Bilag
Bilag
til Regionsrådets møde den 18. juni 2008
Punkt nr. 16
Den reviderede generelle sundhedsaftale
for
Region Midtjylland
Godkendt af sundhedskoordinationsudvalget den :
Indholdsfortegnelse _ 2 Indledning 4
1. Aftale om indlæggelsesforløb _ _11
2. Aftale om Udskrivningsforløb herunder svage ældre _ _24
3. Aftale om træningsområdet _33
4. Aftale om hjælpemiddelområdet _49
5. Aftale om sundhedsfremme og forebyggelse, herunder patientrettet forebyggelse 59
6. Aftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser _82 Voksenområdet _ _82 Generel supplerende aftale vedr. Børne- ungepsykiatrien _ 100
7. Bilag til sundhedsaftalen 109 Bilag til aftale om indlæggelse 109
1.1 Kontaktliste for borgere _ 109
1.2 Kommissorium for arbejdsgruppen for elektronisk kommunikation på sundhedsområdet i Region Midtjylland 111
1.3 Kommunale tiltag, der forebygger uhensigtsmæssige indlæggelser 113
1.4 Kommissorium for arbejdsgruppe til udarbejdelse af en pixi-udgave af sundhedsaftalen_ 114
1.5 Eksempel på nøgletalsoversigt 115
1.6 Afregning mellem kommunerne og regionen 116 Bilag til aftale om udskrivning_ 118
2.1 Lokale retningslinjer for kontaktpersoner på hospitalerne _ 118
2.2 lokale oversigtsskemaer for varsling af færdigbehandlede 119
2.3 Kommunale tilbud, der sikrer hurtig udskrivning 120 Bilag til træningsområdet 121
3.1: Oversigt over kommunernes varetagelse af almindelig ambulant genoptræning 121 3.2: Genoptræningsplan _ 128 3.3: Kontaktadresser på genoptræningsområdet i kommunerne i Region Midtjylland _ 132 3.4: Oversigt over hospitalernes terapiafdelinger 137 3.5: Oversigt over praksiskonsulenter 141 3.6: Informationsbrev vedr. almindelig ambulant genoptræning_ 142 3.7: Information vedr. specialiseret ambulant genoptræning _ 144 3.8: Indkaldelsesbrev til specialiseret ambulant genoptræning 145 3.9: Informationsbrev vedr. egen træning efter indlæggelse (med genoptræningsplan)_ 148 3.10: Informationsbrev vedr. egen træning efter indlæggelse (uden genoptræningsplan)_ 149
Bilag til hjælpemiddelområdet 150
4.1 Liste over kontaktoplysninger – hospitaler og kommuner _ 150
Bilag til sundhedsfremme og forebyggelse 152 5.1: Definition at fremme sundhed og forebygge sygdom 152 5.2: Definition af sygdomsspecifik patientuddannelse og tværdiagnostisk patientuddannelse 153 5.3: Sundhedsprofil: Hvordan har du det?_ 154
5.4 Beskrivelse af e-Dok _ 155
Baggrund.
Fra 1. januar 2007 har kommunerne fået nye opgaver indenfor genoptrænings- og hjælpemiddelområdet samt indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Regioner får ansvar for hospitaler og praksissektoren.
Det fremgår af Sundhedsloven § 205, at Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal indgå sundhedsaftaler om varetagelsen af opgaverne på sundhedsområdet.
Sundhedskoordinationsudvalget har ansvaret for, at der udarbejdes generelle sundhedsaftaler. De generelle sundhedsaftaler danner ramme for de bilaterale sundhedsaftaler, som skal indgås mellem hver enkelt kommunalbestyrelse og Regionsrådet. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal som minimum indgå aftaler vedrørende 6 obligatoriske områder:
▪ Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter
▪ Indlæggelsesforløb
▪ Træningsområdet
▪ Hjælpemiddelområdet
▪ Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse
▪ Indsatsen for mennesker med sindslidelser
I Region Midtjylland har kommuner og region valgt at udarbejde en frivillig aftale på økonomiområdet, der indgår i den obligatoriske del vedr. opfølgning.
I bekendtgørelsen om sundhedsaftaler er der opstillet en række konkrete krav til indholdet af aftalen på hvert af ovenstående obligatoriske områder. Kravene vedrører fem temaer:
▪ Beskrivelse af arbejdsdeling
▪ Koordinering af indsatsen, sikre kommunikationen mellem aktører samt til patienten/borgeren
▪ Planlægning og styring af kapaciteten
▪ Udvikling og opfølgning af den tværgående indsats
▪ Opfølgning på aftalerne
Det er hensigten med de generelle udkast til sundhedsaftaler i regionen, at de skal tegne de generelle linjer for, hvordan kravene til sundhedsaftalerne opfyldes.
De generelle sundhedsaftaler er ikke formelt bindende for de bilaterale aftaler – men det er intentionen, at de fungerer som en skabelon for de bilaterale aftaler, hvor der er punkter, som man kan vælge at anvende, ligesom man også kan supplere den generelle aftale.
De bilaterale aftaler indsendes senest den 1. oktober 2008 til godkendelse i Sundhedsstyrelsen.
Udkastet til sundhedsaftalerne er udarbejdet i regi af Sundhedsstyregruppen med repræsentanter fra alle kommuner og regionen på højt administrativt niveau. Gruppen består af social- og sundhedsdirektører/-chefer fra kommunerne, repræsentanter fra hospitalsledelserne, ledelsesrepræsentanter fra regionens stab. Det har været intentionen at inddrage repræsentanter fra almen praksis i styregruppens arbejde, men det har indtil videre ikke været muligt. Regionen har varetaget sekretariatsfunktionen.
I regi af Sundhedsstyregruppen har der været nedsat 6 temagrupper – en for hver af de obligatoriske områder. Herudover er der 5 ikke obligatoriske og frivillige temagrupper: en kroniker–gruppe, en gruppe om svangre, børn og unge, en forskning- og udviklingsgruppe, en gruppe for IT-kommunikation, og en økonomigruppe. Det har ikke været meningen, at de 5 ikke obligatoriske temagrupper skulle aflevere bidrag til den generelle sundhedsaftale. Økonomigruppen har som den eneste ikke obligatoriske temagruppe bidraget til den generelle sundhedsaftale.
Værdier for samarbejdet i sundhedsaftalerne for Region Midtjylland.
Sundhedsaftalerne i Region Midtjylland har som det primære formål, at borgere og patienter modtager en indsats, der bygger på et samarbejde mellem de involverede myndigheder. Indsatsen skal være sammenhængende og af høj kvalitet uanset karakter og antallet af kontakter.
Sundhedsaftalerne har derfor et dobbelt sigte. Dels fungerer de som konkrete arbejdsredskaber for det personale, der har kontakten til borgerne i kommunerne, på hospitaler og i praksis. Desuden er aftalerne et politisk dokument hvor den enkelte kommunalbestyrelse og Regionsrådet indgår aftale om igangværende og fremtidige samarbejdsrelationer.
For at begge formål kan realiseres er det nødvendigt at gøre sundhedsaftalerne lettere tilgængelige for den enkelte medarbejder. Region og kommuner vil derfor i fællesskab udforme en forkortet udgave af sundhedsaftalen, der kan anvendes som arbejdsredskab for det personale, der er i daglig kontakt med borgerne.
Kommuner og region har opstillet følgende værdier for samarbejdet:
Det gode samarbejde med brugerne – det brugerfokuserede sundhedsvæsen Indsatsen i sundhedsvæsenet i regionen og regionens kommuner skal være brugerfokuseret. Dette indebærer, at samarbejdsparterne – det vil sige hospitalerne, praktiserende læger og de kommunale sundhedsordninger - aktivt involverer borgeren/ patienten i tilrettelæggelsen af det enkelte patientforløb og sætter borgeren/ patienten i centrum.
Det gode samarbejde mellem hospital, praktiserende læger og kommunerne Det gode samarbejde bygger på gensidig respekt og tillid mellem parterne med henblik på at søge løsninger, hvor borgernes/ patienternes tarv er det fælles
omdrejningspunkt. De enkelte parters kompetencer skal anvendes bedst muligt for at sikre optimale patientforløb.
”Det gode samarbejde hviler på initiativpligten, hvilket betyder, at initiativet skal tages der, hvor borgeren fysisk opholder sig.”
Sammenfatning af den generelle sundhedsaftale.
▪ Indlæggelsesforløb
Sundhedsaftalen omhandler blandt andet, hvordan uhensigtsmæssige indlæggelser undgås. Kommuner og region udarbejder lister over tilbud, der kan imødegå dette.
Opfølgningsdelen er beskrevet i detaljer ligesom den økonomiske del af opfølgningsproceduren, der tidligere lå i den separate økonomiaftale er integreret i opfølgningsdelen af indlæggelsesaftalen. Opfølgning på de resterende aftaleområder omfattes stadig af denne del af opfølgningsproceduren
▪ Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter
Sundhedsaftalen lægger op til at dække alle udskrivningsforløb og ikke blot for svage ældre patienter som de centrale retningslinjer foreskriver.
Der er fastlagt varslingsfrister, som gælder for alle hospitaler og kommuner i regionen.
En nærmere definition af ”færdigbehandlet patient” er under udarbejdelse. Definitionen tager udgangspunkt i sundhedsstyrelsens definition, men udfolder den og præciserer hvilke faglige vurderinger, der lægger bag beslutningen om at erklære en patient færdigbehandlet.
Aftalen fastlægger en tidsplan for forbedring af den elektroniske kommunikation mellem parterne – herunder den elektroniske genoptræningsplan.
▪ Træningsområdet
Genoptræningsområdet er et af de områder, hvor ansvarsfordelingen på baggrund af strukturreformen har ændret sig markant, idet kommunerne har overtaget ansvaret for den ambulante genoptræning.
Den del af den ambulante genoptræning, der defineres som specialiseret genoptræning skal foregå på hospital. På baggrund heraf er det væsentligt at have fokus på, hvad der er specialiseret henholdsvis almindelig ambulant genoptræning, hvorfor der er udarbejdet et snitfladekatalog, der specificerer den konkrete arbejdsdeling mellem parterne.
Den elektroniske genoptræningsplan er indeholdt i aftalen.
I forhold til opfølgningen er der indgået aftale med DSI, der vil lave en monitorering af genoptræningsområdet.
▪ Hjælpermiddelområdet
Aftalen beskriver arbejdsdelingen mellem region og kommuner for tilvejebringelse af hjælpemidler og behandlingsredskaber. For at sikre sammenhæng og koordination er den såkaldte ”initiativpligt” et gennemgående princip. I denne forbindelse bliver der endvidere udarbejdet et hjælpemiddelkatalog, der afklarer en del af de gråzoneproblematikker, der er på området.
Afgrænsningscirkulæret fra 2006 er indarbejdet i den reviderede aftale, ligesom beslutningen om nedsættelse af et samarbejdsråd på hjælpemiddelområdet er effektueret.
▪ Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse Forebyggelse og sundhedsfremme er et nyt område at indgå aftaler om. Før strukturreformen har der ikke været formelle aftaler mellem sektorerne omkring forebyggende og sundhedsfremmende tiltag. Den reviderede aftale indeholder en konkretisering af definitionerne patient- og borgerrettet forebyggelse. Desuden nedsættes et regionalt råd for sundhedsfremme og forebyggelse.
▪ Indsatsen for mennesker med sindslidelser
Sundhedsaftalen på psykiatriområdet er noget mere omfattende end de andre sundhedsaftaler, blandt andet fordi den forholder sig til de andre obligatoriske områder. Området er kendetegnet ved et veludbygget samarbejde, som har eksisteret gennem flere år, og hvor der opbygget en høj grad af krav til samarbejdet. Der udarbejdet en psykiatriplan som den reviderede sundhedsaftale tager højde for.
Endvidere skal man være opmærksom på, at der på psykiatri- og socialområdet er etableret en styregruppe vedr. rammeaftaler. Det er aftalt, at denne styregruppe har en række fast koordineringsopgaver– bl.a. koordinationen mellem sundhedsaftalerne på psykiatri-området og rammeaftalen på det sociale område. Den overordnede koordination mellem kommunerne og regionen inden for både børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien vil blive aftalt i den administrative styregruppe vedr. rammeaftaler.
De reviderede aftale indeholder en række redaktionelle og faktuelle ændringer. Desuden giver aftalen:
▪ En uddybende beskrivelse af arbejdsdelingen mellem kommuner og Region i forhold til indsatsen for mennesker med en kendt sindslidelse, som tillige har et misbrug (dobbeltdiagnosepatienter)
▪ En uddybende beskrivelse af, hvordan Kommuner og Region sikrer, at der foretages en vurdering af behovet for indsats i forhold til børn i familier, hvor der er et menneske med en sindslidelse
▪ En uddybende beskrivelse af, hvordan Kommuner og Region sikrer planlægning og kapacitet i forhold til indsatsen for mennesker med sindslidelser gennem de lokale samarbejdsfora, som er etableret mellem ledelserne i kommunerne og Region Midtjylland, og på regionsniveau gennem den administrative styregruppe vedr. rammeaftalen
▪ En uddybende beskrivelse af, hvordan kommuner og Region følger op på sundhedsaftalerne gennem de lokale samarbejdsfora, som er etableret mellem ledelserne i kommunerne og Region Midtjylland, og på regionsniveau gennem den administrative styregruppe vedr. rammeaftalen
Plan for forhandlinger om de bilaterale sundhedsaftaler
Proces for revision af aftalerne på det somatiske område
På baggrund af den generelle aftale er der i maj 2008 afholdt en række "klyngemøder". En klynge er en gruppe af kommuner, der knytter op til et givent "kontakthospital". I disse klynger har parterne forhandlet sig frem til et aftalegrundlag, som alle kommuner i klyngen har kunnet godtage.
I maj og juni 2008 udarbejdede de enkelte kommuner, kontakthospitalet for kommunen og regionen den bilaterale aftale. Aftalen er efterfølgende politisk godkendt i Kommunalbestyrelse og Regionsråd.
Processen for psykiatrien
Aftalen på psykiatriområdet vil i modsætning til aftalerne på det somatiske område ikke blive behandlet på hverken klynge- eller bilateralt niveau. Den administrative styregruppe vedrørende rammeaftalen har i stedet bedt administrationen udarbejde en aftale, der udelukkende indeholder de ændringer, som Sundhedsstyrelsens kommentarer gav anledning til. Aftalen er endvidere udformet så den efterfølgende kan tiltrædes som bilateral aftale mellem kommuner og region med mulighed for at udarbejde lokale mere detaljerede aftaler i forbindelse med den lokale udmøntning af sundhedsaftalen.
Nye indsatsområder i samarbejdet mellem kommunerne, de praktiserende læger, Regionshospitalerne og Region Midtjylland
Samarbejdet mellem kommunerne, praksis, hospitalerne og Region Midtjylland om sundhedsaftalerne har indtil nu været præget af at opbygge samarbejdsrelationer og strukturer på de obligatoriske indsatsområder.
I forbindelse med anden generation af sundhedsaftaler er det åbenlyst, at flere af de i dag frivillige temagrupper bør overgå til at være obligatoriske. Konkret vil man kunne pege på temagrupperne vedrørende kronisk syge samt svangre, børn og unge som fremtidige obligatoriske kapitler.
Udover den generelle styrkelse af samarbejdsrelationerne mellem de forskellige aktører på sundhedsområdet, vil inddragelsen af nye obligatoriske områder skabe en større politisk bevågenhed på vigtigheden af samarbejde i sundhedsaftale regi.
Specielt vil man kunne forvente en vis politisk interesse for indsatsen mod kronisk sygdom fra kommunal side, da kronikker indsatsen i fremtiden vil blive en stadig større opgave for det kommunale sundhedsvæsen.
Forbedret elektronisk kommunikation mellem parterne, den økonomiske opfølgning og udvikling af sundhedshuse er endvidere områder, der fremover bør være fokus på i samarbejdet mellem praksis, kommuner og region.
Aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb
1. Aftale om indlæggelsesforløb
Fælles målsætninger for det gode indlæggelsesforløb
▪ At der fra første patientkontakt sker medinddragelse af patient- og evt. pårørende i beslutninger i forbindelse med indlæggelsen, og patient og pårørende får den information, de har ret til, og er nødvendig som beslutningsgrundlag.
▪ At enhver borger/patient, der har behov for sundhedsfaglig udredning på hospital, får dette tilbud.
▪ At der i både kommunalt og regionalt regi findes udrednings- og behandlingstilbud som alternativ til indlæggelse på hospital, hvor dette ikke sundhedsfagligt er nødvendigt. Disse tilbud skal være kendte af det sundhedsfaglige personale i begge sektorer, og disse tilbud indgår i overvejelserne ved enhver indlæggelse.
▪ At sundhedspersonalet i primær og sekundær sektor hele tiden i et indlæggelsesforløb arbejder målbevidst med at kommunikere og koordinere med hinanden, så patient og eventuelt pårørende oplever kontinuitet i indlæggelsen.
▪ At ventetid til udredning og hospitalsbehandling til stadighed følger den aktuelle behandlingsgaranti og står i et rimeligt forhold til indlæggelsesdiagnose. Desuden skal der allerede før og ved indlæggelsen ske en hensigtsmæssig udnyttelse af sengedage på hospitalsafdelingerne.
1.1 Parternes tilgængelighed
1.1.1 Kommunens tilgængelighed for indlagte patienter
Såfremt en patient har behov for kontakt til dennes hjemkommune under indlæggelse hjælper patientens sundhedsfaglige kontaktperson med videreformidling af kontakttelefonnummer til kommunen. Her vil man henvise til den relevante afdeling, borgeren har behov for at tale med. Herved sikres, at kommunen er tilgængelig for dialog og spørgsmål fra patienten. [bilag 1.1]
1.1.2 Samarbejdsparternes indbyrdes tilgængelighed hele døgnet
Kontakten mellem samarbejdsparterne sikres gennem en kontaktliste vedligeholdt af Region Midtjylland, der indeholder kontaktinformation på kommunerne i regionen.
Listen kan anvendes af såvel hospitaler som praktiserende læger og vagtlæger, når
de skal have kontakt til kommunernes visitation eller vagthavende sygeplejerske. Da
Krav 1
Hvilke relevante oplysninger om patientens behov m.v., der skal udveksles mellem kommunen, den praktiserede læge og sygehuset; hvordan det sikres, at informationen leveres rettidigt; hvordan det sikres, at relevante informationer formidles til patienten; samt at parterne er tilgængelige for videre dialog og
spørgsmål fra patienten.
listen ikke skal være offentlig tilgængelig udsender Regionen listen pr. mail. Kommunerne i Region Midtjylland arbejder på en forenkling af deres kontaktinformation (eks.: FAX, Henvisning til GIS-kort, e-mail og telefon) så tilgængeligheden øges for praktiserende læger, vagtlæger og hospital. Listen skal udvikles og integreres i regionens e-Dok system, der er i drift primo 2009. [bilag 5.4] Alle parter vil have adgang til systemet døgnet rundt. Listen vil endvidere være tilgængelig i vagtlægesystemet.
FORSLAG TIL NY TEKST:
… [bilag 5.4]. ”Efterfølgende vil de enkelte hospitalers kvalitetsafdelinger via e-Dok linke til en opdateret liste, vedligeholdt på regionens intranet.”
1.2 De enkelte parters opgaver ved indlæggelser:
Der skelnes mellem følgende typer af indlæggelser:
▪ Planlagte
▪ Akutte indlæggelser.
Dette omfatter både patienter, der er selvhjulpne og patienter, der modtager kommunalt visiterede sundheds- og serviceydelser.
For overskuelighedens skyld vil der i det nedenstående blive taget udgangspunkt i det enkelte fagområdes (praktiserende læge, hjemmepleje og hospital) opgaver under de forskellige former for indlæggelser.
1.2.1 Praktiserende læges opgaver:
1.2.1.1 Ved planlagte og akutte indlæggelser:
Kommunikation med og information til borger:
▪ Patient/pårørende inddrages i indlæggelsesforløbet med deres viden og kompetencer, behov, og forventninger.
▪ Patient /pårørende er velinformerede (Indenrigs- og sundhedsministeriet: Sundhedsloven af 24. juni 2005, kapitel 5, § 16) om indlæggelsesdiagnose, evt. supplerende undersøgelser på hospitalet og behandlingsmuligheder samt risiko for komplikationer og bivirkninger ved behandling versus ikke behandling.
▪ Informere patienten om, at vedkommende skal medbringe egen medicin (ordineret og ekstra medicin i glas/doseringsæsker) og medtage evt. personligt tilpassede hjælpemidler.
Andre opgaver – herunder kommunikation med andre parter samt foranstaltninger, der kan forebygge uhensigtsmæssige akutte indlæggelser:
▪ Overveje alternative indlæggelsesmuligheder – evt. i samarbejde med
kommunens vagthavende hjemmesygeplejerske.
▪ Udarbejder en fyldestgørende MedCom henvisning med de nødvendige oplysninger.
▪ Vurderer behovet for patienttransport i forbindelse med indlæggelsen. Link til: [Pjece om patienttransport]
1.2.1.2 Ved planlagte indlæggelser skal praktiserende læge tillige:
Kommunikation med og information til borger:
▪ Oplyse og rådgive borger/patient og evt. pårørende om frit sygehusvalg, ventetider, patientvejleder m.m.
Andre opgaver – herunder kommunikation med andre parter samt foranstaltninger, der kan forebygge uhensigtsmæssige akutte indlæggelser:
▪ Sørge for, at alle observationer og forundersøgelser, som kan foretages i primær sektor og/eller ambulant på hospital, er udført inden indlæggelsen. Ved patienter, der modtager personlig pleje og/eller praktisk hjælp fra kommunen/privat leverandør kan hjemmesygeplejen inddrages i indlæggelsesforberedelserne.
1.2.2 Hjemmeplejens opgaver:
1.2.2.1 Ved planlagte og akutte indlæggelsesforløb (hvis hjemmeplejen medvirker ved indlæggelsen):
Kommunikation med og information til borger:
▪ Indhente borgerens samtykke til videregivelse af oplysninger til hospitalet
▪ Informere borgeren om det kommende indlæggelsesforløb og hjælper borgeren med specifikke problemstillinger i forbindelse med medbringelse af egen medicin ved indlæggelsen (Ordineret og ekstra medicin i glas/doseringsæsker) og evt. vedr. personligt tilpassede hjælpemidler.
▪ Informere om den normale kommunale procedure ved indlæggelse af borgere herunder afbestilling af kommunale ydelser etc.
Andre opgaver – herunder kommunikation med andre parter og foranstaltninger, der kan forebygge uhensigtsmæssige akutte indlæggelser:
▪ Overveje alternative kommunale muligheder for indlæggelse. Dette sker i samarbejde med praktiserende læge.
▪ Fremsende indlæggelsesrapport og/eller samarbejdsbog elektronisk eller pr. FAX. (MedCom rapport nr. 14) Heri indgår kontaktoplysninger til kommunen.
▪ Der arbejdes aktivt på, at kommunikation med hospitalet kan foregå elektronisk via MedCom korrespondancemeddelelse.
▪ Sørge for information om indlæggelsestidspunkt med henblik på afbestilling af kommunale serviceydelser.
▪ Afbestilling af kommunale serviceydelser, hvis dette ikke sker automatisk i forbindelse med modtagelse af indlæggelsesadvis fra hospitalet.
1.2.3 Hospitalets opgaver
1.2.3.1 Ved planlagte indlæggelser
Kommunikation med og information til borger:
▪ Tildele patienten en fast kontaktperson.
▪ Indhente patientens samtykke til indhentning af oplysninger fra egen læge og evt. kommunal hjemmepleje
▪ Via ”klar besked breve”, der er en standardindkaldelse fra hospitalerne, informeres patienten bl.a. om hvilke forberedelsestiltag vedkommende evt. kan gøre inden operation/ behandling. I brevene informeres desuden om ventetidsgarantier og andre praktiske informationer.
▪ Såfremt en patient har behov for kontakt til dennes hjemkommune under indlæggelse hjælper patientens sundhedsfaglige kontaktperson med videreformidling af kontakttelefonnummer til kommunen, der siden henviser til den relevante afdeling, borgeren har behov for at tale med. Herved sikres, at kommunen er tilgængelig for dialog og spørgsmål fra patienten. [bilag 1.1]
Andre opgaver – herunder kommunikation med andre parter samt foranstaltninger der kan forebygge uhensigtsmæssige akutte indlæggelser:
▪ Sikring af en hurtig og kompetent visitation af henviste patienter, så de fastsatte ventetider overholdes, jf. behandlingsgarantierne.
▪ Ved indlæggelsen foreligger der en tværfaglig udrednings- og behandlingsplan for patienten og evt. supplerende undersøgelsesresultater foreligger med kortest mulig ventetid.
▪ Fremsender indlæggelsesadvis elektronisk (MedCom rapport nr. 12) eller kontakter kommunen på anden vis.
▪ Varsler kommunen i god tid (jf. varslingsfrister), hvis patienten skønnes at få et funktionstab, som efterfølgende kræver en kommunal indsats.
▪ Ved behov for yderligere information fra praktiserende læge og/eller hjemmepleje kontaktes disse. Tidsfrist for tilbagemelding: inden 24 timer.
1.2.3.2 Ved akutte indlæggelser.
Kommunikation med og information til borger:
▪ Tildeler patienten en fast kontaktperson.
▪ Indhente patientens samtykke til indhentning/videregivelse af oplysninger til egen læge og evt. kommune
▪ Såfremt en patient har behov for kontakt til dennes hjemkommune under indlæggelse hjælper patientens sundhedsfaglige kontaktperson med videreformidling af kontakttelefonnummer til kommunen, der siden henviser til den relevante afdeling, borgeren har behov for at tale med. Herved sikres, at kommunen er tilgængelig for dialog og spørgsmål fra patienten. [bilag 1.1]
Andre opgaver – herunder kommunikation med andre parter samt foranstaltninger
der kan forebygge uhensigtsmæssige akutte indlæggelser:
▪ Hospitalerne i Region Midtjylland er i stand til at kommunikere via MedCom korrespondancemeddelelse. Parterne venter, at denne meddelelsestype er teknisk implementeret i 2008 i begge sektorer.
