalitetsmærke for frivilligt arbejde inden for humanitær bistand, skal meddele det tildelende organ enhver ændring i deres organisation, der bør afspejles i deres kvalitetsmærke.

Overvågning og kontrol

Kvalitetsmærket vil blive taget op til fornyet vurdering med jævne mellemrum. Forvaltningsorganet kan foretage regelmæssige kontrolbesøg eller kontrolbesøg på ad hoc-basis for at verificere, at de organisationer, der har fået tildelt et kvalitetsmærke, stadig opfylder kvalitetsstandarderne.

Opsigelse

I tilfælde af alvorlig underpræstation, manglende overholdelse af forvaltningsorganets instrukser og frister eller gentagne overtrædelser af programreglerne kan kvalitetsmærket trækkes tilbage. Forvaltningsorganet vil tage behørigt hensyn til alle tilfælde af manglende overholdelse og vil i god tid påpege dette over for organisationen, så der er tilstrækkelig tid til at træffe korrigerende foranstaltninger.

Desuden kan det tildelende organ opsige et kvalitetsmærke, hvis organisationen ophører med at eksistere.

Xxxxxxxxxx arbejde under Det Frivillige Europæiske Korps for

Humanitær Bistand

Hvad er frivilligt arbejde til støtte for humanitære bistandsaktioner?

Xxxxxxxxxx arbejde under Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand49 (frivilligt arbejde inden for humanitær bistand) finder sted i tredjelande, hvor der pågår humanitære bistandsoperationer. Dette tiltag giver unge i alderen 18-35 år mulighed for at bidrage til samfundet gennem kortvarige eller langvarige frivillige aktiviteter, der har til formål at forbedre levevilkårene for mennesker i nød. Disse projekter skal være i overensstemmelse med principperne for humanitær bistand om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed samt med princippet om ikke at gøre skade.

Hvad er målene?

De projekter, der finansieres under frivilligt arbejde inden for humanitær bistand, bør:

a. hvor det er relevant, lette overgangen fra den humanitære indsats til langsigtet bæredygtig og inkluderende udvikling

b. bidrage til at styrke kapaciteten og modstandsdygtigheden i sårbare eller katastroferamte samfund

c. styrke katastrofeberedskab og katastroferisikoreduktion

d. sammenkoble nødhjælp, rehabilitering og udvikling

e. sikre et højt sikkerhedsniveau for frivillige.

For at øge tiltagets kvalitet og virkning kan projekterne desuden integrere supplerende aktiviteter for at fremme aktiv inddragelse af lokalt ansatte og frivillige fra de lande og samfund, hvor de gennemføres.

Hvilke aktiviteter kan der ydes støtte til?

Følgende aktiviteter støttes under frivilligt arbejde under indsatsområdet for humanitær bistand:

 Individuelt frivilligt arbejde

 Frivilliggrupper

 Supplerende aktiviteter

Individuelt frivilligt arbejde

Individuelt frivilligt arbejde er en aktivitet inden for humanitær bistand af en varighed på 2-12 måneder, eksklusive rejsetid.

Denne form for frivilligt arbejde giver unge mulighed for at udføre opgaver, der er nødvendige for at støtte værtsorganisationens aktiviteter. Disse opgaver omfatter kommunikations-, finansierings- og regnskabsaktiviteter, administration eller andre støtteaktiviteter.

Individuelle frivillige aktiviteter finder sted på tværs af grænserne i et andet land end den/de frivilliges bopælsland som beskrevet i afsnittet om generelle kriterier for støtteberettigelse — "sted for aktiviteterne".

Mentorekspertise bør støtte de enkelte frivillige aktiviteter.

49 Artikel 2, stk. 12, og artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/888 af 20. maj 2021 om oprettelse af programmet Det Europæiske Solidaritetskorps og om ophævelse af forordning (EU) 2018/1475 og (EU) nr. 375/2014 (xxxxxx.xx ).

Frivilliggrupper

Frivilliggrupper er aktiviteter, der giver hold på 5-40 deltagere fra mindst to forskellige EU-medlemsstater eller tredjelande, der er associeret til programmet, mulighed for sammen at udføre frivilligt arbejde i en periode på mellem to uger og to måneder, eksklusive rejsetid.

Aktiviteter i frivilliggrupper finder sted på tværs af grænserne i et andet land end deltagernes bopælsland som nærmere beskrevet i afsnittet om generelle kriterier for støtteberettigelse — "sted for aktiviteterne".

I frivilliggrupper udsendes frivillige over en kort periode for at udføre en klart defineret aktivitet, som kan gennemføres inden for en kort tidsramme. Til trods for den korte varighed er disse aktiviteter nyttige både for de enkeltpersoner og lokalsamfund, som disse aktiviteter er til gavn for. Dette format letter deltagelsen for personer med færre muligheder på grund af den korte varighed og deltagelsen i en kollektiv indsats.

Eksempler på aktiviteter, som udføres af frivilliggrupper, kan spænde fra distribution af fødevarer/nonfoodprodukter, rengøring af et bestemt område, tilrettelæggelse af visse animationsaktiviteter i flygtningelejre, punktvis lokal støtte til backoffice osv.

Der kan inddrages specifik mentorekspertise til støtte for aktiviteter, der udføres af frivilliggrupper, og mentorekspertisen kan styrkes, når der deltager unge med færre muligheder.

Fordelene ved denne specifikke type gruppeaktiviteter sammenlignet med almindelige individuelle aktiviteter inden for frivilligt arbejde omfatter bl.a. følgende:

 Xxxxxxxxxx udfører aktiviteten i en gruppe. Dette kan være et incitament for unge, som ikke er klar til at give sig i kast med større udfordringer på egen hånd.

 Aktiviteten er af kortere varighed. Dette kan fremme inddragelsen af unge, der ikke kan forpligte sig til en lang periode på grund af uddannelse eller arbejde, men som stadig ønsker at bidrage til lokalsamfundet.

Supplerende aktiviteter er relevante sideløbende aktiviteter i forbindelse med projekterne og har til formål at skabe merværdi, give større interesse for projekternes resultater og øge deres indvirkning på lokalt og/eller regionalt plan. Sådanne supplerende aktiviteter har også til formål at øge bevidstheden om værdien af frivilligt arbejde og solidaritet på lokalt plan og nå ud til lokalsamfundet. De supplerende aktiviteter, der kræver en eller flere frivilliges fysiske tilstedeværelse, bør finde sted inden for tidsrammen for den frivillige aktivitet.

Supplerende aktiviteter kan bidrage til kapacitetsopbygning i lokale organisationer og lokalsamfund og skabe en følelse af ejerskab hos aktører på lokalt plan. Inden for disse rammer kan der indgås kontrakter om særlig ekspertise og erfarne/faglige profiler med henblik på at sikre yderligere støtte til unge frivillige (herunder personer med færre muligheder) og udveksling af erfaringer mellem generationerne.

Supplerende aktiviteter kan omfatte møder, træning, konferencer, jobskyggeordninger, uddannelseskurser, praktiske workshopper med deltagelse af lokale unge osv.

Hvordan opretter man et projekt?

Et projekt, der støttes af dette indsatsområde, bør omfatte en eller flere frivillige aktiviteter med mindst 15 deltagere pr. projekt. Frivilligt arbejde kan kombineres på en fleksibel måde afhængigt af projektets mål, de identificerede behov på lokalt plan og de deltagende organisationers og frivilliges behov.

Et projekt gennemføres af mindst tre organisationer fra mindst to forskellige støtteberettigede lande og skal omfatte mindst én værtsorganisation, som er en særskilt juridisk enhed uden tilknytning til støtteorganisationerne.

Et projekt vil typisk omfatte følgende faser:

 Planlægning (fastlæggelse af behov, mål, udarbejdelse af arbejdsprogram, aktivitetsplan osv.)

 Forberedelse (praktiske foranstaltninger, udvælgelse af deltagere, indgåelse af aftaler med partnere og deltagere og sproglig/interkulturel/opgaverelateret forberedelse af deltagerne inden afrejse, forberedende møder)

 Gennemførelse af aktiviteter/udsendelse af de(n) frivillige (herunder støtte og vejledning til deltagerne under aktiviteterne)

 Opfølgning (herunder evaluering af aktiviteterne, udstedelse af deltagelsescertifikat samt formidling og anvendelse af projektets resultater).

Alle deltagende organisationer, der er involveret i frivilligt arbejde inden for humanitær bistand, skal være i besiddelse af et gyldigt kvalitetsmærke for frivilligt arbejde inden for humanitær bistand. Yderligere oplysninger om kvalitetsmærket for frivilligt arbejde inden for humanitær bistand findes i det relevante afsnit i denne vejledning (del C — Kvalitetsmærket for frivilligt arbejde inden for humanitær bistand).

Organisationer, der deltager i frivillige aktiviteter under Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand, bør dække følgende roller:

 En støtterolle, der indebærer støtte til, forberedelse og/eller uddannelse af deltagere inden afrejsen (herunder skræddersyet uddannelse til personer med færre muligheder), mægling mellem dem og deres værtsorganisationer og/eller støtte til deltagerne, når de vender tilbage fra aktiviteten. Støtterollen giver også organisationen ret til at indsende projektansøgninger og koordinere projektpartnerskaber.

 En værtsrolle, som omfatter hele spektret af aktiviteter, der er forbundet med at være vært for en deltager, herunder udvikling af et program for den unges aktiviteter samt at yde vejledning og støtte til deltageren i alle projektets faser, afhængigt af, hvad der er relevant (nogle af disse aktiviteter kan udføres af en støtteorganisation, der er involveret i samme projekt).

Associerede partnerorganisationer kan bidrage til et projekt for at imødekomme specifikke behov, f.eks. for at fremme inklusion af unge med færre muligheder. Associerede partnerorganisationer behøver ikke at være i besiddelse af et kvalitetsmærke, da det ikke er meningen, at de skal være vært for og udsende frivillige.

De ordninger og procedurer, som værtsorganisationen har fastsat for at garantere de frivilliges sikkerhed, herunder for deres sikre tilbagevenden i tilfælde af en alvorlig sikkerhedshændelse, skal være på plads inden udsendelsen.

En frivillig kan deltage i mere end én aktivitet under Det Europæiske Solidaritetskorps, jf. bilag II.

Der gælder ingen aldersgrænse for trænere, mentorer og eksperter, som er en del af "lærings- og uddannelseskomponenten" for frivilligt arbejde inden for humanitær bistand, jf. artikel 10, stk. 1, og disse betragtes ikke som "deltagere" som omhandlet i forordningens artikel 2, stk. 3.

Udvælgelse af deltagere

Unge, der ønsker at deltage i Det Europæiske Solidaritetskorps, skal tilmelde sig på Det Europæiske Solidaritetskorps' portal. Unge med færre muligheder kan modtage støtte fra organisationer til at gennemføre tilmeldingsfasen. Det Europæiske Solidaritetskorps' portal er et mødested for unge og organisationer, der har et kvalitetsmærke, og som er villige til at gen- nemføre solidaritetsaktiviteter. Organisationer skal udvælge deltagere, der er registreret på portalen, og som har gennem- ført de obligatoriske kurser, som Kommissionen arrangerer.

Kvalitets- og støtteforanstaltninger

Der er planlagt en række foranstaltninger og tjenester såsom uddannelse, støtte til sprogindlæring, identifikation og dokumentation af de erhvervede kompetencer for at sikre kvaliteten af de frivillige aktiviteter og en stærk læringsdimension for deltagerne. Nogle af disse foranstaltninger er frivillige og kan anvendes afhængigt af deltagernes interesser og behov, og nogle af dem er obligatoriske. Organisationer bør sigte mod at fremme anvendelsen af den generelle onlineuddannelse som en del af de frivilliges læringserfaringer. Nærmere oplysninger om disse foranstaltninger findes i del D i denne vejledning.

Inklusion og mangfoldighed

Det Europæiske Solidaritetskorps søger at fremme lige muligheder og lige adgang, inklusion og retfærdighed. Organisationer bør udforme tilgængelige og inklusive aktiviteter under hensyntagen til synspunkter og behov hos deltagere med færre muligheder.

muligheder.

For at opnå yderligere støtte skal ansøgerne beskrive, hvordan de inddrager unge, som er i en forholdsmæssigt ugunstig situation, dvs. at de har forholdsvist færre muligheder sammenlignet med deres jævnaldrende i samme land/område/aldersgruppe/situation. I denne forstand henviser "inddragelse" ikke til en målgruppe, som den ansøgende organisation kan samarbejde med. Det betyder at gøre det lettere for unge med færre muligheder at deltage ved at udforme projektaktiviteterne på en inkluderende og tilgængelig måde. Dette kræver specifikke opsøgende foranstaltninger og støtte for at sikre, at unge med færre muligheder kan deltage i aktiviteter på lige fod med andre.

For at støtte inklusionen af unge med færre muligheder kan der søges om yderligere finansiering, så deltagende organisationer i højere grad kan tage højde for og imødekomme behovene hos unge med færre

Miljøbeskyttelse, bæredygtig udvikling og klimaindsats

Et projekt bør inkorporere grøn praksis i alle facetter. De involverede organisationer og deltagere bør benytte en miljøvenlig tilgang, når de udformer deres aktiviteter, hvor de vil blive tilskyndet til at drøfte og lære om miljøspørgsmål, overveje, hvad der kan gøres på deres niveau, og udvikle alternative grønnere måder at gennemføre deres aktiviteter på.

Frivillige aktiviteter bør fremme en miljømæssigt bæredygtig og ansvarlig adfærd blandt deltagerne med henblik på at øge bevidstheden om vigtigheden af at reducere eller kompensere for aktiviteternes miljøaftryk.

Frivillige aktiviteter bør udformes og gennemføres med miljøbevidsthed, f.eks. ved at integrere bæredygtige praksisser såsom reduktion af affald og genanvendelse.

Digital omstilling

De deltagende organisationer opfordres til at gøre brug af digitale værktøjer og læringsmetoder for at supplere og tilføre merværdi til deres aktiviteter, forbedre samarbejdet mellem partnerorganisationer, støtte yderligere formidling af resultaterne eller støtte opbygning af fællesskaber. Den generelle onlineuddannelse og onlinesprogstøtteplatformene bør også anvendes (se del D for yderligere oplysninger om disse værktøjer).

Organisationerne kunne også overveje at tilføje virtuelt samarbejde mellem frivillige og mellem frivillige og deltagende organisationer før, under og efter aktiviteterne. Onlineaktiviteter kan bidrage til at sænke tærsklen for deltagelse for unge med færre muligheder eller til at styrke projekternes samlede virkning. Blanding af frivillige aktiviteter med andre virtuelle komponenter kan også øge projektets kvalitet.

Hvilke kriterier anvendes der til at vurdere projekter?

Projekterne vil blive vurderet i forhold til antagelighed, støtteberettigelse, tildelingskriterier samt udelukkelses- og udvælgelseskriterier (se også del E i denne vejledning).

Nedenfor findes en oversigt over de formelle kriterier, som ansøgere og deres projekter skal opfylde for at være berettiget til tilskud.

Kriterier for tilskudsberettigelse

Tilskudsberettigede deltagende organisationer Enhver offentlig eller privat enhed, der er lovligt etableret i en EU-medlemsstat, et oversøisk land og territorium eller et tredjeland, der er associeret til programmet (støtterolle), samt enhver international organisation50. Enhver organisation, der opererer i et land, der ikke er opført på listen over EU-medlemsstater eller tredjelande, der er associeret til programmet (værtsrolle), og som opererer i et land, hvor humanitære bistandsaktiviteter og -operationer finder sted, og hvor der ikke er nogen igangværende internationale eller ikkeinternationale væbnede konflikter. Organisationer skal være i besiddelse af et gyldigt kvalitetsmærke for frivilligt arbejde inden for humanitær bistand ved ansøgningsfristens udløb og i hele projektets varighed.

50 Forpligtelsen til at være etableret i en EU-medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret til programmet, gælder ikke for internationale organisationer.

Tilskudsberettigede ansøgere	Enhver offentlig eller privat enhed, der er lovligt etableret i en EU-medlemsstat, et oversøisk land og territorium eller et tredjeland, der er associeret til programmet, samt enhver international organisation51. Ansøgerorganisationen skal være i besiddelse af et gyldigt kvalitetsmærke for frivilligt arbejde inden for humanitær bistand ved ansøgningsfristens udløb og i hele projektets varighed.
Antal deltagende organisationer	Mindst tre støtteberettigede organisationer, herunder to støtteorganisationer fra to forskellige lande, der tilhører følgende gruppe: EU-medlemsstater, deres oversøiske lande og territorier eller tredjelande, der er associeret til programmet og mindst én værtsorganisation, som er en særskilt juridisk enhed uden tilknytning til de støtteorganisationer, der deltager i projektet.
Tilskudsberettigede deltagere	Unge mellem 18 og 35 år52, som har lovligt ophold i en EU-medlemsstat eller i et tredjeland, der er associeret til programmet, og som har tilmeldt sig på Det Europæiske Solidaritetskorps' portal for at tilkendegive deres interesse i at deltage i en solidaritetsaktivitet, men som endnu ikke deltager i en sådan aktivitet. Deltageren skal have gennemført de obligatoriske kurser tilrettelagt af Kommissionen.
Sted for aktiviteterne	Aktiviteterne skal finde sted i en af de deltagende organisationers hjemland undtagen i behørigt begrundede tilfælde i forbindelse med indkaldelsens mål. Xxxxxxxxxx arbejde under dette indsatsområde må kun finde sted i tredjelande, der ikke er opført på listen over EU-medlemsstater eller tredjeland, der ikke er associeret til programmet, og hvor der finder humanitære bistandsaktiviteter og -operationer sted, og hvor der ikke er nogen igangværende internationale eller ikkeinternationale væbnede konflikter.
Projektets varighed	Projektets varighed skal være 12, 24 eller 36 måneder. Ansøgeren skal vælge varigheden i ansøgningsfasen baseret på projektets mål og den planlagte type aktiviteter. Projekterne skal påbegyndes mellem den 1. september og den 31. december 2022. Projektet kan ikke påbegyndes, før forvaltningsorganet har underskrevet tilskudsaftalen.
Hvor ansøger man?	Til Forvaltningsorganet for Uddannelse og Kultur (Funding & Tenders-portalen) — se del E.
Hvornår ansøger man?	Forslag skal indsendes senest den 3. maj 2022 kl. 17.00 (Bruxellestid) via det elektroniske indsendelsessystem på Funding & Tenders-portalen (se del E).
Hvordan ansøger man?	Oplysninger om, hvordan man ansøger, findes i del E i denne vejledning.
Andre kriterier	Ansøgningen skal ledsages af en tro og love-erklæring underskrevet af den juridisk ansvarlige.

