SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
Side 1 af 7
SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
Handels- og leveringsbetingelser Gældende fra 01.11.2023
1. Aftalegrundlag
Nærværende almindelige salgs- og leveringsbetingelser er gældende i forbindelse med leverancer af ydelser fra OutScale ApS (herefter benævnt OutScale) til kunder, såfremt der ikke skriftligt er aftalt andet mellem parterne.
2. Fortrolighed
Enhver teknisk, forretningsmæssig eller anden information, som OutScale modtager fra Xxxxxx eller dennes repræsentant og som ikke er beregnet til videregivelse, behandles fortroligt. Den vil ikke blive brugt, afsløret, offentliggjort eller videregivet til nogen tredjemand, medmindre dette sker i forbindelse med behørig opfyldelse af en aftale med den, der har udleveret oplysningen. Er oplysningen allerede i offentlighedens kundskab, anses den ikke for værende fortrolig og kan dermed godt videregives.
3. Tilbudsvarighed
Tilbud udarbejdet og afgivet af OutScale er gældende 30 kalenderdage fra den tilbudsdato, der er anført i tilbuddet. Forlængelse af tilbudsfrist skal enten ske skriftligt eller være anført særskilt i det fremsendte tilbud. Tidspunktet for levering af de nævnte ydelser aftales ved accept af tilbud, og skal foreligge skriftligt i forbindelse med ordrebekræftelse.
4. Levering
Ved levering af fysiske produkter anses levering for sket, når produktet overleveres til fremmed fragtføre, hvorefter risikoen samtidig overgår til kunden. Det i Aftalen anførte leveringstidspunkt er vejledende og kan ændres af Outscale uden forudgående varsel, eksempelvis men ikke begrænset til 3. parts leverance. Outscale tager forbehold for, at det forventede leveringstidspunkt kan blive udskudt, og at der i sådanne tilfælde ikke kan gøres krav gældende mod Outscale uanset årsagen til forsinkelsen. Kunden er til enhver tid forpligtet til at give Outscale – og dennes evt. underleverandører – adgang til de faciliteter som efter Outscales skøn måtte være nødvendige for at installere den aftalte løsning, samt i øvrigt medvirke loyalt til installationen af løsningen.
Side 2 af 7
I tilfælde af, at Kunden ikke er klar til installation på det i aftalen angivne tidspunkt, grundet Kundens egne forhold forbeholder Outscale sig retten til at fakturere for tidsforbruget brugt på kørsel og mandetimer. Kunden bør så vidt muligt altid orientere Outscale skriftligt i god tid, såfremt tidsplanen ikke kan overholdes. Outscale forbeholder sig herefter retten til at fakturere Kunden ekspres tillæg, såfremt en senere installation måtte bevirke at Outscale skal ændre på allerede eksisterende 3. parts forpligtelser.
5. Kundens forpligtigelser
OutScales udarbejdelse af tilbud og projekter tager udgangspunkt alene i de modtagne materialer, beskrivelser og informationer. Ved aftalens indgåelse forudsættes, at OutScale får stillet anvendeligt tegningsmateriale af tilfredsstillende kvalitet til rådighed, ligesom beskrivelser, krav, tidsplan og rettelsesblade skal være fremsendt. Kunden er pligtig til uden ugrundet ophold at informere OutScale om ændringer i projektet, herunder reviderede tegninger eller ændrede aftaler og krav, som kan have indvirkning på OutScales udarbejdelse af korrekt projektgrundlag og iværksatte handlinger. Skulle kundens ændringer medføre ekstra omkostninger for OutScale til udarbejdelse af nye tegninger og lignende opkræves kunden yderligere betaling ud over det accepterede tilbud.
