Apple Business Connect Betingelser for brug
Apple Business Connect Betingelser for brug
Gældende fra: 3. oktober 2022
DISSE BETINGELSER FOR BRUG ("BETINGELSER FOR BRUG" ELLER "AFTALE") UDGØR EN JURIDISK AFTALE OG INDGÅS MELLEM APPLE INC. ("APPLE") OG DEN PERSON ELLER ENHED, DER ACCEPTERER DISSE BETINGELSER FOR BRUG VIA, OG INKLUSIVE, EN SÅDAN ENHEDS AUTORISEREDE REPRÆSENTANT, HERUNDER MEDARBEJDERE, AGENTER, TILDELTE, NOMINEREDE, KONSULENTER OG KONTRAHENTER (INDIVIDUELT ELLER SAMLET KALDET "VIRKSOMHEDEN", "DU" ELLER "DIN"), OG STYRER DIN ADGANG TIL ELLER BRUG AF BUSINESS CONNECT-TJENESTER OG AL RELATERET DOKUMENTATION, DER LEVERES AF APPLE (I) TILKNYTTET MED DEN OPRETTEDE KONTO, TILGÅET ELLER BRUGT AF DIG I FORBINDELSE MED DISSE BETINGELSER FOR BRUG ELLER (II) NOGEN ANDRE TJENESTER, PROGRAMMER ELLER PRODUKTER, DER GENNEM HENVISNING INKORPORERER DISSE BETINGELSER FOR BRUG (SAMLET KALDET "BUSINESS CONNECT-TJENESTER" ELLER "TJENESTER"). FOR AT TYDELIGGØRE KAN DEFINITIONEN AF "VIRKSOMHED" INKLUDERE ET BRAND, ET BUREAU, DER DIREKTE REPRÆSENTERER ET BRAND, ELLER EN ORGANISATION, DER LEVERER DATA FRA FLERE BRANDS.
Du bekræfter over for Apple og accepterer, at Du eller Din repræsentant eller agent, der accepterer disse Betingelser for brug, er myndig i de(n) jurisdiktion(er), hvor Du bor (mindst 18 år i mange lande), og har ret og autoritet til at acceptere disse Betingelser for brug på Dine egne vegne, og at hvis Din repræsentant eller agent accepterer disse Betingelser for brug på Dine vegne som virksomhed, organisation eller uddannelsesinstitution eller som organ, middel eller afdeling af en offentlig myndighed ("Repræsentant(er)"), at en sådan Repræsentant har retten og autoriteten til juridisk at binde Dig til alle betingelser og forpligtelser i disse Betingelser for brug. For at undgå tvivl skal det specificeres, at en Repræsentant kan være et agentur eller en virksomhed, der agerer på Dine vegne.
Du tilkendegiver, at du vil acceptere og overholde disse Betingelser for brug, som de fremgår. Apple accepterer ikke ændringer, tilføjelser eller sletninger, og Apple kan nægte adgang til Tjenesterne på grund af manglende overholdelse af hvilken som helst del af disse Betingelser for brug eller af enhver anden grund efter Apples eget skøn.
DEN ENGELSKE VERSION AF DENNE AFTALE VIL VÆRE ORIGINALEN, DEN LEDENDE INSTANS OG FORSTÅELSEN BLANDT PARTERNE. HVIS APPLE GØR DENNE AFTALE TILGÆNGELIG PÅ ANDRE SPROG END ENGELSK, VIL DEN ENGELSKE VERSION VÆRE GÆLDENDE OG STYRENDE I TILFÆLDE AF UOVERENSSTEMMELSE MED EN OVERSÆTTELSE TIL ET ANDET SPROG (I DET OMFANG DETTE IKKE MODSIGER OBLIGATORISKE FORORDNINGER I GÆLDENDE LOVGIVNING).
Under hensyn til det foregående og de indbyrdes løfter og forpligtelser, der fremsættes heri, accepterer Du og Apple (samlet kaldet "Parterne") følgende:
1. Brug af Business Connect-tjenester
a. Adgang. Du skal logge ind på Tjenesterne ved hjælp af Dit Apple ID. Information, der er knyttet til Dit Apple ID, f.eks. din e-mailadresse og alder, bliver brugt til at afgøre, om du er kvalificeret til at oprette en konto i Tjenesterne. Navnet, e-mailadressen og telefonnummeret, der er knyttet til Dit Apple ID, bliver brugt til Din Konto i Tjenesterne. Hvis du sletter dit Apple ID, kan du ikke længere logge ind på Tjenesterne ved hjælp af dette Apple ID. Apple kan også give adgang til Tjenesterne via et Business Connect Application Programming Interface ("Business Connect API"), som Apple gør tilgængelig til dig gennem brug af nøgler, der er knyttet til din Konto. Du accepterer at afholde dig fra at tilgå Business Connect ad andre veje end Business Connect-webportalen eller Business Connect API, og at Din brug skal være i overensstemmelse med de tekniske eller andre specifikationer eller anden dokumentation, som Apple stiller rådighed for Dig, for brug i forbindelse med Tjenesterne ("Dokumentation"). For at undgå tvivl skal det specificeres, at Business Connect API anses for en del af Business Connect-tjenesterne.
Ved at bruge Tjenesterne accepterer Du, at Du agerer på vegne af Virksomheden. Alle oplysninger, som Du indsender gennem Din brug af Tjenesterne på vegne af Virksomheden, kan tilbageholdes med det formål at levere og forbedre Tjenesterne, Apple Maps og andre tilknyttede Apple-produkter og -tjenester.
b. Konto. Som registreret bruger af Tjenesterne skal du angive en konto for at bruge Tjenesterne ("Konto"). Dit Apple ID bliver knyttet til Din Konto, eventuelle nøgler, der leveres til Dig af Apple, og eventuelle aktiviteter, der forekommer gennem brug af Din Konto. Du er eneansvarlig for Din Konto og eventuelle tilknyttede nøgler, herunder opretholdelse for fortroligheden og sikkerheden af Din Konto og sådanne nøgler. Du må ikke oplyse Dine Kontooplysninger eller nøgler til nogen andre eller tillade, at andre bruger Din Konto eller Dine nøgler (bortset fra til en Repræsentant, der bruger dem på Dine vegne i overensstemmelse med denne Aftale og kun i det begrænsede omfang, der specifikt er tilladt af Apple i Dokumentationen eller denne Aftale), eller bruge nogen andens Konto eller nøgler uden godkendelse. Du er eneansvarlig for alle aktiviteter, der forekommer på eller via Din Konto og gennem brug af Dine nøgler (herunder af en Repræsentant), og Du accepterer øjeblikkeligt at informere Apple om nogen uautoriseret brug eller andre former for sikkerhedsbrud. Apple er ikke ansvarlig for nogen tab, der opstår på baggrund af uautoriseret brug eller andre former for upassende brug af Din Konto eller Dine nøgler af Dig eller en Repræsentant. En registreret brugers oplysninger (f.eks. navn, e-mail, indsendt Business Connect-indhold) kan være synlige for andre brugere, der er registreret under samme Konto (f.eks. en medarbejder hos en Repræsentant) med det formål at opretholde Tjenesternes integritet.