Tildelingskriterier

For at komme i betragtning til finansiering skal forslagene:

a) opnå en score på mindst 60 point og

b) opnå mindst halvdelen af det maksimale antal point i hver af de kategorier af tildelingskriterier, der er nævnt nedenfor.

I tilfælde af pointlighed vil der blive givet prioritet til forslag, der har opnået de højeste scorer for "Relevans, begrundelse og virkning", og derefter til de forslag, der fik de højeste scorer for "Kvaliteten af projektets udformning", og derefter til dem, der opnåede de højeste scorer for "Kvaliteten af projektstyringen".

 Projektets relevans for Det Europæiske Solidaritetskorps' mål og for de specifikke mål for dette tiltag

 I hvilket omfang forslaget vedrører og integrerer de relevante aktiviteter i projektudformningen

 Projektets relevans for behovene og målene for værtsorganisationerne og målgrup-

Relevans, begrundelse og virkning

(højst 40 point)

51 Forpligtelsen til at være etableret i en EU-medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret til programmet, gælder ikke for internationale organisationer.

52 Deltagere skal mindst være 18 år og må ikke være ældre end 35 år, når den pågældende aktivitet påbegyndes.

	perne i tredjelande  Relevansen af, i hvilken grad forslaget vil imødekomme veldefinerede humanitære behov i lokalsamfundene, og i hvilket omfang projektet vil være til gavn for de lokal- samfund, hvor aktiviteterne gennemføres  I hvilket omfang projektet er i overensstemmelse med og supplerer andre områder af EU's optræden udadtil, navnlig politikken for humanitær bistand, udviklingssamar- bejdet, udvidelsespolitikken, naboskabspolitikken og EU's civilbeskyttelsesmekanisme  Europæisk dimension: Den vifte af EU-lande, der er repræsenteret i konsortiet Stra- tegien for at tiltrække en bred vifte af EU-nationaliteter  I hvor høj grad projektet involverer unge med færre muligheder som deltagere  Kvaliteten af foranstaltninger til evaluering af projektets virkninger, sikring af dets bæredygtighed og formidling af dets resultater  De supplerende aktiviteters merværdi i forhold til projektets mål, og i hvilket omfang de bidrager til kapacitetsopbygning i lokale organisationer og lokalsamfund.
Kvaliteten af projektets udformning (højst 40 point)	 Hensigtsmæssigheden og kvaliteten af alle projektets faser: Sammenhæng mellem projektmålsætningerne og de foreslåede aktiviteter Logiske forbindelser mellem de identificerede problemer, behov og foreslåede løsninger (f.eks. interventionslogikken) Projektets gennemførlighed inden for den foreslåede tidsramme  Tiltagets klarhed, fuldstændighed og kvalitet, herunder tilstrækkelige forberedelses-, gennemførelses-, overvågnings-, evaluerings- og formidlingsfaser  Kvaliteten af metoder til anerkendelse og validering af deltagernes læringsresultater og konsekvent brug af europæiske gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer  Formålstjenligheden af metoder til udvælgelse af deltagere til og/eller inddragelse af deltagere i aktiviteterne  Kvaliteten af de foranstaltninger, der foreslås for at nå ud til og inddrage unge med færre muligheder  Kvaliteten af de foranstaltninger, der foreslås til at give deltagerne mulighed for at opnå færdigheder og kompetencer, der er nyttige med hensyn til deres personlige, uddannelsesmæssige, sociale, samfundsmæssige og kulturelle udvikling  Kvaliteten af de praktiske ordninger for de frivillige (logistik, rejsearrangementer, levevilkår osv.)  Kvaliteten af forvaltningen af de frivilliges arbejde og støttemetoderne  De specifikke foranstaltninger, der er indført for at garantere deltagernes sikkerhed og sundhed og for at imødegå risici i forbindelse med den foreslåede indkvartering og arbejdsplads, herunder evakueringsproceduren.
Kvaliteten af projektstyringen (højst 20 point)	 I hvilket omfang projektet omfatter en passende sammensætning af supplerende deltagende organisationer med de profiler og den erfaring, der er nødvendige for en vellykket levering af alle aspekter af projektet  Kvaliteten af samarbejdet og kommunikationen mellem de deltagende organisationer og med andre interessenter  I hvilket omfang ledelsesstrukturerne og beslutningstagningsmekanismerne er orga- niseret i konsortiet  Kvaliteten af evalueringsmetoderne og indikatorerne, overvågningen og verifikatio- nen af aktiviteternes og resultaternes rækkevidde og dækning  Omkostningseffektivitet: Det foreslåede budget er tilstrækkeligt til en korrekt gen- nemførelse, og projektet er udformet med henblik på at sikre mest mulig værdi for pengene.

Hvilke finansieringsregler gælder?

Maksimalt EU-tilskud pr. projekt: 650 000 EUR.

Tilskudsberettigede omkostninger		Finansieringsordning	Beløb	Tildelingsregler
Støtte til frivillige	Bidrag til rejseomkostninger og ekstraordinære omkostninger såsom omkostninger til visum og vaccinationer, personlig forsikring for aktiviteter i landet, opholdstilladelser, lægeattester og bidrag til yderligere personlige omkostninger for deltagerne (lommepenge).	Tilskud på grundlag af enhedsomkostninger	32 EUR pr. dag pr. frivillig	På grundlag af aktivitetens varighed (hvis det er nødvendigt, herunder også en rejsedag før aktiviteten og en rejsedag efter aktiviteten) pr. deltager, inklusive ledsagende personer.
Organisatorisk tilskud	Bidrag til forvaltningsomkostninger (f.eks. planlægning, finansiering, koordinering og kommunikation mellem partnere, administrative omkostninger) og til omkostninger, der er direkte forbundet med gennemførelsen af frivillige aktiviteter (f.eks. forberedelse, overvågning og støtte af frivillige, validering af læringsudbytte) og omkostninger i forbindelse med de frivilliges underhold (f.eks. velkomst, indlogering og lokal transport).	Tilskud på grundlag af enhedsomkostninger	56 EUR pr. dag pr. frivillig	På grundlag af varigheden af den frivillige aktivitet (hvis det er nødvendigt, herunder også en rejsedag før aktiviteten og en rejsedag efter aktiviteten) pr. deltager, inklusive ledsagende personer.
	Bidrag til omkostninger til supplerende aktiviteter.
	Bidrag til andre omkostninger såsom finansiel garanti og revisionsrapport.
Tilskud til inklusion	Bidrag til organisationers omkostninger til støtte for deltagelse af unge med færre muligheder på lige fod med andre, f.eks. investering i fysiske aktiver, styrket mentorordning og forberedende besøg.	Tilskud på grundlag af enhedsomkostninger	20 EUR pr. dag pr. frivillig	På grundlag af aktivitetens varighed (hvis det er nødvendigt, herunder også en rejsedag før aktiviteten og en rejsedag efter aktiviteten) pr. frivillig med færre muligheder, eksklusive ledsagere.

70

Del D — Kvalitets- og støtteforanstaltninger

I denne del finder læserne følgende oplysninger:

▪ en beskrivelse af støtteforanstaltningerne

▪ en beskrivelse af deres mål, og hvem de er rettet mod

▪ yderligere oplysninger om de vigtigste elementer i forbindelse med deltagelse i et projekt under Det Europæiske Solidaritetskorps.

De kvalitets- og støtteforanstaltninger, der er beskrevet i dette afsnit, er kun relevante for de tiltag, der er omfattet af denne vejledning.

Ansøgere opfordres til grundigt at læse hele afsnittet, inden de indgiver deres ansøgning.

Hvilke foranstaltninger støttes?

Det Europæiske Solidaritetskorps yder en række kvalitets- og støttetjenester til deltagere og deltagende organisationer. Disse foranstaltninger varierer afhængigt af tiltaget og den type aktivitet, som deltagerne og organisationerne er involveret i.

▪ Støtte til læring

– Almen onlineuddannelse

– Støtte til sprogindlæring

– Uddannelses- og evalueringsforløb

– Mentorordninger

– Anerkendelse af læringsudbytte.

▪ Forsikring

▪ Det Europæiske Solidaritetskorps' portal

▪ Andre støtteforanstaltninger

– Deltagelsescertifikat

– Aftaler

– Visa.

Hvad er formålet med disse foranstaltninger?

Med hensyn til kvalitets- og støtteforanstaltninger skal de specifikke mål for Det Europæiske Solidaritetskorps forfølges gennem tiltag, der sigter mod:

▪ at sikre overholdelse af principperne og målene for Det Europæiske Solidaritetskorps af alle offentlige og private organisationer, der ønsker at deltage i Det Europæiske Solidaritetskorps' aktiviteter

▪ at sikre, at de solidaritetsaktiviteter, som tilbydes deltagere i Det Europæiske Solidaritetskorps, bidrager til at afhjælpe konkrete, uopfyldte samfundsmæssige behov og styrke lokalsamfund, og at de er af høj kvalitet og behørigt valideret.

Støtte til læring

For at støtte, styrke og supplere den læring, der opnås gennem deltagelse i aktiviteterne, er der planlagt specifikke kvalitets- og støtteforanstaltninger: generel onlineuddannelse, støtte til sprogindlæring, uddannelses- og evalueringsforløb, mentorordninger og anerkendelse af læringsresultater.

Almen onlineuddannelse

Hvad er almen onlineuddannelse?

Den almene onlineuddannelse er et sæt uddannelsesmoduler til de tilmeldte kandidater og deltagere, der udvælges til en aktivitet, som udbydes via Det Europæiske Solidaritetskorps' portal. Almen onlineuddannelse er en generel introduktion med forskellige moduler, der gælder for deltagere og tilmeldte, uanset deres status inden for Det Europæiske Solidaritetskorps. Emnerne omfatter: det Europæiske Solidaritetskorps' mission, etik, integritet, roller og ansvar for deltagerne, europæiske værdier, interkulturel bevidsthed, tematisk uddannelse, sundhed og sikkerhed osv. Formålet med uddannelsen er at støtte kandidater, der er tilmeldt Det Europæiske Solidaritetskorps, i deres engagement i solidaritetsaktiviteter af høj kvalitet og bidrage til opbygningen af fællesskabet omkring Det Europæiske Solidaritetskorps. Uddannelsen bør integreres i en ikkeformel læringsproces for deltagere i Det Europæiske Solidaritetskorps, som skal deltage i specifikke projekter, og for de kandidater, der er tilmeldt portalen, og som endnu ikke er udvalgt, for at fange deres opmærksomhed og motivere dem yderligere. Den almene onlineuddannelse omfatter ligeledes en vejledning, der anses for egnet for ungdomsarbejdere til både at berige den generelle onlineuddannelse og sætte unge i stand til også at udføre aktiviteter offline.

Hvem kan deltage?

Den almene onlineuddannelse er tilgængelig for tilmeldte kandidater og deltagere, der udvælges til en aktivitet via Det Europæiske Solidaritetskorps' portal.

Støtte til sprogindlæring

Hvad er støtten til sprogindlæring?

Støtten til sprogindlæring er tilgængelig for deltagere, der udfører en solidaritetsaktivitet inden for rammerne af Det Europæiske Solidaritetskorps. Afhængigt af tiltaget består støtten til sprogindlæring enten af et tilskud eller et onlinekursus via Online Language Support-platformen. Onlinekurser anbefales, fordi e-læring giver fordele i forbindelse med sprogindlæring hvad angår adgang og fleksibilitet. Online Language Support-platformen (OLS) giver deltagerne mulighed for at vurdere, praktisere og forbedre deres kendskab til det valgte sprog. Platformen vil indeholde elementer såsom sociale netværk for at muliggøre samarbejdsbaseret læring og give adgang til gratis sprogundervisningsmateriale. Udbuddet af sproglig bistand skal være baseret på gensidig tillid mellem organisationer, der skal sikre passende sproglig bistand. Der kan tilbydes andre former for støtte til særlige målgruppers sprogindlæringsbehov. Der kan ydes et særligt tilskud til støtte for sprogindlæring til dette formål. I sådanne tilfælde skal sprogindlæringen tilrettelægges af de deltagende organisationer. Modtagere af dette tilskud skal opfordre deltagerne til at begynde at lære sproget, inden deres aktivitet påbegyndes. Desuden kan de involverede organisationer bruge tilskuddet til "organisatorisk støtte" til at imødekomme deltagernes behov for pædagogisk, opgaverelateret, interkulturel eller specifik sproglig forberedelse (se afsnittet om "finansieringsregler" i del B i denne vejledning).

Hvem kan deltage?

Deltagere i frivillige aktiviteter og solidaritetsprojekter (solidaritetsprojekter fra midten af 2022) er berettigede til at modtage støtte til sprogindlæring gennem Online Language Support-platformen. I begrundede tilfælde kan deltagere, der udfører frivilligt arbejde, være tilskudsberettigede.

Uddannelses- og evalueringsforløb

Hvad er uddannelses- og evalueringsforløb?

Et af de vigtigste aspekter ved Det Europæiske Solidaritetskorps er den uddannelse og evaluering, der tilbydes deltagende organisationer og deltagere. For det første ydes der vejledning til unge deltagere gennem en ikkeformel læringsproces før, under og efter aktiviteten. For det andet støttes organisationer med kvalitetsmærke i at udbyde en kvalitativ ramme for de resulterende erfaringer. Uddannelses- og evalueringsdimensionen i Det Europæiske Solidaritetskorps har til formål:

▪ at give unge deltagere løbende vejledning og støtte gennem hele aktiviteten. En sådan uddannelse og evaluering bidrager til den enkelte unges uddannelse og udvikling og letter kontakten mellem deltagere, deltagende organisationer og nationale agenturer/SALTO'er (støtte til avancerede lærings- og uddannelsesmuligheder). Det bidrager også til konfliktløsning og risikoforebyggelse, og det er en metode til vurdering af deltagernes erfaringer. Uddannelses- og evalueringsforløbet for deltagere supplerer anden løbende støtte, der tilbydes af de deltagende organisationer før og under aktivitetsperioden

▪ at give deltagende organisationer den nødvendige støtte og de nødvendige værktøjer til at udvikle og gennemføre kvalitetsprojekter samt mulighed for at udveksle og udvide netværket med andre aktører i Det Europæiske Solidaritetskorps.

Hovedformålet med forberedelse, uddannelse og evaluering er kvalitet. I betragtning af de mange forskellige lande, nationale agenturer, organisationer med kvalitetsmærke og deltagere er der en stor grad af fleksibilitet i uddannelsesformatet, mens kvalitetsindikatorerne bør være fælles for alle uddannelsesforløb.

Nedenfor beskrives de minimumskrav, som et uddannelses-/evalueringsforløb bør omfatte. Undervisere og arrangører kan naturligvis frit tilføje de landespecifikke eller projektspecifikke elementer, som de finder nødvendige eller interessante for de personer, der deltager i deres uddannelse-/evalueringsarrangement. Minimumskvalitetsstandarderne præciserer forventningerne til, hvad der kan opnås i løbet af et uddannelses-/evalueringsforløb, uanset om det er for arrangørerne af arrangementet, tilsynsførende med projektet, mentorer eller deltagerne. Samtidig skal de nationale agenturer, de regionale SALTO'er og de deltagende organisationer med hensyn til uddannelse af deltagere så vidt muligt sikre, at de uddannelses-

/evalueringsmuligheder, hver deltager tilbydes, er i overensstemmelse med deres specifikke behov.

Udbydere af uddannelse kan knytte de forskellige uddannelses-/evalueringsfaser sammen, samtidig med at de undgår overlapninger i indholdet, og dermed bidrage til at skabe en sammenhængende læringsproces for deltagerne før, under og efter aktiviteten.

Ud over uddannelses- og evalueringsforløbet modtager deltagere løbende rådgivning og vejledning før, under og efter aktiviteten, og uddannelse af projektledere, mentorer og undervisere udgør et komplekst sæt af foranstaltninger, der ledsager deltagere og deltagende organisationer gennem hele det samlede forløb i Det Europæiske Solidaritetskorps.

Hvem er uddannelses- og evalueringsforløbet rettet mod?

▪ Deltagere: Uddannelses- og evalueringscyklussen er for frivillige, herunder frivillige inden for humanitær bistand. Deltagere i solidaritetsprojekter kan kun deltage i årlige arrangementer.

▪ Organisationer med et kvalitetsmærke, herunder for frivilligt arbejde inden for humanitær bistand.

Uddannelses- og evalueringsforløb for deltagere — hvordan fungerer det?

Uddannelses- og evalueringsforløbet for deltagere består af følgende sessioner:

▪ uddannelse før afrejse for deltagere i grænseoverskridende aktiviteter for frivillige — som sikres af støtteorganisationer for de enkelte frivillige eller værts-/støtteorganisationer for hold af frivillige (for de frivillige, der kommer fra andre lande end det land, hvor aktiviteten finder sted).