▪ Hurtig udredning af patienten, evt. via medicinsk visitationsafsnit (MVA)
▪ Underrette pårørende og egen læge og kommune hurtigst muligt efter indlæggelsen
▪ Ved indlæggelse afsender hospitalet indlæggelsesadvis til kommunen. Herved afbestilles kommunale serviceydelser automatisk
1.3 Elektronisk kommunikation med samarbejdsparter
Parterne er enige om at anvende elektroniske standarder fra MedCom til kommunikation i det omfang det er muligt, hensigtsmæssigt og teknisk implementerbart.
1.3.1 Hvad er MedCom?
MedCom er en projektorganisation, som finansieres af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Danske Regioner, KL, Vælfærdsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Danmarks Apotekerforening. Organisationen beskæftiger sig med udarbejdelse af standarder for elektronisk kommunikation mellem parterne på sundhedsområdet. Læs mere på xxx.xxxxxx.xx
MedCom har udarbejdet en række elektroniske standarder, der kan dække en stor del af kommunikationsbehovet i trekanten kommuner-hospitaler-praktiserende læger herunder:
▪ Indlæggelses- og udskrivningsadvis (hospital 🡪 kommune)
▪ Indlæggelses- og udskrivningssvar (kommune 🡪 hospital)
▪ Indlæggelsesrapport (kommune🡪 hospital)
▪ Udskrivningsrapport (hospital 🡪 kommune)
▪ Varsling af færdigbehandling (hospital 🡪 kommune)
▪ Genoptræningsplan (Hospital 🡪 kommune og praksis)
▪ Korrespondancemeddelelse (hospital 🡪 kommune🡪 praksis)
1.3.2 Basal kommunikation mellem parterne:
Flere steder fungerer den basale kommunikation mellem hospital og kommune elektronisk via MedComs indlæggelses- og udskrivningsadviser. Oplysningerne i meddelelserne danner grundlag for yderligere dialog mellem hospital og kommune om patientens tilstand. Denne form for kommunikation tilbydes til alle kommuner, der teknisk kan modtage den. For mere information kontakt Sundhedsinformatik i Kvalitet og Sundhedsdata, Region Midtjylland.
Kommunikation mellem hospital og kommune skal endvidere forgå via elektroniske
korrespondancemeddelelser, der er fritekstmeddelelser, som både kommune og hospital kan modtage og sende. Den elektroniske udveksling af genoptræningsplaner vil i første fase benytte sig af dette format.
De ovenstående meddelelsestyper tilstræbes implementeret i 2008.
1.3.3 Genoptræningsplaner
Region Midtjylland forpligter sig til, at hospitalerne i Regionen kan udarbejde og afsende genoptræningsplaner elektronisk via MedCom standarden senest i oktober 2008. Kommunerne forpligter sig på samme måde til at kunne modtage planen elektronisk i deres elektroniske omsorgsjournal (EOJ). Afvigelser fra ovennævnte tidsplan aftales bilateralt.
1.3.4 Generelt
Et forpligtende samarbejde mellem region, hospitaler og kommuner er sat i værk i ”Arbejdsgruppen for elektronisk kommunikation på sundhedsområdet i Region Midtjylland” [bilag 1.2]
1.3.5 Praktiserende læger
For praktiserende læger henvises til overenskomstens §39a vedrørende anvendelse af IT i almen praksis og §56a vedrørende IT-kommunikation med kommunen
1.4 Samarbejde om indlæggelse af patienter, der har ”Åben indlæggelse”
Alle klynger i regionen følger udviklingen af ”åbne indlæggelser”. På klyngemøderne præsenterer hospitalerne oversigter over anvendelsen af ”åbne indlæggelser”.
Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Region Midtjylland, hospitalerne og kommunerne, der har til opgave at analysere de eventuelle problemstillinger, der er forbundet med anvendelsen af ”åbne indlæggelser”.
I forbindelse med åbne indlæggelser træder de samme indlæggelsesprocedurer i kraft som for akutte indlæggelser, hvor hjemmeplejen medvirker ved indlæggelsen.
Krav 2
Hvordan parterne forebygger uhensigtsmæssige akutte indlæggelser.
2.1 E-dok
Kommuner og Region vil i starten af 2009, når regionens e-Dok system er implementeret begynde at lægge lister over konkrete tilbud, der forebygger uhensigtsmæssige indlæggelser ind i systemet. Indtil da vil en samlet liste over de kommunale tilbud være tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside og som bilag i nærværende aftale.
FORSLAG TIL NY TEKST:
Når regionens e-dok system er implementeret på hospitalerne primo 2009 vil hospitalerne begynde at lægge lister over konkrete tilbud i kommuner og hospitaler, der forebygger uhensigtsmæssige indlæggelser ind i systemet. Indtil da vil en samlet liste over de kommunale tilbud være tilgængelig på Region Midtjyllands hjemmeside og som bilag i nærværende aftale.
2.2 Kommunale tiltag, der kan forebygge uhensigtsmæssige akutte indlæggelser:
Kommunerne i Region Midtjylland har en lang række tiltag, der sigter mod at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser.
[Bilag 1.3]
2.3 Tiltag på hospitalerne, der kan forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser
Der er en række lokale tværsektorielle initiativer i regi af de enkelte hospitaler, der sigter mod forebyggelse af uhensigtsmæssige akutte indlæggelser. Region Midtjylland er ved at lave en kortlægning af samtlige udgående funktioner på hospitalerne.
Denne kortlægning vil blandt andet indeholde tilbud, der kan forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser.
2.4 Kendskab til tilbud og initiativer i regi af sundhedsaftalen Kendskabet til aftalen sikres gennem udarbejdelse af en fælles pixi-udgave af sundhedsaftalen til personale i kommuner, på hospitaler og praksis, hvor sundhedsaftalens konkrete arbejdsrettede krav indgår (varslingsfrister,
arbejdsprocedurer etc.). Pixi-udgaven fremmer implementeringen af retningslinjerne under krav 1, hvorved uhensigtsmæssige akutte indlæggelser kan reduceres.
Håndbogen revideres i takt med, at sundhedsaftalerne ændres.
Der er nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra kommune, hospitaler og region, der varetager udarbejdelsen af pixiudgaven [Bilag 1.4].
Krav 3
Hvordan parterne følger op på aftalen
3.1 Opfølgning og implementering af aftalen fra regionalt niveau:
Der er udarbejdet en pixi-udgave af sundhedsaftalen til personale i kommuner, på hospitaler og praksis, hvor sundhedsaftalens konkrete arbejdsrettede krav indgår (varslingsfrister, arbejdsprocedurer etc.). Pixi-udgaven revideres i takt med, at sundhedsaftalerne ændres.
Intentionen er, at aftalen med pixi-udgaven af sundhedsaftalen implementeres bredt, og at uhensigtsmæssigheder i lokale arbejdsgange eller uhensigtsmæssigheder i aftaletekstens procedurekrav nemmere kan revideres. I den løbende revision af håndbogen vil eventuelle problematikker af redaktionel art eller i forhold til lokale arbejdsgange blive taget op.
Der er nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra kommune, hospitaler og region, der varetager udarbejdelsen af pixiudgaven [Bilag 1.4].
3.2 Opfølgning fra lokalt niveau (klynger)
Omkring hvert hospital i regionen er der dannet klynger hvor de nærliggende kommuner, hospitalet og praksis mødes. Der er nedsat en styregruppe for sundhedsaftalen for hver klynge. Hospitalerne, praksis og kommunerne aftaler på klyngeniveau hvorledes, implementeringen af aftalens konkrete procedurer skal foregå. Det kunne for eksempel være gennem vidensdeling/kompetencudvikling mellem sektorerne.
På de halvårlige klyngemøder vil der som fast dagsordenspunkt være fremlæggelse og drøftelse af centrale nøgletal for hospitalernes indsats. Nøgletallene er udvalgt af en undergruppe til temagruppen for økonomi (se nedenfor). På længere sigt skal planen udvides med tal for kommunerne samt data fra den danske kvalitetsmodel (akkreditering). [Bilag:1.5]
Herunder følger en skematisk oversigt over klyngestrukturen:
Sundhedskoordinationsudvalget
Sundhedsstyregruppen
Århus Uni. hospital, Skejby
Århus Uni. hospital, Århus Sygehus Almen praksis
Reg. hosspitalet Horsens, Reg. Hospitalet Brædstrup Reg. Hospitalet Odder
Almen praksis
Reg. hospitalet Randers
Reg. Hospitalet Grenaa Almen praksis
Reg. Hospitalet Silkeborg
Almen praksis
Reg. Hospitalet Viborg
Almen praksis
Reg. Hospitalet Holstebro Reg. Hospitalet Herning Reg. Hospitalet Lemvig Reg. Hospitalet Ringkøbing Reg. Hospitalet Tarm
Almen praksis
Kontaktudvalget
Århus Kommune
Samsø Kommune
Odder Kommune Hedensted Kommune Horsnes Kommune
Ikast-Brande Kommune
Norddjurs Kommune Syddjurs Kommune Randers Kommune
Favrskov Kommune
Favrskov Kommune
Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune
Skive Kommune
Viborg Kommune
Herning Kommune Holstebro Kommune Lemvig Kommune Struer Kommune
Ikast-Brande Kommune Ringkøbing-Skjern
Kommune
3.2.1 Den enkelte klynges underliggende struktur:
Beskrives i de enkelte aftaler
3.3 Evaluering af aftalens enkeltdele
Hvert år sættes særligt fokus på et eller flere fælles regionale/kommunale evalueringsområder, hvor alle involverede (hospitaler/kommuner og evt. repræsentanter fra praksis) leverer data til en samlet evaluering. Indsatsområderne udpeges af den fælles kommunale/regionale Sundhedsstyregruppe og godkendes af Sundhedskoordinationsudvalget. Relevante aktører kan inddrages i arbejdet, hvis det skønnes at være nødvendigt.
De enkelte klynger forestår egne evalueringer på lokalt iværksatte projekter og samarbejdsrelationer.
3.4 Samarbejdsstruktur på økonomiområdet
Der er med strukturreformen lagt op til en omfattende afregning mellem kommunerne og regionen. Det er vigtigt at have fokus på det tættere samarbejde mellem kommunerne og regionerne, som også er en forudsætning i strukturreformen. Der er enighed om, at dette samarbejde skal være baseret på åbenhed med gensidig udveksling af forbrugsprognoser og budgetforudsætninger, samt gensidig orientering om nye tiltag.
Kommunerne henholdsvis Regionen er ansvarlig for egne budgetter og dermed for egne forventninger og forudsætninger. Der er derfor ikke nødvendigvis overensstemmelse mellem Regionens indtægtsforventninger og kommunernes udgiftsforventninger til den kommunale medfinansiering; der udveksles budgetforudsætninger.
Til at varetage samarbejdet på økonomiområdet mellem kommune og region, er der nedsat en økonomigruppe med deltagelse af kommunale repræsentanter fra hver af de seks klynger, udpeget af KKR, repræsentanter fra hospitalerne samt repræsentanter fra Region Midtjylland. Under denne gruppe er der en arbejdsgruppe, som har deltagelse af repræsentanter fra alle 19 kommuner samt repræsentanter fra Region Midtjylland.
3.4.1 Temagruppen for økonomi
Temagruppen for økonomi skal have fokus på den økonomiske del af sundhedsaftalerne specielt med hensyn til opfølgning på økonomien og udviklingsperspektiver på økonomiområdet. Det betyder, at økonomigruppen kan vurdere de økonomiske aspekter af tiltag på de områder, der er dækket af sundhedsaftalerne.
Opgaven for temagruppen bliver at gennemgå nuværende aftaler, herunder bekendtgørelse og vejledning vedr. kommunal medfinansiering på sundhedsområdet. Derudover kan temagruppen for økonomi også ”sagsbehandle” emner til Sundhedsstyregruppen, ligesom Sundhedsstyregruppen har mulighed for at placere drøftelser i temagruppen.
Temagruppen for økonomi skal herudover beskrive følgende:
▪ De økonomiske dele af sundhedsaftalerne
▪ Hvordan kommunikation og information mellem kommuner og region skal foregå (Eks. nøgletal, Den Danske Kvalitetsmodel)
▪ Aspekter i forhold til afregningen af den kommunale medfinansiering
▪ Konsekvenser af økonomiaftaler og budgetlægning.
▪ Hvordan parterne sikres dialog omkring økonomien i forbindelse med den kommunale medfinansiering, udviklingstiltag og samarbejdsprojekter på sundhedsområdet
Af mere konkrete områder kan nævnes: Konsekvenser af ændringer i takstsystem, orientering om ændringer i region og kommuner, konsekvenser af økonomiaftale og budget, kronikerområdet og genoptræningsområdet.
Der er delt formandskab mellem kommuner og region.
Temagruppen for økonomi er sammensat af en kommunal ledelsesrepræsentant fra hver af de seks klynger, 2 ledelsesrepræsentanter fra hospitalerne samt tre repræsentanter fra Region Midtjylland
Sekretariatsbetjeningen varetages af afdelingen for sundhedsøkonomi i Region Midtjylland.
Der aftales som udgangspunkt 4 årlige møder.
3.4.2 Arbejdsgruppen for økonomi
Der er nedsat en ”Arbejdsgruppe for økonomi”, hvori alle kommuner deltager sammen med Region Midtjylland. Arbejdsgruppen for økonomi har dels fokus på kommunernes proces i forbindelse med budgetlægningsarbejdet for den del af sundhedsområdet, der har snitflader til regionerne, dels vil arbejdsgruppen i højere grad kunne foretage deltaljerede diskussioner på økonomiområdet op. Da ”Arbejdsgruppen for økonomi” har repræsentation fra alle kommuner (fuldmægtig-
/konsulentniveau) er det også et forum for udbredelse af en fælles forståelse for samspillet mellem den kommunale og regionale økonomi på sundhedsområdet.
Sekretariatsbetjeningen varetages af afdelingen for sundhedsøkonomi i Region Midtjylland. Der afholdes som udgangspunkt 4 møder i 2008 i Arbejdsgruppen for økonomi. Møderne er lagt så der bl.a. er mulighed for at diskutere de foreløbige og endelige budgetforslag, samt den endelige aftale mellem kommunerne, regionerne og regeringen. Møderne er lagt i relation til møderne i Økonomigruppen.
3.4.3 Styrkelse af dialog, åbenhed og samarbejde mellem kommuner og Region
Registrering og statistik
Regionen er forpligtet til at færdigregistrere patienter på hospitalerne så hurtigt det er muligt og senest sådan, at færdigregistreringerne for regnskabsåret kan være med i den endelige afregning, som foretages i marts i det efterfølgende år, jævnfør cirkulæret.
Region Midtjylland vil i udarbejde kvartalsvise prognoser, som udsendes til kommunerne. I sidste kvartal af 2008 vil disse være månedlige.
Disse udsendes til kommunerne hurtigst muligt efter at der forligger datasæt efter et endt kvartal/måned. Det aftales i arbejdsgruppen hvilke data der skal medtages i prognoserne.
Regionen vil, ved henvendelse til de centrale myndigheder, arbejde for, at der bliver mulighed for individbaserede oplysninger/statistikker, som det ønskes af kommunerne.
Der arbejdes på at udvikle statistikmateriale på området.
3.4.4 Gensidig orientering om nye tiltag
Kommunerne og Region Midtjylland forpligter sig til gensidigt at orientere om kommende tiltag, hvor der vil være afledte konsekvenser i forbindelse med den kommunale medfinansiering.
Orientering om væsentlige nye tiltag for 2009 skal så vidt muligt senest ske på mødet i juni 2008 af hensyn til den gensidige budgetlægning. Orientering om kommende tiltag afgives på møder i Økonomigruppen, men også på møderne mellem regionen og de enkelte kommuner. Det er meget vigtigt at der udover selve orienteringen sker en gensidig opfølgning på ændringerne.
Følgende eksempler kan nævnes: Udviklingen på psykiatriområdet og praksisområdet, regionens takstfinansieringsmodel, nye og ændrede behandlinger på
Fokusområde | Tidsramme | Beskrivelse | Opfølgning | Ansvarlig |
Kronikerområdet | Aftaleperioden | Der er i Region Midtjylland fokus på kronikergrupperne, KOL, Hjerte og diabetes. Der er i regionen nedsat arbejdsgrupper som undersøger området. | I Økonomigrupperne vil der blive fulgt op på det som kommer fra kroniker- arbejdsgrupperne, hvis det kan have betydning for økonomien. | Region Midtjylland |
Genoptræning | Aftaleperioden | Området følges løbende gennem 2008. DSI er med fælles finansiering mellem kommuner og region, i gang med at foretage en monitorering af området. | Regionen vil i løbet af året udsende opgørelser for genoptræningsområdet til kommunerne. | Region Midtjylland og kommunerne |
Genindlæggelser | 2008 | Region Midtjylland vil, til møderne i juni 2008, komme med en opgørelse på af antallet af genindlæggelse på udvalgte områder. | På baggrund af opgørelsen, vil økonomigruppen tage stilling til, om der er behov for flere analyser på området. | Region Midtjylland |
Sammedagsindlæggelser | 2008 | Region Midtjylland vil, til møderne i juni 2008, komme med en opgørelse over antallet af sammedagsindlæggelser på udvalgte områder. | På baggrund af opgørelsen, vil økonomigruppen tage stilling til, om der er behov for flere analyser på området. | Region Midtjylland |
Overførsler mellem hospitalerne | 2008 – 2009 | Region Midtjylland vil, til møderne i juni 2008, komme med en opgørelse over omfanget af overførsler mellem hospitalerne. | På baggrund af opgørelsen, vil økonomigruppen tage stilling til, om der er behov for flere analyser på området. | Region Midtjylland |
Færdigregistrering af patienter | Aftaleperioden | Det er et mål, at hospitalerne er færdige med at registrerer patienterne i slutningen af januar/start februar. | Region Midtjylland udsender fejllister ultimo året. | Region Midtjylland |
hospitalerne, ændret hospitalsstruktur og etablering/ændring af kommunale sundhedstilbud.
3.4.5 Fælles fokusområder
Afregning mellem kommunerne og region, se [Bilag 1.6]
Aftale om udskrivningsforløb – herunder svage ældre
2. Aftale om Udskrivningsforløb herunder svage ældre
Nærværende del af sundhedsaftalen er udvidet til også at omfatte den generelle udskrivning af patienter. Det vil sige både børn og unge, voksne og ældre, der har været indlagt på et somatisk hospital i regionen.
Fælles målsætninger for det gode udskrivningsforløb
▪ Region Midtjylland og kommunerne er enige om, at udvide aftalen, så den kommer til at dække alle udskrivninger, og ikke blot de svage ældre patienter.
▪ Patient og evt. pårørende er fra starten medinddraget i planlægningen af udskrivelse og i beslutninger i forbindelse hermed. (Sundhedsloven §16)
▪ Patient og pårørende har fået den information, som de ifølge sundhedslovens §16 har ret til, og er nødvendig som beslutningsgrundlag i forbindelse med ovenstående.
▪ At der i både kommunalt og regionalt regi findes forskellige behandlings- og rehabiliteringstilbud samt støtte- og omsorgstilbud, så patienter indlagt på hospital kan udskrives til fortsat behandling, rehabilitering og omsorgspleje i kommunalt og/eller regionalt regi lige så snart de er færdigbehandlet på hospitalet.
▪ At kommunalt og regionalt sundhedspersonale allerede ved indlæggelsen målbevidst kommunikerer og koordinerer med hinanden om udskrivelsen, så patient og eventuelt pårørende oplever kontinuitet i forløbet.
Der vil være forskellige behov for samarbejde mellem hospital, kommune og praktiserende læge, alt efter hvilke behov den enkelte patient har, herunder den svage, ældre patient. Det betyder, at der er nødvendigt at operere med forskellige typer af udskrivningsforløb og –former.
Ved udskrivningsforløb og -former drejer det sig om:
▪ Udskrivningsforløb for patienter med uændret funktionsevne – dvs. patienter med samme funktionsevne som ved indlæggelsen. Dette vil ske telefonisk, via FAX eller elektronisk advis.
▪ Udskrivningsforløb for patienter med nedsat funktionsevne – dvs. patienter, der som følge af den sygdom, de er blevet indlagt for, har fået nedsat deres funktionsevne i forhold til deres funktionsevne forud for indlæggelsen. Dette kan både foregå via telefonisk dialog eller udskrivningskonference. Dette aftales i det
konkrete tilfælde.
Krav 1
Hvordan parterne sikrer rettidig afklaring af den enkelte patients behov efter udskrivning fra sygehus, herunder koordinering af udskrivningstidspunkt og
udskrivningsbetingede ydelser.
1.1 Ansvars- og opgavefordeling i forbindelse med et udskrivningsforløb
I det følgende beskrives ansvars- og opgavefordelingen ved et udskrivningsforløb fordelt på udskrivningstype. Først beskrives generelle retningslinjer, der gælder for begge typer af udskrivningsforløb. Det er hospitalet, der har initiativpligten ved udskrivning.
1.1.1 Generelle retningslinjer ved alle typer udskrivningsforløb
Udskrivende afdeling:
▪ Inddrager patient og evt. pårørende i udskrivningsforløbet med deres viden og kompetencer, behov og forventninger.
▪ Sikrer tværfaglig og tværsektoriel planlægning af udskrivelse så tidligt som muligt under indlæggelsen.
▪ Inddrager sundhedspersonale i kommunerne så tidligt som muligt i planlægningen af udskrivelsen. Gennem hele indlæggelsen kan kommune og hospital kommunikere fra hospitalets Elektroniske patientjournal (EPJ) til kommunens Elektroniske omsorgsjorunal (EOJ) via MedCom korrespondancemeddelelse.
▪ Sender udskrivningsadvis elektronisk, pr. brev eller via FAX.
▪ Indhenter samtykke fra patienten til videregivelse af helbredsoplysninger mv. i forbindelse med udskrivning, hvis den kommunale hjemmesygepleje og/eller terapeut skal inddrages i behandlingen og/eller rehabiliteringen.
▪ Oplyser patient og evt. pårørende om, hvordan og hvornår kontaktpersonen på hospitalet kan kontaktes. [bilag 2.1]
▪ Sikrer, at praktiserende læge modtager relevante og fyldestgørende oplysninger om patienten ved udskrivelsen (epikrise), jf. tidsgrænser i kvalitetsmål.
1.1.2 Retningslinjer for udskrivningsforløb for patienter med uændret funktionsevne.
Udskrivende afdeling:
▪ Sikrer, at patient og evt. pårørende er velinformerede om diagnose, indsats for behandling og rehabilitering, risiko for komplikationer og bivirkninger ved behandling versus ikke behandling, forebyggelsesmuligheder og muligheder for egen indsats.
▪ Udarbejder i samarbejde med patienten og evt. pårørende og visitator/hjemmesygeplejen en plan for behandling og rehabilitering for efterforløbet. Udskrivningstidspunkt aftales.
▪ Sikrer at praktiserende læge og visitator / hjemmesygeplejen modtager relevante og fyldestgørende oplysninger om indsatsen for patientens behandling og rehabilitering ved udskrivelsen, hvis de skal inddrages i denne.
1.1.3 Retningslinjer for udskrivningsforløb for patienter med nedsat funktionsevne
Udskrivende afdeling:
▪ Sikrer, at patient og pårørende er velinformerede om diagnose, behandlings- og rehabiliteringsindsats, risiko for komplikationer og bivirkninger ved behandling versus ikke behandling, støtte-, omsorgs- og forebyggelsesmuligheder samt muligheder for egen indsats (Shl. §16).
▪ Sikrer, at praktiserende læge og visitator/hjemmeplejen inddrages så tidligt som muligt i planlægningen af udskrivelsen ved enten telefonisk dialog/konference eller udskrivningskonference, afhængig af kompleksiteten.
▪ Udarbejder i samarbejde med patienten og evt. pårørende, praktiserende læge og hjemmepleje en plan for behandling og rehabilitering for efterforløbet. Udskrivningstidspunkt aftales. For nogle behandlingsafsnit udarbejdes en rehabiliteringsplan. Dette sker f.eks. på Hammel Neurocenter, hvor rehabiliteringsplanen indeholder en samlet og tværfaglig beskrivelse af patientens status og behov for videre rehabilitering på udskrivelsestidspunktet.
▪ Fremsender relevante og fyldestgørende oplysninger om patienten til praktiserende læge og hjemmepleje ved udskrivelsen enten elektronisk eller sendt pr. fax
▪ Inddrager visitator i ansøgning til kommunale tilbud med behov for funktionsvurdering, med henblik på midlertidigt eller varigt ophold på plejebolig, korttidsplads eller lignende.
1.2 Varslingsfrister i forbindelse med behov for personlig pleje, praktisk hjælp og sygepleje efter udskrivning:
Varsling foregår så vidt muligt elektronisk via MedCom rapport fra hospitalets Elektronisk Patientjournal. Hvor dette ikke er muligt, kan anvendes enten telefonisk besked, sikker e-mail eller FAX.
Hver klynge har udarbejdet oversigtsskemaer, der indeholder beskrivelse af varslingsfristerne. [bilag 2.2]
1.2.1 Ved udskrivning af patient med uændret funktionsevne:
▪ enkle sygeplejehandlinger, fx sårskift, poseskift, øjendrypning, når det drejer sig om plejehjælpemidler og sygeplejeartikler. Varsling senest mellem kl. 12.00 –
13.00 samme dag, som sygeplejeydelsen skal udføres.
1.2.2 Ved udskrivning af patient med nedsat funktionsevne
▪ Pleje/omsorg udført af hjemmehjælpere og/eller omfattende sygeplejehandlinger, hvor der er brug for plejehjælpemidler og sygeplejeartikler. Varsling senest 3 hverdage før udskrivning.
1.2.3 Ved udskrivning af patient med nedsat funktionsevne og behov for særlige hjælpemidler, der kræver forberedelsestid.
▪ Varsling senest 5 hverdage før udskrivning.
1.2.4 Ved udskrivning af patienter med nedsat funktionsevne og behov for omfattende boligændringer.
▪ Xxxxxxxx senest 14 dage før udskrivning.