c. Systemkrav. Brug af Tjenesterne kræver kompatibel hardware, internet eller mobiladgang, visse former for software og kan kræve, at der indhentes opdateringer eller opgraderinger fra tid til anden. Der er muligvis gældende gebyrer for disse systemkrav. Da brug af Tjenesterne omfatter hardware, software og internetadgang og/eller
mobildataforbindelse, kan Din mulighed for at bruge Tjenesterne blive påvirket af ydeevnen for disse faktorer. Hurtig internetforbindelse og/eller mobildataforbindelse anbefales kraftigt. Du anerkender og accepterer, at sådanne systemkrav, som kan ændres fra tid til anden, er Dit ansvar. Du anerkender og accepterer derudover, at Tjenesterne udgør kommercielle tjenester til kommerciel brug.
d. Dine oplysninger. Du accepterer at levere nøjagtige, aktuelle og fuldstændige oplysninger, der er påkrævet for at tilmelde dig hos Apple for at bruge Tjenesterne og på andre tidspunkter, hvor det måtte være nødvendigt, i forbindelse med brugen af Tjenesterne, herunder, men ikke begrænset til, virksomhedsnavn, fysisk adresse eller andre oplysninger, der kræves ("Virksomhedsoplysninger"). I det omfang Virksomhedsoplysninger også udgør Business Connect-indhold, gælder de betingelser, der gælder for Business Connect-indhold, også for sådanne Virksomhedsoplysninger. Du anerkender og accepterer, at Du er eneansvarlig for alle Virksomhedsoplysninger, som Du eller Din Repræsentant uploader, downloader, inkluderer i et opslag, overfører, lagrer eller på anden måde gør tilgængelige gennem Din brug af Tjenesterne. Uden at begrænse noget heri, kan Dine oplysninger bruges med det formål at levere Tjenesterne, forebygge bedrag og kommunikere med dig om Tjenesterne, herunder om opdateringer, nye funktioner og promoveringer. Du anerkender og accepterer, at Din brug af Tjenesterne vil kræve, at Apple sender kommunikation til Dig på de(n) e-mailadresse(r) eller andre kommunikationsformer, som Du oplyser til Apple. Du accepterer, uanset om det foregår via e-mail eller ad anden vej, at Apple kan sende kommunikation til Dig på engelsk, medmindre andet kræves i obligatoriske forordninger i den gældende lovgivning. Du bekræfter hermed Din evne til at læse og forstå kommunikation på engelsk eller Xxx anvendelige evne til at få kommunikation på engelsk oversat til et sprog efter Dit valg, eller som det kræves i de(n) jurisdiktion(er), som Du er underlagt, uden at det medfører nogen udgifter for Apple. Du bekræfter hermed, at alle Virksomhedsoplysninger, som Du allerede har leveret til Apple (herunder, uden begrænsninger, gennem tidligere brug af Tjenesterne), har været korrekte, aktuelle og fuldstændige. Du accepterer derudover at opretholde og opdatere Dine Virksomhedsoplysninger som påkrævet for at holde dem korrekte, aktuelle og fuldstændige. Du forstår og anerkender, at hvis du ikke leverer, opdaterer og opretholder korrekte, aktuelle og fuldstændige i henhold til disse Betingelser for brug, kan det føre til suspendering eller annullering af Din adgang til eller brug af Tjenesterne til enhver tid.
Du anerkender og accepterer, at Apple kan opbevare Dine Virksomhedsoplysninger, Din Konto og oplysninger om Din brug af Tjenesterne i deres register, herunder i overensstemmelse med love og regler i de(n) jurisdiktion(er), hvor Du bor eller befinder dig, eller som Du er underlagt, eller på anden vis i overensstemmelse med Apples anonymitetspolitik, der er tilgængelig på xxxxx.xxx/xx/xxxxxxx, og at sådan opbevaring kan fortsætte, efter Din brug af Tjenesterne ophører.
e. Opdateringer; ingen support eller vedligeholdelse. Apple kan udvide, forbedre eller på anden måde ændre de Tjenester (eller en del deraf), der leveres herunder, til enhver tid og uden varsel, men Apple er ikke forpligtet til at give Dig adgang til fejlrettelser, opdateringer, opgradering, modifikationer, forbedringer eller nye udgivelser eller versioner ("Opdateringer") til Tjenesterne. Hvis Apple stiller Opdateringer til rådighed, gælder vilkårene i Aftalen for sådanne Opdateringer, medmindre en given Opdatering ledsages af en separat licens; i så fald gælder vilkårene i den separate licens. Du anerkender og accepterer, at sådanne Opdateringer kan påvirke Din evne til at bruge, tilgå eller interagere med Tjenesterne. Du anerkender og accepterer, at Apple ikke er forpligtet til at levere nogen vedligeholdelse eller teknisk eller andre former for support til Tjenesterne. Du anerkender og accepterer også, at Apple ikke har nogen eksplicit eller implicit forpligtelse til at annoncere eller tilgængeliggøre nogen Opdateringer til Tjenesterne til Dig eller nogen anden i fremtiden. Du anerkender derudover, at sådanne Opdateringer kan kræve, at Du ændrer eller opdaterer Dit website eller Din applikation på Din egen regning. Apple er ikke ansvarlig for nogen tab, skader eller udgifter af nogen slags, som Du eller nogen anden part pådrager sig, og som opstår som følge af eller relateret til nogen sådan suspendering eller afbrydelse eller nogen sådanne Opdateringer af Tjenesterne.
f. Tilgængelighed. Apple garanterer ikke tilgængeligheden, nøjagtigheden, fuldstændigheden, pålideligheden eller rettidigheden af nogen data eller oplysninger, der vises af Tjenesterne. Du er ansvarlig for Din brug af Tjenesterne, og hvis Du bruger sådanne Tjenester, er det Dit ansvar at vedligeholde en passende alternativ sikkerhedskopi af alt Dit indhold, Dine oplysninger og Dine data, herunder, men ikke begrænset til, Virksomhedsoplysninger eller Business Connect-indhold, som Du kan levere til Apple som en del af Din brug af Tjenesterne. Du forstår, at der kan være begrænsninger for lagerkapacitet, overførsel og eller transaktioner for Tjenesterne. Hvis Du når til sådanne grænser, kan Du muligvis ikke bruge Tjenesterne eller få adgang til eller modtage data fra Tjenesterne.
