Rammeaftale om seniorpolitik
Foreningen af Kommunale Chefer
2005
KC jnr. 43401.8
KL
Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune
KTO
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte
Kapitel 1. Indledende bestemmelser
Som led i bestræbelserne på at fastholde ældre medarbejdere er parterne enige om at anbefale, at ansatte på 60 år og derover, der har til hensigt at gå på pension/efterløn, i stedet tilbydes nedsættelse af arbejdstiden med opretholdelse af fuld pension, hvis forholdene på arbejdsstedet mv. tillader det.
§ 1. Hvem er omfattet af aftalen
Stk. 1.
Aftalen gælder for alle ansatte i:
1. KL’s forhandlingsområde,
2. Amtsrådsforeningens forhandlingsområde,
3. Københavns Kommune,
4. Frederiksberg Kommune
5. selvejende dag- og/eller døgninstitutioner, dog for Amtsrådsforeningens forhand- lingsområde og Københavns Kommunes vedkommende alle selvejende institutio- ner mv., som (amts)kommunen har indgået driftsoverenskomst med og som er omfattet af amtslige/kommunale overenskomster.
6. naturgasselskaber og andre fælles (amts)kommunale virksomheder.
§ 2. Gyldighedsområde
Stk. 1.
Rammeaftalen gælder for lokale aftaler, der indgås om seniorstillinger, generationsskifteordninger og fratrædelsesordninger. Bestemmelserne om seniorstillinger og om fratrædelsesordninger kan kombi- neres. Bestemmelserne om generationsskifteordninger kan ikke kombineres med de to andre ordnin- ger.
Bemærkning:
Ved vurderingen af om rammeaftalens ordninger skal etableres kan der fx tages
hensyn til den ansattes alder, perioden for kommunal/amtslig ansættelse, perioden for nuvæ- rende ansættelse i kommunen/amtet samt i øvrigt den ansattes mulighed for at opnå delpensi- on, (del)efterløn eller andre supplerende ydelser.
For chefer/ledere kan det endvidere indgå i vurderingen, at den pågældende har været ansat i en chef/lederstilling i kommunen/amtet for en længere periode på fx 5 år samt længden af den periode, for hvilken en seniorordning aftales.
Stk. 2.
Aftaler kan have en begrænset gyldighedsperiode eller være uden tidsbegrænsning.
§ 3. Lokal aftaleret
Stk. 1.
Vilkårene for de konkrete ordninger aftales mellem amtsrådet/kommunalbestyrelsen og (lokale) re- præsentanter for de(n) forhandlingsberettigede organisation(er).
Kapitel 2. Seniorstillinger
§ 4. Personkreds samt seniorstillingens indhold
Stk. 1.
For såvel tjenestemænd som ikke-tjenestemænd, der er fyldt 52 år, kan der oprettes seniorstillinger. Seniorstillinger kan enten være eksisterende eller nye stillinger, der oprettes til formålet.
Stk. 2.
I de tilfælde, hvor lønnen i seniorstillingen er lavere end i den hidtidige stilling, kan der ydes et udligningstillæg. Tillægget kan maksimalt udgøre forskellen mellem lønnen i den hidtidige stilling og lønnen i seniorstillingen.
Stk. 3.
Hvis overgang til en seniorstilling indebærer en nedsættelse af den for stillingen i øvrigt gældende fuldtidsarbejdstidsnorm, kan der i enkelte særlige tilfælde ydes et udligningstillæg,
der maksimalt kan udgøre forskellen mellem lønnen i seniorstillingen på fuld tid og lønnen i seniorstil- lingen på nedsat tid.
Stk. 4.
Med virkning for aftaler, der er indgået den 1. april 2002 eller senere, bevarer en tjenestemand, der overgår til en seniorstilling, retten til at få beregnet tjenestemandspensionen efter lønnen og beskæfti- gelsesgraden i den hidtidige stilling. Tilsvarende bevarer ikke-jenestemænd retten til pensionsbidrag (eget- og arbejdsgiverbidrag) efter lønnen og beskæftigelsesgraden i den hidtidige stilling.
Stk. 5.
I forbindelse med aftaler om en seniorstilling kan det aftales, at der ved fratrædelsen ydes en særlig bonus, hvis seniorstillingen fratrædes efter det fyldte 62. år.
Stk. 6.
Hvis den samlede løn er nedsat væsentligt, kan der tillægges op til 2 års ( for aftaler, der indgås og træder i kraft senest d. 31. marts 2008: 4 års) ekstraordinær pensionsalder til tjenestemænd, som ved overgang til seniorstillingen er fyldt 55 år.
En betingelse for tillæggelse af ekstraordinær pensionsalder er, at seniorstillingen fratrædes
efter det fyldte 62. år. Fratrædes seniorstillingen før dette tidspunkt, bortfalder den ekstraordinært tillagte pensionsalder.
Tillæggelse af ekstraordinær pensionsalder kan ikke bevirke en samlet pensionsalder på mere end 37 år eller en samlet pensionsalder højere, end der kunne være optjent ved fratræden som 70-årig eller evt. tidligere pligtig afgangsalder. Herudover vil Rammeaftale om supplerende pension kunne anven- des.
