Udbudsbetingelser til brug for udbud med forhandling vedr. udbud af Krafttransformere for Norlys Holding A/S
Udbudsbetingelser til brug for udbud med forhandling vedr. udbud af Krafttransformere for Norlys Holding A/S
Indholdsfortegnelse
1 Indledning og baggrund for udbuddet
5
5
5
5
4.2 Delaftale 5 – Rammeaftale 6
7
6 Generelt om overholdelse af EU-udbudsreglerne
7
8
8
8.1 Forbedringsforslag (Bilag 2) 8
8
9.3 Tilbudsfrist for det indledende tilbud 9
9.4 Forventet tilbudsfrist for første revideret tilbud 9
10 Krav til tilbuddets indhold
10
12
11.3 Delaftale 5 - Rammeaftale 13
11.3.2 Leveringstid (0-40%) 14
14
12.2 Evaluering – Delaftale 1-4 14
12.3 Evaluering – Delaftale 5 14
12.3.1 Prisevaluering (60-100%) 15
12.3.2 Evaluering af Leveringstid (0-40%) 15
15
14 Fortrolighed, anonymitet og tavshedspligt
16
15 Meddelelse om resultat og standstill-periode
16
16 Annullering af udbudsforretningen
16
17 Forventet tidsplan for udbudsforretningen
16
EU-udbud af krafttransformere
4
1 Indledning og baggrund for udbuddet
Nærværende dokument indeholder udbudsbetingelser samt forhold vedrørende afgivelse af tilbud i henhold til EU-udbud af Krafttransformere som bekendtgjort i EU-Tidende.
På baggrund af nærværende udbudsbetingelser vil der blive indgået en Aftale med én leverandør pr. delaftale for delaftale 1-4.
Delaftale 5 indgås som rammeaftaler med alle prækvalificerede ansøgere til Delaftale 5.
Udbuddet er delt op i nedenstående delaftaler:
Delaftale 1, HSS-TA
Delaftale 2, SKE-KT22
Delaftale 3, LYK-KT21, GLS-KT21-24 og NN-KT21-22 Delaftale 4, LND-KT21, SBS-KT21, RHJ-KT21 og RKØ-KT21
Delaftale 5, Rammeaftale
Den ordregivende enhed er i forbindelse med nærværende udbudsforretning: Norlys Holding A/S
Xxxxxxxxxx 0
8600 Silkeborg
CVR. nr. 25 48 21 90
Kontaktperson: Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxx E-mailadresse: xxxxxx@xxxxxx.xx
Norlys Holding A/S udbyder Aftalen på vegne af:
• Norlys Holding A/X, Xxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxxx CVR-nr. 25 48 21 90
• N1 A/S, Edison Park 1, 6715 Esbjerg N CVR-nr. 25 15 41 50
• N1 Randers A/S, Edison Park 1, 6715 Esbjerg N, CVR-nr. 29 31 24 35, (Herefter benævnt ”ordregivende enhed” og samlet benævnt ”Ordregiver”)
Ovenstående 3 selskaber er tillige parter på Kontrakterne for Delaftale 1-4 og Delaftale 5, Rammeaftalen. Norlys Holding A/S er den ansvarlige for udbuddets tilrettelæggelse og gennemførelse.
Fra aftalestart vil det primært være Norlys Holding A/S og N1 A/S, der benytter Kontrakterne og trækker på Rammeaftalen. N1 RandersA/S træk på aftalerne vil udgøre en mindre del af det samlede behov.
Grundet planlagte system- og
organisationsændringer i løbet af aftaleperioden, forventes det, at det primært på sigt vil være Norlys Holding A/S, der vil benytte Kontrakterne og trække på rammeaftalen på vegne af alle Parter.