6. Force majeure
Såfremt der forekommer forsinkelse i forhold til det aftalte, er OutScale kun ansvarlig for forsinkelser såfremt disse kan henføres til OutScales forhold, og der ikke i tilbuddet er taget forbehold herfor. Er forsinkelsen forårsaget af underleverandører, tredjemand eller Kundens forhold, kan der ikke rettes krav mod OutScale. Hvis forsinkelsen kan henregnes til OutScales forhold kan Kunden kræve erstatning, idet erstatningen dog maksimalt kan udgøre et beløb svarende til det OutScale selv har modtaget for opgaven. OutScales forpligtelser begrænses generelt af force majeure, herunder bl.a. naturkatastrofer, storm, oversvømmelser og lynnedslag, krig, optøjer, strejker, lockout, uheld ved produktion og transport, pandemi samt ethvert andet forhold, der ikke er undergivet OutScales kontrol, herunder også manglende, mangelfuld eller forkert levering fra underleverandører. Hvis omstændighederne har eksisteret i mere end 3 måneder, kan såvel OutScale som Kunden ophæve aftaler, der berøres heraf. Erstatningskrav kan ikke gøres gældende i sådanne tilfælde.
7. Mangler
OutScale har udarbejdet et projekt på grundlag af modtagne materialer og informationer. Straks ved modtagelse af projektet er Kunden pligtig til at gennemgå materialet med henblik på at sikre at det
Side 3 af 7
opfylder det aftalte i tilbuddet med bilag og ordrebekræftelse, og skal uden ugrundet ophold meddele OutScale, hvis der er konstateret mangler. Hvis OutScale fra Kunden har modtaget meddelelse om, at der er mangler ved det leverede, skal OutScale inden 3 arbejdsdage påbegynde et afhjælpningsforsøg for så vidt angår de mangler, der er gjort gældende. Når eventuelle mangler er afhjulpet, meddeler OutScale dette til Kunden. Såfremt OutScale ikke er i stand til at afhjælpe en given mangel, der kan henføres til OutScales forhold og OutScale har forsøgt at foretage en sådan afhjælpning 3 gange, kan Kunden skriftligt meddele OutScale, at aftalen hæves, såfremt afhjælpning herefter ikke har fundet sted 20 dage efter, at et sådant skriftligt påkrav er afgivet. Ophævelse kan alene finde sted ved væsentlige mangler, som begrebet er beskrevet i retspraksis for B2B aftaler.
OutScales udarbejdelse af projekter tager udgangspunkt i de modtagne materialer, beskrivelser og informationer, og ansvar for mangler i det udarbejdede projekt, der først konstateres hen i installations-fasen, kan alene medføre ansvar for omlevering af projektet, men medfører ikke ansvar for eventuelle omkostninger til installations omgørelse, materialer eller arbejdsløn for ændringer og manglende enheder eller funktioner i det udførte. Der kan aldrig ydes erstatning for driftstab, avancetab, samt andre økonomiske konsekvenstab, herunder dagbøder eller andre bodsbetalinger. Eventuel erstatning i forbindelse med konstaterede mangler eller forsinkelser, der kan henføres til OutScales forhold, opgøres efter dansk rets almindelige regler om erstatning, men kan grundlæggende aldrig overstige hvad OutScale har modtaget for udført arbejde, alternativt den maksimale erstatning OutScale har forsikringsmæssig dækning for. Nærværende begrænsning i erstatningens opgørelse (maks. kr. 500.000 pr. sag/ 5 mio. personskade) gælder uanset, om der fra OutScales side i forbindelse med den erstatningsberettigende hændelse er handlet uagtsomt.
Såfremt en mangelsindsigelse ikke er begrundet i OutScales arbejde, men derimod f.eks. underleverandørers ydelser eller Kundens egne forhold, er OutScale berettiget til at fakturere Kunden det tidsforbrug og omkostninger, som OutScale har haft i forbindelse med udbedring af det pågældende forhold.
8. Ansvarsbegrænsning og produktansvar
OutScale kan alene gøres ansvarlig for tab der direkte kan henføres til produktets mangler og de eventuelle udbedringsomkostninger der måtte være ved at få fjernet manglerne. Outscale kan ikke gøres ansvarlig for Kundens indirekte tab, herunder men ikke begrænset til, driftstab, avancetab, Kundens tab af Goodwill eller Kundens tab af kunder. Outscale kan alene gøres erstatningsansvarlig hvis det fastslås, at der er handlet groft uagtsom fra OutScales side, denne vurdering fastslås af
Side 4 af 7
domstolene. Er der alene tale om simpel uagtsomhed er OutScale er således ikke ansvarlig for tab som følge af dette. Et eventuelt erstatningsbeløb kan dog aldrig overstige hvad OutScale har modtaget for udført arbejde, alternativt den maksimale erstatning OutScale har forsikringsdækning for.
