Vagtinstruks for lægevagtordningen i Region Midtjylland
Vagtinstruks Senest revideret d. 14. januar 2022
Vagtinstruks for lægevagtordningen i Region Midtjylland
1. Formål
Vagtinstruksens formål er, jf. bilag 20 i overenskomst om almen praksis af 1. januar 2022, at beskrive rammerne for den praktiske afvikling af lægevagten. Det vil sige, at der blandt andet beskrives lægernes konkrete forpligtelser og regler i vagtordningen.
2. Aftalegrundlag
Tilrettelæggelse af lægevagtordningen for Region Midtjylland hviler på de vilkår, der er beskrevet i:
Overenskomst om almen praksis af 1. januar 2022
Aftale om lægevagten i Region Midtjylland imellem Region Midtjylland og Praksisudvalget for Region Midtjylland af 25. august 2006
Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og Praksisudvalget i Region Midtjylland om et udvidet samarbejde på akutområdet af 29. november 2011
Aftale om udbuds- og regionsklinikkers deltagelse i lægevagten i Region Midtjylland af 8. juni 2018 mellem PLO Midtjylland og Region Midtjylland
Disse, tre sidstnævnte, er vedlagt vagtinstruksen som bilag
De overordnede bestemmelser for lægevagten fremgår af overenskomst om almen praksis.
I overenskomsten fastsættes f.eks. tidsrum for vagttid, ydelseshonorering, samt rammer for den regionale tilrettelæggelse af lægevagtsopgaven.
Den endelige tilrettelæggelse af lægebetjeningen i vagttid hviler på regionale aftaler mellem Region Midtjylland og PLO Midtjylland (PLO-M) / Lægevagtudvalget.
Ved de regionale aftaler fastlægges f.eks. servicemål, forudsætninger for sygebesøg, antal køreområder og konsultationssteder regionalt.
3. Organisering af lægevagten
Lægevagtordningen i Region Midtjylland er tilrettelagt med en central visitation, faste/behovsmæssige konsultationssteder samt besøgsvagter, der organiseres ud fra otte/seks køreområder.
Den centrale visitation for hele regionen er placeret på to lokaliteter i hhv. Holstebro og Aarhus.
Konsultationsstederne er pt. placeret på følgende lokaliteter:
Faste konsultationssteder: Akutafdelingerne i Herning, Viborg, Horsens, Randers og Aarhus samt akutklinikkerne i Holstebro, Grenaa, Ringkøbing, Silkeborg og Skive
Konsultationssteder der benyttes ved behov: Lokalerne i Tarm og Lemvig
Besøgsvagterne er i dag/aftenvagter pt. organiseret ud fra otte køreområder (Herning, Holstebro, Viborg, Horsens, Randers, Silkeborg, Aarhus og Djursland). I nattevagter er besøgsvagterne pt. tilrettelagt ud fra seks køreområder.
Dækningen af lægevagten tilrettelægges af Lægevagtudvalget under PLO-M, for så vidt angår antal læger i den centrale visitation, antal læger på konsultationsstederne og antal besøgslæger i områderne.
4. Lægevagtudvalgets sammensætning
Det regionale Lægevagtudvalg er nedsat af PLO-M.
Lægevagtudvalget er sammensat af fire medlemmer fra PLO-M, vagtcheferne for Ringkøbing, Viborg/Skive, Horsens, Randers, Silkeborg og Aarhus/Djursland samt en til to IT-ansvarlige læger.
Et af medlemmerne fra PLO-M er formand for udvalget. Den daglige administration varetages af vagtcheferne.
5. Vagtforpligtelse/vagtrettigheder
5.1 Vagtforpligtelse
Alle læger, der har tiltrådt overenskomsten om almen praksis er berettigede og forpligtede til at deltage i lægevagten på de vilkår, der er beskrevet i overenskomsten, herunder bilag 16 til overenskomsten og de vagtaftaler, der indgås mellem en region og PLO-regionalt.
Vagtforpligtelsen for en praksis fastsættes på baggrund af antal lægekapaciteter.
I praksis med § 24, stk. 1 ansat læge fastsættes vagtforpligtelsen på baggrund af antal lægekapaciteter, der er tilknyttet praksis. Den ansatte § 24, stk. 1 læge kan ikke oppebære selvstændigt vagtydernummer, men skal anvende praksis´ ydernummer.
I praksis med generationsskifteordning (§ 23, stk. 1), ekstra ansat læge (§ 26, stk. 1) og delepraksis (§ 13, stk. 1), beregnes antallet af vagter pr. læge tilknyttet praksis. Alle læger i praksis indgår således i vagtforpligtigelsen.
Udbuds- og regionsklinikker deltager i vagtforpligtelsen med vagtydernummer, i henhold til aftale, på lige fod med PLO-klinikker. Vagtforpligtelsen for udbuds- og regionsklinikker fastsættes på baggrund af antal lægekapaciteter der er tilknyttet praksis.
De læger, udbuds- og regionsklinikkerne anvender i lægevagten, skal opfylde kriterierne for at få tildelt vagtydernummer jf. pkt. 6, for at kunne tage vagter.
5.2 Tildeling af vagter
Vagter tildeles ved en ligelig fordeling af visitations-, konsultations- og besøgsvagter, der yderligere fordeles ligeligt på nat/dagvagter, hverdags- og helligdagsvagter.
Læger med tildelte vagter i vagtskemaet er ansvarlige for vagtens afholdelse.
Forud for skemalægning januar-april kan der afgives ønske om størrelsen på vagtandelen.
Man kan ønske fra ½ til 3 vagtsæt. Ønsket er gældende for hele kalenderåret, det er dog muligt senere på året at gå op i antallet af vagtsæt.
5.3 Xxxxx vagter
Den gennemsnitlige vagtbyrde er bestemt af den vagtplan, PLO-M har vedtaget, divideret med det totale antal af fuldtidskapaciteter i regionen.
En vagtlæge kan maximalt afholde 10 vagter pr. måned. Dette omfatter både tildelte vagter og eventuelle ekstra vagter fra vagtbyttesiden. Antallet af vagter pr. måned beregnes som et gennemsnit over en periode på fire måneder.
Det er den enkelte læges ansvar, at den i vagttid og dagtid samlede arbejdsbelastning er forsvarlig, således, at lægens arbejdsfunktion kan varetages på forsvarlig vis.
Der skal som minimum være 15 timer mellem hver vagt.
5.4 Ændring af vagttype
Der kan ske ændring af vagttypen (fra f.eks. visitation til besøg/konsultation eller omvendt) under den enkelte vagt betinget af belastningen under vagten. En sådan ændring vil ske på foranledning af koordinator. Alle vagtlæger medbringer derfor til enhver vagt fuldt udstyret lægetaske.
5.5 Pålagte vagter
Vagtchefen har myndighed til at pålægge en kollega vagt, hvis vagtchefen skønner, at det er eneste udvej for at få dækket en vagt. Pålagte vagter fordeles efter rotationsprincip.