4.1 Opgavens omfang
Ordregiver ønsker levering af Krafttransformere til hele forsyningsområdet. Ordergivers behov er delt op i 5 delaftaler med underliggende positioner:
Delaftale | POS. | Navn | Spænding | MVA | Koblingsciffer | Levering |
Delaftale 1 | 1.1 | HSS-TA21 | 60/10 kV | 20 | YNd11 | Februar 2024 |
Delaftale 2 | 2.1 | SKE-KT22 | 60/20 kV | 20 | YNyn0+d | Januar 2024 |
Delaftale 3 | 3.1 | LYK-KT21 | 60/10 kV | 25 | YNd11 | Juni 2024 |
Option | 3.2 (O) | GLS-KT21 | 60/10 kV | 40 | YNyn0+d | 18 måneder fra ordre |
Option | 3.3 (O) | GLS-KT22 | 60/10 kV | 40 | YNyn0+d | 18 måneder fra ordre |
Option | 3.4 (O) | GLS-KT23 | 60/10 kV | 40 | YNyn0+d | 18 måneder fra ordre |
Option | 3.5 (O) | GLS-KT24 | 60/10 kV | 40 | YNyn0+d | 18 måneder fra ordre |
Option | 3.6 (O) | NN-KT21 | 60/10 kV | 31,5 | YNd11 | 18 måneder fra ordre |
Option | 3.7 (O) | NN-KT22 | 60/10 kV | 31,5 | YNd11 | 18 måneder fra ordre |
Delaftale 4 | 4.1 | LND-KT21 | 60/15 kV | 20 | YNyn0+d | April 2024 |
4.2 | SBS-KT21 | 60/15 kV | 20 | YNyn0+d | Marts 2024 | |
4.3 | RHJ-KT21 | 60/15 kV | 20 | YNyn0+d | Maj 2024 | |
Option | 4.4 (O) | RKØ-KT21 | 60/15 kV | 20 | YNyn0+d | 18 måneder fra ordre |
Delaftale 5 | Rammeaftaler og genåbning af konkurrencen ved gennemførelse af miniudbud. |
Krav til Krafttransformerne er nærmere beskrevet i Bilag B – Kravspecifikation.
4.2 Delaftale 5 – Rammeaftale
For Delaftale 5 vil der blive indgået en Rammeaftale med alle prækvalificerede ansøgere til Delaftale 5 til at varetage de heraf omfattede krafttransformere.
Miniudbud fremsendes til alle Tilbudsgivere samtidig med rimelig frist for afgivelse af tilbud set i forhold til den udbudte opgave. Miniudbud gennemføres som et udbud med forhandling. Proceduren for gennemførelse af miniudbud fremgår jf. Bilag L – Miniudbudsmateriale, udkast.
Den estimerede samlede volumen af Rammeaftalen inkl. optioner er: 10-20 stk. krafttransformere pr. år og i alt 70-140 krafttransformere.
Estimatet er Ordregivers bedste bud ud fra historisk forbrug samt forventet øget aktivitet. Estimaterne er samtidig beregnet ud fra en forventning om, at det årlige forbrug ved slutningen af ordreperioden er højere end ved starten af ordreperioden. Estimatet er ikke bindende for Ordregiver.
Den maksimale samlede volumen af Rammeaftalen inkl. optioner er: 175 stk. krafttransformere.
4.3 Aftaleperiode
Delaftale 1-4: Kontrakterne løber fra Kontrakternes underskrift og løber indtil ikke-mangelfuld levering.
Delaftale 5: Rammeaftalen træder i kraft ved Rammeaftalens underskrift og løber indtil den 1. september 2027. Aftalen kan opsiges af begge parter med skriftlig opsigelsesvarsel på 6 måneder.
4.4 Optioner
Delaftale 3 og 4: Norlys har ret men ikke pligt til at gøre brug af optionerne i delaftale 3 og 4. Såfremt Norlys ønsker at gøre brug af optionerne, skal Norlys give Leverandøren skriftlig meddelelse herom senest den 31. december 2023. I den skriftlige meddelelse skal Norlys angive, hvilke optioner Norlys øsnker at
benytte sig sig af. Den skriftlige meddelelse skal betragtes som en ordre og leveringstiden for hver enkelt transformer bestilt som følge af udnyttelsen af en option, er 18 måneder regnet fra den dato hvor den skriftlige meddelelse er afsendt fra Norlys og til Leverandøren.
Delaftale 5: Ordregiver kan som option beslutte at forlænge Aftalen på uændret vilkår op til 2 gange, med op til 12 måneder for hver forlængelse.
Ordregiver er berettiget til et udnytte de udbudte optioner, hvorfor Tilbudsgiveren er forpligtigtet til at acceptere udnyttelsen af disse.
Ordregiver skal give Leverandøren skriftlig meddelelse senest 6 måneder før en option ønskes udnyttet.
Det samlede udbudsmateriale består af:
• Udbudsbekendtgørelsen
• Prækvalifikationsmateriale
• Bilag 1 – Forbehold
• Bilag 2 – Forbedringsforslag
• Bilag 3 – Tilbudsgivers ændringsoversigt
• Bilag 4 – Ordregivers ændringsoversigt
• Kontraktudkast – Kontrakt om køb af Krafttransformere, Delaftale 1-4
• Kontraktudkast – Rammeaftale om køb af Krafttransformere, Delaftale 5
• Bilag A – Norlys’ Almindelige Indkøbsbetingelser for Varekøb
• Bilag B – Kravspecifikation, Delaftale 1-4 og 5
• Bilag B.1 – Tilbudsgivers besvarelse, Delaftale 1-4 og 5
• Bilag C – Tilbudsliste – Delaftale 1-4
• Bilag C.1 – Prisregulering
• Bilag D – Code of Conduct
• Bilag H – Fakturering
• Bilag K – Sikkerhedsstillelse
• Bilag L – Miniudbudsmateriale, udkast
Udbudsmaterialet er alene offentliggjort elektronisk. Ansøger opfordres til at sikre sig, at det uploadede udbudsmateriale er fuldstændigt.
