Vilkår for PACTA leasing A/S's lejeaftaler
Vilkår for PACTA leasing A/S's lejeaftaler
§1 Anvendelsesområde
1. Disse betingelser finder anvendelse ved finansiel leje af produkter leveret af leverandøren.
2. Ved finansiel leje forstås en transaktion, ved hvilken:
A. en lejer indgår eller overtager en lejeaftale med (PACTA leasing A/S), der giver denne ret til at benytte de lejede genstande mod betaling af en løbende ydelse (lejeydelsen).
B. Udlejer erhverver lejegenstanden ifølge aftale med tredje part (leverandøren), som er bekendt med, at der er indgået en lejeaftale, eller selv har indgået denne.
C. Udlejer hverken vælger, specificerer eller til forhandler sig lejegenstanden.
D. Xxxxx har haft mulighed for at godkende sådanne vilkår i leveringsaftalen, som er af betydning for hans retsstilling.
§2 Ejendomsret
1. Lejegenstanden er udlejers ejendom. Lejer er uberettiget til at sælge, pantsætte eller på anden måde råde retsligt over det lejede. For specifikation af udstyret henvises til leverandørens faktura.
2. Typebetegnelser, fabrikationsnumre og lignende, der tjener til identifikation af lejegenstanden, må ikke fjernes.
3. Udlejer kan kræve de lejede genstande forsynet med skilte og mærker, der angiver udlejers ejendomsret.
4. Ved registrering af lejegenstanden i offentlige registre, angives udlejer som ejer og lejer som bruger.
5. Udlejers ejendomsret omfatter tillige genstande, der indføjes (herunder software) i eller erstatter dele af det lejede.
6. Xxxxxxx har til enhver tid ret til at besigtige de lejede genstande.
§3 Brugsret
1. Xxxxx har ret til at anvende lejegenstanden i sin erhvervsvirksomhed.
2. Lejegenstanden må gerne skifte benyttelsessted hvis det efter sin art forudsætter dette, eller det er meddelt til udlejer, at genstanden skifter installationssted.
3. Lejegenstanden må ikke fremlejes, udlånes eller overlades til tredjemand.
4. Lejegenstanden må ikke ændres, omdannes eller udskiftes.
§4 Lejeydelsen
1. Som vederlag for brugen af lejegenstanden betaler lejer en lejeydelse, hvis størrelse og forfalds tid fremgår af lejeaftalen. I tillæg til lejeydelsen betaler lejer moms samt skatter og afgifter, der pålægges lejeydelsen eller beregnes på grundlag af denne efter de til en hver tid gældende regler.
2. Det i lejeaftalen anførte etableringsgebyr betales sammen med første lejeydelse.
3. Såfremt lejegenstanden leveres senest den 15. i en måned, anses startdagen som den første dag i den 1. måned efter leveringen. Såfremt lejegenstanden leveres den 16. eller senere i en måned, anses startdagen for den 1. dag i den 2. måned efter leveringen. Fra leveringsdatoen frem til startdagen af lejeaftalen betales en forholdsmæssig lejeydelse for denne periode med en tredivtedel (1/30) af den fastsatte månedlige lejeydelse pr. dag. Leveringsdatoen anses som datoen på leverancegodkendelsen.
4. Ændres anskaffelsessummen for lejegenstanden efter krav fra leverandøren eller som følge af, at anskaffelsessummen erlægges i fremmed mønt efter en anden kurs end forudsat ved beregning af lejeydelsen, reguleres denne tilsvarende.
5. Leasingydelsen reguleres i henhold til ændringer i den til hver tid gældende funding rente for udlejer. Ændringen foretages med virkning fra og med den første lejeydelse, som forfalder efter en renteændring.
6. Ved forsinket betaling af lejeydelsen eller andre skyldige ydelser i henhold til lejeaftalen betales morarenter med 2% pr. påbegyndt måned samt påkravsgebyr.
7. Fejl eller mangler ved lejegenstanden samt bortkomst eller beskadigelse af denne fritager ikke lejer fra at betale lejeydelsen. Krav fra lejer som følge af fejl eller mangler ved lejegenstanden kan alene rettes mod leverandøren.
8. De af udlejer opkrævede gebyrer fremgår af udlejers til enhver tid gældende gebyroversigt. Gebyroversigten kan rekvireres ved henvendelse til udlejer. Af gældende gebyrer kan nævnes: rykkergebyr kr. 200, morarenter 2% pr. måned af forfaldent beløb, debitorskifte kr. 1.000 ekskl. moms samt årlig obligatorisk års-/revisoropgørelse kr. 600 ekskl. moms.