Lægen der bliver pålagt en ekstra vagt, har ret til at kræve vagtbyrden tilbagebyttet.
5.6 Friholdelse af vagter
Det er muligt at ønske friholdelse fra visitationsvagter, hvilket imødekommes, såfremt vagtplanlægningen mht. variation ift. vagtantal muliggør dette.
5.7 Fritagelse for vagter
Fritagelse for vagtforpligtelsen kan bevilges praksisejende læger, der er fyldt 60 år. Ved fritagelse for vagtforpligtelsen fordeles vagterne solidarisk blandt de øvrige læger.
Ansatte læger kan ikke opnå fritagelse for vagtforpligtelsen alene på baggrund af alder, jf. dog pkt. 5.9
Fritagelse for vagtforpligtelsen eller dele heraf, kan desuden bevilges læger under 60 år, efter ansøgning til Lægevagtudvalget. Dette bevilges den enkelte læge og ikke den enkelte praksis.
Vagtfritagelse for læger under 60 år, gives som udgangspunkt kun til læger med funktionsnedsættelse, der forhindrer fuldtidsarbejde i egen praksis.
Såfremt en læge grundet åbenbar funktionsnedsættelse har vanskeligt ved at passe vagten, kan Lægevagtudvalget nedsætte vagtbyrden eller fratage den pågældende vagten.
Dispensation fra vagtforpligtelsen i lægedækningstruede områder kan søges og gives, hvis lægen kan dokumentere, at man har forsøgt at sælge kapaciteten eller overtaget kapacitet fra en ophørt læge.
5.8 Sygdom / forfald forud for vagter
Ved sygdom/forfald opstået forud for vagtdøgnet er det lægens pligt at finde afløser. Rådighedsvagten kan ikke bruges ved forfald forud for vagtdøgnet.
5.9 Ophør af vagtforpligtelsen
Vagtforpligtelsen, og muligheden for at deltage i vagten med vagtydernummer, ophører for alle læger uden varsel ved lægens fyldte 75. år.
6. Vagtydernummer
Region Midtjylland har bemyndigelsen til at tildele ydernumre. Regionen har uddelegeret opgaven med at tildele vagtydernumre til Lægevagtudvalget v. PLO-M, idet den daglige drift af vagtordningen varetages af Lægevagtudvalget. Tildeling af vagtydernumre skal følge de retningslinjer som fremgår af nedenstående.
Såfremt Regionen ønsker at tilbagetage opgaven med at tildele vagtydernumre fra Lægevagtudvalget v. PLO-M, skal dette tages op til beslutning i Samarbejdsudvalget for almen praksis.
Tildelte vagtydernumre giver hverken ret eller pligt til at deltage i lægevagten. Undtaget herfra er udbuds- og regionsklinikker, som i henhold til aftale har pligt til at indgå i lægevagten.
Læger der deltager i lægevagten via udbuds- og regionsklinikker tildeles et administrativt vagt- ydernummer, til brug for afregning. Dette administrative vagtydernummer anvendes udelukkende til afregning af vagter, som afholdes for udbuds- og regionsklinikken hvor man er tilknyttet.
Læger der, via udbuds- og regionsklinikker, deltager i lægevagten, på andet grundlag end som praksisindehaver, kan ikke opretholde eget, evt. tidligere tildelt, vagtydernummer.
6.1 Ansøgning
Overenskomsten regulerer, hvilke læger, der kan få vagtydernummer. De angivne læger kan, efter ansøgning til Lægevagtudvalget, tildeles vagtydernummer, når der er behov for flere vagtlæger.
Ansøgninger behandles tre gange årligt - der henvises til fast opslag på xxx.xxxxxxxxx.xx Der tildeles vagtydernumre til ansøgere på følgende måder:
Læger i hoveduddannelsesstilling i almen medicin, der som minimum har gennemført de første seks måneder af uddannelsen (almen praksis delen) af fase 1. Inklusiv tre godkendte besøgsvagter, jf. målbeskrivelsen i almen medicin.
Speciallæger i almen medicin, der endnu ikke har erhvervet egen praksis.
PLO’ere der har afhændet praksis og som arbejder i praksis mindst en måned årligt.
Vagtydernumre tildeles for tre år (for uddannelseslæger tre år efter endt speciallægeuddannelse) med mulighed for genansøgning. For PLO’ere, der er ophørt i praksis, tildeles første gang for en periode på fem år.
For speciallæger i almen medicin uden ansættelse i Region Midtjylland kræves tilmelding og deltagelse i akut- og visitationskursus inden første vagt, for erhvervelse af vagtydernummer. Desuden skal man binde sig for vagter i mindst 12 mdr. Den første vagtperiode tildeles udelukkende besøgs- og konsultationsvagter.
Læger ansat i udbuds- og regionsklinikker godkendes løbende med henblik på tildeling af administrativt vagtydernummer, ved henvendelse til vagtchefen senest 3 uger før første vagt.
6.2 Forlængelse
Ønsker speciallæger i almen medicin og PLO'ere, der er ophørt i praksis, forlængelse ud over tre/fem års perioden, kan der ansøges under følgende kriterier:
Speciallæger i almen medicin kan ansøge om forlængelse for et år.
Ansøger skal fremlægge en konkret plan for den videre færd ud i almen praksis, der sandsynliggør, at man indenfor de næste 12 måneder nedsætter sig i almen praksis eller får fast ansættelse.
Derudover kan vagtydernummer forlænges et år ad gangen, forudsat der kan dokumenteres vikariat i almen praksis i Region Midtjylland på en måneds vikariater om året.
Praksisansættelser i udlandet og andre ansættelser (asylcentre m.v.) er ikke kvalificerende for fortsat opretholdelse af vagtydernummer.
PLO'ere, der er ophørt i praksis, kan ansøge om forlængelse for et år ad gangen:
For læger under 60 år gælder samme regler som for speciallæger i almen medicin, dvs. der skal genansøges årligt og dokumenteres vikariat i almen praksis mindst en måned årligt.
For læger over 60 år skal der foreligge dokumentation for samlet set mindst en måneds vikariater om året. Den administrative vurdering foretages af vagtchefen.
Hvert tredje år skal forlængelsen af vagtydernummeret vurderes i Lægevagtudvalget.
6.3 Opsigelse af vagtydernummer
Opsigelse af vagtydernummer skal ske forud for kommende vagtperiodes skemalægning, ved henvendelse til Sekretariatet for Lægevagtudvalget.
6.4 Betingelser for læger med vagtydernummer
For at deltage i lægevagten skal alle læger med erhvervet vagtydernummer have deltaget i vagtkursus, som afholdes af vagtchef i området. For at deltage i telefonvisitation, skal lægerne tillige have deltaget i et regionalt visitationskursus.
Undtaget herfra er PLO´ere, som efter afhændelse af praksis får tildelt vagtydernummer.
