Indgået mellem
2020
2023
Indgået mellem
DI Overenskomst l (AKT) og
3F Fagligt Fælles Forbund, Transportgruppen
For rutebilchauffører og garagearbejdere
Lands overenskomst for rutebilkørsel i Provinsen
3F-varenummer 3030
2020–2023
DI nr. 794629
Landsoverenskomst for Rutebilkørsel
mellem
DI Overenskomst I (AKT)
og
3F Fagligt Fælles Forbund, Transportgruppen
2020 – 2023
3F-varenummer 3030
DI nr. 794629
Med denne udgave af Landsoverenskomsten er protokollaterne fra fornyelsen af Lands- og Tillægsoverenskomsten marts 2020 indarbejdet.
Ved overenskomstfornyelsen i marts 2020 blev det aftalt, at turnusbegrebet i løbet af overenskomstperioden afløses af varierende ugentlig arbejdstid. Af hensyn til læsevenligheden er de bestemmelser uden for overenskomstens § 3, hvor der hen- vises til turnus, ændret redaktionelt til de nye begreber i bestemmelsen om varie- rende ugentlig arbejdstid. Dette gør sig gældende i forhold til bestemmelserne i § 1, stk. 8, § 2, stk. 1, litra a, § 4, stk. 6, § 6, stk. 2, § 15, stk. 1, § 17, stk. 3, § 18,
stk. 2, § 20, stk. 3, bilag 2, bilag 3 og bilag 5. Indtil bestemmelserne om varierende ugentlig arbejdstid i § 3A er trådt i kraft henvises derfor, for så vidt angår disse bestemmelser, til overenskomsten, der var gældende for overenskomstperioden 1. marts 2017 til 29. februar 2020.
Alle øvrige rettelser og ændringer er udelukkende af redaktionel karakter, og har ikke til hensigt at ændre forståelse eller fortolkning.
Henvisninger til love, bekendtgørelser, EU-direktiver m.m. er til den til enhver tid gældende udgave, medmindre andet er nævnt.
Som tidligere udgives der to ”overenskomstbøger”. Én for brugere på Landsover- enskomstens område og én for brugere på Tillægsoverenskomstens område af hensyn til den daglige praktisering af reglerne og læsevenligheden.
Udgivelsen i ”to bøger” ændrer dog ikke på, at der alene findes én hovedoverens- komst – Landsoverenskomst for Rutebilkørsel, til hvilken der findes et sæt sær- regler for HT-området i form af en tillægsoverenskomst.
Denne udgave er et optryk af Landsoverenskomst for Rutebilkørsel med tilhø- rende bilag.
Herudover er Lærlingeoverenskomsten, indgået mellem DI Overenskomst II og 3F’s Transportgruppe, som er gældende på AKT-området, optrykt i forlængelse af overenskomsten.
Stk. 1. Tillidsrepræsentation 11
Stk. 4. Stedfortræder for tillidsrepræsentant 12
Stk. 5. Fællestillidsrepræsentant 13
Stk. 6. Andre muligheder for valg 13
Stk. 7. Samarbejde og opgaver 13
Stk. 8. Linje- eller holdrepræsentant 13
Stk. 9. Funktion i arbejdstiden 14
Stk. 10. Aflønning og vederlag 14
Stk. 12. Afskedigelse af tillidsrepræsentant 15
Stk. 13. Fremgangsmåde ved afskedigelse 16
Stk. 14. Opsigelsesvarsel efter ophør 16
Stk. 15. Faglig opdatering af ophørte tillidsrepræsentanter 17
Stk. 16. Arbejdsmiljørepræsentanter 17
Stk. 17. Europæiske samarbejdsudvalg 18
Stk. 1. Ugentlig arbejdstid 19
Stk. 3 A. Pauseregler for bybusser indenfor Landsoverenskomstens område 22
Stk. 9. Deltidsbeskæftigelse 28
Stk. 1. Ugentlig arbejdstid 29
Stk. 3 Pauser ved vagter over 5 timer 30
Stk. 3 A. Pauseregler for bybusser indenfor Landsoverenskomstens område 31
Stk. 5. Varierende ugentlig arbejdstid 33
Stk. 8. Deltidsbeskæftigelse 35
Stk. 1. Løn i henhold til lønblad 36
Stk. 4. Garagearbejdertillæg 37
Stk. 6. Reserve/deltidschauffører 37
Stk. 1. Uge/Månedslønnede chauffører 40
Stk. 2. Opgørelse af arbejdsplan 41
Stk. 3. Timelønnede reservechauffører 41
Stk. 4. Tjeneste på fridage 41
Stk. 6. Om overarbejde generelt 42
§ 8. Produktivitetsfremmende lønsystemer 44
Stk. 2. Pensionsbetaling til medarbejdere over folkepensionsalderen 44
Stk. 3. Udbetaling af alderspension fra PensionDanmark 45
Stk. 4. Ekstra lønmodtagerbidrag til pensionsordning 45
Stk. 5. Pension under 14 ugers barselsorlov 45
Stk. 1. Uniformsgenstande og udleveringstermin mv 45
Stk. 3. Timelønnede reservechauffør 46
Stk. 4. Forlængelse af leveringstermin ved sygdom 46
Stk. 5. Anvendelse af uniformsgenstande 46
§ 11. Tjeneste på andre ruter 46
Stk. 1. Betaling på andre ruter 46
Stk. 1 a. Tjeneste på andre ruter 47
Stk. 2 a. Kørselsgodtgørelse 47
§ 13. Landsgrænseoverskridende rutekørsel 48
Stk. 1. Udstationering og overnatning 48
§ 15. Søgnehelligdagsbetaling 49
Stk. 1. Ugelønnede (fastansatte på fuld tid) 49
Stk. 2. Timelønnede reservechauffører og deltidsansatte 49
Stk. 3. Kørsel på en helligdag 50
Stk. 6. Tilgodehavende SH-betaling 50
Stk. 7. Kombinerede ferie- og SH-kort 50
Stk. 1. Feriekort/FerieKonto 51
Stk. 2. Standardaftale A af 28. maj 2018 (uddrag) 51
Stk. 4. Aftaler om overførsel af ferie mv 52
Stk. 1. Ret til feriefridage 52
Stk. 2. Fastansatte på fuld tid 53
Stk. 3. Medarbejdere med søgnehelligdagsgodtgørelse 53
Stk. 4. Jobskifte og placering af feriefridage 53
Stk. 1. Anciennitetsregler m.m. 56
Stk. 2. Betalingsperiode – tilbagefaldsregel 56
Stk. 3. Chauffører uden fastlagt arbejdstid 57
Stk. 5. Sygdom ved afspadsering 57
§ 21. Børns sygdom og børneomsorgsdage 57
Stk. 2. Lægebesøg i forbindelse med børns sygdom 58
§ 22. Barsels-, fædre- og forældreorlov 59
Stk. 4. Eksisterende ordninger kan opsiges til bortfald 60
§ 23. Børns hospitalsindlæggelse 60
§ 24. Kompetenceudvikling og uddannelse 61
Stk. 1. Styrkelse af uddannelsesarbejdet i virksomheden 61
Stk. 2. Det lokale samarbejde 61
Stk. 3. Definition af sædvanlig overenskomstmæssig løn 62
Stk. 4. Medarbejdernes rettigheder og pligter vedrørende uddannelse 62
Stk. 5. Uddannelsesaktiviteter på virksomhedens foranledning 65
Stk. 6. Støtte til virksomheder, hvor medarbejderne deltager i uddannelse 65
Stk. 1. DA/LO Udviklingsfonden 65
Stk. 2. Handels- og Transportbranchens Udviklings- og Samarbejdsfond 66
§ 26. Forskellige bestemmelser 66
Stk. 4. Xxxxxxxxxxxx xxxxxxx 00
Stk. 5. Anden erhvervsmæssig beskæftigelse 67
Stk. 6. Fornyelse af kørekort 67
Stk. 7. Anskaffelse/fornyelse af førerkort 67
Stk. 3. Manglende overholdelse af opsigelsesvarslerne 68
Stk. 4. Opsigelse under sygdom 68
Stk. 5. Frihed til vejledning i A-kasse/fagforeningen 68
Stk. 6. Opsigelse ved tilskadekomst i forbindelse med arbejde 69
§ 28. Fratrædelsesgodtgørelse 69
§ 29. Adgang til lønoplysninger 70
Stk. 2. Udlevering af lønoplysninger 70
Stk. 3. Enkelt ansat eller medarbejdergruppe 70
Stk. 4. Indragelse af organisationerne 71
§ 30. Overførsel af anciennitet fra vikarbureau til brugervirksomhed 72
§ 31. Underleverandører og vikarer 72
Stk. 1. Ikke-overenskomstdækkede virksomheder 72
Stk. 3. Vikarer fra vikarbureauer 73
Stk 4. Afklaring af om en udefrakommende virksomhed udfører vikararbejde 73
§ 32. Vikarer fra overenskomstdækkede vikarbureauer 74
§ 33. Regler for behandling af faglig strid mv 75
Bilag 2. Definition af fuld løn 82
Bilag 3. Ansættelsesaftaler 82
Bilag 4. Aftale om deltidsansatte 86
Bilag 5. Deltidsansattes arbejde i varierende ugentlig arbejdstid 87
Bilag 6. Eksempler på opgørelse af turnus 90
Bilag 8. Nyoptagne virksomheder – pension og særlig opsparing 91
Stk. 1. Firmapensionsordning 91
Stk. 1. Ny ferielov – fravigelser 93
Stk. 2. Fagretlig behandling 93
Stk. 3. Overførsel af ferie 93
Stk. 5. Afholdelse af ferie i timer 94
Stk. 6. Raskmelding i forbindelse med kollektiv ferielukning 94
Bilag A. Aftale om ferieoverførsel 96
Bilag B. Eksempler på overførsel af feriedage 97
Bilag 11. Kompetenceudviklingsfond 99
Stk. 1. Formål 99
Stk. 2. Økonomisk grundlag 99
Stk. 3. HTSK-fonden 99
Stk. 4. Ansøgninger 100
Stk. 5. Anvendelse af fondens midler 100
Stk. 6. Kompetenceudvikling administreret i virksomheden 100
Stk. 7. Andre overenskomstområder og virksomheder 101
Stk. 8. Grundbetingelser for ordningen 101
Bilag 12. Social ansvarlighed 102
Bilag 13. Konfliktforebyggelse 103
Bilag 14. Regler for behandling af faglig strid 104
Stk. 1. Lokalforhandling 104
Stk. 2. Mæglingsmøde 104
Stk. 3. Faglig voldgift 105
Stk. 4. Organisationsudvalg 107
Stk. 5. Fornyelsesaftalens fortolkning 108
Bilag 15. Velfærdsforanstaltninger 108
Bilag 16. Planlægning af vognløb 110
Bilag 17. Seniorpolitik 111
Bilag 18. Implementering af Ligelønsloven mv 112
Bilag 19. Natarbejde 115
Stk. 1. Natarbejde og helbredskontrol 115
Stk. 2. Kampagne om natarbejde og Forskning i langtidsvirkningerne af natarbejde 115
Stk. 3. Model for helbredskontrollens gennemførelse 115
Bilag 20. Alternative pauseregler 118
Bilag 21. Elektroniske dokumenter 119
Bilag 22. Alternative arbejdstidsregler 119
Bilag 23. Bidrag til Handels- og Transportbranchens Udviklings- og Samarbejdsfond 123
Bilag 24. Regelsæt om årsnorm 124
Stk. 1. Arbejdstid 124
Stk. 2. Opgørelse af normperioden 124
Stk. 3. Vagtplanlægning 124
Stk. 4. Ændring af arbejdstid 125
Stk. 5. Fratræden 125
Bilag 25. Samarbejde på virksomheder af alle størrelser 126
Bilag 26. Organisationsaftale om databeskyttelse 128
Bilag 27. Pauseregler og lokalaftaler om pauser 128
Lærlingeoverenskomst 130
§ 1. Gyldighedsområde 131
§ 2. Lokalt samarbejde 131
§ 3. Organisationernes påtaleret 131
§ 4. Den normale arbejdstid 131
§ 5. Arbejde i holddrift 131
§ 6. Mødepligt under skoleophold 131
§ 7. Uddannelsesforhold 132
Stk. 1. Skoleforberedelse 132
Stk. 2. Uddannelsesevaluering 132
§ 8. Lønforhold 132
Stk. 1. Lærlinge (erhvervsuddannelseselever) 132
Stk. 2. Satsindplacering 133
Stk. 3. EUD-lærlinge 133
Stk. 4. Voksenlærlinge 133
Stk. 5. Xxxxxxxxxxxxxxxx og udgifter til studierejse mv 134
Stk. 6. Elever på erhvervsgrunduddannelsen (EGU-elever) 134
§ 9. Arbejde på forskudt tid 134
§ 10. Frihed/feriefridage 134
§ 11. Overarbejde 135
§ 12. Ferie 135
§ 13. ATP 137
§ 14. Sygdom og tilskadekomst, barns første sygedag, børns hospitalsindlæggelse, barsel, særlig opsparing, afspadsering og pension 137
§ 15. Løn til færdiguddannede 138
§ 16. Grænseoverskridende transporter 138
§ 17. Døgnbetaling – turistchauffører 139
§ 18. Befordring 139
§ 19. Ikrafttræden og ophør 139
§ 1. Tillidsrepræsentanter
I enhver virksomhed med 6 medarbejdere eller derover vælger de dér beskæfti- gede arbejdere af deres midte en tillidsrepræsentant. Denne er som sådan talsmand overfor arbejdsgiveren eller dennes repræsentant.
Valget af tillidsrepræsentant skal finde sted på en sådan måde, at alle medarbej- dere, som er beskæftiget i virksomheden på valgtidspunktet, sikres mulighed for at kunne deltage i valget.
I den enkelte virksomhed er der adgang til at vælge yderligere tillidsrepræsen- tant/tillidsrepræsentanter, såfremt der udover hovedafdelingens valgte tillidsre- præsentant tillige forefindes udkørselssteder med mere end 50 ansatte inden for overenskomstens område.
På en virksomheds udkørselssteder i byområder, hvorfra der både er by- og land- kørsel, gælder i stedet for ovennævnte regel for udkørselssteder med mere end 50 ansatte, at der er adgang til at vælge såvel en tillidsrepræsentant for bykørslen som en tillidsrepræsentant for landkørslen.
Der er tillige adgang til valg af yderligere tillidsrepræsentanter, såfremt der af virksomheden udføres kørsel i flere virksomhedsregioner (som minimum en re- gion eller et trafikselskab). I sådanne tilfælde er der adgang til at vælge yderligere tillidsrepræsentanter for hvert område med flere mindre udkørselssteder inden for en radius af 30 kilometer, der tilsammen beskæftiger 30 ansatte eller derover.
Det anbefales, at ved mindre udkørselssteder, hvor der skal vælges sikkerhedsre- præsentant, skal tillidsrepræsentanten tillige varetage funktionen som sikkerheds- repræsentant.
Den valgte tillidsrepræsentant indberettes til arbejdsgiveren og 3F efter gældende regler med angivelse af dennes valgområde bestående af den/de udkørselssted(er) som vedkommende dækker, samt det antal chauffører, som valget er foretaget på baggrund af.
Ovennævnte krav til minimum antal chauffører og udkørselssteder skal altid være opfyldt i et valgområde. Ved fratræden og evt. valg af ny tillidsrepræsentant kan valgområdet ikke ændres. Valgområdet kan dog ændres ved reduktion i virksom- hedens antal udkørselssteder eller antal chauffører, hvis ændringen betyder, at ad- gangen til valg i området efter overenskomsten er bortfaldet. I et permanent valg- område kan der ikke vælges yderligere tillidsrepræsentanter.
Såfremt der er udkørselssteder, der som følge af det fastlagte valgområde ikke er repræsenteret af en tillidsrepræsentant, kan en eller begge de lokale parter tage sagen op overfor organisationerne, der i fællesskab finder en løsning.
Forslag om ændring af et valgområde i en virksomhed eller lokal uenighed herom skal forelægges af en eller begge de lokale parter til organisationerne, der i fæl- lesskab træffer en beslutning.
Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendte dygtige medarbejdere på virksomheden. Kandidater til valget som tillidsrepræsentant skal have mindst 1 års uafbrudt anciennitet på den pågældende arbejdsplads og hos denne arbejdsgi- ver. Hvor sådanne ikke findes i et antal af mindst 5, suppleres dette tal op blandt de medarbejdere, der har arbejdet der længst.
Valget er ikke gyldigt, før det er blevet godkendt af 3F’s Transportgruppe og af 3F’s Transportgruppe meddelt arbejdsgiveren og dennes organisation.
3F’s Transportgruppe giver tilsagn om, at chauffører, der således er valgt til til- lidsrepræsentanter, og som ikke forud herfor har deltaget i eller gennemgået et kursus for tillidsrepræsentanter hurtigst muligt gennemgår en sådan uddannelse. DI giver tilsagn om at medvirke til, at den således nyvalgte får den fornødne frihed til at deltage i kurset.
Anmærkning: En tillidsrepræsentant, der indgår uddannelsesaftale med virk- somheden efter Erhvervsuddannelsesloven, kan fortsætte med at være tillidsre- præsentant. Det er dog en forudsætning, at vedkommende i eventuelle praktikpe- rioder arbejder sammen med sit valggrundlag.
Stk. 4. Stedfortræder for tillidsrepræsentant
Hvor en tillidsrepræsentant er fraværende på grund af sygdom, ferie, deltagelse i kursus eller lignende, kan der efter aftale med arbejdsgiveren udpeges en stedfor- træder for tillidsrepræsentanten. En således udpeget stedfortræder har i den peri- ode, hvori vedkommende fungerer, den samme beskyttelse som den valgte tillids- repræsentant, såfremt vedkommende opfylder betingelserne for at blive valgt til tillidsrepræsentant i henhold til stk. 3.
Stk. 5. Fællestillidsrepræsentant
På virksomheder hvor der er valgt 3 eller flere tillidsrepræsentanter, kan disse heriblandt vælge en fællestillidsrepræsentant. Fællestillidsrepræsentantens ar- bejdsopgaver er at koordinere de faglige spørgsmål fra tillidsrepræsentanterne, og bistå dem i sager af faglig interesse. Det kan eksempelvis være faglige sager ved- rørende, lokalaftaler, velfærdsforhold, større afskedigelser og lønsystemer. Lige- ledes kan ledelsen anmode fællestillidsrepræsentanten om at koordinere spørgs- mål af samme karakter, rejst af ledelsen.
Valget af fællestillidsrepræsentant meddeles skriftligt til ledelsen.
Stk. 6. Andre muligheder for valg
Ved lokal enighed kan der aftales andre muligheder for valg af tillidsrepræsen- tant/tillidsrepræsentanter end i de i stk. 1, 3, 4 og 5.
Det er tillidsrepræsentantens – såvel som arbejdsgiverens og dennes repræsen- tants – pligt at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt samarbejde på arbejdsstedet.
Tillidsrepræsentanten repræsenterer de medarbejdere, der udgør valggrundlaget. Ved lokale forhandlinger og ved indgåelse af lokalaftaler, jf. § 2, skal såvel til- lidsrepræsentanten som ledelsen være bemyndiget til at indgå bindende aftaler for de medarbejdere der udgør valggrundlaget.
Tillidsrepræsentanten forelægger dog alene forslag, henstillinger og klager fra medlemmer af 3F for ledelsen.
Opnås der ikke ved tillidsrepræsentantens henvendelse til ledelsen en tilfredsstil- lende ordning, kan denne frit anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men arbejdet skal fortsættes uforstyrret og afvente resultatet af organisationernes behandling af sagen.
Stk. 8. Linje- eller holdrepræsentant
På linjer eller hold, som mindst omfatter 6 medarbejdere, kan medarbejderne ud- pege en linje- eller holdrepræsentant til på sine vegne at søge eventuelle uover- ensstemmelser oplyst og ordnet eller, såfremt omstændighederne stiller sig hin- drende for en ordning, bringe sagen videre til tillidsrepræsentanten.
Stk. 9. Funktion i arbejdstiden
A. Tillidsrepræsentanten skal have den nødvendige tid til at varetage sit arbejde som tillidsrepræsentant. Det skal dog ske, så det er til mindst mulig gene for ved- kommendes produktive arbejde.
”Den nødvendige tid” betyder, at tillidsrepræsentanten bl.a. skal have frihed til deltagelse i møder, der er en følge af:
• Reglerne for behandling af faglig strid
Denne frihed medfører også aflønning, forudsat at sagen omhandler en af de med- arbejdere, som vedkommende er valgt af eller i øvrigt repræsenterer.
Dersom det er nødvendigt, at vedkommende for at opfylde sine forpligtelser som tillidsrepræsentant på virksomheden, må forlade sit arbejde i arbejdstiden, skal denne forud herfor underrette arbejdsgiveren eller dennes repræsentant. Tillidsre- præsentanter, der er beskæftiget som chauffører, skal senest dagen før underrette, med angivelse af tidspunkt og varighed.
B. Efter forudgående henvendelse kan en repræsentant fra den lokale 3F-afdeling komme på virksomheden og drøfte lokale forhold med ledelsen.
C. Tillidsrepræsentanten skal ved forestående ansættelser og afskedigelser bedst muligt holdes orienteret herom og har i øvrigt påtaleret i henhold til regler for behandling af faglig strid, ved eventuelt forekommende urimeligheder ved ansæt- telser og afskedigelser.
Hvis arbejdsgiveren efter anmodning orienterer tillidsrepræsentanten om en gen- nemført ansættelse eller afskedigelse, kan arbejdsgiveren ikke pålægges at udrede en bod, medmindre der foreligger systematisk brud på bestemmelsen.
D. Tillidsrepræsentanten skal til udførelse af sit hverv have den nødvendige ad- gang til IT-faciliteter, herunder internet.
Stk. 10. Aflønning og vederlag
Når underretningen er sket, i henhold til stk. 9A, eller hvis der på ledelsens foran- ledning i øvrigt lægges beslag på tillidsrepræsentanten i arbejdstiden i spørgsmål, som angår virksomheden og medarbejderne, skal vedkommende for den tid, der medgår hertil, aflønnes med fuld løn efter Bilag 2.
Ved møder uden for arbejdstiden på arbejdsgivers foranledning betales som for overarbejde for den tid, der måtte ligge ud over den pågældendes daglige arbejds- tid.
Ved samarbejdsudvalgsmøder følges Samarbejdsnævnets retningslinjer.
Tillidsrepræsentanter valgt under overenskomsten modtager et årligt vederlag, som udbetales med 50% pr. halvår. Vederlaget udbetales som kompensation for dennes varetagelse af sit hverv uden for dennes arbejdstid. Vederlaget er ikke pensionsgivende eller feriepengeberettiget.
Valggrundlaget opgøres ved nyvalg af tillidsrepræsentanten og efterfølgende én gang årligt. Ved bortfald af tillidsrepræsentanthvervet bortfalder vederlaget.
Det er en forudsætning for udbetaling af vederlag, at tillidsrepræsentanten har gennemført 3F’s Transportgruppes grunduddannelse, som pt. er af 4 ugers varig- hed.
Vederlaget udgør
• ved et valggrundlag op til og med 49 personer kr. 9.000 pr. år,
• ved et valggrundlag mellem 50 og 99 personer kr. 16.500 pr. år,
• ved et valggrundlag på 100 personer eller derover kr. 33.000 pr. år.