6 Generelt om overholdelse af EU-udbudsreglerne
Ordregiver er forpligtet til at følge en række formelle regler og procedurer i forbindelse med udbudsforretningen. I den forbindelse ønsker Ordregiver i særdeleshed at henlede Tilbudsgivers opmærksomhed på:
• At Ordregiver kan være forpligtet til at se bort fra tilbud, hvis tilbuddet ikke overholder forskrifterne i disse udbudsbetingelser, eller hvis det indeholder forbehold for grundlæggende elementer, jf. afsnit 7.2.
• At Ordregiver er forpligtet til at se bort fra tilbud eller ændringer til tilbud, som modtages efter tilbudsfristens udløb, jf. afsnit 9.3 og 9.4.
• At det er Tilbudsgivers ansvar, at tilbud afgives i overensstemmelse med nærværende udbudsbetingelser og det samlede udbudsmateriale. Risikoen for rækkevidden og konsekvensen af
eventuelle forbehold eller væsentlige uklarheder i tilbuddet fra Tilbudsgiver, påhviler udelukkende Tilbudsgiver.
7.1 Mindstekrav
Et mindstekrav anses som et grundlæggende element i udbuddet, Tilbudsgiver kan ikke tage forbehold over for disse. Såfremt mindstekravene ikke er opfyldt, anses tilbuddet for ukonditionsmæssigt og vil ikke blive taget i betragtning ved tilbudsevalueringen.
7.2 Forbehold (Bilag 1)
Eventuelle forbehold skal angives i Bilag 1 – Forbehold. Bilag 1 er en del af Tilbudsgivers tilbud, såfremt dette er udfyldt.
Ordregiver er forpligtet til at afvise tilbud med forbehold for grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, herunder mindstekrav samt forbehold, der ikke af Ordregiver kan prissættes med den fornødne sikkerhed, eller inddrages i evalueringen på anden vis. Kapitalisering af forbehold indregnes i Tilbudsgivers samlede tilbudssum før prissammenligning. Ordregiver er berettiget, men ikke forpligtet, til at afhjælpe eventuelle forbehold. Ordregiver er altid berettiget til at afvise tilbud med forbehold uanset forbeholdets karakter.
Tilbudsgiver opfordres til ikke at tage forbehold, da forbehold indebærer risiko for, at tilbud ikke vil blive taget i betragtning.
8.1 Forbedringsforslag (Bilag 2)
Bilag 2 er ikke en del af Tilbudsgivers tilbud.
Tilbudsgiver opfordres til at angive forbedringsforslag i Bilag 2, herunder blandt andet forhold, som kan være fordyrende, uhensigtsmæssige mm. eller krav som afviger fra markedets standard.
Ordregiver vil i givet fald på baggrund heraf – inden for udbudsreglernes rammer – overveje, om sådanne spørgsmål giver anledning til justeringer af aftalegrundlaget. Det bemærkes, at Bilag 2 , Forbedringsforslag ikke indgår i tilbudsevalueringen, idet bilaget ikke er en del af tilbuddet.
Forhold anført i dette bilag kan ikke medføre at tilbuddet anses for ukonditionsmæssigt eller blive anset som forbehold over for udbudsmaterialet i øvrigt.
9.1 Form- og procedurekrav
Tilbudsgiver skal afgive tilbud på grundlag af nærværende udbudsbetingelser. Ved udarbejdelse af tilbuddet skal tilbudsgiver nøje iagttage de form- og procedurekrav, der fremgår under nærværende punkt.
9.2 Alternative tilbud
Ordregiver accepterer ikke alternative bud.
9.3 Tilbudsfrist for det indledende tilbud
Tilbud skal være Ordregiver i hænde senest: Den 23. august 2022, kl. 12.00.
Indledende tilbud, der afleveres efter tilbudsfristens udløb, vil ikke blive taget i betragtning og vil ikke indgå i forhandlingerne.
9.4 Forventet tilbudsfrist for første revideret tilbud
Tilbud skal være Ordregiver i hænde senest: Den 23. september 2022, kl. 12.00.
Tilbud, der afleveres efter tilbudsfristens udløb, vil ikke blive taget i betragtning i evalueringen af tilbuddene.
9.5 Aflevering af tilbud
Tilbud skal afleveres på Ethics, inden tilbudsfristens udløb.
