INDHOLD Side Cirkulære om timelønnet undervisning
FINANSMINISTERIET |
Cirkulære om Timelønnet undervisning samt Cirkulære om Censorvederlag |
1998 |
INDHOLD Side
Cirkulære om timelønnet undervisning
Indledende bemærkninger 1
Område 1
Løn mv. 2
Forberedelse, opgaveretning, eksamination mv. 3
Feriegodtgørelse 4
Sygdom, barsel og omsorgsdage 5
Generelle bemærkninger 6
Bilag 1. Vejledning om satsindplacering 9
Bilag 2. Ansættelseskontrakt for timelønnede lærere 13
Bilag 3. Timelønsatser 17
Cirkulære om censorvederlag
Indledende bemærkninger 19
Område 19
Censorsatser 20
Normer for tidsforbrug 20
Feriegodtgørelse 21
Rejsegodtgørelse 21
Generelle bemærkninger 21
CIRKULÆRE OM TIMELØNNET UNDERVISNING
Hermed fremsendes Finansministeriets cirkulære af 17. september 1998 om timelønnet undervisning.
Cirkulæret har virkning fra 1. oktober 1998 og træder i stedet for Finans- ministeriets cirkulære af 3. oktober 1991 om timelønnet undervisning.
Den væsentligste ændring i forhold til det tidligere cirkulære er, at bemyndi- gelsen til at foretage satsindplacering af nye uddannelser er decentraliseret til fagministerierne. Departementerne kan videredelegere denne bemyndigelse til de enkelte institutioner.
Derudover er begrænsningen i mulighederne for at ansætte lærere, der er fuldtidsbeskæftigede andetsteds, ophævet. Centralorganisationernes Fælles- udvalg (CFU) opfordrer dog arbejdsgiverne til, af hensyn til beskæftigelsen og ønsket om at begrænse over- og merarbejde, så vidt muligt at ansætte undervisere, der ikke er fuldtidsansat andetsteds.
Efter drøftelser med Centralorganisationernes Fællesudvalg fastsættes ne- denstående regler for vederlæggelse mv. af timelønnet undervisning.
Område
1. Cirkulæret omfatter undervisning inden for områder, hvor undervisningen varetages af lærere, der ikke er aflønnet med tjenestemandsløn, over- enskomstløn, honorar el.lign., men som vederlægges med en timelønsats pr. arbejdstime.
Cirkulæret finder ikke anvendelse for eksterne lektorer på universiteter, in- geniørhøjskoler mv., idet der for disse er indgået særlige aftaler.
Ligeledes er der for timelønnede akkompagnatører ved musikkonservatorierne indgået en særlig aftale (Aftale af 10. marts 1995 mellem Kulturministeriet og Dansk Musikerforbund).
Løn mv.
2. Ud fra en vurdering af undervisningens niveau er de forskellige under- visningsområder indplaceret på 7 forskellige satser (sats I-VII).
Fagministeriet - eller hvem der måtte være blevet bemyndiget - foretager ind- placeringen af nye uddannelser på et af de 7 satsniveauer.
Tidligere skulle de enkelte uddannelsers indplacering på satsniveau godkendes af Finansministeriet.
Indplaceringen skal ske i overensstemmelse med de i bilag 1 anførte princip- per. Endvidere forudsættes det, at fagministerierne i fornødent omfang selv koordinerer indplaceringen for sammenlignelige uddannelser.
Eventuelle tvivlsspørgsmål om indplaceringen af en uddannelse forelægges for Finansministeriet.
Indplaceringen af en uddannelse kan kun ændres, hvis der sker så væsentlige omlægninger af uddannelsen, at uddannelsens niveau må henføres til en anden sats. En sådan ændring skal kunne dokumenteres ved en ny studiebekendtgø- relse el.lign. Vurderes det med andre begrundelser (f.eks. en mere gradvis ud- vikling af en uddannelses niveau eller satsændringer for sammenlignelige ud- dannelser), at der er behov for ændret indplacering af et fag, skal forslag her- om rejses i forbindelse med Finansministeriets indkaldelse af krav til de gene- relle overenskomstfornyelser.
