KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE
X.xx.: 2019-0260
Klager:
[A]
[A’s adresse] Danmark
Indklagede:
Mommy Care Danmark ApS Xxxxxxx 00
9430 Vadum Danmark
Parternes påstande:
Klagerens påstande
Indklagede tilpligtes at overdrage registreringen af domænenavnet ”xxxxxxx.xx” til klageren.
Indklagedes påstand Xxxxxxxxxxx.
Dokumenter:
Der er for klagenævnet fremkommet klageskrift af 28. september 2019 med ni bilag (bilag 1-9), svarskrift af 28. oktober 2019 med syv bilag (bilag A-G), replik af 3. november 2013 med seks bilag (bilag 10-15) samt duplik af 21. november 2019 med fire bilag (bilag H-K).
Registreringsdato: Domænenavnet ”xxxxxxx.xx” er registreret den 12. november 1998.
Sagsfremstilling:
I klageskriftet er bl.a. anført følgende:
”Klager er døbt [...] Bredvig (bilag 1), og ejer virksomheden ’Bredvig’ CVR-nr. 40811184 (bilag 2). Klager ønsker at benytte domænet ’xxxxxxx.xx’ erhvervsmæssigt.
Xxxxxxx er et beskyttet efternavn, jf. navneloven § 3, idet kun 156 personer i Danmark har efternavnet Xxxxxxx (bilag 3).
Mommy Care Danmark ApS, indklagede, med cvr-nr. 3727 9773 har Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx registreret som reel og legal ejer. Det fremgår af CVR, at cvr-nummeret blev registreret i 2015 og på daværende tidspunkt benyttede navnet 'Ejendomsmæglerfirmaet Bredvig ApS' og havde adresse i Løkken. Direktionen bestod alene af Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx. (bilag 4).
D. 28. oktober 2016 ændrede firmaet navn til 'Ejendomsmæglerfirmaet Xxxxxx Xxxxx ApS'. (bilag 4)
D. 31 januar 2018 fik firmaet navnet 'Mommy Care Danmark ApS' og skiftede branche fra ejendomsmægler til parfumeri og kosmetik (bilag 4).
Det fremgik af xxxxxxx.xx d. 25. maj 2016 (waybackmachine), at 'Ejendomsmæglerfirmaet Bredvig' blev stiftet i 1964 af Xxxx Xxxxxxx (bilag 5).
Det fremgår af xxxxxxxxxxxxxx, at xxxxxxx.xx i februar 2017 videredirigerede til xxxxxxxxxxx.xx (bilag 6).
Klager har d. 23. september 2019 henvendt mig til Mommy Care Denmark ApS og oplyst, at klager ønsker at købe/få overdraget domænet 'xxxxxxx.xx' (bilag 7).
Hertil har Xxxxxx Xxxxxxxx d. 24. september 2019 svaret, at indklagede ikke er interesseret i at sælge domænet. Xxxxxx har besvaret klagers mail fra maildomænet 'xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx', og benytter således heller ikke domænet 'xxxxxxx.xx' til at besvare mails (bilag 8).
Domænet 'xxxxxxx.xx' benyttes ikke som hjemmeside, men peger umiddelbart alene på en server, dette allerede fra november 2017 (bilag 9). Det fremgår ikke af hverken CVR eller xxxxx-xxxx.xx, at nogen i virksomheden bærer navnet Bredvig.
…
Indklagede benytter ikke navnet Xxxxxxx, og indklagedes reelle/legale ejer bærer ikke det beskyttede efternavn, Xxxxxxx. Indklagede har ikke benyttet domænet 'xxxxxxx.xx' erhvervsmæssigt siden 2016.
Xxxxxx, der har besvaret mail på vegne af indklagede, har end ikke benyttet domænet 'xxxxxxx.xx' til at besvare mail, men derimod domænenavnet 'xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx'.