OBS: Ved pludselige ændringer i patientens/familiens situation gives altid besked til kontaktpersonen på hospitalsafdelingen eller døgnhjemmeplejen. Xxxxxxxx hører også dødsfald.
Generelt bør varslingen i forbindelse med udskrivning ske i tæt dialog mellem hospitalsafdeling og kommune.
1.3 Elektronisk kommunikation med samarbejdsparter
Parterne er enige om at anvende elektroniske standarder fra MedCom til kommunikation i det omfang det er muligt, hensigtsmæssigt og teknisk implementerbart.
1.3.1 Hvad er MedCom?
MedCom har udarbejdet en række elektroniske standarder, der kan dække en stor del af kommunikationsbehovet i trekanten kommuner-hospitaler-praktiserende læger herunder:
▪ Indlæggelses- og udskrivningsadvis (hospital 🡪 kommune)
▪ Indlæggelses- og udskrivningssvar (kommune 🡪 hospital)
▪ Indlæggelsesrapport (kommune🡪 hospital)
▪ Udskrivningsrapport (hospital 🡪 kommune)
▪ Varsling af færdigbehandling (hospital 🡪 kommune)
▪ Genoptræningsplan (Hospital 🡪 kommune og praksis)
▪ Korrespondancemeddelelse (hospital 🡪 kommune🡪 praktiserende læge)
1.3.2 Basal kommunikation mellem parterne:
Flere steder fungerer den basale kommunikation mellem hospital og kommune elektronisk via MedComs indlæggelses- og udskrivningsadviser. Oplysningerne i meddelelserne danner grundlag for yderligere dialog mellem hospital og kommune om patientens tilstand. Denne form for kommunikation tilbydes til alle kommuner, der teknisk kan modtage den. For mere information kontakt sundhedsinformatik i Region Midtjylland.
Kommunikation mellem hospital og kommune skal endvidere forgå via elektroniske korrespondancemeddelelser, der er fritekstmeddelelser, som både kommune og hospital kan modtage og sende. Den elektroniske udveksling af genoptræningsplaner vil i første fase benytte sig af dette format.
De ovenstående meddelelsestyper tilstræbes implementeret i 2008.
1.3.3 Genoptræningsplaner
Region Midtjylland forpligter sig til, at hospitalerne i Regionen kan udarbejde og afsende genoptræningsplaner elektronisk via MedCom standarden senest i oktober 2008. Kommunerne forpligter sig på samme måde til at kunne modtage planen elektronisk i deres elektroniske omsorgsjournal (EOJ). Afvigelser fra ovennævnte tidsplan aftales bilateralt.
1.3.4 Generelt
Et forpligtende samarbejde mellem region, hospitaler og kommuner er sat i værk i ”Arbejdsgruppen for elektronisk kommunikation på sundhedsområdet i Region Midtjylland” [bilag 1.2]
1.3.5 Praktiserende læger
For praktiserende læger henvises til overenskomstens §39a vedrørende anvendelse af IT i almen praksis og §56a vedrørende IT-kommunikation med kommunen
1.4 Retningslinjer for særlige ydelser ved udskrivning
1.4.1 Medicin og udskrivning
Generelt: Patienter, der udskrives med ændret medicin, udskrives med recept og den mængde medicin, der rækker til, at medicinen kan fås på apoteket (f.eks. aftale med apotek om udbringning eller patient selv eller pårørende kan hente på apotek).
Hospitalsafdelingen skal huske at give hjemmesygeplejen besked, hvis denne skal medvirke ved medicinadministration.
Hvis der under indlæggelsen sker ændring i medicinen til patienter, der er tilmeldt dosisdispensering, skal dosisdispenseringen afmeldes, da patientens medicinforløb går fra et stabilt til et ustabilt forløb. Patienten overgår dermed til de generelle retningslinjer om medicin i forbindelse med udskrivning.
1.4.2 Lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivningen
Se aftale om genoptræning
1.4.3 Hjælpemidler og udskrivning
Se aftale om hjælpemidler
Krav 2
Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge, kommunen og andre relevante aktører i forbindelse med udskrivning, og at parterne er tilgængelige for videre dialog og spørgsmål fra patienten.
2.1 Parternes tilgængelighed
2.1.1 Kommunens tilgængelighed for indlagte patienter
Såfremt en patient har behov for kontakt til dennes hjemkommune under indlæggelse hjælper patientens sundhedsfaglige kontaktperson med videreformidling af kontakttelefonnummer til kommunen. Her vil man henvise til den relevante afdeling, borgeren har behov for at tale med. Herved sikres, at kommunen er tilgængelig for dialog og spørgsmål fra patienten.
2.1.2 Samarbejdsparternes indbyrdes tilgængelighed
Kontakten mellem samarbejdsparterne sikres gennem en kontaktliste vedligeholdt af Region Midtjylland, der indeholder kontaktinformation på kommunerne i regionen.
Listen kan anvendes af såvel hospitaler som praktiserende læger og vagtlæger, når de skal have kontakt til kommunernes visitation eller vagthavende sygeplejerske. Da listen ikke skal være offentlig tilgængelig udsender Regionen listen pr. mail.
Kommunerne i Region Midtjylland arbejder på en forenkling af deres kontaktinformation (eks.: FAX, Henvisning til GIS-kort, e-mail og telefon) så tilgængeligheden øges for praktiserende læger, vagtlæger og hospital. Listen skal udvikles og integreres i regionens e-Dok system, der er i drift primo 2009. [bilag 5.4] Efterfølgende vil det være de enkelte hospitalers kvalitetsafdeling, der har ansvaret for at opdatere disse lister. Alle parter vil have adgang til systemet døgnet rundt.
Listen vil endvidere være tilgængelig i vagtlægesystemet. FORSLAG TIL NY TEKST:
… [bilag 5.4]. ”Efterfølgende vil de enkelte hospitalers kvalitetsafdelinger via e-Dok linke til en opdateret liste, vedligeholdt på regionens intranet.”
For yderligere information og formidling af relevante sundhedsfaglige oplysninger mellem parterne samt tilgængelighed for patienten henvises til punkterne under krav 1 om elektronisk kommunikation og varslingsfrister.
3.1 Daglig kapacitetstilpasning
Personale i kommuner og på hospital kommunikerer tæt sammen om den enkelte
Krav 3
Hvordan parterne ved koordination af kapacitet m.v. sikrer, at patienterne kan udskrives fra sygehuset hurtigst muligt efter, at de er færdigbehandlede.
borger med et kompliceret forløb, med funktionsnedsættelse og behov for ændret pleje i hjemmet.
Endvidere afholdes udskrivningskonferencer mellem hospital og kommune ligesom hospitalet varsler i god tid inden færdigbehandling. Se også: ”generelle retningslinjer ved udskrivning” under krav 1.
Disse tiltag sikrer koordination af kapacitet på kort sigt, så patienter kan udskrives hurtigst muligt efter færdigbehandling.
Parterne har generelt en gensidig forpligtelse til løbende at holde hinanden orienteret om væsentlige ændringer, der påvirker de andre parters daglige arbejde.
Nedenfor er oplistet en række tiltag, der skal sikre, at parterne koordinerer deres kapacitet, så planlæggere på hospitaler og i kommuner kan justere kapaciteten for periodiske variationer.
3.2 Tiltag i kommunerne, der kan sikre hurtig udskrivning
Se [bilag 2.3]
3.3 Tiltag på hospitalerne, der kan sikre hurtig udskrivning
Region Midtjylland er ved at lave en kortlægning af alle udgående funktioner på hospitalerne, denne kortlægning vil blandt andet omhandle tiltag, der sikrer hurtig udskrivning
3.4 Koordination og kommunikation mellem parterne
På de halvårlige klyngemøder, hvor Regionshospitalet indkalder kommunerne i klyngen, regionen samt repræsentanter fra de praktiserende læger er der som fast dagsordenspunkt:
▪ Orientering om og diskussion af lokale tidsbegrænsede ændringer i kapaciteten, der har indflydelse på de andre parters daglige arbejde. Det aftales hvorledes parterne kan tilpasse sig den aktuelle situation.
Lokalt er der etableret faglige arbejdsgrupper/følgegrupper, hvor fagpersonale i kommune og på hospital er i hyppigere kontakt om sundhedsaftalerne.(se lokal struktur i opfølgningsdelen)
Større permanente ændringer i den regionale eller kommunale struktur tages op i Sundhedsstyregruppen, der udarbejder overordnede planer for ændringerne.
Klyngerne varetager den lokale implementering og udarbejdelse af plan herfor.
3.5 Særlige samarbejdsaftaler om udvalgte patientgrupper
Der findes lokale samarbejdsaftaler fra de tidligere amter om udvalgte patientgrupper (døende, demente etc.). Disse aftaler fastholdes, indtil aftaler på regionalt niveau er udarbejdet.
3.6 Samarbejde om støtte til patienter i hjemme-posedialyse
Region Midtjylland vil støtte op om hjælp til borgere, der ønsker og har mulighed for at være i hjemme posedialyse.
Nogle patienter klarer selv opgaven. Andre patienter har behov for hjælp til til- og frakobling af dialyseapparatet m.m. I de situationer træder personale fra kommunens hjemmepleje til. Region Midtjylland betaler kommunen for disse ydelser. Der afregnes en gang årligt.
Hver kommune får på årsbasis udbetalt et nærmere aftalt beløb pr. borger i posedialyse. Der modregnes betaling for de eventuelle dage, borgeren ikke modtager hjælp til posedialyse fra kommunen – herunder indlæggelse på hospitalet. Taksten reguleres løbende med prisudvikling og efter nærmere aftale mellem parterne.
Den gældende takst for 2007 er 120.000 kroner
Se krav 3 under ”indlæggelse”
Krav 4
Hvordan parterne følger op på aftalen.
Aftale om Træningsområdet
Krav 1
Den arbejdsdeling, som er aftalt mellem regionen og kommunerne i forhold til levering af genoptræning til borgere efter udskrivning fra sygehus samt beskrivelse af arbejdsdeling aftalt med tredje part.
1.1 Fælles målsætninger for genoptræningsområdet
Regionen og kommunerne i regionen er enige om, at det er vigtigt at følge genoptræningsområdet tæt – både lokalt i de bilaterale sundhedsaftaler, regionalt og nationalt.
Kommunerne har myndigheds- og finansieringsansvaret for den ambulante genoptræning efter udskrivning, og det er hospitalslægerne, som lægefagligt vurderer borgernes behov for genoptræning efter hospitalsbehandling ved at udarbejde en genoptræningsplan. Kommunernes styringsmuligheder er reelt begrænsede. Regionen og kommunerne er opmærksomme på denne problemstilling.
Regionen og kommunerne vil i de bilaterale sundhedsaftaler sikre, at der løbende er dialog omkring og registrering/dokumentation af:
▪ Hvor mange borgere der modtager genoptræningsplan
▪ Hvilke diagnoser har de borgere, som tilbydes genoptræning, henholdsvis som specialiseret ambulant genoptræning og almindelig ambulant genoptræning
Samtidig vil regionen og kommunerne sikre, at
▪ Regionen varsler kommunerne i tilfælde af en aktivitetsstigning/øget antal operationer
▪ Regionen varsler kommunerne, hvis der sker ændringer i behandlingsformer, som har afledte virkninger på genoptræningsområdet
▪ Kommunerne varsler regionen om hjemtrækning af genoptræningsopgaver.
Dialogen og til stadighed korrekt registrering og dokumentation af genoptræningsaktiviteten skal sikre, at der med strukturreformen ikke sker en utilsigtet serviceudvidelse.
Ifølge sundhedsloven har kommunerne myndigheds- og finansieringsansvaret for den ambulante genoptræning efter udskrivning.
Den ambulante genoptræning kan være henholdsvis specialiseret (udføres på et hospital) og almindelig (udføres i kommunalt regi) ambulant genoptræning. Det er en lægefaglig vurdering, om den ambulante genoptræning efter udskrivning er specialiseret eller almindelig. Vurderingen fremgår af genoptræningsplanen. Det er
kommunen, der har ansvaret for serviceniveauet for den almindelige ambulante genoptræning - indenfor genoptræningsplanens rammer.
1.2 Specialiseret ambulant genoptræning
Som det fremgår af bekendtgørelsens § 2, stk. 4, skal genoptræning ydes på et hospital i en af følgende situationer:
▪ Hvis patienten har behov for genoptræningsydelser, der kræver et samtidigt eller tæt tværfagligt samarbejde på speciallægeniveau med henblik på en tæt koordinering af genoptræning, udredning og behandling.
▪ Hvis patienten har behov for genoptræningsydelser, der af hensyn til patientens sikkerhed, forudsætter mulighed for bistand fra andet sundhedsfagligt personale, som kun findes i hospitalsregi, eksempelvis den første periode af et hjerterehabiliteringsforløb.
Det, der er afgørende for, om en ambulant genoptræningsopgave skal placeres på et hospital, er tilstandens kompleksitet/borgerens funktionsevne. Sygdommen eller sygdommens sværhedsgrad vil sjældent alene kunne afgrænse opgaveplaceringen.
1.3 Almindelig ambulant genoptræning
Den almindelige ambulante genoptræning kan foregå uden supervision af speciallæge eller uden brug af hospitalsudstyr.
Kommunen kan vælge at løse opgaven ved egne institutioner eller ved at købe genoptræningsydelsen ved hospitalerne, hos privat praktiserende fysioterapeuter eller andre udbydere.
X Kommune varetager den almindelige ambulante genoptræningsopgave på følgende måde (Det skal fremgå hvilke genoptræningsopgaver, der tilbydes ved kommunens egne genoptræningscentre, privatpraktiserende fysioterapeuter og/eller hospitaler):
…………..
Vedlagte [bilag 3.1] viser oversigt over kommunernes overtagelse af opgaver på genoptræningsområdet pr. 1. april 2008.
1.4 Opgavefordeling
Den konkrete arbejdsdeling mellem den enkelte kommune og regionen aftales ud fra lokale vilkår og hidtidige gældende praksis.
Kommunerne og regionen har i fællesskab udarbejdet et vejledende snitfladekatalog
for opgavefordelingen mellem specialiseret ambulant genoptræning (som varetages på hospitalerne) og almindelig ambulant genoptræning (som varetages i kommunalt regi).
Det fremgår af de bilaterale sundhedsaftaler, hvis kommunerne har konkrete planer om overtagelse af yderligere almindelige ambulante genoptræningsopgaver.
Snitfladekataloget kan findes på Region Midtjyllands hjemmeside under genoptræning [link]
Hvis der opstår uenighed mellem kommunerne og hospitalerne om opgavefordelingen afgøres problemerne bilateralt.
1.5 Hjerneskadeområdet
Det regionale hjerneskadesamråd er oprettet i begyndelsen af 2008. Det er sammensat af kommunale og regionale fagfolk med en bred erfaring og viden om indsats og tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade.
Hjerneskadesamrådet har følgende opgaver:
▪ At bidrage til koordination og sammenhæng i rehabiliteringsindsatsen for borgere med erhvervet hjerneskade i Region Midtjylland på et generelt og overordnet organisatorisk plan
▪ At komme med anbefalinger til, hvordan der kan sikres gode og sammenhængende patientforløb for borgere med hjerneskade
▪ At medvirke til at skabe rammer for, at der kan udvikles specialiserede tilbud til personer med erhvervet hjerneskade – og bidrage til at udbrede kendskabet til de eksisterende tilbud til målgruppen
▪ At sikre kompetenceudvikling for det personale, som arbejder med borgere med erhvervet hjerneskade
▪ At afholde ERFA-møder for personale i kommuner og region, som arbejder med borgere med erhvervet hjerneskade
▪ At have indsatsen i forhold til pårørende til borgere med erhvervet hjerneskade som et selvstændigt indsatsområde.
Kommunerne udpeger hver en medarbejder, som er koordinator på hjerneskadeområdet. Denne medarbejder forventes at have kompetence/adgang til at koordinere de ofte langvarige og komplekse forløb, hjerneskadede og deres familier skal igennem.
Regionalt Sundhedssamarbejde fungerer som tovholder i det kommunale netværk af koordinatorer og sørger herigennem for stadig opdatering af den faglige udvikling.
Krav 2
Hvordan parterne sikrer kommunikation mellem sygehuset, den praktiserende læge og kommunen i forbindelse med udskrivning fra sygehus af borgere med et genoptræningsbehov. Konkret skal aftalen fastlægge indholdet af en kontaktpersonordning.
2.1 Genoptræningsplan
Det fremgår af ”Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus”, at Regionsrådet skal tilbyde en individuel genoptræningsplan til borgere, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra hospital. Hospitalet udarbejder genoptræningsplanen.
Borgeren skal være med til at fastlægge indholdet af genoptræningsplanen. Genoptræningsplanen skal formuleres i et sprog, som borgeren kan forstå, dvs. at fagudtryk skal forklares. Borgeren skal senest ved udskrivning have udleveret genoptræningsplanen.
I Region Midtjylland anvender hospitalerne MedComs skabelon for en genoptræningsplan [bilag 3.2].
Kopi af operationsbeskrivelsen og anden relevant information om borgeren, eksempelvis testresultater, kan vedlægges genoptræningsplanen jf. § 41 i Sundhedsloven. Endvidere sender hospitalet efter aftale med borgeren genoptræningsplanen til bopælskommunen senest ved borgerens udskrivning.
Hospitalet sender efter aftale med borgeren genoptræningsplanen til borgerens egen læge.
Hvis borgeren har behov for specialiseret ambulant genoptræning, sendes genoptræningsplanen derudover efter aftale med borgeren til det valgte hospital, som skal udføre genoptræningen.
Hvis borgeren kun har behov for egentræning efter udskrivning fra hospital, har det regionshospital, som udskriver borgeren med behov for egentræning, også ansvaret for at yde borgeren den nødvendige instruktion om egentræning. Modtager borgeren varige ydelser fra bopælskommunen (personlig pleje og vederlagsfri fysioterapi), eller har borgeren i forbindelse med udskrivningen behov for midlertidig hjælp fra bopælskommunen, skal det udskrivende hospital udarbejde en genoptræningsplan med oplysning om egentræningsbehovet og instruktion. Genoptræningsplanen fungerer i dette tilfælde ikke som en lægelig henvisning af den enkelte borger til genoptræning i kommunalt regi, men har alene til formål at understøtte borgerens egentræning samt informere borgerens egen læge og kommunen.
Når et genoptræningsforløb indeholder både et specialiseret og et almindeligt ambulant forløb, skal det hospital, som varetager den specialiserede ambulante genoptræning, udfærdige en afsluttende status over det specialiserede forløb. Dette gøres inden/samtidigt med, at borgeren overgår til almindelig ambulant genoptræning. Den afsluttende status sendes til kommunen.
2.1.1 Genoptræningsplan efter udskrivning fra andet offentligt hospital end hjemhospitalet (lands- landsdelsbehandling eller frit valg)
Hjemhospitalet er det hospital tættest på borgeren, som kan varetage genoptræningsopgaven.
Det hospital, som har behandlet borgeren, udarbejder en genoptræningsplan.
Ved specialiseret ambulant genoptræning sender det udskrivende hospital genoptræningsplanen efter aftale med borgeren til det hospital, som skal varetage genoptræningen. Kopi af genoptræningsplan sendes efter aftale med borgeren til bopælskommunen.
Ved almindelig ambulant genoptræning sender det udskrivende hospital genoptræningsplanen efter aftale med borgeren til bopælskommunen, som varetager genoptræningen.
Hospitalet sender efter aftale med borgeren genoptræningsplanen til borgerens egen læge.
2.1.2 Genoptræningsplan efter udskrivning fra privathospital (udvidede frie sygehusvalg)
I situationer, hvor en borger bliver udskrevet fra et privathospital efter reglerne om det udvidede frie sygehusvalg, vurderer privathospitalet behovet for en genoptræningsplan og udarbejder på det grundlag eventuelt en genoptræningsplan. Tilsvarende gælder, hvor en borger bliver udskrevet fra et af de i sundhedslovens § 79 omtalte private specialsygehuse m.v.
Hvis privathospitalet udarbejder en genoptræningsplan til specialiseret ambulant genoptræning, sender privathospitalet genoptræningsplanen efter aftale med borgeren til hjemhospitalet. Kopi af genoptræningsplan sendes efter aftale med borgeren til bopælskommunen og egen læge.
Hvis privathospitalet udarbejder en genoptræningsplan til almindelig ambulant genoptræning sender privathospitalet genoptræningsplanen efter aftale med borgeren til bopælskommunen, som varetager genoptræningen, samt til egen læge.
2.1.3 Genoptræningsplan efter udskrivning fra privathospital (egenbetaling)
I situationer, hvor en borger bliver udskrevet fra et privathospital, efter at borgeren
har modtaget behandling for egen regning, kan privathospitalet henvise borgeren til bopælsregionens hospitalsvæsen med henblik på vurdering af et eventuelt behov for en genoptræningsplan og efterfølgende gratis, ambulant genoptræning.
2.1.4 Tidsfrist for første kontakt til borgeren efter udskrivning
For at sikre kontinuitet og sammenhæng i patientforløbet skal bopælskommunen (ved almindelig ambulant genoptræning) eller hospitalet (ved specialiseret ambulant genoptræning) kontakte borgeren med henblik på tilrettelæggelse af det videre genoptræningsforløb. Borgeren skal kontaktes senest 3 hverdage efter, at borgeren og kommunen/hospitalet har modtaget genoptræningsplanen. Når genoptræningsplanerne kan sendes elektronisk fra hospitalerne til kommunerne, vil borgerne og kommunerne modtage genoptræningsplanerne på stort set samme tid.
Kommunen (ved almindelig ambulant genoptræning) eller hospitalet (ved specialiseret ambulant genoptræning) har et beredskab, som varetager den videre genoptræning på et fagligt forsvarligt niveau, hvis borgerens tilstand kræver, at genoptræningsforløbet fortsætter umiddelbart efter udskrivelsen.
2.1.5 Varsling af bopælskommune og hospital
Bopælskommunen og hospitalets relevante terapiafdeling skal have mulighed for at planlægge genoptræningsforløbet for den enkelte borger efter udskrivningen.
Ved planlagte kontakter, hvor der forventes et genoptræningsforløb efter udskrivningen, informeres bopælskommunen og hospitalets terapiafdeling om følgende:
▪ Xxx.xx.
▪ Diagnose
▪ Eventuelt operationstype
▪ Dato for eventuel operation
▪ Forventet dato for udskrivning
Informationerne sendes til bopælskommunen og hospitalets terapiafdeling samtidig med, at indkaldelsesbrevet sendes til borgeren.
Ved akutte hospitalskontakter, hvor der forventes et genoptræningsforløb efter udskrivningen, informeres bopælskommunen og hospitalets terapiafdeling hurtigst muligt efter kontakten om følgende:
▪ Xxx.xx.
▪ Diagnose
▪ Eventuel operationstype
▪ Dato for eventuel operation
▪ Forventet dato for udskrivning
2.1.6 Gensidig information mellem bopælskommune og hospital
Kommune og region kan nærmere aftale behov for udveksling af slutstatus ved afslutning af borgeres genoptræningsforløb.
2.1.7 Information til de praktiserende læger
En kopi af genoptræningsplanen skal senest ved borgerens udskrivning sendes til borgerens egen læge efter aftale med borgeren.
Det aftales bilateralt, om slutstatus fremsendes til borgerens egen læge, når den foreligger.
2.2 Kontaktpersonordning
Hospitalet og kommunen skal hver udpege en kontaktperson med ansvar for koordinering af genoptræningsforløbet i forbindelse med udskrivning af patienter med et genoptræningsbehov.
Kontaktpersonordningen skal sikre, at borgeren gennem hele forløbet let kan få information om genoptræningen og ved, hvem han/hun skal kontakte for at få den ønskede information om sit genoptræningsforløb. Herudover skal ordningen sikre, at de kommunale terapeuter og herunder eventuelle private leverandører, hospitalets terapeuter og læger ved, hvem de skal kontakte, med henblik på at sikre koordination af genoptræningsforløbet efter udskrivning.
Der er tre elementer i kontaktpersonordningen:
1) Den terapeut/læge, som udarbejder genoptræningsplanen
2) Den kommunale visitation/koordinator
3) Den trænende terapeut i det ambulante forløb
1: Den terapeut/læge, som udarbejder genoptræningsplanen. Denne person er borgerens regionale kontaktperson i forhold til den almindelige og specialiserede ambulante genoptræning. Patienten informeres mundtligt herom, når genoptræningsplanen udarbejdes. Terapeutens/lægens navn, titel, afdeling, hospital, telefonnummer og evt. e-mailadresse fremgår af genoptræningsplanen.
2: Den kommunale visitation/koordinator, som modtager genoptræningsplanen. Visitationen/koordinatoren er borgerens kommunale kontaktperson i forhold til den almindelige og specialiserede ambulante genoptræning. Patienten informeres mundtligt herom, når genoptræningsplanen udarbejdes. Adresse, telefonnummer og eventuelt e-mailadresse på den kommunale visitation/koordinator fremgår af genoptræningsplanen.
3: Den trænende terapeut i kommunen, på hospitalet eller i praksissektoren. Når genoptræningsforløbet tilrettelægges, informeres borgeren om hvilken terapeut, som udfører genoptræningen. I den forbindelse udleveres navn, titel, adresse, telefonnummer og evt. e-mailadresse på den trænende terapeut skriftligt til patienten.
Al kontaktinformation skal formidles skriftligt og/eller mundtligt til borgeren.
Vedlagte [bilag 3.3] indeholder en oversigt over kontaktinformationer på de kommunale visitationer/koordinatorer.
Vedlagte [bilag 3.4] indeholder en oversigt over kontaktinformationer på hospitalernes terapiafdelinger.
Vedlagte [bilag 3.5] indeholder en oversigt over praksiskonsulenterne for de privatpraktiserende fysioterapeuter.
2.3 Elektronisk kommunikation
Kommunikation mellem hospital og kommune skal foregå via elektroniske korrespondancemeddelelser, der er fritekstmeddelelser, som både kommuner og hospitaler kan modtage og sende. Den elektroniske udveksling af genoptræningsplaner vil i første fase benytte sig af dette format.
De ovenstående meddelelsestyper skal teknisk og organisatorisk implementeres i 2008.