Undervisning på niveau I-III forudsætter generelt akademisk uddannelse på grund af undervisningens niveau. For undervisning inden for undervis- ningsområder, hvor disse satser kan anvendes, vil der derfor også skulle
ydes vederlag efter sats I-III, selvom læreren i det konkrete tilfælde ikke har akademisk uddannelse.
Omvendt kan lærere med akademisk uddannelse ikke få vederlag efter sats I- III, hvis de underviser inden for områder, hvor undervisningen ikke forudsæt-
ter akademisk uddannelse.
3. Timelønnen pr. arbejdstime samt den tid, der forudsættes normalt at medgå til forberedelse pr. undervisningstime, udgør på de forskellige satser (grundbe- løb pr. 1/10 1997):
Sats | Timeløn kr. | Forberedelsestid minutter |
I | 172,92 | 90 |
II | 172,92 | 60 |
III | 172,92 | 40 |
IV | 150,72 | 40 |
V | 146,42 | 25 |
VI | 135,43 | 15 |
VII | 126,14 | 0 |
Lønsatser inkl. forberedelse fremgår af bilag 3.
De (gamle) grundbeløb pr. 1/10 1984 er omregnet til nye grundbeløb pr. 1/10 1997, og procentreguleringen er nulstillet. Der er alene tale om en teknisk omlægning.
Timelønsatserne procentreguleres efter den for statens tjenestemænd gældende lønjusteringsaftale. De regulerede timelønsatser fremgår af Finansministeriets lønoversigter.
Forberedelse, opgaveretning, eksamination mv.
4. De anførte satser er timelønsatser pr. arbejdstime (60 min.).
De i pkt. 3 anførte forberedelsestider kan ikke overskrides.
Såfremt den til undervisningen nødvendige forberedelsestid er væsentlig min- dre end den under pkt. 3 forudsatte forberedelsestid, vil den kunne nedsættes eller helt bortfalde efter aftale mellem den relevante faglige organisation og vedkommende fagministerium - eller bemyndigede institution.
5. Tidsforbruget for opgavestillelse, der ikke indgår i den løbende undervis- ning, herunder eksamensopgaver, betales alene med den for det pågældende fag fastsatte arbejdstimelønsats. Dvs. at der ikke beregnes forberedelsestid.
6. For opgaveretning ydes ligeledes alene den for det pågældende fag fast- satte arbejdstimelønsats for den tid, der medgår til retning af opga-verne. Dette gælder også for lærere, der alene antages til opgaveretning. Vederlaget for opgaveretning forudsættes som hidtil omregnet på grundlag af særligt fast- satte normer til en betaling pr. opgave, opgavesæt el.lign.
7. For mundtlig eksamination ydes der eksaminator pr. medgået time den for faget fastsatte arbejdstimelønsats med tillæg af den i pkt. 3 fastsatte for- beredelsestid, dog for så vidt angår sats I højst 60 minutter. Der ydes altid be- taling for mindst 1 eksaminationstime.
Vederlaget forudsættes som hidtil omregnet på grundlag af særligt fastsatte normer, der beregnes på grundlag af det gennemsnitlige tidsforbrug, således at normerne for timelønnede lærere er i overensstemmelse med normerne for fastansatte lærere for opgaver i samme fag og på samme niveau.
8. For den tid, der deltages i møder i kollegiale organer, ydes der ikke særskilt betaling.
Feriegodtgørelse
9. Til timelønningerne ydes en feriegodtgørelse på 12,5 pct.
Hvis der er tale om vederlæggelse af merarbejde for lærere, der er fast-ansat ved institutionen, jf. pkt. 13, ydes der dog feriegodtgørelse i henhold til Fi- nansministeriets Cirkulære om Ferieaftalen.
Sygdom, barsel og omsorgsdage
10. Såfremt der ved en timelønnet lærers ansættelse inden for et under- visningsår er aftalt en undervisningsperiode på 4 måneder eller derover eller et undervisningstimetal på 50 eller derover, ydes der:
a) Løn under sygdom for det antal arbejdstimer, der ville være forbundet med den undervisning, som læreren på grund af sygdommen har været ude af
stand til at varetage.