2. Bevilling af og begrænsninger for licenser
a. Din brug af Tjenesterne. I henhold til disse Betingelser for brug bliver Du tildelt en ret til adgang og brug af Tjenesterne. Denne ret er begrænset, ikke-eksklusiv, kan tilbagekaldes, kan ikke underlicenseres og kan ikke overføres til andre. Der er ingen ret til at reproducere, distribuere eller transformere Tjenesterne i noget format, der er kendt nu eller opfindes senere, og under betingelse af, at Du kan fremstille og distribuere et rimeligt antal kopier af analyser, rapporter, data og andre oplysninger, der udvikles af Apple med relation til brug af Tjenesterne ("Business Connect-analyser") og nogen Dokumentation, der leveres af Apple heri udelukkende til intern brug og i forbindelse med nogen tekniske specifikationer med det ene formål at udvikle eller teste Business Connect API. I det omfang, Du vælger at bruge Tjenesterne, gør Du det på Dit eget initiativ og accepterer kun at bruge Tjenesterne som eksplicit tilladt i disse Betingelser for brug i overensstemmelse med nogen gældende love eller regler eller
yderligere politikker, betingelser eller retningslinjer, der kræves af Apple. Du accepterer kun at tilgå og bruge Tjenesterne gennem de mekanismer, der stilles til rådighed af Apple og i overensstemmelse med nogen Dokumentation.
Du anerkender, at Tjenesterne indeholder privatejet indhold, information og materiale, der ejes af Apple og deres licensgivere og beskyttet af gældende love for intellektuel ejendomsret eller andre love. Du må ikke bruge sådant privatejet indhold, information eller materiale på nogen måde overhovedet, medmindre det accepteres af Apple på skrift. Du anerkender og accepterer, at Du er eneansvarlig for alle fotos, logoer, branding, bedømmelser, anmeldelser eller andet indhold, som Du eller Din Repræsentant uploader, downloader, inkluderer i et oplæg, udsender, lagrer eller på anden måde gør tilgængelige gennem Din brug af Tjenesterne ("Business Connect-indhold"), hvilket inkluderer at sikre, at Du har de nødvendige tilladelser og samtykker til at bruge og levere Business Connect- indhold til Apple. Du anerkender derudover, at alt Business Connect-indhold, som Du eller Din Repræsentant leverer gennem Tjenesterne, kan gøres offentligt tilgængelige.
Apple kan bruge Business Connect-indhold til at levere og forbedre Tjenesterne, Apple Maps og andre Apple-produkter og -tjenester. Før vi bruger noget indhold til et sådant formål, kan vi fjerne eventuelle personligt henførbare oplysninger og holde sådant indhold adskilt fra dit Apple ID.
b. Retningslinjer for Din brug af Tjenesterne. Din brug af Tjenesterne skal følge reglerne, der fremsættes i dette afsnit og på anden vis beskrives på xxxxx://xxxxxxx.xxxxx.xxx/xxxxx/xxxxx-xxxxxxxx-xxxxxxx/, og som kan opdateres fra tid til anden ("Retningslinjerne"). Apple kan overvåge brug af Tjenesterne for at sikre, at Du følger disse Retningslinjer.
i. Retningslinjer for forbudt brug. Du må ikke:
1. forsøge at få uautoriseret adgang til eller udnytte nogen del af eller funktion i Tjenesterne;
2. fjerne, skjule eller ændre nogen meddelelser om ophavsret, varemærker eller andre ejendomsrettigheder eller juridiske meddelelser, dokumenter eller hyperlinks, der kan fremgå i eller blive leveret gennem Tjenesterne;
3. oprette afledte værker, kopiere eller ændre nogen del af Tjenesterne, bruge Tjenesterne til at oprette eller forbedre en konkurrerende tjeneste eller et konkurrerende produkt eller tilgå eller bruge Tjenesterne på en uautoriseret måde, der forsøger at kopiere, udtrække, udføre scraping på eller genbruge nogen del af Tjenesterne, herunder, men ikke begrænset til, uautoriseret massedownload af indhold eller data eller oprettelse af nogen databaser baseret på data eller indhold, der leveres gennem Tjenesterne;
4. udnytte Tjenesterne i strid med disse Betingelser for brug eller på nogen uautoriseret brug overhovedet, herunder, men ikke begrænset til, brug af Tjenesterne til at overføre nogen computervirusser, orme, trojanske heste eller anden malware eller ved at bryde ind på, bebyrde netværkskapaciteten, på upassende vis manipulere og/eller falsificere information i Tjenesterne eller på anden vis forstyrre andre brugeres nydelse af Tjenesterne;
5. oprette nogen kode eller noget program, der kunne deaktivere, hacke eller på anden vis forstyrre nogen sikkerheds-, verifikations- eller godkendelsesmekanismer, der implementeres i eller af Tjenesterne;
6. bruge Tjenesterne på nogen måde til at chikanere, misbruge, stalke, bagvaske eller på anden måde krænke eller overtræde nogen parts rettigheder, og Du accepterer, at Apple ikke på nogen måde er ansvarlige for en sådan brug foretaget af Dig;
7. sælge adgang til Tjenesterne på nogen måde eller på svigagtig måde oprette en Konto eller inducere nogen for at overtræde disse Betingelser for brug;
8. cachelagre, foretage prefetching på eller lagre nogen data, der leveres af Apple via Business Connect API på nogen uautoriseret måde;
9. tage nogen handling for at forstyrre den almindelige drift af nogen API eller nøgler, der leveres af Apple;
10. analysere eller bruge Tjenesterne på nogen måde til at forsøge at udlede identiteten af nogen slutbruger eller enhed eller på anden måde korrelere data, der leveres gennem Tjenesterne, med nogen slutbruger eller enhed
11. bruge eller manipulere nogen Virksomhedsoplysninger, Business Connect- indhold eller Tjenesterne eller nogen data eller noget indhold, der leveres gennem Tjenesterne i strid med disse Servicevilkår eller nogen gældende love eller regler.