Stk. 7.
Hvis den samlede løn er nedsat væsentligt, kan der indbetales op til 2 års ( for aftaler, der indgås og træder i kraft senest d. 31. marts 2008: 4 års) ekstra pensionsbidrag for ikke-tjenestemænd, som ved overgang til en seniorstilling er fyldt 55 år. Det er en betingelse for indbetaling af ekstra pensi- onsbidrag, at seniorstillingen fratrædes efter det fyldte 62. år.
Pensionsbidraget - der omfatter såvel eget- som arbejdsgiverbidrag - indbetales samlet, når pågældende fratræder seniorstillingen.
Kapitel 3. Generationsskifteordninger
§ 5. Personkreds samt generationsskifteaftalens indhold
Stk. 1.
For chefer og ledere, der er fyldt 54 år, kan der indgås en generationsskifteaftale om særlige vilkår for fortsat ansættelse i den nuværende stilling i et nærmere fastsat tidsrum og herefter fratræden.
Stk. 2.
Generationsskifteaftaler kan højst indgås for en periode på 6 år og med et fratrædelsestidspunkt tidligst fra pågældendes fyldte 60. år.
Bemærkning:
Fratrædelsestidspunktet skal fremgå af aftalen.
Aftaler om fratræden efter pågældendes fyldte 65.år kan kun indgås efter KL/Amtsrådsforeningens forudgående godkendelse.
Stk. 2 a.
Eksisterende generationsskifteaftaler vil kunne aftales forlænget på uændrede vilkår i op til 2 år (dog senest frem til udløb d. 1. april 2008).
Stk. 3.
I generationsskifteaftalen kan fastsættes
a) et løntillæg,
b) et fratrædelsesbeløb, eller
c) en pensionsforbedring
eller kombinationer heraf således, at værdien af løntillæg og/eller fratrædelsesbeløb kan konverteres til pensionsforbedring, men ikke omvendt.
Bemærkning
Indgåelse af generationsskifteaftaler kan ske efter følgende retningslinier:
1) Et løntillæg på op til 15% af årslønnen (inkl. evt. særligt tillæg, topcheftillæg, kvalifikati- ons- og funktionstillæg, men eksl. resultatlønstillæg).
2) Et fratrædelsesbeløb på op til 3 måneders løn med tillæg af yderligere en månedsløn pr. generationsskifteår. Generationsskiftetillægget indgår i beregningen.
3) En pensionsforbedring op til en samlet værdi på 15% af løntillæggets maksimum.
For tjenestemænd kan der tillægges op til 4 års ekstraordinær pensionsalder ved sup- plerende anvendelse af værdien af løntillæg og/eller fratrædelsesbeløb.
Den økonomiske beregning af værdien af pensionsforbedringer sker efter tabellen i bilag nr. 1.
Tillæggelse af ekstraordinær pensionsalder kan ikke bevirke en pensionsalder på mere end 37 år eller en pensionsalder højere, end hvad der kunne være optjent ved fratræden som 70-årig eller eventuel tidligere pligtig afgangsalder.
I bilag nr. 2 er angivet konkrete eksempler på, hvorledes elementerne i generationsskif- teordninger kan kombineres.
Kan der undtagelsesvis ikke indgås aftale inden for disse retningslinier, forelægges sagen for KL/Amtsrådsforeningen.
Stk. 4.
En ansat i en generationsskifteordning kan afskediges uansøgt af andre grunde end sygdom eller tjenesteforseelse, såfremt vilkårene herfor aftales med den forhandlingsberettigede organisation. Vilkårene kan aftales inden for en økonomisk ramme, der begrænses
af generationsskifteordningens udløbsperiode, dog maksimalt svarende til 3 års løn.
Stk. 5.
Tjenestemænd, der overgår til aldersbetinget førtidspension efter en generationsskifteaftale, er omfattet af Tjenestemandspensionsregulativets/-vedtægtens bestemmelser om
førtidspensionsfradrag. Det kan dog i forbindelse med aftalens indgåelse aftales, at procentfradraget skal reduceres eller helt bortfalde.
For tjenestemænd i folkeskolen mv. (den lukkede gruppe) samt reglementsansatte, kan der indgås aftale om, at der i stedet for eventuel reduktion eller bortfald af førtidspensionsfradraget i den udbe- talte pension ydes et engangstillæg. Tillæggets størrelse fremgår af bilag 3A.
Kapitel 4. Fratrædelsesordninger
§ 6. Personkreds samt fratrædelsesordningernes indhold
Stk. 1.
I forbindelse med fratræden kan der ydes en medarbejder en godtgørelse på indtil 6 måneders løn (for aftaler, der indgås og træder i kraft senest den 31. marts 2008, kan der ydes indtil 9 måneders løn).
Bemærkning:
Bestemmelsen omfatter primært fratræden efter længerevarende ansættelse.
Det kan aftales, om beløbet skal beregnes på samme måde som løn under sygdom (tjenestemænd).
