Kæledyrsforsikring til hund
Kæledyrsforsikring til hund
Betingelser · nr. 34-1 · oktober 2021
Aftalegrundlag
Grundlaget for forsikringsaftalen er dansk lov, herunder lov om forsikringsaftaler og lov om finansiel virksomhed. Disse forsikringsbetingelser og din police udgør vilkårene for den aftale, der gælder mellem dig og GF Forsikring.
Indhold
Kæledyrsforsikring til hund i GF Forsikring kan omfatte:
• Ansvarsforsikring
• Udvidet ansvarsforsikring
• Sygeforsikring
• Livsforsikring
Det fremgår af din police, hvad din forsikring omfatter.
Ordforklaring
Ord, der i betingelserne er markeret med *, er nærmere beskrevet i ordforklaringen. Ordforklaringen findes bagerst i betingelserne.
Fortrydelsesret
Efter forsikringsaftalelovens § 34i har forsikringstager* fortrydelsesret. Hvis forsikringen er nytegnet eller udvides den med tilvalg, gælder der særlige regler om fortrydelse. Oplysninger om fortrydelsesret fremgår af policen.
Indholdsfortegnelse
Hvad skal du selv sørge for
1. Har GF Forsikring de rigtige oplysninger 4
2. Særligt for syge- og livsforsikring 4
Generelle betingelser
Ansvarsforsikring
5. Hvad dækker ansvarsforsikringen 5
6. Hvad dækker ansvarsforsikringen ikke 5
Udvidet ansvarsforsikring
8. Hvad dækker udvidet ansvarsforsikring 5
9. Hvad dækker udvidet ansvarsforsikring ikke 5
Sygeforsikring
11. Hvad dækker sygeforsikringen 5
12. Hvad dækker sygeforsikringen ikke 8
13. Forsikringssum, selvrisiko og behandlingsperiode 9
14. Hvornår ophører sygeforsikringen 9
Livsforsikring
15. Hvad dækker livsforsikringen 9
16. Hvad dækker livsforsikringen ikke 9
17. Forsikringssum og selvrisiko 9
18. Hvornår ophører livsforsikringen 9
Fællesbetingelser
20. Forsikring i andet selskab 10
21. Naturkatastrofer, krig og atomskader m.v 10
22. Betaling, afgifter og gebyrer 10
24. Ændring af betingelser og pris m.v 11
25. Hvad skal GF Forsikring have besked om 11
26. Forsikringens varighed og opsigelse 11
Medlemskab
Ordforklaring
Forklarer de ord i betingelserne, der er markeret med *. 13
Hvad skal du selv sørge for
1. Har GF Forsikring de rigtige oplysninger
Det er vigtigt, at GF Forsikring har de rigtige oplysninger om dig og din hund. Oplysningerne fremgår af policen.
Det kan have betydning for erstatningen, hvis de oplysninger vi har om dig og din hund, ikke er korrekte.
2. Særligt for syge- og livsforsikring
Har du købt sygeforsikring eller livsforsikring, skal du være opmærksom på, at der er visse ting du skal sørge for.
Du skal fx sørge for at:
• Din hund bliver vaccineret og revaccineret mod hundesyge, smitsom leverbetændelse og parvovirus i overensstemmelse med den gældende vaccinationsanbefaling fra Lægemiddelstyrelsen for den pågældende vaccine.
• Din hund bliver rettidig tilset af en dyrlæge, og holdt under behandling hvis den er syg eller kommet ud for en ulykke*.
• Forebygge eventuelle smitsomme sygdomme, der måtte true hunden.
Generelle betingelser
3.1 Ansvarsforsikring og udvidet ansvarsforsikring
3.1.1 Ansvarsforsikringen omfatter forsikringstagerens* hund eller hunde, som er nævnt i policen. Hvalpe op til 4 måneder er også omfattet, når de befinder sig hos moderdyret.
3.2 Sygeforsikring og livsforsikring
3.2.1 Forsikringen omfatter den hund eller de hunde, som er nævnt i policen, hvis en eller begge dækninger er købt.
3.2.1.1 Hunden skal være sund og rask, minimum 8 uger og ikke ældre end 4 år, for at sygeforsikring og livsforsikring kan købes.