▪ uddannelse ved ankomst for deltagere i frivillige aktiviteter af en varighed på mindst to måneder — som varetages af nationale agenturer (i tilfælde af frivilligt arbejde i EU-medlemsstater eller tredjelande, der er associeret til programmet), SALTO'er (i tilfælde af frivilligt arbejde i tredjelande, der ikke er associeret til programmet), værts- eller støtteorganisationer (i tilfælde af individuelle frivillige aktiviteter på under to måneder

— frivilliggrupper og frivilligt arbejde inden for humanitær bistand).

▪ midtvejsevaluering (kun frivillige aktiviteter med en varighed på seks måneder eller længere) — som udføres af nationale agenturer eller SALTO'er eller støtte- og værtsorganisationer (i tilfælde af frivilligt arbejde inden for humanitær bistand).

Ud over ovennævnte møder er der planlagt et årligt arrangement under Det Europæiske Solidaritetskorps for alle deltagere i frivilligt arbejde, herunder frivilligt arbejde inden for humanitær bistand, og for personer, der gennemfører solidaritetsprojekter. De frivillige har ret og pligt til at deltage i uddannelse før afgang, uddannelse ved ankomst og midtvejsevalueringen, og de deltagende organisationer skal sikre, at deres deltagere deltager i uddannelses- og evalueringsforløbet, der betragtes som en integreret del af aktiviteten. I betragtning af de forskellige krav til information mellem deltagere i grænseoverskridende og indenlandske aktiviteter eller frivilligt arbejde kan uddannelsesudbyderne skræddersy uddannelsernes indhold til hver målgruppe.

Uddannelse før afrejsen

For at projektet bliver en succes, og erfaringerne fra Det Europæiske Solidaritetskorps bliver positive og berigende for deltageren, er det afgørende, at støtte- eller værtsorganisationen nøje forbereder deltageren før afrejse. Denne uddannelse er kun obligatorisk for deltagere i frivillige aktiviteter på tværs af grænserne. Forberedelsen bør finde sted mindst en måned før afrejse, og den bør tilpasses deltagerens særlige behov og de særlige forhold ved projektet, aktiviteten og i værtslandet. Den organisation, der er ansvarlig for uddannelsen, skal sikre, at der udleveres en infopakke til alle deltagere, der er involveret i projektet.

Det er vigtigt at give oplysninger om "Hvad der forventes af Det Europæiske Solidaritetskorps" (del af infopakken) — samt grundlæggende elementer i konfliktforebyggelse og krisestyring. Organisationen skal give deltagerne oplysninger om praktiske og tekniske spørgsmål såsom forsikring, visum, lommepenge, arbejdstider osv.

Hovedansvaret for tilrettelæggelsen af uddannelsen før afrejse ligger hos ansøgerorganisationen, men de nationale kontorer kan tilrettelægge et informationsmøde af en dags varighed før afrejse for at etablere kontakt med de udrejsende deltagere og sikre sig, at støtteorganisationerne forbereder dem på deres kommende aktiviteter (gælder ikke for frivillige inden for humanitær bistand).

Uddannelse ved ankomst

De vigtigste mål med uddannelse ved ankomst er at introducere deltagerne til værtslandet og forberede dem til aktiviteten og forløbet i Det Europæiske Solidaritetskorps. Uddannelse ved ankomst hjælper deltagere med at tilpasse sig kulturelle og personlige udfordringer. Det giver deltagerne mulighed for at lære hinanden at kende og opbygge et netværk. Deltagerne bør ligeledes modtage vejledning i konfliktforebyggelse og krisestyring. De bør informeres om miljømæssigt bæredygtig adfærd, som programmet tilskynder til.

Dette uddannelsesforløb giver samtidig deltagerne kommunikationsfærdigheder, herunder aspekter vedrørende tværkulturel læring. Det øger deres bevidsthed om, at kulturelle forskelle kræver andre former for adfærd. Uddannelsen er også et godt tidspunkt for deltagerne til at planlægge de kommende måneder og udvikle deres egne personlige mål for deres aktivitetsperiode i overensstemmelse med Det Europæiske Solidaritetskorps' filosofi om ikkeformel læring.

Uddannelse ved ankomst for deltagere på langvarige, grænseoverskridende ophold og deltagere inden for landets grænser arrangeres af de nationale agenturer eller SALTO'er. Hvis der er tale om frivilligt arbejde inden for humanitær bistand, skal værtsorganisationens uddannelse ved ankomsten være i overensstemmelse med minimumsstandarderne for kvalitet i nedenstående tabel.

For frivillige i aktiviteter af mindre end to måneders varighed skal værts- eller støtteorganisationen arrangere uddannelse i overensstemmelse med de minimumskvalitetsstandarder, der er beskrevet i nedenstående tabel, hvis varighed dog kan være kortere.

Midtvejsevaluering

Midtvejsevalueringen giver deltagerne mulighed for at vurdere deres oplevelse frem til det pågældende tidspunkt og reflektere over aktiviteterne, værtsorganisationens rolle og støtte samt deres eget bidrag. Evalueringen giver mulighed for at lære af alles erfaringer og sætter deltagerne i stand til at planlægge udvikling og/eller yderligere forbedringer af deres aktivitet og til at tænke over, hvad de vil lave på længere sigt, når deres oplevelse er forbi. Evalueringen bør også øge opmærksomheden på den personlige læringsproces og knytte den til nøglekompetencerne i ungdomspas og Europass. Midtvejsevalueringen er desuden obligatorisk for indenlandske deltagere. For så vidt angår frivilligt arbejde inden for humanitær bistand bør en værtsorganisation tilrettelægge en online-midtvejsevaluering i samarbejde med støtteorganisationen.

Det er vigtigt, at arrangementet udformes som et møde mellem deltagerne. Det finder sted tilstrækkelig lang tid efter deltagernes ankomst til, at de har fået tilstrækkelig erfaring til at revidere deres situation, men også tilstrækkelig længe inden afslutningen af aktiviteten, således at der stadig er tid til at forbedre situationen, hvis der er behov for det.

Årlige arrangementer

Det Europæiske Solidaritetskorps' arrangement er en mulighed for at samle tidligere, nuværende og potentielle deltagere i frivilligt arbejde, herunder projekter inden for humanitær bistand og solidaritet. Arrangementet tilrettelægges af de nationale agenturer eller SALTO'erne. Det kan være et evalueringsmøde, et møde mellem tidligere frivillige og/eller et PR- arrangement. Arrangementet er navnlig vigtigt, fordi det er en mulighed for dem, der har afsluttet deres solidaritetsaktivitet i det forgangne år, til at drøfte og evaluere deres erfaringer og give dem videre til nuværende og potentielle deltagere. Et af målene med arrangementet er at sikre, at det nationale agentur får feedback om projekterne, de deltagende organisationer, de praktiske ordninger og generelle indtryk fra deltagelsen i aktiviteterne. Et vigtigt spørgsmål vil være aktivitetens læringseffekt for deltageren.

Oversigt over uddannelses- og evalueringsforløbet for deltagere

	Før afgang	Ved ankomst	Midtvejs	Årligt
Individuelle frivillige på tværs af grænserne i projekter af længere varighed	Obligatorisk (arrangeret af støtteorganisation)	Obligatorisk (arrangeret af de nationale agenturer eller regionale SALTO'er)	Obligatorisk (Arrangeret af de nationale agenturer eller regionale SALTO'er)	Obligatorisk (Arrangeret af de nationale agenturer eller regionale SALTO'er)
Individuelle indenlandske frivillige i projekter af lang varighed	Valgfrit (arrangeret af værtsorganisationen)	Obligatorisk (arrangeret af de nationale agenturer)	Obligatorisk (Arrangeret af de nationale agenturer)	Obligatorisk (Arrangeret af de nationale agenturer)
Individuelle frivillige på tværs af grænserne i projekter af kort varighed	Obligatorisk (arrangeret af støtteorganisation)	Obligatorisk (arrangeret af værtsorganisationen)	Ikke relevant	Obligatorisk (Arrangeret af de nationale agenturer eller regionale SALTO'er)
Individuelle indenlandske frivillige i projekter af kort varighed	Valgfrit (arrangeret af værts- eller støtteorganisation)	Obligatorisk (arrangeret af værtsorganisationen)	Ikke relevant	Obligatorisk (Arrangeret af de nationale agenturer)
Frivilliggrupper på tværs af grænserne	Obligatorisk (arrangeret af værts- eller støtteorganisation)	Obligatorisk (arrangeret af værts- eller støtteorganisation)	Ikke relevant	Obligatorisk (Organiseret af nationale agenturer eller regionale SALTO'er)
Indenlandske frivilliggrupper	Valgfrit (arrangeret af værts- eller støtteorganisation)	Obligatorisk (arrangeret af værts- eller støtteorganisation)	Ikke relevant	Obligatorisk (Arrangeret af de nationale agenturer)
Solidaritetsprojekter	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	Valgfrit (arrangeret af de nationale agenturer)
Frivillige inden for humanitær bistand	Obligatorisk (arrangeret af støtteorganisation)	Obligatorisk (arrangeret af værtsorganisationen)	Obligatorisk (arrangeret af værts- og støtteorganisationer)	Valgfrit (Arrangeret af de nationale agenturer)

Forventede resultater

Uddannelse før afrejsen

Forberedelsen før afrejse vil variere afhængigt af uddannelsespraksis, organisatoriske muligheder og deltagerens behov. Ikke desto mindre bør forberedelsen før afrejse sikre, at alle deltagere ved afrejse: ▪ har kendskab til begrebet Det Europæiske Solidaritetskorps ▪ er bekendt med de partnere, der er involveret i aktiviteten, dvs. værts- og støtteorganisationen for frivillige aktiviteter, vejlederen og, hvor det er relevant, det nationale agentur/forvaltningsorganet, ressourcecentrene og Europa-Kommissionen ▪ har kendskab til dokumenterne i infopakken ▪ opfordres til at drage fordel af læringsmulighederne i den almene onlineuddannelse ▪ har delt deres motivation, forventninger og frygt og har reflekteret over deres mål, herunder læringsmål ▪ har modtaget relevante praktiske og tekniske oplysninger om visa, opholdstilladelser, deres retlige status som deltager, deres forsikring (herunder vejledning i, hvordan man får det obligatoriske europæiske sygesikringskort inden afrejsen), lommepenge og den relevante aftale under Det Europæiske Solidaritetskorps ▪ forstår betydningen af tværkulturel læring og er bekendt med den igangværende tværkulturelle læringsproces ▪ har modtaget vejledning eller som minimum tips om krisestyring ▪ er bekendt med programmets bæredygtighedsdimension ▪ forstår vigtigheden og nytten af at opnå anerkendelse for det individuelle læringsudbytte, især gennem værktøjer på EU-plan som f.eks. ungdomspas og Europass Uddannelsen bør også omfatte moduler til undervisning i værtslandets sprog eller de sprog, der anvendes i forbindelse med aktiviteten, hvis denne sprogundervisning ikke tilbydes gennem Online Language Support eller via tilskud til sprogindlæring.

Uddannelse ved ankomst

Uddannelse ved ankomst vil variere afhængigt af nationale forhold, praktiske forhold og uddannelsespraksis. Det bør dog sikres, at hver deltager: ▪ har kendskab til og mulighed for at drøfte spørgsmål om visum, opholdstilladelser, vedkommendes retlige status som deltager, forsikring, aftalen under Det Europæiske Solidaritetskorps og dokumenterne i infopakken ▪ har modtaget oplysninger om tilpasning til et udenlandsk arbejdsmiljø, rettigheder og forpligtelser, nyttige kontakter med hensyn til deltagernes indkvartering osv. ▪ kender forsikrings- og erstatningsforvaltningsordningerne (forsikringsdokumentation og - procedurer) og er fuldt ud klar over, at brug af det europæiske sygesikringskort er obligatorisk, hvis det er muligt ▪ ved, hvilken støtte der er til rådighed fra det nationale agentur, SALTO og EACEA ▪ har modtaget oplysninger om værtslandets historie, politiske og sociale situation, om centrale aspekter ved værtskulturen og om, hvordan man bliver involveret i lokalsamfundet ▪ ved, hvordan kulturbetingede forskelle og konflikter skal håndteres ▪ er bekendt med hver deltagende organisations rolle i aktiviteten og er bekendt med sine egne rettigheder og ansvarsområder ▪ informeres om den miljømæssigt bæredygtige adfærd, som programmet fremmer ▪ har mulighed for at mødes med og udvide netværket med andre deltagere ▪ modtager grundlæggende oplysninger om Den Europæiske Union og dens politikker samt programmer på ungdomsområdet ▪ lærer om målene og principperne for Det Europæiske Solidaritetskorps ▪ kender betydningen af at være deltager i Det Europæiske Solidaritetskorps ▪ forstår vigtigheden og nytten af at opnå anerkendelse for det individuelle læringsudbytte, især gennem værktøjer på EU-plan som f.eks. ungdomspas og Europass ▪ har udpeget klare mål for læring og idéer til sin aktivitet. Når det er nødvendigt, bør deltagere efter Online Linguistic Support tilbydes støtte i at gennemføre sprogvurderinger og deltage i sprogkurser.

Midtvejsevaluering

Midtvejsevalueringer vil variere afhængigt af nationale forhold, praktiske forhold og uddannelsespraksis. Ved afslutningen af evalueringen bør hver deltager dog: ▪ personligt have vurderet aktiviteten indtil nu og reflekteret over omfanget af sine aktiviteter ▪ have delt personlige erfaringer (lært nye færdigheder og kompetencer, deltaget i livet i lokalsamfundet, boet i en anden kultur og brugt sproget) ▪ have identificeret problemer, vanskeligheder, konflikter, som vedkommende har stået over for eller snart vil stå overfor, og hvor vedkommende modtog tilfredsstillende støtte og idéer til de "næste skridt" til at løse disse problemer ▪ have arbejdet med at udvikle/forbedre de aktiviteter, som vedkommende deltager i ▪ have modtaget oplysninger og vejledning om muligheder, som vedkommende kan blive inddraget i efter aktiviteten ▪ have forstået, hvordan anerkendelsesværktøjer såsom ungdomspas og Europass, anvendes på EU-plan til at udpege og dokumentere individuelt læringsudbytte ▪ modtaget oplysninger om deltagerrapporten, der skal udfyldes.

Årligt arrangement

Begivenhederne vil variere afhængigt af nationale forhold, praktiske forhold og praksis. Ved afslutningen af begivenheden bør hver deltager, der har afsluttet sin aktivitet i det forgangne år, dog have evalueret sine erfaringer med hensyn til: ▪ samarbejdet mellem deltageren og de deltagende organisationer samt den personlige støtte og det tilsyn, der er modtaget ▪ sit bidrag til aktiviteten ▪ den overordnede pædagogiske tilgang og deltagernes egne læringsresultater (personlige, faglige og sociale), herunder at de er bevidste om deres personlige evner og færdigheder og (hvis det er relevant) at de har afsluttet deres ungdomspas og Europass ▪ sin større viden om Europa, ændringer i sin holdning til Europa samt større forståelse af mangfoldighed ▪ at have delt sine erfaringer med ligestillede. Arrangementet kan desuden være: ▪ en chance for potentielle deltagere og deltagende organisationer for at møde erfarne deltagere, herunder deltagere, som har gennemført solidaritetsprojekter ▪ en mulighed for at fremme Det Europæiske Solidaritetskorps og dets virkninger gennem kontakter med interessenter, beslutningstagere og medierne ▪ et netværksarrangement til at udforske og udvikle nye projekter og andre metoder til at udnytte deres erfaringer ▪ et udstillingsvindue for vellykkede projekter ▪ et initiativ med fokus på solidaritet og et skridt hen imod en styrkelse af fællesskabet i Det Europæiske Solidaritetskorps.

Uddannelses- og evalueringsforløb for organisationer — hvordan fungerer det?

Uddannelses- og evalueringsforløbet for organisationer består af følgende:

▪ uddannelse af organisationer, der for nylig har fået tildelt kvalitetsmærket, herunder for frivilligt arbejde inden for humanitær bistand

▪ et årligt arrangement for organisationer med kvalitetsmærket, herunder for frivilligt arbejde inden for humanitær bistand.

Nationale agenturer er ansvarlige for at tilrettelægge denne uddannelse for alle organisationer, der er indehavere af et kvalitetsmærke i deres land. For organisationer i tredjelande, der ikke er associeret til programmet, er de relevante SALTO'er de ansvarlige organer. EACEA er ansvarlig for tilrettelæggelsen af sådanne uddannelser for organisationer, der er involveret i frivilligt arbejde inden for humanitær bistand. Nationale agenturer/SALTO'er kan beslutte ikke at afholde en sådan uddannelse, hvis der er andre instrumenter til at sikre overvågning og kvalitet i gennemførelsen.

Nationale agenturer/SALTO'er kan vælge at uddelegere alle eller nogle af forløbene til underleverandører. Nationale agenturer/SALTO'er bør dog fortsat være aktive i forløbene i så stort omfang som muligt og have regelmæssig kontakt med underviserne.

Organisationer, der er indehavere af et kvalitetsmærke, opfordres til at deltage i disse forløb.

Uddannelse til organisationer, som har fået tildelt Det Europæiske Solidaritetskorps' kvalitetsmærke

For at projektet kan blive en succes, og for at erfaringerne kan blive positive og berigende for alle involverede aktører, skal de organisationer, der deltager i Det Europæiske Solidaritetskorps, og som har fået tildelt et kvalitetsmærke, have en grundig forståelse af korpsets centrale værdier og karakteristika. Under uddannelsen skal disse organisationer fokusere på de elementer, der er nødvendige for et vellykket forløb, og reflektere over, hvordan projektet bør gennemtænkes og udvikles.