Tilbudsgiver får ved aflevering via Ethics en kvittering udvisende dato og klokkeslæt for aflevering af tilbuddet.
9.6 Sprog
Tilbud inklusive bilag skal affattes på dansk. Ordregiver udleverer ikke udbudsmaterialet på andet sprog end dansk.
Eventuelle bilag omfattende tekniske specifikationer, herunder produktdatablade eller lignende må dog gerne være på engelsk eller tysk, såfremt original-dokumentationen ikke foreligger på dansk. Ordregiver kan anmode Tilbudsgiver om oversættelse af dokumentation samt bilagsmateriale til dansk. Oversættelsen sker i givet fald for Tilbudsgivers regning. Installationsvejledningen skal dog være på dansk.
Der gøres opmærksom på, at forhandlingerne vil foregå på dansk. Præsentation og tekniske drøftelser kan dog foregå på engelsk. Tilbudsgiver skal være repræsenteret af én dansktalende person, der kan oversætte eventuelle uklarheder.
9.7 Honorar
Tilbudsgiver modtager intet honorar i forbindelse med deltagels e i denne udbudsforretning, herunder honorar for udarbejdelse af tilbud.
9.8 Vedståelsesfrist
Tilbud skal være bindende i 30 dage regnet fra tilbudsfristens udløb. Orientering om tildelingsbeslutningen indebærer således ikke, at Tilbudsgiver allerede pr. dette tidspunkt er frigjort fra tilbuddet.
9.9 Spørgsmål
Tilbudsgiver opfordres til at søge eventuelle uklarheder og usikkerheder afklaret ved at stille spørgsmål til materialet.
Spørgsmål skal rettes skriftligt via Ethics. Når Ordregiver har publiceret svar kan disse ses i anonymiseret form på Ethics. Alle deltagere varsles pr. mail, når der publiceres svar, eller der publiceres nye versioner af materialet. Den E-mailadresse som anvendes, er den samme som den der er angivet af Tilbudsgiver i Ethics. Det er Tilbudsgivers eget ansvar løbende at holde sig orienteret om opdateringer i Ethics.
Spørgsmål til det indledende tilbud skal være modtaget af ovennævnte senest den 15. august 2022, kl. 12.00.
Spørgsmål til det reviderede tilbud skal være modtaget af ovennævnte senest den 14. september 2022, kl. 12.00.
Spørgsmål skal dog under alle omstændigheder være stillet i så god tid, at Ordregiver kan besvare dem senest 6 dage inden udløbet af den fastsatte tilbudsfrist.
Dokumentet indeholdende ”spørgsmål og svar” vil løbende blive udsendt i anonymiseret form og evt. med supplerende materiale til Tilbudsgiver. Såfremt nogle af de stillede spørgsmål giver anledning
til en præcisering, justering eller supplering af udbudsmaterialet, vil Tilbudsgiver modtage orientering herom.
10.1 Tilbudsdokumenter
Nedenstående skema indeholder en oversigt af bilag, som Tilbudsgiver skal/kan vedlægge sit tilbud samt i hvilket format dette skal afleveres i.
Navn på dokument | Vedlægges | Ordregivers skabelon | Format |
Bilag 1 – Forbehold | KAN | JA | WORD |
Bilag 2 – Forbedringsforslag | KAN | JA | WORD |
Bilag 3 – Tilbudsgivers ændringsoversigt | KAN | JA | WORD |
Bilag B.1 – Tilbudsgivers besvarelse | SKAL | JA | EXCEL |
Bilag C – Tilbudsliste | SKAL | JA | EXCEL OG PDF |
Datablade/tekniske specifikationer på de tilbudte Produkter | SKAL | NEJ |
Bilag B.1 – Tilbudsgivers besvarelse og Bilag C – Tilbudsliste skal udfyldes for alle delaftaler der bydes på.
10.2 Det indledende tilbud
Det indledende tilbud skal indeholde samme informationer som Tilbudsgivers reviderede tilbud og være i overensstemmelse med de formelle krav.
Ordregiver gennemfører en konditionsmæssighedsvurdering af de modtagne indledende tilbud i forhold til deres overholdelse af kravene i udbudsmaterialet. Indledende tilbud skal være afleveret inden for den angivne frist i afsnit 9.3 for, at tilbuddet kan indgå i forhandlingerne.
10.3 Forhandling
Formålet med forhandling er dels, at Tilbudsgiver får adgang til at optimere sit tilbud samt at give Ordregiver mulighed for at ændre og optimere udbudsmaterialet.
