JOB- OG KRAVPROFIL
Børn & Unge
JOB- OG KRAVPROFIL
for leder af Dagplejen
i Skanderborg Kommune
1. Indledning
1.1 Ansættelsesudvalg
Ved ansættelse af leder af Dagplejen består ansættelsesudvalget af:
♦ Xxxxx Xxxxxxxxx, Områdeleder i Dagplejen
♦ Xxxxx Xxxx Xxxxxx, TR for dagplejerne
♦ Xxxxx Xxx, AMR for pædagogiske ledere
♦ Xxxxxxx Xxx, TR for pædagogiske ledere
♦ Xxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxx, formand for forældrebestyrelsen
♦ Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx, medlem af forældrebestyrelsen
♦ Xxxxx Xxxx, chef for børn og unge
♦ Xxxx Xxxxxxxx, chefkonsulent - dagtilbud
Ansættelsesudvalget afgiver indstilling til chef for børn og unge Xxxxx Xxxx, som har den endelige ansættelseskompetence.
For yderligere oplysninger kan Xxxxx Xxxxxxxxx tlf. 00 00 00 00 , Xxxx Xxxxxxxx på tlf. 00 00 00 00
eller Xxxxx Xxxx på tlf. 00 00 00 00, kontaktes.
Mercuri Urvals vil bistå Skanderborg Kommune i forbindelse med ansættelse af leder af Dagplejen
1.2 Formål med nærværende notat
Dette notat er udarbejdet på baggrund af input fra Dagplejens Lokal MEDudvalg, forældrebestyrelsen og Skanderborg Kommunes lederprofiler.
Notatet vil blive anvendt til:
♦ At sikre en fælles forståelsesramme l i relation til organisationen, stillingen og profilen på den nye leder af Dagplejen
♦ At vurdere kandidaternes kvalifikationer i forhold til stillingens indhold, de formulerede krav og forventninger til den nye leder af Dagplejen. Notatet indgår således som grundlag for vurdering af kandidaternes faglige og formelle kompetencer.
Notatet kan således danne grundlag for potentielle kandidaters nærmere overvejelser over deres interesse for stillingen og i givet fald den første indledende dialog med Skanderborg Kommune.
2. Stillingen som leder af Dagplejen
2.1 Baggrund
Lederen af Dagplejen gennem de sidste 6 år går på pension 1. juni 2015 og Skanderborg Kommune søger en ny leder fra 1. juni 2015.
Forældrebestyrelsen
I henhold til Dagtilbudsloven er der en bestyrelse for Dagplejen. Bestyrelsen er sammensat af forældrerepræsentanter og medarbejdere fra dagplejen. Styrelsesvedtægten fastlægger rammerne for
bestyrelsens arbejde og samarbejde med dagplejens ledelse og medarbejdere samt Fagsekretariatet for Børn & Unge.
LMU (LokalMedudvalg)
Lederen af Dagplejen er formand for Dagplejens LMU, der er sammensat af TR for dagplejerne, medarbejderrepræsentanter og de pædagogiske ledere samt ledelsesrepræsentanter.
2.2 Indsatsområder generelt i Skanderborg Kommune
Der arbejdes I hele Skanderborg Kommune med tre overordnede innovationsspor. De tre spor er foldet ud i kontraktholder-håndbogen som kan findes på:
xxxx://xxx.xxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxx/Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx/
Overskrifterne for de tre innovationsspor er:
1) Fra politik til virkelighed
2) Kommune 3.0
3) Effektivisering
3. Lederen af Dagplejen
3.1 Opgaver og ansvar
Dagplejen er et af Skanderborg kommunes største kontraktområder. Lederen af Dagplejen har det overordnede ansvar for kvaliteten af det pædagogiske tilbud for ca. 700 børn og deres forældre samt den overordnede ledelse af ca. 225 medarbejdere.