Det gøres derfor gældende, at indklagede ikke har et berettiget brug af domænenavnet 'xxxxxxx.xx' og ikke overholder god domænenavnsskik, jf. domæneloven § 25, stk. 1, idet indklagede ingen tilknytning har til navnet Xxxxxxx.
Derimod er klager døbt Bredvig og ejer virksomheden ’Bredvig’ CVR-nr. 40811184 og ønsker at benytte domænenavnet ’xxxxxxx.xx’ erhvervsmæssigt.
Det gøres derfor gældende, at klager har en større interesse i at kunne disponere over domænet 'xxxxxxx.xx' end indklagede.”
Som bilag 1 har klageren fremlagt kopi af klagerens pas, hvoraf fremgår, at klageren har efternavnet Xxxxxxx.
Bilag 2 er udskrift fra Det Centrale Virksomhedsregister vedrørende klagerens enkeltmandsvirksomhed ”Bredvig”.
Bilag 3 er skærmprint fra Danmarks Statistiks hjemmeside med angivelse af, hvor mange personer, der bærer efternavnet Xxxxxxx.
Bilag 4 er udskrift fra Det Centrale Virksomhedsregister vedrørende indklagede.
Bilag 5 er skærmprint fra hjemmesiden Internet Wayback Machine (xxxxxxx.xxx) med gengivelse af den hjemmeside, der er arkiveret den 25. maj 2016 i forbindelse med domænenavnet ”xxxxxxx.xx”, og som er en hjemmeside for en ejendomsmæglervirksomhed.
Bilag 6 er er skærmprint fra hjemmesiden Internet Wayback Machine, hvoraf fremgår, at domænenavnet ”xxxxxxx.xx” den 17. februar 2017 viderestillede til domænenavnet ”xxxxxxxxxxx.xx”.
Bilag 7 er kopi af e-mail af 23. september 2019 fra klageren til indklagede, hvori klageren anmoder om overtagelse af domænenavnet ”xxxxxxx.xx”.
Bilag 8 er kopi af e-mail af 24. september 2019 fra Xxxxxx, Tinglysningshuset, til klageren, hvori det oplyses, at der ikke er nogen interesse i at sælge domænenavnet.
Bilag 9 er skærmprint fra hjemmesiden Internet Wayback Machine, hvoraf fremgår, at der den 17. november 2017 ikke er arkiveret en hjemmeside med reelt indhold i forbindelse med domænenavnet ”xxxxxxx.xx”.
I svarskriftet er bl.a. anført følgende:
”Jeg skal informere Jer om at jeg har ejet ejendomsmæglerfirmaet Bredvig i Løkken og derfor købt domænet af min stedfar Xxxxx Xxxxxxx, som har ejet firmaet siden 1964. Min Mor hedder i øvrigt også Bredvig og Bredvig anvendes stadig i Deres mail alias som også bruges erhvervsmæssigt.
Jeg kan endvidere oplyse at det er en fejl at domænet xxxxxxx.xx ligger registret i Mommy Care ApS, jeg har ikke fået flyttet det til et af mine andre selskaber endnu. Min stedfar Xxxxx Xxxxxxx forsat arbejder på at oprette ny virksomhed med samme navn i Dk og udlandet og skal i denne forbindelse bruge domænet. I øvrigt har jeg betalt store summer for det tidligere ejendomsmægler firma Xxxxxxx Xxxxxx og samtidig domænet xxxxxxx.xx.
Svarskriftet indeholder endvidere en e-mail af 18. oktober 2019 fra Xxxxx Xxxxxxx til indklagedes ejer og direktør afsendt fra en e-mailadresse på domænenavnet ”xxxxxxx.xx”, hvori bl.a. er anført følgende:
”Domænet XXXXXXX.XX er ikke til salg, og vi skal ikke ændre vore mailadresser, samt alt det trykte materiale jeg fortsat arbejder med i Tyrkiet, alt sammen rettet mod vore mange kunder i Danmark.
Som bekendt har jeg ganske nyligt overtaget min tyrkiske partners 50 andele i vores fælles firma ”Alanya Partners Ltd”, så jeg nu tegner firmaet alene.