Det forventes, at der afholdes et forhandlingsmøde med hver tilbudsgiver. Ordregiver forbeholder sig dog retten til at tildele Rammeaftalen på baggrund af det indledende tilbud uden gennemførelse af forhandlingsmøder.
Hvis Ordregiver benytter sig af sin ret til at tildele Rammeaftalen på baggrund af det indledende tilbud uden gennemførelse af forhandlinger, vil Ordregiver sikre, at tilbuddet overholder kravene fastsat i disse udbudsbetingelser og udbudsmaterialet i øvrigt. Det er Tilbudsgivers ansvar at sørge for, at tilbuddet opfylder samtlige krav i udbudsmaterialet.
Ordregiver forbeholder sig ligeledes retten til at afholde en ekstra forhandlingsrunde, hvis dette viser sig nødvendigt eller formålstjenligt.
10.4 Forhandlingsmøde
Efter aflevering af det indledende tilbud vil Ordregiver invitere Tilbudsgiverne til forhandlingsmøder. Det specifikke tidspunkt for forhandslingsmødet vil blive fastlagt efter Ordregivers modtagelse af de indledende tilbud. I tidsplanen, jf. afsnit 17, angives dog forventede datoer (varighed ca. 1,5 time pr. Tilbudsgiver), hvorfor Tilbudsgiver bedes reservere disse datoer. Tilbudsgiverne vil modtage invitationen til forhandlingsmødet fra Ordregiver samtidigt.
Forhandlingsmøderne vil blive gennemført under iagttagelse af de udbudsretlige ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincipper.
Det forventes, at forhandlingsmøderne vil følge nedenstående agenda:
1) Velkomst
2) Tilbudsgiver præsenterer sit tilbud
3) Ordregivers feedback på tilbuddets styrker og svagheder
4) Gennemgang af Forbedringsforslag og Forbehold
5) Ordregivers evaluering af tilbuddet
6) Det videre forløb
Ordregiver vil ikke videregive fortrolige oplysninger fra forhandlingsmødet med Tilbudsgiver til de øvrige tilbudsgivere, ligesom Tilbudsgiver ikke vil modtage fortrolige oplysninger fra de øvrige tilbudsgiveres forhandlingsmøder.
Ordregiver vil udarbejde et referat fra forhandlingsmødet. Dette referat vil blive fremsendt til Tilbudsgiver umiddelbart efter forhandlingsmødet, som dokumentation for indholdet på mødet.
I det omfang forhandlingerne kommer til at dreje sig om udbudsmaterialet og fortolkningen heraf, vil Tilbudsgiverne få den samme tilbagemelding, men i det omfang forhandlingerne kommer til at dreje sig om Tilbudsgivers konkrete løsningsforslag, vil hver Tilbudsgiver få en individuel tilbagemelding.
Ordregiver er opmærksom på den særlige forpligtelse til at sikre, at der ikke udøves forskelsbehandling mellem tilbudsgiverne ved at give oplysninger, der kan stille nogle tilbudsgivere bedre end andre. Ordregiver tilstræber derfor, at enhver oplysning, som Ordregiver har meddelt en eller flere tilbudsgivere under forhandlingerne, og som må formodes at være af relevans for samtlige tilbudsgivere i relation til udformningen af de reviderede tilbud, vil blive meddelt samtlige tilbudsgivere via Ethics senest sammen med opfordringen til at afgive et revideret tilbud.
Eventuelle supplerende oplysninger eller ændringer i udbudsmaterialet baseret på forhandlingsmøderne vil ligeledes blive meddelt via Ethics.
10.5 Revideret tilbud
Efter afslutningen af forhandlingerne opfordrer Ordregiver ved opfordringsskrivelse Tilbud sgiver til at afgive et revideret tilbud, som vil være grundlaget for Ordregivers tildeling.
Fristen for indlevering af det reviderede tilbud vil fremgå af opfordringsskrivelsen. Fristen fastlægges således, at alle tilbudsgivere har rimelig tid til at udarbejde deres reviderede tilbud.
Det reviderede tilbud skal være modtaget i Ethics inden den anførte frist og i overensstemmelse med de indholdsmæssige krav.
Det reviderede tilbud skal være fuldstændigt, og det er Tilbudsgivers ansvar, at det reviderede tilbud ikke indeholder forbehold eller vilkår, der kan medføre ukonditionsmæssighed.
De reviderede tilbud evalueres af Ordregiver på baggrund af det for udbuddet fastsatte tildelingskriterium, jf. afsnit 11.
I forbindelse med fremsendelse af det reviderede tilbud opfordres Tilbudsgiver til at udfylde Bilag 3, Tilbudsgivers ændringsoversigt med angivelse af, hvor der er foretaget ændringer i tilbuddet.
Der vil inden for rammerne af de udbudsretslige regler kunne ske afklaring og præcisering af det vindende tilbud.