Hospitalerne er forpligtede til at udarbejde og afsende genoptræningsplaner elektronisk via MedCom standarden senest i oktober 2008. Det er endnu ikke afklaret, hvornår alle kommunerne kan modtage planen elektronisk i deres EOJ.
I de bilaterale aftaler præciseres det, hvornår de enkelte kommuner er klar til at modtage elektroniske genoptræningsplaner.
Parterne forpligter sig endvidere til at benytte MedCom standarder til al kommunikation i det omfang dette er muligt og implementerbart.
For praktiserende læger henvises til § 39a og § 56a i Landsoverenskomst om almen lægegerning.
Et forpligtende samarbejde mellem region, hospitaler og kommuner er sat i værk i ”Arbejdsgruppen for elektronisk kommunikation på sundhedsområdet i Region Midtjylland”.[bilag 1.2]
2.4 Løbende dialog i forhold til tvivlsspørgsmål og uenigheder i
genoptræningsforløbet
Hospitalerne og kommunerne aftaler lokalt, hvordan dialogen omkring afklaring af tvivlsspørgsmål og uenigheder løbende skal være i genoptræningsforløbet.
Krav 3
Hvordan parterne sikrer tilvejebringelse af det nødvendige grundlag for kommunens vejledning om det frie valg af genoptræningssted.
Borgere, der efter udskrivning fra et hospital har et lægefagligt begrundet behov for specialiseret genoptræning, kan vælge mellem enhver regions hospitaler. En hospitalsafdeling kan dog af kapacitetsmæssige årsager afvise at modtage fritvalgsborgere, der har bopæl i en anden region.
Borgere, der efter udskrivning fra et hospital har et lægefagligt begrundet behov for almindelig ambulant genoptræning, kan vælge mellem de genoptræningstilbud, bopælskommunen har etableret ved egne institutioner eller har indgået aftaler om med andre myndigheder eller private. Borgerne kan også vælge genoptræningstilbud på andre kommuners institutioner. En kommune kan af kapacitetsmæssige årsager afvise at modtage fritvalgsborgere, der har bopæl i en anden kommune.
Ifølge vejledning om Sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler fra 2006 skal bopælskommunen informere borgeren om det frie valg. Dette sikres ved, at hospitalet udleverer et informationsbrev om det frie valg til borgeren (specialiseret genoptræning og almindelig ambulant genoptræning). Informationsbrevet udleveres sammen med genoptræningsplanen. Hospitalet og bopælskommunen er forpligtet til at efterkomme borgerens valg af genoptræningsinstans indenfor lovgivningens rammer. Vedlagt er informationsbreve om det frie valg vedrørende henholdsvis almindelig og specialiseret ambulant genoptræning (bilag 3.6 og bilag 3.7), indkaldelsesbrev til specialiseret ambulant genoptræning (bilag 3.8), samt informationsbrev vedrørende egentræning (bilag 3.9 og 3.10).
3.1 Almindelig ambulant genoptræning
Senest 3 hverdage efter modtagelsen af genoptræningsplanen, kontakter bopælskommunen borgeren med henblik på tilrettelæggelse af genoptræningsforløbet. Bopælskommunen informerer i den forbindelse borgeren skriftligt om sine genoptræningstilbud. Informationen vedr. genoptræningsforløbet indeholder følgende oplysninger:
▪ Information om, at målet for genoptræningen fastlægges sammen med borgeren
▪ Geografisk placering af genoptræningssted
▪ Varighed af genoptræningsforløbet (overordnet standard)
▪ Hvilke(n) faggruppe(r) som forestår genoptræningen
▪ Offentlig eller privat leverandør
▪ Ventetid
Kommunerne kan vælge at offentliggøre en oversigt over kommunens generelle genoptræningstilbud, herunder oplysninger om genoptræningstilbudenes målgrupper, indhold, visitation og ventetid på kommunens hjemmeside.
Det skal fremgå i informationsbrevet, at borgeren få dage efter modtagelsen af informationsbrevet skal kontakte bopælskommunen, hvis borgeren ikke ønsker at anvende bopælskommunens genoptræningstilbud. Det skal endvidere fremgå af informationsbrevet, at hvis bopælskommunen ikke kontaktes af borgeren indenfor tidsfristen, indkalder bopælskommunen borgeren til en forundersøgelse hos en terapeut, idet det forudsættes, at borgeren har accepteret bopælskommunens genoptræningstilbud.
Ønsker borgeren information om genoptræning i en anden kommune, må borgeren selv søge informationer om genoptræningstilbudene i en anden kommune.
Ønsker borgeren at gøre brug af det frie valg og modtage genoptræning i en anden kommune end bopælskommunen, fremsender bopælskommunen kopi af genoptræningsplanen til genoptræningsstedet efter aftale med borgeren.
3.2 Specialiseret genoptræning
Når bopælshospitalet, eller det hospital, borgeren behandles på, udleverer genoptræningsplanen til borgeren, informerer hospitalet skriftligt borgeren om genoptræningstilbudet i hospitalsregi. Informationen om genoptræningsforløbet indeholder følgende oplysninger:
▪ Information om, at målet for genoptræningen fastlægges sammen med borgeren
▪ Geografisk placering af genoptræningssted
▪ Varighed af genoptræningsforløbet
▪ Hvilke(n) faggruppe(r) som forestår genoptræningen
▪ Holdtræning, individuel træning eller selvtræning
▪ Ventetid
Hospitalerne kan offentliggøre en oversigt over deres generelle genoptræningstilbud, herunder oplysninger om genoptræningstilbudenes målgrupper, indhold, visitation og ventetid på xxx.xxxxxxx.xx
Det skal fremgå af informationsbrevet, at borgeren få dage efter modtagelsen af informationsbrevet skal kontakte hjemhospitalet, hvis borgeren ikke ønsker at anvende hjemhospitalets genoptræningstilbud. Det skal endvidere fremgå af informationsbrevet, at hvis hjemhospitalet ikke kontaktes af borgeren indenfor tidsfristen, indkalder hjemhospitalet eventuelt borgeren til en forundersøgelse hos en terapeut, idet det forudsættes, at borgeren har accepteret hjemhospitalets
genoptræningstilbud.
Ønsker borgeren information om genoptræningstilbud på et andet hospital, må borgeren selv søge informationer om genoptræningstilbudene på et andet hospital, eventuelt via regionens patientvejlederkontor.
Ønsker borgeren at gøre brug af det frie sygehusvalg og modtage genoptræning på et andet hospital, fremsender hjemhospitalet kopi af genoptræningsplanen til det valgte hospital efter aftale med borgeren.
3.3 Ventetid
Som udgangspunkt defineres ventetid af kommunerne og regionen som den tid, der går, fra borgeren udskrives fra hospital til genoptræningsforløbet starter. Hvis borgeren eksempelvis af hensyn til helingsprocessen skal vente f.eks. 5 uger, førend genoptræningen må påbegyndes, er de 5 uger ikke en del af ventetiden.
Ventetid kan oplyses på kommunernes og hospitalernes hjemmesider.
Krav 4
Hvordan parterne gennem en løbende planlægning og styring af kapaciteten af genoptræningstilbud i regionen og kommunerne sikrer, at genoptræningen kan påbegyndes hurtigst muligt efter udskrivningen fra sygehuset.
4.1 Løbende sikring af kapaciteten
Hvis regionen (hospitalet) planlægger afvigelser fra det forventede, f.eks. ved øgning af specifikke operationer, der kræver almindelig ambulant genoptræning, har regionen (hospitalet) ansvar for at sikre sig, at kommunerne har mulighed for at planlægge tilvejebringelse af den nødvendige genoptræningskapacitet. Tilsvarende har kommunerne ansvar for at sikre, at hospitalerne varsles om hjemtagelsesprojekter.
Varslingsfristen er som udgangspunkt 6 måneder. Andre varslingsfrister aftales bilateralt.
Den løbende sikring af kapaciteten forudsætter som minimum, at
▪ hospitalerne registrerer den specialiserede genoptræning mht.:
▪ CPR-nr.
▪ Bopælskommune
▪ Patientgruppe
▪ Leverede ydelser
▪ kommunerne registrerer den almindelige genoptræning mht.:
▪ CPR-nr.
▪ Hospital/afdeling, der har udfærdiget genoptræningsplanen
▪ Patientgruppe
▪ Leverede ydelser
▪ Hvem der leverer ydelsen (praktiserende fysioterapeut, hospital, kommune, privat etc.)
På basis heraf kan der udarbejdes kommune- og hospitalsspecifikke opgørelser, og den bilaterale aftale kan udfærdiges jf. krav 1.
4.1.1 Koordination på klyngemøder
På de halvårlige klyngemøder, hvor Regionshospitalet indkalder kommunerne i klyngen, regionen samt repræsentanter fra de praktiserende læger, er der som fast dagsordenspunkt:
”Orientering om og diskussion af lokale ændringer i kapaciteten, som har indflydelse på de andre parters daglige arbejde”.
Større ændringer i den regionale struktur, specialeplanlægning etc. viderekommunikeres/sendes i høring på regionalt plan.
4.1.2 Kommunikation med andre regioner:
For at sikre, at kapacitetsændringer på hospitaler og kommuner koordineres med hospitalerne i Region Nordjylland og Region Syddanmark tages der initiativ til at lave årlige koordinationsmøder med repræsentanter fra Region Nordjylland og Region Syddanmarks kontorer for kommunesamarbejde. Her vil forandringer i kapacitet/specialeplanlægning på hospitaler i områder, der støder op til andre regioner, blandt andet kunne diskuteres. Møderne vil desuden blive anvendt til erfaringsudveksling og koordination af indholdet i sundhedsaftalerne mellem regionerne.
Krav 5 Hvordan parterne følger op på aftalen. | ||||||
5.1 Det løbende samarbejde Det løbende samarbejde mellem organiseret som følger: | kommuner, | region | og | praktiserende | læger | er |
Sundhedskoordinationsudvalget
Sundhedsstyregruppen
Århus Uni. hospital, Skejby
Århus Uni. hospital, Århus Sygehus Almen praksis
Reg. hosspitalet Horsens, Reg. Hospitalet Brædstrup Reg. Hospitalet Odder
Almen praksis
Reg. hospitalet Randers
Reg. Hospitalet Grenaa Almen praksis
Reg. Hospitalet Silkeborg
Almen praksis
Reg. Hospitalet Viborg
Almen praksis
Reg. Hospitalet Holstebro Reg. Hospitalet Herning Reg. Hospitalet Lemvig Reg. Hospitalet Ringkøbing Reg. Hospitalet Tarm
Almen praksis
Kontaktudvalget
Århus Kommune
Samsø Kommune
Odder Kommune Hedensted Kommune Horsnes Kommune
Ikast-Brande Kommune
Norddjurs Kommune Syddjurs Kommune Randers Kommune
Favrskov Kommune
Favrskov Kommune
Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune
Skive Kommune
Viborg Kommune
Herning Kommune Holstebro Kommune Lemvig Kommune Struer Kommune
Ikast-Brande Kommune Ringkøbing-Skjern
Kommune
Sundhedskoordinationsudvalget følger og drøfter efter behov sundhedsaftalernes praktiske gennemførelse og stiller sine vurderinger heraf til rådighed for aftaleparterne. Det betyder, at udvalget har til opgave at følge, hvordan de indgåede aftaler fungerer i praksis, herunder følge om aftalerne er implementeret samt om sundhedsaftalerne bidrager til at skabe sammenhængende forløb for borgerne på tværs af myndigheds- og sektorgrænser.
Sundhedsstyregruppen består af repræsentanter på ledelsesniveau fra regionens kommuner og hospitaler samt repræsentanter fra Region Midtjylland. Formålet med styregruppen er at være sagsforberedende til Sundhedskoordinationsudvalget. Herudover bliver det løbende samarbejde og de overordnede problematikker i sundhedsaftalerne mellem kommuner, hospitaler og praktiserende læger drøftet med henblik på at sikre koordination mellem sektorerne.
Kontaktudvalget fungerer som forretningsudvalg for Sundhedsstyregruppen.
Ovenstående diagram viser, hvorledes det løbende samarbejde mellem hospitaler og kommuner er organiseret i klynger omkring hospitalsenhederne. Der afholdes såkaldte klyngemøder, hvor der ud over kommunerne og hospitalerne er deltagelse af almen praksis og regionalt sundhedssamarbejde og Center for Folkesundhed.
5.2 Etablering af lokale styregrupper
Der er etableret en lokal styregruppe i hver klynge, som kan varetage en række monitorerings- og evalueringsopgaver. Strukturen og indholdet for de lokale samarbejder besluttes lokalt. De lokale styregrupper er ansvarlige for opfølgning på aftalen.
(Beskrivelse af organiseringen på klyngeniveau)
(Bilag med oversigt over alle klyngegrupper vedlægges)
5.3 Lokal implementering sundhedsaftalen
Hospitalerne og kommunerne aftaler på klyngeniveau, hvorledes implementeringen af aftalens konkrete procedurer skal foregå. Det kunne eksempelvis være som fælles skolebænk eller andre forslag.
5.4 Nøgletalsoversigt
På de halvårlige møder i de lokale styregrupper vil der som fast dagsordenspunkt være diskussion af nøgletalsoversigten. I oversigten indgår centrale nøgletal for hospitalernes indsats. Nøgletallene er udvalgt af en undergruppe til temagruppen for økonomi. På længere sigt skal planen udvides med tal for kommunerne samt data fra den danske kvalitetsmodel (akkreditering).
Sundhedsstyrelsens SKS koder for terapiydelser skal bruges af hospitalerne og kommunerne til dokumentation af genoptræningsydelser efter sundhedsloven. Registreringerne indberettes til Landspatientregistret – typisk af det udførende sundhedsfaglige personale.
5.5 Evaluering
Hvert år sættes særligt fokus på et eller flere fælles regionale evalueringsområder, hvor alle involverede (hospitaler/kommuner) leverer data til en samlet evaluering. Indsatsområderne udpeges af den fælles kommunale/regionale sundhedsstyregruppe og godkendes af sundhedskoordinationsudvalget.
Konkrete fokusområder:
I 2008 laver DSI i samarbejde med kommunerne og regionen et projekt om genoptræningsområdet i Region Midtjylland. Der vil i projektet særligt blive sat fokus på registreringen af genoptræningsaktiviteten.
I 2008 sættes fokus på den faglige kvalitet ved at afholde audits på kvaliteten i genoptræningsplanerne. Dette arbejde blev påbegyndt i klyngerne i 2007. Endvidere sættes fokus på genoptræningen af særligt udvalgte patientgrupper (eksempelvis hoftepatienter).
Det er endvidere aftalt, at de nævnte audits sætter fokus på ventetider til genoptræning fra borgeren udskrives fra hospital, til borgeren påbegynder sin genoptræning.
Derudover sættes der i 2009 fokus på brugernes oplevelse af kvalitet.
5.6 Regional implementering af sundhedsaftalen
Der udarbejdes en fælles pixi-udgave af sundhedsaftalen til personale i kommuner, på hospitaler og relevante ydere i praksis, hvor sundhedsaftalens konkrete arbejdsrettede krav indgår (varslingsfrister, arbejdsprocedurer etc.). Pixi-udgaven revideres i takt med, at sundhedsaftalerne ændres.
Intentionen er, at aftalen med pixi-udgaven implementeres bredt og, at uhensigtsmæssigheder i lokale arbejdsgange eller uhensigtsmæssigheder i aftaletekstens procedurekrav nemmere kan revideres. I den løbende revision af håndbogen vil eventuelle problematikker af redaktionel art eller i forhold til lokale arbejdsgange blive taget op.
Der er nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra kommune, hospitaler og region, der varetager udarbejdelsen af pixiudgaven [Bilag 1.4].
5.7 Vidensdeling sektorerne imellem
For at sikre sammenhæng i det samlede sundhedsvæsens indsats og en høj kvalitet i sundhedsydelserne er det nødvendigt, at sundhedspersonalets faglige kompetencer til stadighed forbedres. Det er nødvendigt, at det sker på tværs af sektorer og på visse områder også tværfagligt.
Dette sikres bl.a. ved
▪ Temadage for ansatte ved hospitaler, kommuner og eksterne samarbejdspartnere
▪ Etablering af faglige netværk
▪ Fælles skolebænk om relevante emner
Aftale om hjælpemiddelområdet
4. Aftale om hjælpemiddelområdet
Krav 1
Arbejdsdeling mellem region og kommuner for tilvejebringelse af hjælpemidler og behandlingsredskaber til såvel varigt som til midlertidigt brug
Kommuner og region vil:
▪ Koordinere udlån / bevilling af hjælpemidler og / eller behandlingsredskaber
▪ Afdække forhindringer for gode patientforløb og søge løsninger herpå, herunder specielt med henblik på afklaring og eventuel afhjælpning af uklar ansvarsfordeling
▪ Understøtte en hensigtsmæssig og mere optimal ressourceudnyttelse
Arbejdsdelingen mellem kommuner og region på hjælpemiddelområdet er reguleret ved Cirkulære nr. 2 af 21. december 2006 om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af hospitalet i henhold til Serviceloven, Sundhedsloven, Hjemmesygeplejerskeordningen og arbejdsmiljølovgivningen.
Praksis reguleres af Den sociale Ankestyrelse og Patientklagenævnet.
1.1 Hospitalernes ansvarsområder:
I nedenstående situationer, er hospitalet den ansvarlige myndighed:
▪ Hjælpemidler og apparatur, som indopereres som led i behandlingen på hospital
▪ Hjælpemidler og apparatur, som ordineres som led i behandling på hospital eller som en fortsættelse af den iværksatte behandling, og hvor patientens anvendelse af hjælpemidlet/apparaturet typisk er under kontrol af hospitalet indtil tilstanden er stationær
▪ Apparatur, som ordineres som led i behandling på hospital eller som en fortsættelse af den iværksatte behandling for at forbedre det opnåede resultat eller forhindre en forringelse, og som anskaffes til midlertidigt eller permanent brug i hjemmet, og hvor:
▪ A) patienten har fået undervisning i brug af apparaturet på hospital
▪ B) hvor patientens anvendelse af apparaturet er under en vis kontrol af hospital
▪ Hjælpemidler og apparatur, som patienten efter hospitalets vurdering har behov for, imens patienten venter på hospitalsbehandling
▪ Behandlingsredskaber og hjælpemidler i forbindelse med træning af en patient under indlæggelse på hospital
▪ Hjælpemidler, der ordineres patienten som led i genoptræningen efter udskrivning fra hospital og som har et lægefagligt begrundet behov for specialiseret, ambulant genoptræning, der forudsætter et hospitals ekspertise og tilbydes på et hospital. Hospitalerne har leveringsforpligtelsen vedr. hjælpemidler, mens kommunerne har finansieringsforpligtigelsen.
Behandles patienten på andre regioners hospitaler, sker udlånene fra borgerens lokale hospital. Behandles patienten på private hospitaler m.v., er praksis reguleret i Danske Regioners aftaleindgåelse med disse hospitaler. Genanvendelige behandlingsredskaber og hjælpemidler udlånes af det private hospital. Hvis der er behov for større og mere specialiserede hjælpemidler udlånes disse også af privathospitalet med mindre, der er indgået en speciel aftale med patientens regionshospital herom. Selvbetalende borgere behandlet på privathospital og patienter, der får behandling på privathospital under en sundhedsforsikring, følger reglerne om udvidet frit sygehusvalg.
Hospitalet udlåner som udgangspunkt ikke hjælpemidler til borgere, der ikke er kendt i hospitalsregi. Praktiserende lægers, skadestuers og lægevagtens eventuelle muligheder for at udlåne behandlingsredskaber eller hjælpermidler aftales lokalt.
1.2 Kommunernes ansvarsområder:
I nedenstående situationer er kommunen den ansvarlige myndighed:
▪ I de tilfælde, hvor en person efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, som ikke kræver sygehus´ekspertise, skal kommunen afholde udgifterne hertil og herunder udgifterne til de hjælpemidler, der ordineres patienten som led i genoptræningen. Det er ligeledes kommunens opgave at tilvejebringe hjælpemidlerne.
▪ Hjælpemidler, som i væsentlig grad kan afhjælpe følger af en varig nedsat funktionsevne og som i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet
▪ Plejehjælpemidler og sygeplejeartikler, der er nødvendige til opstart og gennemførelse af hjemmesygepleje
▪ Hjælpemidler, som er nødvendige, for at sikre et godt arbejdsmiljø for kommunens personale (APV-hjælpemidler)
▪ Hjælpemidler, som er nødvendige som led i almen ambulant genoptræning efter udskrivning fra hospitalet (Sundhedsloven)
1.3 Tilpasning, vedligeholdelse og reparation
Ansvaret for tilpasning, vedligeholdelse og reparation påhviler den instans, der har myndighedsansvaret. Ved udlånet orienteres borgere om, hvilke pligter og rettigheder der er forbundet med udlånet samt, hvor de kan henvende sig med eventuelle spørgsmål.
Ved udlån fra hospitalet medfølger en låneseddel, hvoraf det fremgår, hvad der er udlånt og under hvilke vilkår det er udlånt. Ligeså er oplyst navn på kontaktperson/kontaktmulighed ved eventuelle spørgsmål.
Ved udlån fra kommunen medfølger et tilsvarende materiale kun ved større hjælpemidler. Ved behov vedlægges også en skriftlig vejledning om hjælpemidlets anvendelse.
1.4 Terminalpatienter
Borgere, der er uhelbredeligt syge og døende, kræver ofte en hurtig pleje- og omsorgsindsats, hvorfor hjælpemidler og behandlingsredskaber hurtigt skal tilvejebringes. Parterne er enige om, at der i sådanne situationer kan afviges fra normalproceduren, når der er behov for denne form for hurtig indsats. Dette aftales ift. den enkelte patient.
Et hospice forudsættes at have de redskaber, hjælpemidler, m.v., til rådighed, som normalt anvendes i forbindelse med ophold, pasning og pleje af døende i plejehjem, plejebolig og tilsvarende. I tilfælde hvor et hospice ikke har redskaberne, bevilger
kommunen hjælpemidler, mens regionen udlåner behandlingsredskaber.
Krav 2
Hvordan parterne sikrer planlægning og styring af kapaciteten i de regionale og kommunale hjælpemiddeldepoter.
Planlægning og styring af kapaciteten i de regionale og kommunale
hjælpemiddeldepoter sikres på følgende måde:
2.1 Det overordnede ansvar
Overordnet er det hver enkelt myndighed, der er ansvarlig for at sikre kapaciteten i sit eget hjælpemiddeldepot.
2.2 Daglig kapacitet
Personale på hospitaler og i kommuner kommunikerer tæt sammen om den enkelte patient for bl.a. at sikre en dialog om hjælpemiddeltype, forventet behov, tilbagelevering, leveringstider mv.[bilag 4.1].
2.3 Ændringer i kapacitetsbehov
Parterne har en gensidig forpligtigelse til løbende at holde hinanden orienteret om væsentlige ændringer, der påvirker den andens kapacitet.
I nogle situationer kan hospitalet f.eks. øge aktiviteten, hvorfor der udskrives flere patienter end normalt, som har behov for hjælpemidler. I disse tilfælde er det derfor vigtigt at sikre, at parterne koordinerer deres kapacitet. Der er således en løbende dialog mellem personale på hospital og kommunalt ledende terapeut for at sikre planlægning og styring af kapaciteten i disse særlige behovstilfælde.
2.4 Regionalt Samarbejdsråd på hjælpemiddelområdet
Der er nedsat et centralt tværsektorielt samarbejdsråd mellem regionens 19 kommuner, hospitalsenhederne og Regionalt Sundhedssamarbejde på
hjælpemiddelområdet. Det Regionale Samarbejdsråds medlemmer består af 1 kommunal repræsentant fra hver af de 6 klynger, 4 repræsentanter fra hospitalsenhederne, 3 repræsentanter fra Region Midtjylland (Regionalt Sundhedssamarbejde) som varetager sekretariatsfunktion. Formandskabet er delt mellem kommune og region.
Det Regionale Samarbejdsråd på hjælpemiddelområdet mødes minimum fire gange
årligt og har som fast punkt på dagsordnen at foretage en overordnet regional drøftelse af den lokale planlægning og styring af kapacitet i de regionale og kommunale hjælpemiddeldepoter – jf. krav 5.
2.5 Opfølgning på kvaliteten af leveringstider og hjælpemidlernes funktion
2.5.1 Opfølgning på regionalt niveau
Den overordnede opfølgning sikres af Det Regionale Samarbejdsråd på hjælpemiddelområdet, jf. ovennævnte.
2.5.2 Opfølgning fra lokalt niveau i klyngerne
Omkring hvert hospital i regionen er der dannet klynger mellem de nærliggende kommuner og hospitalet. Der er nedsat en styregruppe for sundhedsaftalen for hver klynge. Hospitalerne og kommunerne aftaler på klyngeniveau, hvorledes opfølgningen sker, herunder kvaliteten af leveringstider og hjælpemidlernes funktion.
På de halvårlige klyngemøder vil der som fast dagsordenspunkt være denne opfølgning. Herunder de opfølgningsparametre, som er fastlagt af Det Regionale Samarbejdsråd på hjælpemiddelområdet, jf. krav 5.
Dialogen mellem borger, hospital og kommune vedrørende udlån af hjælpemidler og behandlingsredskaber påbegyndes hurtigst mulig, og når borgerens (forventede) funktionsevne er kendt.
Den enkelte myndighedsansvarlige sikrer, at hjælpemidler og behandlingsredskaber, som patienten har behov for, er til rådighed, når patienten udskrives fra sygehus.
3.1 Varsling
Denne del af aftalen knytter an til aftalen om udskrivelse. Formålet er at sikre rettidig dialog og afklaring vedrørende den enkelte borgers behov. I aftalen om indlæggelse og udskrivelse er der angivet frister for hospitalets varsling af kommunen ved udskrivning af borgere. Hospitalet skal bidrage med en konkret vurdering af borgerens funktionsevne og behov for hjælpemidler, behandlingsredskaber,
træningsredskaber m.m.