Sygdommen kan kræves dokumenteret ved lægeattest.
Sådan sygeløn kan højst ydes i 3 måneder inden for 12 på hinanden følgende måneder.
For personer, der i ansættelsesperioden er fuldtidsbeskæftiget andetsteds, eller som inkl. den timelønnede beskæftigelse har mere end fuld beskæftigelsesgrad, skal aflyste timer i videst muligt omfang søges læst senere. For de timer, der tidligere er betalt med sygeløn, ydes ikke ny betaling.
b) Hel eller delvis tjenestefrihed uden lønafkortning til pasning af et sygt barn, når
1) det er barnets første sygedag,
2) hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,
3) forholdene på tjenestestedet tillader det,
4) barnet er under 18 år, og
5) barnet er hjemmeværende
Sygelisten suppleres med oplysning om fravær på grund af barns første syge- dag.
Ordningen kan for den enkelte inddrages ved misbrug.
For personer, der i ansættelsesperioden er fuldtidsbeskæftiget andetsteds, eller som inkl. den timelønnede beskæftigelse har mere end fuld beskæftigelsesgrad, gælder samme regler om læsning af aflyste timer som nævnt ovenfor under a).
c) Løn under barsel, adoption og omsorgsdage efter Aftale om barsel, adoption og omsorgsdage mellem Finansministeriet og centralorganisationerne.
Denne bestemmelse gælder ikke for personer, der i ansættelsesperioden er fuldtidsbeskæftiget andetsteds.
Til personer, der er deltidsbeskæftiget andetsteds, ydes der ikke løn under bar-
sel, adoption og omsorgsdage i det omfang den pågældende inkl. den time- lønnede beskæftigelse har mere end fuld beskæftigelsesgrad.
Løn under barsel, adoption og omsorgsdage kan højst ydes indtil ansættelses- periodens udløb.
Generelle bemærkninger
11. Arbejdstimetallet for en timelønnet lærers undervisning må ikke overstige 780 timer årlig.
Ansættelse med mere end 780 arbejdstimer årligt kan således ikke ske i hen- hold til timelønscirkulæret, men skal ske på kvotalønsbasis i henhold til de i vedkommende overenskomst mv. fastsatte bestemmelser herom.
12. Såfremt en timelærers ansættelse påregnes at ville vare mere end 1 må- ned, skal der forud for ansættelsen træffes skriftlig aftale om ansættel- sesvilkårene, jf. lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.
Finansministeriet henstiller i øvrigt, at der tillige anvendes ansættelseskontrakt på ansættelsesforhold af under 1 måneds varighed.
Ansættelse kan som hidtil ske med forbehold for, at der oprettes et hold i det pågældende fag.
Det samlede arbejdstimetal, der fastsættes i ansættelseskontrakten, bør omfatte eventuelle opgaveretningstimer. Såfremt det ikke på ansættelsestidspunktet er muligt at angive omfanget af opgaveretningstimer, kan der i stedet henvises til muligheden for sådanne efter nærmere aftale.
13. Cirkulæret kan normalt ikke benyttes til fastansatte læreres merarbejde ved samme undervisningsinstitution. De anførte timelønsatser kan derfor kun anvendes til eventuelt merarbejde for lærere, der er fastansat ved undervis- ningsinstitutionen, hvis der indgås aftale herom mellem institutionen og den forhandlingsberettigede organisation.
Ministerierne anmodes om at påse, at timelønscirkulæret kun anvendes til fast-
ansatte lærere, hvis det af hensyn til undervisningens tilrettelæggelse eller gen- nemførelse er nødvendigt, at undervisningen varetages af fastansatte lærere som ekstraundervisning ud over den tjenstlige arbejdsforpligtelse.
Ansatte i ledende stillinger uden højste tjenestetid vil ikke kunne honoreres ef- ter timelønscirkulæret for undervisning ved egen institution.
14. Cirkulæret har virkning fra 1. oktober 1998.
Finansministeriets cirkulære af 3. oktober 1991 om timelønnet undervisning - ophæves samtidig.
Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende cirkulæret forelægges Finansministeriet.
Finansministeriet
Den 17. september 1998 P.M.V.
E.B.
