Vedtægter for Skanderborg Kano og Kajakklub
Vedtægter for Skanderborg Kano og Kajakklub
1 Klubbens navn
Klubbens navn er SKANDERBORG KANO- OG KAJAKKLUB. Dens hjemsted er Skanderborg Kommune.
2 Klubbens formål
Klubbens formål er at fremme kano- og kajaksporten, at skaffe medlemmerne bådplads og klubrum, og at arrangere langture, konkurrencer m.m., alt således at sporten udøves under betryggende former.
3 Optagelse af medlemmer
3,1 I klubben optages aktive og passive medlemmer over 12 år. På særlige børnekajakhold kan optages personer fra 8 år til og med det år hvori de fylder 12 år.
3,2 Som aktiv medlem kan bestyrelsen optage enhver, der er i stand til at opfylde gældende vedtægter, herunder sikkerhedskravene i § 7 og frigivelseskravene i § 8.
3,3 Som passivt medlem kan optages personer, der interesserer sig for klubben. Disse medlemmer har adgang til klubbens lokaler og møder. Såfremt et passivt medlem opfylder klubbens jfr. § 7 og §
8 har vedkommende herudover ret til at ro op til 75 km. årligt. Et passivt medlem må dog ikke deltage i interne eller eksterne løb og stævner. Overgang fra aktivt til passivt medlem skal ske inden udgangen af september måned med virkning fra den kommende 1. januar.
3,4 Optagelse af medlemmer sker ved registrering i klubbens medlemsregister ”klubmodul”, hvor der foretages betaling af kontingent jf. Klubbens fastsatte kontingentsatser, samt indmeldelsesgebyr og evt. instruktionsgebyr.
Medlemmet skal lade sig registrere med kortoplysninger således at der kan ske automatisk træk af årskontingent de følgende år.
Bestyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere for ovennævnte vedr. Kortoplysninger.
3,5 Løbekontingent er for personer med tilknytning til kajakklubben, som deltager i klubbens løb hver søndag i perioden fra standerstrygning til standerhejsning. (vinter periode)
Kontingent dkr 150,00 indbetales senest 1. oktober gældende for den efterfølgende vinterperiode. Løberne har adgang til bad efter løbet.
4 Indskud, afgifter og kontingent
4,1 Indmeldelsesgebyr, afgifter og kontingenter fastsættes af generalforsamlingen 2018, til i 2019 at være 1700,00 kr. og derefter forhøjes i ulige år med 50,00 kr.
Kontingent betales helårligt, pr. 1. januar. Ved indmeldelse betales indmeldelsesgebyr samt forholdsmæssigt kontingent for resten af året. Indmeldelsesgebyr, afgifter fastsættes af generalforsamlingen.
4,2 I særlige tilfælde kan bestyrelsen dog give et medlem lempelse i det faste kontingent.
4,3 Medlemskabet er personligt. Indmeldelsesgebyr kan ikke kræves tilbagebetalt. 5 Ind- og udmeldelse
5,1 Indmeldelse er bindende til årets udgang (31/12) fra indmeldelsesdatoen.
5,2 Udmeldelse må ske skriftligt til bestyrelsen, og træder i kraft ved først kommende årsskifte. 6 Eksklusion
6,1 Uberettiget brug af andets medlems båd eller pagaj kan medføre øjeblikkelig eksklusion.
6,2 Når et medlem er i kontingentrestance, og det skriftligt af bestyrelsen er blevet anmodet om inden 8 dage at afvikle restancen, kan bestyrelsen ekskludere medlemmet, hvis gælden ikke er betalt inden for den fastsatte frist.
Ved bestyrelsens eksklusion af medlemmet lukkes for adgang til klubben via spærring af nøglebrik.
6,3 Eksklusion meddeles Dansk Kano og Kajak Forbund, Idrætssamvirket i Skanderborg, samt bekendtgøres ved opslag i klubben.
6,4 Et medlem, der står til eksklusion har ret til at være til stede på det bestyrelsesmøde, hvor eksklusionen besluttes, og på den kommende ordinære/ekstraordinære generalforsamling at få behandlet berettigelsen af sin eksklusion. Ved behandlingen af dette spørgsmål, har det ekskluderede medlem ret til at være til stede. Såfremt generalforsamlingen er enig i eksklusionen, skal vedkommende straks forlade mødet.