Siden 2005, har mit tyrkiske firma været drevet på baggrund af danske og skandinaviske kunder og xxxxxxx.xx.
Jytte og jeg bruger det i fortsat i vore mailadresser: xx@xxxxxxx.xx -- xx@xxxxxxx.xx. Det samme med vore lokale medarbejdere, og i alt salgsmateriale med projektet i Tyrkiet, og det skal der ikke laves om på!
Jeg forstår det således, at [A] for en måned siden har startet et rådgivningsfirma, og ”på lykke og fromme” forsøgt at bruge vores domænenavn, men man kan ikke bare ”komme ind fra gaden” og lukrere på et navn der beviseligt har været benyttet som firmanavn, - siden 1964!
Vi har gennem de godt 50 år, handlet med mere end 4.000 familier på Vestkysten igennem xxxxxxx.xx, og det vil se besynderligt ud, at firmanavnet pludselig relateres til et nystiftet og ukendt rådgivningsfirma på Sjælland!
Jeg kan let finde betydeligt flere argumenter for at domænet ikke skal over på nye og ukendte hænder.”
Bilag A-C fremstår som skærmprint fra hjemmeside for ejendomsmæglervirksomheden ”Bredvig”.
Bilag D er skærmprint fra Danmarks Radios hjemmeside med gengivelse af en artikel af 19. april 2005 skrevet af Xxxxx Xxxxxxx og med overskriften ”Guide til ejendomskøb i Tyrkiet”.
Bilag E og G er kopier af nyhedsartikler vedrørende ejendomsmægler Xxxxx Xxxxxxxx 40 års jubilæum.
Bilag F er kopi af salgsannoncer for ejendomme i Alanya, Tyrkiet, der bl.a. henviser til ejendomsmægler Bredvig.
I replikken er bl.a. anført følgende:
”Indledende bemærkninger
Xxxxxx Xxxxx oplyser selv, at Xxxxx Xxxxxxx har overdraget domænet ’xxxxxxx.xx’ mod betaling. Som nævnt i klageskriftet er domænet således ejet af Mommy Care Danmark ApS.
Mommy Care Danmark ApS har ikke længere tilknytning til navnet Xxxxxxx, efter navneskiftet fra ejendomsmæglerfirmaet Bredvig til ejendomsmæglerfirmaet Xxxxxx Xxxxx ApS i 2016 i forbindelse med overdragelsen af firmaet fra Xxxxx Xxxxxxx til Xxxxxx Xxxxx (bilag 4).
Selskabets reelle ejer, Xxxxxx Xxxxx, bærer end ikke navnet Xxxxxxx. Det skal i den forbindelse gentages, at navnet Bredvig er beskyttet, jf. navneloven.
Xxxxx Xxxxxxxx interesse i domænet er derfor uden betydning for nærværende sag. Sagen skal afgøres efter indklagede, Mommy Care Danmark ApS’, interesse i domænet ’xxxxxxx.xx’ og
adgang til at benyttet det beskyttede efternavn Xxxxxxx - ikke indklagedes reelle ejers stedfars interesse.
Bemærkninger til historiske oplysninger, ejerskab samt drift af ejendomsmæglerfirmaet Bredvig og nuværende erhvervsmæssige aktivitet
Klager har på intet tidspunkt anfægtet, at Xxxxx Xxxxxxx har ejet ejendomsmæglerfirmaet Bredvig og derved anvendt navnet Bredvig erhvervsmæssigt. Ligeledes har klager ikke anfægtet, at Xxxxxx Xxxxx har overtaget dette firma. Der henvises til det i klageskriftet anførte og bilag 4.
I den forbindelse kan henvises til xxxxxxxxx.xx samt artikel fra xxxxxxxxx.xx (bilag 10 og 11), hvoraf det fremgår, at Xxxxx Xxxxxxx, som tidligere ejer af indklagedes cvr-nummer, blev erklæret konkurs ved Vestre Landsret i 2016. Det fremgår også, at Xxxxx Xxxxxxx er tidligere ejendomsmægler, som anført i klageskriftet.