For fællestillidsrepræsentanter opgøres antallet som summen af de repræsentere- de.
Hvor der allerede er truffet aftale om vederlag til tillidsrepræsentanten i virksom- heden, kan dette modregnes i ovenstående vederlag.
Hvis medarbejderne på en virksomhed, henholdsvis en afdeling heraf, slutter sig sammen i en faglig klub eller lignende, skal tillidsrepræsentanten være formand.
Stk. 12. Afskedigelse af tillidsrepræsentant
En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og ledel- sen har pligt til at give vedkommende et opsigelsesvarsel på i alt 5 måneder. Så- fremt en tillidsrepræsentant har fungeret som sådan i en sammenhængende peri- ode på mindst 5 år, har vedkommende dog krav på 6 måneders varsel.
Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder varselspligten i henhold til denne bestemmelse.
Anmærkning: En tillidsrepræsentant kan aldrig opsiges med kortere varsel end dennes individuelle opsigelsesvarsel.
Stk. 13. Fremgangsmåde ved afskedigelse
Hvis en arbejdsgiver finder, at der foreligger tvingende årsager efter stk. 12, afsnit 1, til at opsige en tillidsrepræsentant, der er valgt efter reglerne i stk. 1 til 3, skal denne rette henvendelse til DI, der derefter kan rejse spørgsmålet i henhold til reglerne for behandling af faglig strid i Bilag 14.
Mæglingsmøde skal i så fald afholdes senest 7 kalenderdage efter mæglingsbe- gæringens fremkomst, og den fagretlige behandling skal i øvrigt fremmes mest muligt.
En tillidsrepræsentants arbejdsforhold kan normalt ikke afbrydes i varselsperio- den, før 3F har fået lejlighed til at prøve afskedigelsens berettigelse ved fagretlig behandling.
Fastslås det ved den fagretlige behandling, at der foreligger tvingende årsager til afskedigelse af tillidsrepræsentanten, betragtes opsigelsesvarslet som afgivet ved mæglingsbegæringens fremkomst.
Fastholder en arbejdsgiver sin afskedigelse af tillidsrepræsentanten, efter at afske- digelsen er kendt uberettiget ved den fagretlige behandling, er virksomheden ud over løn for varselsperioden pligtig til at betale en erstatning, hvis størrelse skal være afhængig af omstændighederne, men som ikke kan overstige 13 ugers løn, som beregnes efter tillidsrepræsentantens gennemsnitsfortjeneste i de sidste 3 må- neder. Denne erstatning er endelig.
Stk. 14. Opsigelsesvarsel efter ophør
En tillidsrepræsentant, der ophører med hvervet efter at have virket som sådan mindst 1 år, og som fortsat beskæftiges på virksomheden, har inden for 1 år efter fratræden som tillidsrepræsentant ved afskedigelse fra virksomheden krav på 8 ugers opsigelsesvarsel udover varslet i henhold til § 27. Det forlængede varsel efter denne bestemmelse bortfalder i forbindelse med afskedigelse, der sker på grund af arbejdsmangel.
For funktionærlignende ansættelser, forlænges det individuelle opsigelsesvarsel med 8 uger. Med dette forlængede opsigelsesvarsel fraviges Funktionærlovens § 2 om, at funktionæren fratræder ved en måneds udgang. Dette er til gunst for med- arbejderen.
Denne regel gælder alene fratrådte tillidsrepræsentanter.
Stk. 15. Faglig opdatering af ophørte tillidsrepræsentanter
En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i en sammenhængende periode på mindst 3 år, og som fortsat er be- skæftiget på virksomheden, har ret til en drøftelse med virksomheden om medar- bejderens behov for faglig opdatering. Drøftelsen afholdes senest inden for en måned fra ophøret af tillidsrepræsentanthvervet og på medarbejderens foranled- ning. Som led i drøftelsen afklares det, om der foreligger et behov for faglig op- datering, og hvordan denne opdatering skal finde sted. Såfremt der ikke kan opnås enighed, har medarbejderen ret til 3 ugers faglig opdatering. Efter 6 års sammen- hængende hverv som tillidsrepræsentant har medarbejderen ret til 6 ugers faglig opdatering.
Medarbejderen modtager fuld løn under den faglige opdatering. Det er en forud- sætning, at der kan ydes lovbestemt løntabsgodtgørelse (f.eks. VEU-godtgørelse) til uddannelsen. Løntabsgodtgørelse tilfalder virksomheden.
Ved faglig opdatering kan der ydes støtte fra HTSK-fonden som ved aftalt uddan- nelse, jf. § 24, stk. 4, litra C.
Stk. 16. Arbejdsmiljørepræsentanter
A. Arbejdsmiljørepræsentantens opgaver
Arbejdsmiljørepræsentanten skal medvirke til at skærpe kollegernes og ledelsens fokus på alle aspekter af arbejdsmiljøet.
Arbejdsmiljørepræsentanten skal i samarbejde med ledelse og tillidsrepræsentan- ten holde fast i, at de strategiske opgaver løses i regi af arbejdsmiljøorganisationen alternativt et særligt samarbejdsfora.
Arbejdsmiljørepræsentanten skal være omdrejningspunktet for det systematiske arbejdsmiljøarbejde i udviklingen af arbejdspladsvurderingen (APV). Der er et fælles ansvar for, at sygefravær indgår i APV-arbejdet. Arbejdsmiljørepræsentan- ten skal herunder drøfte arbejdsmiljøet på baggrund af eksisterende, relevant sta- tistisk materiale.
Arbejdsmiljørepræsentanten skal inddrages i forebyggelse af ulykker gennem analyser og læring.
Arbejdsmiljørepræsentanten er desuden ambassadør for medarbejdernes inddra- gelse i den gennemgribende omstilling i at nå målet på nye ambitiøse klimamål.
B. Tid til arbejdsmiljørepræsentantens opgaver
Arbejdsmiljørepræsentanten skal have den tid til rådighed til at varetage sine plig- ter, der er rimelig i forhold til den pågældende virksomheds art og dens sikker-
heds- og sundhedsmæssige standard. Det skal dog ske, så det er til mindst mulig gene for vedkommendes produktive arbejde.
Dette betyder, at arbejdsmiljørepræsentanten skal have frihed til at opfylde sine pligter efter arbejdsmiljøreglerne, herunder deltagelse i møder og uddannelse.
D. Deltagelse i arbejdsmiljøkurser
Med virkning fra 1. juni 2020 kan arbejdsmiljørepræsentanten efter aftale med arbejdsgiveren få den nødvendige frihed til deltagelse i forbundenes relevante ar- bejdsmiljøkurser.
Adgangen til deltagelse i forbundenes arbejdsmiljøkurser påvirker hverken ret- tigheder eller pligter i forhold til den i lovgivning fastsatte arbejdsmiljøuddannel- se.
Deltagelse i forbundenes frivillige arbejdsmiljøkurser udløser ikke betaling efter Arbejdsmiljølovens § 10, stk. 1.
3F’s Transportgruppe giver tilsagn om, at arbejdere, der vælges til arbejdsmiljø- repræsentanter, og som ikke forud for valget har gennemgået et kursus for ar- bejdsmiljørepræsentanter, hurtigst muligt efter valget gennemgår en sådan uddan- nelse. Fra DI’s side giver man tilsagn om at medvirke til, at den nyvalgte arbejds- miljørepræsentant får den fornødne frihed til deltagelse i kurset.
Stk. 17. Europæiske samarbejdsudvalg
For medlemmer af europæiske samarbejdsudvalg gælder samme bestemmelser som er gældende for tillidsrepræsentanter.
§ 2. Lokale aftaler
Stk. 1. Der kan på virksomheden indgås lokalaftaler. Lokalaftaler efter denne be- stemmelse indgås med tillidsrepræsentanten.
Hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, kan lokalaftaler efter denne bestem- melse indgås med den lokale afdeling af 3F.
a. Der er adgang til ved lokale aftaler at supplere og fravige § 3, stk. 1 til 6 og § 3A, stk. 1 til 5. Aftaler om at forøge den ugentlige arbejdstid ud over 37 nor- maltimer i gennemsnit, eller aftaler om varierende ugentlig arbejdstid, hvor den ugentlige arbejdstid kan overstige 42 normaltimer, skal dog godkendes af over- enskomstparterne, jf. Bilag 7.
Overenskomstfravigende aftaler skal være skriftlige. Sådanne lokale aftaler skal sendes til organisationerne til orientering umiddelbart efter deres indgåel- se.
b. Der er adgang til at indgå lokalaftaler om lokalløn, jf. § 4, stk. 11. Aftaler om lokalløn skal være skriftlige og skal sendes til organisationerne til orientering umiddelbart efter deres indgåelse.
Stk. 2. Lokalaftaler kan af begge parter opsiges med 2 måneders varsel til den første i en måned, medmindre der er truffet aftale om andet varsel, dog skal lokal- aftaler i henhold til stk. 1 b, opsiges med 6 måneders varsel til udgangen af en lønningsperiode.
I tilfælde af opsigelse af en lokalaftale, indgået i henhold til stk. 1 b, skal den opsigende part foranledige lokal forhandling herom. For så vidt der ikke opnås enighed, behandles sagen ved et mæglingsmøde.
Stk. 3. Parterne er ikke løst fra den opsagte aftale i henhold til stk. 1 b, før de i stk. 2, afsnit 2 anførte regler er iagttaget.
§ 3. Arbejdstid
Med virkning fra førstkommende køreplanskift efter 1. oktober 2020 gælder § 3A i stedet for § 3. Den enkelte virksomhed kan vælge at anvende § 3A før dette tids- punkt, både for hele virksomheden eller enkelte udkørselssteder eller vagter.
Der er enighed om, at arbejdstiden på alle områder udnyttes effektivt, og at der undgås forstyrrelser i driften.
Den normale ugentlige arbejdstid er 37 timer med 2 ugentlige fridøgn.
Mindst hvert fjerde fridøgn skal, når ikke særlige omstændigheder umuliggør det, falde på en søn- eller helligdag.
Der kan lokalt i virksomheden aftales en kortere arbejdsuge end 5 dage. Der kan lokalt forhandles om indførelse af 6-dages uge.
Såfremt der er indgået en lokalaftale om ovennævnte, kan der ske kombination af arbejdsuger med forskelligt antal arbejdsdage i turnusperioden.
Virksomheden fastsætter driftsugens start, f.eks. første morgenbus søndag kl.
04.00 (eller anden dag). En driftsuge indledes i dette eksempel søndag kl. 04.00 og løber 7 gange 24 timer frem.
Et fridøgn efter Landsoverenskomsten er 24 timer. Herudover skal Arbejdsmiljø- lovens krav til et ugentligt hviledøgn overholdes.
Hvis der forekommer to sammenhængende fridøgn indenfor samme driftsuge, skal i forlængelse af disse ligge en daglig hvileperiode, således at varigheden i alt er 59 timer (11+24+24).
Såfremt der indgås en skriftlig aftale med tillidsrepræsentanten, kan varigheden i ovennævnte tilfælde med to sammenhængende fridøgn aftales til minimum 48 ti- mer.
Et driftsdøgn er tidligst starttidspunktet for anlæggets første morgenbus (vagt- start). Driftsdøgnet er 24 timer. En chauffør kan ikke vagtplanlægges til at starte to vagter i samme driftsdøgn.
Den daglige maksimale arbejdstid er 8 timer og 50 minutter.
Den daglige maksimale arbejdstid kan fraviges for indtil 10%. af virksomhedens samlede antal vagter indenfor det enkelte trafikselskabs område/anlæg med en maksimal betalt vagtlængde på 10 timer.
Den daglige maksimale arbejdstid beregnes på baggrund af betalt arbejdstid. I den tekniske beregning af den daglige maksimale arbejdstid kan dog udelades indtil 2 gange 15 minutters betalt transporttid pr. vagt. Ved betalt transporttid forstås såvel tom- og garagekørsel som evt. transport af medarbejder.
Såfremt der kan opnås skriftlig aftale med tillidsrepræsentanten/arbejdsmiljøre- præsentanten herom, kan der vedrørende vagter på lørdage, søn- og helligdage aftales anden arbejdstid end angivet oven for i denne bestemmelse.
Ovennævnte maksimale arbejdstid er ligeledes gældende for ruter omfattet af køre- og hviletidsbestemmelserne på indtil 100 kilometer.
a. Xxxxxx ved vagter over 5 timer
Ved vagter på over 5 timer skal der mindst afholdes én sammenhængende pause á minimum 25 minutters varighed. I stedet for denne pause kan med tillidsrepræ- sentanten lokalt skriftligt aftales kortere pause(r)/ophold.
Note: Ved opgørelse af vagtlængden medregnes både arbejdsgiver betalte og selvbetalte pauser. Vagtlængden opgøres derfor fra tjenestetidens begyndelse en given dag til tjenestetidens ophør, se dog § 3, stk. 5 om delte vagter.
Den daglige arbejdstid kan kun afbrydes 2 gange ud over en daglig pause. For disse afbrydelser gælder følgende:
• Pausens længde er minimum 20 minutter og maksimalt 60 minutter.
• De 60 minutter skal forstås som sammenlagt 60 minutter i en vagt.
• Pausetid udover de første 60 minutter regnes som effektiv arbejdstid.
Pauser/ophold på under 20 minutter regnes som effektiv arbejdstid.
Note: Ved for sen ankomst til pause skal der betales overtid for den tid forsinkel- sen vedrører. Det er dog i den forbindelse altid en forudsætning at pausen er vagtplaneret til minimum 20 minutter.
Note: Det kan udgøre et brud på overenskomsten, såfremt vagten ved almindelig kørsel – uden uforudsete hændelser – konsekvent og systematisk rammes af for- sinkelser med den følge, at den eller de overenskomstmæssige pauser afkortes til mindre end den påkrævede pauselængde efter overenskomsten. Dette gælder uan- set, at pauserne er planlagt i overensstemmelse med overenskomstens pausereg- ler. Det er en forudsætning for at konstatere et brud på overenskomsten i denne sammenhæng, at virksomheden på forhånd er gjort opmærksom på forsinkelserne og har haft lejlighed til at rette for sig.
Der betales ved vagter på over 5 timer 25 minutters pause af arbejdsgiveren. Så- fremt der med tillidsrepræsentanten aftales en kortere pause, tillægges den mang-
lende pausetid den daglige arbejdstid, og indgår hermed i såvel den daglige mak- simale arbejdstid som ugentlige arbejdstid.
For vagter, hvor arbejdsgiveren skal betale 25 minutters pause, kan alene indlæg- ges op til 35 minutters ikke-betalt pause i en vagt.
Stk. 3 A. Pauseregler for bybusser indenfor Landsoverenskomstens område I stedet for § 3, stk. 3 gælder nedenstående pauseregler for bybusser i følgende byer:
Slagelse, Næstved, Odense, Svendborg, Esbjerg, Fredericia, Horsens, Kolding, Vejle, Herning, Holstebro, Randers, Silkeborg, Århus, Viborg, Frederikshavn, Hjørring og Aalborg.
Ved vagter på op til 6½ time skal afholdes én sammenhængende pause á minimum 25 minutters varighed.
Ved vagter på over 6½ time skal udover ovennævnte afholdes en pause á mini- mum 15 minutters varighed.
For 15% af vagternes vedkommende kan ved vagter på over 6½ time dagligt, i stedet for ovennævnte, afholdes én samlet pause á minimum 40 minutters varig- hed.
Dette kan fraviges ved skriftlig aftale med tillidsrepræsentanten/arbejdsmiljøre- præsentanten.
Note: Ved tilkendegivelse i faglig voldgift af 8. december 2009 er det fastslået at der kan ske afvigelse af pauser udover 25 minutter, når det er skriftligt aftalt med tillidsrepræsentanten/arbejdsmiljørepræsentanten.
Note: Det kan udgøre et brud på overenskomsten, såfremt vagten ved almindelig kørsel – uden uforudsete hændelser – konsekvent og systematisk rammes af for- sinkelser med den følge, at den eller de overenskomstmæssige pauser afkortes til mindre end den påkrævede pauselængde efter overenskomsten. Dette gælder uan- set, at pauserne er planlagt i overensstemmelse med overenskomstens pausereg- ler. Det er en forudsætning for at konstatere et brud på overenskomsten i denne
sammenhæng, at virksomheden på forhånd er gjort opmærksom på forsinkelserne og har haft lejlighed til at rette for sig.
Der betales altid for 45 minutters pause. Ved pauseafholdelse udover 45 minutter i en vagt kan arbejdsgiveren fratrække op til 15 minutters pause. Ved pausetræk er det en forudsætning, at pausen er mindst 8 minutter. Ophold under 8 minutter regnes som effektiv arbejdstid.
Er den samlede daglige pause under 45 minutter, tillægges den manglende pause- tid den daglige arbejdstid.
Note: Ved for sen ankomst til en obligatorisk pause, skal der betales overtidsbe- taling for den tid forsinkelsen vedrører. For sen ankomst til en obligatorisk pause udløser således ikke krav på yderligere eller forlænget pausetid.
Note: Fradrag af tillæg (ved pausefradrag) kan kun finde sted, såfremt pausen ligger i det tidsrum i vagten, hvori tillægget skulle optjenes.
For disse ruter gælder ligeledes reglerne om pauseplacering i § 3, stk. 4 samt ved- rørende delte vagter endvidere § 3, stk. 5 b.
Note: Der er indført mulighed for at indgå lokalaftale om alternativ pauseregel, jf. Bilag 20.
Afbrydelse til pause kan først finde sted 1 time efter vagtens begyndelse og senest 1 time før vagtens afslutning. Denne regel kan dog fraviges for maksimalt 15% af vagternes vedkommende.
En pause kan ikke starte eller slutte en vagt
Note: Ved pauseplacering i delte vagter gælder endvidere bestemmelsen i § 3, stk. 5 b.
Note: Der er ikke ændret i tidligere forudsætninger vedrørende faciliteter for af- holdelse af pauser.
Note: Der er indført mulighed for at indgå lokalaftale om alternativ pauseregel, jf. Bilag 20.
For delte vagter gælder:
• Tjenesteafbrydelse kun på hjemstedet og minimum 61 minutter.
• Tjenesteafbrydelse kan først finde sted 2 timer efter vagtens begyndelse og skal være afsluttet senest 2 timer før vagtens afslutning.
Note: Tjenesteafbrydelsen medregnes ikke ved opgørelse af vagtens længde. Tje- nesteafbrydelsen suspenderer således vagten med den virkning at tjenesteafbry- delsesperioden ikke medregnes i den enkelte vagtlængde.
Delt tjeneste kan ikke anvendes på lørdage, samt søn- og helligdage. Såfremt der med tillidsrepræsentanten kan opnås lokal enighed herom, kan der undtagelsesvis placeres delt tjeneste på lørdage, samt søn- og helligdage.
Delt tjeneste skal for den enkelte chauffør fastsættes inden for en daglig ramme på 13 timer. Rammen kan tidligst starte kl. 05.00 og senest afsluttes kl. 21.00. For maksimalt 10% af vagterne kan der afviges fra denne ramme med start kl. 05.00 op til en afslutning kl. 22.30.
Som udgangspunkt kan der ikke udføres delt tjeneste på arbejdsuger der er kortere end 5 dages arbejdsuger.
Såfremt der kan opnås skriftlig aftale med tillidsrepræsentanten/arbejdsmiljøre- præsentanten herom, kan der udføres delt tjeneste på arbejdsuger der er kortere end 5 dages arbejdsuger.
b. Placering af pause i en delt vagt
Når der placeres en pause i en delt vagt i tidsrummet før tjenesteafbrydelsen, er det en forudsætning, at dette tidsrum minimum udgør 2 timer plus pausens læng- de. Når der placeres en pause i en delt vagt i tidsrummet efter tjenesteafbrydelse, er det en forudsætning, at dette tidsrum minimum udgør 2 timer plus pausens længde. Herudover gælder reglen om placering af pause i § 3, stk. 4.
Pauser i delte vagter kan placeres op til tjenesteafbrydelsen, således at pausen til- lægges arbejdstiden. Overstiger arbejdstiden før eller efter tjenesteafbrydelsen 4½ time, skal en pause på minimum 25 minutter dog indlægges her.
Note: Vedr. tillæg for delt tjeneste henvises til § 7, stk. 6.
En turnus er et forud tilrettelagt og afgrænset tidsforløb. Chaufføren kender på forhånd rækkefølgen af sine vagter og fridage. En turnusperiode skal gentages mindst én gang.
I en turnus er den ugentlige arbejdstid i gennemsnit 37 timer. Arbejdstiden for den enkelte uge må ikke overstige 42 timer eller være under 32 timer. Turnusperiodens længde kan maksimalt være 16 uger.
For fastansatte chauffører til ”løs tjeneste” uden fast turnus kan der etableres ram- meturnus af op til seks ugers varighed med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Arbejdstiden for den enkelte uge må ikke overstige 42 timer eller være under 32 timer, der udlignes i turnusperioden.
Hvis arbejdstiden i rammeturnus ved den gennemsnitlige opgørelse overstiger 37 timer, afregnes de overskydende timer jf. § 6, stk. 2.
Note: Arbejdstiden i den enkelte uge kan ikke overstige 42 timer, medmindre der er aftalt overarbejde i den enkelte uge. Der skal minimum afregnes for 32 timer.
Chaufføren kender på forhånd rækkefølgen af sine fridage i rammeturnussen.
Alle chauffører i rammeturnus meddeles vagt senest kl. 12.00 arbejdsdagen før. Op til fridage meddeles vagt til chaufføren senest kl. 12.00 dagen før fridagen.
Note: De vagter der tildeles en rammeturnuschauffør, skal ikke være fikseret for- ud. Det vil sige at rammeturnuschaufføren kan køre egne vagter.
Den maksimale daglige rammetid, inden for hvilken den enkelte chaufførs vagt kan placeres, er på 14 timer. Ved ændringer af den enkelte chaufførs ramme skal gives et varsel på 2 arbejdsdage.
Legale ændringer kan medføre ændringer af vagtindhold og turnuslængde.
En turnus kan med 7 dages varsel legalt ændres af arbejdsgiveren, når der i en turnusperiode forekommer ændrede vagter som følge af:
• Køreplanskift (ny køreplan) i henhold til kontrakten med trafikselskabet.
• Løbende ændringer fra trafikselskabets side som ikke fremgår af køreplanen.
• Ændring af kørsel en gang pr. år ved overgang til og fra sommerferieperioden og en gang pr. år til og fra aftenskolekørsel.
Den allerede gennemførte del af turnusperioden opgøres efter de almindelige reg- ler for opgørelse af turnus, således at chaufførens arbejdstid er 37 timer i gennem- snit. For det antal timer, der ligger udover 37 timer i gennemsnit for perioden, ydes overarbejdsbetaling.
Evt. overarbejdstimer, som følge af såvel konverterede vagter som almindeligt pålagt overarbejde, indgår ikke i opgørelsen i forbindelse med opgørelse ved legal ændring af turnus.
Note 1: Der henvises til de viste eksempler vedr. legal ændring i Bilag 6.
