Aftalegrundlaget
Betingelser for
Driftstabsforsikring- Erhvervsløsøre
Bet. nr. 2203.12.01
Aftalegrundlaget
Din Driftstabsforsikring består af forsikringsaftalen (policen), policetillæg (eventuelle særlige vilkår) og forsikringsbetingelserne.
Forsikringsaftalen (policen) er de dækninger og de selvrisikobeløb, du har valgt til din driftstabsforsikring.
Lovgrundlaget
Dansk lovgivning danner grundlag for forsikringen - Lov om forsikringsaftaler og Lov om finansiel virksomhed. Medmindre der er aftalt fravigelser i policetillæg (eventuelle særlige vilkår).
Anmeld skade
• Er der sket en skade, så husk at anmelde den til os hurtigst muligt. På xxx.xxxxx.xx eller tlf. 00 00 00 00, så vi kan registrere skaden og eventuelt hjælpe dig med, at finde et værksted
• Du skal efter bedste evne begrænse omfanget af skaden
• Du må ikke udbedre eller fjerne noget af det beskadigede før, at du har aftalt det med os og ligeledes heller ikke aftale erstatning eller reparation før end vi har godkendt det
• Tyveri og hærværk anmeldes straks til politiet
Indholdsfortegnelse
1. Hvor dækker forsikringen 4
1.1. På forsikringsstedet 4
1.2. På leverandør- og aftagervirksomheder 4
2. Hvad omfatter forsikringen 4
3. Hvilke skader dækker forsikringen 4
3.1. Driftstab 4
3.2. Restværdidækning 4
3.3. Leverandør- & aftagerdækning 4
4. Hvilke skader dækker forsikringen ikke 4
4.1. Myndighedskrav i forbindelse med oprydning efter en skade 5
5. Dækningsperiode 5
5.1. Begyndelsestidspunkt 5
5.2. Ophørstidspunkt 5
5.3. Karenstid 5
5.4. Forskydningsret 5
6. Hvordan fastsættes forsikringsinteressen? 6
6.1. For Erhvervsløsøreforsikring gælder 6
6.2. For Virksomhedsforsikring gælder 6
7. Særlige regler for begrænsning af driftstab 6
8. Hvordan beregnes erstatningen 7
8.1. Tidspunkt for opgørelse af skaden 7
8.2. Kun det faktiske lidte tab dækkes 7
8.3. Fastsættelse af erstatning for driftstab 7
8.4. Hensyntagen til varierende lønsomhed 7
8.5. Fradrag for sparede omkostninger 7
8.6. Tillæg for rimelige meromkostninger 7
8.7. Underforsikring 8
8.8. Dækning ved ophør af virksomheden 8
8.9. Dækning af udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med opgørelse af driftstab 8
9. Forsikringssum 8
10. Selvrisiko 8
11. Fællesbetingelser 8
1. Hvor dækker forsikringen
1.1. På forsikringsstedet
Den/de adresser som er gældende for løsøreforsikringen
1.2. På leverandør- og aftagervirksomheder
Dækningen omfatter leverandør- og aftagervirksomheder i Danmark og udlandet.
2. Hvad omfatter forsikringen
Forsikringen dækker driftstab, der opstår i forbindelse med en dækningsberettiget skade på en af følgende forsikringer, etableret i Storstrøms Forsikring G/S; brandforsikring, tyveriforsikring, vandskadeforsikring, all-riskforsikring Dvs. Erhvervsløsøre eller Erhvervsbygning.
3. Hvilke skader dækker forsikringen
3.1. Driftstab
Tab ved nedgang i omsætningen af varer og tjenesteydelser i dækningsperioden.
Ved omsætning forstås: faktureret omsætning eksklusiv moms, ydede rabatter, bonus, salgsprovision og anden salgsreduktion.
3.2. Restværdidækning
Det fremgår af policen, hvis denne dækning er medforsikret.
Det yderligere driftstab, som måtte opstå ved, at virksomhedens genoptagelse bliver forsinket på grund af, at en tegnet restværdidækning på en bygningsforsikring træder i kraft ved betaling af erstatning for fjernelse af anvendelige rester og/eller opførelse af en ny bygning.
3.3. Leverandør- & aftagerdækning
Det fremgår af policen, hvis denne dækning er medforsikret.
Driftstab som virksomheden måtte få som følge af, at en af virksomhedens leverandører eller aftagere bliver ramt af en skade, der ville være omfattet af følgende forsikringer, etableret i Storstrøms Forsikring G/S; brandforsikring, tyveriforsikring, vandskadeforsikring, all-riskforsikring Dvs. Erhvervsløsøre eller Erhvervsbygning.