Ordregiver forbeholder sig dog retten til, at tildele Rammeaftalen på baggrund af det reviderede tilbud uden gennemførelse af yderligere forhandlinger. Såfremt Ordregiver gør brug af dette vil Ordregiver sikre, at det vindende tilbuddet overholder kravene fastsat i disse udbudsbetingelser og udbudsmaterialet i øvrigt. Det er Tilbudsgivers ansvar at sørge for, at tilbuddet opfylder samtlige krav i udbudsmaterialet.
Ordregiver forbeholder sig ligeledes retten til at afholde en ekstra forhandlingsrunde, hvis dette viser sig nødvendigt eller formålstjenligt. Såfremt der afholdes en ekstra forhandlingsrunde, er Ordregiver berettiget til at lade denne ske i form af skriftlig feedback fra Ordregiver, hvorefter der afleveres et revideret tilbud.
11.1 Tildelingskriteriet
Ordregiver foretager en tilbudsevaluering med henblik på at finde det økonomisk mest fordelagtige tilbud ved nedenstående tildelingskriterier.
Tilbudsgiver kan afgive tilbud på én eller flere delaftaler afhængig af hvilke(n) delaftale(r) Tilbudsgiver er prækvalificeret til at byde på.
11.2 Delaftale 1-4
Ordregiver foretager en tilbudsevaluering med henblik på at finde det mest økonomisk mest fordelagtige tilbud ved at anvende tildelingskriteriet ”Pris”.
11.2.1 Pris (100%)
Vurdering af tilbud i forhold til underkriteriet ”Pris” sker på grundlag af Tilbudsgivers besvarelse af Bilag, C
– Tilbudsliste.
Der evalueres på den samlet set laveste Tilbudssum udtrykt ved den kapitaliseret pris, hvor kapitaliseringsfaktoren for tomgangs- og belastningstab er som følger:
Delaftale | POS. | Navn | Kapitaliseringsfaktor Belastningstab (kr./kW) | Kapitaliseringsfaktor Tomgangstab (kr.(kW) |
Delaftale 1 | 1.1 | HSS-TA21 | 2.000 | 100.885 |
Delaftale 2 | 2.1 | SKE-KT22 | 2.000 | 100.885 |
Delaftale 3 | 3.1 | LYK-KT21 | 4.630 | 100.885 |
Option | 3.2 (O) | GLS-KT21 | 10.630 | 100.885 |
Option | 3.3 (O) | GLS-KT22 | 10.630 | 100.885 |
Option | 3.4 (O) | GLS-KT23 | 10.630 | 100.885 |
Option | 3.5 (O) | GLS-KT24 | 10.630 | 100.885 |
Option | 3.6 (O) | NN-KT21 | 6.000 | 100.885 |
Option | 3.7 (O) | NN-KT22 | 6.000 | 100.885 |
Delaftale 4 | 4.1 | LND-KT21 | 2.583 | 100.885 |
4.2 | SBS-KT21 | 2.583 | 100.885 | |
4.3 | RHJ-KT21 | 2.583 | 100.885 | |
Option | 4.4 (O) | RKØ-KT21 | 2.583 | 100.885 |
I besvarelsen af Bilag C – Tilbudsliste skal Tilbudsgiver oplyse følgende pr. krafttransformer:
− Pris angivet i DKK
− Belastningstab angivet i kW
− Tomgangstab angivet i kW
− Støj angivet i dB(A)
Ved overskridelse af det angivne lydeffektniveau jf. Bilag B – Kravspecifikation tillægges den kapitaliseret pris 100.000 DKK pr. dB(A). Lydeffektniveau på 2 dB(A) højere end angivet i Bilag B – Kravspecifikation accepteres ikke.
Pris inkl. kapitaliseret pris beregnes som følger:
(Belastningstab x Kapitaliseringsfaktor Belastningstab) | |
+ | (Tomgangstab x Kapitaliseringsfaktor Tomgangstab) |
+ | Tillæg på 100.000 DKK pr. overskreden dB(A) |
+ | Pris |
= | Kapitaliseret pris |
11.3 Delaftale 5 - Rammeaftale
I forbindelse med tildeling af konkrete ordre ved gennemførelse af miniudbud, vil Ordregiver tildele konkrete ordre på baggrund af det økonomisk mest fordelagtige tilbud ved tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet” på baggrund af underkriterierne ”Pris” og ”Leveringstid”. Procentsatser til vægtning af underkriterierne fordeles i følgende spænd:
− Pris, 60-100%
− Leveringstid, 0-40%
Procentsatserne vil fremgå af Bilag L – Miniudbudsmateriale og afhænger af det konkrete udbud på rammeaftalen.