Note 2: Gælder dog også kørsel, hvor denne foregår uden kontrakt med trafiksel- skab, men udarbejdes af den enkelte virksomhed (køreplanskift).
d. Ændring af enkelte vagter i turnus, hvor turnus fortsætter efterfølgende Der kan endvidere legalt foretages ændringer af enkelte vagter i en turnus, når der fra trafikselskabets side forekommer ændrede vagter som følge af påske, Store Bededag, Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx, fredag efter Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx, pinse, jul og nytår (herunder også Juleaftensdag og Nytårsaftensdag samt søndage inden jul ændret til lørdagskørsel). I disse tilfælde ændres alene den enkelte vagt, hvorefter turnussen efterfølgende fortsætter uændret. Der betales altid for længden af den turnusplanlagte vagt. Overarbejde ydes, i det omfang længden af vagten oversti- ger den turnusplanlagte vagtlængde.
Note: Der er, som hidtil praktiseret i branchen, fortsat ikke tale om brud på turnus i tilfælde af vagt/fridagsbytte, Grundlovsdag, 1. maj, ferie og afspadsering.
e. Ændring af vagter i skoleferier
Der er ikke tale om brud på turnus, når der forekommer ændrede vagter som følge af skolernes efterårsferie, juleferie og vinterferie. Konverterede vagter som følge af skolernes efterårsferie, juleferie og vinterferie skal varsles overfor chaufføren med 14 dages varsel. Hvis ændringerne i den enkelte uge indebærer flere timer i ugen end oprindeligt planlagt, tilskrives disse timer afspadseringssaldoen som overarbejde. Hvis ændringerne indebærer færre timer, sker der ikke fradrag.
Ovennævnte principper er under forudsætning af de almindeligt kendte og fore- kommende skoleferieperioder og aftenskolekørsel. Hvis der som følge af lovgiv- ning sker væsentlige ændringer i forudsætningerne for det aftalte, skal dette gen- forhandles i overenskomstperioden.
Ved uvarslet ændring eller ved overenskomststridig ændring af turnus er betalin- gen følgende:
For den turnusperiode, hvori bruddet sker, samt for den turnusperiode der lå forud herfor, skal arbejdstiden opgøres med udgangspunkt i 37 timer for hver enkelt uge frem til bruddet. Der kan herefter ikke gøres yderligere bodskrav gældende.
Evt. overarbejdstimer, som følge af såvel konverterede vagter som almindeligt pålagt overarbejde, indgår ikke i opgørelsen i forbindelse med opgørelse ved brud på turnus.
Note: Der henvises til de viste eksempler i Bilag 6.
g. Øvrige bestemmelser om turnus
Der udarbejdes en vagtplan som forevises tillidsrepræsentant/chauffør. Planen ud- arbejdes så tidligt, at eventuelle ændringer kan foretages og rettes.
Kører en chauffør i fast turnus og arbejdsgiveren ønsker at skifte ham/hende til anden fast turnus, skal dette varsles med mindst 7 dage.
Ved overførsel fra fast turnus til rammeturnus skal chaufføren varsles med sit in- dividuelle opsigelsesvarsel.
Note: Der henvises til Bilag 5. Deltidsansattes arbejde i turnus, optrykt i overens- komsten for perioden 2017-2020.
Der kan indgås lokalaftale med tillidsrepræsentanten eller den lokale afdeling af 3F om fravigelse af reglerne om turnus i § 3, stk. 6 i forbindelse med indførelse af årsnorm. En sådan lokalaftale skal indgås på grundlag af overenskomstparter- nes fælles opgørelse af timer og arbejdsdage i en årsnorm.
• Pr. 1. marts 2020 udgør årsnormen | 1.875,9 timer/ | 253,5 dage |
• Pr. 1. marts 2021 udgør årsnormen | 1.879,6 timer/ | 254,0 dage |
• Pr. 1. marts 2022 udgør årsnormen | 1.872,2 timer/ | 253,0 dage |
• Pr. 1. marts 2023 udgør årsnormen | 1.861,1 timer/ | 251,5 dage |
Ovenstående årsnorm er eksklusiv overarbejde. Herudover er ferie og evt. afhol- delse af feriefridage ikke fraregnet.
Parterne kan lokalt aftale at følge det regelsæt om årsnorm, der er anført i Bilag 24 om årsnorm, eller de kan aftale andre regler for brug af årsnorm.
Ved ventetid på færgeruter med en sejltid på 1 time og derover, betales der 50% af den til enhver tid værende timeløn. Der betales for mindst halve timer pr. dag. Ventetid i øvrigt kan ikke forekomme.
Såfremt tjenestetiden indenfor den i stk. 6 a nævnte turnusperiode ikke er fuldt udnyttet, fradrages det manglende i eventuel ventetid på færgeruter.
Virksomhederne kan antage chauffører til deltidsarbejde.
Virksomhederne må normalt ikke reducere antallet af fuldtidsbeskæftigede chauf- fører i forbindelse med etablering af deltidsarbejde.
Den ugentlige arbejdstid for deltidsansatte chauffører skal udgøre mindst 15.
Arbejdstiden for deltidsansatte, som ikke arbejder i turnus, kan placeres på varie- rende ugedage og med varierende arbejdstid på de enkelte ugedage, når blot det samlede timeantal i hver enkelt uge modsvarer den kontraktligt aftalte ugentlige arbejdstid. Disse deltidsansatte følger overenskomstens sædvanlige regler, herun- der § 3, stk. 9, samt § 15, stk. 2 og § 18, stk. 3 som hidtil.
Aflønning af deltidsansatte sker i henhold til almindeligt gældende overenskomst- mæssige bestemmelser, således at der ikke må ydes disse chauffører nogen form for lønmæssig kompensation, fordi deres arbejdstid er kortere end den normale.
Ved ansættelse af deltidschauffører udarbejdes en ansættelseskontrakt, hvoraf vedkommendes ansættelsesform fremgår.
Hvis arbejdstiden strækker sig ind i de overenskomstmæssige forskudte tidsperi- oder, betales de i overenskomsten fastsatte tillæg.
Overarbejde ydes kun til deltidsbeskæftigede chauffører for arbejde, der rækker ud over den til enhver tid normerede arbejdstid for fuldtidsansatte.
Overarbejde i forbindelse med deltidsarbejde bør kun undtagelsesvis finde sted.
Overenskomstparterne tager bestemmelsen op til drøftelse, såfremt Deltidsloven måtte blive ændret.
Note: Mellem organisationerne er indgået aftale om implementering af EU-di- rektiv om deltidsansatte, jf. Bilag 4.
Note: Der henvises til Bilag 5. Deltidsansattes arbejde i turnus, optrykt i overens- komsten for perioden 2017-2020.
§ 3A. Arbejdstid
Med virkning fra førstkommende køreplanskift efter 1. oktober 2020 gælder § 3A i stedet for § 3. Den enkelte virksomhed kan vælge at anvende § 3A før dette tids- punkt, både for hele virksomheden eller enkelte udkørselssteder eller vagter.
Der er enighed om, at arbejdstiden på alle områder udnyttes effektivt, og at der undgås forstyrrelser i driften.
Den normale ugentlige arbejdstid er 37 timer med 2 ugentlige fridøgn.
Mindst hvert fjerde fridøgn skal, når ikke særlige omstændigheder umuliggør det, falde på en søn- eller helligdag.
Der kan lokalt i virksomheden aftales en kortere arbejdsuge end 5 dage. Der kan lokalt forhandles om indførelse af 6-dages uge.
Såfremt der er indgået en lokalaftale om ovennævnte, kan der ske kombination af arbejdsuger med forskelligt antal arbejdsdage i arbejdsplanen.
Virksomheden fastsætter driftsugens start, f.eks. første morgenbus søndag kl.
04.00 (eller anden dag). En driftsuge indledes i dette eksempel søndag kl. 04.00 og løber 7 gange 24 timer frem.
Et fridøgn efter Landsoverenskomsten er 24 timer. Herudover skal arbejdsmiljø- lovens krav til et ugentligt hviledøgn overholdes.
Hvis der forekommer to sammenhængende fridøgn indenfor samme driftsuge, skal i forlængelse af disse ligge en daglig hvileperiode, således at varigheden i alt er 59 timer (11+24+24).
Såfremt der indgås en skriftlig aftale med tillidsrepræsentanten, kan varigheden i ovennævnte tilfælde med to sammenhængende fridøgn aftales til minimum 48 ti- mer.
Et driftsdøgn er tidligst starttidspunktet for anlæggets første morgenbus (vagt- start). Driftsdøgnet er 24 timer. En chauffør kan ikke vagtplanlægges til at starte to vagter i samme driftsdøgn.
Den daglige maksimale arbejdstid er 9 timer.
Den daglige maksimale arbejdstid beregnes på baggrund af betalt arbejdstid. I den tekniske beregning af den daglige maksimale arbejdstid kan dog udelades indtil 2 gange 15 minutters betalt transporttid pr. vagt. Ved betalt transporttid forstås såvel tom- og garagekørsel som evt. transport af medarbejder.
Såfremt der kan opnås skriftlig aftale med tillidsrepræsentanten/arbejdsmiljøre- præsentanten herom, kan der vedrørende vagter på lørdage, søn- og helligdage aftales anden arbejdstid end angivet oven for i denne bestemmelse.
Ovennævnte maksimale arbejdstid er ligeledes gældende for ruter omfattet af køre- og hviletidsbestemmelserne på indtil 100 kilometer.
Stk. 3 Pauser ved vagter over 5 timer
a. Pausens længde og placering
Der skal senest efter 4½ times planlagt køretid afholdes en pause, som skal være på minimum 25 minutter (hovedpausen).
Det regnes ikke som planlagt køretid, når en chauffør befordres som passager i en transportbil. Vask og rengøring beregnes som planlagt køretid.
Efter 25 minutters pause indledes en ny 4½ times køreperiode.
Når en hovedpause på mindst 25 minutter begynder efter 2½ arbejdstime og før
6. arbejdstime, kan anden pause reduceres til 15 minutter.
Garagearbejdere og andet ikke kørende personale, afholder pause i den midterste tredjedel af vagten.
Virksomheden skal sikre, at planlagte pauser i vagtplanen modsvarer den faktiske pausetid fra det tidspunkt, hvor arbejdet ophører ved bussen og indtil arbejdet genoptages efter endt pause. På begæring fra tillidsrepræsentanten eller den lokale 3F-afdeling, hvis der ikke er en tillidsrepræsentant på virksomheden, skal virk- somheden dokumentere, at pausen, der fremgår af vagtplanen, ikke indeholder arbejdsopgaver.
Ved vagter på over 5 timer betaler arbejdsgiveren 20 minutters pause.
Såfremt der med tillidsrepræsentanten aftales en kortere pause, tillægges den manglende pausetid den daglige arbejdstid, og indgår hermed i såvel den daglige maksimale arbejdstid som ugentlig arbejdstid.
For vagter, hvor arbejdsgiveren skal betale 20 minutters pause, kan alene indlæg- ges op til 40 minutters ikke-betalt pause i en vagt. Ved pausetræk er det en forud- sætning, at opholdet er mindst 15 minutter. Ophold under 15 minutter anses som effektiv arbejdstid.
Såfremt hovedpausen afkortes til mindre end 25 minutter, honoreres med over- tidsbetaling i form af 50% tillæg i henhold til § 6, stk. 1 og 5.
Afvigelse fra ovenstående vedrørende såvel placering som varighed af pausen kan ske ved skriftlig lokalaftale med tillidsrepræsentanten under hensyn til f.eks. vag- tens længde, terminalophold mv.
Stk. 3 A. Pauseregler for bybusser indenfor Landsoverenskomstens område I stedet for § 3A, stk. 3 gælder nedenstående pauseregler for bybusser i følgende byer:
Slagelse, Næstved, Odense, Svendborg, Esbjerg, Fredericia, Horsens, Kolding, Vejle, Herning, Holstebro, Randers, Silkeborg, Århus, Viborg, Frederikshavn, Hjørring og Aalborg.
a. Pausens længde og placering
Der skal senest efter 4½ times planlagt køretid afholdes en pause, som skal være på minimum 25 minutter (hovedpausen).
Det regnes ikke som planlagt køretid, når en chauffør befordres som passager i en transportbil. Vask og rengøring beregnes som planlagt køretid.
Efter 25 minutters pause indledes en ny 4½ times køreperiode.
Når en hovedpause på mindst 25 minutter begynder efter 2½ arbejdstime og før
6. arbejdstime, kan anden pause reduceres til 15 minutter.
Garagearbejdere og andet ikke kørende personale, afholder pause i den midterste tredjedel af vagten.
Virksomheden skal sikre, at planlagte pauser i vagtplanen modsvarer den faktiske pausetid fra det tidspunkt, hvor arbejdet ophører ved bussen og indtil arbejdet genoptages efter endt pause. På begæring fra tillidsrepræsentanten eller den lokale 3F-afdeling, hvis der ikke er en tillidsrepræsentant på virksomheden, skal virk- somheden dokumentere, at pausen, der fremgår af vagtplanen, ikke indeholder arbejdsopgaver.
Der betales for 40 minutters pause uanset vagtens længde. Hvis der holdes pause i mere end 40 minutter i en vagt, kan virksomheden foretage pausetræk for op til 20 minutters pause. Ved pausetræk er det en forudsætning, at opholdet er mindst 15 minutter. Ophold under 15 minutter anses som effektiv arbejdstid.
Hvis den samlede daglige pause er under 40 minutter, tillægges den manglende pausetid den daglige arbejdstid.
Såfremt hovedpausen afkortes til mindre end 25 minutter, honoreres med over- tidsbetaling med 50% tillæg i henhold til § 6, stk. 1 og 5.
Afvigelse fra ovenstående vedrørende såvel placering som varighed af pausen kan ske ved skriftlig lokalaftale med tillidsrepræsentanten under hensyn til f.eks. vag- tens længde, terminalophold mv.
For delte vagter gælder:
• Tjenesteafbrydelse kun på hjemstedet og minimum 61 minutter.
• Tjenesteafbrydelse kan først finde sted 2 timer efter vagtens begyndelse og skal være afsluttet senest 2 timer før vagtens afslutning.
Note: Tjenesteafbrydelsen medregnes ikke ved opgørelse af vagtens længde. Tje- nesteafbrydelsen suspenderer således vagten med den virkning at tjenesteafbry- delsesperioden ikke medregnes i den enkelte vagtlængde.
Delt tjeneste kan ikke anvendes på lørdage, samt søn- og helligdage. Såfremt der med tillidsrepræsentanten kan opnås lokal enighed herom, kan der undtagelses- vis placeres delt tjeneste på lørdage, samt søn- og helligdage.
Delt tjeneste skal for den enkelte chauffør fastsættes inden for en daglig ramme på 13 timer. Rammen kan tidligst starte kl. 05.00 og senest afsluttes kl. 21.00. For maksimalt 10% af vagterne kan der afviges fra denne ramme med start kl. 05.00 op til en afslutning kl. 22.30.
Som udgangspunkt kan der ikke udføres delt tjeneste på arbejdsuger der er kortere end 5 dages arbejdsuger.
Såfremt der kan opnås skriftlig aftale med tillidsrepræsentanten/arbejdsmiljøre- præsentanten herom, kan der udføres delt tjeneste på arbejdsuger der er kortere end 5 dages arbejdsuger.
b. Placering af pause i en delt vagt
Når der placeres en pause i en delt vagt i tidsrummet før tjenesteafbrydelsen, er det en forudsætning, at dette tidsrum minimum udgør 2 timer plus pausens læng- de. Når der placeres en pause i en delt vagt i tidsrummet efter tjenesteafbrydelse, er det en forudsætning, at dette tidsrum minimum udgør 2 timer plus pausens længde.
Pauser i delte vagter kan placeres op til tjenesteafbrydelsen, således at pausen til- lægges arbejdstiden. Overstiger arbejdstiden før eller efter tjenesteafbrydelsen 5 timer, skal en pause på minimum 25 minutter dog indlægges her.
Note: Vedr. tillæg for delt tjeneste henvises til § 7, stk. 6.
Stk. 5. Varierende ugentlig arbejdstid
a. Arbejdsplan med fastlagt daglig arbejdstid
For fastansatte chauffører med fastlagt daglig arbejdstid fastsætter arbejdsplanen chaufførens vagter og fridage for et afgrænset tidsforløb. I en arbejdsplan er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid 37 timer. Herudover kan planlægges med yderligere maksimalt en halv times overnorm pr. uge i gennemsnit, der i så fald honoreres efter § 6, stk. 2.
Arbejdstiden for den enkelte uge må ikke overstige 42 timer eller være under 32 timer.
Arbejdsgiveren fastsætter længden af arbejdsplanen, der kan være op til 26 uger.
b. Arbejdsplan uden fastlagt daglig arbejdstid
For fastansatte chauffører uden fastlagt daglig arbejdstid fastsætter arbejdsplanen chaufførens vagtdage og fridage. I en arbejdsplan er den gennemsnitlige ugentlig arbejdstid på 37 timer. Herudover kan planlægges med yderligere maksimalt en halv times overnorm pr. uge i gennemsnit, der i så fald honoreres efter § 6, stk. 2. Arbejdstiden for den enkelte uge må ikke overstige 42 timer eller være under 32 timer, der udlignes i arbejdsplanperioden.
Hvis arbejdstiden i arbejdsplanen ved den gennemsnitlige opgørelse overstiger 37 timer, afregnes de overskydende timer jf. § 6, stk. 2.
Note: Arbejdstiden i den enkelte uge kan ikke overstige 42 timer, medmindre der er aftalt overarbejde i den enkelte uge. Der skal minimum afregnes for 32 timer.
Chauffører omfattet af denne bestemmelse meddeles vagt senest kl. 12.00 arbejds- dagen før. Op til fridage meddeles vagt til chaufføren senest kl. 12.00 dagen før fridagen.
Note: De vagter der tildeles en fastansat chauffør uden fastlagt daglig arbejdstid, skal ikke være fikseret forud. Det vil sige, at chaufføren kan køre egne vagter.
Den maksimale daglige rammetid, inden for hvilken den enkelte chaufførs vagt kan placeres, er på 14 timer. Ved ændringer af den enkelte chaufførs ramme skal gives et varsel på 7 arbejdsdage.
Arbejdsgiveren fastsætter arbejdsplanlængden, der kan være op til 26 uger.
Arbejdsplanen, herunder arbejdsplanens længde og vagter, kan ændres med syv dages varsel.
De ændrede vagter i forbindelse med varslet ændring af arbejdsplanen indgår i opgørelsen af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ved arbejdsplanens udløb. En arbejdsplan kan ikke ved forlængelse strækkes ud over 26 uger.
Det kan aftales lokalt, at ændringer kan ske med kortere varsel end syv dage.
Note: Der er, som hidtil praktiseret i branchen, ikke tale om brud på arbejdspla- nen i tilfælde af vagt/fridagsbytte, Grundlovsdag, 1. maj, ferie og afspadsering.
Ved ændring af arbejdsplanen i strid med punkt c er betalingen følgende:
For den arbejdsplan, hvori bruddet sker, skal arbejdstiden opgøres med udgangs- punkt i 37 timer for hver enkelt uge frem til bruddet. Der kan herefter ikke gøres yderligere bodskrav gældende.
Ved opgørelsen af den gennemsnitlige arbejdstid i arbejdsplanen, der finder sted efter arbejdsplanens udløb, indgår den periode i arbejdsplanen frem til bruddet, der er opgjort efter ovenstående afsnit, med 37 timer pr. uge.
Evt. overarbejdstimer, som følge af såvel konverterede vagter som almindeligt pålagt overarbejde, indgår ikke i opgørelsen i forbindelse med opgørelse ved brud på arbejdsplanen.
Der kan indgås lokalaftale med tillidsrepræsentanten eller den lokale afdeling af 3F om fravigelse af reglerne om varierende ugentlig arbejdstid i § 3A, stk. 5 i forbindelse med indførelse af årsnorm. En sådan lokalaftale skal indgås på grund- lag af overenskomstparternes fælles opgørelse af timer og arbejdsdage i en års- norm.
• Pr. 1. marts 2020 udgør årsnormen | 1.875,9 timer/ | 253,5 dage |
• Pr. 1. marts 2021 udgør årsnormen | 1.879,6 timer/ | 254,0 dage |
• Pr. 1. marts 2022 udgør årsnormen | 1.872,2 timer/ | 253,0 dage |
• Pr. 1. marts 2023 udgør årsnormen | 1.861,1 timer/ | 251,5 dage |
Ovenstående årsnorm er eksklusiv overarbejde. Herudover er ferie og evt. afhol- delse af feriefridage ikke fraregnet.
Parterne kan lokalt aftale at følge det regelsæt om årsnorm, der er anført i Bilag 24 om årsnorm, eller de kan aftale andre regler for brug af årsnorm.
Ved ventetid på færgeruter med en sejltid på 1 time og derover, betales der 50% af den til enhver tid værende timeløn. Der betales for mindst halve timer pr. dag. Ventetid i øvrigt kan ikke forekomme.
Såfremt tjenestetiden indenfor den i stk. 5 a nævnte arbejdsplan ikke er fuldt ud- nyttet, fradrages det manglende i eventuel ventetid på færgeruter.
Virksomhederne kan antage chauffører til deltidsarbejde.
Virksomhederne må normalt ikke reducere antallet af fuldtidsbeskæftigede chauf- fører i forbindelse med etablering af deltidsarbejde.
Den ugentlige arbejdstid for deltidsansatte chauffører skal udgøre mindst 15.
Arbejdstiden for deltidsansatte, som ikke arbejder i varierende ugentlig arbejdstid, kan placeres på varierende ugedage og med varierende arbejdstid på de enkelte ugedage, når blot det samlede timeantal i hver enkelt uge modsvarer den kontrakt- lige aftalte ugentlige arbejdstid. Disse deltidsansatte følger overenskomstens sæd- vanlige regler, herunder § 3, stk. 9, samt § 15, stk. 2 og § 18, stk. 3 som hidtil.
Aflønning af deltidsansatte sker i henhold til almindeligt gældende overenskomst- mæssige bestemmelser, således at der ikke må ydes disse chauffører nogen form for lønmæssig kompensation, fordi deres arbejdstid er kortere end den normale.
Ved ansættelse af deltidschauffører udarbejdes en ansættelseskontrakt, hvoraf vedkommendes ansættelsesform fremgår.
Hvis arbejdstiden strækker sig ind i de overenskomstmæssige forskudte tidsperi- oder, betales de i overenskomsten fastsatte tillæg.
Overarbejde ydes kun til deltidsbeskæftigede chauffører for arbejde, der rækker ud over den til enhver tid normerede arbejdstid for fuldtidsansatte.
Overarbejde i forbindelse med deltidsarbejde bør kun undtagelsesvis finde sted.
Overenskomstparterne tager bestemmelsen op til drøftelse, såfremt Deltidsloven måtte blive ændret.
Note: Mellem organisationerne er indgået aftale om implementering af EU-di- rektiv om deltidsansatte, jf. Bilag 4.
Note: Der henvises til Bilag 5. Deltidsansattes arbejde i varierende ugentlig ar- bejdstid.
§ 4. Løn
Stk. 1. Løn i henhold til lønblad
Lønnen samt tillægsbetalinger for faste chauffører ændres i henhold til lønblad, jf. Bilag 1.
Der udbetales et specielt tillæg pr. præsteret arbejdstime i henhold til lønblad. Tillægget udgør kr. 1,19 pr. time.
Grundtimelønnen indeholder fejltællingsgodtgørelse og bybustillæg.
