Til
Til
Sundhedskoordinationsudvalget og Regionsrådet i Region Nordjylland, samt Kommunalbestyrelserne i
Brønderslev Kommune, Frederikshavn Kommune, Hjørring Kommune, Jammerbugt Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Morsø Kommune, Rebild Kommune, Thisted Kommune, Vesthimmerlands Kom- mune, Aalborg Kommune
Sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og kommunerne i regio- nen
Sundhedsstyrelsen har den 28. juni 2019 modtaget sundhedsaftalen mellem Re- gion Nordjylland og kommunerne i regionen til vurdering.
Vi kan hermed meddele, at sundhedsaftalen er godkendt.
23. august 2019
Sagsnr. 0-0000-000/1 Reference ELSD
T 7222 7400
Godkendelsen beror på, at sundhedsaftalen opfylder formål og krav i bekendt- gørelse og vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. I vurderingen er der ikke taget stilling til, om konkrete samarbejdsaftaler m.v. overholder gældende lovgivning, men dette anses som en forudsætning for ind- gåelse af sundhedsaftalen
Rådgivningen nedenfor er rettet mod aftaleparterne: Regionsrådet i Region Nordjylland og kommunalbestyrelserne i regionens kommuner. Derudover til Sundhedskoordinationsudvalget, der har ansvaret for at sikre implementering af og opfølgning på sundhedsaftalen.
Generelt
Det er Sundhedsstyrelsen vurdering, at sundhedsaftalen fungerer godt, som en overordnet ramme for udviklingen af det tværsektorielle samarbejde på sund- hedsområdet i regionen.
Vi vurderer det positivt, at aftalen integrerer Sundhedsstyrelsens krav om sam- menhæng med de nationale mål og grundlaget for samarbejdet om målgrupper og indsatser i aftalens pejlemærker.
Derudover vurderer vi det positivt, at sundhedsaftalen også anvendes som en ramme til at understøtte samarbejde med andre velfærdsområder, og vi ser frem til at følge erfaringerne hermed.
Sammenhæng til de nationale mål for sundhedsvæsenet
I aftalen er der opstillet fem pejlemærker, som vi vurderer viser sammenhæng med de nationale mål for sundhedsvæsnet. Inden for hvert pejlemærke er der opstillet en række målsætninger, der konkretiserer pejlemærkerne. Sammen- hængen mellem pejlemærker og de nationale mål er illustreret i sundhedsafta- lens bilag 3, hvilket hjælper læseren i forståelsen heraf.
Afsæt i grundlaget for samarbejde om målgrupper og indsatser
Vi vurderer, at aftalen tager afsæt i det fælles grundlag for fastsættelse af mål- grupper og indsatser, idet regionens valgte målgrupper, mål mv. afspejler, at det er borgere med behov for sammenhængende tværfaglige indsatser, at der er fo- kus på forebyggelse og lighed i sundhed mv. Desuden vurderer vi det positivt, at der er målrettet fokus på aktiv borgerinvolvering i regionens handleplan herom, som er udarbejdet i samarbejde mellem regionens sundhedskoordinati- onsudvalg og patientinddragelsesudvalg.
Vi finder, det er positivt, at aftalen har fokus på at afprøve nye samarbejdsfor- mer om løsninger med fælles mål, og vi ser frem til at følge udviklingen og er- faringerne.
Desuden bemærker vi, at det er positivt, at der for borgere med psykisk sygdom er særkilt fokus på sammenhæng mellem kommunale forvaltningsområder, her- under sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet, hvilket Sundhedsstyrelsen støtter udvikling af.
Øvrigt
Aftalen fremhæver fokus på fælles dataudveksling og –løsninger, samt viden- og erfaringsdeling, hvilket vi finder meget positivt.
Vi finder det også positivt med fokus på ulighed i sundhed blandt mennesker med psykiske lidelser, herunder vedrørende selvmord, bivirkninger ved medi- cin, underbehandling af fysiske sygdomme samt uhensigtsmæssig livsstil, som går fint i tråd med styrelsens faglige oplæg til en samlet plan for psykiatriens udvikling.
De bærende principper for sundhedsaftalesamarbejdet stemmer overens med vejledningens afsnit 3.2 ’Ramme for samarbejdsaftaler om indsatser og opgave- løsning’, hvilket vi vurderer positivt i forhold til, at aftalen inddrager alle aspekter i de valgte delelementer, og vi ser frem til at følge udviklingen i par- ternes samarbejde og koordinering heraf.
Rådgivning
Vi anbefaler, at versionsnummer tilføjes sundhedsaftalen, jf. vejledningens af- snit 4.1.
Sammenhængen mellem pejlemærker og specifikke nationale mål er ikke umid- delbart læsbart af selve aftalen, men ses af illustration i aftalens bilag. Det kan overvejes, dels at tydeliggøre sammenhængen sprogligt, og dels at indsætte il- lustrationen fra bilaget i selve aftalen for herved at styrke læserens overblik over aftalen.