Uddannelsen bør:

▪ sikre en tilstrækkelig grad af forståelse af hver enkelt organisations rolle og ansvarsområder

▪ give passende praktiske og tekniske oplysninger om projektstyring

▪ øge bevidstheden om programmets vigtige elementer, såsom særlig støtte til unge med færre muligheder, anerkendelsesværktøjer på EU-plan såsom ungdomspasset og Europass, Online Language Support, vejlederens rolle osv.

▪ give den nødvendige støtte og værktøjer til at udvikle og gennemføre kvalitative mentorordninger

▪ støtte organisationer i at udvikle kvalitetsprojekter (udvælgelse af partnere og deltagere, fastlægge deltagernes opgaver, krisestyring, formidling osv.)

▪ give organisationer mulighed for at etablere netværk og opbygge partnerskaber.

Det årlige arrangement i Det Europæiske Solidaritetskorps

Dette årlige arrangement skal samle repræsentanter for alle europæiske solidaritetskorpsorganisationer, der har et kvalitetsmærke, med det formål at udveksle erfaringer, idéer og praksis, dele succeshistorier og udvikle og styrke netværk/partneropbygning. Arrangementet er også en lejlighed til at minde om programmets centrale værdier og karakteristika. Det vil desuden gøre det muligt at vurdere de vanskeligheder, som organisationer støder på, og årsagerne til, at visse kvalitetsmærkede organisationer ikke er aktive. Dette arrangement kan kombineres med det årlige arrangement for deltagere i Det Europæiske Solidaritetskorps.

Særlig uddannelse til frivillige inden for humanitær bistand

Hovedformålet med uddannelsen af frivillige inden for humanitær bistand er at uddanne og forberede dem til udsendelse for at sikre, at de har de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for at hjælpe mennesker i nød på den mest effektive måde.

Det forventede resultat er, at de frivillige kan bidrage til behovsbaseret og principbaseret humanitær bistand under hensyntagen til sårbare gruppers særlige behov og deltagelse i aktiviteter, der kan bidrage til at skabe et bæredygtigt og inklusivt samfund.

Den specifikke uddannelse omfatter onlineforberedelse og personlig uddannelse i et eller flere særlige uddannelsescentre. Uddannelsen er obligatorisk for alle frivillige inden udsendelsen. Uddannelsen forvaltes af EACEA.

Vejledningsordninger

Vejledningsordninger inden for frivillige aktiviteter

Der bør ydes individuel støtte gennem vejledning til alle deltagere i frivillige aktiviteter. Vejledningsordninger omfatter regelmæssige møder mellem den vejleder, der er udpeget af værts- eller støtteorganisationen, og deltageren, inden og uden for det sted, hvor aktiviteten finder sted. Møderne bør fokusere på deltagernes personlige trivsel og bør også vejlede og hjælpe de frivillige med at identificere den læring, de har erhvervet under deres oplevelse. Vejledning er rettet mod den enkelte deltager, og mødernes indhold og hyppighed vil således variere afhængigt af den enkeltes behov. Mulige emner til vejledningsmøder: personlig trivsel, trivsel i gruppen, tilfredshed med opgaverne, praktiske forhold osv.

Forbedret vejledningsordning

"Forbedret vejledningsordning" er en intensiveret vejledningsordning, der kan være nødvendig for at støtte unge med færre muligheder, hvis de ikke er i stand til at gennemføre en aktivitet uafhængigt eller med normal vejlednings- eller tutorstøtte. Denne form for vejledningsordninger finder anvendelse på frivillige aktiviteter. Forbedret vejledningsordning indebærer tættere kontakt, hyppigere møder og afsættelse af mere tid til gennemførelsen af opgaverne. Dette sikrer en trin-for-trin- støtte til deltagerne i løbet af projektets aktiviteter samt uden for arbejdstiden. Forbedret vejledningsordning giver deltagere mulighed for at opnå en så høj grad af selvstændighed som muligt, og den bidrager dermed til en vellykket gennemførelse af projektet.

Anerkendelse af læringsudbytte

Hvad er anerkendelse af læringsudbytte?

For at støtte virkningen af aktiviteter i Det Europæiske Solidaritetskorps på deltagernes personlige, uddannelsesmæssige, sociale, samfundsmæssige og faglige udvikling, skal de kompetencer (en kombination af viden, færdigheder og holdninger), som er læringsudbyttet af ikkeformel og uformel uddannelse, kortlægges og dokumenteres, navnlig ved hjælp af anerkendelsesværktøjer på EU-plan såsom ungdomspas og Europass.

Hvem kan deltage?

Identifikation og dokumentation af ikkeformelle og uformelle læringsudbytter tilbydes deltagerne (på frivillig basis) og de deltagende organisationer (obligatorisk, i det omfang deltageren ønsker det). Det betyder, at alle unge, der deltager i en aktivitet i Det Europæiske Solidaritetskorps, kan få gavn af en proces og et certifikat, der udpeger og dokumenterer det individuelle læringsudbytte.

Hvordan fungerer det?

Alle unge, der deltager i aktiviteter i Det Europæiske Solidaritetskorps, har ret til at gennemgå ungdomspasproceduren og modtage et ungdomspas-certifikat ved processens afslutning. Ungdomspasset kortlægger og dokumenterer de kompetencer, der udvikles i løbet af projektet. Det anbefales at indarbejde den uddannelsesmæssige tilgang i ungdomspas fra begyndelsen af projektet og anvende den i løbet af projektaktiviteterne som et værktøj til at hjælpe deltagere med at blive mere bevidste om at reflektere over og vurdere deres læringsproces og -udbytte. Afhængigt af arten af behovene for anerkendelse og de enkelte solidaritetsaktiviteter kan der også benyttes andre værktøjer, som f.eks. Europass.

For yderligere information om og støtte vedrørende ungdomspas: xxx.xxxxxxxxx.xx For yderligere oplysninger om Europass: xxx.xxxxxxxx.xx

Forsikring

Hvad bør du vide om forsikring?

Et centralt aspekt i de aktiviteter, der udføres under Det Europæiske Solidaritetskorps er, at deltageren på alle tidspunkter skal opholde sig i et sikkert miljø. For at sikre, at deltagere i frivillige aktiviteter er dækket under uforudsete omstændigheder, skal følgende områder dækkes:

▪ rejseforsikring (herunder mistet eller beskadiget bagage), hvor dette er relevant

▪ ansvarsforsikring (herunder, hvor det er relevant, deltagende organisationer erhvervsansvar/virksomhedsansvar)

▪ ulykker og sygdom (herunder permanent eller midlertidig uarbejdsdygtighed), graviditet og fødsel

▪ dødsfald (herunder hjemsendelse i forbindelse med projekter i udlandet). Det Europæiske Solidaritetskorps støtter forsikringsdækning, når det er nødvendigt:

▪ enten gennem forsikringen fra Europa-Kommissionen (i forbindelse med grænseoverskridende aktiviteter)

▪ enten ved refusion af udgifter forbundet med forsikring (for aktiviteter inden for et lands grænser).

Til grænseoverskridende aktiviteter

Deltagere i grænseoverskridende aktiviteter skal have et europæisk sygesikringskort, inden de ankommer til værtslandet. Kortet giver adgang til medicinsk nødvendige, offentligt betalte sundhedsydelser under midlertidigt ophold i et af EU's medlemsstater samt Island, Liechtenstein og Norge på de samme betingelser og til samme pris (gratis i nogle lande) som for personer, der er forsikret i de pågældende lande53.

Det Europæiske Solidaritetskorps yder forsikringsdækning fra det øjeblik, deltagerne forlader deres bopæl og tager til værtslandet, indtil udgangen af den anden måned efter aktivitetens udløb eller ophør, som følger:

▪ Deltagere, som ikke er berettiget til det europæiske sygesikringskort gratis (dvs. uden omkostninger for deltageren) Deltagere, der ikke er berettigede på grund af de nationale lovgivningsmæssige rammer for de aktiviteter, de udfører, eller deres individuelle situation, eller deltagere, der kommer fra eller rejser til et land, hvor EU's koordinering af de sociale sikringsordninger ikke finder anvendelse, har ret til at modtage primær dækning gennem den forsikring, der ydes af Europa-Kommissionen.

▪ De, som er berettigede til et europæisk sygesikringskort uden gebyr, eller som er registreret i værtslandets nationale sundhedssystem, får supplerende dækning fra forsikringen. På forsikringsselskabets websted findes oplysninger om dækningen og støtten, der tilbydes gennem forsikringen for deltagere, samt instrukser i, hvordan forsikringen tegnes.

For aktiviteter inden for landets grænser

Hvis en deltager har behov for en privat forsikring på grund af den nationale lovgivning, skal de deltagende organisationer give deltageren en personlig forsikring, der skal have samme dækning som dækningen for grænseoverskridende aktiviteter, især dækning, der ikke vedrører aktiviteten i hele perioden. Hvis der er behov for den private forsikring, kan organisationen gøre brug af ekstraordinære omkostninger til finansiering heraf.

For aktiviteter inden for landets grænser fastsætter Europa-Kommissionen ikke noget unikt format for en ansvarsforsikring, og den anbefaler ikke nogen specifikke forsikringsselskaber. Den overlader det til projektlederne at finde den mest egnede forsikring afhængigt af, hvilken type projekt der gennemføres, og hvilke forsikringsformer der er tilgængelige på nationalt niveau. Det er ikke nødvendigt at tegne en projektspecifik forsikring, hvis deltagerne allerede er omfattet af eksisterende forsikringspolicer tegnet af projektlederne.

53 Yderligere oplysninger om kortet og om, hvordan man får det, findes på: xxxxx://xx.xxxxxx.xx/xxxxxx/xxxx.xxx?xxxXxx000

Forsikring fra Europa-Kommissionen

Hvem kan deltage?

Hver deltager i en grænseoverskridende aktivitet skal være tilmeldt Det Europæiske Solidaritetskorps' forsikringsordning eller værtslandets nationale sundhedssystem. Forsikringen supplerer dækningen af det obligatoriske europæiske sygesikringskort og/eller nationale sociale sikringsordninger eller dækker 100 % af omkostningerne i specifikke tilfælde.

Hvordan fungerer det?

For aktiviteter, der støttes under projekter for frivilligt arbejde, er modtagerorganisationen ansvarlig for forvaltningen af projektet i det IT-værktøj, som Europa-Kommissionen stiller til rådighed til forvaltning af projekter (tilskudsmodtagermodul). Tilskudsmodtageren skal indtaste alle oplysninger om den aktivitet, deltagerne er involverede i. Deltagerne tilmeldes automatisk forsikringsordningen gennem systemet på grundlag af de indtastede oplysninger. Tilmeldingen til forsikringen skal ske inden deltagernes afrejse, og tilskudsmodtageren skal derfor indtaste oplysningerne i systemet, før aktiviteten påbegyndes. Tilmeldingen dækker aktivitetens varighed, herunder rejsedage. Desuden er tilskudsmodtageren ansvarlig for at holde oplysningerne i tilskudsmodtagermodulet opdateret, navnlig med hensyn til start- og slutdato for aktiviteten, sted osv., da disse oplysninger er knyttet til forsikringsdækningen. For aktiviteter, der støttes under frivilliggrupper i højprioritetsområder og aktiviteter i forbindelse med humanitær bistand, er den støttemodtagende organisation ansvarlig for at indskrive deltagerne direkte på det særlige websted for forsikring54.

Forsikringen yder en tillægsdækning til det europæiske sygesikringskort eller til en eventuel anden forsikring, som deltagerne kan have. Deltagere skal være i besiddelse af deres europæiske sygesikringskort inden afrejse. I visse tilfælde, hvor nationale bestemmelser undtager frivillige fra dækning under det europæiske sygesikringskort i løbet af aktivitetens varighed, eller en deltager kommer fra eller til det land, hvor EU's koordinering af de sociale sikringsordninger ikke finder anvendelse, yder forsikringsselskabet fuld dækning (se ovenfor). Forsikringsdækningen har sine egne undtagelser og maksimumsbeløb og er beregnet til at dække akut og nødvendig pleje, som ikke kan vente til aktivitetsperiodens afslutning og deltagerens hjemkomst.

Endelig bør deltagere og organisationer tage højde for, at der er tale om en privat forsikringsordning. Det anbefales derfor kraftigt at kontakte forsikringsgiveren, før der afholdes udgifter til lægebehandling, da denne kan give deltageren oplysninger om, hvorvidt udgiften vil blive refunderet og hvordan.

Følgende flowdiagram redegør for hver mulig forsikringsdækning. Det skal bemærkes, at organisationen, uanset aktivitet og type af forsikringsdækning, i sidste ende er ansvarlig for at sikre, at deltageren er behørigt forsikret.

54 Der vil blive givet yderligere oplysninger om den procedure, der skal følges, når projektet er blevet bevilget.

Det Europæiske Solidaritetskorps' portal

Det Europæiske Solidaritetskorps' portal giver europæiske og nationale oplysninger og muligheder, som er af interesse for unge, der ønsker at være aktive på solidaritetsområdet. Det er et samlet kontaktpunkt for både interesserede unge og organisationer, der ønsker at tilmelde sig og blive en del af korpset. Portalen giver også unge mulighed for at følge onlineuddannelser, få adgang til andre tjenester og, hvad vigtigere er, at opbygge et fællesskab med ligesindede unge. Der er adgang til Det Europæiske Solidaritetskorps' portal på: xxxx://xxxxxx.xx/xxxxx/xxxxxxxxxx.

Hvordan fungerer det?

Den samler unge og organisationer

Unge — mindst 17 år — der ønsker at deltage i solidaritetsaktiviteter, tilmelder sig på Det Europæiske Solidaritetskorps' portal. Det Europæiske Solidaritetskorps' portal er et sted, hvor unge og organisationer, der er indehavere af et kvalitetsmærke og er villige til at gennemføre solidaritetsaktiviteter, kan finde hinanden. På portalen kan organisationer, der har et kvalitetsmærke, gøre opmærksom på mulighederne for frivilligt arbejde, søge efter tilmeldte kandidater og kontakte dem. Tilmeldte kandidater kan også søge efter muligheder og vise interesse for dem. Når organisationen og den tilmeldte ansøger har fundet hinanden, sender organisationen et tilbud til den tilmeldte kandidat.

Opbygning af lokalsamfund og levering af tjenesteydelser

Det Europæiske Solidaritetskorps' portal tilbyder supplerende tjenesteydelse til tilmeldte kandidater. Ud over onlineuddannelse — der stilles til rådighed via portalen — kan tilmeldte ansøgere drage nytte af aktiviteter til opbygning af lokalsamfund, ajourførte oplysninger i nyhedsbreve og andre nyttige funktioner, der løbende bliver udviklet. Tilmeldte unge kan også bruge mobilappen, der giver dem mulighed for at udveksle og dele erfaringer med andre unge, der er tilmeldt korpset. De kan også yde et meningsfuldt bidrag til samfundet gennem deres engagement i bl.a. det europæiske solidaritetsnetværk (EuSN) eller EuroPeer-netværket.

Andre støtteforanstaltninger

Deltagelsescertifikat

Deltagelsescertifikat er et certifikat, der støtter synliggørelsen af deltagelse i aktiviteter i Det Europæiske Solidaritetskorps. Ved afslutningen af deres solidaritetsaktivitet har deltagerne ret til at modtage et deltagelsescertifikat, der er udstedt på Det Europæiske Solidaritetskorps' portal, forudsat at aktiviteten er afsluttet, og at deltagerne har indsendt deres deltagerrapport.

Aftaler

Aftaler mellem partnerne i projektet

Alle organisationer, der deltager i et projekt i Det Europæiske Solidaritetskorps, opfordres på det kraftigste til at indgå en intern aftale. En sådan aftale har til formål klart at definere ansvarsområder, opgaver og finansielle bidrag for alle parter, der er involveret i aktiviteterne. De deltagende organisationer skal i fællesskab beslutte, hvordan EU-tilskuddet skal fordeles, og hvilke omkostninger det skal dække.

En intern aftale er et vigtigt redskab til at sikre et solidt og velfungerende samarbejde mellem partnerne i en solidaritetsaktivitet samt forhindre eller håndtere potentielle konflikter. Som hovedregel skal aftalen som minimum indeholde følgende oplysninger:

▪ henvisning til tilskudsaftalen mellem den ansøgende deltagende organisation og det støtteydende organ

▪ navne og kontakter på alle de deltagende organisationer, der er involveret i aktiviteterne

▪ rolle og ansvarsområder for hver deltagende organisation fordeling af EU-tilskuddet

▪ betingelser for udbetalinger og budgetoverførsler mellem de deltagende organisationer.

Selv om denne praksis kraftigt anbefales for at beskytte hver enkelt partners interesser, er en sådan aftale fortsat et internt dokument blandt partnerne. Den kræves ikke af det nationale agentur.

Aftaler med deltagere

Inden afrejsen skal hver ung, der deltager i en individuel frivillig aktivitet, der modtager tilskud fra Det Europæiske Solidaritetskorps, underskrive en aftale om frivilligt arbejde ved hjælp af den model, som Europa-Kommissionen stiller til rådighed, og som mindst indeholder følgende bestemmelser:

▪ rettigheder og forpligtelser for parterne i denne aftale, varigheden og placeringen af udsendelsen og en beskrivelse af de involverede opgaver.

▪ henvisning til vilkårene for deltagernes forsikring

▪ finansielt bidrag fra korpset

▪ opgaver, der skal udføres i løbet af aktiviteten

▪ hvis det er relevant, henvisning til de relevante godkendelseskrav i overensstemmelse med gældende national ret.