3.2.1.2 Hunden skal være vaccineret og revaccineret mod hundesyge, smitsom leverbetændelse og parvovirus i overensstemmelse med det anbefalede vaccinationsprogram fra Lægemiddelstyrelsen for den pågældende vaccine.
3.2.1.3 Hunden skal være ID-mærket, enten via chip eller en øre- eller lysketatovering.
4.1 Forsikringen dækker i Danmark (dog ikke Grønland og Færøerne).
4.2 Endvidere dækker forsikringen ved rejser og midlertidigt ophold i Europa i op til 3 måneder fra afrejsetidspunktet.
Ansvarsforsikring
5. Hvad dækker ansvarsforsikringen
5.1 Forsikringen betaler erstatning for skade på personer, ting og dyr, forvoldt af hunden, og som besidderen* ifølge hundeloven og retspraksis er blevet erstatningsansvarlig for.
6. Hvad dækker ansvarsforsikringen ikke
6.1 Forsikringen dækker ikke ansvar for:
• Skade på besidderen* og på personer tilhørende dennes husstand.
• Skade på ting eller dyr tilhørende besidderen og dennes husstand samt skade på ting og dyr, som disse personer har til brug, lån, leje, opbevaring, behandling, besiddelse eller på anden måde har i sin varetægt.
7.1 Forsikringen dækker for hver forsikringsbegivenhed med indtil 10 mio. kr. for personskade og 2 mio. kr. for skade på ting og dyr.
Udvidet ansvarsforsikring
Gælder kun, hvis det fremgår af policen.
8. Hvad dækker udvidet ansvarsforsikring
8.1 Forsikringen dækker som anført i afsnit 5-7.
8.1.1 Herudover omfatter forsikringen ansvar for skade på person, ting og dyr, som hunden forvolder under deltagelse i et klub- eller foreningsarrangement. Dette gælder også selvom skadelidte ved sin deltagelse i arrangementet har medvirket til skaden.
9. Hvad dækker udvidet ansvarsforsikring ikke
9.1 Forsikringen dækker ikke skade på figuranters* beskyttelsespåklædning.
Sygeforsikring
Gælder kun, hvis det fremgår af policen.
10.1 Der er ikke dækning for sygdomme, der opstår, eller er symptomgivende, i de første 30 dage, efter forsikringen er trådt i kraft.
10.2 Ved overtagelse af sygeforsikring fra andet selskab bortfalder karenstiden på 30 dage. Der gælder altid en karenstid ved allergi, hårsækmider og anden overfølsomhed.
10.3 Hvis hunden får ny ejer, og denne ønsker at forsætte forsikringen bortfalder karenstiden på 30 dage. Det forudsætter dog, at GF Forsikring kan tilbyde forsikring til ny ejer, og at eksisterende klausuler fra hundens nuværende police eventuelt overføres.
11. Hvad dækker sygeforsikringen
Sygeforsikringen dækker udgifter, hvis hunden bliver syg eller kommer ud for en ulykke*. Det er et krav, at alle behandlinger og undersøgelser er medicinsk begrundede samt udføres af veterinærfagligt personale.
11.1 Sygeforsikringen dækker udgifter til:
11.1.1 Nødvendig undersøgelse, herunder laboratorieundersøgelser, behandling og operation af hunden:
• Hos dyrlæge.
• På dyreklinik.
• På dyrehospital.
11.1.2 Nødvendigt ophold på dyrehospital eller –klinik.
11.1.3 Medicin, forbindingsmateriale, narkose og andet relevant materiale som dyrlægen giver hunden i forbindelse med konsultation eller indlæggelse på dyrehospital eller –klinik.
11.1.4 Aften- og helligdagskonsultation, hvis der er tale om sygdom eller ulykke*, der kræver øjeblikkelig behandling.
11.1.5 Diagnostiske undersøgelser herunder røntgenfotografering, kontrastundersøgelse, elektrokardiografi* og endoskopi*.
CT- og MR-scanning er maksimalt dækket to gange, og kun efter forudgående aftale med GF Forsikring.
11.1.6 Behandling af kæbe, blivende tænder og tandkød i forbindelse med ulykke*.
Dækkes ikke, hvis det er som følge af en sygdom eller lidelse.