Krav 3
Hvordan parterne gennem dialog og afklaring af den enkelte patients behov for hjælpemidler eller behandlingsredskaber sikrer, at hjælpemidler og behandlingsredskaber, som patienten har behov for, er til rådighed, når patienten
udskrives fra sygehus.
Hurtig varsling har til formål at søge de nødvendige foranstaltninger tilvejebragt, før
eller umiddelbart efter borgerens udskrivelse.
Jf. sundhedsaftalen om udskrivelse er der følgende varslingsfrister, når det drejer sig om hjælpemidler:
3.1.1 Ved udskrivning af patient med uændret funktionsevne:
▪ enkle sygeplejehandlinger, fx sårskift, poseskift, øjendrypning, når det drejer sig om plejehjælpemidler og sygeplejeartikler. Varsling senest mellem kl. 12.00 –
13.00 samme dag, som sygeplejeydelsen skal udføres.
3.1.2 Ved udskrivning af patient med nedsat funktionsevne
▪ Pleje/omsorg udført af hjemmehjælpere og/eller omfattende sygeplejehandlinger, hvor der er brug for plejehjælpemidler og sygeplejeartikler. Varsling senest 3 hverdage før udskrivning.
3.1.3 Ved udskrivning af patient med nedsat funktionsevne og behov for særlige hjælpemidler, der kræver forberedelsestid.
▪ Varsling senest 5 hverdage før udskrivning.
3.1.4 Ved udskrivning af patienter med nedsat funktionsevne og behov for omfattende boligændringer.
▪ Xxxxxxxx senest 14 dage før udskrivning.
3.2 Hjemmebesøg inden udskrivelse
I nogle sager vil der være behov for et hjemmebesøg inden udskrivelse. Hospitalet kontakter kommunen så snart behovet er kendt og så vidt muligt inden en eventuel udskrivningskonference.
3.3 Akut indlæggelse
I forbindelse med akut indlæggelse udlåner hospitalet standardhjælpemidler, som er nødvendige under indlæggelsen. Har borgeren nogle mere personlige tilpassede hjælpemidler søges disse tilvejebragt ved nærmeste pårørende.
3.4 Planlagt indlæggelse
Borgeren medbringer vedkommendes personligt tilpassede hjælpemidler. Hospitalet udlåner standardhjælpemidler under indlæggelse.
I tvivlstilfælde om, hvem der har myndighedsforpligtigelsen ved levering af behandlingsredskaber og hjælpemidler hos borgere, der efter en faglig vurdering har et berettiget behov, er det den myndighed, der har tættest kontakt med borgeren,
som i givet fald umiddelbart skal levere det nødvendige behandlingsredskab eller
3.5 Tvivl om myndighedsforpligtelsen mellem kommune og hospital ved levering af behandlingsredskaber og hjælpemidler
hjælpemiddel til borgeren. Betalingsspørgsmål afklares efterfølgende mellem de involverede myndigheder.
Tvivlstilfælde afklares i første omgang lokalt. Hvis dette ikke er muligt behandles det i Det Regionale Samarbejdsråd på hjælpemiddelområdet. Hvis tvivlstilfældet fortsat er uafklaret forelægges det:
1) Det Sociale Nævn,
2) Patientklagenævnet,
3) Ministeriet for sundhed og forebyggelse og/eller Velfærdsministeriet.
Såfremt en borger ud fra en faglig vurdering ikke har et berettiget behov for et behandlingsredskab eller hjælpemiddel jf. lovgivningen, må dette betales af borgeren selv.
3.6 Transport af hjælpemidler
Det er den part, der har myndighedsansvaret for at udlåne et hjælpemiddel eller behandlingsredskab, der har ansvaret for at levere og afhente det. Den ansvarlige part vurderer, i hvilket omfang borgeren selv har mulighed for at afhente og returnere det udlånte hjælpemiddel eller behandlingsredskab.
3.7 Telefonliste til fagpersoner
Det aftales, at der med henblik på at lette kontakten og etablere relevante netværk, opbygges en telefonliste til de kommunale og regionale hjælpemiddelafdelinger [bilag 4.1]
4.1 Rådgivning og instruktion
Ansvaret for instruktion og generel rådgivning påhviler den instans, der har myndighedsansvaret jf. krav 2.
4.2 Afprøvning og opfølgning
Ansvaret for afprøvning og opfølgning påhviler den instans, der har myndighedsansvaret. Ved behov for opfølgning aftales dette i hvert enkelt tilfælde. Opstår der tvivlsspørgsmål eller ændres behovet kontaktes den instans, der har myndighedsansvaret.
Hospital og kommuner kan indgå aftaler om at hjælpe med opfyldelse af hinandens forpligtelser, hvor det er hensigtsmæssigt.
Krav 4
Hvordan parterne sikrer nødvendig instruktion af patienten i brug af hjælpemidler og behandlingsredskaber, og at patienten har adgang til at få svar på spørgsmål herom.
Krav 5
Hvordan parterne følger op på aftalen.
5.1 Organiseringen af den generelle opfølgning af sundhedsaftalen vedr. hjælpemiddelområdet:
5.1.1 Det Regionale Samarbejdsråd på hjælpemiddelområdet:
Der er nedsat et centralt tværsektorielt samarbejdsråd mellem regionens 19 kommuner, hospitalsenhederne og Regionalt Sundhedssamarbejde på hjælpemiddelområdet.
Det Regionale Samarbejdsråds medlemmer består af:
▪ 1 kommunal repræsentant fra hver af de 6 klynger
▪ 4 repræsentanter fra hospitalsenhederne
▪ 3 repræsentanter fra Region Midtjylland (Regionalt Sundhedssamarbejde) som varetager sekretariatsfunktion
Formandskabet er delt mellem kommune og region.
Det Regionale Samarbejdsråd på hjælpemiddelområdet refererer til Sundhedsstyregruppen.
Det Regionale Samarbejdsråds kommissorium/opgaver:
1) Opgavevaretagelse på det operationelle niveau:
▪ afklaring af lokale/regionale tvister vedr. tolkning af afgrænsningscirkulæret jf. krav 3 om tvivl om myndighedsforpligtigelsen
▪ udarbejdelse af håndbog – formål: et dynamisk afklaringsværktøj til brug i tvivlstilfælde. Herunder skal bl.a. udarbejdes en begrebsafklaring af kernebegreber.
2) Opgavevaretagelse på det strategiske niveau:
▪ overordnet regional drøftelse af den lokale planlægning og styring af kapacitet i de regionale og kommunale hjælpemiddeldepoter.
▪ fortsat uddybning/præcisering, opstilling af konkrete handleplaner og udvikling af sundhedsaftaler vedr. hjælpemiddelområdet (fast punkt på dagsordnen). Herunder udarbejdelse af en beskrivelse af opfølgning på kvaliteten af leveringstider.
▪ inspirationsforum for udvikling af kompetencer hos involveret personale i primær og sekundær sektor (fælles skolebænk)
▪ følger den decentrale implementering af sundhedsaftalen ved medlemmernes tilbagemelding fra de lokale klynger.
▪ udvælgelse af de(t) årlige emne/fokusområde for evaluering af aftalen
▪ udarbejdelse af monitoreringsplan, herunder udpegning af monitoreringsparametre/nøgletal for aftalen
Møde minimum 4 gange årligt og ad hoc ved presserende uenigheder af tolkning af afgrænsningscirkulæret.
Medlemmerne er forpligtigede til at informere de lokale styregrupper for at sikre
sammenhæng mellem de 3 niveauer i mødestrukturen.
5.1.2 Opfølgning i de lokale styregrupper:
De lokale styregrupper, som er nedsat i de 6 klynger i regionen har det overordnede ansvar for opfølgning og koordinering af sundhedsaftalerne i den lokale klynge, herunder også aftalen vedr. hjælpemiddelområdet.
Sundhedskoordinationsudvalget
Sundhedsstyregruppen
Århus Uni. hospital, Skejby
Århus Uni. hospital, Århus Sygehus Almen praksis
Reg. hosspitalet Horsens, Reg. Hospitalet Brædstrup Reg. Hospitalet Odder
Almen praksis
Reg. hospitalet Randers
Reg. Hospitalet Grenaa Almen praksis
Reg. Hospitalet Silkeborg
Almen praksis
Reg. Hospitalet Viborg
Almen praksis
Reg. Hospitalet Holstebro Reg. Hospitalet Herning Reg. Hospitalet Lemvig Reg. Hospitalet Ringkøbing Reg. Hospitalet Tarm
Almen praksis
Kontaktudvalget
Århus Kommune
Samsø Kommune
Odder Kommune Hedensted Kommune Horsnes Kommune
Ikast-Brande Kommune
Norddjurs Kommune Syddjurs Kommune Randers Kommune
Favrskov Kommune
Favrskov Kommune
Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune
Skive Kommune
Viborg Kommune
Herning Kommune Holstebro Kommune Lemvig Kommune Struer Kommune
Ikast-Brande Kommune Ringkøbing-Skjern
Kommune
Figur 1:Oversigt over de seks klynger
Den lokale styregruppes medlemmer består af:
▪ Hospitalsledelsen eller repræsentanter fra denne
▪ Administrativ ledelsesrepræsentant for klyngens kommuner
▪ Repræsentanter fra almen praksis ved praksiskonsulenter
▪ Repræsentanter fra Region Midtjylland afdelingen for Regionalt Sundhedssamarbejde.
Disse møder afholdes minimum 2 gange årligt.
5.1.3 Lokale faglige følgegrupper
Under de lokale styregrupper er i nogle klynger nedsat faglige følgegrupper, enten
samlet for alle sundhedsaftalerne eller for hver af sundhedsaftalerne. Denne mulighed er præciseret i de bilaterale aftaler.
Hvor der findes faglige følgegrupper er disse ansvarlige for at sikre gennemførelsen af beslutningerne i den lokale styregruppe.
Medlemmerne er faglige ledelsesrepræsentanter med ansvar for hjælpemiddelområdet. I dette tilfælde ledende terapeuter i primær og sekundær sektor.
Den faglige følgegruppe mødes fra 2-4 gange årligt.
5.2 Implementering af sundhedsaftalen vedr. hjælpemiddelområdet: Overordnet følger Det Regionale Samarbejdsråd på hjælpemiddelområdet den decentrale implementering.
Den lokale styregruppe er ansvarlig for implementeringen af aftalen, men har i nogle tilfælde uddelegeret den konkrete planlægning og udførelse af implementeringen til den lokale faglige følgegruppe.
5.3 Monitorering af sundhedsaftalen vedr. hjælpemiddelområdet:
Det Regionale Samarbejdsråd på hjælpemiddelområdet udpeger de centrale monitoreringsparametre/nøgletal, mens der i de lokale styregrupper evt. udpeges lokalt udvalgte monitoreringsparametre. Eventuelle standarder og indikatorer fra Den Danske Kvalitetsmodel skal indgå i planen.
Udmeldingen skal ske senest den 1. oktober året før, registreringen skal foretages.
Både i Det Regionale Samarbejdsråd på hjælpemiddelområdet og på de halvårlige lokale styregruppemøder vil der som fast dagsordenspunkt være diskussion af monitoreringsplanen.
5.4 Evaluering af sundhedsaftalen vedr. hjælpemiddelområdet:
En gang i aftaleperioden laves en slutevaluering. Som led i slutevalueringen gennemgås en audit. Efter to år udarbejdes en midtvejsstatus.
Endvidere sættes der hvert år særligt fokus på et eller flere fælles regionale evalueringsområder, hvor hospitaler og kommuner leverer data til en samlet evaluering. Evalueringsområdet skal være et relevant tværgående tema, som giver mening til sammenhængen i sundhedsaftalerne, og temaet kan godt strække sig over flere år.
Indsatsområderne udvælges af Det Regionale Samarbejdsråd på hjælpemiddelområdet og indstilles af Sundhedsstyregruppen til Sundhedskoordinationsudvalgets godkendelse.
Aftale om sundhedsfremme og forebyggelse, herunder patientrettet forebyggelse
5. Aftale om sundhedsfremme og forebyggelse, herunder patientrettet forebyggelse
Krav 1
Arbejdsdelingen mellem regionens sygehuse, praksissektoren og kommunen i forhold til den patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats.
1.1 Ansvarsfordelingen
Med sundhedsloven er ansvarsfordelingen på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet ændret1.
Jvf. sundhedslovens § 119 varetager Region Midtjylland den patientrettede forebyggelse, der finder sted i almen praksis og på hospitaler og har herudover en forpligtelse til at tilbyde rådgivning til kommunerne på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Det er kommunernes ansvar at skabe rammer for en sund levevis for deres borgere. Kommunerne etablerer sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til deres borgere og er ansvarlige for den patientrettede forebyggelse, der finder sted uden for hospitaler og almen praksis.
I bemærkningerne til sundhedsloven beskrives borgerrettet og patientrettet forebyggelse således:
▪ Borgerrettet forebyggelse har til formål at forebygge sygdom og ulykker hos raske borgere og er derfor et rent kommunalt ansvar.
▪ Patientrettet forebyggelse har til formål at forebygge, at en sygdom udvikler sig yderligere og at begrænse eller udskyde dens eventuelle komplikationer. Dette forudsætter, at den enkelte patient i videst mulig omfang bibringes kompetencer, viden og færdigheder til at tage vare på eget helbred og udøve god egenomsorg f.eks. gennem rehabilitering, patientuddannelse og genoptræning. Ansvarsfordelingen mellem Region Midtjylland og kommunerne fastlægges i afsnit 1.2.
Der er mellem Region Midtjylland og kommunerne enighed om, at man på sundhedsfremme og forebyggelsesområdet tager udgangspunkt i at skabe sammenhængende forløb for den enkelte patient med fokus på patientens ressourcer, behov og vilkår. Der er enighed om, at sundhedsfremmeaspektet skal inddrages i alle borgernes kontakter med hospital, kommune eller egen læge. Der er derfor fokus på at skabe rammer, der bidrager til at mobilisere den enkelte borger/patients
1 Se bilag 5.1 for definition af sundhedsfremme og forebyggelse.
ressourcer og handlekompetence, inddrage patientens/borgerens netværk samt tage højde for patienten/borgerens socioøkonomiske vilkår.
1.2 Arbejdsdeling
Fordelingen af arbejdsopgaver mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen i forhold til den patientrettede forebyggelse sker på baggrund af en stratificering i forhold til patientens sygdomsgrad og behov samt med fokus på at sikre sammenhæng i patientforløbene.
Region Midtjylland er ansvarlig for den specialiserede sygdomsspecifikke forebyggelsesindsats, der er karakteriseret ved at kræve medvirken på speciallægeniveau, af specialiseret tværfaglighed og/eller som af patientsikkerhedsmæssige hensyn kræver tilstedeværelse af hospitalsudstyr og/eller kliniske støttefunktioner.
Kommunerne er ansvarlige for den borgerrettede forebyggelse samt for at tilbyde fortsat og opfølgende patientrettet forebyggelse af sygdomsspecifik eller tværdiagnostisk karakter. Kommunerne har hovedansvaret for den psykosociale del af den patientrettede forebyggelse, det vil sige at mobilisere patientens ressourcer og øge dennes handlekompetencer. Kommunerne kan tillige gennem deres indsats sikre en sammenhæng mellem kommunernes forvaltningsområder. Kommunerne er endvidere ansvarlige for den tværdiagnostiske patientuddannelse med fokus på KRAM-faktorerne samt mestring af livet med kronisk sygdom.
Almen praksis er ansvarlig for at sikre sammenhæng for den enkelte patient i behandling og forebyggelse af såvel sygdomsspecifik som tværgående karakter. For ressourcesvage patienter har de praktiserende læger en særlig opgave i at koordinere indsatsen i tæt samarbejde med hospital og kommune.
1.2.1 Region Midtjyllands ansvar og opgaver
Region Midtjylland har ansvaret for etablering og drift af patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmende tilbud på hospitaler og i almen praksis og har herudover en forpligtelse til at tilbyde rådgivning til kommunerne på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Region Midtjylland varetager sin rådgivningsforpligtigelse gennem forskellige overbliksskabende initiativer samt ved specialiseret rådgivning, undervisning i
2 Se bilag 5.3 for beskrivelse af sundhedsprofil: Hvordan har du det?
3 Kronisk sygdom – vision og strategi for en bedre indsats, Region Midtjylland, november 2007
4 ”Tanker om kommunernes rolle ved en forbedret indsats i forhold til kronisk sygdom, Region Midtjylland, oktober 2007
5 Temagruppen forventes dog ikke at afslutte sit arbejde til 1. oktober 2008, hvor de obligatoriske aftaler indsendes til godkendelse.
sundhedsfremme og forebyggelse samt ved at understøtte samarbejdet med og mellem kommunerne i regionen generelt.
I det nedenstående er beskrevet, hvorledes Region Midtjylland varetager sin rådgivningsforpligtigelse.
1.2.1.1 Viden som grundlag for indsatsen
Der er brug for viden om befolkningens sundhedstilstand, når sundhedsarbejdet i regionen og kommunerne skal tilrettelægges.
Region Midtjylland har derfor gennemført en undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Midtjylland. Undersøgelsen ”Hvordan har du det? – sundhedsprofil for region og kommuner”2 omfatter borgere fra 25-79 år og er første skridt i retning af en systematisk monitorering og beskrivelse af sundhedstilstanden i Region Midtjylland.
Der er nedsat en følgegruppe, der består af medarbejdere fra Center for Folkesundhed og Afdelingen for Regionalt Sundhedssamarbejde (begge Region Midtjylland) samt en repræsentant udpeget af kommunekontaktrådet. Følgegruppen drøfter planer for og ønsker til kommende analyser. Drøftelserne baserer sig på nationale fokusområder samt områder, hvorom der samler sig interesse.
Følgegruppen orienteres om arbejdet med Hvordan har du det?, det vil sige:
▪ Konkrete analyseaktiviteter
▪ Strategi for formidling af undersøgelsesresultater
▪ Planer for fremtidige undersøgelser
▪ Undersøgelsens økonomi
Følgegruppen afholder 6 årlige møder. Center for Folkesundhed varetager sekretariatsfunktionen.
1.2.1.2 Kortlægning af patientuddannelse i regionen
Region Midtjylland har i 2007 gennemført en kortlægning af patientuddannelsestilbud på regionens hospitaler. Der vil fremover kontinuerligt blive gennemført kortlægninger af hospitalernes patientuddannelsestilbud, som kan være med til at danne overblik over og grundlag for den fortsatte dialog med kommunerne omkring fordelingen af og samarbejdet om den patientrettede forebyggelse.
1.2.1.3 Evalueringsværktøj til patientuddannelsesforløb
Region Midtjylland har udviklet et generisk værktøj til monitorering og evaluering af forskellige patientuddannelser i kommuner, på hospitaler og til patienter i almen praksis. Værktøjet er udviklet på en sådan måde, at resultaterne kan sammenlignes med data fra Hvordan har du det?, der fungerer som reference. Foruden den generiske del omfatter værktøjet to specifikke moduler, som kan benyttes i forbindelse med Lær at leve med kronisk sygdom (Stanford) og lærings- og
mestringskurser. Der kan efter behov udvikles andre specifikke moduler. Evalueringsværktøjet pilottestes på to hospitaler, i to kommuner og blandt udvalgte patienter henvist fra almen praksis til diætist. Pilottesten finder sted i løbet af foråret 2008 og forventes at blive tilgængelig for alle interesserede i efteråret 2008.
De enkelte uddannelsessteder er ansvarlig for indtastning af data, og de kan selv monitorere deres forløb og udskrive rapporter. Der kan efterfølgende ske en opfølgning og evaluering på tværs af kommuner, hospitaler og almen praksis og på tværs af patientuddannelsesforløb i regionen.
1.2.1.4 Uddannelse og rådgivning i sundhedsfremme og forebyggelse
Region Midtjylland udbyder i regi af Regionalt Sundhedssamarbejde og Center for Folkesundhed rådgivning og uddannelse i sundhedsfremme og forebyggelse til kommunerne.
Center for Folkesundhed udbyder mod betaling uddannelse i sundhedsfremme og forebyggelse, sundhedspædagogiske metoder, viden om dokumentation og evaluering af folkesundhedsarbejde m.v. Formålet med uddannelsen er, at ledere og medarbejdere i kommunerne tilegner sig yderligere viden om og kendskab til, hvordan sundhedsfremmende og forebyggende indsatser planlægges, gennemføres, dokumenteres og evalueres, så vidt muligt på et evidensbaseret grundlag.
Regionalt Sundhedssamarbejde, Region Midtjylland arrangerer og afholder i samarbejde med Kræftens bekæmpelse uddannelse af rygestoprådgivere. Kurserne henvender sig til almen praksis, kommuner, hospitaler og sundhedspersonale fra andre områder eksempelvis rådgivningscentre. Kurserne afholdes lokalt i Region Midtjylland. Der er indtil nu uddannet 65 nye instruktører og 12 har fået supplerende rådgiveruddannelse.
I forlængelse heraf faciliterer Regionalt Sundhedssamarbejde at der oprettes faglige netværk for rygestoprådgivere i regionen. Der er således etableret et netværk for rygestoprådgivere i jordemodervæsenet. I efteråret 2008 etableres netværk for rygestoprådgivere i almen praksis. Det er ambitionen at der opbygges faglige netværk for hospitaler, almen praksis og jordemodercentre for at sikre erfaringsudveksling. Der udover arrangeres der en årlig efteruddannelsesdag for rygestopsrådgivere.
1.2.1.5 Mi(d)t Liv
Region Midtjylland udgiver 3 gange årligt Mi(d)t Liv, et blad om sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Formålet er at sætte fokus på aktuelle temaer med relevans for kommuner, almen praksis og hospitaler. Der er nedsat et redaktionspanel med deltagelse fra almen praksis, hospitaler, Regionalt Sundhedssamarbejde, Center for Folkesundhed og en kommunal repræsentant udpeget af Kommunekontaktrådet. Redaktionen er i Center for Folkesundhed. Der er foreløbigt udgivet to numre: ”At leve med Kronisk sygdom” og ”Social ulighed i
sundhed”. Det næste nummer har sundhedscentre som tema.
1.2.2. Regionshospital xxx patientrettede forebyggelsestilbud
[Beskrivelse af regionshospital xx patientrettede forebyggelsestilbud. Beskrivelserne udarbejdes af hospitalerne.
Hvis almen praksis indgår i samarbejdet mellem regionshospitalet og kommunerne skal deres rolle heri beskrives]
1.2.3 Kommunernes ansvar og opgaver
Kommunerne er ansvarlige for den borgerrettede forebyggelse samt for at tilbyde fortsat og opfølgende patientrettet forebyggelse af sygdomsspecifik eller tværgående karakter. Kommunerne har hovedansvaret for den psykosociale del af den patientrettede forebyggelse gennem at mobilisere og øge dennes handlekompetencer. Kommunerne har ligeledes hovedansvaret for den tværgående patientuddannelse med fokus på KRAM-faktorerne og mestring af livet med kronisk sygdom.
1.2.3.1 xx Kommunes patientrettede forebyggelsestilbud
[Beskrivelse af xx kommunes patientrettede forebyggelsestilbud. Beskrivelserne udarbejdes af xx kommune.
Hvis almen praksis indgår i samarbejdet mellem regionshospitalet og kommunerne skal deres rolle heri beskrives]
1.3 Indsatsområder, målgrupper og samarbejdsaftaler
Nedenfor oplistes indsatsområder som Region Midtjylland og kommunerne er enige om er fokusområder.
1.3.1. Indsatsområde: Risikofaktorer og folkesundhed
Sundhedsaftalerne kan indeholde aftaler om den konkrete arbejdsdeling vedr. indsatserne i forhold til KRAM-faktorerne. Aftalerne indgås med henblik på at tilbyde en sammenhængende indsats.
Det er aftalt, at en sammenhængende rygeindsats har højeste prioritet i den første sundhedsaftale.
[Bilateral beskrivelse af aftaler om rygeafvænningstilbud] [Beskrivelserne udarbejdes af regionshospitalerne og kommunerne for egne tilbud]
1.3.2 Indsatsområde: Borgere med kroniske lidelser
Det er mellem Region Midtjylland og kommunerne et fælles indsatsområde at forbedre sundheden og livskvaliteten for borgere med kroniske lidelser ved at styrke den samlede indsats for disse borgere gennem en forbedret forebyggelses-, behandlings-, rehabiliteringsindsats og sundhedsfremmeindsats. Samtidig er det et
mål i videst muligt omfang at forebygge kroniske sygdomme.
Region Midtjylland har udarbejdet en vision og strategi for en forbedret indsats i forhold til kronisk sygdom3 samt et notat omhandlende kommunernes rolle ved en forbedret indsats.4 Begge dele har været behandlet på Sundhedskoordinationsudvalgsmøde. Udvalget anbefalede, at vision og strategi- papiret samt notatet udgør grundlaget for en fortsat udvikling af samarbejdet mellem kommunerne, almen praksis og Region Midtjylland med henblik på at opnå bedre sammenhæng i ydelser og forløb i forhold til kroniske patienter i hele regionen.
1.3.2.1 Målgrupper og aftaler for borgere med kroniske lidelser Sundhedsaftalerne skal sikre, at den patientrettede forebyggelse på tværs af sektorer er sammenhængende, koordineret og systematisk. Det er aftalt, at der - udover den obligatoriske sundhedsaftale på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet - også nedsættes en temagruppe, der skal udarbejde en sundhedsaftale, der omhandler borgere med en kronisk sygdom.5 Temagruppen er nedsat og har indledt sit arbejde.
I vision og strategi for en bedre indsats for borgere med kroniske lidelser er et af målene at udvikle og implementere forløbsprogrammer for patienter med specifikke kroniske lidelser (kronikerprogrammer) med det formål at opnå kvalitet i indsatsen i hele patientforløbet.
I udviklingen af kronikerprogrammer tages udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens generiske model for forløbsprogrammer og der fokuseres særligt på en kontinuerlig indsats på tværs af hospital, kommune og almen praksis.
Der er nedsat tværsektorielle og tværfaglige programgrupper for diabetes-, KOL- og hjerteområdet. For hver af disse programgrupper er der nedsat et tre-delt formandskab med repræsentation af hospital, kommune og almen praksis. Programgrupperne arbejder med at definere opgavefordelingen og beskrive, hvorledes der kan skabes sammenhængende patientforløb mellem sektorerne i forhold til førnævnte patientgrupper. Kronikerprogrammerne implementeres herefter gradvist i regionen. Målsætningen er, at 2 programmer skal være færdigbeskrevet med udgangen af 2008.
