Beslutning: Godkendelse af partnerskabsaftale med erhvervslivet 2023-24
Beslutning: Godkendelse af partnerskabsaftale med erhvervslivet 2023-24
Sagsnr. i ESDH: 23/5795 Beslutningskompetence: Byrådet
Beslutningstema
Beskæftigelse og Xxxxxxx skal drøfte den indgåede partnerskabsaftale for erhverv og beskæftigelse for 2023-24 med henblik på efterfølgende godkendelse i byrådet.
Sagsfremstilling
Furesø Industri, Furesø Erhvervsforening og Furesø Kommune ønsker med partnerskabsaftalen at fortsætte det tætte samarbejde om at udvikle vilkårene for det lokale erhvervsliv og samtidig sikre job og uddannelse til alle.
Partnerskabsaftalerne har været fast omdrejningspunkt for samarbejdet siden 2014 og har været med til at sikre kvalitet og dybden i samarbejdet mellem erhvervsliv og kommune løbende er udviklet til glæde for bl.a. beskæftigelsen.
Den nye aftale er udviklet med fokus på de områder, hvor kommune og erhvervsliv skal styrke samarbejdet i endnu højere grad de kommende år. Der arbejdes med konkrete måltal på de områder, hvor det giver mening.
Den nye aftale er er toårig, og midtvejsevalueres ultimo 2023. De aktuelle fokusområder vendes løbende i Erhvervskontaktudvalget, som er et vigtigt samarbejdsforum for at skabe de gode løsninger i fællesskab.
Den nye partnerskabsaftale sætter fokus på samarbejdet på følgende områder:
• Udvikle Klimapartner-samarbejdet
• Fortsætte arbejdet med at sikre en enkel og gennemsigtig proces for udbud og indkøb
• Sikre en synlig og tilgængelig erhvervsservice
• Fokus på innovation, Life Science og velfærdsteknologi
• Samarbejde om at få alle i job
• Tættere samarbejde på skoleområdet, især med fokus på erhvervsuddannelser og praktikpladser
• Optimering af de fysiske erhvervsarealer
Økonomiske konsekvenser
Aftalen holder sig inden for de gældende bevillinger.
Sammenhæng med 2030-mål og succeskriterier
Aftalen understøtter en lang række af 2030-målene, da den breder sig over emner som bedre klimaløsninger, færre udenfor arbejdsmarkedet, flere uddannelser, endnu bedre samarbejde med foreninger og lokalsamfund samt et velfungerende erhvervsliv.
Borgerinddragelse
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Ingen bemærkninger.
Det videre forløb
Aftalen skal godkendes endeligt i byrådet.
Indstilling
Forvaltningen indstiller at Beskæftigelse og Erhverv overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler;
- at godkende udkastet til partnerskabsaftale 2023-24.
Bilag:
1 - 3087261 Åben Underskrevet partnerskabsaftale 2023-24.pdf (54904/23) (H)