6.4.1 Læger under uddannelse
Når læger under uddannelse har vagt på vagtydernummer (ikke uddannelsesvagter) fungerer koordinator som lægefaglig bagvagt, og denne noterer evt. givne råd i patientens vagtjournal.
Fase 1 læger under uddannelse med selvstændigt vagtydernummer tildeles udelukkende besøgsvagter og besøgs/konsvagter.
Fase 2 læger under uddannelse med selvstændigt vagtydernummer kan ikke have visitationsvagter, natkonsultation i Aarhus, koordinatorvagter eller rådighedsvagter.
Fase 3 læger under uddannelse med selvstændigt vagtydernummer kan have alle typer vagter, med undtagelse af koordinatorvagter.
6.4.2 Vikarer
Vikarer ansat i praksis kan kun deltage i lægevagten, når vikaren har selvstændigt vagtydernummer.
6.5 Forpligtelse for læger med vagtydernummer
Ved deltagelse i lægevagten på vagtydernummer, er lægen forpligtet, på lige vilkår med PLO-læger, i henhold til overenskomst om almen praksis, bilag 16, uagtet at lægen ikke har tiltrådt overenskomsten.
7. Uddannelseslægers deltagelse i vagten (uden vagtydernummer)
KBU-læger, introduktionslæger og H-stilling fase 1 læger introduceres til lægevagten ved at ledsage tutorlægen eller anden vagtlæge på vagt. Disse læger har ikke mulighed for at afholde selvstændig vagt og kan ikke få tildelt personligt log-in.
Uddannelseslæger i H-stilling fase 2 og 3 har pligt til at deltage i vagtordningen iht. gældende uddannelseskrav og overenskomst mellem Yngre Læger (YL) og de praktiserende lægers organisation (PLO).
Fase 2 (varighed på seks måneder) tildeles fire til seks besøgs- og konsultationsvagter, undtaget natkonsultation i Aarhus.
Fase 3 (varighed på et år) tildeles 10-12 besøgs-, konsultations- og visitationsvagter.
Vagterne tildeles af vagtcheferne for én vagtperiode ad gangen. Vagterne kan kun byttes med andre uddannelseslæger.
På besøgsvagter kører alle uddannelseslæger i vognmandsordning.
Områdets vagtchef introducerer uddannelseslægen til vagtsystemet inden første vagt.
Udover vagtchefens introduktion har tutorlægen ansvaret for at introducere og vejlede uddannelseslægen om lægefaglige vagtproblemstillinger. Endvidere skal tutorlægen arrangere, at uddannelseslægen får én eller flere følgevagter med tutorlægen eller anden vagtkørende læge, inden uddannelseslægen selvstændigt skal varetage en vagt med telefonisk bagvagtsupervision.
Tutorlægen er ansvarlig for, at uddannelseslægen er lægefagligt rustet til varetagelse af denne opgave.
Det forventes, at tutorlægen efterfølgende gennemgår vagtnotater/problemstillinger med uddannelses- lægen, hvorved uddannelsesværdien i lægevagtarbejdet optimeres.
Hvis uddannelseslægen ikke kan varetage vagten pga. sygdom eller lignende, har tutorlægen ansvaret for at tage vagten.
Alle uddannelseslæger skal have en bagvagt.
Den lægefaglige bagvagt er tutorlægen og vedkommende skal kunne træffes pr. telefon under vagten og give råd om behandling, visitation etc. Det forventes ikke, at bagvagten møder op og assisterer uddannelseslægen under vagten.
8. Vagttyper i lægevagten
For alle vagttyper – undtaget koordinatorvagt og konsultationsvagt i Aarhus - gælder, at det ved vagtens afslutning påhviler koordinator at sikre sig, at afløsende vagtlæge er mødt. Såfremt dette ikke er tilfældet, sørger koordinator for at effektuere anden afløsning.
For koordinatorvagt og konsultationsvagt i Aarhus påhviler det fratrædende læge at sikre sig, at afløsende vagtlæge er mødt, og såfremt dette ikke er tilfældet, at forblive i vagten indtil afløsning er effektueret.
8.1 Koordinationsvagten
Det er koordinators opgave at overvåge, at vagthavende i såvel visitations-, konsultations- og besøgsvagter møder til skemalagte vagter. Ved konstatering af udeblivelse er koordinator ansvarlig for at indkalde den udeblevne eller indkalde erstatning.
Det er tillige koordinators opgave at overvåge fordelingen af besøg og afviklingen af disse.
Vurderer koordinator, at der er for lange ventetider ved henvendelse til visitationen, må koordinator tilkalde assistance fra enten konsultationen eller fra de kørende læger. Ligeledes kan koordinator flytte visitationsvagter til konsultationen eller besøg, hvis der er behov og mulighed herfor.
Koordinator fungerer som vagtens leder, og de deltagende læger har pligt til at følge koordinators anvisninger.
For at kunne virke som koordinator, skal man have deltaget i et koordinationskursus. Koordinationskurser udbydes, når der er behov for nye koordinatorer.
8.2 Visitationsvagten
Al visitation foregår som udgangspunkt fra de centrale visitationer i Aarhus/Holstebro.
Efter koordinators vurdering kan visitation også ved behov ske fra konsultationerne i akutafdelinger og akutklinikker, hvor der er etableret visitationsmulighed.
Visitator afgør, om ydelsen skal gennemføres som afsluttet telefonkonsultation eller som viderevisitation til konsultation eller sygebesøg. Visitator har yderligere mulighed for at henvise patienter direkte til hospital og til at rekvirere en ambulance til patienten.
Visitationen skal baseres på det lægefaglige skøn over, hvad der vil være forsvarlig behandling.
Når visitationen resulterer i konsultation eller sygebesøg, er det visitators opgave at vurdere, hvad en forsvarlig ventetid vil være. Visitator skal via tilbagemelding fra konsultations- eller besøgsvagt sikre, at tidsfristen overholdes. Kan den ikke det, skal visitator revurdere situationen med henblik på, om patienten i stedet skal transporteres direkte til hospital. Denne pligt indskærpes ved visitation til hastebesøg.
Visitation af hastebesøg skal ske ved telefonisk kontakt til kørende læge for at sikre, at det er muligt at aflægge besøget indenfor den vurderede tidsramme. Visitation til konsultationer og øvrige sygebesøg kommunikeres via lægevagtens IT-system. Tilkald af ambulance skal ske telefonisk direkte til den regionale vagtcentral.
Det skal tilstræbes, at alle telefoniske henvendelser besvares indenfor det i aftale om lægevagten beskrevne servicemål på 5 minutter.
8.3 Konsultationsvagten
I konsultationen modtages kun patienter, der er visiteret fra de centrale visitationer. Undtaget herfra er selvhenvendte patienter, hvor umiddelbar lægehjælp skønnes påkrævet.