§5 Levering
1. Ved levering af lejegenstanden skal lejer straks undersøge denne på forsvarlig måde og ved konstatering af fejl eller mangler reklamere skriftligt over for leverandøren. Når lejer har undersøgt lejegenstanden og fundet denne i overensstemmelse med det aftalte, bekræfter lejer dette ved at underskrive leverancegodkendelsen.
§6 Opsigelse
1. Lejeaftalen er uopsigelig i hele den aftalte lejeperiode. Hvis lejer ikke skriftligt har meddelt udlejer, senest 90 dage, inden udløb af lejeperioden, at lejeaftalen skal ophøre forlænges lejeperioden hver gang en sådan meddelelse udebliver automatisk med 1 år.
§7 Udlejer ansvar
1. Lejer har inden lejeaftalens indgåelse udvalgt lejegenstanden og godkendt leverandøren, fabrikat, leveringsbetingelser og specifikationer.
2. Udlejer er over for lejer fritaget for ethvert krav på grund af forsinket eller manglende levering, faktiske eller retlige mangler ved lejegenstanden eller anden misligholdelse af leveringsaftalen fra leverandørens side.
3. Udlejer transporterer til lejer sine rettigheder som køber har mod leverandøren af lejegenstanden, således af lejer herved berettiges til at gøre krav gældende mod leverandøren.
4. Lejer bærer alle omkostninger, der er forbundet med at gøre krav gældende mod leverandøren.
§8 Lejer ansvar
Lejer er ansvarlig for, at såvel private som offentlige forskrifter, der gælder for benyttelse af lejegenstanden overholdes, og at fornødne tilladelser indhentes. Lejer bærer risikoen for, at de fornødne tilladelser kan opnås og ikke tilbagekaldes. Lejer friholder udlejer for ethvert ansvar, denne måtte ifalde over for det offentlige og private på grund af den brug, lejer gør af det lejede, herunder forskrifter ikke er iagttaget eller tilladelse ikke er indhentet.
Lejer bærer risikoen for skader som følge af farlige egenskaber ved lejegenstanden samt ansvar for sådanne skader. Det påhviler lejer at holde udlejer skadesløs med hensyn til krav, der måtte blive rejst med udlejer som ejer af lejegenstanden på grund af farlige egenskaber ved denne.
§9 Vedligeholdelse
Lejer skal vedligeholde lejegenstanden således, at denne til hver en tid er i god og brugbar stand og ikke udviser anden forringelse end hvad der følger af almindelig slid og ælde. Lejer skal ved vedligeholdelse nøje overholde de herfor gældende forskrifter som angivet i instruktionsbøger og lignende materiale fra leverandøren.
Ved reparation og vedligeholdelse skal anvendes de af leverandøren foreskrevne originale reservedele, og al reparation og service skal foretages af leverandøren eller én af denne godkendt reparatør. Ved vedligeholdelse og reparation af lejegenstanden må der ikke foretages ændring eller omdannelse af denne.
§10 Risiko
Lejer bærer risikoen for lejegenstandens hændelige undergang eller beskadigelse fra leveringstidspunktet og indtil lejegenstanden er tilbageleveret til udlejer. Hvis lejegenstanden ødelægges eller forringes - uanset af hvilken årsag - skal lejer staks underrette udlejer herom. Hvis lejegenstanden kan repareres, påhviler det lejer for egen regning at istandsætte denne. Hvis lejegenstanden ikke kan repareres, ophører lejeaftalen, hvorefter parternes mellemværende opgøres efter reglerne i §14
§11 Forsikring
Med mindre andet er aftalt tegner udlejer en forsikring på det lejede udstyr for lejers regning. Forsikringspræmien indeksreguleres hvert år den 1. februar i henhold til Danmarks Statistiks nettoprisindeks.
Udlejer er berettiget til i hele lejeperioden at ændre vilkår, præmie og selvrisiko på forsikringen, hvis disse ændres overfor udlejer af forsikringsselskabet. Udlejer er berettiget til at overføre forsikringerne til andet forsikringsselskab.