Dækningen er begrænset til 20% af forsikringssummen, højst den sum, der fremgår af policen pr. forsikringsbegivenhed. (Beløbet indeksreguleres ikke)
4. Hvilke skader dækker forsikringen ikke
Forøgelse af driftstabet, der skyldes strejke, lockout, brud på maskineri, utilstrækkelig forsikring for bygning eller løsøre eller forsinkelse af virksomhedens genoptagelse af driften som følge af
forbedringer, udvidelser, offentlige påbud, kapitalmangel, manglende back-up kopiering eller lignende.
Forsikringen dækker heller ikke indirekte tab, der ikke kan betragtes som driftstab, herunder renter, kontraktbøder, tab af goodwill og tag der følger af, at oplysninger om fordringer, tilgodehavender og fakturabeløb mistes.
4.1. Myndighedskrav i forbindelse med oprydning efter en skade
Uanset det i punkt 3 nævnte, dækker Driftstabsdækningen i indtil 3 måneder for dækninger med normal dækningsperiode på 6 eller 12 måneder, og i 6 måneder for dækninger med normal dækningsperiode på 18 eller 24 måneder, det driftstab som forsikringstageren måtte lide ved forsinkelse, som følge af offentlige myndigheders krav stillet i forbindelse med oprydning efter en dækningsberettiget skade på en af følgende forsikringer, etableret i Storstrøms Forsikring G/S; brandforsikring, tyveriforsikring, vandskadeforsikring, all-riskforsikring Dvs. Erhvervsløsøre eller Erhvervsbygning.
Dækningsperioden forlænges ikke som følge af denne bestemmelse.
5. Dækningsperiode
Dækningsperioden er det tidsrum selskabet erstatter tab som følge af en forsikringsbegivenhed. Dækningsperioden fremgår af policen.
5.1. Begyndelsestidspunkt
Dækningsperioden begynder på det tidspunkt, hvor en dækningsberettiget skade indtræder (skadetidspunktet).
5.2. Ophørstidspunkt
Dækningsperioden ophører efter det antal måneder, der fremgår af policen, regnet fra skades indtræden (begyndelsestidspunktet) på samme tidspunkt af døgnet.
5.3. Karenstid
Tab, der helt eller delvis hidrører fra det første døgns standsning, erstattes kun, såfremt virkningen strækker sig ud over 30 dage efter, at forsikringsbegivenheden er konstateret.
5.4. Forskydningsret
Hvis forsikringen er tegnet med en dækningsperiode på 12, 24 eller 36 måneder, kan tidspunktet for dækningsperiodens begyndelse udskydes i indtil 6 måneder efter, at forsikringsbegivenheden er konstateret.
Hvis dækningsperioden ønskes udskudt, skal selskabet inden 2 uger efter forsikringsbegivenhedens konstatering underrettes om dag og tid for dækningsperiodens begyndelse.
Dækningsperiodens begyndelsestidspunkt kan efter at selskabet er blevet underrettet ikke yderligere ændres.
6. Hvordan fastsættes forsikringsinteressen?
Det fremgår af policen, om der er tegnet en erhvervsløsøreforsikring eller en virksomhedsforsikring.
6.1. For Erhvervsløsøreforsikring gælder
6.1.1. Driftstab med dækningsperiode på 6 eller 12 måneder
Forsikringsinteressen for driftstab med en dækningsperiode på 6 eller 12 måneder er forsikringstagerens forventede samlede omsætning af varer og tjenesteydelser i de første 12 måneder efter dækningsperiodens begyndelse, med fradrag af forventet forbrug i samme periode af:
• indkøbte handelsvarer til videresalg
• råvarer og halvfabrikata
• direkte lønudgift inklusive lønafhængige omkostninger til medarbejdere, der ikke henhører under Funktionærloven eller Lærlingeloven
6.1.2. Driftstab med dækningsperiode på 18 eller 24 måneder
Forsikringsinteressen for driftstab med en dækningsperiode på 18 eller 24 måneder er forsikringstagerens forventede samlede omsætning af varer og tjenesteydelser i de første 24 måneder efter dækningsperiodens begyndelse, med fradrag af forventet forbrug i samme periode af det under punkt 6.1 nævnte.
6.2. For Virksomhedsforsikring gælder
6.2.1. Driftstab med dækningsperiode på 12 måneder
Forsikringsinteressen for driftstab pos. 1med en dækningsperiode på 12 måneder fastsættes som den korrekt opgjorte forsikringssum for brand-, tyveri- eller vandskadeforsikring.
7. Særlige regler for begrænsning af driftstab
Er skade sket, er forsikringstageren forpligtet til i videst muligt omfang at afværge og begrænse skadens virkninger, herunder søge at opretholde sin omsætning af varer og tjenesteydelser for at afværge eller begrænse driftstabet.