Rækkefølgen af konsultationerne afgøres af konsultationslægen. Hvis en patient skal tilses umiddelbart efter ankomst til konsultationen, skal visitator informere konsultationslægen herom.
Det skal tilstræbes, at konsultationerne afvikles indenfor det i aftale om lægevagten beskrevne servicemål på 1 time. Konsultationslægen skal orientere koordinator, såfremt der opstår væsentlig længere ventetid
I nattevagten (24-08) arbejder konsultationslægen i Aarhus kun i konsultationen, hvis der er patienter. Ellers arbejder vedkommende i visitationen.
8.4 Besøgsvagten
Kørende læger skal ved starten af vagten logge ind på det mobile IT-udstyr.
Mobilt IT-udstyr afhentes af Taxa, umiddelbart før vagt på de respektive udleveringssteder og afleveres umiddelbart efter vagten samme sted. Ved funktionsfejl af mobilt IT-udstyr skal udstyret fejlmeldes telefonisk på servicetelefonsvareren.
Efter hvert besøg har den kørende læge pligt til at ajourføre besøgslisten via udfærdigelse af notat og regning. Herved bliver koordinator orienteret om besøgenes afvikling og om eventuel opstået ventetid.
Sygebesøg aflægges i den rækkefølge, den kørende læge skønner det hensigtsmæssigt. Der tages hensyn til rationel planlægning af ruten og til eventuelt hastende besøg.
Det skal fremgå af visitators information, om besøget er hastende.
Det er alene koordinator, der kan omfordele tildelte besøg inden for et køreområde eller mellem køreområder. Ved fordelingen af besøg skal det tilstræbes, at ventetiden ikke overstiger det i aftale om lægevagten beskrevne servicemål på 3 timer.
Hvis besøgsvagten ikke kan opnå kontakt til patienten ved ankomst, forsøges først at opnå telefonisk kontakt. Lykkes dette ikke, kontaktes AMK for at undersøge, om patienten selv har tilkaldt ambulance. Er dette ikke tilfældet, er det besøgsvagtens skøn, om der skal tages kontakt til politiet med henblik på at skaffe sig adgang til boligen.
Dødsattester kan udstedes, såfremt det er forbundet med væsentlig ulempe for de pårørende/ institutionspersonale at vente på egen læge til dette. Besøgslægen foretager indberetningen.
Uden for konsultationernes faste åbningstider kan der arrangeres konsultationsydelse, hvis det af lægefaglige årsager skønnes, at konsultationen ikke kan afvente konsultationsstedets genåbning/egen læges åbningstid. Patienten visiteres som angivet under pkt. 8.5 (Kombinerede besøgs-/
konsultationsvagter) som besøg til områdets kørende læge, idet der i notatet angives, at patienten kan komme i konsultationen i en navngiven by.
Kørende læger skal ved vagtens afslutning orientere koordinator om, at modtagne besøg er afviklet. Evt. resterende besøg ved vagtens afløsning kan efter koordinators vurdering overføres til den afløsende læge.
Opstår der under vagten stilstand på grund af få anmodninger om besøg, kan koordinator henvise den kørende læge til hjælp i visitationen, konsultationen eller til hvileposition i området. En hvilende kørevagt aktiveres, når behovet herfor opstår.
8.5 Kombinerede besøgs- og konsultationsvagter
Ved konsultationssteder uden fast læge, ydes konsultationerne af den kørende læge.
Den kørende læge modtager besked om konsultationen på samme måde som ved andre besøg, men med angivelse af, at patienten kan komme i konsultation i en navngiven by.
Baseret på antal øvrige besøg, afstand til konsultationsstedet og til patientens bopæl beslutter den kørende læge, om der skal aflægges sygebesøg, eller om patienten skal ringes til konsultation. Kun i sidstnævnte tilfælde kontakter besøgslægen patienten telefonisk.
8.6 Rådighedsvagten
I hvert vagtdøgn er der en rådighedsvagt i hhv. øst og vest, som koordinator kan kalde ud ved akut forfald inden for vagtdøgnet. Rådighedsvagten skal kunne møde indenfor en time og skal være i det område, hvor rådighedsvagten afholdes. Rådighedsvagten kan kun bruges én gang i vagtdøgnet.
9. Retningslinjer for vagtarbejdet
9.1 Professionel optræden
Det forventes, at læger på vagt udviser høflig og korrekt optræden og fremtoning overfor patienter, pårørende og kollegaer.
Det er uforeneligt med vagtarbejdet at være påvirket/under indflydelse af alkohol, rusmidler, visse medikamenter mv. i forbindelse med afholdelse af vagten.
9.2 Praktiske forhold
Lægetaske: Alle vagtlæger medbringer til enhver vagt fuldt udstyret lægetaske.
IT-udstyr: Alle vagtlæger skal anvende det tilstedeværende IT-system og logge ind med personlig digital signatur/ID.
Kørsel med vognmænd eller i egen bil: Vagtlæger har ret til at vælge mellem vognmand eller egen bil. Undtaget herfra er uddannelseslæger, som skal køre med vognmand.
Ved kørsel i egen bil skal denne være udstyret med strømstik til opladning af computer.
9.3 Journalnotater og optegnelser
9.3.1 Journalnotater til brug i lægevagten
Der udfærdiges journalnotat efter hver patientkontakt i lægevagten. Journalnotaterne skal være fyldestgørende og umiddelbart anvendelige af andre vagthavende læger til varetagelse af behandlingen af den konkrete patient. Dette gælder i særlig grad visiterende lægers notater vedrørende henvisning af patienter til konsultation og sygebesøg, ligesom notater vedrørende afsluttende telefonkonsultationer skal
være brugbare i forbindelse med eventuelle nye kontakter fra patienten vedrørende samme sygdomstilfælde.
9.3.2 Journalnoter til egen læge
Vagtlægen fungerer som vikar for egen læge. Derfor skal egen læge informeres om patientkontakter foretaget i lægevagten. Det gøres ved at vagtlægen indfører et notat i patientjournalen. Notaterne sendes elektronisk til egen læge.
9.3.3 Telefonsamtaler i visitationen
Telefonsamtaler i visitationen optages på elektronisk medie og gemmes på regionens server i 5 år.
Optagelsen kan ikke træde i stedet for udfærdigelse af sædvanligt journalnotat.
Kopi af lydfiler vil kunne rekvireres hos Lægevagtssekretariatet ved anmodning om aktindsigt, f.eks. til brug i klagesager.
9.3.4 Ordnede optegnelser
Vagtlægen har ansvaret for at føre ordnede optegnelser. Dvs. at alle former for kontakt registreres, med angivelse af patient cpr. nr., tid, sted, hvilken ydelse der er givet mv.
Dette gælder også for telefoniske kontakter i visitationen.
9.4 Medicin udleveret under vagten
Såfremt det anbefales af patientens egen læge, at en patient gives morfica eller anden afhængigheds- skabende medicin, forventes det, at egen læge forsyner patienten med pågældende medicin.