Visa og opholdstilladelser

Deltagere i projekter under Det Europæiske Solidaritetskorps kan have brug for et visum for at opholde sig i eller komme fra et tredjeland, der er associeret til det program, der er vært for aktiviteten. Det er alle deltagende organisationers ansvar at sikre, at de nødvendige tilladelser (visum til kortvarigt eller længerevarende ophold eller opholdstilladelse) er på plads, inden den planlagte aktivitet finder sted. Det anbefales på det kraftigste, at der indhentes tilladelser fra de kompetente myndigheder i god tid i forvejen, eftersom processen kan tage flere uger. Nationale agenturer og forvaltningsorganet kan give yderligere vejledning og støtte vedrørende visa, opholdstilladelser, social sikring osv. EU's indvandringsportal indeholder generelle oplysninger om visum og opholdstilladelser for både kortvarige og længerevarende ophold: xxxxx://xx.xxxxxx.xx/xxxxxxxxxxx/xxxx_xx.

Del E — Oplysninger til ansøgere

Alle organisationer (herunder grupper af unge, når solidaritetsprojekter herunder sidestilles med "organisationer"), der agter at indgive et projektforslag for at modtage finansiel støtte fra EU under Det Europæiske Solidaritetskorps eller et kvalitetsmærke under Det Europæiske Solidaritetskorps, opfordres til nøje at læse dette afsnit, der er udarbejdet i overensstemmelse med de gældende bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om Den Europæiske Unions almindelige budget55 (i det følgende benævnt "EU's finansforordning").

Alle de kontraktmæssige og finansielle bestemmelser, der gælder for de tildelte tilskud, er beskrevet i standardtilskudsaftalerne, som er tilgængelige på Europa-Kommissionens eller de nationale agenturers websteder, og for forvaltningsorganet på Funding & Tenders-portalen56. I tilfælde af uoverensstemmelser med oplysningerne i denne vejledning har bestemmelserne i standardtilskudsaftalerne forrang for bestemmelserne i del E. Mange af de beskrevne trin og oplysninger er også relevante for organisationer, der ønsker at ansøge om kvalitetsmærket.

Enkeltpersoner er ikke berettigede til at indgive projektforslag inden for rammerne af Det Europæiske Solidaritetskorps, undtagen enkeltpersoner, der ansøger på vegne af en gruppe på (mindst fem) unge, der ønsker at gennemføre et solidaritetsprojekt (i det følgende benævnt "grupper af unge").

Sådan indsendes en ansøgning

For at indsende en projektansøgning under Det Europæiske Solidaritetskorps skal ansøgerne følge de fire trin, der er beskrevet nedenfor:

▪ Organisationer/grupper af unge, der er med i ansøgningen, skal tilmelde sig og modtage en identifikationskode. Organisationer/grupper af unge, som allerede har fået en identifikationskode, behøver ikke at tilmelde sig igen.

▪ Kontrollér overholdelsen af kriterierne for det pågældende tiltag.

▪ Kontrollér økonomiske betingelser (gælder kun for ansøgninger om støtte, ikke for et kvalitetsmærke).

▪ Udfyld og indsend ansøgningsskemaet.

Trin 1: Tilmeld organisationen

Organisationer/grupper af unge, der indgår i en ansøgning, skal tilmelde sig og oplyse deres grundlæggende juridiske og økonomiske forhold enten på Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps' platform for projekter, der indsendes til nationale agenturer, eller på deltagerportalen for projekter, der indsendes til Forvaltningsorganet for Uddannelse og Kultur (EACEA).

Når tilmeldingen er afsluttet, får organisationen/gruppen et organisations-ID (hvis ansøgninger indgives til det nationale agentur) og en deltageridentifikationskode (PIC) (hvis ansøgninger indgives til EACEA). Denne kode, som er en identifikator og nødvendig for indgivelse af ansøgninger, giver organisationen/gruppen mulighed for at udfylde ansøgningsskemaer online på en enkel måde (hvis f.eks. koden indtastes i skemaet, bliver alle de oplysninger, som organisationen/gruppen indtastede i tilmeldingsfasen, automatisk vist i skemaet).

Bemærk, at organisationer/grupper af unge, som allerede har deltaget i tiltag under Xxxxxxxx og Det Europæiske Solidaritetskorps og har en PIC, behøver ikke at tilmelde sig igen for at ansøge på decentralt plan. Der er automatisk tildelt et organisations-ID, som kan genfindes ved at søge på Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps' platform.

Hvor skal man registrere sig?

Ved tiltag, der forvaltes af de nationale agenturer, skal den person, der repræsenterer en organisation (eller en gruppe af unge), gennemføre følgende trin for at blive tilmeldt i registreringssystemet for organisationer i Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps:

▪ Oprette en EU Login-konto (medmindre den person, der repræsenterer organisationen/enhederne, som ikke har status som juridisk person, allerede har en konto). Nye EU Login-konti kan oprettes på følgende websted: xxxxx://xxxxxxx.xx.xxxxxx.xx/xxx/xxx/xxxxxxxx/xxxxxxxx.xxx;

▪ Få adgang til registreringssystemet for organisationer i Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps xxxxx://xxxxxxx.xx.xxxxxx.xx/xxxxxxx-xxx og tilmelde sig på vegne af organisationen/gruppen.

Organisationen eller gruppen af unge behøver kun at tilmelde sig én gang. Når tilmeldingen er afsluttet, får organisationen/gruppen af unge et organisations-ID.

Ved tiltag, der forvaltes af forvaltningsorganet, skal den person, der repræsenterer en organisation, gennemføre følgende trin for at blive tilmeldt på Funding & Tenders-portalen:

55 EU's finansforordning kan findes på: xxxxx://xxx-xxx.xxxxxx.xx/xxxxx-xxxxxxx/XX/XXX/?xxxxXXXXX:00000X0000.

56 xxxxx://xx.xxxxxx.xx/xxxx/xxxxxxx-xxxxxxx/xxxxxxxxxxxxx/xxxxxx/xxxxxx/xxxx.

▪ oprette en EU Login-konto (medmindre den person, der repræsenterer organisationen, allerede har en konto) Nye EU Login-konti kan oprettes på følgende websted: xxxxx://xxxxxxx.xx.xxxxxx.xx/xxx/

▪ få adgang til registerportalen xxxxx://xx.xxxxxx.xx/xxxx/xxxxxxx-xxxxxxx/xxxxxxxxxxxxx/xxxxxx/xxxxxx/xxxx og tilmelde sig på organisationens vegne. Vejledning og ofte stillede spørgsmål findes på portalen.

Organisationen behøver kun at tilmelde sig én gang. Når tilmeldingen er afsluttet, får organisationen en deltageridentifikationskode (PIC).

Bevis for juridisk status og økonomisk formåen

Som led i tilmeldingen skal ansøgerne også uploade følgende dokumenter:

▪ Formularen vedrørende juridiske enheder. Denne formular kan downloades fra Europa-Kommissionens websted på: xxxx://xx.xxxxxx.xx/xxxxxx/xxxxxxxxx_xxxxxx/xxxx_xxxxxxxxx/xxxxx_xxxxxxxx/xxxxx_xxxxxxxx_xx.xxx;

▪ Bankoplysningsskemaet. Udfyld venligst det skema, som vedrører det land, hvori banken er beliggende, selv om ansøgerorganisationen officielt er registreret i et andet land. Dette skema kan downloades på: xxxx://xx.xxxxxx.xx/xxxxxx/xxxxxxxxx_xxxxxx/xxxx_xxxxxxxxx/xxxxxxxxx_xx/xxxxxxxxx_xx_xx.xxx. Der skal kun indleveres et bankoplysningsskema for den ansøgende organisation (dvs. ikke for partnerorganisationerne)

For ansøgninger om tilskud, der vedrører beløb på over 60 000 EUR, skal ansøgere eventuelt uploade specifikke dokumenter for at dokumentere deres finansieringsevne. Se flere oplysninger i afsnittet "Udvælgelseskriterier" nedenfor.

Trin 2: Kontrollér overholdelsen af kriterierne

En deltagende organisation/deltagende gruppe af unge skal under udviklingen af sit projekt, og før den søger om EU-tilskud, tjekke, at projektet opfylder følgende kriterier: antageligheds-, tilskudsberettigelses-, udelukkelses-, udvælgelses- og tildelingskriterierne.

Antagelighedskriterier

Ansøgninger skal indsendes senest på den frist for indsendelse af ansøgninger, der er angivet i indkaldelsen.

I forbindelse med tiltag, der forvaltes af de nationale agenturer, skal ansøgninger indgives elektronisk via de formularer, der findes på Europa-Kommissionens websted og på de nationale agenturers websteder.

I forbindelse med tiltag, der forvaltes af forvaltningsorganet, skal ansøgninger indsendes elektronisk via det elektroniske indsendelsessystem på Funding & Tenders-portalen. Ansøgninger (herunder bilag og anden dokumentation) skal indsendes ved hjælp af de formularer, der findes i indsendelsessystemet. Ansøgninger er begrænset til 40 sider for indkaldelser af ansøgninger om tilskud med lav værdi (60 000 EUR eller derunder). 70 for alle andre indkaldelser. Antallet af sider til ansøgningen om kvalitetsmærket for humanitær bistand er begrænset til 40 sider. Bedømmerne vil ikke overveje yderligere sider.

Ansøgningerne skal være læselige og tilgængelige. Ansøgningerne skal være fuldstændige og indeholde alle dele og obligatoriske bilag. Kun skrivefejl kan rettes efter indsendelsesfristen efter anmodning fra forvaltningsorganet

Kriterier for tilskudsberettigelse

Kriterierne for tilskudsberettigelse anvendes til at afgøre, om ansøgeren har ret til at deltage i en indkaldelse af forslag og til at indsende et forslag til et tiltag. De gælder for ansøgerne og for de aktiviteter, hvortil der ansøges om tilskud: (f.eks. projekttype og/eller aktiviteter, gennemførelsesperiode, profil og/eller antal involverede deltagere).

For at være tilskudsberettigede skal aktiviteterne og projekterne opfylde alle kriterierne for tilskudsberettigelse i forbindelse med det tiltag og de aktiviteter, som forslaget vedrører. Hvis ansøgningen ikke opfylder disse kriterier i ansøgningsfasen, vil den blive afvist uden yderligere vurdering. Hvis det i løbet af gennemførelsen eller den endelige rapport viser sig, at disse kriterier ikke er blevet opfyldt, kan aktiviteten anses for ikke at være tilskudsberettiget med deraf følgende tilbagebetaling af projektets oprindeligt tildelte EU-tilskud.

De specifikke kriterier for støtteberettigelse, der gælder for hvert af tiltagene, er beskrevet i del B og C i vejledningen.

Udelukkelseskriterier

En ansøger udelukkes fra at deltage i indkaldelser af forslag under Det Europæiske Solidaritetskorps, hvis ansøgeren befinder sig i en af de situationer, der er beskrevet nedenfor, jf. artikel 136-140 og/eller 141 i EU's finansforordning.57

a) Ansøgeren er gået konkurs eller er under insolvens- eller likvidationsbehandling, ansøgerens aktiver administreres af en kurator eller en ret, denne er under tvangsakkord uden for konkurs, ansøgerens erhvervsvirksomhed er blevet indstillet, eller ansøgeren befinder sig i en lignende situation i forbindelse med en tilsvarende procedure i henhold til EU-retten eller national ret.

b) Det er ved en endelig dom eller en endelig administrativ afgørelse blevet fastslået, at ansøgeren har undladt at opfylde sine forpligtelser med hensyn til betaling af skatter og afgifter eller bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til den relevante lovgivning.

c) Det er ved en endelig dom eller endelig administrativ afgørelse blevet fastslået, at ansøgeren har begået alvorlige forsømmelser i forbindelse med udøvelsen af erhvervet ved at have overtrådt relevante love eller bestemmelser eller etiske standarder for det erhverv, inden for hvilket ansøgeren er virksom, eller har begået fejl, der har en indvirkning på dennes faglige troværdighed, hvis fejlene afspejler forsætlighed eller grov uagtsomhed, herunder navnlig et eller flere af følgende forhold:

i) forsætlig eller uagtsom afgivelse af urigtige oplysninger, der er påkrævet til verificering af, at der ikke er udelukkelsesgrunde, eller af, at kriterierne for tilskudsberettigelse eller udvælgelse er opfyldt, eller i forbindelse med opfyldelsen af den retlige forpligtelse

ii) indgåelse af aftaler med andre personer eller enheder med det formål at forvride konkurrencen

iii) krænkelse af intellektuel ejendomsret

iv) forsøg på at påvirke beslutningsprocessen hos den ansvarlige anvisningsberettigede i løbet af tildelingsproceduren

v) forsøg på at indhente fortrolige oplysninger, der kan give vedkommende uretmæssige fordele i forbindelse med tildelingsproceduren.

d) Det er ved endelig dom blevet fastslået, at ansøgeren er skyldig i et eller flere af følgende forhold:

i) svig som omhandlet i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/137158 og artikel 1 i konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, som udarbejdet ved Rådets retsakt af 26. juli 199559

ii) korruption som defineret i artikel 4, stk. 2, i direktiv (EU) 2017/1371 eller aktiv bestikkelse, jf. artikel 3 i konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, som involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater, som udarbejdet ved Rådets retsakt af 26. maj 199760, eller adfærd som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA61 eller bestikkelse som defineret i anden relevant lovgivning

iii) handlinger i forbindelse med en kriminel organisation som omhandlet i artikel 2 i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA62

iv) hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, jf. artikel 1, stk. 3, 4 og 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/84963

v) terrorhandlinger eller strafbare handlinger med forbindelse til terroraktivitet som defineret i henholdsvis artikel 1 og 3 i Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA64 eller anstiftelse af, medvirken til eller forsøg på at begå sådanne handlinger som omhandlet i nævnte afgørelses artikel 4

vi) børnearbejde eller andre lovovertrædelser i forbindelse med menneskehandel som omhandlet i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU65.

e) Ansøgeren har udvist betydelig misligholdelse ved opfyldelsen af væsentlige forpligtelser i forbindelse med opfyldelsen af en retlig forpligtelse, der finansieres over budgettet, hvilket:

i) har ført til tidligt ophør af en retlig forpligtelse

57 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, EURATOM) nr. 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget.

58 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

59 EFT C 316 af 27.11.1995, s. 48.

60 EFT C 195 af 25.6.1997, s. 1.

61 Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA af 22. juli 2003 om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor (EUT L 192 af 31.7.2003, s. 54).

62 Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA af 24. oktober 2008 om bekæmpelse af organiseret kriminalitet (EUT L 300 af 11.11.2008, s. 42).

63 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).

64 Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme (EFT L 164 af 22.6.2002, s. 3).

65 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA (EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1).

ii) har ført til anvendelse af konventionalbod eller andre kontraktmæssige sanktioner eller

iii) er blevet opdaget af en anvisningsberettiget, XXXX eller Revisionsretten efter tjek, revisioner eller undersøgelser

f) Det er ved en endelig dom eller en endelig administrativ afgørelse blevet fastslået, at ansøgeren har begået en uregelmæssighed som defineret i artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/9566

g) Det er ved en endelig dom eller en endelig administrativ afgørelse blevet fastslået, at ansøgeren har oprettet en enhed i en anden jurisdiktion med den hensigt at omgå skattemæssige, sociale eller andre retlige forpligtelser i jurisdiktionen for sit vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedforretningssted.

h) Det er ved en endelig dom eller en endelig administrativ afgørelse blevet fastslået, at en enhed er blevet oprettet med den hensigt, der er omhandlet i litra g).

i) Ansøgeren, hvis der ikke foreligger en endelig dom eller, hvor dette er relevant, en endelig administrativ afgørelse, befinder sig i en af de situationer, der er beskrevet i litra c), d), f), g) og h) ovenfor, navnlig på grundlag af:

i) faktiske omstændigheder, der konstateres i forbindelse med revisioner eller undersøgelser, som foretages af EPPO, for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, Xxxxxxxxxxxxxxx, XXXX eller den interne revisor, eller xxxxx xxxx, revisioner eller kontroller, som er foretaget under den anvisningsberettigedes ansvar

ii) ikke-endelige administrative afgørelser, der kan omfatte disciplinære foranstaltninger, som træffes af det kompetente tilsynsorgan med ansvar for at verificere anvendelsen af erhvervsetiske standarder

iii) faktiske omstændigheder, der er omhandlet i afgørelser, som træffes af personer eller enheder, der gennemfører EU-midler i henhold til artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c)

iv) oplysninger fremsendt i henhold til artikel 142, stk. 2, litra d), i EU's finansforordning af enheder, der gennemfører EU-midler i henhold til artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra b), i EU's finansforordning

v) Kommissionens afgørelser vedrørende overtrædelse af EU-konkurrenceret eller en national kompetent myndigheds afgørelser vedrørende overtrædelse af EU-konkurrenceret eller national konkurrenceret

vi) afgørelser om udelukkelse truffet af en anvisningsberettiget fra en EU-institution, et EU-kontor, EU-agentur eller EU-organ.

j) en ansøger, der er omhandlet i artikel 135, stk. 2, hvis:

i) en fysisk eller juridisk person, der er medlem af en i artikel 135, stk. 2, omhandlet ansøgers administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan eller har repræsentations-, beslutnings- eller kontrolbeføjelser i forhold til en sådan ansøger, befinder sig i en eller flere af de situationer, der er omhandlet i litra c)-h)

ii) en juridisk eller fysisk person, der hæfter ubegrænset for den i artikel 135, stk. 2, omhandlede ansøgers gæld, befinder sig i en eller flere af de situationer, der er omhandlet i litra a) eller b)

iii) en fysisk person, som spiller en afgørende rolle for tildelingen eller for gennemførelsen af den retlige forpligtelse, og som befinder sig i en eller flere af de situationer, der er omhandlet i litra c)-h).