Inden for dækningsperioden er forsikringstageren berettiget til at producere til lager i det omfang, afsætningsmæssige forhold krævet dette.
Forsikringstageren er forpligtet til effektivt at samarbejde med selskabet med henblik på foranstaltninger til at afværge eller begrænse driftstabet.
8. Hvordan beregnes erstatningen
8.1. Tidspunkt for opgørelse af skaden
Opgørelse af skaden påbegyndes senest 14 dage efter dækningsperiodens udløb.
Der udarbejdes i skadetilfælde en opgørelse af forsikringsinteressen på samme måde som beskrevet under punkt 6.
Den beregnede forsikringsinteresse skal herefter indgå i erstatningsberegningen og betegnes som erstatningsgrundlaget.
8.2. Kun det faktiske lidte tab dækkes
Forsikringstageren kan ikke opnå mere i erstatning, end hvad der kræves til dækning af det faktisk lidte tab, der omfattes af forsikringen.
8.3. Fastsættelse af erstatning for driftstab
Erstatningen udgør så stor en del af erstatningsgrundlaget, som den af skaden forårsagede nedgang i omsætningen i dækningsperioden udgør af den forventede omsætning i 12 eller 24 måneder efter dækningsperiodens begyndelse.
Nedgangen i omsætningen reduceres med salgsværdien af det i dækningsperioden opbyggede lager af varer af egen produktion, der ligger ud over den lageropbygning, som punkt 7 berettiger til.
8.4. Hensyntagen til varierende lønsomhed
Hvis omsætningen hidrører fra produkter med varierende lønsomhed, tages der ved erstatningsberegningen rimelige hensyn hertil.
8.5. Fradrag for sparede omkostninger
Den af skaden forårsagede nedgang i omsætning, reduceres med sparede omkostninger, som forsikringstageren kan frigøre sig for.
8.6. Tillæg for rimelige meromkostninger
Den under punkt 8.1 - 8.5 beregnede erstatning tillægges rimelige omkostninger, der efter samråd med selskabet er afholdt til imødegåelse af en nedgang i omsætningen, dog kun i det omfang, de har virkning i stilstandsperioden, og med den begrænsning, at selskabets samlede ydelse (inklusive alle omkostninger) ikke kan blive større end, hvis der ikke var afholdt omkostninger til imødegåelse af en nedgang i omsætningen.
Der ydes ikke erstatning for omkostninger, der er eller ville være omfattet af en i selskabet tegnet dækning for Driftstab Pos. 2.
8.7. Underforsikring
8.7.1. For erhvervsløsøreforsikring gælder:
Forsikringssummen skal svare til forsikringsinteressen.
Såfremt forsikringssummen er mindre end forsikringsinteressen, foreligger underforsikring, der medfører, at der kun betales forholdsmæssige erstatning, som svarer til den del, forsikringssummen udgør af forsikringsinteressen.
8.7.2. For virksomhedsforsikring gælder:
Forsikringen dækker på betinget 1. risikobasis, hvorfor der ikke gøres underforsikring gældende med mindre der kan gøres underforsikring gældende på hoveddækningen for forsikringssum for brand-, tyveri- eller vandskadeforsikringen.
8.8. Dækning ved ophør af virksomheden
Hvis virksomhedens drift efter en skade ikke genoptages, udregnes erstatningsbeløbet for det tidsrum (maksimalt dækningsperioden), der normalt ville hengå, indtil virksomheden kunne være i drift.
Af det udregnede beløb betales kun den del, der svarer til uundgåelige, forsikrede omkostninger, som bevisligt er afholdt, medmindre virksomhedens ophør skyldes forhold, som forsikringstageren ikke er herre over.
8.9. Dækning af udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med opgørelse af driftstab
Selskabet erstatter indenfor forsikringssummen forsikringstagerens rimelige omkostninger til sagkyndig assistance - bortset fra forsikringstagerens omkostninger til en eventuel vurderingsforretning - i forbindelse med opgørelse af dækningsberettiget skade med indtil 5% af forsikringssummen, dog maksimalt kr. 100.000 (beløbet indeksreguleres ikke).
Dækning for udgifter til sagkyndig bistand dækker på 1. risikobasis, hvorfor der ikke kan gøres underforsikring gældende.
9. Forsikringssum
Efter en skade forbliver policens forsikringssum uændret.
10. Selvrisiko
Selvrisikobeløbet fremgår af policen.
11. Fællesbetingelser
For forsikringen gælder desuden Fællesbetingelser for ERHVERV betingelses nr. 2200.00.01
Storstrøms Forsikring G/S • Xxxxxxxxxxx 0 • 4780 Stege Telefon 00 00 00 00 • CVR-nr. 18773015 • E-mail: xxxx@xxxxx.xx