Dette gælder i særlig grad ved kroniske, morficakrævende smertetilstande.
Afvigelse fra denne praksis skal begrundes af egen læge, som med patientens accept har adgang til at afgive væsentlige behandlingsmæssige oplysninger til vagtlægen, i en cave-meddelelse. Vagtchefen kan bistå ved udformning af cave-meddelelser og kan i særlige tilfælde selv tage initiativ til en sådan meddelelse.
10. Overtrædelser af vagtinstruksen
10.1 Indberetninger
Såfremt en vagtlæge på et eller flere punkter ikke overholder instruksen, foretages indberetning til vagtchefen. Vagtchefen kan også selv tage en sag op til behandling, hvis vedkommende har en formodning om overtrædelse af vagtinstruksen.
Vagtchefen skal skriftligt orientere lægen vedrørende de forhold, der er indberettet, herunder om fristen for at reagere på indberetningen. Fristen skal være på mindst 14 dage. Lægen skal videre orienteres om, at hvis lægen ikke reagerer inden for den angivne frist, så vil sagen blive behandlet af Lægevagtudvalget på det foreliggende grundlag. Hvis lægen udtrykker ønske om det, eller hvis vagtchefen i øvrigt finder det hensigtsmæssigt, indkaldes lægen til et møde med vagtchefen. Foruden lægen og vagtchefen kan en repræsentant fra Lægevagtudvalget og en repræsentant fra PLO-M deltage ved mødet. Der udfærdiges et skriftligt referat af mødet. Referatet skal godkendes af alle, der deltager i mødet.
10.2 Mindre overtrædelser af vagtinstruksen
Ved mindre overtrædelser af vagtinstruksen kan Lægevagtudvalget
1) Tildele lægen en skriftlig advarsel eller udtale en misbilligelse, eventuelt med angivelse af, at gentagelse kan medføre en stærkere sanktion.
2) Pålægge lægen bod af maximalt 10.000 kr. Boden indgår i driften af lægevagten. Ved manglende betaling, kan regionen modregne beløbet i lægens honorartilgodehavender, beløbet overføres til Lægevagten i Region Midt. Læger som deltager i lægevagten uden at have tiltrådt overenskomsten vil ikke kunne beholde eller generhverve vagtydernummer med mindre boden betales til Lægevagten i Region Midt.
3) Når en læge har fået tildelt en sanktion i henhold til pkt. 10.2 nr. 1) og/eller 2) skal sagen efterfølgende forelægges for Samarbejdsudvalget for almen praksis på førstkommende møde til orientering.
Overtrædelser der kan medføre bod er f.eks.: udeblivelse fra vagt, for sent fremmøde, manglende afløser i forb. m. sygdom/forfald, manglende kontaktmulighed ved rådighedsvagt, manglende aflevering af mobil PC efter afsluttet vagt.
10.3 Væsentlige og gentagne overtrædelser af vagtinstruksen
Ved væsentlige og gentagne overtrædelser af vagtinstruksen kan Lægevagtudvalget
1) Pålægge lægen bod af maximalt 20.000 kr. pr. hændelse. Boden tildeles praksisejeren. Boden indgår i driften af lægevagten.
Ved manglende betaling, kan regionen modregne beløbet i lægens honorartilgodehavender, beløbet overføres til Lægevagten i Region Midt.
2) Læger som deltager i lægevagten uden at have tiltrådt overenskomsten vil ikke kunne beholde eller generhverve vagtydernummer med mindre boden betales til Lægevagten i Region Midt.
3) Nedsætte antallet af lægens vagter
4) Udelukke lægen midlertidigt fra en af vagtformerne
5) Udelukke lægen midlertidigt eller indtil videre fra flere eller samtlige vagtformer. Udelukkes lægen indtil videre kan lægen anmode Lægevagtudvalget om en fornyet vurdering efter 5 år.
6) Når en læge har fået pålagt en bod på maxbeløbet, 20.000 kr., skal sagen efterfølgende indbringes for SU med henblik på tildeling af eventuelle yderligere sanktioner
7) Tildeling af sanktioner efter vagtinstruksens punkt 10.3 forelægges Samarbejdsudvalget for almen praksis på det førstkommende møde til orientering
Overtrædelser der kan medføre ovennævnte sanktioner er f.eks.: gentagen udeblivelse fra vagt, gentagen for sent fremmøde, gentagen manglende afløser i forbindelse med sygdom/forfald, gentagen manglende kontaktmulighed ved rådighedsvagt, gentagen manglende aflevering af mobil PC efter afsluttet vagt, at være påvirket i forbindelse med vagt.
10.3.1 Særligt vedr. gentagen for sent fremmøde i visitationen
Som et led i at opfylde servicemål er det et krav, at visitator er mødt og logget ind kl. 16.00. Ved tre eller flere log-in efter kl. 16.00 indenfor et år, tildeles lægen ikke visitationsvagter i den efterfølgende vagtperiode. Det er heller ikke muligt at tage visitationsvagter på xxxxxxxxx.xx. Efter endt vagtperiode uden visitationsvagter er dette på ny muligt.
10.3.2 Særligt vedr. vagtarbejde under indflydelse af eller påvirket af alkohol, rusmidler, visse medikamenter mv.
Henvender en patient/borger sig i forlængelse af en kontakt til lægevagten med mistanke om, at en vagtlæge er påvirket, oplyses patienten/borgeren om, at sagen følges op af PLO-M, herunder med orientering til Region Midtjylland. Der foretages notat af henvendelsen.
Patienten gøres samtidig opmærksom på at vedkommende kan klage over serviceforhold til Samarbejds- udvalget for almen praksis i Region Midtjylland og at klager omhandlende faglige forhold kan rettes til Styrelsen for Patientklager.
Herefter skal den læge, der har modtaget henvendelsen, orientere vagtchefen om forholdet. Vagtchefen vil herefter, sammen med formanden for Lægevagtudvalget eller et medlem fra Lægevagtudvalget / anden vagtchef kontakte lægen, som mistanken er rettet imod og vurdere sagen.
1) Lægen som mistanken er rettet imod, skal stoppes og hjælpes.
2) Uanset om lægen fremstår påvirket eller ikke, skal lægen enten tjekkes med alkoholmeter og/eller have foretaget blodprøve/urinprøve.
3) Lægen må ikke tage vagt, før der foreligger negativt svar på ovenstående.
4) Er lægen påvirket, skal vagtchefen indberette forholdet til Styrelsen for Patientsikkerhed
10.3.3. Klageadgang
En læge, der af vagtchefen tildeles en skriftlig advarsel, misbilligelse eller bod efter punkt 10.2., kan inden 6 uger fra modtagelsen indbringe sagen for Lægevagtudvalget.
En læge, der af PLO-M pålægges én af de under punkt 10.3 nævnte sanktioner, kan inden 6 uger fra modtagelsen af den skriftlige afgørelse indbringe sagen for samarbejdsudvalget med ankeadgang til landssamarbejdsudvalget. Sådan indbringelse/anke af sager har opsættende virkning for sanktionens effektuering.