Et andet mål er, at regionen og kommunerne skal kunne tilbyde alle patienter med kroniske lidelser patientuddannelse, der gør dem i stand til at udøve så velkvalificeret egenomsorg som muligt. Dette gøres gennem udbydelse af patientuddannelsestilbud af høj kvalitet med mulighed for differentiering i forhold til den enkeltes behov, ressourcer og vilkår den enkelte har.
Patientuddannelse - med det formål at øge patienternes evne til selv at håndtere og leve med en sygdom - er en del af den patientrettede forebyggende indsats og har til hensigt at forebygge progression i en sygdom samt begrænse eller udskyde
eventuelle komplikationer som følge af en sygdom. For at skabe de bedste læringssituationer for borgere med kroniske lidelser, må patientuddannelsestilbud planlægges ud fra borgernes aktuelle behov, der er forskellige afhængige af, hvor i sygdomsforløbet den enkelte befinder sig og hvilke behov, ressourcer og vilkår.
Patientuddannelse kan groft deles op i to kategorier: Sygdomsspecifik patientuddannelse og tværdiagnostisk patientuddannelse (Se definition i bilag 5.2).
I henhold til den indledende definition af arbejdsdelingen (se afsnit 1.2) mellem region og kommune vil det primært være regionen, der har ansvaret for at udbyde den sygdomsspecifikke patientuddannelse og kommunen, der har ansvaret for at udbyde den tværdiagnostiske patientuddannelse – dog således, at regionen henholdsvis kommunen kan lade egne opgaver varetage af andre. Vælger regionen eller kommunen at lade andre varetage opgaven skal snitfladerne hertil beskrives på klyngeniveau. Der kan, hvor der er patientgrundlag til det og undervisningen ikke kræver medvirken på speciallægeniveau, af specialiseret tværfaglighed eller som af patientsikkerhedsmæssige hensyn kræver tilstedeværelse af hospitalsudstyr eller kliniske støttefunktioner, udbydes sygdomsspecifik patientuddannelse i kommunerne.
Ud over de to nævnte indsatsområder peges der i Kronisk sygdom – vision og strategi for en bedre indsats på en række yderligere indsatsområder:
▪ Fælles forståelse og mål med indsatsen
▪ Forløbskoordinering
▪ Løbende identificering af indsatsområder
▪ Forebyggende helbredsundersøgelser og -samtaler
▪ Selvmonitoreret og selvstyret behandling
▪ Web-baserede patientnetværk
▪ Opfølgende hjemmebesøg
▪ Økonomiske incitamenter
▪ Kliniske farmaceuter i almen praksis
▪ Smertebehandling
Disse indsatsområder arbejdes der med på forskellig vis og i forskellige tempi i forskellige dele af regionen.
[Bilateral beskrivelse af aftaler vedr. samarbejdet om tilbud til borgere med kroniske lidelser]
[Bilateral beskrivelse af patientuddannelsestilbud][Beskrivelserne udarbejdes af henholdsvis Regionshospitalet xx og xx Kommune].
1.3.3 Indsatsområde: Svangre, børn og unge
I sundhedsaftalerne om indlæggelse, udskrivning, træning, hjælpemidler og
sundhedsfremme og forebyggelse indgår svangre, børn og unge. Der har imidlertid vist sig et behov for at beskrive særlige hensyn og indsatser til netop disse grupper, som ikke tilgodeses indenfor rammerne af de nuværende aftaler. Det er derfor besluttet, at der nedsættes en temagruppe med henblik på udarbejdelse af en frivillig sundhedsaftale på svangre, børn og unge-området.
Temagruppen svangre, børn og unge får i opdrag at udarbejde en nærmere beskrivelse af ansvars- og opgavefordelingen i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse, genoptræning og rehabiliteringsindsatsen for syge børn, herunder også børn med kronisk sygdom samt gravide. Endelig skal temagruppen undersøge om der er brug for ændringer i de eksisterende tilbud eller samarbejdsaftaler.
Målet er at forbedre livskvalitet og sundhed under graviditet, fødsel, xxxxxx og familiedannelse for børn og unge og deres familier.
Sundhedsaftalen på svangre, børn og ungeområdet vil søge at indgå aftaler mellem hospitaler, almen praksis og kommuner med henblik på blandt andet at skabe en sammenhængende forebyggende og sundhedsfremmende indsats.
Temagruppen på svangre, børn og unge er nedsat og har indledt sit arbejde.
1.3.3.1 Målgrupper og aftaler på svangre, børn og unge-området
▪ Kommunerne og Region Midtjylland har igangsat et arbejde med monitorering af børns sundhed på baggrund af data fra den kommunale sundhedstjeneste, fra almen praksis og på sigt fra hospitalerne. Målet er at indsamle data, der kan anvendes til at beskrive forekomsten og udviklingen i børns sundhed. Herved gives der grundlag for at tilrettelægge indsatser, der fremmer børns sundhed og forebygge forekomsten af sygdom.
▪ Der er jf. sundhedsstyrelsens retningslinier for svangreomsorg nedsat et fødeplanudvalg med henblik på at udbygge samarbejdet omkring svangreomsorg i regionen.
▪ Det er etableret en fælles telefonrådgivning: Sundhedsplejens telefonvagt i Region Midtjylland. Telefonvagten er etableret i et samarbejde mellem kommunerne og Region Midtjylland, ligeledes udgifterne til driften heraf deles mellem parterne. Det er dog endnu fuldt ud afklaret, hvor den daglige driftsopgave placeres. I forlængelse heraf er kommunerne og regionen gået sammen om etableringen af et uddannelsestilbud til de kommunale sundhedsplejersker. Udgiften hertil deles mellem kommunerne og Region Midtjylland.
[Bilateral beskrivelse af aftaler om tilbud til svangre, børn og unge]
1.3.4 Indsatsområde: Social ulighed i sundhed
Social ulighed i sundhed starter allerede fra fødslen og fortsætter i voksenalder. Det er derfor aftalt, at hospitaler, almen praksis og kommunerne kan indgå aftaler om
specifikke indsatser rettet mod socialt udsatte og sårbare grupper. Der kan endvidere samarbejdes om at udvikle og gennemføre socialt differentierede tilbud, der tager højde for menneskers forskellige muligheder for deltagelse.
Med henblik på at sætte politisk fokus på de sociale forskelle og mulighederne for at reducere forskelle indenfor rammerne af sundhedsvæsenet, nedsættes der under Regionsrådet i Region Midtjylland et politisk udvalg, der skal have fokus på sociale forskelle i sundhed. Arbejdet handler ikke om de generelle aspekter af social ulighed, men derimod om at sætte fokus på sundhedsvæsenets kompenserende indsats. Udvalget fungerer i perioden 1. juli 2008 - 31. marts 2009.
Udvalget skal:
▪ drøfte og beskrive på, hvilke områder, der gør sig sociale forskelle gældende i sundhed
▪ Belyse konsekvenserne af sociale forskelle gældende i sundhed.
▪ Udpege fokusområder
▪ Kortlægning af, hvilke tiltag der kan iværksættes i forhold til påvirkning af sociale forskelle i sundhed.
▪ Udarbejde redegørelse over sine overvejelser og eventuelle anbefalinger, der kan indgå i Regionsrådet og Sundhedskoordinationsudvalgets drøftelser af sociale forskelle i sundhed og mulighederne for at påvirke sådanne forskelle
1.3.4.1 Målgrupper og aftaler om social ulighed i sundhed
▪ Borgere med kroniske lidelser.
Det er i forhold til borgere med kroniske lidelser vigtigt, at tilbuddene i såvel kommunalt som regionalt regi tager højde for og tilpasses menneskers forskellige muligheder for drage nytte af tilbuddene. Det er derfor aftalt, at der kan samarbejdes om at udvikle og gennemføre socialt differentierede tilbud til borgere med kroniske lidelser.
▪ Psykiatriske patienter
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? er analyseret med henblik på at se sociale forskelle. Det er her afdækket, at der er en særlig problemstilling i forhold til psykiatriske patienter.
Mennesker med sindslidelser har generelt et højere forbrug af sundhedsydelser, en højere selvmordsdødelighed og en statistisk overdødelighed set i forhold til befolkningen som helhed. Ud over følgevirkningerne af den psykiske sygdom er mennesker med sindslidelser på en række områder generelt karakteriseret ved en mere usund livsstil og sundhedsadfærd end befolkningen som helhed.
Kommunerne og Region Midtjylland er enige om, at det er vigtigt at sikre en løbende dialog om tilrettelæggelsen af parternes forebyggelses- og
sundhedsfremmeindsats i forhold til sindslidende. Indsatsen baseres på fagligt anerkendte metoder og løbende kvalitetssikring. I nødvendigt omfang koordineres og udvikles indsatsen i det løbende samarbejde både lokalt og på regionsplan.
[Bilateral beskrivelse af aftaler om tilbud til psykiatriske patienter]
▪ Differentierede tilbud i forbindelse med graviditet, fødsel, barsel og familiedannelse
Udvikling af et socialt differentieret tilbud i forbindelse med graviditet, fødsel, xxxxxx og familiedannelse med henblik på at fremme sundheden for den gravide, nyfødte og familiedannelsen.
▪ Indsatsen før fødslen er Region Midtjyllands ansvar ved jordemoder og almen praksis, hvor jordemoderen danner sig et overblik over den gravides fysiske, psykiske og sociale situation.
▪ Efter fødslen, hvor der er etableret kontakt til sundhedsplejen, er det kommunernes ansvar, at sundhedsplejersken m.fl. følger indsatsen op.
For at sikre løbende dialog i forbindelse med tilrettelæggelse, udvikling og kvalitetssikring følges området i det regionale fødeplanudvalg samt samarbejdsfora ved de lokale fødesteder. Der skal sikres en fagligt sammenhængende og velfungerende indsats med henblik på tidlig konstatering af behov, der kan fremme en god udvikling for barn, mor og familie.
[Bilateral beskrivelse af aftaler om differentierede tilbud i forbindelse med graviditet, fødsel, xxxxxx og familiedannelse ]
▪ Begrænsning i sygefravær og arbejdsfastholdelse
Ikke mindst fra kommunal side er der fokus på sygefravær og arbejdsfastholdelse.
Det er derfor aftalt, at der kan indgås aftale med det formål at optimere samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og almen praksis. Målet er en hurtig og koordineret indsats med henblik på afkortning af sygefravær og sikre tilknytning til arbejdsmarkedet.
De specifikke sygdomsgrupper, der skal omfattes af en særlig hurtig og koordineret udrednings-, behandlings- og sagsbehandlingsindsats, aftales nærmere i de konkrete forhandlinger mellem kommunerne og regionen.
Derudover er det aftalt, at kommunerne mod betaling kan henvise sygemeldte borgere med uklare helbredsproblemer og som oplever funktionstab f.eks. som følge af smerter og psykiske problemer til et specialistteam ved afdeling for klinisk social medicin, Center for Folkesundhed. Teamet, som tilbyder en afklarings- og udredningsproces, er tværfagligt med deltagelse af socialmedicinske speciallæger,
psykologer, reumatologer, psykiatere og socialrådgivere.
For at sikre en løbende dialog mellem sektorerne er det endvidere aftalt, at Det rådgivende udvalg for de Arbejdsmedicinske Klinikker i Region Midtjylland, der har deltagelse af bl.a. hospitaler, kommuner, almen praksis, arbejdsmarkedsparter løbende drøfter samarbejdet mellem de arbejdsmedicinske klinikker og kommunernes social – og beskæftigelsesforvaltninger.
Regionalt Sundhedssamarbejde varetager sekretariatsfunktionen for Det rådgivende udvalg for de arbejdsmedicinske klinikker i Region Midtjylland.
[Bilateral beskrivelse af aftaler om begrænsning af sygefravær og arbejdsfastholdelse]
2.1 Det løbende samarbejde
Det løbende samarbejde mellem kommunerne og regionen er organiseret som følger
Krav 2
Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud.
Sundhedskoordinationsudvalget
Sundhedsstyregruppen
Århus Uni. hospital, Skejby
Århus Uni. hospital, Århus Sygehus Almen praksis
Reg. hosspitalet Horsens, Reg. Hospitalet Brædstrup Reg. Hospitalet Odder
Almen praksis
Reg. hospitalet Randers
Reg. Hospitalet Grenaa Almen praksis
Reg. Hospitalet Silkeborg
Almen praksis
Reg. Hospitalet Viborg
Almen praksis
Reg. Hospitalet Holstebro Reg. Hospitalet Herning Reg. Hospitalet Lemvig Reg. Hospitalet Ringkøbing Reg. Hospitalet Tarm
Almen praksis
Kontaktudvalget
Århus Kommune
Samsø Kommune
Odder Kommune Hedensted Kommune Horsnes Kommune
Ikast-Brande Kommune
Norddjurs Kommune Syddjurs Kommune Randers Kommune
Favrskov Kommune
Favrskov Kommune
Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune
Skive Kommune
Viborg Kommune
Herning Kommune Holstebro Kommune Lemvig Kommune Struer Kommune
Ikast-Brande Kommune Ringkøbing-Skjern
Kommune
Sundhedskoordinationsudvalget følger og drøfter efter behov sundhedsaftalernes praktiske gennemførelse og stiller sine vurderinger heraf til rådighed for aftaleparterne. Det betyder, at udvalget har til opgave at følge, hvordan de indgåede aftaler fungerer i praksis, herunder følge om aftalerne er implementeret samt om sundhedsaftalerne bidrager til at skabe sammenhængende forløb for borgerne på tværs af myndigheds- og sektorgrænser.
Sundhedsstyregruppen består af repræsentanter på ledelsesniveau fra regionens kommuner og hospitaler samt repræsentanter fra Region Midtjylland. Formålet med styregruppen er at være sagsforberedende til Sundhedskoordinationsudvalget. Herudover bliver det løbende samarbejde og de overordnede problematikker i sundhedsaftalerne mellem kommuner, hospitaler og praktiserende læger drøftet med henblik på at sikre koordination mellem sektorerne.
Kontaktudvalget fungerer som forretningsudvalg for Sundhedsstyregruppen.
Ovenstående diagram viser endvidere, hvorledes det løbende samarbejde mellem hospitaler og kommuner er organiseret i klynger omkring hospitalsenhederne. Der afholdes såkaldte klyngemøder, hvor der ud over kommunerne og hospitalerne er deltagelse af almen praksis og regionalt sundhedssamarbejde og Center for
Folkesundhed.
For bl.a. at sikre sammenhængende forebyggelses- og sundhedsfremmende tilbud til borgerne afholdes der 2 årlige møder i hver klynge, hvor bl.a. overgange og sammenhænge mellem regionale og kommunale tilbud koordineres og drøftes.
Drøftelserne på sundhedsfremme og forebyggelsesområdet omfatter spørgsmål om
▪ sammenhæng mellem det sundhedsfaglige indhold mellem det regionale og kommunale tilbud
▪ tilpasning og koordinering af kapacitet i såvel regionalt som kommunalt regi, herunder orientering om tiltag, der kan have indflydelse på efterspørgslen på tværs af sektorer.
▪ afdækning af behov for tværkommunale eller tværsektorielle indsatser
▪ indgåelse af nye aftaler om samarbejde
▪ vedligehold, udvikling og opfølgning på fælles oversigt over borgerrettede og patientrettede forebyggelsestilbud. Se senere beskrivelse
▪ hvorledes indsatsen kan kvalitetssikres og metodeudvikles og evalueres
▪ behovet for kompetenceudvikling og efteruddannelse, således at Region Midtjylland udbyder tilbud, der matcher kommunernes, hospitalernes og almen praksis´ behov
▪ Opfølgning på allerede indgåede aftaler
Regionshospitalerne varetager sekretariatsfunktionen for egne klyngemøder.
[Beskrivelse af arbejdsgrupper mv. nedsat under hver klynge]
Ud over den formaliserede klyngestruktur er der regionalt under Regionalt Sundhedssamarbejde nedsat en række tværsektorielt sammensatte netværk, fora og råd, der varetager faglig videndeling, sparring og koordinering af det tværsektorielle samarbejde på tværs af klyngerne indenfor en række specifikke områder, hvor forebyggelse og sundhedsfremme er en væsentlig del af indholdet. Det drejer sig om:
▪ Chefjordemoderrådet
▪ Forum for samarbejde om sundhedspleje
▪ Netværk for rygestopinstruktører
▪ Hjerneskadesamrådet
▪ Temagruppe vedr. sundhedscentre
Regionalt Sundhedssamarbejde varetager opgaven med at koordinere denne type samarbejde, hvor der opstår behov for det.
2.2 Tilgængelighed af information
Sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og
sundhedsfremmetilbud forudsætter gensidigt kendskab til og overblik over de indsatser, der foregår i henholdsvis kommuner, praksissektor og på hospitalerne. Ved at gøre viften af regionale og kommunale patient- og borgerrettede tilbud tilgængelige sikres
▪ sammenhæng og tilgængelighed i information om regionale og kommunale patient- og borgerrettede tilbud til borgerne
▪ et grundlag for sammenhæng mellem de forskellige forebyggelsestilbud i kommunerne, regionen og almen praksis
▪ hurtig adgang til opdateret viden for det sundhedsfaglige personale
▪ Videndeling mellem samarbejdsparterne
▪ at der ikke etableres parallelle tilbud i kommunerne og Region Midtjylland.
Der er enighed mellem Region Midtjylland og kommunerne om, at det fremadrettet er mest hensigtsmæssigt, hvis der kan etableres én fælles regional løsning. Spørgsmålet er dog ikke afklaret på regionalt niveau og derfor vil der i første omgang skulle indgås aftaler herom på klyngeniveau.
[Det aftales i den enkelte klynge, hvilket elektronisk værktøj, der benyttes i kommunikationen mellem det enkelte hospital og de tilknyttede kommuner.]
Hospitalerne vil dog som udgangspunkt beskrive og gøre forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud i egen klynge tilgængelig i e-Dok6.
Kommunerne og hospitalerne forpligter sig til at fremsende informationer om egne tilbud til Regionalt Sundhedssamarbejde, som vil forestå opdateringen af listen. Kvalitetsafdelingen på hospitalet linker hertil fra e-Dok.
[Xx (funktion) i xx Kommune fremsender beskrivelser af sundhedsfremme og forebyggelsestilbud til Regionalt Sundhedssamarbejde (xx-xxxxxxxxxx@xx.xx)]
[Xx (funktion) på Regionshospital xx fremsender beskrivelser af sundhedsfremme og forebyggelsestilbud til Regionalt Sundhedssamarbejde (xx-xxxxxxxxxx@xx.xx)].
På kronikerområdet vil der for at sikre gennemskueligheden for borgerne i forhold til patientuddannelsestilbud, der findes i regionen, blive etableret en hjemmeside med de tilbud, der findes i regionen. Tilbuddene formidles også i skriftlig form via foldere.
På tilsvarende vis vil kommunerne informere om de relevante kommunale sundhedstilbud til borgere med kronisk sygdom på de kommunale hjemmesider og i skriftlig form via foldere, der gøres tilgængelige hos praktiserende læger, hospitaler,
sundhedscentre, biblioteker, hjemmesygeplejen, visitationen og borgerserviceafdelinger.
Krav 3
Hvordan parterne sikrer dialog i forbindelse med tilrettelæggelse, udvikling og kvalitetssikring af den patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats.
3.1 Indledning
Som angivet ovenfor drøftes og koordineres det løbende samarbejde mellem sektorerne i Sundhedsstyregruppen og på de løbende klyngemøder. Det er imidlertid vurderingen, at der på sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet er behov for et samlende regionalt råd, hvis primære opgave er at medvirke til
▪ en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af tilbuddene på tværs af sektorer
▪ at afdække og beskrive udviklingsbehov på tværs af sektorer
▪ at bidrage til kvalitetssikring af de tværsektorielle tilbud.
Kontaktforum for kommuner og region
kvalitets- og efteruddannelsesudvalget for primær sundhed
Regionalt forum for sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering på hospitalerne
Det aftales derfor, at der nedsættes et særligt råd på sundhedsfremme og forebyggelsesområdet, som skal fungere som en samlende overbygning på de faglige udviklingssøjler, der findes indenfor hver enkelt sektor (se afsnit 3.1.2) samt for de tværsektorielle råd, fora, netværk, der indenfor forskellige områder allerede er nedsat (se afsnit 3.1.3). Rådet refererer til Sundhedsstyregruppen.
Det regionale råd for sundhedsfremme og forebyggelse
3.1.1 Det regionale råd for Sundhedsfremme og Forebyggelse
Det regionale råd for Sundhedsfremme og Forebyggelse har deltagelse af hospitaler, kommuner, almen praksis, Regionalt Sundhedssamarbejde og Center for Folkesundhed. Sidstnævnte repræsenteret ved formændene for Kontaktforum for Kommuner og Region, Regionalt Forum for Sundhedsfremme og Forebyggelse og Rehabilitering på Hospitalerne og Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for primær sundhed. Hvorledes de tværsektorielle råd, fora og netværk skal repræsenteres er endnu uafklaret.
Rådets opgaver er at
▪ medvirke til at dagsordenssætte sundhedsfremme og forebyggelse
▪ Yde rådgivning til og kvalificere beslutningsoplæg til Sundhedskoordinationsudvalget og Sundhedsstyregruppen
▪ Medvirke til faglig dialog på tværs af klyngerne. Emnerne kan være i forhold til tilrettelæggelse, udvikling, kvalitetssikring og evaluering af sundhedsfremme og forebyggelsesindsatsen indenfor rammerne af den generelle samarbejdsmodel for sundhedsarbejdet.
▪ Sikre fokus og opfølgning på samarbejdet om implementering af sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser i relation til Den Danske Kvalitetsmodel og gode regionale og kommunale modeller for sundhedsfremme og forebyggelse som til eksempel Netværket for forebyggende sygehuse og Sund by netværket.
▪ Udarbejde forslag til statusopgørelse til godkendelse i Sundhedsstyregruppen.
▪ Sikre koordinering af de faglige netværk.
▪ Bidrage til revision, udvikling og opfølgning på sundhedsaftalerne.
▪ Sikre planlægning og gennemførelse af den årlige konference på sundhedsfremme og forebyggelsesområdet.
▪ Udarbejde overordnede retningslinier for arbejdsdelingen mellem region og kommuner. I de overordnede retningslinier for arbejdsdelingen skal der være rum for lokal forskellighed og mere specifikke aftaler, der indgås lokalt i klyngerne.
Rådet har alene en rådgivende funktion i forhold til kommunerne og regionen og kan således ikke træffe bindende beslutninger for kommuner og region.
Regionalt Sundhedssamarbejde varetager sekretariatsbetjeningen af rådet. Der afholdes tre årlige møder.
Rådets første opgave bliver imidlertid at drøfte, hvorledes rådets arbejde kan organiseres, så indsatsområderne (se afsnit 1.3) bevarer den bevågenhed, der er behov for fremadrettet.
3.1.2 Faglige udviklingssøjler fordelt på sektorer
Med henblik på at sikre og fremme den løbende sundhedsfaglige udvikling samt at sikre forankring af indsats, erfarings- og informationsudveksling samt videndeling, er
der nedsat to fora: Et for hospitalerne benævnt: Regionalt forum for sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering på hospitalerne og et for kommunerne benævnt: Kontaktforum for kommuner og region.
Almen praksis har valgt ikke at nedsætte et særskilt forum, men har placeret opgaven i Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for primær sundhed. Udvalget er nedsat i regi af afdelingen for Primær Sundhed, Region Midtjylland.
Foraene mødes 3 gange årligt og der afholdes efter behov en årlig fælles konference med deltagelse af hospitaler, almen praksis og kommuner. Sekretariatsfunktionen varetages af Center for Folkesundhed.
3.1.3 Faglige råd, fora netværk
Ud over den formaliserede klyngestruktur er der under Regionalt Sundhedssamarbejde nedsat en række tværsektorielt sammensatte netværk, fora og råd, der varetager faglig videndeling, sparring og koordinering på tværs af klyngerne indenfor en række specifikke områder, hvor forebyggelse og sundhedsfremme er en væsentlig del af indholdet. Det drejer sig om:
▪ Chefjordemoderrådet
▪ Forum for samarbejde om sundhedspleje
▪ Netværk for rygestopinstruktører
▪ Hjerneskadesamrådet
▪ Temagruppe vedr. sundhedscentre
Regionalt Sundhedssamarbejde varetager opgaven med at koordinere denne type samarbejde, hvor der opstår behov for det.
4.1 Screening af patienter og borgere
Den systematiske afklaring af patientens behov for patientrettet forebyggelse skal udredes af den behandlende lægefaglige ekspertise i almen praksis eller på regionens hospitaler.
I forbindelse med implementering af Den Danske Kvalitetsmodel på hospitalerne vil der blive indført en standardiseret screening af patienter i relation til deres behov og motivation for forebyggelsestilbud.
Hospitalerne forpligter sig til aktivt i mødet med borgeren og patienten at forholde sig til dennes behov for patientrettede forebyggelsestilbud. Kommunerne forpligter sig i mødet med borgerne til at understøtte hospitalernes afdækning af behovet for patientrettet forebyggelse og til at stille kommunens eksisterende tilbud til rådighed.
Både regionens og kommunernes personale betjener sig af den fælles oversigt og er
Krav 4
Hvordan parterne sikrer, at indsatsen for patienter med et konstateret behov for patientrettet forebyggelse koordineres i overensstemmelse med den faglige evidens
og viden herom.
dermed i stand til at give borgerne og patienter en specifik information om, hvor de kan henvende sig om råd og vejledning.
4.2 Koordination og informationsudveksling
Regionen og kommunen forpligter sig til, at indsatsen for patienter med et konstateret behov for patientrettet forebyggelse er koordineret i overensstemmelse med den faglige viden og evidens. Viden herom sikres gennem anvendelse af de udarbejdede forløbsbeskrivelser og så vidt muligt evidensbaserede retningslinier. Forløbsbeskrivelserne og retningslinierne udarbejdes i forlængelse af implementeringen af Den Danske Kvalitetsmodel og gode regionale og kommunale modeller.
