CIRKULÆRE
FINANSMINISTERIET |
Cirkulære om organisationsaftale for Lærere ved Skovskolens SA/EUD-afdeling |
1999 |
INDHOLD Side
CIRKULÆRE
Generelle bemærkninger 1
§ 1. Organisationsaftalens område 3
§ 2. Løn 3
§ 3. Pension 3
§ 4. Undervisningstillæg 4
§ 5. Forskudt tid 4
§ 6. Arbejdstid 4
§ 7. Overarbejde ud over en normal arbejdsuge 5
§ 8. Skolehjemsarbejde 5
§ 9. Pauser 5
§10. Deltidsansættelse 5
§ 11. Militærtjeneste 5
§ 12. Befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge 6
§ 13. Ikrafttræden og opsigelse 6
1
CIRKULÆRE OM ORGANISATIONSAFTALE FOR LÆRERE VED SKOVSKOLENS SA/EUD-AFDELING
Generelle bemærkninger
Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II har indgået vedlagte organisationsaftale af 11. november 1999 for lærere ved Skovskolens SA/EUD-afdeling.
Organisationsaftalen udgør sammen med CO II-fællesoverenskomsten af 15. februar 1998 det samlede overenskomstgrundlag.
Organisationsaftalen har virkning fra 1. april 1997 og afløser protokollat II til organisationsaftalen af 26. oktober 1995 mellem Finansministeriet og Lærersam- menslutningen ved Arbejdsmarkedsuddannelserne.
Finansministeriet
Den 11. november 1999 P.M.V.
E.B.
Xxxxxxxx Xxxxxx-Xxxxxxx
2
3
ORGANISATIONSAFTALE FOR LÆRERE VED SKOVSKOLENS SA/EUD-AFDELING
Nedennævnte bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten med Statstjenestemændenes Centralorganisation II.
§ 1. Organisationsaftalens område
Organisationsaftalen omfatter lærere ved Skovskolens SA/EUD-afdeling (i det følgende kaldt de ansatte).
§ 2. Løn | |
Anciennitet | Skalatrin |
1. – 3. ansættelsesår (inkl.) | 26 |
4. – 8. ansættelsesår (inkl.) | 29 |
9. ansættelsesår og fremefter | 33 |
Stk. 2. Der ydes stedtillæg efter sædvanlige regler.
§ 3. Pension
Der indbetales pensionsbidrag af den pensionsgivende løn efter § 2.
Stk. 2. Pensionsbidraget udgør i alt 7,8 pct. fordelt med 2,6 pct. i egetbidrag og 5,2 pct. i arbejdsgiverbidrag. Med virkning fra 1. oktober 1997 forhøjes pensi- onsbidraget til i alt 15 pct. fordelt med 5 pct. i egetbidrag og 10 pct. i arbejdsgi- verbidrag.
Stk. 3. Pensionsbidraget beregnes af den pensionsgivende løn opregnet med 100/97,4. Med virkning fra 1. oktober 1997 opregnes med 100/95.
Stk. 4. Pensionsbidragene indbetales til den i PFA Pension etablerede pensions- ordning for tjenestemandslignende ansatte under CO II.
Stk. 5. Rammerne for pensionsordningens indhold fremgår af CO II-fælles- overenskomstens pensionsbestemmelser og pensionsaftalen i tilknytning hertil.
4
§ 4. Undervisningstillæg
Ud over den i § 2 nævnte løn ydes et undervisningstillæg på 12.100 kr. årlig (1/10 1997-niveau) (9.000 kr. årlig 1/10 1984-niveau).
§ 5. Forskudt tid
For undervisning mellem kl. 17.00 og kl. 22.00 ydes der et særligt tillæg på 50 pct. af en timebetaling, der beregnes som 1/1924 af årslønnen i henhold til §§ 2 og 4.
Stk. 2. For undervisning i weekender ydes der et særligt tillæg på 100 pct. af en timebetaling, der beregnes som 1/1924 af årslønnen i henhold til §§ 2 og 4.