Bod fastsat i medfør af dette protokollat kan ved manglende betaling effektueres ved at regionen modregner beløbet i lægens honorartilgodehavender.
11. Fagligt ansvar
11.1 indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed
Hvis Vagtchefen/Lægevagtudvalget finder, at en læge har udvist uforsvarlig lægefaglig adfærd, skal det indberettes til Styrelsen for Patientsikkerhed.
11.2 Aktindsigt
Vagtchefen behandler anmodninger om aktindsigt og har ansvaret for, at aktindsigt gives eller afslås i overensstemmelse med lovgivningens regler herom.
12. Økonomiske forpligtigelser i forhold til vagtordningen
Lægevagtudvalget forestår driften af vagtordningen.
Økonomi hertil tilvejebringes via aftale om økonomisk bidrag fra Region Midtjylland samt via Lægevagtudvalgets opkrævning af opstartsbidrag og vagtbidrag
Opstartsbidrag
Ved permanent indtræden i vagtordningen opkræves et opstartsbidrag for fuldtidspraksis, delepraksis, ansatte læger og udbuds- og regionsklinikker (3500 kr. – 2020).
Da vagtydernumre er midlertidige, opkræves ikke opstartsbidrag men kun årligt vagtbidrag.
Vagtbidrag
Vagtbidraget betales én gang årligt af alle læger tilknyttet lægevagten, uanset vagtandel.
Vagtbidrag betales af:
Alle praktiserende læger
Ansatte læger i generationsskifteaftale (§23, stk. 1)
Ansatte læger i fast stilling i stedet for kompagniskab (§ 24, stk. 1)
Ansatte læger, ansat som ekstra læge (§ 26, stk. 1)
Ansatte læger i delepraksis (§ 13, stk. 1)
Praksis, for ledige kapaciteter i praksis
Udbuds- og regionsklinikker, for hver kapacitet praksis har
Læger med vagtydernummer
Vagtbidragets størrelse fastsættes hvert år på PLO´s efterårsmøder efter indstilling fra Lægevagtudvalget, idet der her også aflægges regnskab for foregående år (3.000 kr. – 2022).
13. Status/afrapportering
Lægevagtudvalget orienterer én gang årligt Samarbejdsudvalget for almen praksis i Region Midtjylland omkring tilrettelæggelse af lægevagten og om evt. udfordringer. På årets sidste samarbejdsudvalgsmøde fremlægger PLO-M en opgørelse over sager omhandlende overtrædelse af vagtinstruksen med oplysning om, hvilke læger sagerne omhandler og hvilke sanktioner, der er fastsat, samt omfanget af dispensationer, der er givet i henhold til bestemmelserne i vagtinstruksen.
14. Revidering
Vagtinstruksen revideres ved behov med henblik på altid at være opdateret i relation til lovgrundlag, overenskomst samt varetagelse af lægevagten i praksis.
Vagtinstruksen er udarbejdet af PLO-M og godkendt af Samarbejdsudvalget for almen praksis i Region Midtjylland den 30. november 2021.
Viborg
Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning
Skottenborg 26
8800 Viborg
Tel. x00 0000 0000
Bilag 1: Samarbejde omkring telefonvisitation
I bilag 1 beskrives samarbejdet omkring telefonvisitationen yderlige- re.
Baggrund og formål
Med visitationsmodellen etableres for hele Region Midtjylland en én- tydig indgang til sundhedsvæsenet for patienter med brug for akut hjælp – i de tilfælde, hvor der ikke rekvireres hjælp fra 112.
Visitationsmodellen skal sikre, at der ALTID er hjælp at hente.
Det er derfor en afgørende præmis for etableringen af visitationsmo- dellen, at tilgængeligheden er god hos både egen praktiserende læge og Lægevagten, som modtager henvendelser om akut sygdom og til- skadekomst i hhv. dagtid og vagttid,
Model for telefonvisitationen
Visitation i dagtid og vagttid:
I dagtid på hverdage rettes alle henvendelser om akut tilstand eller tilskadekomst (i de tilfælde, hvor der ikke rekvireres hjælp fra 112) til egen praktiserende læge.
I vagttid (dvs. aften – og nat samt weekend og på helligdage) rettes henvendelser om akut sygdom og tilskadekomst til Lægevagten på 70113131.
Samme nummer – 70113131 – er i dagtid på hverdage bemandet med behandlersygeplejersker.
Tilgængeligheden hos de praktiserende læger er afgørende for visita- tionsmodellens funktionalitet. Som det fremgår af overenskomsten mellem PLO og Danske Regioner er tilgængelighed ved akut opståede behov i dagtiden defineret som adgang til lægehjælp telefonisk eller
Dato 29.11.2011
Xxxxx Xxxxx Xxxxx Tel. x00 00000000
Side 1
på anden vis inden kl. 16.00 samme dag hos egen læge.
I særlige situationer kan tilgængeligheden være til stede ved at patienten kan opnå adgang til lægehjælp hos en eller flere navngivne stedfortrædere for lægen, og som lægen har indgået aftale med jvf. overenskomsten.
Det er målet, at der oprettes en akutlinje i alle praksis. Indtil dette mål er fuldt indfriet, er par- terne enige om, at praksis skal have specifikt fokus på tilgængelighed såvel fysisk som telefo- nisk for akutte patienter, herunder skal der ved opslag i klinikken samt på klinikkens hjemme- side oplyses om kontaktmuligheder ved akut sygdom - herunder evt. akutlinje.
Desuden udredes de teknologiske og økonomiske muligheder for at styrke den akutte tilgæn- gelighed f.eks. gennem fælles systemer og overløbsfunktioner til det fælles nummer i dagtid.
Visitationsmønstre og varetagelse af patientgrupper
Praktiserende læge i dagtid/vagtlæge i vagttid
Visitationsmodellen betyder, at det i hele Region Midtjylland vil være egen praktiserende læge eller vagtlægen, som foretager den indledende visitation af patienter med såvel akut tilskade- komst som med akutte tilstande, i alle tilfælde, hvor der ikke er rekvireret hjælp via 112.
Der er således tale om en ændring af den eksisterende visitationspraksis i den østlige del af Region Midtjylland, hvor henvendelser om akut tilskadekomst hidtil har været rettet til skade- stuevisitationen.
I forhold til denne ændring præciseres det hermed, at kompetenceområdet for de praktiseren- de lægers håndtering af akutte tilskadekomster primært forventes at omfatte:
Næseblødning
Sårbehandling, herunder mindre brandsår samt sår, som kan behandles med limning eller suturering
Fjernelse af fremmedlegemer fra øjne, ører, næse og hud Øjenskylning
Behandling af insektbid, skovflåt mv.