Hvis en ansøger befinder sig i en af de udelukkelsessituationer, der er anført ovenfor, skal det med henblik på at påvise ansøgernes pålidelighed anføres, hvilke foranstaltninger der er truffet for at afhjælpe udelukkelsessituationen. Disse kan omfatte tekniske, organisatoriske og personalemæssige foranstaltninger med henblik på at forebygge yderligere forekomster, skadeserstatning eller bøder. Dette gælder ikke for de situationer, der er nævnt i litra d) i dette afsnit.

I de tilfælde, der er omhandlet i litra c)-h) herover kan det nationale agentur eller forvaltningsorganet, hvis der ikke foreligger en endelig dom eller, hvor dette er relevant, en endelig administrativ afgørelse, midlertidigt udelukke en ansøger, der deltager i en indkaldelse af forslag, hvis dennes deltagelse ville udgøre en alvorlig og overhængende trussel mod Unionens finansielle interesser.

Hvis der i det tiltag, for hvilken ansøgeren har indgivet sit forslag, påtænkes deltagelse af tilknyttede enheder, gælder samme udelukkelseskriterier for tilknyttede enheder.

Ansøgere eller tilknyttede enheder kan, hvis det er relevant, udelukkes fra tildelingsproceduren, hvis de pågældende erklæringer eller oplysninger, der skal fremlægges som betingelse for deltagelse, viser sig at være falske.

Det nationale agentur eller forvaltningsorganet kan på sit websted offentliggøre følgende oplysninger vedrørende udelukkelsen og i givet fald den økonomiske sanktion i de tilfælde, der er omhandlet i litra c)-h) ovenfor:

a) navnet på den pågældende ansøger

66 Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

b) udelukkelsessituationen

c) udelukkelsens varighed og/eller den økonomiske sanktions størrelse.

Disse udelukkelseskriterier gælder for ansøgere i forbindelse med alle tiltag i Det Europæiske Solidaritetskorps. For at dokumentere at de ikke befinder sig i en af de situationer, der er nævnt ovenfor, skal ansøgere om EU-tilskud fremlægge en tro og love-erklæring, der bekræfter, at de ikke befinder sig i nogen af de ovenfor nævnte situationer. Denne tro og love- erklæring skal stå i et særligt afsnit i ansøgningsskemaet eller vedlægges som bilag hertil.

I overensstemmelse med finansforordningens artikel 136, stk. 1, litra e), og artikel 138, stk. 1, kan der pålægges finansielle sanktioner over for en modtager af EU-midler, med hvem der er indgået en retlig forpligtelse, og som har udvist betydelige mangler ved opfyldelsen af de vigtigste forpligtelser i forbindelse med gennemførelsen af en retlig forpligtelse, der finansieres af EU.

Desuden mener Kommissionen, at følgende organisationer befinder sig i eller kan befinde sig i en interessekonflikt og derfor eventuelt ikke kan deltage i gennemførelsen af de tiltag, der er omfattet af vejledningen:

▪ Nationale myndigheder med ansvar for tilsynet med nationale agenturer og gennemførelsen af Det Europæiske Solidaritetskorps' program i deres land må ikke ansøge om eller deltage i noget tiltag, der forvaltes af nationale agenturer i noget land, men de kan ansøge om deltagelse (som ansøgere eller partnere) i tiltag, der forvaltes af forvaltningsorganet eller af GD EAC, medmindre dette udtrykkeligt er udelukket for det pågældende tiltag (som anført i del B i vejledningen).

▪ Nationale agenturer (som er deres juridiske enheds eneste aktivitet) eller nationale agenturers afdelinger i juridiske enheder, der beskæftiger sig med aktiviteter uden for rammerne af nationale agenturer, må ikke ansøge om eller deltage i noget tiltag, der gennemføres via denne vejledning.

▪ Organer og netværk, der er identificeret eller udpeget i forordningen om Det Europæiske Solidaritetskorps eller i et af Kommissionens årlige arbejdsprogrammer, der er vedtaget med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Solidaritetskorps specifikt med henblik på at modtage et finansielt bidrag fra Kommissionen under gennemførelsen af Det Europæiske Solidaritetskorps, og for hvilke den juridiske enhed, der også er vært for det nationale agentur, er vært, må ikke ansøge om deltagelse i noget tiltag, der forvaltes af nationale agenturer i noget land, men kan ansøge om deltagelse (som ansøgere eller partnere) i tiltag, der forvaltes af forvaltningsorganet eller af GD EAC, medmindre dette udtrykkeligt er udelukket for det pågældende tiltag (som anført i del B i vejledningen). De skal, før de bliver tildelt tilskud eller en kontrakt, kunne godtgøre, at de ikke befinder sig i en interessekonflikt, enten fordi de har truffet sikkerhedsforanstaltninger, eller fordi deres interne organisation er struktureret således, at der er en klar adskillelse af interesser. Desuden skal omkostninger og indtægter for hvert tiltag eller hver aktivitet, som er tildelt EU-midler, udpeges. Afgørelsen om accept af, at der er tilstrækkelig garanti for, de ikke befinder sig i en reel interessekonflikt, bliver truffet af forvaltningsorganet eller af Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur, under det ansvar og den ansvarlighed, de hver især er underlagt.

▪ Juridiske enheder, der er vært for nationale agenturer, men som varetager andre aktiviteter inden og uden for rammerne af Det Europæiske Solidaritetskorps, samt enheder, der er knyttet til disse juridiske enheder, må ikke ansøge om eller deltage i noget tiltag, der forvaltes af nationale agenturer i noget land, men de kan som udgangspunkt ansøge om deltagelse i tiltag, der forvaltes af forvaltningsorganet eller af GD EAC, medmindre dette udtrykkeligt er udelukket for det pågældende tiltag (som anført i del B i vejledningen). De skal imidlertid, før de bliver tildelt tilskud eller en kontrakt, godtgøre, at de ikke befinder sig i en interessekonflikt, enten fordi de har truffet sikkerhedsforanstaltninger, eller fordi deres interne organisation er struktureret således, at der er en klar adskillelse af interesser (f.eks. en minimumsadskillelse af konti, adskillelse af rapportering og linjer for beslutningstagning, foranstaltninger, der forhindrer adgang til fortrolige oplysninger). Desuden skal omkostninger og indtægter for hvert tiltag eller hver aktivitet, som er tildelt EU-midler, udpeges. Afgørelsen om accept af, at der er tilstrækkelig sikkerhed for, at de ikke befinder sig i en reel interessekonflikt, bliver truffet af institutionen, under det ansvar og den ansvarlighed, den er underlagt.

Udvælgelseskriterier

På baggrund af udvælgelseskriterierne vurderer det nationale agentur eller forvaltningsorganet ansøgerens finansieringsevne og evne til at gennemføre projektet.

Finansiel kapacitet

Ved finansiel kapacitet forstås, at ansøgeren har stabile og tilstrækkelige finansieringskilder til at opretholde sin aktivitet i hele den periode, hvor projektet gennemføres, eller i det år, for hvilket der ydes tilskud, og til at deltage i finansieringen af projektet.

Den finansielle kapacitet skal ikke verificeres, når der er tale om:

▪ offentlige organer, herunder medlemsstatsorganisationer

▪ internationale organisationer

▪ hvis det individuelle tilskudsbeløb, der ansøges om, ikke overstiger 60 000 EUR.

Hvis andre typer organisationer (dvs. andre end de ovenfor omtalte) indsender ansøgninger om EU-tilskud, der ikke overstiger 60 000 EUR, skal disse ansøgere afgive en tro og love-erklæring om, at de har tilstrækkelig finansieringsevne til at gennemføre projektet. Denne tro og love-erklæring skal stå i et særligt afsnit i ansøgningsskemaet.

I tilfælde af ansøgninger om EU-tilskud, der indgives af andre typer organisationer og overstiger 60 000 EUR, skal ansøgeren, ud over tro og love-erklæringen, også indsende følgende dokumenter via Funding & Tenders- portalen/organisationsregistreringssystemet:

▪ ansøgerens resultatopgørelse og

▪ balance for det seneste afsluttede regnskabsår

▪ andre dokumenter, hvis der anmodes herom.

▪ Hvis ansøgningen vedrører tilskud til et projekt, hvis beløb overstiger 750 000 EUR, kan der ud over ovenstående kræves en revisionsrapport udarbejdet af en godkendt ekstern revisor. Heri godkendes regnskabet for det seneste disponible regnskabsår.

Enheder, der ikke kan indsende disse dokumenter, fordi de er nyoprettede, kan i stedet indsende en finansiel erklæring eller en forsikringserklæring med angivelse af ansøgerens finansielle risici.

Ved tiltag, der forvaltes af forvaltningsorganet: Der henvises også til "Regler for validering af juridiske enheder, XXXX- udnævnelse og vurdering af finansiel kapacitet"67. Hvis et forslag indgives på vegne af et konsortium af partnere, bør forvaltningsorganet, hvis det er i tvivl om konsortiets finansielle kapacitet, foretage en risikovurdering, på grundlag af hvilken de deltagende organisationer kan blive anmodet om de samme dokumenter som anført ovenfor. Dette gælder uanset det tildelte beløb.

Organisationer skal uploade disse dokumenter til Funding & Tenders-portalen/organisationsregistreringssystemet enten på tidspunktet for deres tilmelding (se afsnittet "Trin 1: Tilmeld organisationen" ovenfor) inden den frist, der er fastsat til det specifikke tiltag, eller når de kontaktes af EU-valideringstjenesterne med en anmodning til ansøgeren om at fremlægge den nødvendige dokumentation. Ved centrale tiltag sendes denne anmodning via det meddelelsessystem, der er indbygget i det pågældende system.

Hvis det nationale agentur eller forvaltningsorganet efter gennemgangen af ovennævnte dokumenter konkluderer, at den nødvendige finansielle kapacitet er svag, kan de:

▪ udbede sig yderligere oplysninger

▪ beslutte at yde en forfinansiering, der er dækket af (en eller flere) bankgarantier

▪ beslutte ikke at udbetale forfinansiering eller reducere forfinansieringen

▪ beslutte at udbetale forfinansiering i flere rater

▪ kræve en forbedret ordning for finansielt ansvar, dvs. solidarisk ansvar for alle støttemodtagere eller solidarisk ansvar for tilknyttede enheder

Hvis den finansielle kapacitet er utilstrækkelig, afviser det nationale agentur eller forvaltningsorganet ansøgningen.

Operationel kapacitet

Med evne til at gennemføre projektet menes, at ansøgerne skal have de nødvendige faglige kompetencer og kvalifikationer til at realisere det foreslåede projekt. Ansøgerne skal råde over knowhow, kvalifikationer og ressourcer til at kunne gennemføre projekterne og bidrage med deres andel (herunder tilstrækkelig erfaring med projekter af sammenlignelig størrelse og art).

Offentlige organer, medlemsstaters organisationer og internationale organisationer er fritaget fra kontrollen af den operationelle kapacitet.

Ved tiltag, der forvaltes af de nationale agenturer, skal ansøgerne fremlægge en erklæring på tro og love om, at de har operationel kapacitet til at gennemføre projektet. I forbindelse med kvalitetsmærket bliver den operationelle kapacitet vurderet i henhold til de relevante spørgsmål i skemaet. Hvis det kræves i ansøgningsskemaet, og hvis tilskuddet overstiger 60 000 EUR, kan ansøgere desuden blive bedt om at indsende curriculum vitae (CV'er) for de centrale personer, der er involveret i projektet, for at godtgøre deres relevante faglige erfaring eller anden dokumentation såsom:

▪ en liste over hovedgruppens relevante publikationer

▪ en udtømmende liste over de tidligere projekter og aktiviteter, der er udført, og som vedrører det pågældende politikområde eller dette specifikke tiltag.

Desuden skal ansøgere under indsatsområdet "Unges deltagelse i solidaritetsaktiviteter" til kvalitetsmærket for ledende organisationer have mindst et års erfaring med at gennemføre aktiviteter, der gør dem tilskudsberettigede som ansøgere. Erfaring fra tidligere fusioner eller lignende strukturelle ændringer af offentlige enheder vil blive taget i betragtning som relevant erfaring i henhold til denne bestemmelse.

67 xxxxx://xx.xxxxxx.xx/xxxx/xxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxx/xxxx/0000-0000/xxxxxx/xxxxxxxx/xxxxx-xxx-xxxx-xxx_xx.xxx.

Ovenstående betingelse vil blive kontrolleret på grundlag af ansøgningen (herunder oplysninger om ansøgerens tidligere deltagelse i Erasmus+ og/eller programmet for Det Europæiske Solidaritetskorps for 2014-2020) og de dokumenter, der indgives i registreringssystemet for organisationer. Ansøgere, som ikke udfylder de oplysninger, der anmodes om i ansøgningsskemaet, kan udelukkes på dette grundlag. Det nationale agentur kan anmode om yderligere dokumentation for at kontrollere de oplysninger, der indgår i ansøgningen.

Ved tiltag, der forvaltes af forvaltningsorganet, vil den operationelle kapacitet blive vurderet parallelt med tildelingskriteriet "kvalitet" på grundlag af ansøgernes og deres projektteams kompetence og erfaring, herunder operationelle ressourcer (menneskelige, tekniske og andre), eller undtagelsesvis de foranstaltninger, der foreslås for at opnå dem på det tidspunkt, hvor gennemførelsen af opgaven påbegyndes.

Ansøgerne vurderes at have tilstrækkelig evne til at gennemføre projektet, når de krav til sådan kapacitet i indkaldelsen af forslag er opfyldt.

Ansøgerne skal demonstrere deres kapacitet ved hjælp af følgende oplysninger i ansøgningsskemaet:

▪ generelle profiler (kvalifikationer og erfaring) for de medarbejdere, der har ansvaret for forvaltning og gennemførelse af projektet

▪ beskrivelse af konsortiemedlemmerne

▪ liste over EU-finansierede projekter i de seneste 4 år.

Det nationale agentur eller forvaltningsorganet kan anmode om yderligere dokumentation for at kontrollere de oplysninger, der indgår i ansøgningen.

Tildelingskriterier

Med udgangspunkt i tildelingskriterierne kan det nationale agentur eller forvaltningsorganet vurdere kvaliteten af de forslag, der indsendes under Det Europæiske Solidaritetskorps.

For solidaritetsprojekter og frivilliggrupper i højt prioriterede områder vil forslag, der opfylder de individuelle kvalitetstærskler og den overordnede kvalitetstærskel, blive taget i betragtning til finansiering inden for rammerne af det disponible budget. Resten af forslagene vil blive afvist.

Alle tildelingskriterier, der gælder for hver af de tiltag, der gennemføres ved hjælp af denne vejledning, er beskrevet i del B og C i denne vejledning.

Trin 3: Tjek, at de økonomiske betingelser er opfyldt

Tilskudsformer

Tilskuddet kan antage følgende form68:

▪ godtgørelse af en nærmere bestemt andel af de tilskudsberettigede omkostninger, der faktisk er afholdt: f.eks. det beløb, der blev tildelt for at dække ekstraomkostninger i forbindelse med visumrelaterede omkostninger

▪ godtgørelse på grundlag af bidrag til enhedsomkostninger: f.eks. det beløb, der blev tildelt organisatorisk støtte til projekter vedrørende frivilligt arbejde

▪ en kombination af ovennævnte.

Den finansieringsordning, der anvendes under Det Europæiske Solidaritetskorps, yder i de fleste tilfælde tilskud på grundlag af godtgørelse baseret på bidrag til enhedsomkostninger. Denne type tilskud gør det lettere for ansøgerne at beregne det ønskede tilskudsbeløb og fremmer en realistisk finansiel planlægning af projektet. Du kan se, hvilken type tilskud der anvendes til den enkelte finansieringspost i hver aktivitet under Det Europæiske Solidaritetskorps, der er omfattet af denne vejledning, i kolonnen "finansieringsordning" i tabellerne over "finansieringsregler".

Principper, der gælder for EU-tilskud

Forbud mod tildeling af tilskud med tilbagevirkende kraft

Der kan ikke ydes EU-tilskud med tilbagevirkende kraft til allerede afsluttede projekter.

Der kan kun ydes EU-tilskud til et projekt, der allerede er påbegyndt, hvis ansøgeren kan påvise, at det er nødvendigt at igangsætte projektet, inden tilskudsaftalen er underskrevet. I sådanne tilfælde må de støtteberettigede omkostninger ikke være afholdt før datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud69.

Hvis ansøgeren påbegynder gennemførelsen af projektet, før tilskudsaftalen er underskrevet, sker dette på ansøgerens risiko.

68 Afgørelse, der tillader anvendelse af faste beløb, enhedsomkostninger og finansiering efter fast takst for tiltag vedrørende frivilligt arbejde og solidaritetspro- jekter

under Det Europæiske Solidaritetskorps: xxxxx://xxxxxx.xx/xxxxx/xxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxx-xxxxxxxxx-xxxxxxxxx_xx

69 Undtagelsesvist og i overensstemmelse med retsgrundlaget kan omkostninger være tilskudsberettigede, hvis de er afholdt før datoen for indgivelse af støtteansøgningen, hvis dette er angivet i finansieringsafgørelsen.

Flere indsendelser

Ved flere indsendelser af den samme ansøgning i den samme udvælgelsesrunde til det samme nationale agentur eller forvaltningsorganet vil agenturet eller organet altid betragte den seneste version, der er indsendt inden fristens udløb, som den gyldige.

For tiltag, der forvaltes af de nationale agenturer, vil alle ansøgninger blive afvist, hvis den samme ansøgende organisation indsender samme ansøgninger til forskellige agenturer. Hvis de samme eller forskellige ansøgerorganisationer indsender identiske eller meget lignende ansøgninger til det samme agentur eller til forskellige agenturer, underlægges de alle en særlig vurdering og kan alle blive afvist.