11.1.7 Neutralisering*, hvis det er i forbindelse med diabetes eller behandling af en livstruende sygdom i hundens underliv eller kønsorganer.
11.1.8 Dyrlægeordineret genoptræning, massage, svømmetræning, fysioterapi og kiropraktik, hvis det er som følge af en sygdom eller en ulykke*, der er omfattet af sygeforsikringen. Der dækkes udgifter i op til 4 måneder fra dyrlægens ordinering, dog maksimalt 4.391 kr. (basisår* 2021) af den maksimale forsikringssum pr. forsikringsår*.
11.1.9 Behandling af sygdomme som hunden kan vaccineres imod, hvis hunden er blevet vaccineret og revaccineret i overensstemmelse med den gældende vaccinationsanbefaling fra Lægemiddelstyrelsen for den pågældende vaccine.
11.1.10 Slidgigtforandringer.
Dækkes kun for hunde over 4 år. Er hunden under 4 år, er slidgigtforandringer stadig dækket, hvis de opstår som følge af en ulykke*, der er omfattet af sygeforsikringen.
11.1.11 Operation af korsbånd.
Maksimalt en gang pr. knæ, og kun hvis hunden ikke tidligere er blevet opereret for en korsbåndslidelse i det pågældende knæ.
11.1.12 Operation for patellaluksation*.
Dækkes kun for hunde over 2 år.
11.1.13 Kejsersnit og fødselskomplikationer dækkes højst en gang, hvis
• hunden ikke har fået foretaget et kejsersnit før, og
• hundens eller hvalpenes liv har været i fare.
Følgende racer og blandinger hvor disse racer indgår, er ikke dækket:
• Bostonterrier.
• Chihuahua.
• Engelsk Bulldog.
• Fransk Bulldog.
• Mops.
11.1.14 Behandling og operation for diskusprolaps.
Følgende race og blandinger hvor denne race indgår, er ikke dækket:
• Gravhund.
11.1.15 Undersøgelse og behandling for allergi.
Følgende racer og blandinger hvor disse racer indgår, er ikke dækket:
• Amerikansk Bulldog.
• Bull Terrier.
• Chow Chow.
• Engelsk Bulldog.
• Fransk Bulldog.
• Xxxxxxx Xxxxxxxxxx.
• Mops.
• Schæfer.
• Shar Pei.
• West Highland White Terrier.
11.1.16 Anvendte allergener til hyposensibilisering*.
Maksimalt en gang, og behandlingen skal være afsluttet indenfor 12 måneder.
Følgende racer og blandinger hvor disse racer indgår, er ikke dækket:
• Amerikansk Bulldog.
• Bull Terrier.
• Chow Chow.
• Engelsk Bulldog.
• Fransk Bulldog.
• Xxxxxxx Xxxxxxxxxx.
• Mops.
• Schæfer.
• Shar Pei.
• West Highland White Terrier.
11.1.17 Behandling af øjenlidelserne distichiasis*, trichiasis*, ektropion*, entropion* og cherry eye*.
Dækkes kun for hunde over 2 år.
Følgende racer og blandinger hvor disse racer indgår, er ikke dækket uanset alder:
• Chow Chow.
• Xxxxxxx Xxxxxxxxxx.
• Shar Pei.
• Shetland Sheepdog.
11.1.18 Behandling af grå stær.
Dækkes kun for hunde under 10 år.
11.1.19 Operation af forlænget blød gane, for langt spiserør, forsnævrede næsebor, forsnævrede luftveje eller anden forsnævring i halsen.
Følgende racer og blandinger hvor disse racer indgår, er ikke dækket:
• Boston Terrier.
• Boxer.
• Cavalier Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxx.
• Engelsk Bulldog.
• Fransk Bulldog.
• Lhasa Apso.
• Mops.
• Pekingeser.
• Shar Pei.
• Shih Tzu.
11.1.20 Operation af og sygdom i ørene.
Følgende racer og blandinger hvor disse racer indgår, er ikke dækket:
• Xxxxxxx Xxxxxxxxxx.
• Shar Pei.
11.1.21 Aflivning og standardkremering, hvis det er som følge af en skade, som er omfattet af sygeforsikringen.
12. Hvad dækker sygeforsikringen ikke
12.1 Sygeforsikringen dækker ikke udgifter til:
12.1.1 Behandling af sygdomme eller ulykker*, der er opstået, eller har været symptomgivende, før forsikringen er trådt i kraft.