Xxxxxxxx Xxxxxx-Xxxxxxx
Bilag 1
Vejledning om satsindplacering
Indplacering på timelønsatserne I-VII sker efter forudgående vurdering af un- dervisningens niveau på de forskellige undervisningsområder.
Satserne anvendes som hovedregel for undervisning på følgende niveauer, idet forberedende kurser/uddannelse altid er indplaceret lavere:
Sats I Universitets- og ingeniørhøjskoleniveau Sats II Seminarieniveau
Sats III Gymnasieniveau, videregående teknikeruddannelser Sats IV Etatsskoleniveau, kvalificeret
Sats V Etatsskoleniveau, almindeligt Sats VI Instruktion med forberedelse Sats VII Instruktion uden forberedelse
Anvendelse af sats I-III forudsætter generelt, at underviseren har en akade- misk uddannelse. For undervisning inden for områder, hvor sats I-III kan an- vendes, skal der ydes vederlag efter sats I-III, selvom underviseren i det kon- krete tilfælde ikke har en akademisk uddannelse.
Omvendt ydes der ikke en underviser med akademisk uddannelse vederlag efter sats I-III, hvis undervisningen sker på områder, der ikke forudsætter, at underviseren har akademisk baggrund.
I det følgende er anført nogle typiske eksempler på anvendelsen af sats I-VII.
Det understreges, at der er tale om eksempler på satsindplaceringer fra Fi- nansministeriets praksis. Nedenstående er således ikke udtømmende, men har alene til formål at illustrere satsindplacering for nogle konkrete uddannelsesni- veauer.
INSTITUTIONER MED FORSKNINGSFORPLIGTELSE:
Bachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelser: Sats I
Propædeutisk undervisning/forberedende kurser: Sats III
Efteruddannelse: Sats I
1-årigt kursus ved Odense Universitets Institut for Legemsøvelser i praktiske discipliner for seminarieud- dannede lærere (bortset fra undervisningsøvelser af mere rutinemæssigt præg) samt specialkursus i hushold-
ning ved Århus Universitet: Sats II
INSTITUTIONER UDEN FORSKNINGSFORPLIGTELSE:
Generelt:
32-42-årige uddannelser: Sats II
22-32-årige uddannelser, som forudsætter
akademisk uddannelse hos læreren: Xxxx XXX
22-32-årige uddannelser, som ikke forudsætter
akademisk uddannelse hos læreren: Sats IV
Efter-/videreuddannelse, som forudsætter
akademisk uddannelse hos læreren: Xxxx X
Efter-/videreuddannelse, som ikke forudsætter
akademisk uddannelse hos læreren: Sats II
Gymnasieskoler, HF-kurser:
Den overvejende del af undervisningen vederlægges i henhold til reglerne herom i overenskomst for lærere
i gymnasieskolen mv. eller med særligt fastsat honorar.
Såfremt der er behov for at honorere timelønnet
undervisning anvendes: Sats III
Seminarier:
Undervisning på seminarieniveau: Sats II
Efter-/videreuddannelse: Sats I
Håndarbejdsseminarier og pædagogseminarier:
Undervisning, der forudsætter akademisk uddannelse: Øvrig undervisning: | Sats III Sats IV | |
Journalistuddannelse: | ||
Undervisning i kursusfag på Danmarks Journalisthøjskole: Undervisning i de journalistiske discipliner på 1. del af journalistuddannelsen: Efter-/videreuddannelse (Journalisthøjskolen): | Sats I Sats I | Sats III |
Terapeutskoler: | ||
Undervisning, der kræver ganske særlige kvalifikationer hos læreren: Undervisning i teoretiske fag i almindelighed: | Sats V | Sats IV |
Merkantile og tekniske uddannelser inkl. landbrugsuddannelser:
Sats I anvendes kun, hvor der sker undervisning på højt niveau, og hvor det pågældende uddannelsesniveau normalt kun gennemføres på universitetet eller højere læreanstalt, f.eks. visse fag inden for revisoruddannelsen.