Alle ansøgninger skal indeholde originalt indhold, der er forfattet af ansøgerorganisationen. Andre organisationer eller eksterne personer må ikke betales for at udarbejde ansøgningen.

Forbud mod kumulering af tilskud

Hver(t) enkelt projekt/aktivitet, der finansieres af EU, må kun tildeles ét tilskud over EU's budget til det enkelte projekt. De samme omkostninger kan under ingen omstændigheder finansieres to gange over EU's budget.

For at undgå risikoen for dobbeltfinansiering skal ansøgeren i det relevante afsnit på ansøgningsformularen angive kilderne til og beløbene for al anden finansiering, som ansøgeren har modtaget eller ansøgt om, uanset om det er til det samme projekt eller et andet projekt, herunder driftstilskud.

Forbud mod fortjeneste

Et tilskud, der er finansieret over EU's budget, må ikke have til formål eller som resultat, at der genereres fortjeneste inden for rammerne af det projekt, som modtageren gennemfører. Fortjeneste defineres som det beløb, der beregnes ved betalingen af saldoen, hvormed indtægterne overstiger tiltagets eller arbejdsprogrammets tilskudsberettigede omkostninger, hvor indtægterne er begrænset til EU-tilskuddet og indtægterne fra det pågældende tiltag eller det pågældende arbejdsprogram 70 . Reglen om, at der ikke må opnås fortjeneste, gælder ikke for tilskud i form af enhedsomkostninger, faste beløb eller efter fast takst for tiltag, der gennemføres af nonprofitorganisationer, ligesom den ikke gælder for ansøgninger om tilskud, der ikke overstiger 60 000 EUR.

Når der opnås en fortjeneste, er Kommissionen berettiget til at indkassere en procentdel af denne fortjeneste svarende til Unionens bidrag til de støtteberettigede omkostninger, som faktisk er afholdt af tilskudsmodtageren, til gennemførelse af foranstaltningen eller arbejdsprogrammet.

Ved beregning af den fortjeneste, der hidrører fra tilskuddet, tages samfinansieringsbidrag i form af naturalydelser ikke i betragtning.

Samfinansiering

Et EU-tilskud er tænkt som et incitament til at gennemføre et projekt, der ikke ville kunne lade sig gøre uden EU-tilskud, og er baseret på princippet om samfinansiering. Samfinansiering betyder, at EU-tilskuddet ikke må finansiere alle projektets udgifter. Projektet skal være finansieret af kilder til medfinansiering, der ikke er EU-tilskud (f.eks. tilskudsmodtagerens egne midler, indtægter fra tiltaget, finansielle bidrag fra tredjeparter).

Hvis EU-tilskuddet ydes som enhedsomkostninger, engangsbeløb eller tilskud efter fast sats — hvilket er tilfældet for de fleste af de tiltag, der er omfattet af denne guide — sikrer Kommissionen på forhånd principperne om ingen fortjeneste og samfinansiering for tiltaget som helhed, når den definerer de satser eller procentandele, der gælder for enhedsomkostningerne, engangsbeløbene eller de faste satser. Principperne om, at der ikke må opnås fortjeneste, og samfinansieringsprincippet overholdes generelt, og derfor skal ansøgerne ikke oplyse om andre finansieringskilder end EU- tilskuddet eller begrunde de omkostninger, som projektet medfører.

Udbetaling af tilskuddet på grundlag af refusion på grundlag af bidrag til enhedsomkostninger, faste beløb eller finansiering til faste beløb berører dog ikke retten til aktindsigt i tilskudsmodtagernes lovpligtige regnskaber. Hvis det ved en kontrol eller revision konstateres, at den udløsende aktivitet ikke har fundet sted (projektaktiviteter, der ikke er gennemført som angivet i den godkendte ansøgning, eller deltagere, der ikke deltager i aktiviteterne osv.), og der er foretaget en uretmæssig udbetaling til tilskudsmodtageren i henhold til et tilskud baseret på godtgørelse på grundlag af bidrag til enhedsomkostninger, omkostninger i faste beløb eller efter fast sats, har det nationale agentur ret til at kræve hele eller dele af tilskudsbeløbet tilbagebetalt. På samme måde kan tilskuddet, hvis kvaliteten af de gennemførte aktiviteter eller de

70 Indtægter er i denne forbindelse begrænset til indtægter, der genereres fra projektet. Fortjenesten (eller tabet) som defineret ovenfor er således differen- cen mellem:

de foreløbigt accepterede tilskudsbeløb og indtægter fra tiltaget og de tilskudsberettigede udgifter afholdt af tilskudsmodtageren.

Derudover vil en eventuel fortjeneste blive inddrevet. Det nationale agentur eller forvaltningsorganet har ret til at inddrive den andel af fortjenesten, der svarer til EU's bidrag til de tilskudsberettigede omkostninger, som tilskudsmodtageren faktisk har afholdt til gennemførelsen af tiltaget. Beregningen af for- tjenesten præciseres yderligere ved tiltag, hvor tilskuddet ydes i form af refusion af en bestemt andel af de tilskudsberettigede omkostninger.

opnåede resultater ikke er tilfredsstillende, nedsættes helt eller delvist, også selv om aktiviteterne har fundet sted og er tilskudsberettigede.

Desuden kan Europa-Kommissionen til statistiske formål og med henblik på overvågning foretage undersøgelser af stikprøver af tilskudsmodtagere, der har til formål at kvantificere de faktiske udgifter, der er afholdt i projekter, som finansieres på grundlag af godtgørelse baseret på bidrag til enhedsomkostninger, omkostninger i faste beløb eller efter fast sats.

Særlige bestemmelser om tilskud i form af refusion af en bestemt andel af de tilskudsberettigede omkostninger

Hvis EU-tilskuddet ydes som en godtgørelse af en bestemt andel af de tilskudsberettigede omkostninger, gælder følgende bestemmelser71:

Tilskudsberettigede omkostninger

Et EU-tilskud må ikke overstige det samlede beløb, der fastsættes af det nationale agentur eller forvaltningsorganet på tidspunktet for udvælgelse af projektet baseret på de anslåede tilskudsberettigede omkostninger, som er anført i ansøgningsskemaet. Tilskudsberettigede omkostninger er omkostninger, som faktisk er afholdt af tilskudsmodtageren, og som opfylder alle de følgende kriterier:

▪ de skal afholdes i projektets levetid, bortset fra omkostninger, der er forbundet med endelige rapporter og revisionsattester

▪ de skal være omfattet af projektets anslåede samlede budget

▪ de skal være nødvendige for gennemførelsen af det projekt, som tilskuddet vedrører.

▪ de kan identificeres og kontrolleres og skal navnlig være registreret i modtagerens regnskaber og fastlagt i overensstemmelse med dels de regnskabsstandarder, som gælder i det land, hvor modtageren er etableret, dels modtagerens sædvanlige praksis for omkostningsberegning

▪ de skal være i overensstemmelse med kravene i den gældende skatte- og sociallovgivning

▪ de er rimelige og berettigede og opfylder princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, navnlig med hensyn til sparsommelighed og effektivitet

▪ de er ikke dækket via EU-tilskud i form af bidrag til enhedsomkostninger, engangsbeløb eller tilskud efter fast sats.

Følgende omkostningskategorier betragtes også som støtteberettigede:

▪ omkostninger, der er forbundet med en eventuel forfinansieringsgaranti, hvis tilskudsmodtageren har stillet en sådan på anmodning fra det nationale agentur eller forvaltningsorganet

▪ omkostninger til attester om regnskaberne og operationelle kontrolrapporter, når det nationale agentur eller forvaltningsorganet kræver sådanne attester eller rapporter for at understøtte anmodningerne om betalinger

▪ afskrivningsomkostninger, forudsat at de rent faktisk er afholdt af tilskudsmodtageren.

Tilskudsmodtagerens interne regnskabs- og revisionsprocedurer skal muliggøre direkte afstemning af omkostninger og indtægter vedrørende projektet og de tilsvarende perioderegnskaber og støttedokumenter.

Merværdiafgift (moms)

Moms betragtes kun som en tilskudsberettiget udgift, hvis den ikke godtgøres i henhold til gældende national momslovgivning72. Eneste undtagelse vedrører virksomhed eller transaktioner, som stater, regioner og kommuner og andre offentligretlige organer udøver eller foretager i deres egenskab af offentlig myndighed73. Endvidere gælder følgende:

▪ Fradragsberettiget moms, der ikke er blevet fratrukket (på grund af nationale betingelser eller sjusk fra tilskudsmodtagerens side), er ikke tilskudsberettiget.

▪ momsdirektivet gælder ikke lande uden for EU. Organisationer fra lande, der ikke er associeret til programmet, kan fritages for skatter (herunder moms), told og afgifter, hvis der er indgået en aftale mellem Europa- Kommissionen og det land, der ikke er associeret til programmet, hvor organisationen er etableret.

Tilskudsberettigede indirekte omkostninger

For visse typer aktiviteter (læs mere om finansieringsreglerne for tiltag i vejledningens del B og C) vil et beløb efter fast sats, der højst må udgøre 7 % af projektets tilskudsberettigede direkte omkostninger, være tilskudsberettiget under indirekte omkostninger, idet det repræsenterer tilskudsmodtagerens almindelige administrationsomkostninger, der ikke allerede er omfattet af tilskudsberettigede direkte omkostninger, og som kan betragtes som hidrørende fra projektet (såsom el- og internetregninger, omkostninger til lokaler osv.).

De indirekte omkostninger kan ikke omfatte omkostninger, der konteres under en anden kategori i budgettet. Indirekte omkostninger er ikke tilskudsberettigede, hvis modtageren allerede modtager driftstilskud fra EU-budgettet.

Ikke-tilskudsberettigede omkostninger

71 For foranstaltninger, der forvaltes af forvaltningsorganet, findes de detaljerede gældende finansielle bestemmelser i den standardtilskudsaftale, der er offentliggjort på Funding & Tenders-portalen.

72 I medlemsstaterne gennemfører national momslovgivning momsdirektivet 2006/112/EF.

73 Jf. direktivets artikel 13, stk. 1.

Følgende omkostninger betragtes ikke som tilskudsberettigede:

▪ forrentning af kapital og udbytte udbetalt af en tilskudsmodtager

▪ gæld og omkostninger i forbindelse med gæld

▪ hensættelser til tab eller gæld

▪ debitrenter

▪ dubiøse fordringer

▪ kurstab

▪ moms, der godtgøres efter gældende national momslovgivning (se afsnittet om moms ovenfor)

▪ omkostninger, som tilskudsmodtageren har anmeldt, men som indgår i et andet projekt eller arbejdsprogram, der får EU-tilskud (se også afsnittet om tilskudsberettigede indirekte omkostninger ovenfor)

▪ uforholdsmæssigt store eller unødvendige udgifter

▪ bidrag i form af naturalier fra tredjeparter

▪ ved leje eller leasing af udstyr: udgifterne til eventuelt køb af udstyret efter leje- eller leasingperiodens udløb

▪ omkostninger ved åbning og brug af bankkonti (herunder omkostninger ved betalingsoverførsler fra/til det nationale agentur eller forvaltningsorganet, som tilskudsmodtagerens bank opkræver).

Finansieringskilder

Ansøgeren skal i ansøgningsskemaet angive bidrag fra andre kilder end EU-tilskuddet. Ekstern samfinansiering kan f.eks. omfatte tilskudsmodtagerens egne midler, økonomiske bidrag fra tredjepart eller indtægter, der genereres i projektet. Hvis der på tidspunktet for den endelige rapport og anmodningen om betaling af saldoen er dokumentation for, at indtægterne (se afsnittet om reglen om ingen fortjeneste og samfinansiering) overstiger de tilskudsberettigede omkostninger i projektet, er det nationale agentur eller forvaltningsorganet berettiget til at inddrive den procentdel af overskuddet, der svarer til Unionens bidrag til de tilskudsberettigede udgifter, der faktisk er afholdt af tilskudsmodtageren til at gennemføre projektet. Denne bestemmelse gælder ikke projekter, hvor der søges om tilskud på under 60 000 EUR.

Naturalydelser betragtes ikke som en samfinansieringskilde.

Trin 4: Udfyld og indsend ansøgningsskemaet

Ved ansøgning om EU-tilskud under Det Europæiske Solidaritetskorps skal ansøgerne benytte de specifikke ansøgningsskemaer for hvert enkelt tiltag, der findes på Kommissionens, det nationale agenturs eller forvaltningsorganets websteder (se følgende link: xxxxx://xxxxxx.xx/xxxxx/xxxxxxxxxx/xxxxxxxx_xx).

Ansøgningsprocedure

ANSØGNINGSSKEMAER

Ansøgere skal indgive deres ansøgning online til det relevante nationale agentur eller forvaltningsorganet ved hjælp af den korrekte elektroniske formular og med vedhæftelse af alle de påkrævede bilag. Ansøgninger, der sendes med posten, kurertjeneste eller via fax eller e-mail, accepteres ikke.

For tiltag, der forvaltes af de nationale kontorer — De elektroniske formularer er tilgængelige via xxxxx://xxxxxxx.xx.xxxxxx.xx/xxxxxxx-xxx og skal udfyldes på et af de officielle sprog, der anvendes i EU-medlemsstater og lande, der er associeret til programmet. Få mere at vide i vejledningen om, hvordan man udfylder og indsender en elektronisk formular. I vejledningen kan man også læse, hvad man skal gøre, hvis der er tekniske problemer. Der er et link til denne vejledning i de elektroniske formularer. De er også tilgængelige på de nationale agenturers websteder.

For tiltag, der forvaltes af forvaltningsorganet, skal ansøgninger indgives elektronisk via det elektroniske indsendelsessystem på Funding & Tenders-portalen xxxxx://xx.xxxxxx.xx/xxxx/xxxxxxx- tenders/opportunities/portal/screen/home. Yderligere oplysninger om indsendelsesprocessen (herunder IT-aspekter) findes i onlinehåndbogen på: xxxxx://xx.xxxxxx.xx/xxxx/xxxxxxx-xxxxxxx/xxxxxxxxxxxxx/xxxx/0000- 2027/common/guidance/om_en.pdf

Hvis der er tale om projekter, der indgives af et konsortium, indsender koordinatoren en enkelt ansøgning for hele projektet på vegne af alle medlemmerne af konsortiet.

Ansøgningen skal indgives til det relevante nationale agentur eller forvaltningsorganet. Hvis ansøgeren har indgivet en ansøgning til et andet nationalt agentur end det, der er ansvarligt for den pågældende indkaldelse af forslag, videresender det nationale agentur ansøgningen til det korrekte nationale agentur.

Overhold ansøgningsfristen

Ansøgningen skal indgives inden udløbet af fristen for det enkelte tiltag. Xxxxxxxxx for indgivelse af projekter er angivet for hvert tiltag i del B og C "Kriterier for tilskudsberettigelse" i denne vejledning.

NB!

For foranstaltninger, der forvaltes af nationale agenturer, er fristen for indgivelse af elektroniske formularer altid fastsat til 12.00 (Bruxellestid), uanset hvilken dag fristen er.

For tiltag, der forvaltes af forvaltningsorganet og er omfattet af denne vejledning, er fristen for indgivelse af forslag til EACEA i overensstemmelse med kravene i Kommissionens Funding and Tenders Opportunities-portal (FTOP) kl. 17.00 (Bruxellestid), uanset hvilken dag fristen udløber.

Ansøgere fra lande med en anden tidszone skal huske at tage højde for tidsforskellen for at undgå, at deres ansøgninger afvises på grund af for sen indgivelse.

Hvad sker der, når ansøgningen er indgivet?

Alle ansøgninger, som de nationale agenturer eller forvaltningsorganet modtager, underkastes en evalueringsprocedure.

Evalueringsprocedure

Projektforslag vurderes udelukkende på grundlag af de kriterier, der er beskrevet i denne vejledning. Det nationale agentur eller forvaltningsorganet vil:

▪ foretage en kontrol af, om kriterierne for antagelighed, tilskudsberettigelse, udelukkelse og udvælgelse er overholdt

▪ Evaluere, i hvilket omfang de deltagende organisationer opfylder tildelingskriterierne (undtagen i forbindelse med ansøgninger om tilskud i forbindelse med frivillige projekter). En sådan kvalitetsvurdering foretages i de fleste tilfælde med støtte fra uafhængige eksperter. Eksperterne vil vurdere projektforslagene på baggrund af retningslinjer, som Kommissionen har udarbejdet. Hvor det er muligt, gøres disse retningslinjer tilgængelige på Europa-Kommissionens og de agenturers websteder, der er ansvarlige for projektforvaltningen.

▪ Kontrollere, at forslaget ikke indebærer risiko for dobbeltfinansiering. Hvis det er nødvendigt, udføres en sådan verifikation i samarbejde med andre agenturer eller andre interessenter.

Det nationale agentur eller forvaltningsorganet udpeger et bedømmelsesudvalg til at føre tilsyn med forvaltningen af hele udvælgelsesprocessen. På grundlag af bedømmelsesudvalgets vurdering — om nødvendigt med bistand fra eksperter — udvælger og udarbejder bedømmelsesudvalget en liste over projekter, der foreslås til tildeling af tilskud.

For alle tiltag, der er omfattet af denne vejledning, kan ansøgerne i løbet af vurderingsproceduren blive bedt om at indsende supplerende oplysninger eller gøre nærmere rede for den dokumentation, de har indsendt sammen med deres ansøgning, idet de supplerende oplysninger eller redegørelsen dog ikke må indebære en væsentlig ændring af projektforslaget. Yderligere oplysninger og præciseringer er navnlig berettiget i tilfælde af indlysende tastefejl begået af ansøgeren, eller — ved et projekt, der finansieres i henhold til en aftale om tilskud til flere modtagere — hvis der mangler en eller flere fuldmagter fra partnerne (læs mere om aftaler om tilskud til flere modtagere i afsnittet "tilskudsaftale" nedenfor).