Dagplejen er en kompleks organisation med 200 enearbejdspladser fordelt på 18 skoledistrikter. Dagplejens ledelse varetages af et lederteam bestående af kontraktholder og 2 områdeledere. Derudover er der ansat 11 pædagogiske ledere og 2 administrative medarbejdere.
Blandt ledelsesopgaverne hører:
Centrale opgaver ift. strategisk ledelse
♦ Ledelse og koordinering af opgaver indenfor Dagplejen, jf. kontrakt, lovgivning, overenskomster, lokale aftaler med organisationerne og kommunens politikker
♦ Forestå en samlende og inddragende forandringsproces i den fortsatte udvikling af Dagplejen
♦ Medvirke til strategisk udvikling af det samlede dagtilbudsområde i Skanderborg Kommune
♦ Ansvar for strategisk udnyttelse af den samlede budgetramme for Dagplejen
♦ Gennem distriktssamarbejdet at medvirke til distriktets fælles opgaveløsning og udvikling
♦ Ambassadør for Dagplejen både lokalt og i forhold til det centrale led
♦ Sekretær og sagsbehandler for bestyrelsen.
Centrale opgaver ift. personaleledelse
♦ Ansvar for at sikre et godt og sundt arbejdsmiljø
♦ Ansvar for at sikre medarbejderudvikling af alle medarbejdere i dagtilbuddet
♦ Ansættelses- og afskedigelseskompetence
♦ Forhandlingskompetence ift. lokale aftaler med de faglige organisationer
♦ Tilrettelæggelse, beskrivelse og koordinering af Dagplejens interne ledelsesorganisering og opgavevaretagelse
♦ Udvikling af samarbejdet i ledelsesteamet
♦ Medarbejdersamtaler med områdelederne
♦ Formand for Dagplejens LMU
♦ Sikkerhedsleder for Dagplejen
Centrale opgaver ift. administrativ ledelse
♦ Ansvar for, at dagtilbuddet overholder gældende lovgivning, lokale aftaler, regler, instrukser m.v.
♦ Ansvar for økonomi og indkøb inden for de fastsatte rammer og overordnede aftaler
♦ Udarbejdelse af budget for Dagplejen i samarbejde med bestyrelsen, samt opfølgning herpå
♦ Udnytte, udvikle og kvalificere de faglige, administrative og økonomiske ressourcer på tværs af enhederne
♦ Udnytte stordriftsfordele og skabe fleksibilitet i ressourceanvendelsen
♦ Lederen af Dagplejen har selvstændigt budgetansvar
3.3 Stillingens referenceforhold og klassificering
Stillingsbetegnelse: Leder af Dagplejen.
Lederen af Dagplejen refererer til chef for Børn og Unge Xxxxx Xxxx.
Stillingen aflønnes på løntrin 49 + 48.000 svarende til en årsløn på ca. 526.000 samt forhandling om eventuel kvalifikationsløn
Arbejdssted: Dagplejen Godthåbsvej 17, Skanderborg
4. Kravprofil
4.1 Formelle krav
Kandidaten skal have relevant pædagogisk uddannelse og gerne viden om dagplejeområdet. Der vil blive lagt vægt på vedkommendes erfaring med administration, økonomi og personaleledelse.
Endvidere vil evt. efter- og videreuddannelse, f.eks. diplomuddannelse, lederuddannelse eller lign. blive vægtet.
Den rette kandidat har gode kommunikative kompetencer både i tale og på skrift.
4.2 Lederstil og personlige kompetencer
Der lægges stor vægt på dagplejelederens evne til at lede, understøtte og skabe rammerne for kvalitet, samarbejde og udvikling i Dagplejen. Lederen af Xxxxxxxxx skal have lyst til og kunne mestre en overordnet ledelsesopgave.
Derudover tillægges evnen til at lede gennem ledere og lederens evne til at navigere i en politisk styret organisation stor vægt.