Vi anbefaler, at aftalen konkretiseres ved (udover i samarbejdsaftalerne) at be- skrive, fx delmål og succeskriterier, for bl.a. at demonstrere, hvordan man vil indfri målene og dermed understøtte gennemsigtighed i det forpligtende samar- bejde. Dette kan eksempelvis beskrives via en implementeringsplan eller et målopfyldelsesskema.
Under målsætningen om mental sundhed og trivsel, herunder tidlig opsporing og indsats til børn og unge, anbefales det at inddrage Sundhedsstyrelsens fore- byggelsespakke om mental sundhed og trivsel bl.a. for børn, samt forløbspro- grammerne for børn og unge med psykiske lidelser, der indeholder anbefalinger til en gradueret indsatsmodel og tidlig indsats. Derudover anbefales det at ind- drage styrelsens vejledninger om at styrke og bevare børns sundhed bl.a. i de første leveår.
I forbindelse med sammenhængen til det nationale mål om flere sunde leveår, kan det overvejes at have fokus på tværsektorielt samarbejde mellem kommu- ner, almen praksis og region om at få flere borgere i alkoholbehandling.
I tillæg til pejlemærket om mindre rygning, kan det overvejes at monitorere på rygestopforløb og effekten heraf, fx via Rygestopbasen. Se desuden Sundheds- styrelsens forebyggelsespakke om tobak for andre anbefalinger på området.
Når aftalens samarbejdsaftaler videreudvikles, anbefaler vi, dels at samarbejds- aftalerne stemmer overens med den nye sundhedsaftale, dvs. målsætninger, rammer/principper for samarbejde mv. så aftalen bliver realiserbar, dels at sikre sammenhæng til vejledningens afsnit 3.1 om nye modeller for samarbejde og
3.2 ramme for samarbejdsaftaler, samt øvrige nationale anbefalinger og vejled- ninger (fra bl.a. Sundhedsstyrelsen). Det kan overvejes at præcisere eventuel vi- den, forskning og datakilder, som har ligget til grund for udviklingen og tilret- telæggelsen af bl.a. målgrupper, hvilket vil styrke sammenhængen til det fælles grundlag for fastsættelse af målgrupper og indsatser.
Implementering og opfølgning
Sundhedsaftalen er indgået, når den er godkendt af både regionsrådet og alle kommunalbestyrelser i regionen og indsendt til Sundhedsstyrelsen senest den 1. juli i regionsrådets og kommunalbestyrelsernes valgperiodes andet år. Ikrafttræ- den af aftalen behøver ikke afvente Sundhedsstyrelsens godkendelse. Det skal fremgå af aftalen, hvornår den træder i kraft. Sundhedsaftalen er gældende, ind- til en ny aftale træder i kraft, og varigheden af aftalen er i udgangspunktet fire år fra ikrafttrædelsesdatoen.
Sundhedskoordinationsudvalget skal sikre implementeringen af samt opfølg- ningen på sundhedsaftalen, herunder én gang årligt vurdere behovet for at revi- dere dens indhold. Derudover har udvalget ansvaret for udarbejdelse af en midt- vejsstatus i midten af aftaleperioden, der seneste to år inde i perioden, sendes til Sundhedsstyrelsen til orientering, samt en slutstatus, der sendes til Sundheds- styrelsen til orientering senest et halvt år inden udløb af sundhedsaftalen.
Regionsrådet og alle kommunalbestyrelser i regionen skal offentliggøre den indgåede sundhedsaftale på deres hjemmesider.
Sundhedsstyrelsen offentliggør de godkendte sundhedsaftaler samt styrelsens meddelelser til regionsrådet og kommunalbestyrelserne på styrelsens hjemme- side, hvor også midtvejsstatus og slutstatus offentliggøres, efter sundhedskoor- dinationsudvalgene har indsendt disse til Sundhedsstyrelsen.
Regionsrådet og kommunalbestyrelserne har endvidere ansvaret for at sikre, at aktørerne i egne organisationer samt private leverandører m.m. forpligtes til at efterleve sundhedsaftalen.
Sundhedskoordinationsudvalget bør også have fokus på, at eksempelvis økono- miforhandlingerne, andre nationale aftaler eller ny lovgivning kan medføre be- hov for revision af sundhedsaftalen.
Såfremt der er faglige spørgsmål til ovenstående, kan Xxxxxxxxx Xxxxxxxx kon- taktes via xxxx@xxx.xx eller tlf. 00 00 00 00 samt Xxxx Xxxxx Xxxxxx via xxxx@xxx.xx eller tlf. 00 00 00 00.
Med venlig hilsen
Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx Centerchef, Planlægning