ii. Retningslinjer for Business Connect-indhold. Business Connect-indhold må ikke:
1. inkludere indhold, som (i) Du ikke har tilladelse, ret eller licens til at bruge, eller
(ii) krænker en tredjeparts rettigheder (f.eks. skal alle personer, der afbilledes på et foto, enten være en ejer eller medarbejder i Din virksomhed, som Du har indhentet tilladelse fra, eller som blev betalt for at være med på fotoet eller frivilligt deltog);
2. inkludere personlige, private eller fortrolige oplysninger, der tilhører andre;
3. inkludere en anmodning om personlige oplysninger om nogen, herunder fra et barn, der er yngre end 13 (eller relevant alder i din jurisdiktion);
4. efterligne eller give et misvisende billede af Dit tilhørsforhold til en anden person eller enhed;
5. inkludere eller videregive spam, herunder, men ikke begrænset til, uopfordret annoncering, promomateriale eller informerende meddelelser;
6. tilbyde nogen form for kompensation eller belønning for at give en bedømmelse eller anmeldelse;
7. indgå i eller promovere nogen ulovlige, svigagtige eller manipulerende aktivitet;
8. inkludere indhold, der er uærligt, misvisende eller irrelevant for din virksomhed
9. inkludere noget ærekrænkende, injurierende, krænkende, vulgært, stødende, nedsættende, skadeligt, ulovligt, svigagtigt, chikanerende, truende, hadsk, voldeligt, uanstændigt eller pornografisk indhold eller indhold, der på anden måde kan være stødende.
c. Licensbevilling til Apple. Du bevilger hermed Apple en ikke-eksklusiv, royaltyfri, underlicenserbar, uopsigelig, varig, verdensdækkende, fuldt betalt licens til at bruge, lagre, reproducere, modificere, videresende, udgive, offentligt vise, distribuere, redistribuere, kopiere, indeksere, oversætte, tilgængeliggøre, skabe afledte værker ud fra og på anden måde anvende Virksomhedsoplysningerne og Business Connect-indholdet (som skal vurderes til at inkludere alt indhold, herunder tekst, billeder, varemærker, brandkarakteristika eller nogen anden intellektuel ejendom, der findes deri eller er tilgængelig derfra) i Tjenesterne, Apple Maps eller andre Apple-produkter og tjenester og al anden brug, der er tilladt i henhold til disse Betingelser for brug samt relateret marketing og til interne formål. Du tildeler derudover Apple, uden at afkræve betaling, en vedvarende, verdensomspændende, royaltyfri, ikke-eksklusiv, uopsigelig, fuldt betalt, overførbar, underlicenserbar (inklusive flere niveauer) ret og licens til at bruge og på alle måder udnytte alle forslag, kommentarer og andre former for feedback angående Tjenesterne eller Apples intellektuelle ejendom sammen med alle intellektuelle ejendomsrettigheder eller andre privatejede rettigheder deri, der leveres af eller på vegne af Dig til Apple (samlet kaldet "Feedback"). Enhver Feedback, du giver om Tjenesten, vil ikke blive anset for Dine Fortrolige oplysninger. Det vil stå Apple frit for at anvende sådanne oplysninger på en ubegrænset basis.
d. Ret til at afvise. Apple forbeholder sig retten til at gennemgå og: (i) afvise, fjerne eller annullere Din Konto, Dine Virksomhedsoplysninger eller Dit Business Connect-indhold (eller nogen del deraf) til enhver tid og af enhver årsag, herunder, men ikke begrænset til, opfattelse fra Apples side af, at placering af Business Connect-indhold kan udsætte Apple
for straffe- eller civilretligt erstatningsansvar, kan være i strid med Betingelserne for brug eller Apples politikker, på negativ måde kan påvirke Apples brand eller kan være skadeligt for Apples forretningsinteresser eller (ii) modificere Dine Virksomhedsoplysninger eller Business Connect-indhold. Det faktum, at Apple ikke har afvist, fjernet eller annulleret Virksomhedsoplysninger eller Business Connect-indhold, vil på ingen måde tilsidesætte, reducere, begrænse eller på anden måde påvirke Dit ansvar eller Dine forpligtelser under disse Betingelser for brug. Virksomhedsoplysninger eller Business Connect-indhold, som Apple har fjernet fra Tjenesterne, må ikke indsendes igen.
e. Business Connect API. Apple forbeholder sig retten til at tilbagekalde Dine Business Connect API-nøgler og lignende loginoplysninger til enhver tid efter egen vurdering. Selv hvis Din brug af Business Connect API er i overensstemmelse med Dokumentationen og betingelserne i denne Aftale. Hvis Apple beder Dig om det, accepterer Du med det samme at levere oplysninger om Din implementering af Business Connect API til Apple. Du accepterer også at samarbejde med Apple og besvare spørgsmål og give oplysninger og materiale, der med rimelighed anmodes om fra Apples side angående sådan implementering.
f. Betatests. Du anerkender og accepterer, at Apple eller deres datterselskaber med eller uden meddelelse til Dig kan udføre, deltage i eller implementere tests eller eksperimenter, der, direkte eller indirekte, kan bruge dit Business Connect-indhold eller på anden måde påvirke Din brug af Tjenesterne ("Tests"), hvilket, medmindre andet aftales, er fortrolige oplysninger tilhørende Apple og er underlagt disse Betingelser for brug. Du accepterer, at du ikke må videregive nogen ikke-offentlige oplysninger angående sådanne programmer, produkter eller funktioner, inklusive deres eksistens.
g. Ret til at begrænse adgang. Apple kan indføre grænser og begrænsninger for brugen af eller adgangen til Tjenesterne, kan fjerne Tjenesterne i uafgrænsede tidsperioder eller kan annullere Tjenesterne (eller enhver del deraf) til enhver tid uden varsel eller erstatningsansvar til Dig og på Apples eget initiativ.
3. Intellektuel ejendom
a. Ejerskab. Medmindre andet er angivet heri, mellem Apple og Dig, bevarer Du alle rettigheder, adkomster og interesser, herunder alle intellektuelle ejendomsrettigheder, til noget Business Connect-indhold, der indsendes af Dig, såfremt Business Connect- indholdet ikke inkorporerer Apples intellektuelle ejendom, herunder kode, værktøjer og teknologi, der bruges i forbindelse med Tjenesterne ("Apple IP") eller nogen andre af Apples fortrolige oplysninger. Apple forbeholder sig alle rettigheder, adkomster og interesser i forhold til: (i) Apples intellektuelle ejendom og (ii) alle analyser, rapporter, data og andre oplysninger, der er udviklet af Apple, herunder alle Business Connect- analyser, uanset om disse er oplyst til Dig. Alle rettigheder, der ikke eksplicit tildeles herunder, er forbeholdt henholdsvis Apple og Dig. I det omfang, Du har eller indhenter rettigheder, adkomster eller interesser i eller til Apples intellektuelle ejendom, tildeler du
uigenkaldeligt alle sådanne rettigheder, adkomster og interesser til Apple uden nogen forpligtelser til at beregne eller betale royalties til Dig eller nogen tredjepart.