Der er i samarbejde mellem Region Midtjylland og kommunerne opbygget en ramme omkring den patientrettede og borgerrettede forebyggelse gennem dannelse af tværsektorielle netværk og afholdelse af fælles tværsektorielle temadage. Disse skal fungere som platform for en fælles dialog om kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og tilrettelæggelse af den patientrettede og borgerrrettede forebyggelse. Temadage og erfaringsudveksling skal tage udgangspunkt i den nyeste viden om risikofaktorerne/kroniske sygdomme. Temadagene vil bl.a. kunne omfatte oplæg ved fagpersoner fra hospitalerne, således at der sker en systematisk specialiseret rådgivning fra hospitalerne til samtlige kommuner. Formålet er, at parterne har en fælles forståelse af implementeringen af de fælles faglige standarder for forebyggelsestilbuddene i relation til risikofaktorer og kroniske patientgrupper, særlige målgrupper og effektive metoder på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
4.3 Fokus på uddannelse, kvalifikationer og kompetenceudvikling
For at sikre, at indsatsen for patienter med et konstateret behov for patientrettet forebyggelse koordineres i overensstemmelse med den faglige evidens og viden, vil kommunerne og regionen sætte fokus på uddannelse, kvalifikationer og kompetenceudvikling. Kommunerne og regionen vil ligeledes bidrage til udvikling og forskning indenfor området.
Kommunerne og regionen vil holde sig ajour med de landsdækkende resultater og anbefalinger, der udarbejdes af Sundhedsstyrelsen.
4.4 Videndeling mellem sektorerne
For at sikre sammenhæng i det samlede sundhedsvæsens indsats og en høj kvalitet i sundhedsydelserne er det nødvendigt, at sundhedspersonalets faglige kompetencer til stadighed forbedres. Det er nødvendigt, at det sker på tværs af sektorer og på visse områder også tværfagligt.
Det sikres bl.a. ved
▪ Temadage for ansatte ved hospitaler og kommuner
▪ Etablering af faglige netværk
▪ Fælles skolebænk om relevante emner
Ved nye initiativer aftales det i Sundhedsstyregruppen, hvem der er ansvarlig for udførelsen af initiativer under ovennævnte overskrifter og hvordan disse finansieres samt hvem der varetager sekretariatsfunktionen.
[Beskrivelse af videndelingsinitiativer mellem regionshospitalet xx og xx Kommune]
4.5 Metodeudvikling:
Der er behov for at udveksle viden om, erfaringer med og resultater af forskellige sundhedspædagogiske metoder til ændring af livsstil, herunder deltagerstyrede eller deltagercentrerede arbejdsmetoder. Dette kan ske gennem fælles fora med undervisning og fortsat metodeudvikling.
Herudover kan der indgås aftaler om fælles metode- og kompetenceudvikling og samdrift af forebyggelsestilbud.
[Beskrivelse af fælles metode- og kompetenceudviklingsaftaler mellem regionshospitalet xx og xx Kommune].
4.6 Forskning og udvikling
Der er i relation til sundhedsaftalerne etableret en temagruppe om forskning og udvikling med det formål at fremsætte forslag til organisering af forskningssamarbejdet indenfor rammerne af den generelle sundhedsaftale, herunder sundhedsfremme og forebyggelse. Temagruppen er nedsat og har indledt sit arbejde.
Region Midtjylland og Århus Universitet har indgået en aftale om miljø for Folkesundhed, som er et ligeværdigt formaliseret samarbejde mellem Center for Folkesundhed og Institut for Folkesundhed om forskning og udvikling på folkesundhedsområdet.
5.1 Kontakt mellem kronisk syge og relevante aktører i region og kommune
Den behandlende enhed, der diagnosticerer kronisk sygdom eller en kronisk tilstand hos en borger, skal afdække behovet for tilbud om patientrettet forebyggelse og sørge for, at der sker en videreformidling af tilbud til borgeren.
Der arbejdes med at udarbejde forløbsprogrammer (kronikerprogrammer) for 3
Krav 5
Hvordan parterne sikrer kronisk syge patienter kontakt med de relevante aktører i
region og kommune, som forestår patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud.
sygdomsområder: 1) KOL, 2) diabetes 2 og 3) hjertekar-sygdomme. Vejledningen på disse områder vil tage udgangspunkt i programmerne, når de er udarbejdet og den lokale udmøntning heraf er aftalt. (Se afsnit 1.3.2.1)
Det er hospitalerne, kommunerne og de alment praktiserende læger, der har ansvaret for at sikre, at der sker en koordinering mellem sektorerne.
5.2 Tilbuddenes tilgængelighed
Regionen og kommunerne forpligter sig til at skabe viden i egne organisationer om relevante tilbud i både kommunalt og regionalt regi med henblik på at sikre, at borgere med kronisk sygdom får de relevante tilbud på rette tidspunkt jf. krav 5.4.
Det er forskelligt, hvordan de enkelte kommuner har valgt at organisere arbejdet med at vejlede borgere og sundhedsprofessionelle om kommunens tilbud. I samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut er der igangsat en række projekter, hvor forskellige modeller bliver evalueret.
Mange kommuner har ansat kommunale praksiskonsulenter, der kan hjælpe med formidlingen af de kommunale tilbud til de praktiserende læger i området. De praktiserende lægers hjemmeside xxx.xxxxxxx.xx, som er en del af xxxxxxx.xx, er et væsentligt omdrejningspunkt for formidlingen af information til almen praksis, herunder formidling af viden om de kommunale og regionale tilbud om patientrettet forebyggelse og sundhedsfremme. Disse oplysninger på xxxxxxx.xx er tilgængelige for alle, både sundhedsprofessionelle og borgere.
Når kronikerprogrammerne er udarbejdet, vil disse blive gjort tilgængelige på flere forskellige måder. De vil blive offentliggjort de steder, hvor det er relevant for de sundhedsprofessionelle. Samtidig er planen, at programmerne skal formidles til borgere både gennem hjemmesider og gennem trykte foldere.
For at sikre gennemskueligheden for borgerne i forhold til de patientuddannelsestilbud, der findes i regionen, vil der blive etableret en hjemmeside med de tilbud, der findes i regionen. Tilbuddene formidles også i skriftlig form via foldere. Da regionen blev dannet, blev der lavet en kortlægning af de patientuddannelsestilbud, der eksisterede i hospitalsregi. Der er nu igangsat en ajourføring af denne kortlægning, som også vil omfatte kommunale tilbud til kroniske patienter. Denne reviderede kortlægning af tilbuddene er første skridt i arbejdet med hjemmesiden og folderne.
På tilsvarende vis forpligter kommunerne sig til at informere om de relevante kommunale sundhedstilbud til borgere med kronisk sygdom på de kommunale hjemmesider og i skriftlig form via foldere, der gøres tilgængelig hos praktiserende læger, hospitaler, sundhedscentre, biblioteker, borgerserviceafdelinger, hjemmesygeplejen og visitationen.
[Beskrivelse af eventuelle særlige kommunale indsatser i forhold til at sikre tilgængelig information]
Krav 6
Hvordan parterne følger op på aftalen.
6.1 Opfølgning på sundhedsaftalerne
Sundhedskoordinationsudvalget følger og drøfter efter behov sundhedsaftalernes praktiske gennemførelse og stiller sine vurderinger heraf til rådighed for aftaleparterne. Det betyder, at udvalget følger, hvordan de indgåede aftaler fungerer i praksis, herunder aftalernes implementering samt om aftalerne bidrager til at skabe sammenhængende forløb for borgerne på tværs af myndigheds- og sektorgrænser.
Sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet følges og drøftes endvidere løbende på Sundhedsstyregruppen samt på klyngemøder.
Sundhedsstyregruppe følger op på
▪ Det løbende samarbejde mellem sektorerne
▪ Opgavefordelingen mellem sektorerne
▪ Samarbejdet om implementeringen af sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser i relation til den danske kvalitetsmodel
▪ Udviklingen i aktivitet og økonomi
▪ Region Midtjylland udarbejder 2 gange årligt (1. april og 1. oktober) aktivitets- og økonomioversigter på klynge- og kommuneniveau. Aktivitets- og økonomi spørgsmål behandles løbende i den stående temagruppe vedr. økonomi. Oversigterne drøftes som et fast punkt på de halvårlige klyngemøder.
Det regionale råd for Sundhedsfremme og forebyggelse udarbejder med udgangen af denne aftaleperiode en statusopgørelse. Statusopgørelsen kan indeholde nedenstående elementer. Det bliver et af Det regionale Råds første opgaver at udarbejde forslag til indhold til statusopgørelse til godkendelse i Sundhedsstyregruppen.
▪ Vurdering af om de indgåede aftaler er overholdt
▪ Vurdering af kvalitetsniveauet i de tilbudte forebyggende og sundhedsfremmende ydelser
▪ Vurdering af aftalernes hensigtsmæssighed med henblik på nødvendig justering
▪ Vurdering af behovet for yderligere tiltag, der kan skabe forbedringer i det samlede sundhedstilbud
▪ Audit af et antal patientforløb
Resultaterne fra statusopgørelsen indgår som input i udviklingen af 2.
generationssundhedsaftalerne
samarbejdsområder
og
bidrager til at anvise fremadrettede
Det regionale råd for Sundhedsfremme og forebyggelse følger og drøfter ligeledes det løbende samarbejde mellem sektorerne.
[Hvorledes opfølgningen i forhold til de bilaterale aftaler er organiseret og planlagt - herunder hvem der har ansvaret for opfølgningen, på hvilke måde og efter hvilke
metoder samt hvornår der skal følges op – skal beskrives bilateralt]
Aftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser
6. Aftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser
Voksenområdet
Krav 1
Den nærmere arbejdsdeling mellem region og kommuner i forhold til indsatsen for mennesker med sindslidelser, herunder på børne- og ungeområdet samt for mennesker med en kendt sindslidelse som tillige har et misbrug (dobbeltdiagnosepatienter).
1.1 Generel arbejdsdeling
Kommunerne og Region Midtjylland varetager i fællesskab med de praktiserende læger og speciallæger behandling i forhold til mennesker med sindslidelser samt mennesker med demens.
Målgruppen for den regionale behandlingspsykiatri er mennesker med de mest alvorlige sindslidelser: f.eks. skizofreni og andre psykoser, alvorlige affektive lidelser, personlighedsforstyrrelser og komplicerede demenslidelser. Behandlingen af alvorlige psykiske lidelser kan også foregå i praksissektoren. De almenpraktiserende læger og privatpraktiserende speciallæger i psykiatri varetager den helt overvejende del af behandlingen af lettere psykiske lidelser.
Mennesker med sindslidelser har forskellige behov for behandling og social indsats. På denne baggrund er det almindeligt at skelne mellem:
▪ en almenpsykiatrisk/gerontopsykiatrisk målgruppe, som alene har behov for psykiatrisk behandling i det regionale psykiatriske sundhedsvæsen og i praksissektoren, og
▪ en fælles målgruppe, der udover psykiatrisk behandling har behov for forskellige former for kommunale sociale ydelser.
Supplerende til de almindelige kommunale sociale ydelser, har kommunerne en række specialiserede socialpsykiatriske tilbud, der er målrettet den fælles målgruppe.
For den fælles målgruppe, er det afgørende at tilbudene koordineres, således at den enkelte oplever, at der en sammenhæng mellem de tilbud, som tilbydes af kommunen og regionen.
Der er enighed om, at det er afgørende at regionen og kommunen sikrer en koordination af hvem, der varetager opgaven i forhold til det enkelte menneske med en sindslidelse.
De nationale fælles værdier i indsatsen for mennesker med en sindslidelse: respekt, faglighed og ansvar er et godt afsæt for at bygge bro mellem kommunerne og
regionen og bør indgå i dagligdagens sprog, kommunikationsmåder, tænkemåder og handlinger (”Fælles værdier i indsatsen for mennesker med en sindslidelse”, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Socialministeriet, 2005).
Region Midtjylland varetager følgende opgaver i forhold til mennesker med sindslidelser (i henhold til sundhedsloven og psykiatriloven):
▪ Behandling og den dertil knyttede observation, udredning, og pleje
▪ Modtagelse af patienter jvnf, Psykiatrilovens bestemmelser
▪ Modtagelse af patienter, som i henhold til retsplejeloven er dømt til mentalobservation, til behandling under anbringelse og anbringelse i varetægtssurrogat
▪ Ambulant behandling og/eller psykiatrisk tilsyn til patienter dømt til behandling i henhold til retsplejeloven
▪ Sundhedsfremme og forebyggelse
▪ Konsulentbistand til kommunerne og regionale institutioner
▪ Information til patienter og pårørende
▪ Vidensformidling i forhold til nærmeste samarbejdspartnere mhp. fælles udvikling og kvalitetssikring af indsatsen i overensstemmelse med faglig udvikling og evidens
Behandlingspsykiatrien i Region Midtjylland er organiseret således at hovedparten af behandlingen af mennesker med en sindslidelse foregår i de almenpsykiatriske afdelinger, distriktspsykiatriske enheder og gerontopsykiatriske ordninger. Denne organisering er valgt for at sikre en sammenhæng mellem behandling og social indsats lokalt. For mindre grupper af mennesker med en sindslidelse med særlige behov varetager Region Midtjylland mere specialiserede opgaver fra specialklinikker og specialiserede sengeafsnit.
Der er pr. 1. januar 2007 gennemført en mindre tilpasning af de psykiatriske afdelingers optageområder samt etableret 3 voksenpsykiatridistrikter i Region Midtjylland. Det tilsigtes, at der gennem fortsat omstilling bliver entydige samarbejdsrelationer mellem kommunerne og distrikt.
På demensområdet fastholdes organiseringen af området med demensudredningsenheder både i psykiatrisk og somatisk regi.
Der vil i de kommende år blive gennemført omlægninger med henblik på at sikre ens serviceniveau, bæredygtighed og kvalitet i behandlingstilbudene. Kommunerne vil blive inddraget i dette arbejde, Som gennemføres over en årrække i sammenhæng med Region Midtjyllands Psykiatriplan
Kommunerne varetager den socialfaglige og dele af sundhedsfaglige indsats i forhold til mennesker med en sindslidelse (I henhold til sundhedsloven, serviceloven, aktivloven, beskæftigelsesindsatsloven, pensionsloven m.v.):
▪ Specialiserede socialpsykiatriske tilbud, der både kan have et forebyggende sigte tilgodese behov, for mennesker med en sindslidelse, i form af støtte- og kontaktpersonordning, bostøtte, botilbud, beskyttet beskæftigelse, aktivitets-, fritids- og værestedtilbud
▪ Visitation til de sociale tilbud
▪ Sundhedsfremme og forebyggelse
▪ Hjemmesygepleje
▪ Specialtandpleje
▪ Hjælpemidler
▪ Anmodning om værgebeskikkelse
▪ Aflastningstilbud og orlovsmuligheder for pårørende
▪ Behandling for alkoholmisbrug
▪ Lægelig behandling for stofmisbrug
▪ Rådgivning og støtte til at forebygge sociale problemer
▪ Sikre forsørgelsesgrundlag
▪ Trænings- og arbejdstilbud
▪ Personlig pleje og praktisk bistand
▪ Undervisningstilbud herunder kompenserende specialundervisning
▪ Information til brugere og pårørende
Kommunernes opgaver varetages af områdecentre, lokalcentre, hjemmeplejen, demensafsnit, demenskoordinatorer/-konsulenter, socialforvaltningen, bostøtte- teams, væresteder, forsorgshjem, støtte- og kontaktordninger, botilbud, døgntilbud, aktivitetstilbud, specielundervisningstilbud og jobcentre.
Kommunerne og Region Midtjylland er enige om, at det lokalt skal være tydeligt hvilke tilbud der findes. Det aftales lokalt mellem kommunerne og psykiatridistriktet, hvordan sociale tilbud, der ikke fremgår af tilbudsportalen, synliggøres.
1.2 Særligt om arbejdsdelingen vedr. demensområdet og dobbeltdiagnosepatienter
Kommunerne og Region Midtjylland er enige om, at samarbejdet på demensområdet mellem kommunerne, praksissektoren og de gerontopsykiatriske ordninger tager udgangspunkt i de eksisterende samarbejdsaftaler på området. Der er endvidere enighed om, at der bør udarbejdes en fælles samarbejdsmodel på demensområdet, som er dækkende for hele regionen.
Kommunerne har på demensområdet en særlig forpligtigelse i forhold til tidlig opsporing. Almenpraktiserende læger har ansvaret for opstart og gennemførelse af udredning. Vurderer den praktiserende læge, at der er behov for yderligere udredning henvises til demens-udredningsenheder eller gerontopsykiatriske ordninger.
Kommune og praktiserende læger har herefter et fælles ansvar for opfølgning. Det er en generel erfaring, at kvaliteten af samarbejdet mellem de regionale
gerontopsykiatriske ordninger og kommunerne styrkes, når kommunerne har ansat demenskoordinatorer/-konsulenter, ligesom den tidlige opsporing, demensudredning og samarbejdet med praksissektoren styrkes. Der har været gode erfaringer med fælles undervisning/uddannelse, fælles temadage, videreudvikling af plejefaglige og pædagogiske metoder og fælles mødefora for personalet på demensområdet, hvilket gerne ses videreført.
For mennesker, som både har en behandlingskrævende sindslidelse af en vis sværhedsgrad og et behandlingskrævende misbrugsproblem (dobbeltdiagnosepatienter) gælder, at der er et delt behandlingsansvar.
Behandlingspsykiatrien i Region Midtjylland har ansvaret for den psykiatriske behandlingsindsats, mens kommunerne har ansvaret for behandling af alkoholmisbrug og den lægelige behandling for stofmisbrug. Der er enighed om, at der tilvejebringes en samlet beskrivelse af de behandlingsmæssige og sociale tilbud, der henvender sig til unge og voksne med sindslidelser, der også har et misbrug i hvert af de tre distrikter samt i børne- og ungdomspsykiatrien.
Kommunerne og Region Midtjylland er enige om, at de lokale samarbejdsfora, som er etableret mellem ledelserne i kommunerne og Region Midtjylland, skal sikre, at der er et hensigtsmæssigt samarbejde om dobbeltdiagnosepatienter, og at samarbejdet udvikles i 3 faser:
Fase 1: Etablering af lokale fællesteams vedrørende dobbeltdiagnosepatienter Der etableres mindst et fællesteam for hvert af behandlingspsykiatriens
almenpsykiatriske enheder. I Distrikt Øst baseres fællesteamet på det eksisterende samarbejde etableret omkring Team for Misbrugspsykiatri. Alle dobbeltdiagnosepatienter visiteres til det lokale fællesteam.
Fællesteamets opgave er koordinerende. Teamet har kompetence til at lægge en fælles koordinerende handleplan for henviste dobbeltdiagnosepatienter. Handleplanen omfatter behandling for både den psykiske lidelse og misbruget og tager hånd om patientens sociale situation i øvrigt. Den videre udredning og behandling samt socialindsats varetages af de respektive lokale behandlingsenheder og sociale tilbud.
Fællesteamet består af mindst 3 medlemmer, - én fra behandlingspsykiatrien, én fra hver kommunes misbrugsbehandling og én fra hver kommunes myndighedsfunktion på socialområdet. Teamet udvides ad hoc med repræsentanter fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Retspsykiatrien, Kriminalforsorgen og Regionpsykiatrien. Teamet skal have adgang til lægefagligbistand i et omfang, der aftales nærmere.
Der udarbejdes uddybende lokale procedurer for fællesteamets sammensætning og funktion samt henvisning.
Fase 2: Etablering af lokal koordinatorfunktion og regionsdækkende
videnscenterfunktion
Der forankres en koordinerende funktion i tilknytning til dobbeltdiagnosenehden eller etableres en særlig koordinatorfunktion i de lokale fællesteam, som skal understøtte samarbejdet om fælles handleplaner og opfølgningen herpå samt varetage og sikre fælles undervisning.
Team for Misbrugspsykiatri, Århus Universitetshospital, Risskov får status som Region Midtjyllands Videnscenter for behandling af misbrug og psykiatriske lidelser. Team for Misbrugspsykiatri samler koordinatorerne og de øvrige medlemmer af de lokale fællesteams til kurser og efteruddannelse. Team for Misbrugspsykiatri tilrettelægger et særligt uddannelsesprogram for de lokale koordinatorer.
Finansieringen af koordinatorfunktionen og uddannelsesindsatsen fastlægges efter en model, som aftales mellem kommunerne og Region Midtjylland i Den Administrative Styregruppe vedrørende Rammeaftalen..
Fase 3: Specialiserede tilbud til dobbeltdiagnosepatienter i socialpsykiatrien.
I forbindelse med rammeaftalen på det sociale område tages løbende stilling til behovet for at specialisere de socialpsykiatriske bosteder i forhold til mennesker med sindslidelser, der også har et misbrug..
1.3 Overgangen fra ung til voksen.
Kommunerne og Region Midtjylland er enig om, at der er behov for en særlig opmærksomhed fra både kommunerne og regionen på at sikre en god overgang for både børn og pårørende i overgangen fra ung til voksen. Overgangen fra ung til voksen betyder, at den unge og familie på grund af lovgivningen og den forskellige organisering i kommunen og regionen får flere skift i tilbud, behandlere og kontaktpersoner.
Vedrørende børne- og ungeområdet henvises til vedlagte supplerende udkast til generel sundhedsaftale for børne- og ungdomspsykiatrien.
2.1 Koordinering mellem den sundhedsfaglige og den socialt faglige indsats og koordinering i forbindelse med indlæggelse og udskrivning
Kravene til samarbejde og koordinering i forhold til den fælles målgruppe er forskellige afhængige af karakteren og konsekvenserne af den psykiatriske sygdom, den enkeltes aktuelle tilstand, alder, funktionsevne, sociale forhold og netværk.
Særlige forhold som f.eks., at der er børn i familien, misbrugsproblemer eller at den
enkelte er underlagt retslige foranstaltninger kan indebære, at der er et stort antal
Krav 2
Hvordan parterne sikrer koordinering mellem den sundhedsfaglige indsats og den socialt faglige indsats, herunder fastlægger hvem, der i en given situation er
ansvarlig for at tage et initiativ.
aktører, der løbende skal involveres og holdes orienteret for at sikre en sammenhængende indsats.
Det konkrete behov for kontakter, aftaler og information i forhold til mennesker med sindslidelser og mellem de involverede behandlere og støttepersoner afhænger bl.a. af, om personen med en sindslidelse i forvejen er kendt eller er ukendt i det psykiatriske hospitalsvæsen og i kommunen. Tilsvarende vil der være særlige krav til samarbejde og koordinering når behandlerne og støttepersonerne er vidende om, at en person med sindslidelse har manglende sygdomsindsigt, samt ved gentagende tilbagefald efter behandlingsophør og gennemført tvangsbehandling. Under særlige omstændigheder skal der udarbejdes en udskrivningsaftale eller koordineringsplan efter psykiatriloven.
2.1.1 Principper
Kommunerne og Region Midtjylland er enige om, at arbejde for at sikre sammenhæng og kvalitet i indsatsen for mennesker med sindslidelser, der både har behov for psykiatrisk behandling og social indsats. Samarbejdet tager udgangspunkt i en gensidig respekt for regionens og kommunernes forskellige myndighedsområde og visitationskompetence. Grundlaget for samarbejdet er følgende principper:
▪ Det er grundlæggende vigtigt, at parterne koordinerer indsatsen i respekt for det enkelte menneskes integritet og selvbestemmelse – herunder, at eventuelle pårørende inddrages i overensstemmelse med den enkeltes ønsker.
▪ Det er en forudsætning, at mennesker med sindslidelse giver sit samtykke til den ønskede udveksling af oplysninger. For mennesker, der ikke er i stand til selv at give et habilt samtykke, skal samtykket gives af en stedfortræder (pårørende eller værge).
▪
▪ Det er i alle sammenhænge i mødet med mennesker med sindslidelser et mål, at motivere og støtte vedkommende til at tage størst mulig ansvar for beslutninger, egenomsorg og behandling. Jo større ansvar, den enkelte kan tage, jo mindre er behovet for involvering og koordinering fra behandlernes og støttepersonernes side.
▪
▪ Forløbet skal tilrettelægges på en sådan måde, at patienten/brugeren medinddrages og har mulighed for aktivt at deltage i planlægningen af forløbet og i alle beslutninger der vedrører behandlingen og den sociale indsats. Herunder muligheden for at være med til at fastlægge indholdet i behandlingsplanen, en evt. udskrivningsaftale og den sociale handleplan. Hvis patienten/brugeren ikke selv habilt kan tage stilling til behandlingsforslag eller forslag om sociale ydelser skal pårørende, alternativt værge inddrages.
▪
▪ Den overordnede tilgang i indsatsen for ældre med demens er, at det altid er
uhensigtsmæssigt at ældre med demens bliver udsat for flytninger – derfor bør indlæggelser af mennesker med demens forsøges forebygget.
Kommunerne og Region Midtjylland har som fælles målsætning, at indsatsen overfor menneske med sindslidelser på ethvert tidspunkt er koordineret i tilstrækkeligt omfang, og at der for alle parter inkl. personen selv, er klarhed over, hvem der har ansvaret for opgavevaretagelsen og for evt. koordination.
Der er endvidere enighed om, at det er vigtigt at alle involverede i samarbejdet og koordineringen kan handle hurtigt og fleksibelt. Ligesom det er vigtigt at sikre en gensidig tilgængelighed.
Tilsvarende er der enighed om, at koordinering og fælles planlægning skal indledes så tidligt som muligt i et forløb, uanset om et behandlingsforløb starter med en indlæggelse eller med en ambulant indsats. En tidlig koordinering skal sikre, at de nødvendige beslutninger træffes, så der ikke bliver unødig ventetid i forhold til de eventuelle tilbud, som skal iværksættes. Kravet om tidlig koordinering og fælles planlægning er særlig vigtig i forbindelse med indlæggelse for at undgå unødigt forlængede hospitalsophold.