Det bemærkes at der i forbindelse med indgåelse af lejeaftalen ikke er tegnet forsikring vedrørende transport fra leverandøren til lejer, heller ikke mod driftstab, som lejer måtte have som følge af forsinkelse
§12 Misligholdelse
Udlejer kan uden varsel hæve lejeaftalen og kræve erstatning for sit tab, herunder udgifter som udlejer måtte have afholdt, såfremt lejer væsentligt misligholder sine forpligtelser ifølge lejeaftalen, herunder at:
1. Xxxxx undlader at betale forfaldne lejeydelser eller andre skyldige beløb senest 8 dage efter forfalds tid.
2. Lejer går konkurs, og boet ikke inden otte dage efter at have modtaget opfordring, indtræder i lejeaftalen og stiller fornøden sikkerhed.
3. Xxxxx tages under rekonstruktion og rekonstruktøren ikke straks indtræder i lejeaftalen.
4. Lejer misligholder anden leasing- eller lejeaftale med udlejer.
5. Xxxxx forsømmer at vedligeholde lejegenstanden eller undlader behørig reparation af denne
6. Lejer nægter udlejer adgang til at besigtige lejegenstanden.
7. Lejer i strid med §3, pkt. 2, fjerner lejegenstanden fra det aftalte installationssted.
8. Lejer i strid med §3, pkt. 3, overlader brugen helt eller delvist til en anden.
9. Lejer anvender lejegenstanden i strid med love, forskrifter og instruktioner (herunder også fra leverandøren), der gælder for sådan brug, eller undlader at indhente de fornødne offentlige tilladelser.
10. Lejer undlader at tegne og opretholde forsikringer i henhold til §11.
11. Lejer undlader på anfordring at forelægge regnskaber mv. i henhold til §12.
12. Lejer lukker sin virksomhed.
13. Lejers personligt ansvarlige ejere dør.
14. En bestemmende del af aktie- eller anpartskapitalen overgår til nye ejere.
15. Lejers kapitalgrundlag reduceres væsentligt.
§13 Opgørelse
Hæves lejeaftalen af udlejer som følge af misligholdelse eller ophører lejeaftalen på grund af lejegenstandens undergang eller totalbeskadigelse, eller som følge af leveringsaftalen ophævelse, er lejer pligtig til udlejer at betale:
1. Alle forfaldne ubetalte lejeydelser samt andre skyldige ydelser med tillæg af renter og omkostninger.
2. Alle ikke forfaldne lejeydelser for den resterende lejeperiode tilbagediskonteret til nutidsværdi med Nationalbankens til hver tid gældende diskontorente med tillæg af gebyr i henhold til gebyroversigt.
3. Den ved lejeperiodens udløb eventuelt indregnede restværdi tilbagediskonteret til nutidsværdi med Nationalbankens til hver tid gældende diskontorente.
4. Erstatning for yderligere tab, udlejer måtte lide som følge af lejeaftalens misligholdelse og/eller lejeaftalens ophør før udløbet af lejeperioden.
§14 Tilbagelevering
§15 Restværdi
§16 Transport af udlejer rettigheder
§17 Oplysningspligt
§18 Persondata
1.1. Xxxxx giver ved sin underskrift på lejeaftalen sit samtykke til, at udlejer og udlejers advokat registrerer og behandler personoplysninger om lejer med henblik på at opfylde denne lejeaftale, til brug for overholdelse af gældende lovkrav samt til statistiske formål. Behandlingen af lejers oplysninger sker på baggrund af Europaparlamentets og rådets forordning (eu) 2016/679, artikel 6 (1) (b) og (c).
1.2. Udlejer og udlejers advokat registrerer og behandler følgende personoplysninger: navn, adresse, telefonnummer, e-mail, kontooplysninger, cpr. nr. og kopi af legitimation.
1.3. Alle personoplysninger vil blive behandlet fortroligt og vil kun blive anvendt til formålet beskrevet ovenfor. Udlejer og udlejers advokat videregiver personoplysningerne til bank, relevante myndigheder samt udlejers databehandlere som behandler oplysningerne efter udlejers instruks.
1.4. Udlejer opbevarer lejers personoplysninger i højest 5 år efter denne aftales opfyldelse, medmindre udlejer er pålagt efter relevant lovgivning at opbevare lejers personoplysninger i en længere periode.
1.5. Xxxxx har til enhver tid ret til at trække sit samtykke tilbage vedrørende behandling af sine personoplysninger.
§19 HVIDVASK
2.1. Udlejer kan under henvisning til Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvasksloven) være forpligtet til at sikre sig lejers identitet via indhentelse af legitimation og oplysning om lejer, herunder oplysning om reelle ejere.
§20 Værneting
I tilfælde af søgsmål aftales Retten i Helsingør som rette værneting.
Almindelige Betingelser – Serviceaftale DVA
DEFINITIONER
"Leverandør" skal forstås som Culligan Danmark ApS. "Kunde" skal forstås som omstående kunde, hvor Xxxxxx imidlertid er mere end en person (f.eks. et interessentskab), hæfter disse solidarisk for alle kontraktlige forpligtelser. "Enheder" skal forstås som maskiner, udstyr, anlæg, udstillinger m.m. eller andre genstande som Leverandøren aftaler at vedligeholde.
I DET FØLGENDE ER AFTALT:
At Leverandøren skal:
1. For egen regning udfører standard eftersyn og udskiftning af filtre og UV- lampe to gange om året.
2. På kundens anmodning tilse udstyret på den/de adresser, der er angivet omstående (herefter benævnt Stedet) og udføre det arbejde, der måtte være nødvendigt på grund af driftsstop på udstyret og for egen regning udskifte de dele af udstyret det måtte være nødvendigt at udskifte udelukkende som følge af almindelig slitage, Dette punkt
At Kunden skal:
3. Betale de årlige afgifter, der er angivet omstående i henhold til den valgte betalingsplan, samt alle øvrige omkostninger for tilveje- bringelse af de tjenester, der er aftalt med Leverandøren,
4. Vedligeholde alle hovedforsyninger og andre forbindelser til udstyret.
5. Sørge for uhindret adgang til udstyret på rimelige tidspunkter for Leverandøren.
6. Holde området i nærheden af udstyret rent og hygiejnisk.
7. Underrette Leverandøren om evt. fejl ved udstyret, så snart kunden bliver bekendt med en sådan fejl.
8. Overholde fabrikantens anbefalinger vedrørende brug af udstyret.
9. Hvis enhederne på noget tidspunkt svigter eller de af en eller anden grund bliver sundhedsskadelige eller udgør en sikkerhedsrisiko, skal Kunden omgående underrette Leverandøren, der uden ophør skal reparere eller udskifte enhederne uden beregning, så snart det med rimelighed er muligt, dog således at Kunden skal holde Leverandøren skadesløs for alle tab. Pkt. 9 gælder ikke for serviceaftaler u/frikald.
10. Omkostningerne ved nedenstående er ikke inkluderet i de Samlede Årlige Udgifter, men skal udføres af Leverandøren, hvis det findes nødvendigt ved Leverandørens tilsyn på stedet:
10.1 Reparationer, der er nødvendige som følge af uheld, uagtsomhed og svingende eller svigtende strømforsyninger.
10.2. Levering og installation af hygiejniske kontaktdele og gasflasker.
10.3 Ændringer af udstyrets indstillinger. Ændringer på udstyret som er nødvendige efter indførelse af love eller kendelser med lovkraft.
11. Leverandøren bestræber sig så vidt muligt på at komme til stedet mellem kl. 8.00 og kl. 16.00 mandag til fredag, med undtagelse af bankfridage og andre offentlige helligdage, dagen efter Xxxxxxx henvendelse, men han hæfter ikke for noget tab, skade eller udgift, som Xxxxxx eller tredjemand har lidt som følge af, at denne har undladt at føre tilsyn, og især er han ikke bundet til at tilse stedet pånoget tidspunkt uden for arbejdstiden. Hvis Leverandøren efter anmodning fra Kunden tilser stedet uden for arbejdstiden sker et sådant besøg mod ekstra beregning.
12. Leverandøren hæfter ikke over for Kunden eller tredjemand for evt. xxxxxxxxxxxxxx af sine forpligtelser i henhold til denne aftale som følge af at der ikke har kunnet skaffes reservedele til udstyret.
AFTALEPERIODE
13. Leverandøren er ansvarlig for vedligeholdelse af enhederne fra og med ikrafttrædelsesdagen og i hele aftaleperioden (medmindre den bringes til ophør - se §18-20).
14. Serviceperioden påbegyndes pr. opstartsdato anført på aftalens forside. Ved tegning af serviceaftale i forbindelse med installation af enheder opstartes serviceperiode pr. installationsdato. Efter udløb af den aftalte serviceperiode fortsætter serviceaftalen automatisk med ny aftaleperiode af 12 måneders varighed, indtil den opsiges. Opsigelse skal være skriftlig og skal være modtaget og bekræftet af leverandøren 3 måneder før aftaleperiodens udløb. Hvis udstyret er lejet, så stopper serviceaftalen automatisk ved udløb af lejeaftale- periode.