Det er således offentligt tilgængeligt også for personer, der ikke kan forventes at anvende xxx.xx eller xxxxxxxxx.xx, at Xxxxx Xxxxxxx ikke har drevet ejendomsmæglervirksomhed siden i hvert fald 2016.
Yderligere kan henvises til, at Xxxxx Xxxxxxx d. 6. september 2013 har deponeret sin registrering som ejendomsmægler (bilag 12). Klager er derfor uforstående over for, at Xxxxx Xxxxxxx alligevel skulle drive ejendomsmæglervirksomhed – efter 2013 så vel som nu.
Der henvises til de indledende bemærkninger, og det gentages, at domænet ’xxxxxxx.xx’ ikke har været anvendt siden 2017, hvor det alene blev anvendt til at videredirigere til et andet domæne (bilag 6).
Bemærkninger til bilag A-G
Bilag A-G er kun delvist dateret, og dokumentere ikke andet, end at ejendomsmæglerfirmaet Bredvig har eksisteret. Bilagene dokumentere således ikke en eksisterende (erhvervsmæssig) anvendelse af hverken navnet Bredvig eller domænet ’xxxxxxx.xx’.
Der henvises til de indledende bemærkninger samt det i klageskriftet anførte. Indklagedes oplysning om reelle ejers mors og stedfars navne
Der henvises til de indledende bemærkninger.
Indklagedes oplysning om, at det er en fejl, at domænet ’xxxxxxx.xx’ ikke er flyttet til en anden af indklagedes reelle ejers selskaber.
Det er uden betydning, hvilket af indklagedes reelle ejers selskaber, domænet er registreret for. Et andet af Xxxxxx Xxxxxx selskaber, vil ikke have større interesse i anvendelsen af domænet ’xxxxxxx.xx’, ligesom andre af Xxxxxx Xxxxxx selskaber heller ikke vil have ret til at anvende det beskyttede efternavn Xxxxxxx.
Indklagedes oplysning om, at Xxxxx Xxxxxxx vil oprette virksomhed med samme navn Der henvises til de indledende bemærkninger.
Xxxxx Xxxxxxxx oplysning om aktuel erhvervsmæssig virksomhed i Tyrkiet
Først og fremmest er oplysningerne ikke dokumenteret. Bilag A-G er dateret senest 2007, altså før ejendomsmæglerfirmaet Bredvig ændrede navn og branche.
Ved søgning på ”Alanya Partners Ltd” ses det ikke, at Xxxxx Xxxxxxx er en del af selskabet. Det fremstår som om, der alene er to parter, Xxxxx og Xxxxxx (bilag 13). Der er naturligvis en risiko for, at klager har fundet en forkert ”Alanya Partners”.
Derudover fremgår det af avisartikler fra XX.xx og TV2 Nord (bilag 14 og 15), at Xxxxx Xxxxxxx har – i datid – været en del af Alanya Partners-projektet, men ikke er det længere.
Der henvises til de indledende bemærkninger.
Xxxxx Xxxxxxxx bemærkning om, at klager skulle forsøge af lukrerer på navnet Xxxxxxx
Klager gør igen opmærksom på, at klager er døbt Bredvig (bilag 1). Allerede af den grund har klager adgang til at anvende navnet erhvervsmæssigt. Klager har oprettet en virksomhed, der tilbyder energi- og it-konsulentydelser (bilag 2). Xxxxx Xxxxxxx har – i datid– drevet et ejendomsmæglerfirma (bilag 4). Der er således ikke produkt/ydelsessammenfald eller tidsmæssigt sammenfald, hvorfor der ikke kan være tale om såkaldt snyltning efter markedsføringsloven eller varemærkeretten.
Dertil kommer, at en hurtig google søgning viser artikler om Xxxxx Xxxxxxxx konkurs (bilag 11, 14 og 15). Det er derfor umiddelbart tydeligt og lettilgængeligt, at Xxxxx Xxxxxxx er ophørt med at drive virksomhed. Der er derfor ikke risiko for forveksling mellem klagers eksisterende virksomhed og Xxxxx Xxxxxxx tidligere virksomhed.
Det skal i den forbindelse gentages, at indklagede ikke har dokumenteret, at Xxxxx Xxxxxxx på nuværende tidspunkt driver virksomhed. Dertil har indklagede ikke dokumenteret, at Xxxxx Xxxxxxxx eventuelle virksomhedsdrift har tilknytning til indklagede, Mommy Care Danmark ApS.
Derved har indklagede ikke dokumenteret, at Xxxxx Xxxxxxxx interesse har betydning for nærværende sag. Der henvises til de indledende bemærkninger.”
Som bilag 10 har klageren fremlagt skærmprint fra hjemmesiden på domænenavnet ”xxxxxxxxx.xx”, hvoraf bl.a. fremgår, at virksomheden med navnet ”Xxxxx Xxxxxxx” blev erklæret konkurs den 27. oktober 2016.
Bilag 11 er kopi af en nyhedsartikel fra domænenavnet ”xxxxxxxxx.xx”, med oplysninger om, at ejendomsmægler Xxxxx Xxxxxxx er gået konkurs.
Bilag 12 er udskrift fra Det Centrale Virksomhedsregister vedrørende ejendomsmæglervirksomheden ”Xxxxx Xxxxxxx”, hvoraf fremgår, at virksomhedens ”Erhvervsstatus” er ”Deponeret”.
Bilag 13 er udskrift fra hjemmesiden på domænenavnet ”xxxxxxxxxxxxx.xx”.
Bilag 14 er kopi af nyhedsartikel af 7. september 2016 fra BT’s hjemmeside (”xx.xx”), hvoraf bl.a. fremgår, at Xxxxx Xxxxxxx har tabt en sag ved Vestre Landsret og skal betale et større beløb i erstatning.
Bilag 15 er kopi af nyhedsartikel af 1. november 2016 fra ”xx0xxxx.xx” med en omtale af Xxxxx Xxxxxxxx konkurs.
I duplikken, der er affattet af Xxxxx Xxxxxxx, er bl.a. anført følgende:
”Spørgsmålet om retten til domænet Xxxxxxx.xx, er desværre blevet til et problem, efter Xxxxxx Xxxxx overtog firmaet, og uden min viden overførte navnet til sin kones selskab "Mummy Care".
Da jeg fortsat yder rådgivning i ejendomsbranchen, herunder vurdering af ejendomme forud for køb eller salg, fastholder jeg retten til firmanavnet, som har været benyttet siden min far startede xxxxxxxxxxxxxxx Xxxxxxx i 1964.
Da han døde i 1971, overtog jeg firmaet, som jeg drev frem til 2016, hvor Xxxxxx Xxxxx, (min hustrus søn), videreførte firmaet som Xxxxxxx.aps, efter min personlige konkurs, relateret til aktiviteter med salg af ejendomme i Tyrkiet.
Konkursen forventes afsluttet snarest, da boet for længst er gjort op.
Firmaet Bredvig har aldrig været involveret i sager på dansk grund, og jeg arbejder fortsat som sagkyndig og rådgiver ved køb og salg af ejendomme.
Siden 2005, har jeg været medejer af firmaet "Alanya Partners Ltd", og har ved dom fra Den Tyrkiske Højesteret overtaget tegningsretten i firmaet, grundet den svindel en række danske investorer deltog i, sammen med min tyrkiske partner, Serbülent Sürmeli.
Ved Retten i Alanya har jeg anlagt sag mod gruppen af danske investorer, og blokeret 52 skøder som man ulovligt har overført til min partners hustru, Xxxxxx Xxxxxxx. -- Fire af skøderne er tilfældigvis de samme som jeg blev dømt til at betale erstatning for i Landsretten, da dansk ret IKKE tog hensyn til de ulovligheder mine kunder medvirkede til i Tyrkiet.