Primær vurdering og evt. færdigbehandling af mindre skader på bevægeapparatet
I overensstemmelse med eksisterende praksis viderevisiteres patienter fra egen praktiserende læge og vagtlægen til akutafdeling eller akutklinik, hvis der vurderes at være et yderligere di- agnosticerings-/behandlingsbehov (se nedenstående afsnit om den koordinerende funktion]
Behandlersygeplejersker i dagtid
Vagtlægenummeret – 70113131 er i dagtid bemandet med behandlersygeplejersker.
Behandlersygeplejerskerne varetager de henvendelser, som ved en fejl ikke primært har været rettet til egen praktiserende læge, de henvendelser, som ikke er blevet besvaret hos egen praktiserende læge og opkald fra turister samt andre uden mulighed for at kontakte egen læ- ge.
Behandlersygeplejersken kan henvise til fornyet henvendelse hos egen praktiserende læge med udgangspunkt i ovenstående liste over almen praksis’ kompentenceområde eller visitere til behandling på skadestue/akutklinik, hvor det skønnes relevant. Endelig kan henvendelsen afsluttes telefonisk med råd til egen omsorg.
Med henblik på læring om tilgængeligheden hos egen praktiserende læge i dagtid registrerer behandlersygeplejersken antallet af henvendelser vedrørende akut sygdom/akut skade, hvor henvenderen oplyser, at det ikke har været muligt at opnå forudgående kontakt med egen praktiserende læge. Parterne aftaler det nærmere indhold af registrering og opfølgning.
Koordinerende funktion
Både i dagtid og i vagttid vil der være en koordinerende funktion på Århus Universitetshospital, som viderefører den tidligere skadestuevisitations erfaring med styring af patientflow.
Den koordinerende funktion bemandet med behandlersygeplejersker skal sikre et smidigt pati- entforløb for de patienter, som visiteres fra egen læge/Lægevagten. Egen læge/Lægevagten kontakter den koordinerende funktion ved visitationer af patienter med akutte skader til akut- modtagelserne i Horsens, Randers og Århus. Samarbejdet omkring henvisning til øvrige akut- modtagelser beskrives nærmere.
Udgiftsfordeling og honorering
Behandlersygeplejerskerne, som i dagtid betjener Lægevagtsnummeret 70113131, er ansat af Region Midtjylland, og aflønnes herfra.
Vagtlægerne honoreres i overensstemmelse med overenskomsten vedrørende telefonisk visita- tion jf. § 62 i LOK.
Parterne er enige om at evaluere regionens tilskud til lægevagtsadministrationen inden udgan- gen af 1. kvartal 2012.
Tidsplan for iværksættelse
Almen praksis overtager visitationen af patienter i dagtid i hele regionen pr. 1. september 2012
Regionshuset
Viborg
Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning
Skottenborg 26
8800 Viborg
Tel. x00 0000 0000
Bilag 2: Samarbejde i akutklinikkerne
I bilag 2 beskrives samarbejdet omkring akutklinikker yderligere.
Baggrund og formål
Etablering af akutklinikker er et led i implementeringen af Akutplanen for Region Midtjylland, der blev vedtaget af Regionsrådet i oktober 2007. Formålet med akutklinikkerne er at sikre et lokalt forankret sundhedstilbud til patienter med mindre skader.
Akutklinikkerne er etableret i Ringkøbing, Skive, Grenaa, Silkeborg og Holstebro.
Med integration af en vagtlægefunktion med akutklinikfunktionen etableres et lokalt tilbud, som overfor borgerne er en service både i forbindelse med behov for diagnosticering og behandling af mindre akutte skader og ved akutte medicinske tilstande, som kan behandles af vagtlægen.
Model for akutklinikkerne
Etablering af samarbejdet i akutklinikker i Region Midtjylland vil tage udgangspunkt i erfaringerne fra skadestuen/akutklinikken ved Regionshospitalet Holstebro samt fra akutklinikken ved Regionshospitalet Skive.
Åbningstider
Akutklinikkerne i Ringkøbing, Skive og Grenaa har åbent kl. 8-22 alle dage. Akutklinikken i Silkeborg har åbent hele døgnet alle dage, mens der i Holstebro er skadestue/akutklinik hele døgnet alle dage.
Bemanding og ansvar i de enkelte akutklinikker
I hele åbningstiden er akutklinikkerne bemandet med behandlersygeplejersker.
Den lægefaglige backup ydes enten fra hospitalsafdelingen eller fra vagtlægen. I det følgende beskrives den tidsmæssige afgrænsning af,
Dato 29.11 2011
Xxxxx Xxxxx Xxxxx Tel. +78412044
1-31-72-1332-07
Side 1
hvem der udgør den lægefaglige backup på de enkelte akutklinikker.
I Ringkøbing, Skive og Grenaa har akuthospitalet det lægefaglige ansvar for akutklinikken i tidsrummet kl. 8-16 alle hverdage. Det indebærer, at sygeplejerskerne i akutklinikken har selvstændige kompetenceområder, men mulighed for at konferere med speciallæger fra det akuthospital, som akutklinikken er organisatorisk tilknyttet samt med hospitalsansatte speciallæger i sundhedshuset. I vagttid, dvs. hverdage fra kl. 16-22 samt søndage, weekender og helligdage kl. 8-22 har lægevagten det lægefaglige ansvar i akutklinikken.
I Silkeborg har hospitalet det lægefaglige ansvar for akutklinikken alle hverdage fra kl. 8-16, mens lægevagten har det lægefaglige ansvar i vagttid dvs. alle hverdage mellem kl. 16 og 08, samt i weekender og helligdage hele døgnet.
I Holstebro har hospitalet det lægefaglige ansvar i skadestuen alle hverdage fra kl. 8-22. Lægevagten har det lægefaglige ansvar for akutklinikaktiviteter fra kl. 16-08 på hverdage, samt i weekender og helligdage hele døgnet
Den lægefaglige bemanding af Regionshospitalerne Silkeborg og Holstebro til varetagelse af skader og akut opstået sygdom i øvrigt i vagttid (ikke akutklinikaktiviteter) beror på de til en hver tid trufne beslutninger af Regionsrådet herom.
Åbningstid | Lægefaglig backup i akutklinikkerne: vagtlægerne hverdag | Lægefaglig backup i akutklinikkerne: vagtlægerne weekend/helligdage | |
Ringkøbing | 8-22 | 16-22 | 08-22 |
Skive | 8-22 | 16-22 | 08-22 |
Grenaa | 8-22 | 16-22 | 08-22 |
Silkeborg | Døgnåben | 00-00 | 00-00 |
Holstebro | Døgnåben | 00-00 | 00-00 |
Rollefordeling, ansvar og honorering
Akutklinikken vil i vagttid modtage en bredere patientgruppe end i dagtid, idet den vil fungere både som vagtlægekonsultation og akutklinik.
Vagtlægerne har det lægefaglige ansvar i akutklinikkerne fra kl. 16 (jf. ovenstående) for de patienter, som visiteres til akutklinikkerne. Det beror på en lægefaglig vurdering, i hvilken rækkefølge opgaverne prioriteres, dvs. om der køres sygebesøg eller ses patienter i akutklinikken. I forbindelse med vagtlægens planlægning af konsultationer i akutklinikken søges disse i så høj grad som muligt samlet. Lægen aflønnes med besøgstakst ved første konsultation.
I vagttid vil behandlersygeplejerskerne assistere lægevagten i behandlingen af patienter med disse mindre skader (jf. ovenfor) samt patienter med medicinske sygdomstilfælde.
Behandlersygeplejerskerne kan dog også uden forudgående kontakt med vagtlægen iværksætte selvstændige undersøgelser og behandlinger inden for behandlersygeplejerskernes selvstændige kompetenceområder (beskrivelse heraf skal foreligge ved samarbejdets start).
Det generelle lægefaglige ansvar for behandlersygeplejerskernes virke reguleres af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om delegation af sundhedsfaglig virksomhed (nr. 115 af 11/12/2009).
Hvis der i forbindelse med behandling af patienter i akutklinikken er tvivl eller det skønnes, at der er behov for lægelig vurdering, kontaktes den tilrådighedværende vagtlæge.
I tilfælde af faglig uenighed mellem vagtlæge og sygeplejerske om behandling skal sygeplejersken i behandlingssituationen følge Lægevagtens rådgivning og instruktion. Efterfølgende orienterer sygeplejersken sin ledelse, som er forpligtet til at drøfte denne uenighed med lægevagtschefen og efterfølgende orientere sygeplejersken om resultatet af drøftelsen. Tilsvarende orienterer lægevagtschefen vagtlægen.
Vagtlægerne vil i alle tilfælde, hvor vagtlægen finder det hensigtsmæssigt, have mulighed for at kontakte og konferere med vagthavende i relevante specialer. Derudover er der en telemedicinsk opkobling mellem den enkelte akutklinik og det nærmeste akuthospital, som vil kunne benyttes af såvel vagtlægerne, som af behandlersygeplejerskerne.
Følgende behandlinger kan som udgangspunkt varetages på en akutklinik:
Næseblødning
Sårbehandling, herunder mindre brandsår samt sår, som kan behandles med limning eller suturering
Fjernelse af fremmedlegemer fra øjne, ører, næse og hud Øjenskylning
Behandling af insektbid, skovflåt mv.
Primær vurdering og færdigbehandling af mindre skader på bevægeapparatet/frakturer
For alle behandlingstyper vil der foreligge en skriftlig instruks samt et flowdiagram. Det forudsættes, at vagtlægerne har adgang til akutklinikkens skriftlige instrukser (e-doc). Flowdiagrammet angiver hvilke opgaver, sygeplejersken kan løse og hvilke opgaver, der skal varetages af en læge.
Behandlersygeplejerskerne på akutklinikkerne er ansat på de respektive akuthospitaler, som akutklinikkerne er organisatorisk tilknyttet og aflønnes dermed af hospitalerne.
Vagtlægerne aflønnes pr. konsultation i overensstemmelse med den gældende overenskomst jf. §62 i LOK. Dette gælder også for de behandlinger, som behandlersygeplejersken afslutter, hvor vagtlægen har det lægefaglige ansvar. 1. konsultation i akutklinikken afregnes som sygebesøg.
Røntgenfaciliteter og øvrige faciliteter i akutklinikkerne
Af akutplanen fremgår det, at akutklinikker kan foretage mindre røntgenoptagelser af eksempelvis fod/ankel, hænder, underarme og brystkasse. Det fremgår videre, at den lægelige vurdering af røntgenbilleder vil ske på hospital med akutafdeling via telemedicinsk opkobling.
Det øvrige udstyr, som vil være til rådighed i akutklinikkerne skal beskrives nærmere mellem Praksisudvalget og Region Midtjylland med henblik på at sikre et ensartet niveau.
Udstyret i akutklinikkerne og deres permanente bemanding inden for åbningstiden muliggør bedre diagnostik og eventuel behandling i relation til funktionen som vagtlægefunkion - ligesom den telemedicinske opkobling til akuthospitalerne (jf. nedenfor) betyder, at der er en række sundhedsfaglige kompetencer til rådighed, hvis uventede situationer opstår.
På denne baggrund forventes, at mindst 10% af hjemmebesøgene (2010-niveau) kan gennemføres som konsultationer på akutklinikkerne i stedet.
Adgang til akutklinikkerne
Af akutplanen fremgår det, at behandling på en akutklinik kræver forudgående visitation, dvs. at der er tale om en såkaldt ”lukket” skadefunktion. Med henblik på at sikre, at patienten får den rette behandling på rette niveau, er det afgørende, at der sker en præcis og pålidelig visitation af patienten.
Jf. bilag 1 etableres der en énstrenget visitationsmodel for Region Midtjylland, som betyder, at den indledende visitation til akut behandling (med mindre der er behov for hjælp via kontakt til 112) sker igennem egen læge (dagtid) eller vagtlægen (vagttid). Desuden er Lægevagtsnummeret 70113131 bemandet med behandlersygeplejersker i dagtid.
Aktivitetsregistrering i akutklinikkerne
I dagtid registreres aktiviteten i akutklinikken i hospitalernes IT-systemer.
I vagttid er det lægevagtsjournalen, som er udgangspunktet for registrering af aktiviteten i akutklinikken. Dette gælder lægen for så vidt angår de patienter, som lægen har undersøgt og behandlet med eller uden assistance fra behandlersygeplejersken. Det gælder endvidere behandlersygeplejersken for så vidt angår de patienter, som behandlersygeplejersken har behandlet selvstændigt.
Det skal inden aftalens ikrafttræden sikres, at de nødvendige oplysninger fra Lægevagtens IT- system kan overgå til hospitalernes IT-systemer med henblik på efterfølgende kvalitetssikring.
Med behandlersygeplejerskernes adgang til vagtlægesystemet kan de samtidig holde sig opdateret med, hvilke patienter, som er visiterede til Akutklinikken.
Det langsigtede mål er en integreret it-løsning, hvor lægevagten og hospitalerne samarbejder om udveksling af informationer på hele det akutte område. Indtil et sådant system er etableret, tilstræbes det at skabe ensartede overgangsløsninger.
Tidsplan for opstart af akutklinikkerne
Samarbejdet i akutklinikkerne opstartes efter følgende tidsplan:
Akutklinikken i Holstebro: 1. marts 2012
Akutklinikken i Grenaa: 1. marts 2012
Akutklinikken i Ringkøbing: 1. marts 2012
Akutklinikken i Silkeborg: 1. marts 2012
Der er et eksisterende samarbejde med almen praksis omkring varetagelsen af den lægefaglige backup i akutklinikken i Skive. Det bemærkes, at akutklinikken i Skive også omfattes af nærværende aftale pr. 1. marts 2012.