Sats II anvendes, hvor der er tale om en undervisning på et niveau, hvor ud- dannelsen er en overbygning på en videregående teknikeruddannelse, som f.eks. bygningskonstruktøruddannelsen, eller hvor der er tale om en videregå- ende merkantil uddannelse som f.eks. markedsøkonomuddannelsen.
Sats III anvendes, hvor der er tale om undervisning på de erhvervsgymnasiale uddannelser hhx og htx eller videregående teknikeruddannelser. For så vidt an- går hhx og htx bemærkes dog, at der i disse uddannelser indgår fag på er- hvervsuddannelsesniveau, som er placeret i uddannelsesgruppe I og II i ar- bejdstidsaftalen for lærere ved erhvervsskolerne. I disse tilfælde anvendes Un- dervisningsministeriets timelærercirkulære for henholdsvis handelsskolerne og de tekniske skoler. På landbrugsskoler benyttes sats III til undervisning på akademisk niveau af uddannelsesgruppe IIIa samt undervisning af uddannel- sesgruppe Ia (grunduddannelsesniveau).
Sats IV anvendes ved undervisning på erhvervsuddannelsesniveau ifølge aftale
af 25. juni 1991 om indtægtsdækket virksomhed på tekniske skoler. På land- brugsskoler benyttes sats IV til øvrig undervisning af uddannelsesgruppe IIIa samt undervisning af uddannelsesgruppe Ia (grunduddannelsesniveau).
Sats V anvendes til efteruddannelse af faglærte.
Etatsskolerne:
Undervisning på højere etatsniveau: Sats IV
Undervisning på alm. etatsniveau, f.eks.
grunduddannelse: Sats V
Instruktion med forberedelse: Sats VI
Instruktion uden forberedelse: Sats VII
Bilag 2
TIMELØNNEDE LÆRERE
.............................................................................………………… an-
sætter
(institution)
...…………..................................
(den timelønnede lærers navn)
..........……….............................
(den timelønnede lærers adresse)
1. som timelønnet lærer fra den 19..
2. som timelønnet lærer for perioden ........ 19.. - ........ l9.. i faget ..............................................………...........
Det samlede arbejdstimetal inkl. forberedelsestid, opgaveretning mv. udgør ....
arbejdstimer i alt
pr. uge
Undervisningen skal foregå på .............................……….......
(undervisningsstedets adresse)
Ansættelse sker i henhold til Finansministeriets cirkulære af 17. september
1998 om timelønnet undervisning. Betalingen er henført til cirkulærets sats ..., hvorefter der ydes pr. arbejdstime.
Aflønning ydes kun for læste timer. For timer, der ikke læses, fordi de falder på skæve helligdage eller fridage, ydes ingen betaling. Endvidere
ydes ingen betaling for enkelte timer, der aflyses af institutionen med en uges varsel eller derover.
Udbetaling finder sted ............................…....................
(udbetalingsterminer)
Tidsforbruget for opgavestillelse, der ikke indgår i den løbende undervisning, herunder eksamensopgaver, betales alene med den for det pågældende fag fastsatte arbejdstimelønsats. For opgaveretning ydes ligeledes alene den for det pågældende fag fastsatte arbejdstimelønsats for den tid, der medgår til ret- ning af opgaverne. Vederlaget for opgaveretning omregnes på grundlag af sær- ligt fastsatte normer til en betaling pr. opgave, opgavesæt el.lign.
For mundtlig eksamination ydes der eksaminator pr. medgået time den for det pågældende fag fastsatte arbejdstimelønsats med tillæg af forberedelsestid, dog højst 60 minutter. Der ydes betaling for mindst 1 eksamina-
tionstime.
For deltagelse i møder i kollegiale organer ydes ikke særskilt betaling. Til timelønningerne ydes feriegodtgørelse med 12,5 pct.
Såfremt der ved en timelønnet lærers ansættelse inden for et undervisningsår er aftalt en undervisningsperiode på 4 måneder eller derover eller et undervis- ningstimetal på 50 eller derover, ydes der:
a) Løn under sygdom, der kan kræves dokumenteret ved lægeattest, for det antal arbejdstimer, der ville være forbundet med den undervisning, som lære- ren på grund af sygdommen har været ude af stand til at varetage.
Sådan sygeløn kan højst ydes i 3 måneder inden for 12 på hinanden følgende måneder.