Til chauffører udbetales et chaufførtillæg pr. præsteret arbejdstime i henhold til lønblad.
Chaufførtillægget udgør kr. 4,95 pr. præsteret arbejdstime.
Til garagearbejdere udbetales et garagearbejdertillæg pr. præsteret arbejdstime i henhold til lønblad.
Garagearbejdertillægget udgør kr. 4,95 pr. præsteret arbejdstime.
Medarbejdere der er i besiddelse af ”svendebrev” og medarbejdere der opnår be- siddelse af erhvervsuddannelsesbevis som rutebilchauffør, får et faglært tillæg på kr. 4,00 pr time.
Stk. 6. Reserve/deltidschauffører
Reserve/deltidschauffører aflønnes for effektiv arbejdstid med den til enhver tid gældende grundtimeløn, specielt tillæg samt chaufførtillæg i henhold til lønblad, jf. Bilag 1.
Note: Der henvises til Bilag 5. Deltidsansattes arbejde i varierende ugentlig ar- bejdstid.
Reservechauffører kan ikke aflønnes for færre timer end den pågældende dags normale arbejdstid. Ved den pågældende dags normale arbejdstid forstås den vagt, som reservechaufføren/afløseren skal indtræde i den pågældende dag.
Reservechauffører kan alene anvendes til afløsning af fastansatte chauffører under disses fravær, samt til ikke køreplanlagt kørsel – akut kørsel (f.eks. tognedbrud) samt anden kortvarig ekstrakørsel (f.eks. julebusser, festivalbusser o.l.) selv om de ikke herved afløser bestemte fastansatte chauffører.
Note: Tilkendegivelse om timelønnede reservechauffører i faglig voldgift af 17. oktober 2002 er fortsat gældende.
Reservechaufføren erholder et tillæg på kr. 5,00 pr. arbejdsdag.
Lønnen efter stk. 1 til de øvrige chauffører udbetales bagud.
Med virkning fra førstkommende køreplanskift efter 1. oktober 2020 gælder føl- gende, idet den enkelte virksomhed dog kan vælge at anvende § 4, stk. 8 før dette tidspunkt, enten for hele virksomheden eller enkelte udkørselssteder eller vagter.
Arbejdsgiveren skal stille systemer eller dokumenter til rådighed, der samlet giver den enkelte chauffør adgang til en specificeret lønudregning med oplysninger om arbejdstid og tillæg for denne. Tillidsrepræsentanten eller den lokale 3F-afdeling, hvis der ikke er en tillidsrepræsentant på virksomheden, kan med samtykke fra den enkelte medarbejder gives adgang til samme oplysninger.
Overenskomstparterne anbefaler, at der så vidt muligt anvendes automatisk elek- tronisk registrering af arbejdstid og pausetid.
Arbejdsgiveren kan, hvis det findes hensigtsmæssigt, udstrække lønningsperioden til 2 uger. Der skal i sådanne tilfælde optages forhandling om en overgangsord- ning.
Indtil stk. 8 træder i kraft, udarbejder arbejdsgiveren en specificeret lønudregning til hver vagtplan, som udleveres til tillidsrepræsentant/chauffør. Afvigelser fra den normale vagtplan (løn) skal fremgå af lønseddel.
Virksomheder, der ikke i forvejen anvender månedsløn, kan omlægge lønnen til månedsvis lønudbetaling. Overgangen til månedsløn skal varsles med mindst 2 måneders varsel.
Lønnen er til medarbejderens rådighed senest sidste bankdag i måneden.
I forbindelse med overgang til månedsvis lønudbetaling, kan medarbejderen an- mode om et acontobeløb, svarende til den netto løn, den pågældende ville have oppebåret i den næstfølgende lønperiode, medmindre andet aftales.
Det ønskede acontobeløb udbetales på det tidspunkt, 14-dages lønnen første gang ikke kommer til udbetaling i fuldt omfang. Beløbet tilbagebetales ved løntræk over de følgende 12 måneder med 1/12 af acontobeløbet pr. måned, medmindre
andet aftales. Dog trækkes det resterende beløb i sidste løn, hvis medarbejderen fratræder.
Ved en kørselskontrakts udløb i forbindelse med tab af kontrakten overgår den enkelte medarbejder automatisk til den aflønningsform, der er gældende på den overtagende virksomhed. For månedsløn gælder en månedsnorm på 160,33 timer ved overgang fra den ene periode til den næste. Brudte perioder behandles for- holdsmæssigt.
Der er adgang til at modregne i ikke overenskomstmæssige tillæg, personlige til- læg og lignende.
Note: Der betales kun for effektiv tid, idet oprunding af tid og tillæg på dag/uge- basis er bortfaldet 1. marts 1995.
Der kan på virksomheden indgås aftaler om lokalløn efter nærværende bestem- melse. Lokalløn kan pr. time udgøre op til
1. marts 2020 | 1. marts 2021 | 1. marts 2022 |
kr. 1,50 | kr. 2,00 | kr. 2,50 |
På virksomheder, hvor der er etableret lokalløn, reduceres timelønnen efter Bilag 1 tilsvarende. Beregningsgrundlaget for overarbejde er fortsat timelønnen efter Bilag 1.
Lokalløn kan inden for overenskomstens område etableres for alle medarbejdere, grupper af medarbejdere eller enkelte medarbejdere.
Aftaler om lokalløn indgås med en tillidsrepræsentant.
b. Årlig opgørelse og udbetaling
Ved udgangen af overenskomståret eller ved aftalens ophør udarbejder virksom- heden en opgørelse over lokallønnens størrelse og den samlede udbetalte lokalløn for de medarbejdere, som i løbet af overenskomståret har været omfattet af lokal- lønnen.
Såfremt lokallønnen på opgørelsestidspunktet ikke er fuldt udbetalt, fordeles det resterende beløb mellem de pr. 1. marts ansatte medarbejdere i ordningen. Forde- lingen sker forholdsmæssigt på baggrund af de individuelt præsterede løntimer i det forgangne overenskomstår, medmindre andet aftales lokalt. Udbetaling af et
eventuelt resterende beløb sker i forbindelse med førstkommende lønningsperiode efter 1. marts, medmindre andet aftales lokalt.
Såfremt tillidsrepræsentanten anmoder virksomheden om dokumentation for, at lokallønnen er udbetalt som aftalt, skal virksomheden fremlægge den fornødne dokumentation herfor.
c. Opsigelse af lokallønsordning
Lokalaftalen kan opsiges med minimum 6 måneders varsel til udgangen af en løn- ningsperiode.
§ 5. Anciennitet
Stk. 1. Uge/Månedslønnede chauffører
Til uge/månedslønnede chauffører, der har været beskæftiget ved rutebilkørsel el- ler anden kørsel, betales følgende anciennitetstillæg:
Anciennitet | pr. | time | pr. uge | pr. 14 dage | pr. måned |
Efter 1 år | kr. | 6,51 | kr. 240,87 | kr. 481,74 | kr. 1.043,77 |
Efter 3 år | kr. | 7,05 | kr. 260,85 | kr. 521,70 | kr. 1.130,35 |
Efter 5 år | kr. | 7,59 | kr. 280,83 | kr. 561,66 | kr. 1.216,93 |
Efter 7 år | kr. | 8,13 | kr. 300,81 | kr. 601,62 | kr. 1.303,51 |
Efter 9 år | kr. | 8,67 | kr. 320,79 | kr. 641,58 | kr. 1.390,09 |
Ved ansættelsen tillægges der anciennitetstillæg for dokumenteret forudgående beskæftigelse som buschauffør med planmæssig kørsel. Ved overflytning af an- ciennitetstillæg beregnes det nye tillæg et anciennitetstrin lavere.
Under sygdomsperioder, ved uarbejdsdygtighed på grund af tilskadekomst under arbejdet samt under militære genindkaldelser, bevares den på afbrydelsestids- punktet hos den pågældende vognmand opnåede anciennitet uanset periodens va- righed, idet fraværsperioden dog ikke beregnes som anciennitetstid.
Hvor en chauffør afskediges af vognmanden, men genantages efter en periode, der ikke overstiger 12 måneder, bevarer den pågældende chauffør den på afbry- delsestidspunktet opnåede anciennitet.
Note: Bestemmelsen i § 5, stk. 3 vedrører anciennitet generelt, medmindre andet særskilt er fastsat i overenskomsten.
Ved overarbejde ydes ikke anciennitetstillæg, da dette alene ydes som et fast uge- tillæg.
§ 6. Overarbejde
For arbejde ud over 37 timer betales følgende tillæg til timelønnen:
• For de første 3 timer 50%
• Derefter 100%
Overtidstillægget beregnes af timelønnen.
Stk. 2. Opgørelse af arbejdsplan
Hvis arbejdstiden arbejdsplanen ved den gennemsnitlige opgørelse overstiger 37 timer, afregnes timer udover gennemsnitligt 37 timer med overtidsbetaling. De første 3 timer afregnes med 50% og de øvrige med 100%.
Opgørelsen af den ugentlige arbejdstid foretages ved arbejdsplanens udløb.
Stk. 3. Timelønnede reservechauffører
Timelønnede reservechaufførers overarbejde afregnes pr. dag efter ovenstående satser.
Såfremt reservechaufføren i en uge indtræder i en vagt med en ugentlig arbejdstid på under 37 timer, aflønnes der alene for den effektive arbejdstid i den pågæl- dende uge. Hvis en reservechauffør derimod arbejder mere end 37 timer i en en- kelt arbejdsuge, ydes herfor overarbejdsbetaling for det ugentlige arbejde ud over 37 timer.
Ved arbejde udover den tildelte vagt den pågældende dag ydes endvidere overar- bejdsbetaling.
Nedenstående regel om afspadsering dækker:
• Afspadsering af overarbejde, hvor tillægget løbende er udbetalt.
• Afspadsering af erstatnings- og kompensationsfridage i forbindelse med søgne- helligdage, jf. § 15, stk. 1.
a. Der er principiel enighed om, at ovennævnte afspadseres.
b. Hvis ikke afspadsering finder sted, men der aflønnes for de opsparede timer forudsættes, at arbejdsgiver og den ansatte er enige herom. Dette gælder også ved fratrædelse.
c. Der afspadseres time for time og i hele dage/vagter. Evt. overskydende timer udbetales.
d. Afspadseringstidspunktet aftales normalt mellem parterne. Dog kan arbejdsgi- ver varsle afspadsering med 2 døgns varsel inden kl. 12,00 og inddrage varslet afspadsering med 1 døgns varsel inden kl. 12.00 begrundet i afvikling af det normale arbejde.
e. Ved opsigelse kan afspadsering finde sted i opsigelsesperioden, forudsat at det- te er aftalt mellem parterne.
f. Afspadseringstimer kan ikke anvendes til opsupplering af den ugentlige ar- bejdstid.
g. Der kan ikke aftales/varsles afspadsering, hvis det indebærer at chaufførens samlede afspadseringssaldo bliver negativ ved lønningsperiodens udgang.
Note: For så vidt angår afspadsering under sygdom henvises der til § 20, stk. 5.
Stk. 6. Om overarbejde generelt
Alt overarbejde skal principielt undgås. Overarbejde skal i henhold til § 6, stk. 5 principielt afspadseres. Hvis parterne er enige herom, kan overarbejde udbetales. Overarbejde afspadseres time for time. Overarbejdstillægget udbetales i henhold til § 6, stk. 1.
§ 7. Tillægsbetalinger
For arbejde (herunder overarbejdstimer og ventetid på færger) mellem kl. 18.00 og kl. 24.00, på lørdage dog fra kl. 14.00, betales pr. time et tillæg på
1. marts 2020 | 1. marts 2021 | 1. marts 2022 |
kr. 22,36 | kr. 22,72 | kr. 23,08 |
Mellem kl. 24.00 og kl. 06.00 betales pr. time et tillæg på
1. marts 2020 | 1. marts 2021 | 1. marts 2022 |
kr. 25,96 | kr. 26,38 | kr. 26,80 |
For effektiv arbejdstid på søn- og helligdage samt Grundlovsdag fra kl. 12.00 her- under også overarbejdstimer og ventetimer på færger, betales til såvel faste som reserve- og deltidschauffører et tillæg pr. time på
1. marts 2020 | 1. marts 2021 | 1. marts 2022 |
kr. 34,13 | kr. 34,68 | kr. 35,23 |
Tillægget ydes ved vagtstart på kalenderdagen søndag eller helligdag og betales herefter driftsdøgnet ud.
For kørsel med ledbus betales et tillæg på kr. 3,00 pr. arbejdstime. Der oprundes til halve timer pr. dag.
Når der køres med påhængsvogn(e) erholder chaufføren kr. 2,50 ekstra pr. dag.
Ved udstationering, hvor der sker overnatning i anden by, betales kost og logi af arbejdsgiveren efter godkendt regning. I disse tilfælde betales ved benyttelse af eget transportmiddel en kørselsgodtgørelse efter statens takster (højeste sats) for forøget afstand fra bopæl til udstationeringsstedet, medmindre arbejdsgiveren sør- ger for anden transport.
Når der ud over normal optælling (trafiktælling) til virksomhedens interne brug foretages mere omfattende tælling til brug for region, kommune eller trafiksel- skab, og der ikke gives særlig medhjælp hertil, betales der kr. 5,00 pr. arbejdstime, hvori optællingen foretages. Der oprundes til halve timer pr. dag.
Ved kørsel i speciel rutekørsel særligt for handicappede betales et tillæg på kr. 4,81 pr. time ud over grundtimelønnen til chauffører, som har gennemgået kurset ”Befordring af bevægelseshæmmede”, og hvor uddannelsen anvendes og kræves. Dette tillæg betales ikke ved andre former for kørsel, herunder almindelig rute- kørsel, uanset materielindretning eller passagerer.
Betaling for delt tjeneste er pr. arbejdsdag
1. marts 2020 | 1. marts 2021 | 1. marts 2022 |
kr. 79,72 | kr. 81,00 | kr. 82,30 |
§ 8. Produktivitetsfremmende lønsystemer
Parterne anbefaler indførelse af produktivitetsfremmende lønsystemer i form af bonusordninger, jobvurderingsordninger og lignende. Udbredelsen af sådanne lønsystemer kan ske med teknisk bistand fra organisationerne.
Såfremt et trafikselskab udformer incitamentsaftaler og/eller bonusaftaler, der vedrører chaufførerne, kan der på begæring optages forhandlinger mellem de lo- kale parter om udmøntning af aftalen.
§ 9. Pension
Pensionsordningen omfatter chauffører over 18 år med 2 måneders anciennitet indenfor de sidste 2 år.
Note:
• Hvis medarbejderen i forvejen er optaget i en arbejdsmarkedspension, er der krav på pension fra første ansættelsesdag og/eller
• hvis medarbejderen inden for de sidste 2 år har været beskæftiget indenfor Pen- sionDanmarks område, under en overenskomstdækkende kørsel på gummihjul (godstransport, turistkørsel, taxakørsel, rutebilkørsel), skal denne anciennitet medregnes ved opgørelsen af 2 måneders anciennitetskravet.
Indbetalingerne foretages af arbejdsgiveren til PensionDanmark eller et af dette selskab valgt administrationsselskab.
Præmiebetalingen til pensionsordningen udgør med 2/3 arbejdsgiverbetalt og 1/3 lønmodtagerbetalt af den A-skattepligtige løn i alt 12%. Lønmodtageren betaler 4% af bidraget, arbejdsgiveren 8%.
Hvor der er indgået aftale om bidrag til en sundhedsordning, er bidraget til en sådan ordning indeholdt i det samlede pensionsbidrag.
Stk. 2. Pensionsbetaling til medarbejdere over folkepensionsalderen
En medarbejder, der når folkepensionsalderen 1. maj 2020 eller senere og som fortsat er i beskæftigelse, kan vælge, om opsparing til pension skal fortsætte (så- fremt dette er muligt), eller om pensionsbidraget løbende skal udbetales som løn.
Træffer medarbejderen ikke valg om udbetaling, fortsætter virksomheden med at indbetale til pensionsordningen.
Stk. 3. Udbetaling af alderspension fra PensionDanmark
Hvor PensionDanmark har meddelt arbejdsgiveren, at pensionsselskabet har på- begyndt udbetaling af alderspension til en medarbejder, kan arbejdsgiveren her- efter ophøre med at indbetale pension for den pågældende medarbejder. I stedet skal virksomhedens pensionsbidrag løbende udbetales sammen med den indtjente løn.
Det således udbetalte pensionsbidrag er ikke feriepengeberettiget, idet der i dette beløb er indeholdt feriegodtgørelse.
Stk. 4. Ekstra lønmodtagerbidrag til pensionsordning
Medarbejdere kan anmode om, at arbejdsgiveren løbende foretager indbetaling af et ekstra lønmodtagerbidrag til pensionsordningen. Anmodningen, herunder an- modning om ophør/ændring af ekstra indbetaling af lønmodtagerbidrag kan ske én gang årligt med virkning fra 1. december.
Ekstra lønmodtagerbidrag skal være et fast kronebeløb.
Evt. administrative omkostninger i forbindelse hermed er medarbejderen uved- kommende. Den ekstra indbetaling anvendes alene til forøgelse af opsparingen.
Stk. 5. Pension under 14 ugers barselsorlov
Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbej- dere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt. Pensionsbi- draget udgør
Pr. time Pr. måned
Arbejdsgiverbidrag | kr. | 8,50 | kr. | 1.360,00 |
Arbejdstagerbidrag | kr. | 4,25 | kr. | 680,00 |
Samlet bidrag | kr. | 12,75 | kr. | 2.040,00 |
Til deltidsansatte indbetales et bidrag svarende til den aftalte arbejdstid.
§ 10. Uniform
Stk. 1. Uniformsgenstande og udleveringstermin mv.
Efter 12 ugers beskæftigelse som ugelønschauffør leverer virksomheden følgende uniformsgenstande: 1 uniformsjakke, 2 par benklæder/nederdele, 1 slips og 1 hue, samt 5 skjorter hver 18. måned, alt af god kvalitet (for deltidsbeskæftigede med
mellem 20 og 30 timers ugentlig ansættelse dog efter 24 måneder og for deltids- beskæftigede med mellem 15 og 20 timers ugentlig ansættelse efter 30 måneder).
Indtil uniformsgenstandene leveres, ydes der en uniformsgodtgørelse på kr. 10,50 pr. arbejdsdag.
Virksomhedsoverdragelse betragtes i denne henseende som fratræden. Eventuelt etableret pointsystem, jf. § 10, stk. 6, nulstilles ved virksomhedsoverdragelse u- den særskilt kompensation herfor.
Stk. 3. Timelønnede reservechauffør
Hvis en reservechauffør ikke har fået udleveret uniform, betales en godtgørelse på kr. 10,50 pr. arbejdsdag.
Stk. 4. Forlængelse af leveringstermin ved sygdom
Såfremt der indtræffer samlet sygdomsperiode ud over 1 måned, forlænges leve- ringsterminen tilsvarende.
Stk. 5. Anvendelse af uniformsgenstande
Når uniformsgenstandene er udleverede, kræves at de benyttes under arbejdet.
Der kan lokalt træffes skriftlig aftale om levering af uniformsgenstande efter po- intsystem.
Anden udleveringstermin end 18 måneder eller etablering af opsparingsordning skal fremgå af lokalaftalen.
§ 11. Tjeneste på andre ruter
Stk. 1. Betaling på andre ruter
Selvom en chauffør overvejende anvendes til tjeneste på en bestemt rute, skal han/hun uden særligt vederlag være pligtig at forrette tjeneste på andre busruter for samme arbejdsgiver, hvis behovet skyldes ferie, sygdom eller afspadsering. Chaufføren oppebærer i så fald en betaling på 1 minut pr. kilometer efter den til
enhver tid gældende grundløntimesats i overenskomsten, beregnet for det antal kilometer som afstanden fra medarbejderens bopæl til udearbejdsstedet og retur er længere end afstanden fra medarbejderens bopæl til virksomheden og retur.
Note: Den betalte transporttid efter stk. 1 medregnes ved opgørelsen af den dag- lige maksimale arbejdstid og ved opgørelsen af den ugentlige maksimale arbejds- tid.
Endvidere betaler arbejdsgiver kørselsgodtgørelse (statens takster højeste sats) for den forøgede afstand fra bopælen til det fremmede arbejdssted, medmindre ar- bejdsgiveren sørger for anden transport.
Med virkning fra førstkommende køreplanskift efter 1. oktober 2020 gælder i ste- det følgende, idet den enkelte virksomhed dog kan vælge at anvende nedenstående stk. 1 a og stk. 2 a før dette tidspunkt, enten for hele virksomheden eller enkelte udkørselssteder eller vagter:
Stk. 1 a. Tjeneste på andre ruter
Selvom en chauffør overvejende anvendes til tjeneste på en bestemt rute, skal han/hun uden særligt vederlag være pligtig til at forrette tjeneste på andre busruter for samme arbejdsgiver.
I den forbindelse betales der alene for den del af befordringstiden, som overstiger medarbejderens normale befordringstid fra bopæl til virksomheden og retur.
Hvis eget køretøj benyttes efter aftale med arbejdsgiveren, betales alene kilome- tergodtgørelse i henhold til statens takster for kørselsgodtgørelse, hvis afstanden fra medarbejderens bopæl til udearbejdsstedet og retur er længere end afstanden fra medarbejderens bopæl til virksomheden og retur. Der betales – udover lønnen jf. stk. 1 a – alene kilometergodtgørelse for merafstanden.
§ 12. Langruter
§ 13. Landsgrænseoverskridende rutekørsel
Ved landsgrænseoverskridende rutekørsel under 100 kilometer fra landegrænsen gælder Landoverenskomsten i sin helhed.
Ved landsgrænseoverskridende rutekørsel udover 100 kilometer fra landegrænsen gælder Landsoverenskomsten med følgende tilføjelser:
Stk. 1. Udstationering og overnatning
Ved udstationering og overnatning i anden by betales kost og logi af arbejdsgive- ren efter godkendt regning, medmindre arbejdsgiveren selv for sin regning sikrer dette. Chaufføren skal, hvis det overhovedet er muligt, have særskilt værelse i forbindelse med overnatning.
For landsgrænseoverskridende rutekørsel i udlandet får chaufføren i tærepenge pr. xxxxx xxxx kr. 150,00. For resterende timer får chaufføren kr. 6,25 pr. time.
Ved ophold på samme sted ud over 28 dage nedsættes satserne med en fjerdedel.
For landsgrænseoverskridende rutekørsel udover 100 kilometer fra landegrænsen, erholder chaufføren 3,5% af den ferieberettigede løn i SH-betaling.
Alle ture af længere varighed end 24 timer afregnes med døgnbetaling. Lønbereg- ningen opgøres døgnvis (fortløbende 24 timers blokke). Lønberegningen begyn- der, når chaufføren overtager bussen eller forlader hjemstedet, og slutter, når bus- sen afleveres i rengjort stand, henholdsvis chaufføren returnerer til hjemstedet.
Der ydes døgnbetaling pr. fulde 24 timers blok efter følgende satser*:
1. marts 2020 | 1. marts 2021 | 1. marts 2022 |
kr. 1.782,00 | kr. 1.823,00 | kr. 1.863,00 |
Pr. køredøgn
Timer udover fulde køredøgn betales i henhold til § 6 i Turistoverenskomst ind- gået mellem DI Overenskomst I (ATV) og 3F’s Transportgruppe.