Du accepterer, at Tjenesterne kan indeholde privatejede oplysninger og materiale, der ejes af Apples licensgivere eller andre tredjeparter og er beskyttet under gældende love for intellektuel ejendom og andre love, og Du ikke vil bruge sådanne privatejede oplysninger eller materialer på nogen måde overhovedet, bortset fra brug af Tjenesterne i overensstemmelse med disse Betingelser for brug.
b. Ophavsrettigheder. Alle ophavsrettigheder i og til Tjenesterne ejes af Apple og/eller deres licensgivere.
c. Varemærker. Apple, Apple-logoet og andre Apple-varemærker, -servicemærker, - grafikker og logoer, der bruges i forbindelse med Tjenesterne, er varemærker eller registrerede varemærker tilhørende Apple Inc. i USA og/eller andre lande. Du tildeles ingen ret eller licens i forhold til nogen af de førnævnte varemærker eller nogen brug af sådanne varemærker.
4. Repræsentationer og garantier. Du repræsenterer, garanterer og accepterer, at: (a) Du har fuld magt til at indgå i og udføre Dine forpligtelser under disse Betingelser for brug, og at Du på Apples opfordring med det samme kan og skal demonstrere en sådan magt/og eller autorisation til Apples tilfredsstillelse, og forstår og anerkender, at hvis Du ikke gør dette, bliver det anset for et væsentligt brud på disse Betingelser for brug; (b) Dine handlinger og praksisser i forbindelse med at tilgå eller bruge Tjenesterne og Dit Business Connect-indhold og Dine Virksomhedsoplysninger er og skal være i fuld overensstemmelse med disse Betingelser for brug og alle gældende juridiske og lovmæssige krav, herunder de af jurisdiktionerne, hvor Du bor eller befinder dig, eller hvor Du er underlagt reglerne, og de af jurisdiktionerne, hvor Dit Business Connect-indhold vises; (c) DU I FORHOLDET MELLEM DIG OG APPLE ER ENEANSVARLIG OG HAR ERSTATNINGSANSVAR FOR ALLE DATA ELLER ALT INDHOLD, DU LEVERER TIL APPLE, OG FOR HANDLINGER ELLER UDELADELSER, DER FORETAGES AF DINE REPRÆSENTANTER ELLER UNDERLEVERANDØRER, DER HANDLER PÅ DINE VEGNE; (d) Du har de nødvendige rettigheder, autorisationer, tilladelser og samtykker til at bruge Virksomhedsoplysningerne Business Connect-indholdet i forbindelse med Tjenesterne og til at tillade al brug af Virksomhedsoplysningerne og Business Connect- indholdet fra Apples side som tilladt heri, og at du vil være ansvarlig for at opretholde sådanne autorisationer, tilladelser og samtykker i løbetiden for disse Betingelser for brug; (e) Du kan og skal fjerne Business Connect-indhold eller Virksomhedsoplysninger, hvis og i det omfang Du ikke længere har de nødvendige rettigheder, autorisationer, tilladelser eller samtykker til at bruge sådanne Virksomhedsoplysninger eller sådant Business Connect-indhold; (f) Du ikke bevidst vil bryde eller omgå nogen sikkerhedsmetoder i Tjenesterne, eller som er tilknyttet eller relateret til systemet; (g) ingen af Virksomhedsoplysninger eller intet af Business Connect-indholdet eller brugen deraf udgør eller vil udgøre følgende: (i) krænke nogen tredjeparts ophavsret, patent, varemærke, forretningshemmelighed eller nogen anden intellektuel ejendom eller privatejede rettigheder; (ii) overtræde nogen lov, vedtægt,
forordning, forskrift, herunder, men ikke begrænset til, nogen anonymitetslove eller -regler eller nogen love eller regler, der gælder for eksportkontrol og gældende sanktioner; (iii) være ærekrænkende eller handle på injurierende vis; (iv) være pornografisk eller uanstændigt; eller
(v) indeholde malware, spyware, virus, trojanske heste, orme, tidsbomber, ransomware eller andre lignende skadelige eller ødelæggende programmeringsrutiner; og (h) hvis Du tilgår, bruger eller implementerer Tjenesterne på vegne af en tredjepart (f.eks. som Repræsentant):
(i) Du er og skal være lovmæssigt autoriseret til at tilgå, bruge eller implementere Tjenesterne på vegne af hver sådan tredjepart i den kapacitet; (ii) Din adgang, brug eller implementering af Tjenesterne må ikke overstige den lovmæssige autorisation, der leveres af hver sådan tredjepart; (iii) Du har accepteret disse Betingelser for brug og alle andre forpligtelser, der kræves for at bruge Tjenesterne; og (iv) Virksomheden har givet Dig de autorisationer, der er specificeret i Underafsnit (d) ovenfor, eller til at levere sådanne oplysninger eller materialer, der er påkrævet i henhold til gældende love eller regler, og at Du skal assistere Apple med sådan kommunikation, hvis Apple anmoder om det.
5. Ansvarsfraskrivelse for garantier; Begrænsning af erstatningsansvar
a. DU KAN HAVE IKKE-EKSKLUDERBARE RETTIGHEDER ELLER RETSMIDLER I HENHOLD TIL LOVE I DIN JURISDIKTION. INTET I DISSE BETINGELSER FOR BRUG HAR TIL FORMÅL ELLER SOM EFFEKT AT BEGRÆNSE, MODIFICERE ELLER EKSKLUDERE NOGET ERSTATNINGSANSVAR, DER IKKE PÅ DENNE MÅDE KAN BEGRÆNSES, MODIFICERES ELLER EKSKLUDERES VED LOV. ALLE BEGRÆNSNINGER AF ELLER EKSKLUSIONER FOR APPLES ERSTATNINGSANSVAR I DISSE BETINGELSER FOR BRUG SKAL KUN GÆLDE I DET MAKSIMALE OMFANG, SÅDANNE BEGRÆNSNINGER ER TILLADT I HENHOLD TIL LOVGIVNINGEN.