7 Klubbens sikkerhedsbestemmelser
7,1 Klubbens sikkerhedsbestemmelser er sammensat af følgende elementer: Dansk Kano og Kajak Forbund's sikkerhedsbestemmelser (DKF), rammebestemmelserne her i vedtægterne samt klubbens regulativer for specifikke områder. Dansk Kano og Kajak Forbund's reglement er på enkelte områder baseret på International Canoe Federation's vedtægter (ICF).
7,2 DKF's sikkerhedsbestemmelser gælder som minimum altid hvor klubben ikke selv har formuleret regler, eller hvor klubbens regler er mangelfulde.
7,3 Alle klubber tilsluttet DKF skal orientere nye medlemmer om risikoen ved at ro kano og kajak, hvis man har en sygdom, der kan medføre lammelser eller bevidsthedsstab. Medlemmet bør derfor i samråd med egen læge afklare, om det er forsvarligt at færdes i kano eller kajak. Det er derefter medlemmets egen endelige beslutning, om det er forsvarligt at ro kano eller kajak.
7,4 Ethvert fartøj skal, når det er ude, medføre en CE godkendt svømmevest pr. ombordværende. I perioden fra 1. oktober til 30. april skal man under roningen være iført en CE godkendt svømmevest. Ved stævnedeltagelse / træningslejre kan der gælde andre regler jf. DKF's sikkerhedsbestemmelser, herunder at visse typer veste ikke godkendes af DKF eller at der dispenseres fra krav om svømmeveste brug.
7.5 Det påhviler bestyrelsen eller et medlem bemyndiget af bestyrelsen at sikre klubbens svømmeveste er godkendte og funktionelle.
7,6 For at kunne ro med ikke frigivne medlemmer/gæster skal medlemmet være fyldt 18 år og være frigivet. For frigivne roere, der ikke er fyldt 18 år, må disse agere som hjælpere, når der under roningen deltager mindst en frigivet roer, der er fyldt 18 år.
7,7 Ikke frigivne medlemmer skal altid ro med svømmevest, og skal altid være ifølge med mindst en frigivet roer, der er fyldt 18 år.
7,8 For roning i perioden 1. oktober til 30. april skal frigivne medlemmer under 18 år have skriftlig tilladelse af forældrene til at ro alene.
7,9 ”Vinterregulativet” Klubbens tillæg til DKF's sikkerhedsbestemmelser for roning i perioden 1. oktober til 30. april. ”Vinterregulativet” er opslået på klubbens hjemmeside.
7,10 Klubbens regulativ for kajakker ”Bådregulativ”
Klubbens bådregulativ er ophængt i gangarealet i klubben, samt tilgængelig på klubbens hjemmeside.
7,11 Klubbens regulativ for polokajak.
Anvendelsen af polokajakkerne følger DKF's reglement.
7,12 Klubbens regulativ for kano.
Kravet om svømmevest følger reglerne for kajak.
Brugen af klubbens kanoer sker efter retningslinjer udstukket af bestyrelsen eller en af bestyrelsen bemyndiget person.
7,13 Klubbens regulativ for anvendelse af styrkerummet.
Klubben har en generel henstilling om anvendelse af styrkerummet samt et regulativ for unge, der ikke er fyldt 18 år.
Disse hænger i styrkerummet og er tilgængelige på klubbens hjemmeside. 8 Frigivelse
8,1 Frigivelse og udlevering af nøglebrik kan tidligst ske for medlemmer, der er fyldt 13 år.
8,2 Før deltagelse på instruktionshold kan finde sted, skal der aflægges svømmeprøve i svømmehal. For personer der ikke er fyldt 13 år er svømmekravet 350 meter, for alle andre er kravet 600 meter.
8,3 Før frigivelse kan finde sted skal der aflægges svømmeprøve i søen. For personer der ikke er fyldt 13 år er svømmekravet 350 meter, for alle andre er kravet 600 meter.
8,4 Før frigivelse kan finde sted, skal personen have aflagt prøver og roet mindst 100 kilometer inden 1. november i samme år som der startes på instruktionshold.
8,5 For at frigivelse kan finde sted skal prøverne beskrevet i klubbens frigivelsesregulativ bestås. Klubbens frigivelsesregulativ er baseret på DKF's vejledende minimumskrav og lokale forhold. Frigivelsesregulativet er opslået på klubbens hjemmeside.