For personer, der i ansættelsesperioden er fuldtidsbeskæftiget andetsteds, eller som inkl. den timelønnede beskæftigelse har mere end fuld beskæftigelsesgrad, skal aflyste timer i videst muligt omfang søges læst senere, og der skal ikke ydes ny betaling for timer, der tidligere er betalt med sygeløn.
b) Hel eller delvis tjenestefrihed med fuld løn til pasning af sygt barn, når
1) det er barnets første sygedag,
2) hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,
3) forholdene på tjenestestedet tillader det,
4) barnet er under 18 år, og
5) barnet er hjemmeværende.
Ordningen kan for den enkelte inddrages ved misbrug.
c) Løn under barsel, adoption og omsorgsdage efter Aftale om barsel, adoption og omsorgsdage mellem Finansministeriet og centralorganisationerne. Denne bestemmelse gælder ikke for personer, der i ansættelsesperioden er fuldtidsbeskæftiget andetsteds. Til personer, der er deltidsbeskæftiget andet- steds, ydes ikke løn under barsel, adoption og omsorgsdage i det omfang den pågældende inkl. den timelønnede beskæftigelse har mere end fuld beskæfti- gelsesgrad. Løn under barsel, adoption og omsorgsdage kan dog højst ydes indtil ansættelsesperiodens udløb.
Ansættelsesforholdet kan inden for ansættelsesperioden fra lærerens side
opsiges med 1 måneds varsel til udgangen af en måned og fra institutionens si- de med 2 måneders varsel til udgangen af en måned.
......................., den 19..
......….............. ........................
(institutionen) (læreren)
.........……….................
(institutionens adresse)
Bilag 3
Timelønnet undervisning
Timeløn | Normal for- Samlet løn pr. beredelses- undervisnings- | |
Sats | (grund- beløb pr. 1/10 1997) | tid pr. un- time (grund- dervisnings- beløb pr. time 1/10 1997) |
-----------------------------------------------------------------------
Kr. | Minutter | Kr. | |
I | 172,92 | 90 | 432,31 |
II | 172,92 | 60 | 345,85 |
III | 172,92 | 40 | 288,21 |
IV | 150,72 | 40 | 251,19 |
V | 146,42 | 25 | 207,42 |
VI | 135,43 | 15 | 169,29 |
VII | 126,14 | 0 | 126,14 |
Der kan for undervisning i enkelte fag være aftalt eller fastsat en forberedel- sestid, der er lavere end den normale.
Den samlede løn pr. undervisningstime kan kun anvendes til aflønning af de undervisningstimer, hvortil der er knyttet forberedelse, hvorimod den samlede løn pr. arbejdstime anvendes til aflønning af andre arbejdsopgaver, hvis afløn- ning er hjemlet i cirkulæret.
CIRKULÆRE OM CENSORVEDERLAG
Hermed fremsendes Finansministeriets cirkulære af 17. september 1998 om censorvederlag.
Cirkulæret har virkning fra 1. oktober 1998, og træder i stedet for Finans- ministeriets cirkulære af 7. oktober 1991 om vederlæggelse af censorvirk- somhed.
Den væsentligste ændring i forhold til det tidligere cirkulære er, at bemyndigel- sen til at foretage satsindplacering af censurområder er decentraliseret til fag- ministerierne - eller hvem disse bemyndiger.
Efter drøftelser med Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) fastsættes følgende:
Område
1. Vederlag, jf. cirkulæret, ydes til beskikkede eller særligt tilkaldte censorer:
! ved skriftlige eksaminer.
! ved mundtlige eksaminer ved universiteter, højere uddannelsesinstitutioner samt i visse tilfælde ved lærer- og pædagogseminarier1.
! ved mundtlige eksaminer inden for andre undervisningsområder, medmin- dre den pågældende har ansættelse som lærer inden for undervisningsom- rådet.
Bortset fra universiteter, højere uddannelsesinstitutioner samt lærer- og pæda- gogseminarier kan cirkulæret således ikke anvendes ved mundtlige eksaminer, hvis censoren har et fast ansættelsesforhold inden for samme under-
1 I forhold til det tidligere er det en nyskabelse, at censur ved mundtlige eksa- miner ved lærer- og pædagogseminarierne kan omfattes af cirkulæret.
visningsområde.