b. APPLE GARANTERER IKKE, REPRÆSENTERER IKKE OG GARANTERER IKKE, AT DIN BRUG AF TJENESTERNE VIL VÆRE UAFBRUDT ELLER FEJLFRI, OG DU ACCEPTERER, AT APPLE FRA TID TIL ANDEN KAN FJERNE TJENESTERNE (ELLER BESTEMTE TJENESTER DERI) I UBESTEMTE TIDSRUM ELLER STOPPE MED AT TILBYDE TJENESTERNE I DERES FULDE OMFANG ELLER DELVIST, TIL ENHVER TID, HVOR DET ER NØDVENDIGT FOR AT BESKYTTE APPLES INTERESSER.
c. APPLE GARANTERER IKKE, REPRÆSENTERER IKKE OG GARANTERER IKKE, AT TJENESTERNE ER TILGÆNGELIGE PÅ ALLE LOKALITETER, OG, I DET OMFANG DE ER TILGÆNGELIGE, AT ALLE SPROG, DER BRUGES PÅ SÅDANNE LOKALITETER VIL VÆRE TILGÆNGELIGE, OG APPLE FREMSÆTTER INGEN REPRÆSENTATION FOR, AT TJENESTERNE ER PASSENDE ELLER TILLADELIGE TIL BRUG PÅ EN BESTEMT LOKALITET.
d. DU ACCEPTERER SPECIFIKT, AT DIN BRUG AF, ELLER MANGLENDE EVNE TIL AT BRUGE, TJENESTERNE UDELUKKENDE SKER PÅ DIN EGEN RISIKO. TJENESTERNE LEVERES "SOM DE ER" OG "SOM DE ER TILGÆNGELIGE" TIL DIN BRUG UDEN GARANTIER AF NOGEN SLAGS, HVERKEN EKSPLICITTE ELLER IMPLICITTE, HERUNDER, MEN IKKE BEGRÆNSET TIL, ALLE ANTYDEDE GARANTIER FOR SALGBARHED, TILFREDSSTILLENDE KVALITET, EGNETHED TIL
ET BESTEMT FORMÅL, RETTIDIGHED, ADKOMST, NØJAGTIGHED OG UDEBLIVENDE KRÆNKELSE AF RETTIGHEDER. APPLE REPRÆSENTERER ELLER GARANTERER IKKE, AT TJENESTERNE VIL LEVE OP TIL DIN KRAV ELLER VÆRE FRITAGET FOR NETVÆRKSFEJL, TAB, FORVANSKNING, ANGREB, VIRUS, FORSTYRRELSE, HACKING ELLER ANDRE SIKKERHEDSFORSTYRRELSER, OG APPLE FRASIGER SIG ETHVERT ERSTATNINGSANSVAR I DENNE SAMMENHÆNG.
e. I DET OMFANG DET IKKE ER FORBUDT I HENHOLD TIL GÆLDENDE LOVGIVNING, SKAL APPLE, DERES DIREKTØRER, FUNKTIONÆRER, MEDARBEJDERE, TILKNYTTEDE, AGENTER, KONTRAHENTER ELLER LICENSTAGERE UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER VÆRE ANSVARLIGE FOR NOGEN DIREKTE, INDIREKTE, TILFÆLDIGE, PØNALE, SÆRLIGE ELLER AFFØDTE SKADER OVERHOVEDET, HERUNDER EVENTUELLE KOMMERCIELLE SKADER ELLER TAB, DER OPSTÅR SOM FØLGE AF ELLER RELATERET TIL DISSE BETINGELSER FOR BRUG ELLER DIN BRUG AF ELLER ADGANG TIL TJENESTERNE, HERUNDER, MEN IKKE BEGRÆNSET TIL, NOGEN FEJL ELLER UDELADELSER I NOGET PRODUKT, NOGEN TJENESTE, NOGEN FUNKTION ELLER NOGEN FUNKTIONALITET ELLER NOGEN TAB ELLER SKADER AF NOGEN SLAGS, DER OPSTÅR SOM FØLGE AF BRUGEN AF NOGET PRODUKT, NOGEN TJENESTE, NOGEN FUNKTION ELLER NOGEN FUNKTIONALITET, DER GØRES TILGÆNGELIG VIA TJENESTERNE, SELV HVIS DER GØRES OPMÆRKSOM PÅ MULIGHEDEN FOR DISSE, UANSET OM DET SKER UNDER EN TEORI OM KONTRAKT, GARANTI, SKADEVOLDENDE HANDLING (HERUNDER UAGTSOMHED), PRODUKTANSVAR, BRUD PÅ NOGEN LOVBESTEMT PLIGT, PRINCIPPER OM ERSTATNING ELLER PÅ ANDEN VIS OG UAGTET FEJLSLÅET ESSENTIELT FORMÅL ELLER NOGET RETSMIDDEL. APPLES SAMLEDE ERSTATNINGSANSVAR OVER FOR DIG I HENHOLD TIL DENNE AFTALE FOR ALLE SKADER (MEDMINDRE ANDET ER PÅKRÆVET AF GÆLDENDE LOVGIVNING I SAGER MED PERSONSKADE) VIL UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER OVERSTIGE ET BELØB PÅ HALVTREDS DOLLARS (50,00 USD). OVENNÆVNTE BEGRÆNSNINGER GÆLDER OGSÅ, HVIS DEN OVENFOR ANFØRTE AFHJÆLPNING IKKE VIRKER EFTER HENSIGTEN.
6. Skadesløsholdelse. RVED AT BRUGE TJENESTERNE ACCEPTERER DU I DET MAKSIMALE OMFANG, DER ER TILLADT I LOVGIVNINGEN, AT KOMPENSERE OG HOLDE APPLE, DERES DIREKTØRER, FUNKTIONÆRER, MEDARBEJDERE, TILKNYTTEDE, AGENTER, KONTRAHENTER OG LICENSTAGERE SKADESLØSE MED HENSYN TIL NOGEN KRAV, EFTERFORSKNINGER, BØDER, TAB, ERSTATNINGSKRAV, UDGIFTER, GEBYRER, ALLE UDGIFTER I FORBINDELSE MED HÅNDHÆVELSE AF DENNE KLAUSUL ELLER ANDRE TYPER SKADER, DER OPSTÅR SOM FØLGE AF ELLER I RELATION TIL NOGET AF DET FØLGENDE: (A) DIN MANGLENDE OVERHOLDELSE AF DISSE BETINGELSER FOR BRUG, HERUNDER NOGEN REPRÆSENTATION, GARANTI ELLER AFTALE, DER INDGÅS AF DIG HERI; (B) DIN UPASSENDE, UAUTORISEREDE ELLER ULOVLIGE BRUG AF TJENESTERNE; (C) APPLES TILLADTE BRUG ELLER PROMOVERING AF DIT BUSINESS CONNECT-INDHOLD ELLER DINE VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER; ELLER (D) NOGEN KRAV OM, AT DIN VIRKSOMHED FORBINDER INDHOLD ELLER VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER (I) URETMÆSSIG TILEGNELSE, OVERTRÆDELSE ELLER KRÆNKELSE AF NOGEN TREDJEPARTS PATENT, OPHAVSRET, VAREMÆRKE, FORRETNINGSHEMMELIGHED, FOTOGRAFISKE SKABELONER ELLER ANDEN INTELLEKTUEL EJENDOM ELLER PRIVATEJET RETTIGHED; (II)
BAGVASKELSE, BRUDT FORTROLIGHED ELLER KRÆNKELSE AF EN ANDENS PERSONLIGE OPLYSNINGER; (III) UDNÆVNT FALSKE, VILDLEDENDE, URIMELIGE ELLER KRÆNKENDE HANDLINGER ELLER PRAKSISSER; ELLER (IV) MANGLENDE OVERHOLDELSE AF NOGEN GÆLDENDE LOV ELLER REGEL.
