Vilkår for bådplads i Tuborg Havn 2021
Vilkår for bådplads i Tuborg Havn 2021
1. Brugsret til bådplads
1.1 ”Brugsret til bådplads” i Tuborg Havn kan erhverves af:
A. Medlem (personligt) af Kongelig Dansk Yachtklub (herefter kaldet KDY)
B. Virksomhed med KDY firmamedlemsskab
2. Brug af plads
2.1 Ejere af en ”brugsret til bådplads” kan anvende den anviste plads til egen lystbåd, når der er indgået lejeaftale for sæsonen.
2.2 KDY har ret til at udleje pladser fra ejere af ”Brugsret til bådplads”, som pt. ikke ønsker at benytte Brugsretten
2.3 Lejere af sæsonpladser skal være medlem af KDY.
2.4 KDY anviser alle havnens pladser og kan til enhver tid anvise en anden plads i havnen til en bådejer med henblik på at opnå den mest hensigtsmæssige udnyttelse af pladserne i havnen.
2.5 Lejere er pligtige til straks at oplyse havnen om evt. ændringer i adresse, mail eller telefon.
2.6 Det fartøj, som brugsretten skal anvendes til, skal til stadighed være manøvre- og sødygtigt og skal anvendes til lystsejlads, dvs. sejlbåde, motorsejlere, motorbåde og lign.
3. Pladsleje for bådplads
3.1 Pladslejen fastsættes årligt af Havneudvalget, der refererer til KDY’s bestyrelse.
3.2 Pladslejen betales forud, og betalingen for en anvist plads sker to gange årligt: 1. marts for perioden 1. april til 15. november, og 1. november for perioden 15. november til 31. marts.
3.3 En ny ejer af brugsret til bådplads betaler pladsleje beregnet fra overtagelsesdagen og frem til nærmeste efterfølgende periode.
3.4.1 Pladslejen for en brugsret beregnes som arealet af brugsrettes størrelse (længde x bredde) i m. Fx en Kat D-plads: 10,0 x 3,0 m = 30 m2 x 350 kr. = 10.500 kr.
3.4.2 Pladslejen for en sæsonaftale beregnes som arealet af pladsens længde x bredde i m og afregnes to gange årlig pr. d. 1. marts og 15.november ved brug af vinterplads. På overdragelsesdagen betales pladsleje for hele perioden, uanset hvornår i perioden overtagelsen sker.
3.5 For ikke anvendt brugsret fastsættes et gebyr, som en procentsats af pladslejen (pt. 10%).
3.6 Pladsleje skal betales senest to uger efter tildeling af plads.
3.7 Ved for sen betaling af pladsleje tillægges et rykkergebyr for hver gang. Efter 2 rykkere sendes restancen til retslig inkasso uden yderligere varsel.
4. Maks. bådstørrelse – evt. dispensation
4.1 Der udstedes generelt ikke dispensation for bådstørrelse
4.2 Hvis man har en båd, hvor der er givet dispensation for bådstørrelsen, og man ønsker at skifte til ny, må denne i størrelse ikke overstige den dispensation, der allerede er givet. Hvis man anskaffer en båd, der er mindre end den båd, der er oprindelig er givet dispensation for, men er større end først erhvervede pladsstørrelse, gives der dispensation fremadrettet gældende for den nye båds størrelse.
4.3 Ved en evt. dispensation for en båd, som er større end den erhvervede brugsret, betales der for det overskredne areal på samme måde som ved sæsonaftale m2-prisen.
Fx: Pladsstørrelse Kat. F – 12,5 x 3,7 m – 46,25 m2 – lejeafgift 350 kr. pr m2 =
16.187,50 kr. Dispensation for f.eks. (kunne også være bredde) længere båd på 2 m - ekstra brugsrets-areal 2 x 3,7 m = 7,4 m2 x 525,00 kr. = 3.885,00 kr. Samlet pris 20.072,00 kr.
4.4 Har man opnået dispensation kan denne ikke sælges.
5. Dokumentation af ejerforhold
5.1 Ved ibrugtagning af bådpladsen skal bådejeren dokumentere, at vedkommende personligt ejer mindst 50% af den anmeldte båd.