2.1.2 Procedurer
Kommunerne og Region Midtjylland forpligter sig til i deres procedurer at sikre følgende:
Kontaktpersoner i kommunen under indlæggelse og i distriktspsykiatrien: Mennesker med sindslidelser kan have en eller flere kontaktpersoner i kommunen. Det kan være en sagsbehandler, en bostøtte-medarbejder, demenskoordinator, hjemmesygeplejerske eller andre personer som særligt følger brugeren.
Hvis brugeren har en fast kommunal kontaktperson eller skifter kontaktpersoner, er det kommunens ansvar at sikre at pågældendes kontaktperson i distriktspsykiatrien, demensudredningsenheden eller relevant psykiatrisk afdeling informeres herom.
Brugeren inddrages i videst muligt omfang i dette. Hvis der ikke er udpeget en fast kommunal kontaktperson kan distriktspsykiatrien/den psykiatriske afdeling altid rette kontakt til patientens sagsbehandler i den kommunale forvaltning. Drejer det sig om mennesker med demens eller anden gerontopsykiatrisk lidelse kontaktes kommunens demenskoordinator/-konsulent eller anden med ansvar for området.
Patienten har under indlæggelse og ved evt. ambulant, distriktspsykiatrisk eller gerontopsykiatrisk behandling en eller flere faste kontaktpersoner, som patienten, eventuelle pårørende og kommunale kontaktpersoner kan henvende sig til. I forbindelse med indlæggelse eller ved overgang fra en behandlingsenhed til en anden orienterer den pågældende afdeling/behandlingsenhed den kommunale kontaktperson(er) om, hvem der er afdelingens/behandlingsenhedens faste
kontaktpersoner.
Indlæggelse:
Straks efter en indlæggelse (senest den førstkommende hverdag) aftaler hospitalspersonalet med patienten, at kommunale kontaktpersoner/kommunen orienteres om indlæggelsen. Patienten inddrages i videst muligt omfang i dette. Den praktiserende læge orienteres tilsvarende om indlæggelsen. Det aftales tidligt med patienten om pårørende skal orienteres og inddrages.
For at forebygge videnstab sikrer kommunen, at de oplysninger, der kan have betydning for indlæggelsen og planlægningen af det efterfølgende forløb, formidles til den psykiatriske afdeling.
En god indlæggelse for mennesker med demens fordrer at patienten ved indlæggelse følges af en person (fagperson eller pårørende), der kender patienten.
Tidlig kontakt:
Den psykiatriske afdeling tager kontakt til kommunens kontaktperson(er) for at aftale et samarbejdsmøde tidligt i indlæggelsesforløbet. På mødet indledes planlægningen af udskrivningen. Hvis patienten er velkendt og forløbet omkring patienten vurderes at være uproblematisk og uden behov for, at der træffes nye beslutninger om ydelser, kan en telefonisk kontakt være tilstrækkelig.
Behandlingsplan:
Den psykiatriske afdeling udarbejder en behandlingsplan senest en uge efter patientens indlæggelse jf. psykiatriloven. Ved henvisning til distriktspsykiatrien udarbejdes tilsvarende en behandlingsplan på baggrund af de første kontakter. Behandlingsplanen udleveres til patienten med mindre denne udtrykkeligt modsætter sig dette.
Udskrivning:
Med afsæt i patientens behov og problemstillinger forberedes udskrivning fra psykiatrisk afdeling løbende sammen med patienten og de involverede kommunale kontaktpersoner. Tidspunktet for udskrivning aftales så tidligt som muligt. Den psykiatriske afdeling sørger for, at patient, pårørende, kommunale kontaktpersoner og andre relevante parter er bekendt med udskrivningstidspunktet og informeres såfremt dette ændres.
Patientens praktiserende læge orienteres skriftligt om udskrivning fra hospital eller afslutning af et behandlingsforløb i distriktspsykiatrien ved udsendelse af brev, om muligt med edifact senest efter 7 dage.
Udskrivningsmøde:
Hvis patienten, den psykiatriske afdeling, den praktiserende læge eller kommunen ønsker det, afholdes et udskrivningsmøde mellem de implicerede parter for endeligt at koordinere udskrivningen, herunder udskrivningstidspunktet og kontakten med patienten efter udskrivning.
Uplanlagt udskrivning:
Hvis patienten forlader den psykiatriske afdeling, uden at dette er aftalt, orienterer afdelingen de pårørende og de kommunale kontaktpersoner. Efter konkret vurdering kan udeblivelse fra behandling i distriktspsykiatrien ligeledes give anledning til kontakt til kommunen.
Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner:
Ifølge psykiatriloven har overlægen en særlig forpligtelse overfor de patienter, der vurderes ikke selv at ville søge tilbud om behandling eller de sociale tilbud efter udskrivning. I disse tilfælde skal overlægen udarbejde en udskrivningsaftale med patienten; Aftalen koordineres med egen læge, den kommunale forvaltning og andre efter behov. Aftalen skal dreje sig om de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten efter udskrivning.
Hvis patienten ikke ønsker at medvirke til en sådan aftale, har overlægen ansvaret for i samarbejde med relevante parter at udarbejde en koordinationsplan for den behandlingsmæssige og den sociale indsats over for pågældende.
Udarbejdelse af en koordinationsplan kan også komme på tale, hvis en patient forlader en psykiatrisk afdeling uden at dette er aftalt, og omstændighederne i øvrigt tilsiger dette.
Kommunal handleplan:
Kommunen udarbejder en skriftlig plan for den sociale indsats sammen med brugeren, jf. bestemmelserne i serviceloven. Kommunen skal minimum én gang årligt følge op på planen.
Tilsvarende udarbejder de kommunale og regionale socialpsykiatriske støttetilbud delplaner for indsatsen i de pågældende tilbud med tilsvarende opfølgning.
Brugen af dagbehandling, ambulant behandling, socialpsykiatriske tilbud og beskæftigelsestilbud mv. indarbejdes i de relevante handleplaner og koordineres mellem kontaktpersonerne.
Vedrørende børne- og ungeområdet henvises til vedlagte supplerende udkast til generel sundhedsaftale for børne- og ungdomspsykiatrien.
Tekst
Krav 1
Arbejdsdelingen mellem regionens sygehuse, praksissektoren og kommunen i forhold til den patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats.
Tekst
Krav 1
Arbejdsdelingen mellem regionens sygehuse, praksissektoren og kommunen i forhold til den patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats.
Krav 3
Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles til patienten og mellem sygehus, den praktiserende læge og kommunen i forbindelse med indlæggelse og udskrivning fra sygehus, og at parterne er tilgængelige for videre dialog og spørgsmål fra patienten.
3.1 Procedurer
Et velkoordineret forløb forudsætter, at en borger med en sindslidelse, såvel som behandlere og støttepersoner har de informationer, der er relevante for at kunne handle efter samme mål og foretage en hensigtsmæssig planlægning.
Kommunerne og Region Midtjylland forpligter sig til i deres procedurer at sikre, at borgere med en sindslidelse oplyses om navnene på sine kontaktpersoner på den psykiatriske afdeling/distriktspsykiatrien og har kendskab til, hvor vedkommende kan henvende sig for at få nærmere oplysning og rådgivning vedr. sygdommen og behandlingen heraf samt om relevante sociale ydelser. Hvis borger med en sindslidelse ønsker, at en pårørende medinddrages, har den pårørende adgang til samme information.
Parternes gensidige forpligtelser om information i forbindelse med indlæggelse og udskrivning mv. er angivet mere detaljeret ovenfor.
De psykiatriske behandlingstilbud i Region Midtjylland og oplysninger herom vil fremgå af regionens hjemmeside: xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx og xxx.xxxxxxx.xx
De socialpsykiatriske tilbud i regionen vil fremgå af Socialministeriets xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx samt på regionens og de enkelte kommuners hjemmeside.
Tilbud til mennesker med demens vil fremgå af Demensdøren: xxx.xxxxxxxxxxxx.xx
Materialet vil yderligere kunne rekvireres ved at henvende sig hos regionen eller de enkelte kommuner.
3.2 Særligt vedr. Demensdøren
Kommunerne og Region Midtjylland forpligtiger sig til i forhold til indsatsen til mennesker med demens at ajourføre informationerne i Demensdøren, herunder hvilke tilbud der findes, samt hvordan kontakten etableres både til de kommunale og regionale tilbud. Alle kommunerne og de enkelte distrikter i regionen forpligtiger sig på at have en kontaktperson i forhold til Demensdøren.
3.3 Generelt vedr. udveksling af information
Der er enighed om, at arbejde for en rationalisering af arbejdsgangene med udveksling af skriftlig information mellem det regionale hospitalsvæsen, kommunerne og praksissektoren.
Det konstateres, at der er nedsat en arbejdsgruppe mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland, der drøfter tiltag til forbedringer af den elektroniske udveksling af oplysninger mellem det regionale hospitalsvæsen, kommunerne og praksissektoren. I den sammenhæng anbefales det, at der udvikles standarder/kliniske retningslinjer for hvilke oplysninger, der skal følge med patienten
ved indlæggelse og udskrivning.
Se krav 3
Krav 4
Hvordan parterne sikrer, at der i forbindelse med udskrivning foretages en tværfaglig og tværsektoriel vurdering af patientens samlede behov sammen med patienten og relevante aktører, herunder koordinering af udskrivningstidspunkt og
udskrivningsbetingede ydelser.
5.1 Indledning
Det er vigtigt, blandt andet ud fra et forebyggelsesperspektiv at børn, der vokser op i en familie, hvor der er et menneske med en sindslidelse, får en barndom med omsorg, social kontakt og udviklingsmuligheder.
Tilsvarende er det vigtigt ud fra et behandlingsperspektiv, at den psykiatriske behandling og støtte tager udgangspunkt i borgerens samlede situation og i relevant omfang medinddrager forholdene omkring eventuelle børn med henblik på at understøtte forældrerollen og sikre hjælp og støtte til barnet, hvis der er behov herfor. Det drejer sig om biologiske børn eller andre børn, som den voksne med en sindslidelse har en nær relation til – f.eks. en samlevers barn eller mindreårige søskende til mennesket med en sindslidelse. Indsatsen rettes mod alle berørte børn i
familien – dvs. børn i den ”udvidede” familie: biologiske, samboende, tidligere
Krav 5
Hvordan parterne sikrer, at der foretages en vurdering af behov for indsats i forhold til børn i familier, hvor der er et menneske med en sindslidelse, samt at ansvaret for
varetagelse af disse behov fastlægges.
samboende mv. børn/søskende, hvis det vurderes at der er behov for indsats for disse. Det er vigtigt, at både kommunernes og regionens psykoeduktative initiativer, som rettes mod de pårørende, også målrettes børn under 18 år.
Kommunerne og Region Midtjylland er enige om, at det er af afgørende betydning, at alle involverede parter, på ethvert tidspunkt i forbindelse med indsatsen i forhold til mennesker med sindslidelse, at vurdere, om der brug for en særlig indsats overfor eventuelle børn og, at der tages handling og foretages den nødvendige formidling af oplysninger, når hjælp vurderes at være nødvendig.
Professionelle behandlere og støttepersonale har pligt til at handle, hvis de bliver bekendt med, at et barn har behov for hjælp.
5.2 Procedurer i Regionen
Region Midtjylland forpligter sig til:
▪ under graviditet at afklare den gravides og det ufødte barns eventuelle behov for hjælp og støtte
▪ at forholdene omkring eventuelle børn altid udredes og væsentlige oplysninger registreres i forbindelse med indlæggelse eller kontakt i distriktspsykiatrien
▪ at børnenes forhold og aktuelle situation efter behov tages op med patienten ved behandlingsmøderne
▪ at patienten tilbydes hjælp til at kontakte den kommunale socialforvaltning, hvis der vurderes at være behov for særlig støtte og hjælp til barnet – om nødvendigt skal behandlingspsykiatriens medarbejdere kontakte socialforvaltningen gennem en underretning. (Den skærpede underretningspligt står altid over de almindelige regler om tavshedspligt for sundhedspersoner)
▪ at forældrene – i de situationer, hvor der ikke vurderes at være behov for støtte efter Servicelovens bestemmelser - tilbydes hjælp til at kontakte og informere de professionelle som er i børnenes daglige liv f.eks.: sundhedsplejerske, daginstitution, skolelærer eller PPR.
▪ at informere forældre med sindslidelse og deres børn om eventuelle muligheder for yderligere hjælp
▪ at børn er velkomne til at komme på besøg på psykiatrisk afdeling. Personalet skal medvirke til, at der i den forbindelse tages de fornødne hensyn til børnene – herunder følge op på begivenheder, som vurderes at kunne give anledning til bekymring og angst hos barnet
▪ at der er tilgængelig, opdateret information om pårørendepolitikker og evt. særlige støttetilbud på de relevante afdelingers/hospitalers hjemmeside eller i form af skriftligt oplysningsmateriale.
5.3 Kommunens procedurer
Kommunerne skal efter lovgivningen foranstalte undersøgelser, yde rådgivning og iværksætte støtte, hvis et barn vurderes at have behov herfor eller med forebyggende sigte. Det er også kommunens ansvar at iværksætte akut hjælp, hvis forholdene tilsiger dette.
Kommunerne forpligter sig til at:
▪ sikre interne procedurer, som indebærer, at de kommunale ansatte i forvaltninger, sundhedsplejen og på institutioner, skoler, fritidstilbud mv. samt i hjemmeplejen og i kommunens særlige socialpsykiatriske tilbud for mennesker med sindslidelser mv. har fokus på udsatte børn, og at der i organisationen er en klar beskrivelse af, hvor ansvaret for at varetage forskellige former for indsats i forhold til børn er placeret – herunder pligten til at behandle underretninger og iværksætte akutindsats
▪ sikre at væsentlige oplysninger om børn, som vurderes at have behov for hjælp eller hvor der er bekymring for, at børnene senere vil kunne få behov for hjælp, registreres
▪ at iværksætte en undersøgelse af barnets konkrete behov for støtte og på den baggrund iværksætte den nødvendige støtte eller andre tiltag der skønnes nødvendige både på kort og på lang sigt.
▪ yde rådgivning til forældre med sindslidelse og deres børn, som henvender sig om hjælp og evt. tilbyde denne rådgivning ved opsøgende arbejde
▪ ved kendskab til graviditet vurdere, om der kan være behov for særlig rådgivning til den gravide og dennes nærmeste familie med henblik på at afklare om det ufødte barn og den gravide og har behov for hjælp og støtte
▪ sikre, at børnenes forhold og aktuelle situation efter behov tages op i forbindelse med en eventuel social handlingsplan
▪ sikre tilgængelig, opdateret information om hjælpemuligheder til forældre med en sindslidelse og deres børn.
Regionen og kommunerne er enige om at sikre, at ovenstående forpligtigelser er udmøntet i klare sagsgange, og at disse procedurer samstemmes samt at eventuelle ændringer i sagsgange igen afstemmes.
De lokale samarbejdsaftaler skal indeholde præcise beskrivelser af det konkrete samarbejde i forhold til børn i familie med et menneske med en sindslidelse. Der er enighed om at det er vigtigt at det af de lokale samarbejdsaftaler tydeligt fremgår: hvem, gør hvad, hvornår og hvor præcist henvender man sig.
Der er i psykiatrien og kommunerne gode erfaringer med samarbejde om særlige støttetilbud til både familier med børn samt med etablering af særlige gruppetilbud til børn (evt. etableret i samarbejde med frivillige organisationer). Der har endvidere været gode erfaringer med fælles uddannelse af nøglepersoner, som har særlige opgaver i forhold til børn i familier, hvor der er et menneske med sindslidelse og forældre med sindslidelse.
Kommunerne og Region Midtjylland er enige om, at der skal være et fortsat fokus på indsatsen til børn i familier med et menneske med en sindslidelse og at indsatsen og samarbejdet herom skal følges i de nye lokale samarbejdsorganer, som er etableret
mellem ledelserne i kommunerne og psykiatrien i Region Midtjylland i forbindelse med overgangen til ny struktur pr. 1.1. 2007.
Krav 6
Hvordan parterne sikrer planlægning og styring af kapaciteten i forhold til indsatsen for mennesker med sindslidelser.
Kommunerne og Region Midtjylland er enige om at holde hinanden informerede om ændringer i målgrupper, ydelser og kapacitet, som kan have konsekvenser for efterspørgslen efter den anden parts ydelser. Den gensidige forpligtelse til information håndteres afhængigt af ændringernes karakter i de lokale samarbejdsmøder, den administrative styregruppe vedr. rammeaftalen eller gennem skriftlig information. Der er enighed om at større planforslag sendes i høring hos den anden part.
Kommunerne i regionen og Region Midtjylland er tilsvarende enige om løbende at drøfte samarbejdet og eventuelle kapacitetsmæssige problemstillinger indenfor både det kommunale og regionale ansvarsområde i de lokale samarbejdsfora, som er etableret mellem ledelserne i kommunerne og Region Midtjylland.Endvidere drøftes samarbejdet og kapacitetsmæssige problemstillinger på regionsniveau i den stående administrative styregruppe vedr. rammeaftalen, som er nedsat mellem kommunerne og Region Midtjylland.
For at fastholde, at der mindst en gang om året gennemføres en fælles drøftelse af parternes planlægning, er der enighed om, at de lokale samarbejdsfora på årets sidste møde drøfter de kapacitetsmæssige problemstillinger med udgangspunkt i de aktuelle belægningsoversigter, ventelister og opgørelser over antal færdigbehandlede patienter. En tilsvarende drøftelse sker på regionsniveau i den administrative styregruppe på årets første møde.
Det er aftalt, at den administrative styregruppe vedr. rammeaftalen skal sikre en koordination mellem sundhedsaftaler og rammeaftalen på det sociale område, hvilket sker i forbindelse med indgåelsen af den årlige rammeaftale.
Vedrørende børne- og ungeområdet henvises til vedlagte supplerende udkast til generel sundhedsaftale for børne- og ungdomspsykiatrien
Kommunerne og Region Midtjylland er enige om at følge op på sundhedsaftalerne i de faste lokale samarbejdsmøder, som afholdes mellem ledelserne i kommunerne og Region Midtjylland. Endvidere følges på regionsniveau op på sundhedsaftalerne i den administrative styregruppe vedr. rammeaftalen.
De lokale samarbejdsfora gør på årets sidste møde status på sundhedsaftalernes
Krav 7
Hvordan parterne følger op på aftalen.
implementering og vurderer, om aftalerne i tilstrækkeligt omfang bidrager til at skabe sammenhæng og kvalitet i indsatsen på aftalen for mennesker med sindslidelser.
Herudover drøftes udvalgte indsatsområder. Det aftales senest på årets næstsidste møde, hvorledes opfølgningen på sundhedsaftalen tilrettelægges, hvilke særlige indsatsområder som ønskes taget op til drøftelse, og hvorledes drøftelsen forberedes af parterne.
Den administrative styregruppe vedr. rammeaftalen sætter på årets første møde "status på sundhedsaftalerne" på dagsorden med henblik på, at der på baggrund af de afholdte lokale statusmøder bliver lejlighed til at drøfte samarbejdet om indsatsen i forhold til mennesker med sindslidelser på regionsplan. Det aftales eventuelt at drøfte særlige indsatsområder.
Krav 8
Hvordan parterne forebygger uhensigtsmæssige akutte indlæggelser (fra indlæggelse og udskrivning)
8.1 Indledning
Kommunerne og Region Midtjylland er enige om, at det er helt centralt at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser, først og fremmest af hensyn til borgeren/patienten, men også af hensyn til presset på de psykiatriske sengeafsnit og kontinuiteten i den enkeltes forløb. Samtidig betyder det nye finansieringssystem at indlæggelser bliver en udgift både for kommunerne og for regionen.
Aftalen skal medvirke til at sikre, at patienter kun indlægges akut på psykiatrisk afdeling, når det er vurderet, at undersøgelse, pleje og behandling ikke kan foregå ambulant, hvor patienten forbliver i hjemmet eller i kommunalt regi.
Samtidig er det vigtigt i samspillet mellem den kommunale og den regionale psykiatri at sikre at de borgere, der har brug for en intensiv behandlingsindsats eller har brug for at få den beskyttelse eller skærmning, som kan være nødvendig, når man ikke er i stand til at tage vare på sig selv eller kan være til skade for andre (jf.
Psykiatrilovens bestemmelser), kan blive indlagt.
8.1.1 Regionens forebyggende indsats
Region Midtjylland forpligter sig til, at den regionale behandlingspsykiatri medvirker til at forebygge uhensigtsmæssige akutte indlæggelser ved:
▪ mulighed for akut/subakut vurdering efter henvisning fra egen læge
▪ rådgivning af almenpraktiserende læger i forhold til den konkrete patient
▪ fleksibilitet i den ambulante indsats – at ventetiden, indsatsen og intensiteten i kontakten afpasses efter patientens aktuelle behov, samt at indsatsen koordineres med den sociale indsats
▪ at medvirke til at forebygge videnstab i overgangene fra et system til et andet – ved at sikre at beslutningerne træffes tæt på patienten og de udførende led
▪ at medvirke til at der udarbejdes udskrivningsaftaler i samarbejde med patienten og kommunen – både når det gælder udskrivning fra sengeafsnit og fra distriktspsykiatrien – for de patienter, der vurderes at være særligt udsatte eller som vil have vanskeligt ved selv at henvende sig for at få hjælp
▪ at yde rådgivning til medarbejderne i de sociale tilbud i forhold til den konkrete bruger i den fælles målgruppe
▪ at orientere kommunen om at en borger fra kommunen er indlagt – under forudsætning af, at der er en samtykkeerklæring
▪ at orientere kommunerne, almenpraktiserende læger og vagtlæger om de tilbud regionen har, som kan være alternativ til indlæggelse
▪ at have kendskab til kommunens sociale tilbud, at informere patienterne herom og støtte patienten til at få kontakt til kommunen, hvis der er ønske herom
Region Midtjylland er enig i, at den regionale behandlingspsykiatri kan medvirke til at forebygge uhensigtsmæssige akutte indlæggelser ved at være tilgængelig. Det kan være i form af:
▪ let adgang til distriktspsykiatrien
▪ mobilteam/hjemmebehandlingsteam med let adgang/ubureaukratisk henvisningsprocedure
▪ en opsøgende indsats i forhold til gruppen af særligt udsatte patienter, hvor der er et forpligtende samarbejde mellem den behandlingsmæssige indsats og den sociale indsats
▪ skadestuefunktion
▪ samarbejde om psykiatriske døgntjenester
▪ muligheder for at patienter og pårørende kan henvende sig og få råd og vejledning
▪ psykoedukationstilbud som retter sig både til patienter og pårørende
8.1.2 Kommunernes forebyggende indsats
Kommunerne forpligter sig til, at medvirke til at forebygge uhensigtsmæssige akutte indlæggelser ved:
▪ fleksibilitet i den sociale indsats – at indsatsen og intensiteten i indsatsen afpasses efter brugerens aktuelle behov, samt at indsatsen koordineres med den behandlingsmæssige indsats
▪ at medvirke til, at der udarbejdes udskrivningsaftaler i samarbejde med brugeren og regionen – både når det gælder udskrivning fra sengeafsnit og fra distriktspsykiatrien - for de brugere, der vurderes at være særligt udsatte eller som vil have vanskeligt ved selv at henvende sig for at få hjælp
▪ at medvirke til at forebygge videnstab i overgangene fra et system til et andet – ved at sikre at beslutningerne træffes tæt på brugerne og de udførende led
▪ at sikre at behandlingspsykiatrien har en tydelig og synlig adgang til den kommunale socialpsykiatri
▪ målrettet opsøgende støttekontaktpersons-funktion
▪ at orientere behandlingspsykiatrien om kommunens socialpsykiatriske tilbud og
evt. sikre, at der er informationsmateriale tilgængeligt, som kan udleveres til brugerne
▪ at informere borgerne om de tilbud kommunen har, der kan benyttes i akutte situationer
▪ at sikre synlighed og tilgængelighed i de lokale socialpsykiatriske tilbud for brugere og pårørende
Kommunerne er enige i, at den kommunale socialpsykiatri kan medvirke til at forebygge uhensigtsmæssige akutte indlæggelser ved:
▪ at arbejde hen imod en 24-timers tilgængelighed, som er lokal og giver mulighed for kontakte til kendte medarbejdere, som kan give støtte og lave en faglig vurdering
▪ at arbejde hen imod et akutberedskab i form af personstøtte – evt. natten over – indtil brugeren kan få kontakt til en læge/kontaktperson, der kender brugeren
▪ en opsøgende indsats i forhold til gruppen af særligt udsatte brugere, hvor der er et forpligtende samarbejde mellem den behandlingsmæssige indsats og den sociale indsats
Kommunerne og Region Midtjylland er enige om vigtigheden af løbende at drøfte temaet vedr. forebyggelse af uhensigtsmæssige akutte indlæggelser i relevante
samarbejdsfora.
Kommunerne har i henhold til sundhedsloven ansvaret for den forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats, der ikke foregår i tilknytning til behandling i hospitalsvæsnet eller i praksissektoren. Regionerne skal varetage den forebyggende indsats, som knytter sig til en given behandling. Herudover har Regionen tværgående opgaver inden for kvalitetssikring og udvikling af det forebyggende arbejde.
Mennesker med sindslidelser har generelt et højere forbrug af sundhedsydelser, en højere selvmordsdødelighed og en statistisk overdødelighed set i forhold til befolkningen som helhed. Udover følgevirkningerne af den psykiske sygdom er mennesker med sindslidelser også på en række områder generelt kendetegnet ved en mere usund livsstil og sundhedsadfærd end befolkningen som helhed.
Der vil kunne opnås yderligere forbedringer i sundheden og livskvaliteten for mennesker med en sindslidelse. Det kan dels ske gennem en generel forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats i forhold til livsstil og sundhedsadfærd. Dels gennem en patientrettet forebyggelsesindsats målrettet i forhold til at hindre eller begrænse forværring af sygdomstilstanden samt tab af kompetencer og netværk.
Krav 9
Hvordan parterne sikrer dialog i forbindelse med tilrettelæggelse, udvikling og kvalitetssikring af den patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats
(forebyggelse og sundhedsfremme)