12.1.2 Behandling af sygdomme eller lidelser, som er medfødte eller arveligt betingede, fx navlebrok, kryptorchisme og osteochondrose*.
12.1.3 Følgeskader, der er direkte relateret til tidligere behandlede skader.
12.1.4 Behandling, undersøgelse eller operation pga. komplikationer, der er opstået som følge af en behandling, der ikke er omfattet af sygeforsikringen.
12.1.5 Ordineret eller udleveret medicin samt alle andre produkter dyrlægen ordinerer.
12.1.6 Vitamin- og mineralbehandling samt kosttilskud.
12.1.7 Forebyggende undersøgelser.
12.1.8 Alternativ behandling, akupunktur og laserbehandling.
12.1.9 Medicinske bade samt behandling mod orm og andre parasitter.
12.1.10 Undersøgelse, behandling og operation for dysplasi* og heraf afledte lidelser.
12.1.11 Behandling af fysiske og psykiske udviklingsforstyrrelser samt adfærdsproblemer.
12.1.12 Kemoterapi og strålebehandling.
12.1.13 Undersøgelse og behandling for hormonelle forstyrrelser, diegivning, falsk drægtighed og andre fertilitetsproblemer.
12.1.14 Hud- og læbefoldsoperationer, fjernelse af overflødig hud samt plastikkosmetiske indgreb af enhver art.
12.1.15 Hjælpemidler, proteser og amputation.
12.1.16 Transport i forbindelse med konsultation og indlæggelse.
12.1.17 Vaccine, sundhedseftersyn samt undersøgelser med henblik på attestudstedelser.
12.1.18 Organtransplantation.
12.1.19 Behandling af skade som følge af træning til eller deltagelse i et konkurrenceløb eller et væddeløb.
12.1.20 Behandling af sygdom eller ulykke* som følge af en forsætlig eller grov uagtsom handling fra sikredes* side eller ved enhver form for uforsvarlig behandling af hunden, fx mishandling, vanrøgt, underernæring, fejlagtig eller manglende fodring, pasning og pleje, hvis det er i strid med dyreværnsloven.
12.1.21 Behandling af sygdom eller ulykke* opstået i forsikringstiden, der anmeldes senere end 6 måneder efter sygeforsikringens ophør.
13. Forsikringssum, selvrisiko og behandlingsperiode
13.1 En behandlingsperiode er op til 120 dage, beregnet fra den første dyrlægekonsultation.
13.2 Ved sygdom eller ulykke* dækkes maksimalt udgifter for 27.446 kr. (basisår* 2021) pr. forsikringsår*.
13.3 For sygeforsikringen gælder der en selvrisiko på 1.427 kr. (basisår* 2021) pr. behandlingsperiode for hver diagnose. Hvis en behandlingsperiode strækker sig udover 120 dage, påbegyndes en ny behandlingsperiode, hvorefter der opkræves en selvrisiko igen.
14. Hvornår ophører sygeforsikringen
14.1 Sygeforsikringen dækker hele hundens levetid.
Livsforsikring
Gælder kun, hvis det fremgår af policen.
Det er en forudsætning, at der er købt sygeforsikring.
15. Hvad dækker livsforsikringen
15.1 Livsforsikringssummen udbetales, hvis hunden dør eller aflives, som en direkte følge af en sygdom eller ulykke*, der er omfattet af sygeforsikringen.
15.2 Forsikringen dækker også udgifter til aflivning og standardkremering. Denne udgift dækkes udover livsforsikringssummen.
16. Hvad dækker livsforsikringen ikke
16.1 Tyveri eller bortkomst af hunden.
17. Forsikringssum og selvrisiko
17.1 Livsforsikringen dækker udgiften til en hvalp af samme race, dog aldrig højere end forsikringssummen. Forsikringssummen fremgår af policen. Forsikringssummen nedsættes med 20 % om året fra og med hunden er fyldt enten 6 eller 8 år, alt efter om forsikringen udløber ved enten 8 eller 10 år, jf. pkt. 18.1. Forsikringssummen kan højst nedsættes med 60 %.