7. Fortrolighed. Som en del af Din brug af Tjenesterne kan Apple give Dig, i hvilken som helst form (f.eks. skriftligt, mundtligt, visuelt, elektronisk eller i en hvilken som helst anden håndgribelig eller uhåndgribelig form), ikke-offentlige, privatejede eller fortrolige oplysninger eller materialer, uanset om de er mærket eller udpeget som fortrolige, herunder adgang til uudgivne funktioner, der ikke er generelt tilgængelige for offentligheden (samlet kaldet "Fortrolige oplysninger tilhørende Apple"). Du accepterer, at alle funktioner, der ikke er udgivet endnu (herunder dokumentation, der ikke er udgivet endnu), og andet Apple- materiale, der afslører uudgivne funktioner, anses for Fortrolige oplysninger tilhørende Apple, dog forudsat at uudgivne funktioner ikke længere vil være fortrolige, når de udgives kommercielt. Du accepterer derudover, at data og al brugerrelateret aktivitet med relation til Tjenesterne, der indhentes, genereres eller skabes af dig eller på vegne af Apple, anses for Fortrolige oplysninger tilhørende Apple. Uanset foregående omfatter Fortrolige oplysninger tilhørende Apple ikke: (i) oplysninger, der generelt og legitimt er tilgængelige for offentligheden, uden at du har gjort en fejl eller overtrådt regler, (ii) oplysninger, der generelt gøres tilgængelige for offentligheden af Apple, (iii) oplysninger, der er uafhængigt udviklet af Dig uden brug af Fortrolige oplysninger tilhørende Apple, eller (iv) oplysninger, der er retmæssigt indhentet fra en tredjepart, som havde ret til at overføre eller videregive oplysningerne til dig uden begrænsning.
Du accepterer at beskytte Fortrolige oplysninger tilhørende Apple mindst lige så omhyggeligt, som du beskytter dine egne fortrolige oplysninger af tilsvarende vigtighed, men ikke mindre end en rimelig grad af omhu. Du accepterer at anvende Fortrolige oplysninger tilhørende Apple udelukkende med det formål at udøve dine rettigheder og forpligtelser i henhold til disse Betingelser for brug og accepterer ikke at anvende Fortrolige oplysninger tilhørende Apple til noget andet formål, herunder til Din egen eller en tredjeparts fordel, uden forudgående skriftligt samtykke fra Apple. Du accepterer endvidere at undlade at videregive eller formidle Fortrolige Apple-oplysninger til andre end: (i) disse medarbejdere og konsulenter, der har brug for at kende disse oplysninger for at kunne opnå sådanne formål og er bundet af en skriftlig aftale, der forhindrer uautoriseret brug eller videregivelse af de Fortrolige oplysninger tilhørende Apple; eller (ii) medmindre andet er skriftligt aftalt eller tilladt af Apple. Du vil være ansvarlig for alle overtrædelser af vilkårene i dette Afsnit, som Xxxx medarbejdere eller konsulenter står bag. Du må videregive Fortrolige oplysninger tilhørende Apple, i det omfang det er påkrævet af gældende lovgivning, såfremt Du tager rimelige skridt for at gøre Apple opmærksom på et sådant krav, før du videregiver de Fortrolige oplysninger tilhørende Apple, og for at opnå beskyttende behandling af de Fortrolige oplysninger tilhørende Apple. Du anerkender, at økonomiske tab som følge af uretmæssig offentliggørelse af Fortrolige oplysninger tilhørende Apple kan være uoprettelige, og at Apple derfor er berettiget til at søge kompensation, herunder forbud og foreløbige forbud samt andre retsmidler.
8. Anonymitet og beskyttelse af personlige data. Al databehandling foretaget af Apple i forbindelse med Tjenesterne udføres i overensstemmelse med den offentligt fremlagte Anonymitetspolitik på xxxxx.xxx/xx/xxxxxxx. Hvis Du på noget tidspunkt finder frem til, at en funktion eller funktionalitet i Tjenesterne giver Dig mulighed for at indsamle personligt henførbare oplysninger ("Personlige data"), skal du: (a) øjeblikkeligt give Apple besked om det skriftligt; (b) opretholde strenge fortroligheds- og sikkerhedstiltag for at beskytte de Personlige Data; (c) ikke videregive nogen Personlige data til nogen anden part; (d) give Apple besked øjeblikkeligt, hvis der er nogen potentielle eller faktiske sikkerhedsbrud, der involverer de Personlige data; (e) overholde alle gældende love, regler og internationale forskrifter eller traktater med hensyn til Personlige data, herunder med hensyn til overførsel af Personlige data fra en jurisdiktion til en anden jurisdiktion. Ved at bruge Tjenesterne anerkender og accepterer Du, at Apple kan bruge oplysninger om din Brug af Tjenesterne i forbindelse med Tjenesterne med det formål at levere, evaluere, modificere eller forbedre Tjenesterne og til at kommunikere med Dig om Tjenesterne. Du anerkender og accepterer, at Apple kan indsamle og bruge data, der er relateret til slutbrugeraktiviteter i forbindelse med Tjenesterne. Disse data bruges til at analysere, rapportere om og forbedre Tjenesterne. Alle data, der indsamles af Apple i forbindelse med Tjenesterne, behandles og bruges i overensstemmelse med den offentligt fremlagte Anonymitetspolitik på xxxxx.xxx/xx/xxxxxxx. Du anerkender og accepterer derudover, at Du ikke må gøre noget forsøg på at genidentificere et individ ved hjælp af data, der leveres til Dig eller Din Repræsentant af Apple, herunder, men ikke begrænset til, rapportering relateret til slutbrugere, uden udtrykkelig skriftligt samtykke fra Apple, eller hvor det er påkrævet ved lov. Uagtet det foregående vil Personlige data, der er knyttet til Din brug af Tjenesterne, herunder navn, e-mailadresse og telefonnummer, være synlige for andre brugere, der registreret under den samme Konto i forbindelse med at levere og vedligeholde Tjenesterne.