5.2 Dokumentationen kan være i form af skibsskøde, købekontrakt, faktura, tro og love- erklæring og/eller lignende.
5.3 Dokumentation for fortsat ejerskab til mindst 50 % af den anmeldte båd skal til enhver tid kunne forelægges, når havnen anmoder derom.
5.4 Denne dokumentation kan forelægges i form af en revisors bekræftelse på, at båden indgår i pladslejerens personlige formueopgørelse, bekræftelse på (frivillig) registrering i skibsregisteret, gyldig forsikringspolice tegnet i pladslejerens navn, dokumenter vedrørende bådejerens eventuelle lån i båden, tro og love erklæring eller lignende.
5.5 Havnen afgør efter eget skøn om den af bådejeren forelagte dokumentation er tilstrækkelig og kan forlange yderligere dokumentation.
5.6 Enhver ændring i ejerforholdene skal meddeles havnen skriftligt straks efter ændringerne.
5.7 Evt. udskiftning af tilmeldte båd skal meddeles havnen skriftligt, inden den nye erhverves, og båden skal kunne være inden for brugsrettens maks. bådstørrelse.
6. Forsikring, mærkning af båden
6.1 Bådejeren skal holde den anmeldte båd ansvarsforsikret i eget navn, og kopi af gyldig police skal årligt afleveres på Havnekontoret.
6.2 Båden skal mærkes med ”TUBORG HAVN” (jf. Søloven), samt altid have et synligt Tuborg Havn-skilt på båden med pladsnummer (skal afhentes på havnekontoret).
6.3 Enhver bådpladslejer skal holde den anmeldte båd i pæn og velholdt stand, ligesom båden altid skal være sødygtig (jf. Søloven) og kunne afsejle på havnefogedens anmodning.
6.4 Tuborg Havn er berettiget til at påtale bådens stand, og hvis udbedringen ikke er sket senest inden 20 dage efter påtalen, kan havnen forlange båden fjernet fra havnen for bådpladslejerens regning og risiko.
7. Længerevarende ophold/vinterservice
7.1 Ønske om længerevarende ophold i båden skal ansøges og godkendes af Havneudvalget. Vilkårene for og tilladelse til dette fremgår af en separat kontrakt. Tilladelsen gælder for 2 måneder eller mere, dog maks. 6 måneder med mindre særlig dispensation gives.
7.2 Ønsker man vinterservice i perioden fra 15/11 til 31/3, skal man tilmelde sig denne jf. særlig aftale. For denne skal der betales serviceafgift.
8. Anvendelse af bådpladsen
8.1 Personligt eller firmamæssigt medlemskab af Kongelig Dansk Yachtklub er en forudsætning for anvendelse af bådpladsen (jf. pkt. 1).
8.2 Bådejeren skal inden 1. januar hvert år skriftligt meddele havnen, hvorvidt brugsretten vil blive udnyttet i den kommende sæson (1. april til 15. november). Herefter kan havnen disponere over pladsen.
8.3 Bådejeren må kun anvende bådpladsen til den båd, der skriftligt er anmeldt og godkendt af havnen.
8.4 Bådejeren må ikke udleje eller udlåne bådpladsen.
8.5 Bådpladsen må ikke, uden havnens skriftlige tilladelse, anvendes i erhvervsmæssigt øjemed, herunder bådsalg, bådudlejning eller anden form for kommercielle formål (f.eks. professionel sejlerskole og event sejlads).
8.6 I de tidsrum, hvor bådejeren ikke selv benytter den anviste plads, disponerer havnen over pladsen til gæstesejlere.
8.7 Bådejeren har pligt til at oplyse havnen om tidspunkter, hvor bådejer ikke selv benytter pladsen (herunder weekender og/eller ferieperioder).
8.8 Såfremt bådejeren sælger sin anmeldte båd, eller af anden årsag ikke selv benytter bådpladsen, men ønsker at bevare sin ret til den anviste plads, skal dette omgående anmeldes skriftligt til havnen.
8.9 Ved anmeldelse af ubenyttet anvist bådplads betales fortsat leje, jf. pkt. 3.
8.10 Udskifter en bådejer sin båd med en anden båd, skal den nye båd opfylde betingelserne i pkt. 4. Havnen vil søge at anvise en anden plads snarest muligt, men er dog ikke forpligtet hertil i den indeværende sæson.