17.2 Der gælder ingen selvrisiko for livsforsikringen.
18. Hvornår ophører livsforsikringen
18.1 Livsforsikringen ophører automatisk ved førstkommende hovedforfald* efter hunden er fyldt 10 år. Dog udløber forsikringen ved førstkommende hovedforfald efter hunden er fyldt 8 år, hvis hunden er en af følgende racer:
• Berner Sennen.
• Grand Danois.
• Irsk Ulvehund.
• Leonberger.
• Xxxxxxx Xxxxxxxxxx.
• Newfoundland.
• Pyrenéer.
• Sankt Bernhardshund.
Fællesbetingelser
19.1 Ansvarsforsikring
19.1.1 Enhver ansvarsskade skal straks anmeldes til GF Forsikring, når erstatningskravet rejses eller formodes at ville blive rejst.
Sker der en skade, skal det altid overlades til GF Forsikring at bedømme, om der foreligger et erstatningsansvar for den skete skade. Anerkender forsikringstageren* eller andre af de sikrede* selv erstatningspligten eller kravet, risikerer sikrede selv at måtte betale erstatningen og eventuelle omkostninger, idet et tilsagn af denne art ikke er bindende for GF Forsikring.
19.2 Sygeforsikring
19.2.1 Enhver skade skal straks anmeldes til GF Forsikring. Det er din pligt at få behandlet hunden hurtigst mulig. Af dyrlægeregningen skal der fremgå hundens identitet (tatoverings- eller chipnummer, race, navn, køn og alder), behandlingsdato, behandlingsform og diagnose.
19.3 Livsforsikring
19.3.1 Ved hundens død som følge af en sygdom eller ulykke*, omfattet af livsforsikringen, skal GF Forsikring kontaktes hurtigst mulig. GF Forsikring vil oplyse om, hvilken slags dokumentation der er nødvendig for, at livsforsikringssummen kan blive udbetalt.
19.3.2 GF Forsikring har ret til at kræve hunden obduceret, og vil i sådan en situation betale for obduktionen.
20. Forsikring i andet selskab
20.1 Er der købt forsikring mod samme risiko i et andet selskab, og har dette selskab taget forbehold om, at dækningen falder bort eller indskrænkes, hvis forsikring også er købt i andet selskab, gælder samme forbehold også denne forsikring. Det betyder, at erstatningen udbetales forholdsmæssigt* af selskaberne.
21. Naturkatastrofer, krig og atomskader m.v.
21.1 Forsikringen dækker ikke skade, der direkte eller indirekte er en følge af:
21.1.1 Jordskælv, vulkanudbrud eller andre naturkatastrofer.
21.1.2 Krig, krigslignende forhold, neutralitetskrænkelser, borgerkrig, oprør eller borgerlige uroligheder.
Forsikringen dækker dog i indtil en måned fra konfliktens udbrud, hvis forhold af den nævnte karakter indtræffer i et land, hvori den sikrede* opholder sig med sin hund på rejse uden for Danmark. Det forudsættes, at sikrede ikke:
• Rejser ind i et land, der befinder sig i en af de nævnte situationer.
• Selv deltager i handlingerne.
21.1.3 Udløsning af atomenergi eller radioaktive kræfter.
22. Betaling, afgifter og gebyrer
22.1 Forsikringen opkræves på indbetalingskort eller via BetalingsService/Nets.
22.2 Opkrævningen sendes til den oplyste betalingsadresse. Ændres betalingsadressen skal GF Forsikring straks have besked.
22.3 Betaling for forsikringen opkræves i henhold til den betalingsfrist, der er anført på opkrævningen. Sammen med betalingen opkræves afgifter fx skadesforsikringsafgift til staten samt et opkrævnings- og administrationsgebyr.
I forbindelse med en skade, hvor der opkræves selvrisiko, beregnes et opkrævnings- og administrationsgebyr.
De til enhver tid gældende gebyrer, afgifter m.m. kan ses på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx Beløbene kan desuden oplyses ved henvendelse til GF Forsikring.
22.4 Betales forsikringen ikke til tiden, udsendes et rykkerbrev. Forsikringstageren* er forpligtet til at betale opkrævnings- og administrationsgebyr for rykkerbrevet.