I overensstemmelse med Apples politik om sporing accepterer Du, at Du i forbindelse med Tjenesterne ikke vil, og ikke vil forsøge at, tilgå, bruge eller på anden måde behandle nogen oplysninger, der kan bruges til at spore en enkeltperson eller enhed, medmindre det sker med brugerens eksplicitte tilladelse i form af App Tracking Transparency APIs. Sporing er defineret i Apples politikker og retningslinjer, bl.a. på xxxxx://xxxxxxxxx.xxxxx.xxx/xxx- store/user-privacy-and-data-use.
9. Annullering eller suspendering. Hver Part kan til enhver tid på eget initiativ annullere disse Betingelser for brug gennem opsigelse uden at angive en årsag; dog såfremt, at enhver fortsat brug af Tjenesterne fra Din side efter en sådan opsigelse vil være underlagt de på det pågældende tidspunkt gældende Betingelser for brug. Du kan indgive opsigelse ved at sende en e-mail til Apples kundesupportteam. Ved udløb eller annullering af denne Aftale gælder følgende, medmindre andet eksplicit fremføres i disse Betingelser for brug: (a) alle rettigheder, licenser, samtykker og autorisationer, der er givet af en af Parterne til den anden herunder, vil øjeblikkeligt ophøre, bortset fra de licenser, der gives til Apple heri, som vil gælde efter ophør eller annullering af disse Betingelser for brug; og (b) Du vil stoppe al brug af Tjenesterne. DE RETTIGHEDER OG FORPLIGTELSER, DER BESKRIVES I AFSNIT 2(c), 2(d) og 3 til 17 VIL GÆLDE EFTER OPHØR ELLER ANNULLERING AF DISSE BETINGELSER FOR BRUG.
UAGTET NOGET, DER MODSIGER DETTE I DISSE BETINGELSER FOR BRUG, KAN APPLE, PÅ EGET INITIATIV, DIREKTE ELLER INDIREKTE, MED DET SAMME OG UDEN FOREGÅENDE VARSEL SUSPENDERE, ANNULERE ELLER PÅ ANDEN MÅDE NÆGTE DIN ADGANG TIL ELLER BRUG AF ALLE ELLER EN DEL AF TJENESTERNE, OG APPLE VIL IKKE VÆRE ANSVARLIG OVER FOR DIG ELLER NOGEN TREDJEPART, HVIS APPLE GØR BRUG AF SÅDANNE RETTIGHEDER. Dette Afsnit
9 begrænser ikke nogen af Apples andre rettigheder eller retsmidler, uanset om de tager udgangspunkt i lovgivning, billighedsret eller disse Betingelser for brug.
10. Modifikation eller ændring af Betingelser for brug. Apple forbeholder sig retten til på eget initiativ at modificere eller ændre disse Betingelser for brug til enhver tid. Sådanne modifikationer og yderlige betingelser og vilkår vil træde i kraft med det samme og være inkorporeret i disse Betingelser for brug. Du anerkender og accepterer, at det er Dit ansvar med jævne mellemrum at gennemgå disse Betingelser for brug. HVIS DU IKKE ACCEPTERER EN MODIFIKATION AF BETINGELSERNE FOR BRUG, SKAL DU STRAKS STOPPE AL ADGANG TIL OG BRUG AF TJENESTERNE. DIN FORTSATTE BRUG AF TJENESTERNE EFTER ENHVER MODIFIKATION AF BETINGELSERNE FOR BRUG VIL BLIVE ANSET FOR DIN ACCEPT AF BETINGELSERNE FOR BRUG I MODIFICERET FORM.
11. Forhold mellem Parterne. Disse Betingelser for brug skaber et uafhængigt kontrahentforhold mellem Dig og Apple. Der opstår intet ansættelsesforhold, partnerskab eller joint venture ud fra disse Betingelser for brug, og hverken Apple eller Du skal anse sig selv som agent for den anden, medmindre andet fremgår af disse Betingelser for brug.
12. Varsler. Apple kan sende Dig varsler med hensyn til Tjenesterne ved at sende en e-mail til den e-mailadresse, der er angivet i kontaktoplysningerne på Din Konto, ved at sende et brev med posten til den kontaktadresse, der er angivet i kontaktoplysningerne på Din Konto, eller ved at udsende en notifikation på platformen for de relevante Tjenester (f.eks. webstedet). Apples e-mailnotifikationer til Dig vil træde i kraft med det samme, når Apple sender e-mailtransmissionen til Dig, uanset hvornår Du modtager notifikationen. Apples postnotifikationer til Dig skal træde i kraft øjeblikkeligt, (a) når de leveres personligt,
(b) tre (3) hverdage efter at være sendt med kommercielt fragtselskab med skriftligt bevis for levering, eller (c) fem (5) hverdage efter at være sendt anbefalet med betalt porto. En kopi af sådanne e-mail- og postnotifikationer skal også leveres til Din primære kontakt for Tjenesterne, hvis en sådan findes. Du accepterer jævnligt at tjekke Din e-mailadresse og Din postadresse for notifikationer fra Apple til Dig og til øjeblikkeligt at give Apple besked, hvis Du ikke længere har adgang til den e-mailadresse eller postadresse, der er angivet i kontaktoplysningerne på Din Konto. Apples notifikationer, der udsendes som en notifikation i platformen for de relevante Tjenester, vil træde i kraft med det samme. Medmindre andet er specificeret heri, vil alle notifikationer til Apple med relation til disse Betingelser for brug anses for overdraget, (x) når de er leveret personligt (y) tre (3) hverdage efter at være sendt med kommercielt fragtselskab med skriftligt bevis for levering eller (z) fem (5) hverdage efter at være sendt med anbefalet post med betalt porto med de foregående metoder, der beskrives i (x), (y) eller (z) til: Apple Inc., Legal Department (attn: Maps Legal), MS 37-2ISM,
Xxx Xxxxx Xxxx Xxx, Xxxxxxxxx, XX 00000, Xxxxxx Xxxxxx. En Part kan ændre sin e-mail- eller postadresse ved at give den anden Part besked skriftligt som beskrevet ovenfor.