Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, og Konservative Folkeparti om:
Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, og Konservative Folkeparti om:
Midlertidig forlængelse af befordringspligten, videre analyser og kommende forhandlinger på postområdet
19. december 2019
Idet transportministeren anerkender, at regeringen ikke har igangsat forhandlinger i så god tid, at parterne kan indgå en ny aftale inden udløbet den 31. december 2019 af den nugældende aftale om befordringspligten fra maj 2016, er regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti enige om at
1) Støtter det til Finansudvalget fremsendte aktstykke H om midlertidig kompensation til Post Danmark A/S for varetagelsen af befordringspligten uden ændringer i serviceniveau frem til 30. juni 2020,
2) mødes i starten af 2020 for at drøfte rammerne for befordringspligten efter udløbet af den midlertidige forlængelse af aftalen med Post Danmark til 30. juni 2020.
Til brug for disse drøftelser er parterne tillige enige om at lade gennemføre de i bilaget nævnte analyser til brug for forhandlingerne. Ambitionen er, at der senest i marts 2020 kan indgås en ny aftale om postbefordringen, som har virkning fra 1. juli 2020.
Parterne tager til efterretning, at transportministeren har beklaget det hidtidige forløb og har tilkendegivet, at han vil arbejde for, at grundlaget for de kommende drøftelser foreligger hurtigst muligt. Resultatet af de i bilaget nævnte analyser leveres successivt og inden udgangen af januar, idet der muligvis kan være behov for noget ekstra tid til at gennemføre de analyser, hvor der efter forligskredsens ønske inddrages eksterne konsulenter.
Oversigt - Analyser på postområdet
På baggrund af møder med postordførerne d. 3. og 5. december 2019 følger nedenfor en oversigt over en række analyser, som efterspørges af ordførerne for partierne i postforligskredsen. Hensigten er at igangsætte disse analyser snarest muligt, således at resultatet af analyserne kan indgå i drøftelserne om udformningen af den fremtidige befordringspligt.
Postforligskredsen forventes at mødes i starten af det nye år. Ikke alle analyser vil nødvendigvis kunne ligge færdig nøjagtig på samme tid, men arbejdet prioriteres højt.
1. EU’s Postdirektiv set i forhold til den nuværende udformning af befordringspligten i Danmark
• Beskrivelse af minimumskravene til den postservice, som medlemslandene er forpligtede til at stille til rådighed for borgerne.
• Hvordan ligger det nuværende niveau for befordringspligten set i forhold til direktivet?
2. Hvor omfattende skal befordringspligten være fremover?
• Hvad er konsekvenserne af samme niveau som nu eller hhv. et mere omfattende eller mindre omfattende niveau end det nuværende?
3. Bør Post Danmark alene varetage befordringspligten fremover eller kan andre operatører med fordel inddrages i højere grad?
• Hvad er mulighederne for samordning af kørsler mellem forskellige postoperatører, således at det undgås, at operatørerne kører på ”rad og række” ud i landdistrikterne?
• Er der andre dele af postmarkedet, der kan overlades til markedet?
• Kan den danske stat ophæve befordringspligten på pakker således, at pakkeomdelingen overlades til markedet?
• Vil dette kunne sikre, at samtlige hustande i landet får omdelt pakker?
4. Finansieringsbehovet for varetagelsen af befordringspligten i Danmark (gennemføres ved brug af eksterne konsulenter fsva. de økonomiske analyser)
• En uafhængig analyse af det forventede underskud i Post Danmark ved varetagelsen af befordringspligten.
• Kan indtægterne i Post Danmarks pakkeforretning dække underskuddet på brevområdet?
• Påvirker indtægter fra f.eks. ejendomssalg opgørelsen af underskuddet ved befordringspligten? Hvis ikke, hvordan påvirker indtægterne så regnskabet?
5. Ekstern analyse af pengestrømmene i PostNord-koncernen med fokus på økonomien i PostNord Logistics (gennemføres ved brug af eksterne konsulenter fsva. de økonomiske analyser)
• Hvor stor en markedsandel har PostNord Logistics på stykgods?
• Hvordan prissætter PostNord Logistics sine ydelser på markedet for stykgods? Er der tegn på prisdumping?
