Betingelser for RailSafe ApS udlejning af Sikkerhedsuddannet personale.
Betingelser for RailSafe ApS udlejning af Sikkerhedsuddannet personale.
Når SR-uddannet personale (SR-personel) lejes hos RailSafe ApS eller RailSafe ApS udfører tjenesteydelse gælder disse betingelser mellem RailSafe ApS og kunden med mindre andet udtrykkeligt og skriftligt er aftalt.
RAILSAFE APS s ydelse
RailSafe ApS stiller personale til rådighed med den fornødne uddannelse, der udfører det aftalte arbejde på det sted og det tidspunkt parterne har aftalt.
Forud for kundens igangsætning af arbejdet skal kunden give RailSafe ApS samtlige relevante og nødvendige oplysninger om karakteren af den opgave SR-personellet skal udføre. Løbende i lejeperioden skal kunden give SR- personellet nødvendige og relevante oplysninger om opgavens udførelse.
Alt arbejde udføres i henhold til det til enhver tid gældende sikkerhedsreglement.
Lejeperiodens varighed
Lejeperiodens varighed fremgår af aftalen mellem parterne. Lejen betales uanset om SR-personel som følge af kundens eller tredjemands forhold ikke har været i stand til at udføre sine opgaver.
Kunden kan ikke påregne at kunne disponere over lejet SR-personel ud over den aftalte periode. Såfremt kunden får behov for at disponere over lejet SR-personel ud over den aftalte periode skal kunden i god tid henvende sig til RailSafe ApS for at aftale nærmere om mulighederne for at forlænge lejeperioden.
Ved bestilling af en medarbejder fra RailSafe ApS, skal bestillingen indeholde følgende og fremsendes til xxxx@XxxxXxxx.xx:
• Navn på bestillende firma
• Faktureringsadresse
• Arbejdsopgave
• Arbejdssted/mødested/tidspunkt
• Arbejdstid
Udarbejdelse af dokumenter
Når RailSafe ApS leverer dokumenter, eksempelvis til brug i forbindelse med jernbanesikkerhedsplan, sporspærrings- cirkulære eller kørestrømsafbrydelser er kunden selv ansvarlig for, at dokumenterne er retvisende.
Lejers forpligtelser og rettigheder
Lejer er forpligtet til at betale den aftalte ydelse for det lejede personale i henhold til RailSafe ApS generelle leje og handelsbetingelser
Lejer forpligter sig til at instruerer det lejede personale og sørger for, at de er behørigt orienteret, om det arbejde der skal udføres, eller andet der er nødvendigt for arbejdets korrekte udførelse.
Lejer forpligter sig til at drage omsorg for det udlejede personale, og sørger
for at arbejdet udføres under betryggende forhold, herunder i henhold til gældende arbejdsmiljøregler. Xxxxx tegner sædvanlig ansvars- og arbejdsskadeforsikring for det lejede personale, Idet lejer bærer arbejdsgiveransvaret for det lejede personales handlinger.
I tilfælde af at det udlejede personale forvolder skadegørende handlinger mod personer, ting eller ejendom, er lejer ansvarlig herfor. Lejer er således forpligtet til at friholde RailSafe ApS for et hvert krav, der rejses af det udlejede personale eller tredjemænd.
Yderligere forpligtigelse
Lejer forpligtiger sig til ikke at ansætte eller på anden måde beskæftige RailSafe ApS personale i indtil 1 år efter udlejede personale har udført arbejde for lejer, medmindre andet er skrifteligt aftalt .
Såfremt lejer ansætter eller på anden måde beskæftiger en af RailSafe ApS medarbejdere indenfor 1 års perioden, er lejer forpligtet til at betale en konventionalbod på kr. 28.000,00, og det betragtes som en overtrædelse for hver påbegyndt måned forholdet vedbliver, indtil den ovennævnte et års periode er udløbet.
Reklamation og mangler
Hvis lejer ikke finder, at det lejede personale opfylder de af lejer opstillede kvalifikationskrav, eller på anden måde ikke er tilfreds med det lejede personale, er lejer forpligtiget til staks at rette henvendelse til RailSafe ApS herom.
RailSafe ApS er forpligtiget til hurtigst muligt at fremsende erstatningspersonale, i det omfang RailSafe ApS erkender en
eventuel reklamation.
Ved reklamation, er lejer som minimum forpligtiget til at betale for det bestilte lejede personaler, frem til lejer har rettet henvendelse til RailSafe ApS herom.
RailSafe ApS hæfter ikke for det lejede personales udførte arbejde. Lejer kan således ikke rejse krav eller erstatningskrav mod RailSafe ApS vedrørende, det af udlejede personale udførte arbejde, med mindre RailSafe ApS har handlet uagtsomt. RailSafe ApS har intet ansvar overfor hverken direkte eller indirekte tab, såsom driftstab, avancetab eller andre tab, af enhver art nævnes kan, lejer eventuelt måtte have eller få.
Afbestilling
Såfremt kunden afbestiller en bestilt ydelse mindre end 48 timer før lejeperiodens aftalte begyndelsestidspunkt bliver ydelsen faktureret fuldt ud. Det samme gælder afbestilling af dokumenter, der sker mindre end 48 timer før de efter planen skulle have været anvendt. Afbestilling skal ske skriftligt pr. mail, eller brev og afbestillingstidspunktet er det tidspunkt, hvor RailSafe ApS har modtaget afbestillingen.
Betalingsbetingelser
Betaling skal ske 14 dage netto med mindre andet er aftalt skriftligt. Ved for sen betaling beregnes rente på 1,5 % pr. påbegyndt måned og endvidere tillægges administrationsgebyr på 300 kr. pr. fremsendt påmindelse. Såfremt en betaling ikke er sket rettidigt, er RailSafe ApS berettiget til at tilbageholde alle yderligere leverancer til kunden, uanset om leverancerne har nogen indbyrdes sammenhæng. Eventuelle uoverensstemmelser/tvister mellem RailSafe ApS og kunden eller eventuelle modkrav fra kundens side berettiger ikke kunden til at undlade rettidig indbetaling af fakturerede beløb. Alle priser er ekskl. moms.
Misligholdelse og ansvarsbegrænsning
I tilfælde af væsentlig misligholdelse af kontrakten fra kundens side, er RailSafe ApS berettiget til uden varsel at ophæve kontrakten og kalde sit SR-personel tilbage.
RailSafe ApS er ikke forpligtet af indgåede aftaler i tilfælde af force majeure. Som force majeure betragtes eksempelvis arbejdskonflikter, strejker, lockout og enhver anden omstændighed som parterne ikke var herrer over, så som brand, krig, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, sabotagehandlinger, beslaglæggelser, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraftmidler og mangler ved leverancer fra underleverandører, eller forsinkelse af sådanne leverancer som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder.
Tilbud afgivet af RailSafe ApS er gældende 14 dage regnet fra datering af tilbud
Tvister
For alle indgåede aftaler er dansk ret gældende. Eventuelle tvister skal afgøres ved Retten i Næstved.