Contract
Standard for ’Erklæring afgivet af revisor om markedsført elektronik til brug for husholdninger’ jævnfør krav i Elektronikaffaldsbekendtgørelsen1
Miljøstyrelsen (▇.▇▇. MST-757-00022) 1.september 2010
Til Miljøstyrelsen vedr. <Virksomhedens navn>, CVR-nummer <XXXXXXXX>
Indledning
Vi har efter aftale udført de arbejdshandlinger, som er angivet nedenfor vedrørende de af
<virksomhedens navn> indberettede mængder af ”markedsført” elektrisk og elektronisk udstyr til brug for husholdninger2 på det danske marked for perioden 1. januar til 31. december 20xx3. Med ”markedsført” forstås i denne sammenhæng: ”overdragelse eller til rådighedsstillelse til tredjemand mod eller uden vederlag, herunder indførsel i det danske toldområde”, jf. lov om miljøbeskyttelse § 9 t, nr. 8. Hermed menes produkter, der erhvervsmæssigt er bragt på det danske marked for første gang og overdraget (men ikke nødvendigvis leveret) til en anden juridisk eller fysisk person mod eller uden vederlag
Vores erklæring er udelukkende udarbejdet til brug for <virksomhedens> direktion og Dansk Producentansvarssystems/Miljøstyrelsens vurdering af de indberettede mængder.
Erklæringen skal være på dansk og skal afgives af en statsautoriseret eller registeret revisor omfattet af Revisorloven. Revisor skal være uafhængig af <virksomhedens navn>.
Vort arbejde er udført i overensstemmelse med den danske revisionsstandard RS 4400 om aftalte arbejdshandlinger, og den vedrører revisors attestering som omtalt i § 12 i bekendtgørelse nr. 362 af 6. april 2010 om markedsføring af elektrisk og elektronisk udstyr samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, med følgende ændringer - i dette dokument kaldt elektronikaffaldsbekendtgørelsen.
Idet følgende arbejdshandlinger hverken er revision eller review i overensstemmelse med danske revisionsstandarder herom, udtaler vi os alene om de faktiske resultater af de udførte arbejdshandlinger og udtrykker dermed ikke en konklusion med sikkerhed om de indberettede mængder.
Havde vi udført yderligere arbejdshandlinger, kunne andre forhold muligvis være fundet og rapporteret til Dem, og idet erklæringen alene vedrører de forhold, der er nævnt nedenfor, kan den ikke udstrækkes til at omhandle virksomhedens opgørelse af indberettede mængder som helhed.
1 Bekendtgørelse nr. 362 af 6. april 2010 om markedsføring af elektrisk og elektronisk udstyr samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, med følgende ændringer.
2 Se bilag 1 for sondring mellem udstyr til brug for husholdning/erhverv.
3 Producenter og importører som markedsfører elektrisk og elektronisk udstyr i Danmark og har det deraf afledte producentansvar, jævnfør elektronikaffaldsbekendtgørelsen, og hvor virksomhedens omsætning af dette udstyr i Danmark udgør højest 1 mio. kr. årligt eksklusiv moms, er fritaget fra krav om nærværende erklæring. I givet fald skal producenten eller importøren dokumentere dette overfor Dansk Producentansvarssystem ved fremsendelse af en ledelseserklæring, som dokumenterer den årlige omsætning.
Udførte handlinger
Vores udførte arbejdshandlinger kan opsummeres således:
Vedrørende produkter omfattet af producentansvaret, jf. ledelsens erklæring herom:
1a. Vi har modtaget kopi af indberetningen4 til Dansk Producentansvarssystem (DPA-System) for de af virksomheden i perioden 1. januar – 31. december 20XX samlede ”markedsførte mængder” til brug for husholdninger (i kg) for de forskellige kategorier, og har videregivet disse informationer her i erklæringen.
1b. Vi har med udgangspunkt i de af virksomheden for perioden 1. januar – 31. december 20XX til Dansk Producentansvarssystem indberettede samlede ”markedsførte mængder” til brug for husholdninger for de forskellige kategorier kontrolleret, om de markedsførte mængder per kategori/slutbruger stemmer med det i <registreringssystemets navn> samlede antal registrerede solgte enheder multipliceret med enhedsvægten.
2a. Vi har kontrolleret, om virksomheden har en forretningsgang5 med formålet at sikre, at produkter omfattet af producentansvaret identificeres.