11.3.1 Pris (60-100%)
Vurdering af konkrete ordre i forhold til underkriteriet ”Pris” sker på grundlag af Tilbudsgivers besvarelse af Bilag, C, Tilbudsliste.
Der evalueres på den samlet set laveste Tilbudssum udtrykt ved den kapitaliseret pris, hvor kapitaliseringsfaktoren for tomgangs- og belastningstab vil fremgå af Bilag L – Miniudbudsmateriale.
I besvarelsen af Bilag C, Tilbudsliste skal Tilbdsgiver oplyse følgende pr. krafttransformer:
− Pris angivet i DKK
− Belastningstab angivet i kW
− Tomgangstab angivet i kW
− Støj angivet i dB(A)
Ved overskridelse af det angivne lydeffektniveau jf. Bilag B – Kravspecifikation tillægges den kapitaliseret pris 100.000 DKK pr. dB(A). Lydeffektniveau på 2 dB(A) højere end angivet i Bilag B – Kravspecifikation accepteres ikke.
Pris inkl. kapitaliseret pris beregnes som følger.
(Belastningstab x Kapitaliseringsfaktor Belastningstab) | |
+ | (Tomgangstab x Kapitaliseringsfaktor Tomgangstab) |
+ | Tillæg på 100.000 DKK pr. overskreden dB(A) |
+ | Pris |
= | Kapitaliseret pris |
11.3.2 Leveringstid (0-40%)
Vurdering af konkrete ordre i forhold til underkriteriet ”Leveringstid” sker på baggrund af Xxxx udsgivers besvarelse af Bilag C – Tilbudsliste.
Det er ikke altid muligt for Ordregiver at afsende ordrer med lang forvarsel. Derfor kan leveringstid være et underkriterium i forbindelse med tildeling af ordre under rammeaftalen.
Leveringstiden vurderes med 0-40% alt efter Ordregivers behov for en hurtig levering. Leveringstidens vægt vil derfor afhænge af den konkrete ordre.
Leveringstiden vurderes efter, hvornår Ordregiver ønsker tidligst levering og senest levering. Der interpoleres mellem disse to fixpunkter, hvor Tilbudsgiver således kan beregne sin egen score for underkriteriet.
Det tilbudte tidspunkt for levering af hver enkelt krafttransformer vil således indgå i evalueringen af dette underkriterium.
12.1 Generelt
Evalueringsmetode for hver delaftale er nærmere beskrevet i nedenstående.
12.2 Evaluering – Delaftale 1-4
Bilag C, Tilbudsliste indeholder samtlige tilbudte priser. Der evalueres på den samlet set laveste tilbudssum udtrykt ved den kapitaliseret pris. Den samlet set laveste tilbudssum udgør det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
12.3 Evaluering – Delaftale 5
Procentsatser til vægtning af underkriterierne vil fremgå af Bilag L – Miniudbudsmateriale.
I henhold til nedenstående vil der blive givet en samlet score for de indkomne t ilbud på baggrund af pointscoren for det enkelte underkriterium multipliceret med vægtning.
Den højeste samlede score (maksimalt 10 point) vil udgøre det bedste forhold mellem pris og leveringstid og vil dermed repræsentere det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
12.3.1 Prisevaluering (60-100%)
Bilag C – Tilbudsliste indeholder samtlige tilbudte priser. På baggrund af de tilbudte priser og med de angivne vægtninger udregnes en samlet set laveste tilbudsum udtrykt ved den kapitaliseret pris, som er den pris, der evalueres på.
Til evaluering af underkriteriet ”Pris” anvendes en lineær interpolation. I modellen tildeles laveste pris 10 point, mens en pris som er 100% højere end laveste pris får 0 point. Priser herimellem får tildelt point efter en lineær interpolation ud fra tilbuddenes respektive afstand til tilbuddet med den laveste pris og 100% over den laveste pris.
Antal point beregnes efter nedenstående formel:
𝑃𝑜𝑖𝑛𝑡 = 10 − (
10
) × (
𝑡𝑖𝑙𝑏𝑢𝑑𝑡 𝑝𝑟𝑖𝑠 − 𝑙𝑎𝑣𝑒𝑠𝑡𝑒 𝑝𝑟𝑖𝑠
)
100 % 𝑙𝑎𝑣𝑒𝑠𝑡𝑒 𝑝𝑟𝑖𝑠
Hvis en eller flere Tilbudsgivere afgiver priser, der er mere end 100% højere end laveste pris, og dette ikke skyldes, at der er tale om unormalt høje priser, som efter Ordregivers skøn bør udgå af evalueringen, vil spredningen (hældningsgraden) blive justeret fra de 100% til nærmeste med 10 -delelige procentsats (110%, 120%, 130% osv.), som kan rumme samtlige faktisk indkomne priser.