*Note: Ved kombinationen af døgnbetaling og ugeløn for chauffører, der i en løn- ningsperiode aflønnes med både døgnbetaling og normaltimeløn skal, hvis sum- men af døgnbetalingen og normaltimelønnen mv. er mindre end den overens- komstmæssige ugeløn for den pågældende periode, have lønnen suppleret op med
differencen, således at chaufføren for hver uge er sikret en overenskomstmæssig ugeløn.
§ 14. Skiftende kørsel
Denne overenskomst gælder ikke for turistbus- eller lastbilchauffører, men en chauffør kan i samme forretning, når der ikke foreligger rutekørsel, anvendes som turistbuschauffør eller lastbilchauffør. En lastbilchauffør kan, når der ikke fore- ligger lastbilkørsel, anvendes som rutebilchauffør.
I sådanne tilfælde aflønnes chaufføren efter den for vedkommende bedste over- enskomst.
§ 15. Søgnehelligdagsbetaling
Stk. 1. Ugelønnede (fastansatte på fuld tid)
Til ugelønnede chauffører, som arbejder på en søgnehelligdag samt Grundlovsdag fra kl. 12.00, ydes en erstatningsfridag med en normalløn svarende til det arbej- dede antal timer.
Såfremt en chaufførs normale fridag falder på en søgnehelligdag, ydes en kom- pensationsfridag svarende til gennemsnittet af en dags timetal i arbejdsplanen. Såfremt den ugentlige fridag falder på Grundlovsdag, ydes frihed svarende til halvdelen af ovennævnte.
Note 1: Når en chauffør arbejder i en fem dages uge, udgør kompensationsfrida- gen 7,4 timer (Dette er dog betinget af at den normale ugentlige arbejdstid, sådan som denne er angivet i § 3, stk. 1 er på 37 timer).
Note 2: Afspadsering sker i henhold til § 6, stk. 5.
Stk. 2. Timelønnede reservechauffører og deltidsansatte
Der henlægges til timelønnede chauffører et beløb svarende til 3,5% af den ferie- berettigede løn. I dette beløb er indeholdt feriegodtgørelse af søgnehelligdagsbe- talingen.
Note: Der henvises til Bilag 5. Deltidsansattes arbejde i varierende ugentlig ar- bejdstid.
Stk. 3. Kørsel på en helligdag
Såfremt en timelønnet chauffør udfører kørsel på en søgnehelligdag, betales der ud over SH-godtgørelsen søgnehelligdagstillæg, jf. § 7, stk. 1 b.
Til timelønnede chauffører udbetales for hver søgnehelligdag et acontobeløb sva- rende til den til enhver tid gældende dagløn. Der kan dog ikke udbetales større acontobeløb, end der indestår på den pågældendes SH-konto.
Ved kalenderårets udløb eller ved fratræden opgøres saldoen på SH-kontoen. SH- forskuddet for 1. januar regnes dog altid med i det foregående kalenderårs opgø- relse. Eventuelt restbeløb på SH-kontoen udbetales sammen med den optjente fe- riegodtgørelse for det pågældende år.
Ved kalenderårets udløb eller ved fratræden udleveres et af overenskomstparterne godkendt bevis for det beløb, chaufføren har til gode i SH-opsparing.
Stk. 6. Tilgodehavende SH-betaling
Tilgodehavende SH-betaling, som ikke er hævet inden udgangen af det ferieår, inden for hvilket ferien skulle have været holdt, anvendes efter nærmere aftale mellem overenskomstparterne.
Stk. 7. Kombinerede ferie- og SH-kort
Såfremt der i henhold til § 17 anvendes kombinerede ferie- og SH-kort til doku- mentation for indtjent SH-godtgørelse, garanterer DI for betaling i henhold til ovennævnte bestemmelser.
§ 16. Særlig opsparing
Medarbejdere omfattet af overenskomsten opsparer
1. marts 2020 | 1. marts 2021 | 1. marts 2022 |
5,0% | 6,0% | 7,0% |
af den ferieberettigede løn som en særlig opsparing. I beløbet er indeholdt ferie- godtgørelse, ferietillæg og evt. feriefridagsopsparing.
Medarbejderen kan disponere over midler på særlig opsparing til fravær ved
• seniorfridage, jf. § 19 og
• børns anden sygedag, børns lægebesøg og børneomsorgsdage, jf. § 21.
Midler, som medarbejderen ikke har disponeret over, udbetales af virksomheden på følgende måder:
• Midler på særlig opsparing ud over 4% udbetales løbende sammen med medar- bejderens løn.
• For så vidt angår de 4% på særlig opsparing, opgøres saldoen og vil blive ud- betalt ved udgangen af juni måned og ved kalenderårets udløb samt ved fratræ- den.
Overenskomstparterne opfordrer til, at virksomheden tager initiativ til en dialog med medarbejderne om mulighederne med særlig opsparing.
Den enkelte medarbejder og virksomheden kan aftale, at det samlede bidrag til særlig opsparing udbetales løbende sammen med lønnen eller to gange om året ved udgangen af juni og ved kalenderårets udløb.
Såfremt LG ikke garanterer for beløbenes udbetaling, indestår DI.
§ 17. Ferie
Ferieloven og hovedorganisationernes standardaftale A om feriekort er gældende. Feriegodtgørelsen udgør 12,5%.
Stk. 2. Standardaftale A af 28. maj 2018 (uddrag)
1. Feriegodtgørelse udbetales af arbejdsgiveren, når ferien holdes.
2. Feriegodtgørelse, som ikke er hævet efter reglerne herom, og som ikke er ud- betalt i henhold til reglerne om feriehindringer eller kontantudbetaling eller genstand for aftale om overførsel af ferie, tilfalder - medmindre anden ordning er aftalt i kollektiv overenskomst – Arbejdsmarkedets feriefond og indbetales til denne efter gældende regler.
3. Organisationerne er enige om, at feriebetalingen er en del af vedkommende lønmodtagers løn og derfor på samme måde, som arbejdsløn kan gøres til gen- stand for retsforfølgning over for pågældende arbejdsgiver.
4. Tvistigheder, der måtte opstå som følge af foranstående regler, kan behandles efter de gældende regler for behandling af faglig strid.
Note: Ikke-hævet feriegodtgørelse, jf. punkt 2, indbetales efter gældende regler til Feriefonden for DI.
Ferie med løn kan indføres på virksomheden ved lokal aftale. Virksomheder der i forvejen anvender ferie med løn, kan fortsætte denne praksis uden indgåelse af lokal aftale.
Som kompensation for at der ikke udbetales fast påregnelige tillæg under ferien oppebærer chauffører med arbejdsplan uden fastlagt daglig arbejdstid, som er om- fattet af ferie med løn, under ferie 5% af grundlønnen.
Note: Fradrag i lønnen ved ferie med løn som følge af medbragt feriegodtgørelse fra tidligere arbejdsgiver skal ske med 7,4/1.924 af årslønnen (månedsløn = 1.924 timer/12) pr. xxxxxxxx, jf. princippet i overenskomsten om, at månedsløn beregnes som løn pr. time x 1.924/12 (5 dages arbejdsuge i beregningen således = fradrag 37 timer).
Stk. 4. Aftaler om overførsel af ferie mv.
§ 18. Feriefridage
Medarbejderen har ret til 5 feriefridage á 7,4 time pr. år. For perioden 1. maj 2020 til 31. august 2021 optjenes 6,67 feriefridage. Optjeningsperioden er efter udløbet af denne periode 1. september – 31. august. Disse to perioder modsvarer i det følgende ”ferieåret”.
Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for ferieåret, således at 5 feriefridage modsvarer 37 timers frihed.
Såfremt medarbejderen ikke er beskæftiget hele året, beregnes feriefridagen(e) forholdsmæssigt. 5 feriefridage á 7,4 time sættes i forhold til 12 måneders beskæf- tigelse.
Note: Protokollat af 13. januar 2011 om ”beregning af feriefridage, når en med- arbejder ikke er beskæftiget i hele ferieåret” bortfalder, således at der ved ferie- årets udløb og ved fratræden foretages en pro rata beregning.
For de således etablerede feriefridage skal følgende gælde:
Stk. 2. Fastansatte på fuld tid
Disse medarbejdere aflønnes i henhold til vagtplan inkl. tillæg uden afkortning i uge- eller månedslønnen. For hver feriefridag fradrages det i henhold til vagtpla- nen afholdte antal timer i de opsparede feriefritimer.
For chauffører uden fastlagt daglig arbejdstid, beregnes feriefridagen som 7,4 ti- mer. For andre foretages en forholdsmæssig beregning.
For optjente men ikke afholdte feriefridage betales overenskomstens grundtime- lønsats pr. feriefritime. Har medarbejderen afholdt flere feriefritimer end beskæf- tigelsesperioden berettiger til, modregner arbejdsgiveren med overenskomstens grundtimelønsats for hver feriefritime, der er afholdt for meget.
Disse medarbejdere opsparer 2,25% af den overenskomstmæssige løn for maksi-
malt 37 timer pr. uge. For hver feriefridag á 7,4 time udbetales á conto kr. 750,00. Ved fratræden eller ved ferieårets udløb opgøres optjeningskontoen. Ved over- skud på kontoen udbetales beløbet til medarbejderen. Ved underskud på kontoen kan arbejdsgiveren modregne i medarbejderens løntilgodehavende.
Hvis feriedagen(e) – begrundet i en aftale mellem virksomheden og den ansatte – ikke afholdes, skal den optjente løn for feriefridagene udbetales. Tilsvarende gæl- der ved sygdom, tilskadekomst eller barsel.
Note: Der henvises til Bilag 5. Deltidsansattes arbejde i ugentlig varierende ar- bejdstid.
Stk. 4. Jobskifte og placering af feriefridage
Der kan uanset jobskifte kun afholdes/kompenseres de ovenfor nævnte feriefri- dage i hvert ferieår. Der kan uanset jobskifte kun afholdes/kompenseres 6,67 fe- riefridage i perioden 1. maj 2020 til 31. august 2021.
Feriefridage placeres efter samme regler som placering af restferie, jf. Ferieloven. Feriefridage kan ikke varsles til afholdelse i en opsigelsesperiode, når opsigelse sker fra arbejdsgiverens side.
§ 19. Seniorordning
Medarbejdere kan vælge at indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder.
I seniorordningen kan medarbejderen vælge at anvende indbetalingen til særlig opsparing til finansiering af seniorfridage.
Såfremt medarbejderen ønsker yderligere seniorfridage, kan dette ske ved at kon- vertere hele eller en del af pensionsbidraget, jf. § 9, til seniorfridage.
Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsik- ringsordningen, bidrag til sundhedsordning og administrationsomkostningerne fortsat dækkes.
Medarbejderens indtræden i en seniorordning ændrer ikke på bestående overens- komstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virk- somheden.
Medarbejderen skal senest 1. november give virksomheden skriftlig meddelelse om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning i det kommende kalenderår og i så fald, hvor stor en andel af særlig opsparing og det konverterede pensionsbidrag vedkommende ønsker at opspare. Endvidere skal medarbejderen give besked om, hvor mange seniorfridage medarbejderen ønsker at afholde i det følgende kalenderår. Disse valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. november med- dele virksomheden, om der ønskes ændringer for det kommende kalenderår.
Indenfor rammerne af den nugældende seniorordning, kan der mellem virksom- heden og den enkelte medarbejder indgås skriftlig aftale om fravigelse af over- enskomstens seniorordning på følgende punkter:
• Finansieringen af det ønskede antal seniorfridage kan ske ved anvendelse af egne midler. I den situation holder medarbejdere på timeløn fri på de aftalte seniorfridage uden løn, mens medarbejdere på fuldlønsordningen trækkes 7,4 normaltime pr. afholdt seniorfridag, svarende til det der gælder for feriefridage.
• Fristen for at indgå i/udtræde af ordningen kan fraviges.
Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperi- ode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsal- der.
I øvrigt gælder,
• at der maksimalt kan afholdes 32 seniorfridage pr. kalenderår, hvad enten fi- nansieringen sker via særlig opsparing, konvertering af pensionsmidler eller eg- ne midler,
• at det ikke er muligt for den enkelte medarbejder at kombinere konvertering af pensionsmidler med anvendelse af egne midler, samt
• at den øgede fleksibilitet i ordningen skal være omkostningsneutral for virk- somhederne.
Parterne er tillige enige om, at PensionDanmark kun skal informeres, når der sker konvertering af pensionsmidler.
For timelønnede følger reglerne for seniorfridage reglerne for feriefridage, jf. § 18, stk. 3 og stk. 4.
Ved afholdelse af seniorfridage afkortes fastansatte medarbejdere på fuld tid i uge- eller månedslønnen og betales i stedet et beløb fra seniorfrihedskontoen. For fastansatte på fuld tid udgør betalingen for en seniorfridag det planlagte antal ti- mer og minutter efter vagtplanen på den dag hvor seniorfridagen afholdes. For rammechauffører uden tilsagt vagt udgør betalingen for en seniorfridag 7,4 timer pr. dag. For andre foretages en forholdsmæssig beregning.
Ved ferieårets udløb og ved fratræden opgøres saldoen på seniorfrihedskontoen og restbeløbet udbetales.
Etableringen af en seniorordning ændrer ikke på reglerne for frihed/feriefridage i øvrigt, jf. § 18.
Der er mulighed for at aftale fravigelser i videre omfang under forudsætning af, at der er indgået en lokalaftale herom.
DI garanterer for beløbenes udbetaling.
§ 20. Sygdom og ulykke
Stk. 1. Anciennitetsregler m.m.
Sygedagpengeloven er gældende.
I de tilfælde, hvor virksomheden allerede har udbetalt sygeløn/sygedagpenge til medarbejderen, kan virksomheden for perioden forud for ophøret alene modregne et beløb svarende til den tabte sygedagpengerefusion i medarbejderens løn.
Ancienniteten i virksomheden anses ikke for afbrudt under
• sygdom (i op til 3 måneder),
• indkaldelse til militærtjeneste (i op til 3 måneder),
• orlov i forbindelse med graviditet og barsel og
• afbrydelse af arbejdet på grund af maskinstandsning, materialemangel eller lig- nende, såfremt lønmodtageren genoptager arbejdet, når dette tilbydes denne.
På ikke-permanente arbejdspladser er det en betingelse, at den ansatte sammen- lagt har mindst 6 måneders anciennitet i virksomheden inden for de seneste 18 måneder.
Stk. 2. Betalingsperiode – tilbagefaldsregel
Sygeløn til ansatte ydes af arbejdsgiveren i indtil 56 dage regnet fra første hele fraværsdag. Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 35 kalenderda- ge fra og med første arbejdsdag efter den foregående fraværsperiodes udløb, reg- nes arbejdsgiverens betalingsperiode fra første fraværsdag i den første fraværspe- riode.
For sygemeldinger, hvor første fraværsdag er 1. maj 2020 eller senere gælder følgende:
Sygeløn til ansatte ydes ved dokumenteret sygdom af arbejdsgiveren i indtil 70 kalenderdage regnet fra første hele fraværsdag. Ved tilbagefald på grund af sam- me sygdom inde for 35 kalenderdage fra og med første arbejdsdag efter den fore- gående fraværsperiodes udløb, regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra første fraværsdag i den første fraværsperiode.
Stk. 3. Chauffører uden fastlagt arbejdstid
Ved udbetaling af sygeløn efter ovennævnte bestemmelser ydes fuld løn for samt- lige timer i henhold til vagtplan. Sygeløn ydes ikke for overarbejdstimer.
Ved chauffører uden fastlagt daglig arbejdstid og chauffører med fastlagt daglig arbejdstid, hvor vagten ikke kendes, forstås fuld løn som grundløn plus 5%.
Feriegodtgørelse af sygeløn beregnes i henhold til Xxxxxxxxxx, medmindre andet er aftalt i overenskomsten.
Hvor der er indgået aftale i henhold til Sygedagpengelovens § 56, betaler arbejds- giveren alene sygedagpenge i henhold til regler herom i Sygedagpengeloven, medmindre fraværet skyldes anden sygdom end den, som ligger til grund for § 56-aftalen.
Stk. 5. Sygdom ved afspadsering
Medarbejdere, der bliver syge inden normal arbejdstids begyndelse den dag, hvor afspadseringen skulle have fundet sted, har ikke pligt til at afspadsere. Er der plan- lagt flere dages afspadsering, gælder afspadseringshindringen også for sygdom på efterfølgende afspadseringsdage.
Det er en forudsætning, at medarbejderen anmelder sygdommen i overensstem- melse med virksomhedens regler.
§ 21. Børns sygdom og børneomsorgsdage
Der betales frihed ved barnets første hele sygedag til hjemmeværende barn under 12 år under følgende betingelser:
• At friheden er nødvendig.
• Kun en af forældrene.
• Såfremt barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbej- deren må forlade arbejdet som følge heraf, er der endvidere ret til frihed med fuld løn, jf. Bilag 2, de resterende arbejdstimer den pågældende dag.
• Betaling sker med ”sygeløn”.
• Ved misbrug kan retten inddrages for den enkelte medarbejder.
Stk. 2. Lægebesøg i forbindelse med børns sygdom
Fra 1. maj 2020 har medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, ret til frihed i forbindelse med lægebesøg sam- men med barnet.
Medarbejdere, der ønsker at holde fri til lægebesøg, skal give virksomheden med- delelse herom så tidligt som muligt.
Frihed til lægebesøg afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra særlig opsparing svarende til det faktiske normaltimefravær.
Medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieår. Dog kun 1,33 børne- omsorgsdage i perioden 1. maj 2020 – 31. december 2020. Fra 1. januar 2021 ændres retten til 2 børneomsorgsdage pr. kalenderår.
Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. ferieår (fra 1. januar 2021 pr. kalenderår), uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.
Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hen- syntagen til virksomhedens tarv.
§ 22. Barsels-, fædre- og forældreorlov
Arbejdsgiveren udbetaler til medarbejdere, der på det forventede fødselstidspunkt har 9 måneders anciennitet i virksomheden, fuld løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt (graviditetsorlov) og indtil 14 uger efter fødslen (barselsorlov).
Til adoptanter udbetales fuld løn under barsel i 14 uger fra barnets modtagelse. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.
Note: Vedr. pension under barselsorlov henvises til § 9, stk. 4.
Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger fuld løn under ”fædreorlov”.
Note: Den krævede anciennitet på 9 måneder efter ovenstående stk. 1 og 2 behø- ver ikke at være optjent i et uafbrudt ansættelsesforhold. Tidligere anciennitet en medarbejder måtte have optjent hos virksomheden skal således også medregnes ved opgørelsen af den konkrete anciennitet.
Arbejdsgiveren yder betaling under forældreorlov i indtil 13 uger. Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til at holde 5 uger.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen. Betalingen i de resterende 3 uger ydes enten til den ene eller anden forælder.
Betalingen i disse 13 uger svarer til fuld løn, jf. Bilag 2. De 13 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen.
Medmindre andet aftales, skal de 13 uger varsles med 3 uger.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.
Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende.
Note: Under de 14 ugers barselsorlov ydes forhøjet pensionsbidrag, jf. § 9, stk. 4.
Med virkning fra 1. juli 2020 erstattes bestemmelsen i stk. 3 af følgende:
Arbejdsgiveren yder endvidere fuld løn under forældreorlov i indtil 16 uger, jf. Bilag 2.
Af disse 16 uger har den forælder, der afholder barselsorloven, ret til at holde 5 uger og den anden forælder ret til at holde 8 uger.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen. De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden forælder.
De 16 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 16 uger varsles med 3 uger.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.
Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende.
Note: Under de 14 ugers barselsorlov ydes forhøjet pensionsbidrag, jf. § 9, stk.4.
Stk. 4. Eksisterende ordninger kan opsiges til bortfald
Alle eventuelt eksisterende ordninger med arbejdsgiverbetaling ved barsel kan opsiges til bortfald.
§ 23. Børns hospitalsindlæggelse
Til medarbejdere indrømmes der frihed med fuld løn, jf. Bilag 2, når det er nød- vendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med vedkommendes syge barn under 14 år. Dette gælder også, når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet.
Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over bar- net, og der er maksimalt ret til frihed med fuld løn i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.
Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæg- gelsen.
Eventuel refusion fra kommunen tilfalder virksomheden.
§ 24. Kompetenceudvikling og uddannelse
Stk. 1. Styrkelse af uddannelsesarbejdet i virksomheden
Parterne ønsker at styrke samarbejdet om uddannelse i virksomhederne med hen- blik på at forbedre såvel medarbejdernes kompetencer som virksomhedernes kon- kurrencekraft. En styrket og mere systematisk dialog om kompetenceudvikling vil være et element i at sikre større opmærksomhed om behovet for til stadighed at være i stand til at møde de udfordringer, som opstår for medarbejdere og virk- somheder i branchen.
For at understøtte dette samarbejde har parterne oprettet Handels-, Transport- og Servicesektorens Kompetenceudviklingsfond (HTSK-fonden).
HTSK-fonden støtter uddannelsesaktiviteter i henhold til denne overenskomst. Fondens bestyrelse fastlægger de nærmere retningslinjer for dens virke.
Virksomheder omfattet af denne overenskomst betaler et årligt bidrag til fonden på kr. 780,00 pr. fuldtidsansat medarbejder.
Det anbefales, at der gennemføres en kontinuerlig og systematisk uddannelses- planlægning for virksomhedens medarbejdere. Uddannelsesplanlægningen bør rumme udarbejdelse af en kompetence-/uddannelsesplan for den enkelte medar- bejder.
Samarbejdsudvalget (sekundært tillidsrepræsentant/ledelse) kan rekvirere besøg af organisationernes konsulenter for bistand til at igangsætte uddannelsesdialo- gen. Besøget kan rekvireres, når en af parterne ønsker det.
Den enkelte medarbejders personlige uddannelsesplan kan indskrives i en formu- lar på PensionDanmarks hjemmeside og på medarbejderens foranledning deles
mellem medarbejder og virksomhed. Uddannelsesplanen danner baggrund for an- søgning om støtte i HTSK-fonden.
Hvis en medarbejder ønsker det, kan tillidsrepræsentanten bistå medarbejderen i forbindelse med udviklingen af dennes kompetence-/uddannelsesplan.
Hvis der ikke er valgt tillidsrepræsentant, har medarbejderen ret til at blive bistået af den lokale 3F-afdeling.
Stk. 3. Definition af sædvanlig overenskomstmæssig løn
I stk. 4 beskrives hvornår medarbejderen har ret til at få fri med sædvanlig over- enskomstmæssig løn. I stk. 4, punkt D, dog kun med op til 85% af sædvanlig overenskomstmæssig løn.
”Sædvanlig overenskomstmæssig løn” er svarende til definitionen af fuld løn in- deholdt i Bilag 2 til overenskomsten.
Stk. 4. Medarbejdernes rettigheder og pligter vedrørende uddannelse
Alle medarbejdere har ret til at få fri – med sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3 – til at deltage i realkompetencevurdering ift. en relevant erhvervsuddan- nelse.
Realkompetencevurderingen kan gennemføres på en af følgende måder:
a. Realkompetencevurdering på en erhvervsskole
b. Vejledende realkompetencevurdering gennemført på PensionDanmarks hjem- meside.
Medarbejderen har ret til at gennemføre en realkompetencevurdering efter punkt a, senest 6 måneder efter ønsket er fremsat skriftligt over for virksomheden.