8.11 Det påhviler bådejeren omgående skriftligt at meddele havnen enhver ændring i den anmeldte båds brugsforhold.
8.12 Havnen har ret til at disponere over bådpladsen i kortere perioder til sejlsportsmæssige arrangementer, bådudstillinger o. lign. som kan medføre, at bådejeren bliver anvist en anden plads, som eventuelt kan være i en anden havn.
8.13 En person og/eller virksomhed kan erhverve sig 1 brugsret. Ændringer i forhold til dette kan kun ske efter godkendelse i havneudvalget.
9. Overdragelse og opsigelse af bådpladsen
9.1 Bestemmelser om overdragelse af bådpladsen fremgår af ”Købsaftalen for brugsret til
bådplads i Tuborg Havn”.
9.2 Brugsret til bådplads kan videresælges/overdrages med KDY’s tilladelse (jf. pt.1). KDY’s allonge til den oprindelige købsaftale skal anvendes, og den ny ejer af ”Brugsret til bådplads” overtager alle rettigheder og forpligtelser jf. den oprindelige købsaftale.
9.2.1 Sælger ejeren sin brugsret, kan evt. dispensation ikke medsælges uden forudgående godkendelse i havneudvalget.
9.3 KDY kan, hvis det ønskes, medvirke til formidling af salg af brugsretten. Dette koster 2% af salgssummen.
9.3.1 KDY forbeholder sig en forkøbsret til at erhverve pladsen til samme pris, som foreliggende tilbud fra køber i markedet på det pågældende tidspunkt.
9.4 Bådpladsen kan kun opsiges pr. den 1.april eller den 15. november, og opsigelsen skal skriftligt meddeles havnen 60 dage inden.
9.5 Opsigelse af bådplads ifm. overdragelse af brugsret kan kun ske med virkning for den efterfølgende periode.
9.6 Ved opsigelse i en periode, vil der ikke ske refusion for leje af den resterende del af perioden.
10. Overtrædelse af ”Vilkår for bådplads” og ”Havnereglement”
10.1 Såfremt en bådejer overtræder eller ikke opfylder indholdet i "Vilkår for bådplads i Tuborg Havn" eller havnens ordensreglement, og trods gentagne skriftlige påtaler ikke retter for sig, fortaber denne retten til at få anvist en plads i havnen, dog at de resterende rettigheder og pligter forsat består, herunder betalingsforpligtigelsen efter pkt. 3.6.
10.2 En person, der har medvirket ved overtrædelse af vilkårene eller havnens ordensreglement, vil ikke fremtidig kunne påregne at komme i betragtning til brugsret i havnen.
10.3 Bådejeren har ret til, inden Havneudvalget træffer en afgørelse efter pkt. 10.1, at kunne tale sin sag for Havneudvalget. Havneudvalgets afgørelse skal foreligge skriftligt og begrundet.
10.4 Havneudvalgets afgørelse om fortabelse af brugsretten kan indbringes for KDY’s
bestyrelse.
10.5 Kan en konflikt ikke løses som beskrevet i punkt 10.3 og 10.4, skal konflikten løses gennem voldgift.
11. Dispensation
11.1 Kongelig Dansk Yachtklub kan i særlige tilfælde dispensere fra foranstående bestemmelser.
12. Venteliste
12.1 Havnen kan føre en venteliste til en sæsonaftale i havnen.
12.2 Tildeling af en plads foregår i tilmeldings-rækkefølge.
12.3 Personer på en venteliste skal melde evt. ændring af adresse, mail og telefon til Havnekontoret.
12.4 Optagelse og forbliven på ventelisterne er betinget af, at der årligt betales et af Tuborg Havn fastsat gebyr.
12.5 Såfremt det årlige ventelistegebyr ikke betales, slettes man automatisk af ventelisten.
12.6 Plads på ventelisten kan ikke overdrages.
13. Ikrafttræden
13.1 Ændringer varsles med 60 dage inden ikrafttrædelse.
13.2 Nærværende vilkår træder i kraft den 16.03.2021.