12.3.2 Evaluering af Leveringstid (0-40%)
Vurdering af konkrete ordre i forhold til underkriteriet ”Leveringstid” sker på baggrund af Xxxx udsgivers besvarelse af Bilag C – Tilbudsliste.
Evaluering af underkriteriet ”Leveringstid” vil blive foretaget således:
Der vil for underkriteriet blive tildelt point på en skala fra 0-10, hvor topkarakteren på 10 point gives det et tilbud, som kan levere krafttransformeren den dd mmm åååå (samlet set 0 dage senere end det tidligste tidspunkt), og den dårligst mulige score på 0 point gives til et tilbud, som i forhold til det tidligste tidspunkt først kan levere krafttransformeren x dage senere (x krafttransformer x x dage = samlet set i alt x dage snere) svarende til den dd mmm åååå, som er seneste acceptable dato.
Points mellem disse to yderpunkter fordeles efter en lineær skala. Det beregnede pointtal afrundes med to decimaler.
Såfremt Tilbudsgiver bliver opmærksom på fejl eller mere betydende uhensigtsmæssigheder ved udbudsmaterialet, bedes Tilbudsgiver straks gøre Ordregiver opmærksom herpå, således at Ordregiver får mulighed for at afhjælpe forholdet gennem fremsendelse af revideret udbudsmateriale.
Ordregiver gør opmærksom på, at der som følge af forhandlingerne kan ske ændringer i udbudsmaterialet i overensstemmelse med EU-rettens praksis herom, hvilket alle tilbudsgiverne løbende vil blive orienteret om.
I forbindelse med fremsendelse af revideret udbudsmateriale udarbejder Ordregiver et Bilag 4, Ordregivers Ændringsoversigt med angivelse af, hvor der er foretaget ændringer i udbudsmaterialet.
14Fortrolighed, anonymitet og tavshedspligt
Tilbudsgiver skal iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende vedrørende forhold, som måtte komme til deltagernes kendskab i forbindelse med nærværende udbudsforretning. Tilbudsgiver er uberettiget til at anvende udbudsmaterialet til andet end at deltage i udbuddet.
15 Meddelelse om resultat og standstill-periode
Når Ordregiver har identificeret det tilbud, der er det økonomisk mest fordelagtige tilbud i henhold til det fastsatte tildelingskriterium, sendes der hurtigst muligt en fyldestgørende begrundelse for tildelingen til alle Tilbudsgivere, jf. lov om Bekendtgørelse af lov om Klagenævnet for Udbud (lov nr. 593 af 2. juni 2016 med senere ændringer).
Meddelelse om resultatet af udbudsforretningen vil blive bekendtgjort i Den Europæiske Unions Tidende i overensstemmelse med gældende regler.
I henhold til Lov om Klagenævnet for Udbud underskriver Ordregiver først rammeaftalen med den valgte Leverandør efter udløbet af standstill-perioden, der som udgangspunkt er 10 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor Ordregiver giver meddelelse til Tilbudsgiverne om den trufne tildelingsbeslutning.
16Annullering af udbudsforretningen
Indtil udbudsforretningen er afsluttet med indgåelse af en rammeaftale med en Tilbudsgiver, vil udbudsforretningen kunne annulleres af Ordregiver, såfremt der er en saglig grund hertil.
17 Forventet tidsplan for udbudsforretningen
Udbudsforretningen forventes gennemført efter nedenstående tidsplan:
Tidsfrist | Aktivitet |
31-05-2022 | Udsendelse af udbudsbekendtgørelse |
20-06-2022, kl. 12.00 | Frist for modtagelse af ansøgninger om prækvalifikation |
01-07-2022 | Udsendelse af opfordring til afgivelse af indledende tilbud |
15-08-2022, kl. 12.00 | Frist for modtagelse af spørgsmål til indledende tilbud |
23-08-2022, kl. 12.00 | Fremsendelse af ESPD-dokumentation |
23-08-2022, kl. 12.00 | Frist for afgivelse af indledende |
30+31-08-2022 | Forhandlingsmøde 1 |
02-09-2022 | Udsendelse af evt. revideret udbudsmateriale og opfordring til afgivelse af revideret tilbud |
14-09-2022, kl. 12.00 | Frist for modtagelse af spørgsmål til revideret tilbud |
23-09-2022, kl. 12.00 | Frist for afgivelse af revideret tilbud |
Uge 39, 2022 | Meddelelse af resultat (vejledende) |
Uge 41, 2022 | Indgåelse af Aftale (vejledende) |
EU-udbud af krafttransformere
18