Virksomheden kan betinge sig, at udgifterne hertil dækkes gennem støtte fra HTSK-fonden og eventuel løntabsgodtgørelse (f.eks. VEU-godtgørelse), jf. stk. 6.
B. Almen kvalificering på grundlæggende niveau og screening
Alle medarbejdere har ret til at få fri – med sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3 – til at deltage i almen kvalificering på grundlæggende niveau i form af forberedende voksenundervisning (FVU), ordblindeundervisning og dansk for indvandrere.
Virksomheden kan betinge sig, at udgifterne hertil dækkes gennem støtte fra HTSK-fonden og eventuel løntabsgodtgørelse (f.eks. SVU), jf. stk. 6.
C. Erhvervsrettet efteruddannelse der er aftalt mellem virksomheden og medarbejderen
Medarbejdere, der ved uddannelsens start har mindst 6 måneders uafbrudt anci- ennitet i virksomheden, har ret til at få fri – med sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3, samt deltagerbetaling betalt – til deltagelse i erhvervsrettet efterud- dannelse, der er aftalt mellem virksomheden og medarbejderen.
Det er en forudsætning, at de pågældende kurser er omfattet af en virksomheds- uddannelsesplan aftalt mellem virksomhed og medarbejder, jf. stk. 2. Det er des- uden en betingelse, at kurserne er optaget på den af HTSK-fondens bestyrelse udarbejdede ”Positivliste A over aftalt uddannelse”. Sidstnævnte betingelse kan fraviges, såfremt der er tale om kurser, der indgår på en uddannelsesplan som led i at opnå en relevant erhvervsuddannelse, jf. afsnit 3.
For den ikke-erhvervsuddannede medarbejder er det en forudsætning for eventuel støtte fra HTSK-fonden, at uddannelsesaktiviteten indgår på virksomhedsuddan- nelsesplanen. Virksomhedsuddannelsesplanen for den ikke-erhvervsuddannede medarbejder udarbejdes på baggrund af en realkompetencevurdering, jf. punkt A. Kompetencevurderingen skal afklare, hvilke kurser medarbejderen mangler for at nå en relevant erhvervsuddannelse. Kompetencevurderingen fører til en plan, der viser vejen til de kurser/uddannelsesaktiviteter, der skal gennemføres for at nå frem til faglært niveau. Denne kan anvendes både af medarbejderen selv i forbin- delse med selvvalgt uddannelse, og af virksomheden/medarbejderen ved udarbej- delse af en virksomhedsuddannelsesplan. Kompetencevurderingen samt virksom- hedsuddannelsesplanen skal registreres hos HTSK-administrator som forudsæt- ning for bevilling af støtte fra HTSK-fonden.
For den erhvervsuddannede medarbejder er det en forudsætning for eventuel støt- te fra HTSK-fonden, at uddannelsesaktiviteten indgår på virksomhedsuddannel- sesplanen, som beskriver relevante kurser for medarbejderens varetagelse af sin funktion i virksomheden. Registrering af virksomhedsuddannelsesplanen skal ske hos HTSK-administrator.
Virksomheden kan betinge sig, at udgifterne hertil dækkes gennem støtte fra HTSK-fonden og eventuel løntabsgodtgørelse (f.eks. VEU-godtgørelse), jf. stk. 6.
Denne betingelse kan ikke gøres gældende, når det drejer sig om den lovpligtige efteruddannelse for erhvervschauffører, som er nødvendig for, at medarbejderen kan varetage sin jobfunktion.
Uddannelsesaktiviteten efter dette punkt kan maksimalt udgøre 2 uger pr. år.
Note: For reservechauffører anses kravet om 6 måneders uafbrudt anciennitet, jf.
§ 24, stk. 4, litra C, for at være opfyldt, når en ud af følgende to betingelser er opfyldt:
• Når virksomheden har tilskrevet reservechaufføren anciennitet løbende de sid- ste 6 måneder inden kursusstart.
• Når virksomheden har registreret 962 timers arbejde indenfor de sidste 18 må- neder.
D. Uddannelse på medarbejdernes foranledning (selvvalgt uddannelse) Medarbejdere, der har mindst 6 måneders uafbrudt anciennitet i virksomheden, har ret til at deltage i uddannelse efter eget valg (selvvalgt uddannelse) i op til 2 uger om året. Ved fortsat beskæftigelse i samme virksomhed har medarbejderen ret til at akkumulere denne ret. Dog kan der maksimalt opsamles 6 uger over 3 år. De først optjente uddannelsesuger forbruges først.
Det er en forudsætning
• at der tages fornødent hensyn til virksomhedens forhold,
• at de pågældende kurser er optaget på den af HTSK-fondens bestyrelse udar- bejdede ”Positivliste B over selvvalgt uddannelse”, og
• at virksomheden ikke supplerer den støtte, som opnås gennem fonden og VEU- godtgørelsen/SVU.
Hvis virksomheden har mulighed for at hjemtage støtte fra fonden, jf. stk. 6, be- tales op til 85% af sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3, til medarbejde- ren, idet betalingen til medarbejderen dækkes gennem tilskud fra HTSK-fonden og eventuel løntabsgodtgørelse.
Stk. 5. Uddannelsesaktiviteter på virksomhedens foranledning
Såfremt virksomheden pålægger en medarbejder at deltage i uddannelse, der ikke er omfattet af bestemmelserne i stk. 4, punkt A, B og C, modtager medarbejderen sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3.
Stk. 6. Støtte til virksomheder, hvor medarbejderne deltager i uddannelse Når virksomheden udbetaler sædvanlig overenskomstmæssig løn, eller op til 85% af sædvanlig overenskomstmæssig løn, til medarbejdere, der deltager i uddan- nelse, jf. stk. 4 og 5, hjemtager virksomheden eventuel VEU-godtgørelse, Statens
Voksenuddannelsesstøtte og lignende deltagergodtgørelse, som den pågældende uddannelse berettiger til.
Når medarbejderne deltager i uddannelse, jf. stk. 4, punkt A, B og § 27 stk. 5, modtager virksomheden en refusion fra fonden, der sammen med den hjemtagne deltagergodtgørelse modsvarer udgiften til at udbetale sædvanlig overenskomst- mæssig løn, jf. stk. 3.
Når medarbejderne deltager i uddannelse, jf. stk. 4, punkt C, modtager virksom- heden refusion fra fonden, der sammen med den hjemtagne deltagergodtgørelse modsvarer udgiften til at udbetale op til 85% af sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3. Dette desuagtet har medarbejderen ret til sædvanlig overenskomst- mæssig løn, jf. dog stk. 4, punkt C. Det er endvidere en forudsætning, at der fore- ligger en uddannelsesplan, jf. stk. 2, der omfatter den pågældende uddannelse.
Når medarbejderne deltager i uddannelse, jf. stk. 4, punkt D, modtager virksom- heden refusion fra fonden, der sammen med den hjemtagne deltagergodtgørelse modsvarer udgiften til at udbetale op til 85% af sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3.
Der kan ikke udbetales støtte fra fonden, medmindre fonden har midler hertil. Se i øvrigt de supplerende bestemmelser i Bilag 11. Kompetenceudviklingsfond.
§ 25. Udviklingsfonde
Stk. 1. DA/LO Udviklingsfonden
Bidraget til DA/LO Udviklingsfonden er kr. 0,45 pr. præsteret arbejdstime. Med virkning fra den første lønningsperiode efter 1. januar 2022 udgør bidraget kr.
0,47 pr. præsteret arbejdstime.
Stk. 2. Handels- og Transportbranchens Udviklings- og Samarbejdsfond Handels- og Transportbranchens Udviklings- og Samarbejdsfond (HTUS) har til formål at styrke aktiviteter der udvikler og styrker handels- og transportbranchen i det danske samfund – herunder aktiviteter der styrker og udvider det organise- rede arbejdsmarked. Begge parter har et fælles ansvar for at understøtte dette ar- bejde.
Dette kan eksempelvis ske ved at:
• Styrke samarbejdet mellem ledelserne i DI’s medlemsvirksomheder og 3F’s til- lidsrepræsentanter.
• Understøtte uddannelsesaktiviteter på DI’s medlemsvirksomheder, eksempelvis lokale aktiviteter om praktikpladser for unge, efter- og videreuddannelse af ufaglærte medarbejdere og en øget indsats for, at medarbejdere kan opnå faglært status og for vedligeholdelse af kompetencer og kvalifikationer.
• Bidrage til aktiviteter, som belyser infrastrukturens og transportbranchens be- tydning for den samfundsøkonomiske udvikling.
Fonden tilføres kr. 0,30 pr. præsteret arbejdstime. Fra 2. kvartal 2020 tilføres kr. 0,35 pr. præsteret arbejdstime.
Nyoptagne medlemmer af DIO I kan kræve, at bidraget til fonden bortfalder det første år af medlemskabet af DIO I. Herefter betales normalt bidrag.
Herudover henvises til Bilag 22. Bidrag til Handels- og Transportbranchens Ud- viklings- og Samarbejdsfond.
§ 26. Forskellige bestemmelser
Idømte bøder, der skyldes mangler eller fejl ved vognene, der er arbejdsgiveren bekendt, betales af denne.
Mangler og fejl skal uopholdeligt meddeles til virksomhedens ledelse.
Der skal gives organisationerne meddelelse om alle uoverensstemmelser mellem chauffører og arbejdsgiveren senest 3 måneder efter, der lokalt er udarbejdet et
skriftligt uenighedsreferat. Hvis meddelelse ikke er givet, betragtes pågældende uoverensstemmelser som forældede. Sager angående ferie- og SH -betaling om- fattes ikke af ovennævnte forældelsesfrist.
Ud over den ved rutebilerne forekommende kørsel, herunder fornøden ekspedi- tion, kan chaufførerne beskæftiges ved forefaldende arbejde i virksomheden. Ved manuel vognvask og smøring udleveres nødvendige personlige støvler og overall (kittel). Ved transport af smudsigt gods stilles arbejdshandsker til rådighed.
Stk. 5. Anden erhvervsmæssig beskæftigelse
Chaufførerne må ikke uden for tjenestetiden beskæftige sig med erhvervsmæssig beskæftigelse for anden arbejdsgiver, ligesom arbejdsgiveren forpligter sig til ikke at benytte arbejdskraft, der har anden fuld beskæftigelse.
Fornyelse af kørekort, lægeundersøgelse og speciallægeundersøgelse betales af arbejdsgiveren. Der gives den enkelte chauffør frihed for den tid, der medgår til lægebesøg mv. i forbindelse med kørekortfornyelsen, dog maksimalt 4 timer.
Stk. 7. Anskaffelse/fornyelse af førerkort
For medarbejdere, der er ansat på tidspunktet, hvor arbejdsgiveren erhverver et køretøj med en digital takograf, som skal anvendes, afholder arbejdsgiveren om- kostninger ved medarbejderes erhvervelse af førerkort.
Ved bortkomst af førerkortet afholder medarbejderen selv omkostninger til udste- delse af erstatningskort, dog ikke ved røveri/overfald, hvor der foreligger politi- rapport.
I forbindelse med nyansættelse kan arbejdsgiveren kræve som forudsætning for ansættelsesforholdet, at medarbejderen er i besiddelse af førerkort, hvorfor med- arbejderen ved nyansættelse selv bærer omkostningen til erhvervelse af førerkort.
§ 27. Opsigelsesvarsel
For arbejdsforholdets ophør gælder for ugelønnede chauffører en opsigelsesfrist til en lønningsuges udgang:
Fra lønmodtager side:
• indtil 1 års anciennitet 1 uge
• over 1 års anciennitet 2 uger
Fra arbejdsgiver side:
• indtil 1 års anciennitet 1 uge
• over 1 års anciennitet 2 uger
• over 3 års anciennitet 3 uger
• over 5 års anciennitet 8 uger
Ved grove forseelser kan afskedigelse ske uden varsel.
Stk. 3. Manglende overholdelse af opsigelsesvarslerne
For overtrædelse af ovennævnte opsigelsesbestemmelser betaler den skyldige modparten det beløb, der skulle have været erlagt, hvis overenskomstmæssig op- sigelse havde fundet sted.
Stk. 4. Opsigelse under sygdom
For sygemeldinger, hvor første fraværsdag er 1. maj 2020 eller senere gælder følgende:
Medarbejdere med 3 års anciennitet på virksomheden kan ikke opsiges i den pe- riode, hvor medarbejderen har ret til sygeløn, jf. § 20, stk. 2. Denne bestemmelse finder alene anvendelse, såfremt medarbejderen er uden egen skyld i den påtænkte opsigelse.
Ved afskedigelser af større omfang og ved udløb af kørselskontrakter kan opsi- gelse desuden finde sted under sygdom. Det er ikke en forudsætning, at afskedi- gelserne er omfattet af Lov om varsling mv. i forbindelse med afskedigelser af større omfang.
Stk. 5. Frihed til vejledning i A-kasse/fagforeningen
Medarbejdere, som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virk- somhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til neden- nævnte rettigheder, afhængig af anciennitet.
Alle medarbejdere har ret til frihed med løn i op til to timer – placeret hurtigst muligt efter afskedigelsen, under fornødent hensyn til virksomhedens produkti- onsforhold – til at søge vejledning i A-kassen/fagforeningen.
Hvis medarbejderen ikke allerede har gennemført en realkompetencevurdering på opsigelsesdatoen, har medarbejderen, der har mindst et års uafbrudt anciennitet i virksomheden, ret til at gennemføre en kompetencevurdering efter § 24, stk. 4 A, punkt b. Medarbejderen har ret til frihed med løn i op til en arbejdsdag, inkl. oven-
nævnte to timer, hvis det er nødvendigt for at gennemføre denne kompetencevur- dering.
Medarbejdere, der har mindst et års uafbrudt anciennitet i virksomheden, har ret til at deltage i uddannelse efter eget valg i op til 2 uger i den periode, der ligger mellem opsigelse og fratrædelse. Det er en forudsætning,
• at medarbejderne vælger AMU, FVU eller andre uddannelsestilbud, hvortil der gives offentlig løntabsgodtgørelse, og
• at kursusdeltagelsen finder sted i opsigelsesperioden.
Medarbejderne har desuden under samme forudsætninger ret til at deltage i op til to ugers uddannelse i umiddelbar forlængelse af den oprindelige opsigelsesperi- ode. I den forbindelse kan deres opsigelsesvarsel forlænges med kursusperioden, dog højst to uger, såfremt de dokumenterer, at kursusdeltagelsen ikke kan gen- nemføres i det oprindelige opsigelsesvarsel. Medarbejderne skal som en betin- gelse for denne ret hurtigst muligt og senest inden for den første uge efter opsi- gelsen skriftligt meddele virksomheden, om retten til disse op til to ugers uddan- nelse ønskes benyttet. Virksomheden skal ikke afgive fornyet opsigelsesvarsel ved udskydelsen af fratrædelsen.
Stk. 6. Opsigelse ved tilskadekomst i forbindelse med arbejde
Medarbejdere med 9 måneders anciennitet på virksomheden kan ikke opsiges in- den for de første 2 måneder, hvori de er dokumenteret uarbejdsdygtige på grund af uforskyldt tilskadekomst ved arbejde for virksomheden.
§ 28. Fratrædelsesgodtgørelse
Stk. 1. Såfremt en medarbejder, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virk- somhed i 3, 6 eller 8 år, uden egen skyld bliver opsagt, skal arbejdsgiveren ved medarbejderens fratræden betale henholdsvis 1, 2 eller 3 gange en særlig fratræ- delsesgodtgørelse, der udgør kr. 5.000,00.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt medarbejderen ved fratrædelsen har opnået anden ansættelse, oppebærer pension, eller af andre årsa- ger ikke oppebærer dagpenge. Endelig udbetales godtgørelsen ikke, hvis medar- bejderen er funktionærlignende ansat eller i forvejen har krav på fratrædelsesgodt- gørelse, forlænget opsigelsesvarsel eller lignende vilkår, der giver en bedre ret end overenskomstens almindelige opsigelsesregler.
Stk. 3. Medarbejdere, der oppebærer godtgørelse i henhold til stk. 1, og i forbin- delse med genansættelse indtræder i deres optjente anciennitet, opnår først på ny
ret til godtgørelse i henhold til denne bestemmelse, når betingelserne i stk. 1 er opfyldte i relation til den nye ansættelse.
Stk. 4. Såfremt medarbejderen er på deltid, ændres beløbet forholdsmæssigt.
Anmærkning: Bestemmelsen finder ikke anvendelse i forbindelse med hjemsen- delse. Dette gælder, uanset hvilken terminologi, der konkret anvendes, så længe der er tale om en afbrydelse af ansættelsesforholdet, der efter sin karakter er mid- lertidig. Såfremt en afbrydelse, der først var midlertidig, senere måtte vise sig at være permanent, aktualiseres arbejdsgiverens forpligtelse efter bestemmelsen.
Endvidere finder bestemmelsen ikke anvendelse for skolebuskørsel eller lignende form for sæsonkørsel, medmindre medarbejderen endeligt fratræder sin stilling hos virksomheden og ikke genantages indenfor en periode der ikke overstiger 12 måneder.
Note: Parterne har ved protokollat af 23. august 2011 (med tilføjelse fra overens- komstfornyelsen 2020-2023) nærmere taget stilling til forståelse og fortolkning af bestemmelsen om fratrædelsesgodtgørelse.
§ 29. Adgang til lønoplysninger
Bestemmelsen tager sigte på at modvirke løndumping. Bestemmelsen kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger udleveret med henblik på en overordnet eller generel belysning af lønforholdene i virksomheden, herunder til generel afdæk- ning af muligheder for at rejse fagretlige sager mod virksomheden.
Stk. 2. Udlevering af lønoplysninger
Tillidsrepræsentanten skal forinden fremsættelse af kravet selv forgæves have for- søgt at tilvejebringe lønoplysningerne. 3F’s Transportgruppe kan under samme betingelser som tillidsrepræsentanten kræve lønoplysningerne udleveret.
Stk. 3. Enkelt ansat eller medarbejdergruppe
Angår kravet en enkelt ansat, forudsætter udleveringen af lønoplysninger den an- sattes samtykke.
Når kravet om udlevering af lønsedler vedrører en medarbejdergruppe, udleveres disse uden samtykke, dog således at hensynet til anonymitet sikres.
Anmærkning: Den anonymisering, der omtales i stykket, må ikke forhindre, at bestemmelsen opfylder sit formål; at modvirke løndumping. En anonymisering må således ikke forhindre tillidsrepræsentanten og/eller 3F’s Transportgruppe i at sammenholde ansættelseskontrakten med køresedler, lønsedler og andre bilag med henblik på at konstatere, om overenskomsten er overholdt.
Stk. 4. Indragelse af organisationerne
Er der på en medlemsvirksomhed ikke enighed om udlevering af oplysningerne, eller har 3F’s Transportgruppe rejst krav om udlevering af oplysninger overfor DI, skal der på 3F’s Transportgruppes begæring afholdes møde mellem organisa- tionerne med henblik på at drøfte sagen, herunder hvilke oplysninger der skal fremskaffes. Mødet skal afholdes senest 7 arbejdsdage efter begæringens modta- gelse. Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale mellem organisationerne.
Når oplysningerne er tilvejebragt fra virksomheden, træder organisationerne på ny sammen, og hvis det her konstateres, at overenskomstens bestemmelser er overholdt, er sagen slut.
Konstateres det, at overenskomstens bestemmelser ikke er overholdt, skal organi- sationerne søge at tilvejebringe en løsning af uoverensstemmelsen. I den forbin- delse påhviler det arbejdsgiver at godtgøre, at den konstaterede overtrædelse alene angår de medarbejdere, der er fremlagt oplysninger om, og ikke øvrige tilsvarende medarbejdere i den konkret afgrænsede gruppe. Kan der ikke tilvejebringes en løsning, kan 3F’s Transportgruppe videreføre sagen.
Hvis der under forhandlingerne ikke kan opnås enighed om, hvorvidt overens- komsten er overholdt, kan 3F’s Transportgruppe videreføre sagen direkte til faglig voldgift eller fællesmøde.
Anmærkning: Der kan være et behov for at synliggøre, at der rejses sager med udgangspunkt i bestemmelsen om løndumping. Det er et legitimt formål og må ikke forhindres med henvisning til Fortrolighedsbestemmelsen.
Fortrolighedsbestemmelsen skal forstås således, at den ikke er til hinder for, at der informeres i generelle vendinger om verserende eller afsluttede sager, når oplysningerne har karakter af statistik o.l. og ikke angår konkrete lønoplysninger på en konkret virksomhed. Oplysninger om, at der er indledt en række sager med mistanke om løndumping i et geografisk afgrænset område, eller at en række sa- ger har resulteret i efterbetaling af x kr. som følge af, at der er konstateret løn- dumping, vil heller ikke være i strid med Fortrolighedsbestemmelsen.
Parterne drøfter løbende i overenskomstperioden effekten af denne aftale.
§ 30. Overførsel af anciennitet fra vikarbureau til
brugervirksomhed
Så længe en vikar er ansat hos et vikarbureau, optjener vikaren alene anciennitet hos vikarbureauet, og ikke hos brugervirksomheden.
Såfremt vikarbureauvikaren imidlertid har arbejdet hos brugervirksomheden i mindst 3 måneder uden afbrydelse, overføres ancienniteten fra vikarbureauet til brugervirksomheden, på vikarens anmodning, i følgende tilfælde:
• Vikararbejdet på brugervirksomheden ophører på grund af arbejdsmangel på brugervirksomheden, og inden 10 arbejdsdage efter ophør bliver vikaren fast- ansat på brugervirksomheden eller
• vikarbureauvikaren ansættes på brugervirksomheden i direkte forlængelse af vi- kararbejdet.
Det er alene anciennitet fra det seneste arbejdsforhold i brugervirksomheden der overføres.
§ 31. Underleverandører og vikarer
Stk. 1. Ikke-overenskomstdækkede virksomheder
På anmodning fra deres tillidsrepræsentant eller 3F’s Transportgruppe skal virk- somheden oplyse, hvilke underleverandører der udfører opgaver for virksomhe- den indenfor overenskomstens faglige gyldighedsområde. I oplysningerne skal indgå virksomhedsnavnet og adressen, som underleverandøren har oplyst til virk- somheden. Ingen af de udleverede oplysninger om underleverandører kan videre- gives eller gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse.
Hvis en ikke-overenskomstdækket virksomhed, der arbejder som underleverandør for en DI-medlemsvirksomhed, er ramt af en lovlig varslet eller iværksat hoved- konflikt til støtte for et krav om en kollektiv overenskomst, og der er varslet en lovlig sympatikonflikt mod en medlemsvirksomhed, kan 3F’s Transportgruppe rette henvendelse til DI med en anmodning om et møde til drøftelse af sagen. Mødet afholdes senest 7 arbejdsdage efter begæringens modtagelse. Denne tids- frist kan fraviges efter aftale mellem organisationerne. På mødet kan bl.a. drøftes de sympatikonfliktramte arbejdsopgaver. Tilsvarende kan DI rette henvendelse til 3F’s Transportgruppe. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på mødet eller tilsendes den modstående overenskomstpart så hurtigt som muligt.
Parterne er enige om i sådanne situationer, at underleverandørvirksomheden kan optages i DI og overenskomstdækkes, selvom en konflikt er varslet eller iværksat.
Stk. 3. Vikarer fra vikarbureauer
På anmodning fra deres tillidsrepræsentant eller 3F’s Transportgruppe skal virk- somheden oplyse, hvilke vikarbureauer der udfører opgaver på virksomheden in- denfor overenskomstens faglige gyldighedsområde. I oplysningerne skal indgå virksomhedsnavnet og adressen, som vikarbureauet har oplyst til virksomheden.
På mødet søges tilvejebragt en forhandlingsmæssig løsning for at undgå, at kol- lektive kampskridt iværksættes. I sådanne situationer kan vikarbureauet optages i DI og overenskomstdækkes, selvom en konflikt er varslet eller iværksat.
Stk. 4. Afklaring af om en udefrakommende virksomhed udfører vikararbejde
Med henblik på hurtig afklaring af, om der i konkrete tilfælde er tale om vikarar- bejde, kan tillidsrepræsentanten på brugervirksomheden anmode om at få oplys- ninger fra brugervirksomheden om udefrakommende virksomheder, der udfører arbejde for brugervirksomheden, som ellers naturligt kunne udføres af brugervirk- somhedens ansatte medarbejdere.
Anmodningen skal ske i tilknytning til en eller flere udefrakommende virksom- heders arbejde for brugervirksomheden.
Hvis der efter den lokale informationsudveksling og drøftelse fortsat er uenighed om, hvorvidt der er tale om vikararbejde, kan 3F’s Transportgruppe begære et afklarende møde overfor DI. Referat af de lokale drøftelser fremsendes sammen med mødebegæringen.
3F’s Transportgruppe kan ligeledes begære et afklarende møde overfor DI i de tilfælde, hvor der ikke har kunnet ske en lokal drøftelse af en udefrakommende virksomheds arbejde for brugervirksomheden, fordi der ikke er valgt tillidsrepræ- sentant på brugervirksomheden.
Et afklarende møde skal afholdes hurtigst muligt og senest 7 arbejdsdage efter modtagelse af begæringen hos DI. Mødet afholdes på brugervirksomheden, med- mindre andet aftales imellem parterne.
På mødet skal der som minimum oplyses om følgende:
• Den udefrakommende virksomheds navn og CVR-nummer (P-nummer) eller RUT-nummer.
• Navnet på brugervirksomhedens kontaktperson hos den udefrakommende virk- somhed.
• Beskrivelse af den udefrakommende virksomheds opgaver i brugervirksomhe- den og den forventede tidsplan for deres løsning.
• Beskrivelse af ledelses- og instruktionsbeføjelserne over for den udefrakom- mende virksomheds medarbejdere.
Oplysningerne vil kunne fremlægges mundtligt på det afklarende møde. Der skri- ves et referat af mødet.
§ 32. Vikarer fra overenskomstdækkede vikarbureauer
Hvor en fagretlig sag om vikarbureauvikarer er indledt imod et vikarbureau, som er omfattet af en kollektiv overenskomst, skal brugervirksomheden, som vikaren har været udsendt til, på anmodning fra en af overenskomstparterne informere om relevante lokalaftaler og kutymer angående løn og arbejdstid, som virksomheden har meddelt, at vikarbureauet skal overholde for de arbejdsfunktioner, vikarerne udfører på virksomheden.
Bestemmelsen ændrer ikke på, at alene vikarbureauet er ansvarligt for vikarernes ansættelsesforhold. Brugervirksomheden kan ikke drages til ansvar for vikarbu- reauets eventuelle overtrædelser af disse.
§ 33. Regler for behandling af faglig strid mv.
Parterne har indgået aftale om regler for behandling af faglig strid. Reglerne er gengivet i Bilag 14.
§ 34. Gyldighedsperiode
Denne overenskomst træder i kraft 1. marts 2020. Aftalen kan tidligst opsiges til ophør 1. marts 2023.
København, den 26. februar 2020
DI Overenskomst I 3F Fagligt Fælles Forbund, v/DI Transportgruppen
Xxxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxx Xxx Xxxxx
Landsoverenskomst for Rutebilkørsel mellem DIO I (AKT) og 3F Fagligt Fælles Forbund, Transportgruppen.
Oversigt over lønninger i provinsen for rutebilchauffører 1. marts 2020 (Regulering påbegyndes 1. marts 2020).
Fastansatte chauffører på fuld tid
Timeløn | kr. | 145,56 | inkl. specielt tillæg |
Chaufførtillæg | kr. | 4,95 | |
Samlet timeløn | kr. | 150,51 | inkl. specielt tillæg og chaufførtillæg |
Samlet ugeløn | kr. | 5.568,87 | inkl. specielt tillæg og chaufførtillæg |
Samlet 14-dages løn | kr. | 11.137,74 | inkl. specielt tillæg og chaufførtillæg |
Samlet månedsløn | kr. | 24.131,77 | inkl. specielt tillæg og chaufførtillæg |
(Beløbene er inkl. specielt tillæg på kr. 1,19 pr. præsteret arbejdstime)
Deltidschauffører (minimum 15 timer) og timelønnede reservechauffører
Timeløn (inkl. bybustillæg og fejltællingspenge) kr. | 144,37 |
Specielt tillæg pr. præsteret time kr. | 1,19 |
Chaufførtillæg kr. | 4,95 |
Samlet timeløn kr. | 150,51 |
Tillæg pr. arbejdsdag (kun timelønnede reservechf.) kr. | 5,00 |
Anciennitetstillæg (§ 5, stk. 1) Anciennitet pr. time pr. uge pr. 14 dage | pr. måned |
Efter 1 år | kr. | 6,51 | kr. | 240,87 | kr. | 481,74 | kr. | 1.043,77 |
Efter 3 år | kr. | 7,05 | kr. | 260,85 | kr. | 521,70 | kr. | 1.130,35 |
Efter 5 år | kr. | 7,59 | kr. | 280,83 | kr. | 561,66 | kr. | 1.216,93 |
Efter 7 år | kr. | 8,13 | kr. | 300,81 | kr. | 601,62 | kr. | 1.303,51 |
Efter 9 år | kr. | 8,67 | kr. | 320,79 | kr. | 641,58 | kr. | 1.390,09 |
Faglært tillæg
For chauffører med ”svendebrev” eller erhvervsuddannelsesbevis betales kr. 4,00 pr. time.
Overarbejdstillæg (§ 6, stk. 1)
Første 3 timer, 50% kr. 72,19
(144,37 + 1,19 + 4,95 + 72,19) kr. 222,70 i alt for en overarbejdstime.
Følgende timer, 100% kr. 144,37
(144,37 + 1,19 + 4,95 + 144,37) kr. 294,88 i alt for en overarbejdstime.
Aftentillæg (§ 7, stk. 1)
For arbejde mellem kl. 18.00 og kl. 24.00, på lørdage fra kl. 14.00, betales et tillæg på kr. 22,36 pr. time, pr. minut kr. 0,3727.
Nattillæg (§ 7, stk. 1)
For arbejde mellem kl. 24.00 og kl. 06.00 betales et tillæg på kr. 25,96 pr. time, pr. minut kr. 0,4327.
Søndagstillæg (§ 7, stk. 1)
For effektiv arbejdstid på søn- og helligdage, samt grundlovsdag fra kl. 12.00, herunder også overarbejdstimer og ventetid på færger, betales til såvel faste chauf- fører som reservechauffører og deltidsansatte chauffører et tillæg på kr. 34,13 pr. time, pr. minut kr. 0,5688. Tillægget ydes ved vagtstart på kalenderdagen søndag eller helligdag og ydes herefter driftsdøgnet ud.
Ledbustillæg (§ 7, stk. 2)
Kr. 3,00 pr. time (der oprundes til halve timer pr. dag).
Trafiktælling (§ 7, stk. 4)
Kr. 5,00 pr. arbejdstime (der oprundes til halve timer pr. dag).
Handicaptillæg (§ 7, stk. 5)
Handicaptillæg kr. 4,81 pr. time, pr. minut kr. 0,0802. Tillægget gives for speciel rutekørsel, særligt for handicappede, hvor der kræves og anvendes uddannelsen ”Befordring af bevægelseshæmmede”.
Delt tjeneste (§ 7, stk. 6)
Tillæg for delt tjeneste pr. arbejdsdag kr. 79,72.
Særlig opsparing (§ 16)
Der opspares 5,0 % af den ferieberettigede løn som en særlig opsparing.
Pension (§ 9)
I alt 12% af den A-skattepligtige løn (dog ikke midlertidigt pauseafsavnstillæg). Heraf betaler arbejdsgiveren 8% og lønmodtageren 4%.
Note: Der betales kun for effektiv tid, idet oprunding af tid og tillæg på dag/uge- basis er bortfaldet 1. marts 1995. Se dog særregler for ledbus og trafiktælling.
Landsoverenskomst for Rutebilkørsel mellem DIO I (AKT) og 3F Fagligt Fælles Forbund, Transportgruppen.
Oversigt over lønninger i provinsen for rutebilchauffører 1. marts 2021 (Regulering påbegyndes 1. marts 2021).
Fastansatte chauffører på fuld tid
Timeløn | kr. | 148,76 | inkl. specielt tillæg |
Chaufførtillæg | kr. | 4,95 | |
Samlet timeløn | kr. | 153,71 | inkl. specielt tillæg og chaufførtillæg |
Samlet ugeløn | kr. | 5.687,27 | inkl. specielt tillæg og chaufførtillæg |
Samlet 14-dages løn | kr. | 11.374,54 | inkl. specielt tillæg og chaufførtillæg |
Samlet månedsløn | kr. | 24.644,84 | inkl. specielt tillæg og chaufførtillæg |
(Beløbene er inkl. specielt tillæg på kr. 1,19 pr. præsteret arbejdstime)
Deltidschauffører (minimum 15 timer) og timelønnede reservechauffører
Timeløn (inkl. bybustillæg og fejltællingspenge) kr. | 147,57 |
Specielt tillæg pr. præsteret time kr. | 1,19 |
Chaufførtillæg kr. | 4,95 |
Samlet timeløn kr. | 153,71 |
Tillæg pr. arbejdsdag (kun timelønnede reservechf.) kr. | 5,00 |
Anciennitetstillæg (§ 5, stk. 1) Anciennitet pr. time pr. uge pr. 14 dage | pr. måned |
Efter 1 år | kr. | 6,51 | kr. | 240,87 | kr. | 481,74 | kr. | 1.043,77 |
Efter 3 år | kr. | 7,05 | kr. | 260,85 | kr. | 521,70 | kr. | 1.130,35 |
Efter 5 år | kr. | 7,59 | kr. | 280,83 | kr. | 561,66 | kr. | 1.216,93 |
Efter 7 år | kr. | 8,13 | kr. | 300,81 | kr. | 601,62 | kr. | 1.303,51 |
Efter 9 år | kr. | 8,67 | kr. | 320,79 | kr. | 641,58 | kr. | 1.390,09 |
Faglært tillæg
For chauffører med ”svendebrev” eller erhvervsuddannelsesbevis betales kr. 4,00 pr. time.
Overarbejdstillæg (§ 6, stk. 1) | ||
Første 3 timer, 50% | kr. | 73,79 |
(147,57 + 1,19 + 4,95 + 73,79) | kr. | 227,50 i alt for en overarbejdstime. |
Følgende timer, 100% | kr. | 147,57 |
(147,57 + 1,19 + 4,95 + 147,57) | kr. | 301,28 i alt for en overarbejdstime. |
Aftentillæg (§ 7, stk. 1)
For arbejde mellem kl. 18.00 og kl. 24.00, på lørdage fra kl. 14.00, betales et tillæg på kr. 22,72 pr. time, pr. minut kr. 0,3787.
Nattillæg (§ 7, stk. 1)
For arbejde mellem kl. 24.00 og kl. 06.00 betales et tillæg på kr. 26,38 pr. time, pr. minut kr. 0,4397.
Søndagstillæg (§ 7, stk. 1)
For effektiv arbejdstid på søn- og helligdage, samt grundlovsdag fra kl. 12.00, herunder også overarbejdstimer og ventetid på færger, betales til såvel faste chauf- fører som reservechauffører og deltidsansatte chauffører et tillæg på kr. 34,68 pr. time, pr. minut kr. 0,5780. Tillægget ydes ved vagtstart på kalenderdagen søndag eller helligdag og ydes herefter driftsdøgnet ud.
Ledbustillæg (§ 7, stk. 2)
Kr. 3,00 pr. time (der oprundes til halve timer pr. dag).
Trafiktælling (§ 7, stk. 4)
Kr. 5,00 pr. arbejdstime (der oprundes til halve timer pr. dag).
Handicaptillæg (§ 7, stk. 5)
Handicaptillæg kr. 4,81 pr. time, pr. minut kr. 0,0802. Tillægget gives for speciel rutekørsel, særligt for handicappede, hvor der kræves og anvendes uddannelsen ”Befordring af bevægelseshæmmede”.
Delt tjeneste (§ 7, stk. 6)
Tillæg for delt tjeneste pr. arbejdsdag kr. 81,00.
Særlig opsparing (§ 16)
Der opspares 6,0 % af den ferieberettigede løn som en særlig opsparing.
Pension (§ 9)
I alt 12% af den A-skattepligtige løn (dog ikke midlertidigt pauseafsavnstillæg). Heraf betaler arbejdsgiveren 8% og lønmodtageren 4%.
Note: Der betales kun for effektiv tid, idet oprunding af tid og tillæg på dag/uge- basis er bortfaldet 1. marts 1995. Se dog særregler for ledbus og trafiktælling.
Landsoverenskomst for Rutebilkørsel mellem DIO I (AKT) og 3F Fagligt Fælles Forbund, Transportgruppen.
Oversigt over lønninger i provinsen for rutebilchauffører 1. marts 2022 (Regulering påbegyndes 1. marts 2022).
Fastansatte chauffører på fuld tid
Timeløn | kr. | 151,91 | inkl. specielt tillæg |
Chaufførtillæg | kr. | 4,95 | |
Samlet timeløn | kr. | 156,86 | inkl. specielt tillæg og chaufførtillæg |
Samlet ugeløn | kr. | 5.803,82 | inkl. specielt tillæg og chaufførtillæg |
Samlet 14-dages løn | kr. | 11.607,64 | inkl. specielt tillæg og chaufførtillæg |
Samlet månedsløn | kr. | 25.149,89 | inkl. specielt tillæg og chaufførtillæg |
(Beløbene er inkl. specielt tillæg på kr. 1,19 pr. præsteret arbejdstime)
Deltidschauffører (minimum 15 timer) og timelønnede reservechauffører
Timeløn (inkl. bybustillæg og fejltællingspenge) kr. | 150,72 |
Specielt tillæg pr. præsteret time kr. | 1,19 |
Chaufførtillæg kr. | 4,95 |
Samlet timeløn kr. | 156,86 |
Tillæg pr. arbejdsdag (kun timelønnede reservechf.) kr. | 5,00 |
Anciennitetstillæg (§ 5, stk. 1) Anciennitet pr. time pr. uge pr. 14 dage | pr. måned |
Efter 1 år | kr. | 6,51 | kr. | 240,87 | kr. | 481,74 | kr. | 1.043,77 |
Efter 3 år | kr. | 7,05 | kr. | 260,85 | kr. | 521,70 | kr. | 1.130,35 |
Efter 5 år | kr. | 7,59 | kr. | 280,83 | kr. | 561,66 | kr. | 1.216,93 |
Efter 7 år | kr. | 8,13 | kr. | 300,81 | kr. | 601,62 | kr. | 1.303,51 |
Efter 9 år | kr. | 8,67 | kr. | 320,79 | kr. | 641,58 | kr. | 1.390,09 |
Faglært tillæg
For chauffører med ”svendebrev” eller erhvervsuddannelsesbevis betales kr. 4,00 pr. time.
Overarbejdstillæg (§ 6, stk. 1) | ||
Første 3 timer, 50% | kr. | 75,36 |
(150,72 + 1,19 + 4,95 + 75,36) | kr. | 232,22 i alt for en overarbejdstime. |
Følgende timer, 100% | kr. | 150,72 |
(150,72 + 1,19 + 4,95 + 150,72) | kr. | 307,58 i alt for en overarbejdstime. |
Aftentillæg (§ 7, stk. 1)
For arbejde mellem kl. 18.00 og kl. 24.00, på lørdage fra kl. 14.00, betales et tillæg på kr. 23,08 pr. time, pr. minut kr. 0,3847.
Nattillæg (§ 7, stk. 1)
For arbejde mellem kl. 24.00 og kl. 06.00 betales et tillæg på kr. 26,80 pr. time, pr. minut kr. 0,4467.
Søndagstillæg (§ 7, stk. 1)
For effektiv arbejdstid på søn- og helligdage, samt grundlovsdag fra kl. 12.00, herunder også overarbejdstimer og ventetid på færger, betales til såvel faste chauf- fører som reservechauffører og deltidsansatte chauffører et tillæg på kr. 35,23 pr. time, pr. minut kr. 0,5872. Tillægget ydes ved vagtstart på kalenderdagen søndag eller helligdag og ydes herefter driftsdøgnet ud.
Ledbustillæg (§ 7, stk. 2)
Kr. 3,00 pr. time (der oprundes til halve timer pr. dag).
Trafiktælling (§ 7, stk. 4)
Kr. 5,00 pr. arbejdstime (der oprundes til halve timer pr. dag).
Handicaptillæg (§ 7, stk. 5)
Handicaptillæg kr. 4,81 pr. time, pr. minut kr. 0,0802. Tillægget gives for speciel rutekørsel, særligt for handicappede, hvor der kræves og anvendes uddannelsen ”Befordring af bevægelseshæmmede”.
Delt tjeneste (§ 7, stk. 6)
Tillæg for delt tjeneste pr. arbejdsdag kr. 82,30.
Særlig opsparing (§ 16)
Der opspares 7,0% af den ferieberettigede løn som en særlig opsparing.
Pension (§ 9)
I alt 12% af den A-skattepligtige løn (dog ikke midlertidigt pauseafsavnstillæg). Heraf betaler arbejdsgiveren 8% og lønmodtageren 4%.
Note: Der betales kun for effektiv tid, idet oprunding af tid og tillæg på dag/uge- basis er bortfaldet 1. marts 1995. Se dog særregler for ledbus og trafiktælling.
Bilag 2. Definition af fuld løn
Nedenstående definition af ”fuld løn” anvendes på Landsoverenskomstens områ- de ved sygdom og børns sygdom, samt både i Lands- og Tillægsoverenskomsten vedrørende aflønning af tillidsrepræsentant ved mødedeltagelse, jf. § 1, stk. 10A, barsels- og fædre- og forældreorlov, børns hospitalsindlæggelse, uddannelse og feriefridage (for fastansatte).
Fuld løn bruges således til at angive det indtægtstab, en medarbejder har, når med- arbejderen i ovenstående situationer ikke udfører arbejde.
Fuld løn udgør sædvanlig løn inkl. fast påregnelige tillæg i henhold til vagtplan. Fuld løn omfatter ikke overarbejde.
Ved chauffører uden fastlagt daglig arbejdstid og chauffører med fastlagt daglig arbejdstid, hvor vagten ikke kendes, forstås fuld løn som grundløn plus 5%.
Nedenstående ansættelsesaftale opfylder EF-direktiv (91/533/EØF) om arbejds- giverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforhol- det.
Frister for oprettelse af ansættelsesaftale er:
For nye ansættelsesforhold skal arbejdsgiveren senest 1 måned efter ansættelses- forholdets begyndelse udlevere ansættelsesbeviset.
Hvis ansættelsesforholdet er indgået før 1. juli 1993 og fortsætter derefter, skal arbejdsgiveren give lønmodtageren de relevante oplysninger senest 2 måneder ef- ter, lønmodtageren har bedt om at få oplysningerne.
Eventuelle uoverensstemmelser om oplysningspligt og ansættelsesaftaler behand- les efter de fagretlige regler, der gælder mellem parterne.
Medarbejderen skal i forbindelse med modtagelsen af ansættelsesaftalen kvittere for modtagelsen.
Ansættelsesaftale
for ansættelse i henhold til Landsoverenskomst for rutebilkørsel mellem
DIO I (AKT) og 3F’s Transportgruppe
Undertegnede arbejdsgiver:
Navn: CVR-nr.: Adresse: Tlf.:
har ansat/ansætter herved
Medarbejderens fulde navn: _ Adresse: Fødselsdato: Postnr. og by: Tlf. nr.:
Stilling:
Ansættelsesforholdet er (sæt x)
indtil videre
tidsbegrænset til og med den
begrænset arbejdsopgave, art
reservechauffør
Baggrunden for ansættelsesaftalen:
nyansættelse
anden årsag
virksomhedsoverdragelse med anciennitet fra
Arbejdssted:
(hjemstedets adresse angives)
eller
skiftende arbejdssteder*
*Vær opmærksom på, at anvendelsen af skiftende arbejdssteder som udgangspunkt retter sig mod reser- vechauffører
Arbejdstid:
overenskomstmæssig – fuld arbejdstid
deltidsansat – antal timer/uge
afløser/reservechauffør
Løn:
Den ansattes løn er p.t. kr.: pr. uge pr. måned pr. time
Lønancienniteten regnes fra:
Overarbejdsbetaling, søgne- og helligdagsbetaling, forskudttidstillæg samt gene- og funktionstillæg i øvrigt betales efter gældende overenskomst.
Lønnen betales bagud:
hver 14. dag
månedsvis
Ferie:
medarbejderen er omfattet af feriekortordningen der i overenskomsten er aftalt mellem DIO I (AKT) og 3F’s Transportgruppe.
medarbejderen er omfattet af feriekortsystemet i henhold til Ferieloven.
medarbejderen er omfattet af lokal aftale om løn under ferie, indtil den pågældende lokalaftale evt. måtte bortfalde*.
* Hvis medarbejderen skal være omfattet af feriekortordningen til brug ved evt. fratræden, bedes af- krydsning samtidig foretaget i første felt vedr. feriekortordningen.
Pension:
Efter Landsoverenskomsten er medarbejderen berettiget til pension fra det tids- punkt, hvor betingelserne herfor er opfyldt.
Pensionsordningen omfatter medarbejdere over 18 år med 2 måneders ancienni- tet* inden for de sidste 2 år.
Medarbejderen er berettiget til pension fra tiltrædelsen
Pensionsordning etableres fra
* Ancienniteten kan udover på rutebilområdet være optjent ved beskæftigelse under en række øvrige overenskomster på transportområdet (på gummihjul) eller ved tidligere at have været omfattet af en tilsvarende arbejdsmarkeds- pensionsordning.
Sygdom:
medarbejderen har fået udleveret virksomhedens reglement vedrørende sygemelding.
Taskebeholdning og uniformsreglement:
medarbejderen har fået udleveret virksomhedens reglement vedrørende ta- skebeholdning.
medarbejderen har fået udleveret virksomhedens uniformsreglement eller evt. lokalaftale om uniform.
Øvrige forhold:
For ansættelsesforholdet gælder i øvrigt den mellem DIO I (AKT) og 3F’s Trans- portgruppe indgåede Landsoverenskomst for rutebilkørsel, hvori der er fastsat regler om løn, arbejdstid, varierende ugentlig arbejdstid, regler om overarbejde, forskudttid, weekendarbejde, skiftende kørsel, tjeneste på andre ruter, langruter, landsgrænseoverskridende kørsel, forbud mod dobbeltbeskæftigelse, uniform, op- sigelsesvarsler, pension mv. samt eventuelle lokalaftaler på virksomheden.
NB! Nærværende erklæring udfærdiges i 2 ligelydende eksemplarer, hvoraf det ene er udleveret til lønmodtageren.
Dato:
Virksomhedens underskrift: Medarbejderens underskrift:
Bilag 4. Aftale om deltidsansatte
Implementering af Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaf- talen vedrørende deltidsarbejde.
Overenskomstparterne har aftalt følgende med henblik på at implementere oven- nævnte direktiv.
Parterne er enige om,
• at de mellem parterne gældende overenskomster ikke strider mod direktivets bestemmelser,
• hvor der i parternes overenskomster måtte være bestemmelser om løst ansatte er disse undtaget fra direktivet, jf. Rammeaftalens § 2, stk. 2, og
• at der er overenskomster mellem parterne, der ikke giver mulighed for deltids- ansættelse, men parterne bekræfter samtidig, at spørgsmålet indgår i drøftel- serne af en rammeoverenskomst.
Betingelserne i relation til deltidsansattes adgang til særlige ansættelsesvilkår skal under hensyntagen til princippet om ikke-forskelsbehandling, tages op til overve- jelse med jævne mellemrum.
Denne aftale finder anvendelse med forbehold for mere specifikke fællesskabsbe- stemmelser.
Denne aftales bestemmelser fortsætter uændret selvom overenskomsterne måtte blive opsagt og eller bortfalde, indtil anden aftale træder i stedet eller direktivet ændres.
Bilag 5. Deltidsansattes arbejde i varierende ugentlig arbejdstid
Organisationerne er enige om følgende fortolkning af Lands- og Tillægsoverens- komstens § 3A, stk. 5 sammenholdt med § 3A, stk. 8:
Deltidsansattes mulighed for at arbejde i varierende ugentlig arbejdstid Deltidsansatte chauffører kan arbejde i varierende ugentlig arbejdstid efter neden- stående retningslinjer (punkt A), såfremt der indgås lokalaftale med tillidsrepræ- sentanten eller den lokale afdeling af 3F herom. Lokalaftalen skal være skriftlig og skal indeholde gyldighedsperiode og/eller eventuelle opsigelsesbestemmelser. Lokalaftalen skal sendes til overenskomstparterne til orientering.
Såfremt det ikke er aftalt, at en deltidsansat arbejder i varierende ugentlig arbejds- tid, jf. ovenstående, gælder overenskomstens sædvanlige regler, herunder de i § 3A, stk. 8 samt § 15, stk. 2 og § 18, stk. 3 anførte regler.
Parterne er enige om, at det kan behandles fagretligt, såfremt de lokale parter i strid med deltidsdirektivet ikke ønsker at indgå lokalaftaler omkring deltidsansæt- telser med varierende ugentlig arbejdstid, jf. overenskomstens Bilag 4 om imple- menteringen af Rådets Direktiv 97/81/EF om deltidsansatte.
Lands- og Tillægsoverenskomstens § 3A, stk. 5, er gældende for deltidsansattes arbejde i varierende ugentlig arbejdstid med følgende modifikationer:
Når deltidsansatte chauffører kører i varierende ugentlig arbejdstid, svarer det gennemsnitlige ugentlige timetal i perioden til den kontraktligt aftalte ugentlige arbejdstid.
Arbejdstiden for den enkelte uge kan variere forholdsmæssigt i forhold til den kontraktligt aftalte ugentlige arbejdstid efter følgende retningslinjer:
Aftalt gennemsnitlig arbejdstid Variation i ugentlig arbejdstid
• 15:00 timer op til 21:59 timer +/- 2 timer
• 22:00 timer op til 28:59 timer +/- 3 timer
• 29:00 timer op til 36:00 timer +/- 4 timer
Eksempel: En chauffør er deltidsansat med en kontraktligt aftalt ugentlig arbejds- tid på 20 timer. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i arbejdsplanen udgør 20 timer. Arbejdstiden for den enkelte uge må ikke overstige 22 timer eller være under 18 timer.
Der kan indgås lokalaftale med tillidsrepræsentanten/den lokale 3F-afdeling om anden variation i den ugentlige arbejdstid. Dette eksempelvis i forhold til chauf- fører, der deler en plads i arbejdsplanen og som følge heraf ønsker at arbejde hver anden uge og holde fri hver anden uge. Ligeledes kan der indgås lokalaftaler om særlige vilkår for flexjobbere.
Opgørelsen ved ændringer af arbejdsplanen følger samme principper som for fuldtidsansatte under overenskomsten, dog med følgende ændringer:
A.1. Opgørelse ved ændringer i arbejdsplanen for deltidsansatte
Ændringer i arbejdsplanen kan gennemføres efter reglerne i overenskomstens § 3A, stk. 5, litra c.
Ved opgørelse af arbejdsplanen opgøres arbejdstiden i forhold til den kontraktligt aftalte ugentlige arbejdstid. Der ydes overarbejdsbetaling efter § 6, stk. 2, såfremt den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger den kontraktligt aftalte ugent- lige arbejdstid.
Parterne er enige om, at evt. overarbejdstimer, som følge af såvel konverterede vagter som almindeligt pålagt overarbejde, ikke indgår i opgørelsen i forbindelse med opgørelse ved ændring af arbejdsplanen.
A.2. Opgørelse ved brud på arbejdsplanen for deltidsansatte
Ved ændring af arbejdsplanen i strid med overenskomstens § 3A, stk. 5, litra c, er betalingen følgende:
For den arbejdsplan, hvori bruddet sker, opgøres arbejdstiden med udgangspunkt i den kontraktligt aftalte ugentlige arbejdstid for hver enkelt uge frem til bruddet. Der kan herefter ikke gøres yderligere bodskrav gældende. Timer ud over det kon- traktligt aftalte ugentlige timetal honoreres som overarbejde efter § 6, stk. 1, også selvom der i den enkelte uge er arbejdet mindre end 37 timer.
Ved opgørelsen af den gennemsnitlige arbejdstid i arbejdsplanen efter arbejdspla- nens udløb, indgår den periode i arbejdsplanen frem til bruddet, der er opgjort efter ovenstående afsnit, med den kontraktlige aftalte ugentlige arbejdstid.
Parterne er enige om, at evt. overarbejdstimer, som følge af såvel konverterede vagter som almindeligt pålagt overarbejde, ikke indgår i opgørelsen i forbindelse med opgørelse ved brud på arbejdsplanen.
B. Aflønning af deltidsansatte
Det er en forudsætning for indgåelse af lokalaftale om varierende ugentlig ar- bejdstid på deltid, jf. ovenfor punkt A, at virksomheden aflønner deltidsansatte chauffører i arbejdsplan på samme måde som fuldtidsansatte chauffører, idet af- lønningen forholdsmæssigt skal modsvare den kontraktligt aftalte ugentlige ar- bejdstid.
Når virksomheden på denne baggrund aflønner deltidsansatte på samme måde som fuldtidsansatte, anvendes reglerne for fastansatte fuldtidsansatte i forhold til søgnehelligdage og feriefridage, idet disse rettigheder ligeledes tillægges for- holdsmæssigt svarende til den kontraktligt aftalte ugentlige arbejdstid. Dette in- debærer, at ”deltidschauffører” i denne situation ikke aflønnes efter overenskom- stens § 4, stk. 6, § 15, stk. 2 og § 18, stk. 3, men efter overenskomstens almindelige bestemmelser i forhold til den kontraktligt aftalte ugentlige arbejdstid.
Note: Det tidligere bilag 5 om deltidsansattes arbejde i turnus er fortsat gælden- de, indtil § 3A træder i kraft.
Bilag 6. Eksempler på opgørelse af turnus
Eksempel ved ”legal ændring” ved ændring af turnus:
Der er på forhånd planlagt to ens turnusperioder efter hinanden f.eks. på hver 8 uger. Den første turnusperiode gennemløbes uden ændringer, men i turnusperiode 2 indtræder køreplanskift i uge 2.
Konsekvenserne efter ovenstående er, at for de to første uger i turnusperiode 2 gælder, at chaufføren er garanteret 37 timer i gennemsnit for perioden, og at det antal timer der ligger ud over 37 timer i gennemsnit betales med overarbejdsbeta- ling. Der er ingen ekstra betalingskonsekvenser for turnusperiode 1. Tilsvarende ville ændring som følge af køreplanskift i f.eks. i uge 2 i turnusperiode 1 alene have som betalingskonsekvens, at der skal ske opgørelse efter gennemsnitsbereg- ning for de første to uger i periode 1. Ligeledes hvis der er planlagt tre på hinanden flg. ens turnusperioder og der sker en ændring pga. køreplanskift i uge 2 i periode 3, skal der ske gennemsnitsopgørelse for de to første uger i periode 3.
Eksempel ved uvarslet ændring/overenskomststridig ændring af turnus (brud på turnus):
Der er på forhånd planlagt to ens turnusperioder efter hinanden f.eks. på hver 8 uger.
Der sker brud på turnus i turnusperiode 2. Konsekvens: Der skal ske poseopfyld- ning eller overarbejdsbetaling svarende til 37 timer for hver enkelt uge for periode 1 og 2 frem til bruddet.
Hvis der i dette eksempel var tale om tre på hinanden flg. ens turnusperioder og bruddet sker i periode 3, får bruddet kun betalingskonsekvens for periode 3 og for den forudgående periode (der kan herefter ikke gøres yderligere bodskrav gæl- dende vedrørende dette brud).
Protokollat om forsøgsordninger vedrørende turnus
Der er mellem overenskomstparterne indgået aftale vedrørende lokale forsøgsord- ninger om turnussystemer. Sådanne forsøgsordninger kan være relevante af hen- syn til særlige lokale forhold og for at afprøve alternative systemer.
Hvor de lokale parter ønsker at afprøve en lokal forsøgsordning, der indebærer en afvigelse fra reglerne om ændring af turnus, er parterne positivt indstillet overfor dette.
Den lokale forsøgsordning skal godkendes af organisationerne.
De lokale parter har ofte ønske om at afprøve forskellige muligheder, som den øjeblikkelige overenskomsttekst ikke tager højde for. Der indføres derfor en over- enskomstmæssig bestemmelse, hvor af det fremgår at overenskomstparterne er enige om, at der åbnes mulighed for, at der, under forudsætning af lokal enighed, kan gennemføres forsøg, som fraviger overenskomstens bestemmelser. Forsøgs- ordninger af denne karakter forudsætter overenskomstparternes godkendelse.
Bilag 8. Nyoptagne virksomheder – pension og særlig opsparing
§ 9. Firmapensionsordningens videreførelse skal snarest efter indmeldelsen pro- tokolleres mellem parterne efter begæring, eventuelt i forbindelse med tilpas- ningsforhandlinger.
Bidraget til firmapensionsordningen skal til enhver tid mindst svare til de over- enskomstmæssige bidrag til PensionDanmark.
Omkostningerne i en firmapensionsordning må ikke afvige væsentligt fra det al- mindelige omkostningsniveau hos udbydere af firmapensionsordninger, jf. den til enhver tid gældende ramme for omkostninger i firmapensionsordninger i Indu- striens Overenskomst. Tilpasning hertil skal i givet fald ske inden 12 måneder fra indmeldelsen i DIO I.
Anmærkning: Virksomheder der 28. februar 2017 var optaget som medlem af DIO I skal overholde kravet i afsnit 3 vedrørende omkostningsniveauet for firma- pensionsordninger inden udgangen af 2018.
Det er en forudsætning for videreførelse af en firmapensionsordning, at den har eksisteret i 3 år forud for meddelelsen til 3F’s Transportgruppe om virksomhedens optagelse i DIO I (AKT).
Nyoptagne medlemmer af DIO I (AKT), der forinden indmeldelsen i DIO I (AKT) ikke har etableret en pensionsordning for medarbejdere omfattet af overenskom- sten, eller som for disse medarbejdere har en pensionsordning med lavere pensi- onsbidrag, kan kræve, at bidraget til PensionDanmark skal fastsættes således:
• Fra tidspunktet for virksomhedens optagelse i DIO I (AKT) skal arbejdsgiver- bidraget henholdsvis lønmodtagerbidraget udgøre mindst en tredjedel af de overenskomstmæssige bidrag.
• Senest 1 år efter skal bidragene udgøre mindst to tredjedel af de overenskomst- mæssige bidrag.
• Senest 2 år efter skal bidragene udgøre mindst fuldt overenskomstmæssige bi- drag.
Såfremt de overenskomstmæssige bidrag forhøjes inden for perioden, skal virk- somhedens bidrag forhøjes forholdsmæssigt, således at den oven for nævnte andel af de overenskomstmæssige bidrag til enhver tid indbetales til pension.
Nyoptagne medlemmer af DIO I, der forinden indmeldelsen ikke har etableret en særlig opsparing eller tilsvarende ordning, eller som har en særlig opsparing eller tilsvarende ordning med lavere bidrag, kan indtræde i overenskomstens særlig opsparing efter nedenstående regler. Virksomheder, der forinden indmeldelsen har en særlig opsparing eller tilsvarende ordning med samme bidrag som § 16, er ikke omfattet af nedenstående afsnit 2 til 4.
Virksomhederne kan i lønnen, jf. § 4, fradrage det på indmeldelsestidspunktet gældende bidrag til særlig opsparing, jf. § 16, fraregnet 4,0 procentpoint.
For så vidt angår de 4,0 procentpoint kan nyoptagne medlemmer af DIO I kræve optrapning som følger:
• Fra tidspunktet for virksomhedens optagelse i DIO I skal virksomheden indbe- tale 1%.
• Senest 1 år efter skal indbetalingen udgøre 2%.
• Senest 2 år efter skal indbetalingen udgøre 3%.
• Senest 3 år efter skal indbetalingen udgøre 4%.
En eventuel særlig opsparing eller tilsvarende ordning, der bestod på indmeldel- sestidspunktet, ophører og erstattes af overenskomstens særlig opsparing.
Optrapningsordninger på pension og/eller særlig opsparing skal senest 2 måneder efter indmeldelsen protokolleres mellem parterne efter begæring fra DIO I, even- tuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlinger.
Bemærkning: Virksomheder, der i øvrigt opfylder de nævnte kriterier, har ret til at fradrage de omkostningsstigninger til særlig opsparing, der på tidspunktet for indmeldelsen ligger ud over 4% i medarbejdernes løn. Fradraget i medarbejder- nes løn godtgøres af en tilsvarende indbetaling til medarbejderens særlig opspa- ring. Medarbejderen oplever således ikke nogen lønnedgang.
Virksomheden kan endvidere optrappe de 4% af medarbejderens løn, som ligele- des pt. skal betales til særlig opsparing. Optrapningen sker over 3 år.
Stk. 1. Ny ferielov – fravigelser
Fælles bestemmelser gældende for ansættelsesforhold omfattet af Lands- og Til- lægsoverenskomsten.
Nærværende aftale er indgået i medfør af Ferieloven.
For ansættelsesforhold omfattet af Lands- og Tillægsoverenskomsten gælder ne- denstående fravigelser fra Ferieloven.
I forbindelse med Xxxxxxxxxx er aftalt, at tvistløsning i det fagretlige system alene omhandler de aftalte fravigelser fra Ferieloven.
Medarbejder og arbejdsgiver kan aftale, at optjente og ikke afviklede feriedage ud over 20 dage kan overføres til den følgende ferieafholdelsesperiode.
Der kan maksimalt overføres sammenlagt 10 feriedage, og senest i anden ferieaf- holdelsperiode efter, at ferie overføres, skal al ferie afholdes (denne bestemmelse
gælder ikke ved overførsel af ferie fra ferieåret 2019-2020 til det korte ferieår i 2020). Se Bilag B.
Medarbejderen og arbejdsgiveren skal skriftligt indgå en aftale inden den 30. sep- tember (fra 1. januar 2021 inden 31. december efter ferieafholdelsesperiodens ud- løb). Parterne anbefaler, at den som Bilag A optrykte aftale anvendes. Såfremt den optrykte aftale ikke anvendes (f.eks. hvis virksomheden ønsker at bruge sam- me blanket for alle medarbejdergrupper), skal aftalen mindst indeholde samme punkter som den optrykte aftale, som er godkendt af organisationerne.
Ferie i et omfang svarende til overført ferie, kan ikke pålægges afviklet i et opsi- gelsesvarsel, medmindre ferien i medfør af aftale, jf. ovenfor, er placeret til afhol- delse inden for varslingsperioden.
Såfremt ferie afvikles i hele uger, ophører ferien ved normal arbejdstids begyn- delse første normale arbejdsdag efter feriens afslutning.
Stk. 5. Afholdelse af ferie i timer
Der kan lokalt træffes skriftlig aftale om, at ferie afholdes i timer.
Det skal i den forbindelse sikres, at ferien ikke holdes i færre timer end det plan- lagte antal arbejdstimer den pågældende dag, og at den samlede ferie ikke bliver på mindre end 5 uger regnet i 25 hele dage, hvor arbejdsfri dage, der ikke er er- statningsfridage, og arbejdsdage, indgår forholdsmæssigt. Ferien skal så vidt mu- ligt afholdes i hele uger.
Ferien skal afspejle arbejdsugen og må ikke udelukkende placeres på korte eller lange arbejdsdage.
Stk. 6. Raskmelding i forbindelse med kollektiv ferielukning
Såfremt en medarbejder, der er sygemeldt inden ferien begynder, raskmelder sig under kollektiv ferielukning og medarbejderen ønsker at genoptage arbejdet, kan han hvis muligt genoptage arbejdet og har så krav på at få ferien placeret på et andet tidspunkt. Er det ikke muligt at tilbyde medarbejderen beskæftigelse i peri- oden med den kollektive ferielukning, betragtes ferien som påbegyndt på tids- punktet for raskmeldingen. Den ferie, som pågældende medarbejder har været forhindret i at afholde på grund af sygdom, afvikles i forlængelse af den oprinde- ligt varslede ferie, medmindre andet aftales.
Feriegodtgørelse udbetales, jf. Ferieloven. Fra 1. september 2020 udbetales ferie- godtgørelse svarende til feriens længde ved førstkommende lønudbetaling, efter virksomheden har modtaget medarbejderens anmodning om udbetaling fra Ferie- pengeinfo, dog tidligst en måned før ferien holdes.
Xxxxxxxxxxx, der udbetales til medarbejdere med løn under ferie, kan udbetales, før ferien holdes. I så fald kan det kræves modregnet ved fratræden i det omfang, der er udbetalt ferietillæg for ikke afholdt ferie.
DI garanterer for al optjent feriegodtgørelse, herunder for overført ferie.
Anmærkning: Dette er en redaktionel ændring af protokollat af 4. januar 2002 mellem HTS-A og SiD.
Bilag A. Aftale om ferieoverførsel
i henhold til fællesbestemmelser gældende for ansættelsesforhold omfattet af overenskomster mellem DIO II og 3F’s Transportgruppe /afdelinger under 3F.
Arbejdsgiver Medarbejder
Parterne har i overensstemmelse med nedenstående regler aftalt, at fe- riedage overføres til næste ferieafholdelsesperiode.
Der kan maksimalt overføres 10 feriedage, og senest i anden ferieafholdelsespe- riode efter, at ferie overføres, skal den afholdes. Feriedage, som medarbejderen er forhindret i at afvikle på grund af egen sygdom, barselsorlov, orlov til adoption eller andet fravær på grund af orlov, kan overføres uanset denne begrænsning.
For den overførte ferie er følgende i øvrigt aftalt (sæt 1 kryds):
2.1 🞏 Det er aftalt, at ferien skal afholdes i forbindelse med hovedferien i ferie- afholdelsesperiode 20 .
2.2 🞏 Det er aftalt, at den overførte ferie skal afholdes i følgende periode(r): Fra og med den / 20 til og med den _/ 20 .
Fra og med den / 20 til og med den _/ 20 .
2.3 🞏 Anden eller supplerende aftale:
3.1. Aftaler om ferieoverførsel skal indgås inden 30. september efter ferieårets ud- løb. Fra 1. januar 2021 inden 31. december ved ferieafholdelsesperiodens ud- løb
3.2. Er eller bliver der ikke senere indgået aftale om feriens afholdelse, placeres ferien som restferie.
3.3. Er der indgået en aftale om afvikling af den overførte ferie, kan en sådan aftale kun ændres ved en ny aftale.
3.4. Arbejdsgiveren har pligt til inden 30. september efter ferieårets udløb (fra 1. januar 2021 inden 31. december ved ferieafholdelsesperiodens udløb) skrift- ligt at underrette den, der skal udbetale feriegodtgørelsen for den overførte ferie, om at ferien er overført. Dette kan evt. ske ved fremsendelse af kopi af denne aftale.
Dato:
Virksomhedens underskrift Medarbejderens underskrift
Bilag B. Eksempler på overførsel af feriedage
Ferieafholdelsesperiode 0
Medarbejder har 25 feriedage. Medarbejder holder 20 feriedage i ferieafholdel- sesperiode 0. Medarbejder overfører maksimalt 5 feriedage til år 1.
Ferieafholdelsesperiode 1
Medarbejder har 25 feriedage plus 5 overførte feriedage fra ferieafholdelsesperi- ode 0, i alt 30 feriedage. Medarbejder holder 20 feriedage. Medarbejder har 10 feriedage til gode, som ”overføres” til ferieafholdelsesperiode 2.
Ferieafholdelsesperiode 2
Medarbejder har 25 feriedage plus 10 overførte feriedage, i alt 35 feriedage. Med- arbejder holder 20 feriedage af de 25 feriedage. Derudover skal medarbejder holde 5 feriedage ”overført” fra ferieafholdelsesperiode 0. Medarbejder har her- efter igen 10 feriedage ekstra, som kan holdes i ferieafholdelsesperiode 3.
Ferieafholdelsesperiode 3
Medarbejder har 25 feriedage plus 10 overførte feriedage, i alt 35 feriedage. Med- arbejder holder 20 feriedage af de 25 feriedage. Derudover skal medarbejder hol- de 5 feriedage ”overført” fra ferieafholdelsesperiode 1. Medarbejder har herefter 10 feriedage ekstra, som enten kan holdes i ferieafholdelsesperiode 3 eller over- føres til ferieafholdelsesperiode 4 osv.
De fælles bestræbelser på at højne bevidstheden i brancherne og virksomhederne om nødvendigheden af en fælles uddannelsesindsats fortsættes. Målet er, at alle i brancherne – såvel ledere som medarbejdere – betragter uddannelse som både en ret og en pligt.
Parterne stiller rådgivning til rådighed for medlemsvirksomhederne/medlemmer- ne med henblik på at gøre det lettere for dem at gennemføre de lokale kompeten- ceudviklingsaktiviteter, der er aftalt i denne overenskomst.
Samarbejdet fortsættes vedrørende fornyelsen af branchernes erhvervsuddannel- ser. Desuden skal der samarbejdes om at rekruttere flere til brancherne via lærlin- gekontrakter, både for unge og for voksne.
Samarbejdet fortsættes om at oprette flest mulige EUD-lærepladser i virksomhe- derne. Parterne vil arbejde for, at flest muligt egnede virksomheder godkendes som praktikvirksomheder.
Parterne fortsætter det fælles engagement i TUR. TUR skal, så vidt muligt, være branchens fælles interesseorgan i relation til offentligt støttet grund-, efter-, vi- dere- samt videregående uddannelse.