2b. Vi har udvalgt X stk. blandt virksomhedens samtlige produkter/varenumre (1 % af produkterne/varenumrene, min. 10 stk. hvis muligt og højst 20 stk., - såfremt et flertal af virksomhedens produkter ikke er omfattet af producentansvaret bør der udvælges det højest stk. antal) og kontrolleret, om det er korrekt registreret i virksomhedens administrative systemer, hvilke produkter der er omfattet af producentansvaret.
3a. Vi har kontrolleret, om virksomheden har en forretningsgang med formålet at placere de produkter, der er omfattet af producentansvaret, i den korrekte kategori som defineret i Bilag 1 til elektronikaffaldsbekendtgørelsen.
3b. Vi har udvalgt mindst X stk. blandt virksomhedens produkter/varenumre, som den har registeret som værende omfattet af producentansvaret (1 % af produkterne/varenumrene, min. 5 stk. hvis muligt og højest 20 stk.) og kontrolleret, om kategorierne for de enkelte produkter er registreret korrekt i producentens administrative systemer.
4a. Vi har kontrolleret, om virksomheden har en forretningsgang med formålet at adskille, om de markedsførte produkter/varenumre (som virksomheden har registeret som værende omfattet af producentansvaret) har ”husholdninger” eller ”erhverv” som slutbruger. Ved produkter, som normalt finder anvendelse indenfor både husholdninger og erhverv, fastslås fordelingen af de markedsførte produkter mellem de to slutbrugergrupper. Kan denne fordeling ikke begrundes, så knyttes den samlede markedsførte mængde af disse produkter til slutbrugergruppen ”husholdninger”.
4b. Vi har udvalgt X stk. blandt virksomhedens produkter/varenumre, som den har registeret som værende omfattet af producentansvaret (1 % af produkterne/varenumrene, min. 5 stk. hvis
4 Indberetningen vil ofte have fundet sted via en kollektiv ordning til Dansk Producentansvarssystem, og her kan kopi af indberetningen fremskaffes gennem den kollektive ordning.
5 Forretningsgangene omtalt i nærværende standard anbefales at være skriftlige, kortfattede og godkendte af virksomhedens ledelse. Hjælp til afklaring af spørgsmål i forbindelse med opstilling af forretningsgangene kan søges hos de kollektive ordninger eller eventuelt hos Dansk Producentansvarssystem.
muligt og højest 20 stk.) og kontrolleret, om produkterne er fordelt korrekt på slutbrugergrupperne ”husholdninger” og ”erhverv”.
5a. Vi har kontrolleret, om virksomheden har en forretningsgang med formålet at fremskaffe og registrere den faktiske enhedsvægt i dens administrative systemer for de produkter, som virksomheden har registreret som værende omfattet af producentansvaret.
Enhedsvægten er produktets vægt inklusiv medfølgende ledninger, oplader osv. men uden emballage, brugsvejledning o. lign. Batterier tilsluttet produktet fra producentens/importørens side skal medregnes i enhedsvægten for produkter markedsført i 2008 og tidligere, mens batterier ikke skal medregnes ved opgørelser for produkter markedsført fra 1. januar 2009 og senere.
5b. Vi har gennem en kontrolvejning af X produkter/varenumre (1 % af produkterne/varenumrene, min. 10 stk. hvis muligt og højest 20 stk.) kontrolleret, om den registrerede enhedsvægt stemmer overens med den faktiske enhedsvægt, og at det er denne faktiske enhedsvægt, der er anvendt ved beregning af produktets ”markedsførte mængde” (anført i kg).
For voluminøse eller tunge produkter blandt de udvalgte X produkter/varenumre, hvor den faktiske enhedsvægt ikke kan kontrolleres på enkel vis (f.eks. med bærbar vægt, som ikke behøver at være certificeret) har vi konstateret, at den registrerede enhedsvægt stemmer overens med pålidelige, skriftlige oplysninger fra producenten om den faktiske enhedsvægt (denne oplysning kan eventuelt være verificeret hos producenten af en uvildig auditør), og at det er denne enhedsvægt, der er anvendt ved beregning af produktets ”markedsførte mængde” i kilogram.
Særlig indberetning for rettelser.