OutScale kan ikke gøres ansvarlig for forsinkelse fra tredjemands side, herunder underleverandører som Outscale benytter sig af. Det kan være, men er ikke begrænset til fragtmænd, der leverer produkter efter de er afsendt, forsinkelse hos leverandører af komponenter til produktfremstillingen mv.
9. Generelt produktansvar
OutScale kan ikke gøres ansvarlig for skader på personer eller produkter forvoldt som følge af udviklingsskade eller systemskade. Endvidere kan Outscale ikke gøres ansvarlig såfremt at denne ikke har bragt produktet i omsætning, at produktet af denne hverken er fremstillet, frembragt, indsamlet eller bragt i omsætning som led i erhvervsvirksomhed, at defekten skyldes, at produktet skal være i overensstemmelse med ufravigelige forskrifter udstedt af offentlig myndighed, eller
at det på grundlag af den videnskabelige og tekniske viden på det tidspunkt, da produktet blev bragt i omsætning, ikke var muligt at opdage defekten.
Outscale er endvidere ikke ansvarlig, hvis det må antages, at den defekt, der har forvoldt skaden, ikke var til stede på det tidspunkt, da denne bragte produktet i omsætning. Outscale kan ikke gøres ansvarlig såfremt et delprodukt, hvori Outscale har leveret dele viser sig at være defekt, såfremt Outscale kan bevise, at defekten ved produktet skyldes udformningen af det produkt, hvori Outscales delkomponent indgår, eller der er lavet anvisninger, som er givet af den, der har fremstillet det færdige produkt.
Outscale kan ikke gøres ansvarlig for ethvert indirekte tab, følge- eller værditab forårsaget direkte eller indirekte af udstyret eller udstyrets utilstrækkelighed eller mangler ved udstyret.
Outscale kan kun være ansvarlig så vidt det følger af de til enhver tid gældende regler i Produktansvarsloven.
10. Afleveringsforretning
Når OutScale er færdig med at udføre sit arbejde i henhold til beskrivelsen i tilbuddet, alternativt at
”første inspektion” er sket uden anmærkninger, meddeles dette til Kunden og der afholdes herefter, senest 3 hverdage efter, at OutScale har afgivet en sådan meddelelse, en afleveringsforretning, hvor OutScale sammen med den af Kunden udpegede projektansvarlige gennemgår det leverede. Når
Side 5 af 7
gennemgang har fundet sted, anses levering også for at have fundet sted. Dette er dog kun tilfældet, såfremt det ikke af tilbuddet fremgår, at aflevering anses for værende sket på anden måde eller på et tidligere tidspunkt.
11. Prisen
Prisen for de ydelser som OutScale skal levere fremgår af tilbuddet og den udarbejdede ordrebekræftelse samt eventuelle skriftlige aftaler indgået i installationsforløbet. OutScale tager forbehold for, at råvarepriserne kan stige med så stor en procentsats at tilbuddet må bortfalde og OutScale dermed må kræve ekstra betaling. Alle priser er eksklusive moms.
12. Betalingsbetingelser
Betalingsbetingelserne er 8 kalenderdage fra fakturadato, medmindre andet er særskilt aftalt på skriftlig vis og angivet på faktura. Sker betaling ikke rettidigt, kan OutScale vælge at ophæve aftalen ved at fremsende et skriftligt påkrav til Kunden, hvoraf det skal fremgå, at aftalen kan ophæves, såfremt betaling ikke har fundet sted inden 3 bankdage efter at påkravet er kommet frem til Kunden. OutScale vil herefter være berettiget til at kræve erstatning fra Xxxxxx beregnet efter dansk rets almindelige regler om erstatningsansvar, hvilke regler statuerer, at OutScale vil være berettiget til at kræve erstatning efter den positive opfyldelsesinteresse. Såfremt Xxxxxx ikke betaler rettidigt, forbeholder OutScale sig ret til at ophæve alle igangværende engagementer med Xxxxxx.
Overskrider Kunden betalingsbetingelserne og vælger OutScale ikke at ophæve aftalen opkræves morarente efter lov om rente ved forsinket betaling. OutScale gør opmærksom på, at ved forsinket betaling fremsendes rykkergebyr og ved gentagne gange forsinkelse sendes sagen til inkasso jf. Renteloven § 9 b, stk. 1 og 2.