For ikke-tjenestemænd kan det aftales, at godtgørelsen skal inkludere et beløb svarende til aktuelt eget- og arbejdsgiverpensionsbidrag.
Det kan ikke aftales, at godtgørelsen skal indgå ved beregning af feriegodtgørelse. Herudover kan den ansatte have ret til fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens 2a.
Stk. 2.
Når en tjenestemand, der er fyldt 60, men ikke 65 år, fratræder stillingen med henblik på at oppe- bære aldersbetinget førtidspension, kan der tillægges op til 4 års ( for aftaler, der indgås og træder i kraft senest d. 31. marts 2008: 6 års) ekstraordinær pensionsalder. Tillæggelse af ekstraordinær pensionsalder kan ikke bevirke en samlet pensionsalder på mere end 37 år eller en samlet pensions- alder højere, end hvad der kunne være optjent ved fratræden som 70-årig eller eventuel tidligere pligtig afgangsalder.
Stk. 3.
Tjenestemænd, der overgår til aldersbetinget førtidspension i forbindelse med en fratrædelsesord- ning, er omfattet af Tjenestemandspensionsregulativets/-vedtægtens bestemmelser om førtidspensi- onsfradrag. Det kan dog aftales, at procentfradraget skal reduceres eller helt bortfalde. Dette skal ske ved indgåelse af aftalen om fratrædelsesordningen. For tjenestemænd i folkeskolen mv. (den
lukkede gruppe) samt reglementsansatte, kan der indgås aftale om, at der i stedet for eventuel reduk- tion eller bortfald af førtidspensionsfradraget i den udbetalte pension ydes et engangstillæg. Tillæggets størrelse fremgår af bilag 3A.
Stk.4.
For ikke-tjenestemænd, der er fyldt 60 år (for aftaler, der indgås og træder i kraft senest d. 31. marts 2008: 54 år) og som selv siger op, kan der indbetales op til 4 års ( for aftaler, der indgås og træder i kraft senest d. 31. marts 2008: 6 års) ekstraordinært pensionsbidrag (eget- såvel som ar- bejdsgiverbidrag). Det ekstraordinære bidrag indbetales samlet ved fratrædelsen.
Ydelse af et ekstraordinært pensionsbidrag kan ikke bevirke en større samlet indbetaling, end hvad der kunne være indbetalt ved fratræden som 70-årig eller eventuel tidligere
pligtig afgangsalder.
Stk. 5.
Ikke-tjenestemænd kan i forbindelse med fratræden ydes op til 6 måneders tjenestefrihed med sæd- vanlig løn.
Stk. 5a
For aftaler, der indgås og træder i kraft senest 31. marts 2008 kan tjenestemænd i forbindelse med fratræden ydes op til 6 måneders tjenestefrihed med sædvanlig løn
Stk. 6.
Bestemmelsen i stk. 2 kan ikke anvendes i forhold til tjenestemænd, der afskediges eller fratræder af andre grunde end aldersbetinget førtidspension, som fx. alder efter det fyldte 65.år, svagelighed, eller anden utilregnelig årsag.
Bemærkning:
For tjenestemænd, der fyldte 60 år før den 1. juli 1999, er aldersgrænsen 67 år.
Kapitel 5. Ikrafttræden, overgangsbestemmelser samt opsigelse af aftalen
§ 7. Ikrafttræden og opsigelse mv.
Stk. 1.
Rammeaftalen træder i kraft pr. 1. april 2005.
Stk. 2.
Aftaler om seniorstillinger, generationsskifte- og fratrædelsesordninger indgået forud for denne ram- meaftales udsendelse har gyldighed efter deres indhold.
Stk. 3.
Tjenestemænd i folkeskolen mv. (den lukkede gruppe) og reglementsansatte er, i det omfang det er foreneligt med vilkårene herfor, omfattet af denne rammeaftale.
Bemærkning:
Når der er indgået aftale om en seniorstilling, bevarer den ansatte retten til optjening af pension efter den hidtidige stillings løn og beskæftigelsesgrad, og kommunen/amtet skal indbetale et pensionsdækningsbidrag på 15 pct. af differencen mellem den hidtidige højere pensionsgiven- de løn og den pensionsgivende løn i den nye stilling til Personalestyrelsen, jf. § 5, stk. 2 i Tje- nestemandspensionsloven. Når der indgået aftale om tillæggelse af ekstraordinær pensionsal- der, skal kommunen/amtet indbetale et kapitalbeløb til Personalestyrelsen.
Stk. 4.
Rammeaftalen kan opsiges til ophør med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2008. Opsigelse skal ske skriftligt.
København, den 10. november 2005
For KL Xxxxx Xxxxxx Xxxx Xxxxxx
For Amtsrådsforeningen Xxxxx X. Xxxxxxx Xxx Xxxxxxx
For
Københavns Kommune Xxx Xxxxxxx
Xxxxx Xxx
For Frederiksberg Kommune Xxxxx Xxxxxx
Xxxx Xxxxxx
For KTO
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte
Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxx