Sundhedsforsikring
Dokument med oplysninger om forsikringsproduktet
Selskab: ABCforsikring
I samarbejde med: Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S, Hørkær 12B, DK 2730 Herlev, tlf. x00 00000000
Produkt: Sundhedsforsikring 2023-1
Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring, CVR-nr. 34739307, er registreret i Finanstilsynets virksomhedsregister som forsikringsselskab.
Dette dokument er en kort oversigt over forsikringsdækningen. De fulde vilkår og dækninger kan ses og downloades via ABCforsikrings hjemmeside (xxxxxxxxxxxxx.xx), hvor der også findes nemt tilgængelige beskrivelser af produktindhold og brug af forsik-ringen. Efter aftalens indgåelse fremsendes mail med adgang til de aftalte vilkår og information om brugen af sundhedsforsikringen. Den enkelte forsikringstager gives endvidere adgang til en onlineportal med brugerrettet information, herunder de specifikke forsikringsdækninger.
Hvilken form for forsikring er der tale om?
Hvad dækker den, Basis
SundhedsNavigator Lægerådgivning Sundhedsfaglig rådgivning
Navigation og tovholderfunktion i det offentlige og private sundhedsvæsen
Graviditetsrådgivning Telefonisk ledelsesrådgivning
Frekvensbehandling Behandling hos fysioterapeut GLA:D træning
Behandling hos kiropraktor Behandling hos psykolog Psykoterapi
Online stresshåndteringsforløb Telefonisk trivselslinje Trepartssamtaler
Cool Kids/Chilled forløb Personligt sundhedsprogram
Akut krisehjælp
Akut psykologisk krisehjælp
Speciallæge/hospital
Udredningsforløb iværksættes inden for 10 hverdage Behandling iværksættes inden for 10 hverdage Speciallægebehandling, forundersøgelse og operation Tandbehandling
Second opinion
Efter operation og/eller behandling
Medicinudgifter Hjælpemidler Genoptræning
Hjemmehjælp/hjemmesygepleje Transportudgifter
Rekreation
Hvad dækker den ikke?
Kroniske lidelser diagnosticeret før forsikringen er tegnet Akut behandling
Kosmetiske operationer og behandlinger Følger af professionel sport
Alle former for prævention og fertilitetsbehandling Kønssygdomme
Kroniske hudsygdomme Fedmeoperationer eller -behandling Medfødte lidelser
Behandling af søvnapnø Parterapi
Nedsat syn og hørelse Hjerte-kar lidelser
Følgesygdomme til misbrug af alkohol Forebyggende undersøgelser og behandlinger Udredning og behandling af fobier, spiseforstyrrelser, ADHD og autisme
Omkostninger til praktiserende læge
Skade efter borgerlige uroligheder, atomenergi og radioaktiv stråling eller radioaktivitet
Epidemier og pandemier
Hvad dækker den – Tilvalg
Tilvalg vil fremgå af den enkelte police
• A: Zoneterapi, akupunktur, osteopati og diætist
• B: Fysioterapi (uden henvisningskrav fra læge)
• C: Misbrugsbehandling i privat regi
• D: Sundhedsordning (massage, fysioterapi, kiropraktor, zoneterapi og telefonisk psykologbehandling)
• E: Privathospitalsdækning
• F: Kroniske lidelser (massage, fysioterapi, kiropraktor, shockwavebehandling, telefonisk psykologbehandling og fodterapi).
• G: Online lægevagt
• Kollektiv børnedækning
Denne forsikring er en sundhedsforsikring, der omfatter afdækning og afhjælpning af opståede fysiske og psykiske helbredsproblemer hos forsikringstageren. Forsikringen benytter sig af alle typer sundhedsleverandører, der kan sikre adgang til hurtig og relevant undersøgelse, behandling, operation, herunder det offentlige sundhedsvæsen. Servicen omfatter afdækning og visitation samt navigation i sundhedsudbuddet, der er ydet af kvalificeret sundhedsfagligt personale.
Er der nogen begrænsninger af dækninger?
Behandlingsgarantien inden 10 dage gælder fra modtagelse af de nødvendige oplysninger. Alle undersøgelser og behandlinger skal være godkendt af Dansk Sundhedssikring før opstart.
Forsikringen dækker sygdomme og lidelser, der kan forventes kureret eller væsentligt og varigt forbedret. Forsikringen dækker aldrig kroniske sygdomme, der er opstået og/eller diagnosticeret, før forsikringen trådte i kraft (dækkes dog ud fra de særlige bestemmelser for tilvalg F).
Behandling af kroniske lidelser dækkes i op til 6 måneder fra diagnosen er stillet, såfremt den stilles i forsikringstiden. Ved kroniske sygdomme forstås sygdomme, som vi vurderer som vedvarende og derfor ikke kan kureres.
Al undersøgelse og behandling skal være lægefagligt begrundet i lægelig henvisning eller lægeligt godkendt. Der dækkes behandling, som er godkendt og anvendt i det offentlige sundhedssystem.
Forsikringen dækker rimelige og nødvendige udgifter til undersøgelse og behandling.
Ved ønske om akut krisepsykolog, skal skaden anmeldes inden for 48 timer efter hændelsen. Den maksimale dækning pr. person pr. forsikringsår udgør 1.000.000 kr.
Hvor er jeg dækket?
Forsikringen dækker undersøgelse, behandling og operation i Danmark på et hospital eller en klinik anvist af Dansk Sundhedssikring samt i Sverige, Norge eller Tyskland efter aftale med Dansk Sundhedssikring.
Hvilke forpligtelser har jeg?
Forsikringen skal betales rettidigt.
Du skal tilvejebringe de nødvendige personlige og helbredsmæssige oplysninger på forlangende.
Du skal altid kontakte Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring, inden du igangsætter behandling. Forsikringen dækker kun godkendt behandling.
Du skal gøre opmærksom på eventuel dækning fra øvrig forsikring ved ønske om brug af denne forsikring.
Du skal ved brug give samtykke til, at vi må indhente og videregive de nødvendige personlige og helbredsmæssige oplysninger til relevante sundhedsleverandører.
Hvornår og hvordan betaler jeg?
Forsikrede faktureres via Betalingsserivce, alternativt via e-Boks. Forsikringen betales forud og er gældende for en 12 måneders periode. Perioden for dækning fremgår af fakturaen.
Hvornår går dækningen fra og til?
Forsikringen er gældende fra den dato, der er påført på din police og 12 måneder frem.
Er du ny kunde overført fra anden leverandør af sundhedsforsikring, er der ved sager påbegyndt i tidligere forsikring en afløbsperiode på 3 måneder.
Såfremt en overførsel fra andet sundhedsforsikringsselskab ikke sker ubrudt, kan der for enkelte dækninger være en karensperiode. Forsikringen gælder indtil udløb, så længe den betales rettidigt, og ikke aktivt opsiges.
Hvordan opsiger jeg aftalen?
Forsikringen kan opsiges når som helst med 1 måneds varsel til udløbet af en måned og skal ske skriftligt til ABCforsikring. ABCforsikring kan opsige forsikringen med 1 måneds varsel til udløbet af en måned.
Ved manglende betaling af forsikringspræmien kan ABCforsikring opsige forsikringen med 30 dages varsel til udløbet af en
måned.