13. Faktura
OutScale kan fremsende faktura på følgende 3 måder, medmindre andet skriftligt er aftalt ved aftaleindgåelse.
- Mail med vedhæftet PDF-faktura
- Nemhandelssytemet i OIO-format (via CVR, EAN eller GLN-nummer)
- Peppol i standard UBL-format (via EAN eller GLN-nummer)
Kunden skal skriftlig advisere Outscale hvilken fakturametode de ønsker anvendt. Hvis ikke Kunden adviserer om dette vil Outscale fremsende faktura via mail med vedhæftet PDF.
14. Kundens misligholdelse
Side 6 af 7
Kunden skal til enhver tid søge samarbejde og videregive informationer til OutScale, således at arbejdet og dermed gældende tidsplan kan overholdes. Endvidere skal kunden stille personale og ressourcer til rådighed i en sådan kvalitet, at arbejdet ikke bliver forringet eller vanskeliggøres.
Såfremt Kunden ikke stiller de ydelser eller ressourcer til rådighed for OutScale som er forudsat i tilbuddet og OutScale på trods af fremsendt påkrav – fortsat ikke 3 arbejdsdage efter at påkrav er fremsat – har fået de pågældende ydelser eller ressourcer stillet til rådighed, kan OutScale vælge at ophæve aftalen og herefter kræve erstatning fra Kunden. Erstatning beregnes efter de almindelige regler i dansk ret om erstatning, således at OutScales erstatningskrav kan opgøres til OutScales positive opfyldelsesinteresse. Dette er ligeledes gældende i det omfang, at Kunden misligholder den indgåede aftale eller sine forpligtelser i henhold til denne på anden måde.
15. Ejendomsretten
Ejendomsretten til de udarbejdede projekter, programmer, tegninger, dokumenter mv. tilhører Outscale og må ikke uden OutScales skriftlige tilladelse anvendes af kunden til andre formål end de aftalte. Produkter, tegninger, dokumenter mv. må kun i aftalt omfang kopieres, overgives til eller på anden måde bringes til 3. mands kundskab. Ved køb af varer, der helt eller delvist består af software, opnår Kunden alene en ikke eksklusiv licensret til at benytte softwaren. Kunden erhverver således ingen form for ejendomsret til softwaren.
Side 7 af 7
16. Kataloger m.m.
Alle oplysninger om dimensioner, vægt, kapacitet og andre data, der er anført i kataloger, prospekter, datablade og lignende fra tredjepart, er alene vejledende. Sådanne oplysninger er kun bindende i det omfang, aftalen udtrykkeligt henviser hertil.
17. Værnetingsaftale samt lovvalgsaftale
Det er aftalt mellem parterne, at dansk ret skal finde anvendelse ved afgørelse af eventuelle tvister i forbindelse med indgåelsen af nærværende aftale samt deraf afledte tvister.
For enhver tvist som måtte ønskes indbragt for domstolen fra en parts side er rette værneting Byretten i Aarhus som første instans.
18. Reklamationsret
Private kunder har 2 år iflg. Købeloven.
Erhvervskunder har 1 år, hvis det fremgår skriftlig af tilbud eller faktura. Xxxxxxx skal dog reklameres for uden ugrundet ophold når de opdages.
19. Opsigelse af abonnement + aftale
Hvis abonnementet på kontrolcentralen og/eller aftalen ønskes opsagt, kræver det en skriftlig opsigelse sendt pr mail til xxxxxxx@xxxxxxxx.xx. Derefter modtager Xxxxxx et opsigelsesdokument fremsendt til digital underskrift. Der vil desuden være et nedtagningsgebyr på kr. 1.000,- ekskl. moms. Kunden er forpligtet til at sikre fjernelse af OutScales skilte inden udløbet af kontrakten, hvis Kunden ikke overholder dette, forbeholder OutScale sig retten til at udstede et gebyr på 500 kr. pr. påbegyndt måned skiltene ikke er taget ned. Opsigelsesvarslet er løbende måned + 3 måneder, fra opsigelsen er OutScale i hænde. Udlevering af eventuelle oplysninger som OutScale måtte ligge inde med vedr. de opsagte anlæg/systemer, overleveres mod betaling til timetakst.