Denne handling vedrører rettelser til markedsførte mængder til brug for husholdninger (herunder ændringer i mængde pr kategori og/eller slutbruger og kombinationerne heraf), som tidligere er indberettet for virksomheden til Dansk Producentansvarssystem:
Vi har gennemgået trin 1 - 5 for den kategori/slutbruger kombination, som knytter sig til den mængde, der ønskes rettet for virksomheden. Vi har kontrolleret, om mængden (kg) efter den foretagne rettelse er korrekt registreret.
Særlig indberetning for Free-Riders.
Denne handling vedrører konstaterede ”Free-Rider” aktiviteter6 (dvs. markedsførte mængder til brug for husholdninger vedrørende et tidspunkt efter 1. januar 2006 og inden det år, som nærværende indberetning vedrører), og som ikke tidligere er indberettet for virksomheden til Dansk Producentansvarssystem:
Vi har gennemgået trin 1 - 5 for indberettede mængder vedrørende forrige og tidligere år, og som ikke tidligere har været indberettet for virksomheden, og har kontrolleret, om der er overensstemmelse med de indberettede mængder (kg) til Dansk Producentansvarssystem.
6 Free-Rider aktiviteterne er konstaterede af virksomheden selv, eller af Dansk Producentansvarssystem og/eller af Miljøstyrelsen.
Faktiske mængder af markedsført elektrisk og elektronisk udstyr til brug for husholdninger (eksempler på bemærkninger)
(Faktiske resultater skal omfatte tilstrækkelige detaljer om eventuelle fejl og undtagelser). Vi har fundet følgende forhold:
1.
1a. Vi har af virksomheden modtaget en kopi af indberetningen til Dansk Producentansvarssystem for de af virksomheden i perioden 1. januar til 31. december 20XX samlede indberettede
”markedsførte” mængder til brug for husholdninger for de forskellige kategorier af produkter. Disse fordeler sig om følger, kolonne A:
År 2010 | A) Indberettede markedsførte mængder til husholdninger (i kg) | B) Afstemning efter punkt 1b. Faktisk opgjort mængde (i kg) |
1) Store husholdningsapparater | ||
2) Små husholdningsapparater | ||
3) It- og teleudstyr | ||
4) Forbrugerudstyr | ||
5a) Belysningsudstyr – armaturer | ||
5b) Belysningsudstyr - lyskilder | ||
6) Elektrisk og elektronisk værktøj | ||
7) Legetøj, fritids- og sports udstyr | ||
8) Medicinsk udstyr | ||
9) Overvågnings- og reguleringsinstrumenter. | ||
10) Salgsautomater | (Ikke i husholdninger) | (Ikke i husholdninger) |
Total |
1b. Afstemningen af de i indberetningen i 1a anførte ”markedsførte” mængder til brug for husholdninger for de forskellige kategorier til virksomhedens registreringssystem (ZZ), som den opgøres af revisor, fremgår af kolonne B i skemaet. Som det fremgår af skemaet, har vi fundet
afvigelser i kategori X…
2.
2a Vi har konstateret, at virksomheden har en (evt.: skriftlig) forretningsgang (evt.: godkendt af ledelsen) med formålet at sikre, at …..
2b. Vi har konstateret, at de 10 udvalgte produkter alle er ……….
eller
2b. Vi har konstateret, at 2 af 10 udvalgte produkter ikke…. osv.
(sted og dato)
(statsautoriseret/registeret revisor)
Bilag 1 – Sondring mellem udstyr til brug for husholdning og erhverv
Elektrisk og elektronisk udstyr til brug for husholdninger er udstyr, som er fremstillet til anvendelse i private husholdninger, herunder udstyr af samme art og mængde, som anvendes i private og offentlige institutioner samt virksomheder.
Elektrisk og elektronisk udstyr til brug for erhverv er udstyr, som er specifikt fremstillet til anvendelse i private og offentlige institutioner eller virksomheder, og som ikke er elektrisk og elektronisk udstyr til brug for husholdninger.
Vurderingen af status på udstyret, bør ses på, hvilken status udstyret har (herunder bl.a. art og mængde). Såfremt en vuggestue køber en enkelt ny kaffemaskine, vil den gamle udtjente være at betragte som affald fra husholdning. Såfremt kommunen indkøber et stort parti kaffemaskiner til sine institutioner, vil der ved udskiftning af en kaffemaskine fra dette parti være den betragtning at tage, at den udtjente kaffemaskine stammer fra en større mængde og derfor bør håndteres som affald fra erhverv. Kommunen har derfor ansvar for kaffemaskinen - eller kan aftale med producenten, at denne tager den tilbage.