Censorsatser
2. Vederlaget ved eksamen udgør pr. censortime (grundbeløb pr. 1/10 1997):
Sats Grundbeløb
A 315,74 kr.
B 261,23 kr.
C 217,22 kr.
D 189,17 kr.
E 156,36 kr.
F 129,39 kr.
De (gamle) grundbeløb pr. 1/10 1984 er omregnet til nye grundbeløb pr. 1/10 1997 og procentreguleringen er nulstillet. Der er alene tale om en teknisk om- lægning.
For nye områder og for områder, hvor anden censorvederlag har været gæl- dende, henføres vederlæggelse til en af grupperne A-F.
Censortaksterne A-F korresponderer som hovedregel med timelønsatserne I- VI i Finansministeriets cirkulære om timelønnet undervisning.
Censorsatserne procentreguleres efter den for statens tjenestemænd gældende lønjusteringsaftale.
Normer for tidsforbrug
3. Ved både skriftlig og mundtlig eksamen forudsættes det, at fagministeriet (eller hvem der er bemyndiget hertil) fastsætter normer for det tidsforbrug, der afsættes til censur af hver enkel skriftlig eksamensopgave,
henholdsvis mundtlig eksamenspræstation. På grundlag af disse tidsnormer og de i punkt 2 fastsatte satser beregnes censorvederlag.
Der vil således ikke kunne ydes særskilt vederlag for den tid, hvori censorer forbereder eksamensstoffet, til forudgående eller efterfølgende censormøder mv. Honorering herfor er inkluderet i censorvederlaget (jf. punkt 2).
Normerne forudsættes fastsat således, at de angiver det faktiske gennem- snitlige tidsforbrug, og at betalingen pr. censortime kommer til at svare til de i punkt 2 angivne satser.
Hvis fagministeriet/institutionen ønsker normændring, fastsættes denne efter drøftelse med vedkommende forhandlingsberettigede organisation. Samme fremgangsmåde anvendes ved fastsættelse af normer på nye områder.
Ændring af en gældende norm kan alene ske, hvis ændring i arbejdsindsatsen ved censur begrunder det, eller hvis normfastsættelsen er sket på et fejlagtigt grundlag.
Feriegodtgørelse
4. Der ydes feriegodtgørelse på 122 pct. af censorvederlaget.
Rejsegodtgørelse
5. Der ydes godtgørelse for rejseudgifter (befordringsgodtgørelse, time- og dagpenge) efter gældende regler for tjenestemænd.
Generelle bemærkninger
6. Ved tilrettelæggelse af censur skal det tilstræbes, at der så vidt muligt ikke tillægges den enkelte censor et højere timetal end 125 censortimer pr. seme- ster/halvår.
For nye undervisningsområder skal indplacering på satser (jf. punkt 2) ske ef- ter forelæggelse for det enkelte fagministerium, eller hvem ministeriet måtte bemyndige hertil.
Eventuelle tvivlsspørgsmål om indplaceringen af en uddannelse forelægges for Finansministeriet.
7. Cirkulæret har virkning fra 1. oktober 1998.
Finansministeriets cirkulære af 7. oktober 1991 om vederlæggelse af censor- virksomhed ophæves samtidig.
Finansministeriet
Den 17. september 1998 P.M.V.
E.B.
Xxxxxxxx Xxxxxx-Xxxxxxx
Cirkulære af 17. september 1998 | |
Fmst. nr. 098/98 | |
Henvendelse om dette cirkulære rettes til Finansministeriet, 11. kontor Adresse: Christiansborg Xxxxxxxxxx 0 XX-0000 Xxxxxxxxx K Telefon 00 00 00 00 Telefax 33 32 80 30 | |
X.xx. 98-50/60111-30 | PKAT |
Yderligere eksemplarer af cirkulæret kan købes ved henvendelse til Schultz Information, tlf. 00 00 00 00. Pris: kr. | |
H:\f11\mar\diverse\timelønnet undervisning og censorvederlag.doc