Som det fremgår af Det tyrkiske handelsregister, er jeg registreret som aktiv ejendomsmægler i Tyrkiet, og afslutter løbende handler og rådgivning i eget navn, og arbejder derfor fortsat aktivt på såvel dansk, som tyrkisk grund.
Jeg er således ikke underdrejet, endsige ophørt med min virksomhed, og vil også fremover fortsætte i navnet Xxxxxxx.xx, og fortsat benytte denne mail: xx@xxxxxxx.xx
Min xxxxxx Xxxxx Xxxxxxx, ejer firmaet JL DESIGN, og har siden 1988 benyttet denne mail: xx@xxxxxxx.xx.
Ønsker man at benytte navnet Bredvig i firmaet, må man for min skyld gerne kalde det Xxxxxxx Xxxxxxx, eller andet som relaterer til hvad firmaet beskæftiger sig med, og jeg ser frem til at sagen kan løses på denne måde.”
Bilag H er kopi af aftale af 1. september 2017 mellem Xxxxx Xxxxxxx og en kunde om ”rådgivning ved salg af sommerhus”.
Bilag I fremstår som kopi af visitkort for Xxxxx Xxxxxxx, der er anført som CEO for Majestic Sky Homes.
Bilag J fremstår som kopi af annonce for ”JL Design Systue v/Xxxxx Xxxxxxx”, hvori er angivet en e- mailadresse på domænenavnet ”xxxxxxx.xx”.
Bilag K fremstår som medlemskort til Alanya handelskammer udstedt til Xxxxx Xxxxxxx.
Parternes anbringender kan sammenfattes således:
Klageren har gjort gældende,
• at klageren har efternavnet Xxxxxxx og ejer virksomheden, der har navnet ”Bredvig”,
• at Bredvig er et beskyttet efternavn, jf. navnelovens § 3, og at kun 156 personer i Danmark har efternavnet Xxxxxxx,
• at indklagedes direktør og ejer har drevet virksomhed under navnet ”Ejendomsmæglerfirmaet Bredvig ApS”, men ikke længere anvender dette navn,
• at ”Ejendomsmæglerfirmaet Bredvig” blev stiftet i 1964 af Xxxx Xxxxxxx,
• at indklagede ikke anvender domænenavnet ”xxxxxxx.xx” til at besvare e-mails,
• at indklagede ikke benytter navnet Xxxxxxx, og indklagedes ejer bærer ikke det beskyttede efternavn Xxxxxxx,
• at klageren har en større interesse i at kunne disponere over domænenavnet ”xxxxxxx.xx” end indklagede,
• at indklagede ikke har nogen tilknytning til domænenavnet ”xxxxxxx.xx” og derfor handler i strid med god domænenavnsskik, jf. domænelovens § 25, stk. 1,
• at Xxxxx Xxxxxxx ikke har drevet ejendomsmæglervirksomhed siden i hvert fald 2016,
• at domænenavnet ”xxxxxxx.xx” ikke har været anvendt siden 2017, hvor det alene blev anvendt til viderestilling til et andet domænenavn, og
• at Xxxxx Xxxxxxxx aktuelle erhvervsmæssig virksomhed i Tyrkiet ikke er dokumenteret.