Stillingen ønskes besat af en person, der som leder kan spejle sig i, og i sine handlinger udleve, værdisættet for Skanderborg Kommune:
Ӂbenhed betyder blandt andet, at
♦ dialog er vores arbejdsmetode
♦ vi lægger vægt på videndeling, inddragelse og intern kommunikation
♦ beslutninger lægges frem i åbenhed
Mod betyder blandt andet, at
♦ vi handler ud fra værdier frem for regler
♦ vi insisterer på albuerum til hver enkelt medarbejder og arbejdsplads
♦ vi prioriterer udvikling og fornyelse, og vi accepterer risici
Fællesskab betyder blandt andet, at
♦ vi er loyale over for trufne beslutninger
♦ der er højt til loftet, men med respekt for helheden
♦ den gode arbejdsplads er et fælles ansvar
Mangfoldighed betyder blandt andet, at
♦ din og min forskellighed er fællesskabets styrke
♦ vi anerkender at fælles mål kan nås på flere måder
♦ vi giver plads til kreativitet
Engagement betyder blandt andet, at
♦ vi involverer os i det faglige og sociale liv på arbejdspladsen
♦ vi udvikler vores kompetencer og er åbne over for nye ideer
♦ vi hjælper kollegaer, som har det svært
Ordentlighed betyder blandt andet, at
♦ vi behandler hinanden og hver enkelt kollega med respekt
♦ vi er loyale – og har tillid til, at andre også er det
♦ vi løser konflikter, når de opstår”
Målsættende
• Er strategisk tænkende, udviklingsorienteret og innovativ – kan styre og drive inddragende udviklingsprocesser
• Tydeligt retningssættende for organisationen – fastholder fokus på det besluttede
• Formår at formulere forventninger til medarbejdere og ledere tydeligt
• Har politisk tæft: Formår at oversætte politik til virkelighed og agerer kompetent i de forskellige ledelsesrum som kontraktholder.
Problemløsende
• Evner at skabe overblik og sikre en tydelig prioritering af indsatserne
• Kan lytte og processe, men kan også skære igennem, vise vejen og sikre handling
• Standhaftig: sikrer, at initiativer bliver fulgt hensigtsmæssigt op, og at de fastsatte mål bliver realiseret
• Robust: har viljen og evnen til at træffe de vanskelige og nødvendige beslutninger og stå ved dem.
Kommunikerende
• Stærke kommunikative og formidlende evner – både skriftlige og mundtlige. Kommer ud over scenekanten med budskaberne
• Kan mærkes: er synlig/tydelig i hele organisationen
• Stærke relationelle kompetencer. Formår at skabe og vedligeholde et aktivt netværk til en bred vifte af interessenter
• Har stor personlig integritet og skaber med naturlig autoritet følgeskab i organisationen.
5. Ansættelsesprocedure
Den ledige stilling opslås den 31. marts 2015.
Motiveret ansøgning og CV, inkl. eventuelle bilag, skal være Skanderborg Kommune i hænde senest den 19. april ved midnat.
Efter ansøgningsfristen udvælges kandidater til 1. ansættelsessamtale. Kandidater, der går videre til 2. ansættelsessamtale vil, i mellem 1. og 2. ansættelsessamtale blive indkaldt til test og testinterview hos Mercuri Urval i Århus.
Ansættelsesudvalget indstiller den foretrukne kandidat til chefen for Xxxx og Xxxx, der har ansættelseskompetencen.
Tidsplan:
31. marts 2015 | Stillingen opslås |
19. april 2015 kl. 24 | Ansøgningsfrist |
20. april 2015 | Udpegning af kandidater til 1. ansættelsessamtale |
22. april 2015 kl. 8.30 | 1. ansættelsessamtale runde |
23. april – 28. april – efter nærmere aftale med Mercuri Urval | Test og testinterview ved Mercuri Urval |
29. april 2015 kl. 16 | 2. ansættelsessamtale |
29. april 2015 | Ansættelsesbeslutning |
1. juni 2015 | Tiltrædelse som leder af Dagplejen |