• Hvordan sikres, at den danske stats tilskud til Post Danmark ikke i stedet bliver anvendt til at dække underskuddet i PostNord Logistics?
• Hvordan er PostNord Logistics organiseret i PostNord?
• Hvordan er pengestrømmene imellem de forskellige dele af koncernen, såvel den danske som den svenske del af koncernen?
• Hvad er økonomien (driftsresultatet) i PostNord Logistics?
• Hvordan sikres en korrekt fordeling af fællesomkostninger mellem PostNord Logistics og Post Danmarks befordringspligtige ydelser, fx m.h.t. ledelsesressourcer, biler, IT og kundeservice?
6. Det statslige ejerskab til PostNord samt til virksomhedens konkurrenter
• Bør en statsejet virksomhed drive konkurrenceprægede aktiviteter med private aktører?
• Vil det være en realistisk mulighed for den danske stat at privatisere statens ejerandel på 40 % af PostNord AB?
• Hvordan er ejerkredsen bag Post Danmarks konkurrenter?
• Kan der siges noget om konkurrenternes regnskaber – overskud/underskud ved omdeling af pakker & breve?
• Hvordan er løn- og arbejdsvilkår hos PostNords konkurrenter på markedet (forstået som konkurrenter der har mulighed for at overtage befordringspligten)?
7. Adgangen til at blive fritaget for at anvende digital post
• Hvor mange borgere er i dag fritaget for e-boks? Hvordan er alderssammensætningen?
• Hvilken lovgivning regulerer spørgsmålet om fritagelse fra e-boks?
• Hvordan opnås fritagelse fra tilslutning til e-boks?
• Er det for nemt? Bør lovgivningen skærpes?
• Hvad er konsekvenserne for omkostningerne ved befordringspligten, hvis fritagelserne reduceres?
8. Anvendelsen af e-boks i Danmark, herunder omkostningerne forbundet med e-boks
• Hvor stor en andel af e-boks ejer Post Danmark?
• Hvordan og hvad betaler private og offentlige virksomheder for at sende digital post via e-boks?
• Er forklaringen på brevfaldet i Post Danmark, at virksomheden konkurrerer med digitale kommunikationsformer, som kan benyttes gratis?
9. Flere barrierer for at begrænse antallet af de såkaldte Kinapakker?
• Vil moms på indgående pakker til Danmark yderligere begrænse antallet af pakker?
• Hvad er planen for afskaffelse af den såkaldte bagatelgrænse for beregning af moms på indgående pakker til Danmark?
• Hvad er erfaringen fra Sverige, hvor bagatelgrænsen er ophævet?
10. Analyse af brevenes fordeling på forskellige kategorier
• Breve fra det offentlige
• Breve fra banker/sparekasser
• Breve fra private
• Fordeling mellem frimærkefrankerede breve og maskinfrankerede breve?
• Kan befordringspligten indsnævres til alene at omfatte frimærkefrankerede breve?
11. Den postale infrastruktur ved et eventuelt udbud af befordringspligten?
• Hvem håndterer indsamling, sortering, transport og omdeling af breve i en struktur, hvor det er overladt til flere virksomheder at omdele brevene til modtagerne f.eks. inden for regioner eller nærmere definerede distrikter?
• Hvem indsamler brevene fra afsenderne og bringer dem frem til de virksomheder, der har ansvaret for omdeling? Hvem konsoliderer forsendelserne? Hvem ejer brevsorteringsanlæggene? Hvem betaler for indsamling og omdeling samt konsolidering?
• Hvordan sikres brevhemmeligheden i en udbudsmodel?
• Hvordan vil en foreløbig tidsplan for et evt. udbud af befordringspligten i Danmark se ud, i det postforligskredsen også skal have mulighed for at drøfte omfanget af befordringspligten?
12. Det fremtidige ejerskab til PostNord
• Hvad vil en ”skilsmisse”, hvor den danske del af PostNord udskilles, indebære for den danske stat? (gennemføres ved brug af eksterne konsulenter)?
• Økonomisk?
• I forhold til tjenestemændenes stilling?
13. Klima
• Er det muligt at udtænke og implementere en model for postbefordringspligten, som medfører en reduktion i energiforbruget og CO2-udledningen?