Bramgåseprojektet
Bramgåseprojektet
Regulering behandles i jagtlejekontaktes §8 og indeholder en dækkende beskrivelse om lejers mulighed til at foretage regulering. Vær opmærksom på, at DJ’s jagtlejekontrakt er en standard lejekontrakt, og det derfor er muligt at fjerne §’er eller passager i kontrakten, som ikke passer i den aktuelle situation.
Uddrag af jagtlejekontrakt
§10 stk. 8:
”Udlejeren bemyndiger lejeren til at foretage regulering af vildt i henhold til de til enhver tid gældende
regler om regulering af vildt i forbindelse med vildtskader. Såfremt lejer ikke foretager den ønskede
regulering i tilstrækkeligt omfang, kan udlejer selv regulere, eller bemyndige en anden person til at
foretage denne regulering. Lejeren orienteres om dette. Regulering der kræver myndighedernes
tilladelse, ansøges af ejeren/udlejer, og lejer er forpligtet til at meddele udlejer omfanget af det
regulerede vildt, således at udlejer kan indrapportere til myndighederne rettidigt. Er det lejer, der
indberetter direkte til myndighederne, skal tidsfristen som er fastsat af den pågældende myndighed
overholdes.”
Under jagtlejens §16 er det muligt at lave særlige aftaler, for eksempel om regulering.
Uddrag fra samtaleguide vedr. regulering
§10 stk. 8:
Det er en ejendoms ejer eller bruger, som beslutter om der skal reguleres på ejendommen, også selv om jagten er udlejet. Lodsejer eller bruger kan bemyndige andre til at foretage reguleringen. Det kan f.eks. være jagtlejere men det kan også være andre personer med et gyldigt jagttegn. For at undgå konflikter, vil det være relevant at forventningsafstemme mellem udlejer og lejer, hvordan regulering af f.eks. gæs eller hjortevildt gribes an.
Forventningsafstemningen skal afklare hvem lodsejeren påtænker at bemyndige til at udføre reguleringsopgaver og under hvilke omstændigheder en eventuel bemyndigelse af en jagtlejer forsvinder og gives til en anden. Dette kan evt. tilføjes til §16 i jagtlejekontrakten, hvis teksten i §10 stk. 8 ikke er dækkende.
På forhånd vil det også være hensigtsmæssigt at have afklaret, om der kan blive tale om reduktion i jagtlejen, hvis regulering eller bortskræmning af gæs eller hjortevildt som laver markskader, vil påvirke jagtlejers jagtmuligheder. Dette kan evt. tilføjes til §16 i jagtlejekontrakten.
Hvis der udlægges aflastningsarealer til f.eks. gæs, bør man sørge for at aftale hvilke jagtlige aktiviteter der må være på disse arealer eller om der ikke må drives jagt på arealet og om det i så fald skal medføre en reduktion i jagtelejen. Udkast til aftale vedr. aflastningsarealer ses nedenfor.
Tekstforslag til jagtlejekontakt §16 særlige aftaler:
§16:
På det lejede areal er der udlagt aflastningsarealer til bramgæs. Udlejer orienterer skriftligt jagtlejer inden d. DATO om placeringen af disse.
Der må/må ikke drives jagt eller reguleres på aflastningsarealerne i perioden fra d. DATO. til d. DATO eller til andet skriftligt aftales.
Der må/må ikke drives jagt eller reguleres i en afstand på AFSTAND fra aflastningsarealerne i perioden fra d. DATO til d. DATO eller til andet skriftligt aftales.
Overvej om: Ovenstående restriktioner i forhold til jagtudøvelse på eller inden for den definerede afstand fra aflastningsarealer medfører et nedslag i jagtleje på BELØB kr./ha
Andre individuelle aftaler kan også aftales under dette punkt. Ovenstående anses for at være at så generelt karakter, at det vil være dækkende i de fleste tilfælde. Det kan anbefales at læse Danmarks Jægerforbunds samtaleguide til jagtlejekontrakten, for at afklare andre forhold som måske har behov for at blive afklaret inden indgåelsen af kontrakten eller som bør indgå i kontrakten.