22.5 Betales opkrævningen for forsikringen stadig ikke, ophører forsikringen.
22.6 Er forsikringen ophørt på grund af manglende betaling, kan genetablering af forsikringen kun ske efter aftale med GF Forsikring, og først når det skyldige beløb er betalt.
23.1 Indeksreguleringen sker i overensstemmelse med den årlige udvikling i lønindeks for den private sektor offentliggjort af Danmarks Statistik. Beregningsgrundlaget er indekset for januar kvartal året før.
23.1.1 Ophører udgivelsen af dette indeks, eller ændres grundlaget for dets udregning, er GF Forsikring berettiget til at benytte lignende indeks fra Danmarks Statistik.
23.2 Prisen for forsikringen indeksreguleres en gang om året på forsikringens første hovedforfaldsdato*, med den procent, som indekset er steget eller faldet med.
23.3 Forsikringssummer, selvrisici og andre beløbsangivelser, der er nævnt i policen eller betingelserne bliver indeksreguleret en gang om året den 1. januar, hvis der umiddelbart efter beløbet står et basisår angivet.
24. Ændring af betingelser og pris m.v.
24.1 GF Forsikring kan meddele ændringer i betingelser og pris til forsikringens hovedforfald*.
24.2 Væsentlige ændringer
24.2.1 Hvis GF Forsikring foretager væsentlige ændringer i betingelser eller af prisen, varsles ændringerne med én måneds varsel til forsikringens hovedforfald*.
Forsikringen fortsætter med de ændrede betingelser og/eller pris, når forsikringstageren* betaler for en ny forsikringsperiode.
Ønsker forsikringstageren ikke at acceptere de varslede ændringer, har forsikringstageren i disse tilfælde ret til at lade forsikringen udgå til hovedforfald. GF Forsikring skal i så fald have skriftlig besked inden ophørsdagen.
24.3 Øvrige ændringer
24.3.1 Indeksregulering betragtes ikke som en ændring af forsikringen.
25. Hvad skal GF Forsikring have besked om
25.1 GF Forsikring skal have besked hvis:
• Forsikringstager* skifter adresse.
• Hunden får ny ejer.
25.2 Efter GF Forsikring har modtaget besked, tages der stilling til, om, og på hvilke betingelser, forsikringen kan fortsætte.
26. Forsikringens varighed og opsigelse
26.1 Forsikringen gælder for ét år ad gangen. Forsikringen fortsætter, hvis ikke forsikringstager* eller GF Forsikring skriftligt opsiger forsikringen med mindst 1 måneds varsel til hovedforfaldsdagen*. Hovedforfaldsdagen er anført på policen.
Forsikringstageren har en særlig mulighed for at opsige forsikringen med 30 dages varsel til den første i en måned.
Benyttes denne mulighed, kan GF Forsikring opkræve gebyr. Gebyret kan ses på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx og kan oplyses ved henvendelse til GF Forsikring.
26.2 Efter enhver anmeldt skade og indtil 14 dage efter skadens afvisning eller behandling, er såvel forsikringstageren* som GF Forsikring, berettiget til skriftligt at opsige forsikringen med 14 dages varsel.
26.3 Hvis hunden dør eller får ny ejer, skal GF Forsikring have besked, hvorefter forsikringen ophører.
26.4 GF Forsikring kan opsige hele forsikringen eller deldækninger og/eller kræve skærpede betingelser for hundeansvarsdækningen fortsættelse med 14 dages varsel til enhver tid, hvis forsikringstagers medlemskab af forsikringsklubben ophører.
27.1 Er der opstået uenighed mellem forsikringstager* og GF Forsikring om forsikringsforholdet, skal sikrede* i første omgang rette henvendelse til den sagsbehandler eller den afdeling, der har behandlet sagen. Nærmere oplysninger herom kan ses på GF Forsikrings hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxx.xx
Hvis forsikringstager eller sikrede ikke er tilfreds med resultatet, kan der klages til kvalitetsafdelingen, som varetager funktionen som klageansvarlig, med henblik på at få revurderet sagen.
27.2 Kvalitetsafdeling/klageansvarlig
GF Forsikring a/s
Att. Kvalitetsafdelingen Xxxxxxxxxxx 00
5210 Odense NV
E-mail: xxxxxxxxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxx.xx
Fører en fornyet skriftlig henvendelse til GF Forsikring ikke til et tilfredsstillende resultat, kan der klages til Ankenævnet for Forsikring.