FAKTURERING / PRISSTIGNINGER
15. Ved tilmelding til PBS betaler Xxxxxx uden forudgående opkrævning i vedligeholdelsesperioden Leverandøren den aftalte pris pr. enhed plus moms. Ved fakturering er betalingsfrist 14 dage efter fakturadato.
16. Den samlede pris, der er angivet omstående betales årligt.
17. Leverandøren forbeholder sig ret til at hæve den omstående aftalte serviceafgift med op til 3%. Regulering af serviceafgift vil ske ved førstkommende nye opkrævningsperiode.
OPSIGELSE
18. Hvis aftalen opsiges på anden måde end i henhold til §19, indvilligerKunden i at betale Leverandøren 50 % af de forfaldne afgifter indtil udløbet af den første aftaleperiode.
19. Leverandøren forbeholder sig ret til at opsige denne aftale når som helst ved skriftligt varsel til Kunden. Ved opsigelse af denne aftale uanset årsagen, er Leverandøren ikke længere ansvarlig for enheder-nes tilstand.
20. Hvis Xxxxxx undlader at betale de kontraktlige beløb på forfalds- dagen (uanset om der er gjort krav herpå eller ej), kan Leverandøren beregne sig 2
% rente pr. måned på de forfaldne beløb. Renter beregnes fra forfaldsdagen indtil betaling har fundet sted. Hvis Kunden misligholder de øvrige betingelser, uanset om de er udtrykt eller underforstået i denne aftale, giver Leverandøren Kunden skriftligt varsel om, at denne aftale straks bringes til ophør.
FORSIKRING
21. Det er Kundens ansvar at holde enhederne all-risk forsikret i hele aftaleperioden.
22. Kunden er eneansvarlig for og vil holde Leverandøren fuldt skadesløs for alle reklamationer, krav, hæftelser, tab, skadeserstatning, rets- sager, omkostninger og udgifter, som måtte blive indbragt imod Leverandøren eller som Leverandøren måtte pådrage sig som følge af en handling eller undladelse, hvori enhederne indgår (bortset fra dødsfald eller personskade som følge af Leverandørens, dennes ansattes eller agenters uagtsomhed).
GARANTIER
23. Selvom Leverandøren gør sit yderste for at opfylde sine kontraktlige forpligtelser på en hurtig og effektiv måde, påtager denne sig ikke noget ansvar for fejl eller forsinkelse, som skyldes forhold, denne ikkeer herre over.
24. Leverandøren kan frit overdrage dispositionsretten i henhold til denne aftale til en hvilken som helst person, firma eller selskab.
25. Disse betingelser og enkelthederne på omstående side udgør hele aftalen mellem parterne.
26. Ingen henstand, overbærenhed eller lempelse fra Leverandørens side over for Kunden i forhold til bestemmelserne i denne aftale skal på nogen måde påvirke, mindske, begrænse eller forringe Leve- randørens kontraktlige rettigheder eller beføjelser eller fungere som eller anses for at være en frafaldelse i forhold til Kundens mislig- holdelse af aftalens betingelser.
27. Kunden frasiger sig hermed alle eksisterende og evt. fremtidige krav og rettigheder til at modregne i delbetalinger af serviceafgift eller anden forfalden betaling i medfør af denne aftale eller aftaler i øvrigt og indvilliger i at betale serviceafgift og andre beløb i henhold til denne aftale eller aftaler i øvrigt uagtet ethvert modkrav, som Leverandørenhar over for Kunden.
28. Enhver meddelelse i denne forbindelse skal være skriftlig og fremsendes pr. telefax eller forudbetalt A-post eller ved levering til den heri anførte adresse, og i alle tilfælde skal dette ske til adressatens sidst kendte adresse.
29. I betragtning af den lave værdi, der er tale om ved den enkelte transaktion, aftaler parterne, at det ikke er praktisk at indhente underskrifter for ydede tjenester, og Xxxxxx accepterer derfor at den dokumentation over ydet tjeneste, som Leverandøren ligger inde med, skal være tilstrækkeligt bevis på at tjenesten er ydet.
30. Denne aftale reguleres og fortolkes i overensstemmelse med dansk lov.
Culligan Danmark ApS | Xxxx Xxxx Xxx 00, 0000 Xxxxx & Xxxxxxxxxxxxxxxx 0X, 0000 Xxxxxxxx