Indklagede har gjort gældende,
• at indklagedes ejer og direktør har ejet ejendomsmæglerfirmaet Bredvig i Løkken, som han sammen med domænenavnet ”xxxxxxx.xx” har købt af sin stedfar Xxxxx Xxxxxxx,
• at indklagedes ejer og direktørs mor hedder Bredvig til efternavn,
• at indklagedes ejer og direktørs mor og stedfar anvender domænenavnet ”xxxxxxx.xx” til deres e-mailadresser, som også bruges erhvervsmæssigt,
• at Xxxxx Xxxxxxx fortsat arbejder som sagkyndig og rådgiver ved køb og salg af ejendomme,
• at Xxxxx Xxxxxxx er registreret som aktiv ejendomsmægler i Tyrkiet og afslutter løbende handler og rådgivning i eget navn,
• at Xxxxx Xxxxxxx arbejder på at oprette en ny virksomhed med samme navn i Danmark og udlandet og planlægger i den forbindelse at bruge domænenavnet ”xxxxxxx.xx”,
• at Xxxxx Xxxxxxx anvender domænenavnet ”xxxxxxx.xx” i trykt materiale, som er rettet mod Xxxxx Xxxxxxxx mange kunder i Danmark,
• at Xxxxx Xxxxxxx har benyttet navnet Bredvig som firmanavn siden 1964, og
• at domænenavnet ”xxxxxxx.xx” ikke er til salg.
Nævnets bemærkninger:
Klageren har gjort gældende, at indklagedes opretholdelse af registreringen af domænenavnet ”xxxxxxx.xx” er i strid med § 25, stk. 1, i lov nr. 164 af 26. februar 2014 om internetdomæner (domæneloven). Denne bestemmelse lyder således:
”§ 25. Registranter må ikke registrere og anvende domænenavne i strid med god domænenavnsskik.”
I forarbejderne til domænelovens § 25, stk. 1, jf. lovforslag L 66 af 13. november 2013 (Folketingstidende 2013-14, Tillæg A, s. 30-31), er det forudsat blandt andet, at kravet om over- holdelse af god domænenavnsskik gælder både registrering, ibrugtagning, markedsføring, overdragelse, anvendelse og opgivelse af domænenavne, og at det således ikke er tilsigtet at lægge nogen begrænsning i, hvilke hændelser omkring registrering og brug af domænenavne der kan være underlagt pligt til at følge god domænenavnsskik. De forhold, der indgår i vurderingen af god domænenavnsskik, kan som hidtil ikke alene angå registreringsøjeblikket, men også ethvert senere tidspunkt. Det er endvidere forudsat i forarbejderne, at der fortsat i den praktiske udmøntning af kravet om god domænenavnsskik vil kunne indgå en række modstående hensyn, som må afvejes over for hinanden. I forarbejderne er blandt andet anført følgende om disse hensyn:
”Loven angiver ikke en prioritering af hvilke hensyn, der vejer tungest, men overlader dette skøn til klagenævnet og domstolene. Der er ikke på forhånd foretaget en interesseafvejning mellem private registranter, kommercielle eller samfundsmæssige formål.
I lighed med klagenævnets praksis i dag kan klagenævnet og domstolene i vurderingen af god domænenavnsskik overveje og balancere forskellige hensyn, herunder blandt andet den samfundsmæssige værdi i anvendelsen, hensynet til muligheden for at komme til orde, sammenhængen mellem domænenavnet og den faktiske anvendelse, domænenavnets anvendelse i praksis eller påtænkte anvendelse (teknisk, aktivt eller passivt), værdien af domænenavnet for henholdsvis registranten og tredjeparten, forudgående og efterfølgende forhold, der er relevante for vurderingen, om det er anstødeligt, om det er i strid med anden lovgivning m.v.
Hertil kommer, at hensynet til de tidsmæssige aspekter af sagen ligeledes kan være relevante at inddrage i vurderingen af god domænenavnsskik. Et tidsmæssigt aspekt kunne eksempelvis være forholdet mellem tidspunktet for registreringen af domænenavnet og tidspunktet for etableringen af en tredjeparts rettighed. Et andet tidsmæssigt aspekt kunne være, om en tredjepart har haft mulighed for at registrere det omtvistede domænenavn på et tidligere tidspunkt, eller om tredjeparten burde have kendskab til eksistensen af registreringen af domænenavnet forinden etableringen af en rettighed.”
Det følger af det anførte, at lovgiver har forudsat, at der ved anvendelse af domænelovens § 25, stk. 1, i en situation som den foreliggende skal foretages en interesseafvejning og en afvejning af, om et domænenavn anvendes på loyal måde og til varetagelse af legitime interesser.