8,6 Som en del af frigivelsen skal sikkerhedsbestemmelserne i § 7 som minimum gennemgås.
8,7 For unge under 18 år skal der yderligere været roet minimum 75 km i den sæson, hvori det samlede antal roede kilometer passerer klubbens kilometerkrav.
8,8 Du vurderes til at opføre dig forsvarligt på vandet og behandle vores materiel ordentligt. Vurderingen foretages af instruktørgruppen eller et af bestyrelsen bemyndiget medlem.
8,9 Som censor ved prøveaflæggelse kan medlemmer af bestyrelsen deltage og/eller personer bemyndiget af bestyrelsen.
8,10 Før endelig frigivelse og udlevering af nøglebrik for roere under 18 år afleverer roeren en underskrevet forældretilladelse - "Sommertilladelsen"
8,11 For frigivne unge under 18 år kræves yderligere en underskrevet forældretilladelse for roning i vinterhalvåret.
Både
9,1 Alle medlemmer af Skanderborg Kano- og Kajakklub kan søge om en privat bådplads ved henvendelse til bestyrelsen, hvis følgende betingelser er opfyldt.
Man betaler fuldt kontingent.
Man har roet minimum 150 km i den indeværende sæson og/eller den foregående sæson i en klub båd (altså at man har bevist man er aktiv roer)
9,2 Bestyrelsen administrerer bådpladser til private både.
9,3 Ventelisten til private bådpladser kan findes på klubbens hjemmeside. 9,4 Der kan kun tildeles en privat bådplads pr. medlem.
9,5 Ventelisten til bådplads er dynamisk, og der kan være perioder med længere ventetid på en bådplads.
9,6 Kilometerkravet for at være sikker på at beholde sin bådplads er 75 km årligt. Hvis man har roet mindre end 75 km i indeværende, kan man blive bedt om at afgive sin plads til en anden og mere aktiv klubkammerat. Ved beslutning om afgivelse af plads indgår følgende kriterier:
Hvor mange kilometer har kajakken roet i indeværende sæson.
Hvor mange kilometer har ejeren roet i indeværende sæson.
Er der sygdom involveret, her kan der dispenseres i én sæson.
9,7 Optjeningsperioden er 1. oktober til 30. september. Der giver bestyrelsen 3 mdr. til at opgøre kilometerkravet og hhv. informerer medlemmer om hvorvidt de fortsat har en privat bådplads fra 1. januar, eller om medlemmet skal fjerne sin båd fra den tildelte bådplads senest 31. december i forlængelse af optjeningsåret.
9,8 Ved salg af privat båd til andet klubmedlem, medfølger bådplads ikke. Der skal søges på lige fod med andre medlemmer.
9,9 Hvis den tildelte privatbådplads er tom og ikke benyttes i 3 mdr. mistes bådpladsen.
9,10 Ved kontingentrestance, eller manglende betaling for bådplads, kan man ikke beholde sin bådplads. 9,11 I tilfælde af man bliver bedt om at afgive sin bådplads, har man 4 uger til at fjerne sin kajak.
9,12 En kajaks placering i bådrummet og ejerens navn skal fremgå af pladstavlen.
9,13 Et privat fartøj, der ikke er ordentligt holdt eller af bestyrelsen erklæres usødygtigt, skal af ejeren fjernes fra klubbens område
Generalforsamling
10,1 Klubbens øverste myndighed er generalforsamlingen.
Ordinær generalforsamling afholdes den sidste mandag i februar måned. Generalforsamlingen skal indkaldes via klubbens hjemmeside, nyhedsmail eller brev til medlemmerne med mindst 14 dages varsel og med angivelse af dagsorden, regnskab og budget.
Dagsordenen skal indeholde mindst:
Valg af dirigent
Formandens beretning
Indkomne forslag, herunder vedtægtsændringer
Aflæggelse af regnskab
Godkendelse af budget, herunder fastsættelse af kontingenter og indskud
Valg af formand
Valg af bestyrelse og suppleant
Valg af revisor og revisorsuppleant
Eventuelt
10,2 Generalforsamlingen er beslutningsdygtig med det antal stemmeberettigede medlemmer, der kommer til stede. Kun personlig tilstedeværende aktive medlemmer, der ikke er i kontingentrestance, kan stemme.
10,3 Alle aktive og passive medlemmer er valgbare.
