Aftale for 2022-2024 mellem Rebild Kommune og Foreningen Opera i Rebild
Aftale for 2022-2024 mellem Rebild Kommune og Foreningen Opera i Rebild
Kontraktens parter er Rebild Kommune og Foreningen Opera i Rebild. Kontrakten vedrører arrangementet Opera i Rebild.
1. Formål
Samarbejdsaftalens formål er i gensidig og fælles interesse mellem parterne
- At fastholde og udvikle Opera i Rebild som et kunstnerisk, kulturelt og turistmæssigt fyrtårn for- Rebild Kommune
- At fastholde og udvikle arrangementets høje kunstneriske kvalitet
- At sikre optimal opmærksomhed og synlighed omkring arrangementet til gavn for såvel Opera i Rebild som for Rebild Kommunes overordnede politikker vedrørende kultur, natur, turisme og bo- sætning
2. Indhold
Opera i Rebild blev etableret i 2002 som et af fyrtårnene i den daværende Skørping Kommunes marke- ring af udnævnelsen til årets Kulturkommune i Nordjyllands Amt. Opera i Rebild har gennem årene etab- leret sig som et meget synligt regionalt kulturarrangement, som tiltrækker et stort og trofast publikum fra hele landet. Opera i Rebild har gennem årene udviklet et tæt og gensidigt forpligtende samarbejde med Den Jyske Opera og Aalborg Symfoniorkester, og fra 2017 er der etableret et samarbejde med Aal- borg Operafestival.
Opera i Rebild har siden 2005 været organiseret som en forening, som med økonomisk og praktisk støtte fra Rebild Kommune, fonde og sponsorer og hjælp fra lokale foreninger har arrangeret den årlige opera- koncert den anden søndag i august.
3. Økonomi
Rebild Kommune støtter foreningen Opera i Rebild med et beløb på 250.000 kr.
Opera i Rebild har mulighed for at søge yderligere finansiering til specifikke aktiviteter i relevante puljer.
4. Udviklingsmål
I tilknytning til samarbejdsaftalen opstilles en række gensidige udviklingsmål for perioden 2022-2024.
Indhold og prioritering af udviklingsmålene fastsættes på det årlige dialogmøde efter oplæg fra Forvalt- ning og Opera i Rebild.
I aftaleperioden 2022-24 vil der være fokus på flg. overordnede udviklingsmål
Organisation
- Styrkelse, forankring og fremtidssikring af det organisatoriske grundlag for Foreningen Opera i Rebild
Økonomi
- Øge entreindtægt
- Opbygning af større egenkapital
- Øge fonds- og sponsorstøtte med flerårige aftaler
Samarbejde med kulturliv og skoler, institutioner m.m.
- Udbygning af samarbejder, der kan sikre større synlighed og forankring
Branding
- Udnyttelse af branding effekt i forhold til Rebild Kommunes politik og målsætning vedr. natur og kultur
- Udbygning af samarbejde med turisterhverv
- Etablering af samarbejde med erhvervsvirksomheder - lokalt og regionalt
5. Rebild Kommunes rolle
Rebild Kommune yder efter nærmere aftale vederlagsfri støtte til Opera i Rebild med Praktisk/tekniske opgaver som fx
- Skiltning
- Lån af affaldscontainere
- Lån af mandskabsvogne
- Vedligehold af og retablering af operapladsen efter koncerten
Markedsføring
- Synlighed på relevante hjemmesider og sociale medier
- Samarbejde og koordinering af markedsføring på digitale medier
- Konsulentbistand i forbindelse med planlægning og afvikling af Opera i Rebild Kommune
6. Anvendelse af Rebildselskabets arealer til Opera i Rebild
Rebild Kommune indgår aftale med Rebildselskabet, således at selskabets arealer kan benyttes til scene, publikumsareal og parkering uden omkostninger for Opera i Rebild.
7. Tilladelser
Opera i Rebild indhenter fornødne tilladelser fra relevante myndigheder (beredskab, politi, fredningsmyn- digheder mm.).
8. Regnskab
Opera i Rebild fremsender senest 2 måneder efter arrangementet regnskab til Rebild Kommune.
9. Evaluering og fornyelse af aftale
Opera i Rebild fremsender årligt senest to måneder efter arrangementet en evaluering af kunstnerisk indhold, afvikling, publikumsopbakning mm., og der afholdes mindst et årligt dialogmøde med Kultur- og fritidsudvalget. Forhandling om fornyelse af denne aftale skal ske inden udgangen af 2023.
10. Bestyrelse og repræsentantskab
I forbindelse med en fremtidig reorganisering af Foreningen Opera i Rebild sikres repræsentation fra kul- turliv og institutioner i Rebild Kommune i bestyrelse og repræsentantskab.
Dato:
Rebild Kommune Foreningen Opera i Rebild