Klageren bærer det beskyttede efternavn Xxxxxxx og er indehaver af en enkeltmandsvirksomhed med navnet Bredvig. Klagenævnet finder, at klageren på den anførte baggrund har en naturlig interesse i at kunne disponere over domænenavnet ”xxxxxxx.xx”.
Klagerens interesse skal imidlertid afvejes i forhold til de øvrige interesser, som registreringen og anvendelsen af domænenavnet involverer, herunder indklagedes interesser.
Det fremgår af sagens oplysninger, at indklagedes ejer og direktør har ejet ejendomsmæglerfirmaet Bredvig i Løkken, som han sammen med domænenavnet ”xxxxxxx.xx” har købt af sin stedfar Xxxxx Xxxxxxx, der i en lang årrække forinden havde drevet ejendomsmæglervirksomhed under navnet Bredvig. Det fremgår endvidere af sagens oplysninger, at indklagedes ejer og direktørs mor og stedfar anvender domænenavnet ”xxxxxxx.xx” til deres e-mailadresser, som de også bruger erhvervsmæssigt bl.a. i markedsføringsmateriale. Xxxxx Xxxxxxx har yderligere oplyst, at han arbejder på at oprette en ny virksomhed med samme navn i Danmark og udlandet, og at han i den forbindelse planlægger at bruge domænenavnet ”xxxxxxx.xx”. Idet klagenævnet forstår indklagede således, at indklagede opretholder registreringen af domænenavnet ”xxxxxxx.xx” til personlig og erhvervsmæssig brug for Xxxxx Xxxxxxx og Xxxxx Xxxxxxx, finder nævnet på den anførte baggrund, at indklagede har en naturlig interesse i fortsat at kunne disponere over domænenavnet ”xxxxxxx.xx”
Nævnet finder på den anførte baggrund, at det ikke er godtgjort, at klagerens interesser i det omtvistede domænenavn væsentligt overstiger indklagedes interesser. Indklagede findes herefter ikke i forhold til klageren at have handlet i strid med god domænenavnsskik ved at have opretholdt registreringen af domænenavnet ”xxxxxxx.xx”.
Det bemærkes dernæst, at klager, som bærer af efternavnet Xxxxxxx, nyder beskyttelse efter navnelovens § 27, der er affattet på følgende måde:
”§ 27. Den, der kan godtgøre, at en anden uberettiget benytter vedkommendes navn eller et navn, der har en sådan lighed hermed, at forveksling let kan ske, kan ved dom få den anden tilpligtet at ophøre med brugen af navnet.”
Navnelovens § 27 har til formål at værne bl.a. bærere af efternavne imod, at uvedkommende gør brug af efternavnet på en sådan måde, at andre vil sætte det brugte navn i forbindelse med efternavnet og bærernes slægt. Bestemmelsen kan imidlertid alene påberåbes, hvis der foreligger en uhjemlet eller uberettiget brug af et navn, som er egnet til at skabe forveksling med efternavnet. Af de grunde, som er anført ovenfor, finder klagenævnet ikke, at indklagedes brug af navnet Bredvig til brug for personer, der på samme måde som klager bærer efternavnet Xxxxxxx, indebærer en krænkelse af den beskyttelse, som klager nyder efter navneloven.
Da der ikke i øvrigt er fremkommet oplysninger under sagen, der giver anledning til at antage, at indklagedes registrering og anvendelse af det omhandlede domænenavn er illoyal eller på anden måde retsstridig i forhold til klageren, og da indklagede har været først i tid med hensyn til at lade domænenavnet registrere, træffer nævnet herefter følgende
A F G Ø R E L S E
Der kan ikke gives klageren, [A], medhold. Dato: 16. januar 2020.
Xxxxx Xxxxx
(Formand)
Xxxx Xxxxxxxx Xxxx Xxxxxxxx