Endelig afgørelse

Når evalueringsproceduren er afsluttet, træffer det nationale agentur eller forvaltningsorganet afgørelse om, hvilke projekter/beløb der skal ydes, på grundlag af:

▪ den rangliste, som bedømmelsesudvalget har foreslået (for solidaritetsprojekter og frivilliggrupper i højt prioriterede områder)

▪ det budget, der rådes over til et givet tiltag.

Når evalueringsproceduren er afsluttet, vil ansøgningsdokumenterne og det tilhørende materiale ikke blive returneret til ansøgeren, uanset udfaldet af proceduren.

Meddelelse om tilskudsafgørelser

Den vejledende tidsplan for meddelelse af udvælgelsesresultater under hvert tiltag er angivet i afsnittet "Tidsfrister i projektet og retningslinjer for udbetaling" nedenfor. Alle ansøgere vil blive informeret om resultatet af evalueringen i en meddelelsesskrivelse om resultatet af evalueringen.

For tiltag, der forvaltes af forvaltningsorganet — Ansøgninger, der godkendes, vil blive indkaldt til forberedelse af tilskud. Andre vil blive opført på reservelisten eller afvist. Indkaldelsen til forberedelse af tilskud udgør ikke en formel forpligtelse til finansiering. Der skal foretages forskellige juridiske kontroller, inden der ydes tilskud: validering af juridiske enheder, finansiel kapacitet, udelukkelseskontrol osv. På dette tidspunkt vil ansøgerne blive bedt om at indsende deres organisations finansielle data og udnævne en XXXX. Hvis en ansøger mener, at evalueringsproceduren var mangelfuld, kan vedkommende indgive en klage (i overensstemmelse med de frister og procedurer, der er fastsat i meddelelsesskrivelsen om resultatet af evalueringen). Klager, der indgives elektronisk, kan være underlagt begrænsninger med hensyn til antal tegn. Meddelelser, der ikke er blevet åbnet inden for 10 dage efter afsendelsen, anses for at være tilgået, og fristerne regnes fra åbning/adgang (se også vilkårene for Funding & Tenders-portalen).

Hvad sker der, når ansøgningen er godkendt?

Tilskudsaftale

Hvis projektet udvælges til et EU-tilskud under Det Europæiske Solidaritetskorps, indgås der en tilskudsaftale mellem det nationale agentur eller forvaltningsorganet og ansøgeren. Ansøgeren modtager tilskudsaftalen, der skal underskrives og returneres til det nationale agentur eller forvaltningsorganet. det nationale agentur eller forvaltningsorganet er den sidste part, der underskriver. Når tilskudsaftalen er underskrevet af begge parter, betragtes ansøgeren som modtager af et EU- tilskud, og vedkommende kan indlede projektet74. Alt efter typen af tiltag kan tilskudsaftalen udformes som en aftale om tilskud til enkeltmodtagere, hvor ansøgeren er den eneste modtager, eller som en aftale om tilskud til flere modtagere, hvor alle partnerorganisationer er tilskudsmodtagere. Aftalen om tilskud til flere modtagere underskrives af koordinatoren, som er det nationale agenturs eller forvaltningsorganets eneste kontaktpunkt. Alle de andre organisationer, der deltager i projektet (medmodtagere), skal underskrive en fuldmagt, hvor de giver koordinatoren hvervet som hovedmodtager. Som hovedregel skal den enkelte partners fuldmagt gives til ansøgeren på ansøgningstidspunktet. Hvis fuldmagterne gives på et senere tidspunkt, skal de senest indsendes ved underskrivelsen af tilskudsaftalen.

Modeller for tilskudsaftaler, der anvendes under Det Europæiske Solidaritetskorps, vil i løbet af året blive gjort tilgængelige på Europa-Kommissionens eller de nationale agenturers websteder og for forvaltningsorganet via Funding & Tenders- portalen.

Den vejledende tidsplan for modtagelse af tilskudsaftaler under hvert tiltag er angivet i afsnittet "Tidsfrister i projektet og retningslinjer for udbetaling" nedenfor.

Tilskudsbeløb

En accept af en ansøgning udgør ikke en forpligtelse til at yde støtte svarende til det beløb, som ansøgeren har anmodet om. Det tilskud, der anmodes om, kan blive reduceret på grundlag af de særlige finansielle bestemmelser, der gælder for et bestemt tiltag.

Tildeling af et tilskud i en given udvælgelsesrunde er ikke ensbetydende med, at modtageren har ret til at deltage i efterfølgende runder.

Det skal bemærkes, at det tilskudsbeløb, der fastsættes i aftalen, er et maksimumbeløb, der ikke kan øges, selv om modtageren anmoder om et højere beløb.

Midler, der overføres af det nationale agentur eller forvaltningsorganet, skal identificeres på den konto eller underkonto, som modtageren har angivet med henblik på udbetaling af tilskuddet.

For tiltag, der forvaltes af forvaltningsorganet, gælder de rapporterings- og betalingsordninger, der er beskrevet i den standardtilskudsaftale, der er offentliggjort på Funding & Tenders-portalen.

Betalingsprocedurer

Afhængigt af typen af tiltag, tilskudsaftalens varighed og vurderingen af den finansielle risiko er projekter/anmodninger om tilskud, der støttes under Det Europæiske Solidaritetskorps, underlagt forskellige betalingsprocedurer.

Bortset fra det første forfinansieringsbeløb vil de øvrige udbetalinger eller opkrævninger blive foretaget på grundlag af en analyse af de rapporter eller betalingsanmodninger, der indsendes af modtageren (skabelonerne til disse dokumenter vil blive lagt ud på det nationale agenturs eller forvaltningsorganets websteder i løbet af året).

De betalingsprocedurer, der anvendes under Det Europæiske Solidaritetskorps, er beskrevet nedenfor.

Forfinansieringsbeløb

Der vil blive overført et forfinansieringsbeløb til modtageren senest 30 dage efter den dato, hvor den sidste af de to parter underskriver tilskudsaftalen, og, hvis det er relevant, hvor eventuelle garantier modtages (se afsnittet "finansiel garanti" nedenfor). Forfinansieringen har til formål at give modtageren en vis kassebeholdning. Nationale agenturer eller forvaltningsorganet kan beslutte at opdele det første forfinansieringsbeløb i rater. De kan også beslutte at nedsætte forfinansieringen eller helt undlade at udbetale forfinansiering, hvis modtagerens finansielle kapacitet er svag.

Yderligere forfinansieringsbetalinger

Under nogle tiltag vil modtageren få udbetalt to — og i visse tilfælde tre — forfinansieringsbeløb senest 30 kalenderdage efter, at det nationale agentur eller forvaltningsorganet har modtaget en anmodning om udbetaling af yderligere forfinansieringsbeløb fra tilskudsmodtageren, eller inden for 60 kalenderdage, hvis anmodningen om udbetaling af

74 Se fodnote ovenfor.

yderligere forfinansieringsbeløb ledsages af en statusrapport. Modtageren kan anmode om udbetaling af disse yderligere forfinansieringsbeløb, når mindst 70 % af det foregående forfinansieringsbeløb er brugt op. Hvis det fremgår af opgørelsen over anvendelsen af det foregående forfinansieringsbeløb, at der er brugt mindre end 70 % heraf til dækning af tiltagets omkostninger, vil det nye forfinansieringsbeløb blive nedsat med de ubrugte beløb fra den foregående forfinansiering.

Foreløbig rapport (eller statusrapport/teknisk rapport)

Under nogle tiltag vil tilskudsmodtagerne blive bedt om at indsende en foreløbig rapport samt en statusrapport/teknisk rapport, der beskriver, hvor langt de er nået med gennemførelsen af projektet. En sådan statusrapport skal også i nogle tilfælde ledsage anmodningen om yderligere forfinansieringsbeløb. Den foreløbige rapport og statusrapporten/den tekniske rapport skal indsendes inden for den frist, der er angivet i tilskudsaftalen.

Udligning af saldoen

Størrelsen på den endelige betaling til tilskudsmodtageren beregnes på baggrund af den endelige rapport, som skal indsendes inden for den frist, der er angivet i tilskudsaftalen. Hvis a) den aktivitet, der har udløst tilskuddet, ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end planlagt, eller hvis b) de tilskudsberettigede omkostninger, der faktisk er afholdt af tilskudsmodtageren, er lavere end planlagt på ansøgningstidspunktet, eller hvis c) kvaliteten af de gennemførte aktiviteter/opnåede resultater ikke er tilfredsstillende, kan tilskuddet blive nedsat proportionelt. Modtageren skal også tilbagebetale allerede udbetalte forfinansieringsbeløb, hvis disse viser sig at have været for høje.

Ved nogle tiltag kan det nationale agentur eller forvaltningsorganet i begrundede tilfælde overføre hele det tildelte tilskud gennem forfinansieringsrater. I disse tilfælde bliver der ikke udbetalt noget restbeløb. Hvis det på grundlag af en endelig rapport, tilskudsmodtageren skal indsendes inden den frist, der er anført i tilskudsaftalen, konstateres, at a) de begivenheder, der ligger til grund for tilskuddet, ikke gennemføres eller gennemføres på en anden måde end planlagt, eller

b) de tilskudsberettigede omkostninger, der faktisk er afholdt af tilskudsmodtageren, er lavere end planlagt på ansøgningstidspunktet, eller c) kvaliteten af de gennemførte aktiviteter/opnåede resultater ikke er tilfredsstillende, kan tilskudsmodtageren blive pålagt at tilbagebetale allerede udbetalte forfinansieringsbeløb, hvis disse viser sig at have været for høje.

Som hovedregel vil der ske endelig betaling eller fremsættes anmodning om udligning af saldoen senest 60 kalenderdage fra modtagelsen af den endelige rapport.

Der er flere oplysninger om de retningslinjer for udbetaling, der gælder for hvert enkelt tiltag, i afsnittet "Tidsfrister i projektet og retningslinjer for udbetaling" nedenfor.

Vejledning til Det Europæiske Solidaritetskorps

Tidsfrister i projektet og retningslinjer for udbetaling

Bemærk, at de vejledende datoer i tabellen herunder kun er anført til orientering og ikke er bindende for det nationale agentur og forvaltningsorganet. Bemærk i øvrigt, at de anførte retningslinjer for udbetaling gælder generelt, men at der kan indføres forskellige ordninger i tilskudsaftalen, afhængigt af ansøgerorganisationens situation (f.eks. med hensyn til finansieringsevne). Hvis EU-bevillingerne for et givet regnskabsår er begrænsede, kan det første forfinansieringsbeløb blive yderligere nedsat.

	Tidsfrister i projektet			Retningslinjer for udbetaling
	Vejledende dato for meddelelse om tilskudsafgørelser	Vejledende dato for underskrivelse af tilskudsaftaler	Dato for endelig betaling/anmodning om udligning af saldoen	Antal forfinansieringsbeløb	Foreløbig (teknisk) rapport	% af tilskuddet ydet i forskellige faser
Unges deltagelse i solidaritetsaktiviteter
Kvalitetsmærke	To måneder efter ansøgningsfristen	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant
Ansøgning om tilskud til frivilligt arbejde	Tre måneder efter ansøgningsfristen	Tre måneder efter ansøgningsfristen	Senest 60 dage efter det nationale agenturs modtagelse af den endelige rapport	1	Ja	Forskudsbetalinger: 80 % Rest: 20 %
Frivilliggrupper i højt prioriterede områder	Seks måneder efter ansøgningsfristen	Ni måneder efter ansøgningsfristen	Senest 60 dage efter forvaltningsorganets modtagelse af den endelige rapport	1	Afhænger af projektets varighed	Forskudsbetalinger: 80 % Rest: 20 %
Solidaritetsprojekter	Tre måneder efter ansøgningsfristen	Fire måneder efter ansøgningsfristen	Senest 60 dage efter det nationale agenturs modtagelse af den endelige rapport	1	Nej	forskudsbetalinger: 80 % Rest: 20 %
Unges deltagelse i humanitære bistandsaktiviteter
Kvalitetsmærke	Seks måneder efter ansøgningsfristen	Ikke relevant	Ikke relevant	Note, der finder anvendelse	Ikke relevant	Ikke relevant
Frivilligt arbejde inden for humanitær bistand	Seks måneder efter ansøgningsfristen	Ni måneder efter ansøgningsfristen	Senest 60 dage efter forvaltningsorganets modtagelse af den endelige rapport	1	Afhænger af projektets varighed	Forskudsbetalinger: 80 % Rest: 20 %

98

Andre vigtige kontraktlige bestemmelser

Finansiel garanti

Hvis finansieringsevnen anses for at være svag, kan det nationale agentur eller forvaltningsorganet kræve, at en modtager, der får et tilskud på over 60 000 EUR, skal stille en forfinansieringsgaranti for at begrænse de finansielle risici, der er forbundet med at udbetale forfinansieringsbeløbet. Det kan være et krav, at denne sikkerhedsstillelse skal dække hele forfinansieringsbeløbet/alle forfinansieringsbeløbene.

Formålet med en sådan garanti er at få en bank eller et pengeinstitut til at stå som uigenkaldelig sikkerhed eller førstekautionist for modtagerens forpligtelser i henhold til tilskudsaftalen.

Den finansielle garanti skal stilles i euro af en godkendt bank eller et godkendt pengeinstitut, der er etableret i en EU- medlemsstat. Hvis tilskudsmodtageren er etableret i et land uden for EU, kan det nationale agentur eller forvaltningsorganet acceptere, at en bank eller et pengeinstitut i dette land stiller garantien, hvis det vurderer, at banken eller pengeinstituttet har det samme sikkerhedsniveau mv., som bankerne og pengeinstitutterne i en EU-medlemsstat har.

Garantien kan erstattes af en fælles tredjemandsgaranti eller af flere tredjemandsgarantier fra de deltagende organisationer, som er parter i den samme tilskudsaftale.

Garantien frigøres, efter at forfinansieringen gradvist cleares ved modregning i mellemliggende betalinger eller betaling af saldoen til tilskudsmodtageren, på de betingelser, der er fastsat i tilskudsaftalen. Hvis betalingen af saldoen sker i form af en inddrivelse, vil garantien enten blive frigjort, efter at modtageren er blevet underrettet, eller den vil forblive udtrykkeligt i kraft indtil den endelige betaling og, hvis den endelige betaling sker i form af en inddrivelse, indtil tre måneder efter, at debitnotaen er blevet meddelt en tilskudsmodtager.

Underentrepriser og tildeling af en indkøbskontrakt

Tilskudsmodtageren må gerne benytte underentrepriser ved specifikke tekniske tjenesteydelser, hvor der kræves særlige kvalifikationer (hvad angår jura, regnskab, skat, HR, IT mv.) eller indgåelse af gennemførelseskontrakter. De udgifter, som tilskudsmodtageren har til denne type tjenesteydelser, kan derfor betragtes som tilskudsberettigede omkostninger, hvis de opfylder alle de øvrige kriterier, der er beskrevet i tilskudsaftalen.

Hvis gennemførelsen af projektet kræver indkøb af varer, anlægsarbejder eller tjenesteydelser (gennemførelseskontrakter), skal tilskudsmodtageren tildele kontrakten til den tilbudsgiver, der giver det økonomisk mest fordelagtige tilbud, dvs. det tilbud, der giver mest mulig værdi for pengene, eller, hvis det er relevant, til den tilbudsgiver, der tilbyder den laveste pris, og sikre sig, at der ikke er nogen interessekonflikt, og at dokumentationen opbevares med henblik på eventuel revision.

Hvis der er tale om en gennemførelseskontrakt til en værdi på over 60 000 EUR, kan det nationale agentur eller forvaltningsorganet pålægge tilskudsmodtageren at overholde særlige krav ud over dem, der er omtalt i afsnittet ovenfor. Disse særlige krav vil i givet fald blive offentliggjort på de nationale agenturers og forvaltningsorganets websteder.

Information om tildelte tilskud

I overensstemmelse med princippet om gennemsigtighed og kravet om efterfølgende offentliggørelse skal oplysninger om modtagerne af EU-midler offentliggøres på Kommissionens, forvaltningsorganets og/eller de nationale agenturers websted i løbet af første halvår af året efter afslutningen af det regnskabsår, for hvilket midlerne er blevet tildelt.

Oplysningerne kan også offentliggøres i ethvert andet egnet medie, herunder i Den Europæiske Unions Tidende. De nationale agenturer og forvaltningsorganet vil offentliggøre følgende oplysninger:

▪ tilskudsmodtagerens navn og lokalitet

▪ tilskudsbeløbet

▪ tilskuddets art og formål.

Tilskudsmodtageren kan ved en begrundet og behørigt dokumenteret anmodning blive fritaget for at få offentliggjort disse oplysninger, hvis det kan true beskyttelsen af enkeltpersoners rettigheder og friheder i henhold til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder eller skade tilskudsmodtagernes forretningsmæssige interesser.

Offentliggjorte data om fysiske personer fjernes to år efter afslutningen af det regnskabsår, hvor midlerne er blevet tildelt. Det samme gælder for personoplysninger, der er anført i juridiske personers officielle titler (f.eks. en forening eller et selskab, der som titel har navnene på deres stiftere).

Tilskudsmodtagende organisationer er ikke bemyndigede til at offentliggøre disse oplysninger i relation til unge, der deltager i Det Europæiske Solidaritetskorps' aktiviteter.

PR

Ud over kravene om projekternes/aktiviteternes synlighed og om udbredelse og udnyttelse af projektresultaterne (jf. tildelingskriterierne) er der et mindstekrav om omtale af det enkelte projekttilskud.