27.3 Ankenævnet for Forsikring
Ankenævnet for Forsikring behandler alene klagesager vedrørende privatlivets forsikringsforhold.
Ankenævnet for Forsikring Xxxxx Xxxxxxxxx Gade 2, 1. sal,
1572 København V
Telefon 00 00 00 00 – kl. 10-13. xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
Ankenævnet for Forsikring opkræver et gebyr, der tilbagebetales, hvis Ankenævnet for Forsikring giver helt eller delvist medhold i klagen.
Klage til Ankenævnet har ikke opsættende virkning for eventuel betaling af fx selvrisiko og ændret pris for forsikringen.
Hvis uenighed om forsikringsaftalen indbringes for retten afgøres denne efter dansk ret ved danske domstole og efter retsplejelovens regler om værneting.
Medlemskab
For at købe og opretholde en forsikring i GF Forsikring kræves medlemskab af en forsikringsklub. Endvidere kræves det, at forpligtelserne over for klubben er overholdt. Læs mere om medlemskabet på xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxx
Ordforklaring
Forklarer de ord i betingelserne, der er markeret med *. Basisår
Er det år, hvor det pågældende beløb senest er blevet ajourført i forsikringsbetingelserne.
Besidder
Er den, som har ansvaret for kontrollen over hunden i en given situation. Det kan fx være forsikringstager, samlever, forsikringstagers børn, logerende eller hundepasser.
Cherry eye
Er en øjenlidelse, hvor hundens tårekirtel falder frem på øjets blinkhinde.
Distichiasis
Er en øjenlågslidelse, hvor hunden har overtallige og fejlplacerede øjenhår.
Dysplasi
Er en ledlidelse, hvor leddet bliver ustabilt.
Ektropion
Er en øjenlågslidelse, hvor hundens nederste øjenlåg krænger udad.
Elektrokardiografi
Er en måde at måle hjertets elektriske aktivitet vha. elektroder.
Endoskopi
Er en kikkertundersøgelse.
Entropion
Er en øjenlågslidelse, hvor hundens øjenlåg krænger indad.
Figurant
Er en betegnelse for personer, der har medvirket til skaden fx hundetrænere.
Forholdsmæssigt
Erstatningen opgøres forholdsmæssigt – eller pro rata – i de skadesituationer, hvor det konstateres, at der på grund af ændringer i forsikringsforholdet er betalt for lav en pris.
I tilfælde af skade vil erstatningen blive fastsat under hensyn til forholdet mellem den betalte pris og den pris, der skulle være betalt. Hvis GF Forsikrings hæftelser er på 300.000 kr. og den årlige pris for forsikringen er på 3.000 kr., men hvis de korrekte oplysninger om forsikringsforholdet forelå, ville GF Forsikring i stedet have forlangt 4.000 kr. for forsikringen. Da nedsættes forsikringssummen forholdsmæssigt efter forholdet 3:4 svarende til 225.000 kr. modsat 300.000 kr., og erstatningen ligeledes.
Forsikringstager
Er den, der har indgået aftalen med GF Forsikring, og som er anført i policen.
Forsikringsår
Er den årlige dækningsperiode fra forsikringens hovedforfald til det næste hovedforfald.
Hovedforfald
Den dag, hvor forsikringen bliver fornyet for det næste år, kaldes for forsikringens hovedforfald.
Hyposensibilisering
Er en behandling mod allergi, hvor hunden over en periode får indsprøjtninger med det den ikke kan tåle, for dermed at forsøge at ændre hundens immunforsvar.
Neutralisering
Er en fællesbetegnelse for sterilisation af tæver og kastration af hanhunde
Osteochondrose
Er betegnelsen for ledmus.
Patellaluksation
Er en betegnelse for løse knæskaller.
Sikrede
Er den, der har ret til erstatningen. Den sikrede er ofte identisk med forsikringstageren.
Trichiasis
Er en øjenlågslidelse, hvor hunden har fejlplacerede øjenhår.
Ulykke
En ulykke defineres som en pludselig hændelse, der forårsager påviselig fysisk skade på hundens legeme.