10,4 Generalforsamlingen træffer sine afgørelser ved simpelt stemmeflertal, dog kræver lovændringer 2/3 af de afgivne stemmer.
10,5 Forslag til lovændringer og lignende for klubben vigtige emner, der ønskes behandlet af den ordinære generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest 3 uger før generalforsamlingens afholdelse.
Lovændringer skal udsendes sammen med dagsordenen.
10,6 Ekstraordinær generalforsamling indkaldes under samme former, når bestyrelsen anser det for nødvendigt, eller 1/4 af de aktive og passive medlemmer skriftligt fremsætter ønske herom.
Bestyrelsen
11,1 Bestyrelsen består af formanden, der vælges for 1 år ad gangen samt 5 medlemmer, der vælges for en 2-årig periode.
I de år, hvor der vælges 3 medlemmer, skal et af medlemmerne vælges særskilt af generalforsamlingen blandt medlemmer der ikke er fyldt 21 år.
Såfremt ingen stiller op efter denne regel, vælges i det år kun 2 medlemmer til bestyrelsen. Der vælges en suppleant for 1 år af gangen.
11,2 Den valgte bestyrelse ordner selv sin arbejdsfordeling, idet de faste bestyrelsesposter skal besættes senest 1 måned efter generalforsamlingen og bekendtgøres ved opslag i klubben.
11,3 Hvis et bestyrelsesmedlem afgår, kan bestyrelsen vælge et nyt bestyrelsesmedlem. Valget skal dog forelægges den førstkommende generalforsamling til afgørelse.
11,4 Klubben tegnes i det daglige af formanden alene, og i dennes fravær af 2 bestyrelsesmedlemmer i forening.
11,5 Formanden er bemyndiget til at uddele prokura til den/de, der skal kunne disponere over klubbens midler i pengeinstitut eller postgiro.
11,6 Ved optagelse af gæld og/eller yderlig pantsætning samt afhændelse af større aktiver, kræves hele bestyrelsens godkendelse ved underskrift.
Bestyrelsens arbejde
12,1 Det påhviler bestyrelsen at forestå hele klubbens daglige drift og lede den på forsvarlig måde. 12,2 Den skal sørge for at lovene og andre bestemmelser overholdes, samt for den almindelige orden.
12,3 Den opkræver klubbens indtægter og anviser dækning for dens udgifter. Den fører dels et medlemskartotek og dels en forhandlingsprotokol. Forhandlingsprotokollen skal et give referat af alle møder i klubben.
Regnskab
13,1 Regnskabsåret er fra den 1. januar til den 31. december. Revideret regnskab for generalforsamlings- perioden, den 1. januar til 31.december skal tilstilles medlemmerne sammen med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling.
Ordensreglement
14,1 Ordensreglement (klubbens ABC) fastsættes af bestyrelsen og skal være opslået i klubben. 15 Sponsoraftaler
15,1 Alle personlige sponsoraftaler i forbindelse med et medlems udøvelse af kano- og kajaksporten skal forelægges bestyrelsen, inden der træffes bindende aftale med sponsoren.
15,2 I det omfang en aftale vil stride mod klubbens interesser, kan bestyrelsen fastsætte vilkår og betingelser for godkendelse af sponsoraftalen.
16 Opløsning af klubben
16,1 Skanderborg Kano- og Kajakklub kan kun opløses - og denne paragraf i dens love forandres eller ophæves - på følgende måde:
16,2 Forslag herom kan kun fremsættes af bestyrelsen, og kun når den er enig herom, og det er utvivlsomt at klubben er i stand til at afvikle sin gæld.
16,3 Forslaget skal fremsættes på en ekstraordinær generalforsamling til foreløbig behandling.
16,4 Vedtages det her, kan bestyrelsen, hvis den er enig herom, forelægge forslaget til endelig afgørelse på en ny generalforsamling, der afholdes tidligst 2 måneder og senest 4 måneder efter den ordinære generalforsamling.
16,5 Stemmer den nye generalforsamling 9/10 af de tilstedeværende aktive og passive medlemmer for forslaget, er det vedtaget. Sker dette, og går forslaget ud på opløsning af klubben, vælges den likvidationskomite, der foretager afviklingen og først og fremmest sørger for at klubbens gæld bliver betalt. Overskuddet overdrages til Dansk Kano og Kajak Forbund.
16,6 Således vedtaget på generalforsamling den 28 februar 2022
1