Stk. 3. Tillæg efter stk. 1 kan maksimalt ydes for 20 påbegyndte undervisnings- aftener. Tillæg efter stk. 2 kan maksimalt ydes for 4 weekender om året. Be- grænsningerne gælder inden for et kalenderår.
Stk. 4. Tillæg ydet i henhold til stk. 1 og 2 kan ydes indtil kl. 22.00.
Stk. 5. Der gives de ansatte et varsel på 14 dage i forbindelse med undervisning på aftener og i weekender, jf. stk. 3.
Stk. 6. For undervisning, ud over den i stk. 1-5 nævnte, efter kl. 17.00 og i weekender, betales der natpenge efter de for tjenestemænd gældende regler.
§ 6. Arbejdstid
For fuldtidsbeskæftigede udgør arbejdstiden 1924 arbejdstimer årligt inkl. ferie og fridage, svarende til 1680 arbejdstimer ekskl. xxxxx og fridage.
Stk. 2. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer. Arbejdstiden skal såvidt muligt lægges på ugens 5 første dage.
Stk. 3. Rejsetid under tjenesterejser medregnes i arbejdstiden efter de for statens tjenestemænd gældende regler.
§ 7. Overarbejde ud over en normal arbejdsuge
De ansatte kan undtagelsesvis pålægges at udføre arbejde ud over en normal arbejdsuge.
Stk. 2. For beordret og kontrollabelt overarbejde efter stk. 1, ydes en timebeta- ling, der beregnes som 1/1924 af årslønnen i henhold til §§ 2 og 4, med tillæg af
5
50 pct. Timerne kan afspadseres med tillæg af 50 pct. Ved udbetaling opgøres timerne månedsvis, og betaling sker ved den følgende lønanvisning.
§ 8. Skolehjemsarbejde
De ansatte må i nødvendigt omfang deltage i skolehjemsarbejde uden for den i
§ 6 nævnte arbejdstid. Sådan aftentjeneste varer normalt 3 timer og honoreres pr. time med 1/1924 af årslønnen efter § 2 og § 4 med tillæg på 25 pct. Efter samme regler betales for lørdagstjeneste og søndagstjeneste.
Stk. 2. For søndagstjeneste betales dog for mindst 4 timer.
Stk. 3. Disse tjenester fordeles af forstanderen efter aftale med de ansatte.
§ 9. Pauser
I pauser, der medregnes i arbejdstiden, må de ansatte ikke forlade arbejdsstedet, ligesom de ansatte er til rådighed for arbejdsgiveren.
Stk. 2. Spisepauser indgår ikke i arbejdstiden.
§ 10. Deltidsansættelse
Ved ansættelse på deltid ydes løn i forhold til den nedsatte arbejdstid.
Stk. 2. Ved ansættelse på deltid godtgøres overarbejde med almindelig timeløn, indtil fuldtidsnormen er overskredet.
§ 11. Militærtjeneste
Funktionærlovens regler om militærtjeneste finder anvendelse.
§ 12. Befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge Befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge ved tjenesterejser ydes i overens- stemmelse med hidtidige praksis efter de for statens tjenestemænd gældende regler.
§ 13. Ikrafttræden og opsigelse
Organisationsaftalen har virkning fra 1. april 1997 og kan af parterne opsiges skriftligt med tre måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 1999.
6
København, den 11. november 1999
Statstjenestemændenes Finansministeriet
Centralorganisation II P.M.V. E.B.
Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx
Xxxxxxxx Xxxxxx-Xxxxxxx
Cirkulære af 11. november 1999 | |
Fmst. nr. 070/99 | |
Henvendelse om dette cirkulære rettes til Finansministeriet, 11. kontor Adresse: Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxx 0 XX-0000 Xxxxxxxxx K Telefon 00 00 00 00 Telefax 33 32 80 30 | |
X.xx. 98-50/60111-1 | PKAT 162 |
Yderligere eksemplarer af cirkulæret kan købes ved henvendelse til Schultz Information, tlf. 00 00 00 00. Pris: 10,- kr. |
h:\f11\pil\aftaler\lærere ved skovskolen.doc