Vedtægter for
Vedtægter for
Glostrup Spildevand A/S
Glostrup Spildevand A/S
Xxxxxxxxxxxx 0
2600 Glostrup
CVR nr. 33 04 32 60
1.1 Selskabets navn er Glostrup Spildevand A/S.
1.2 Selskabets hjemstedskommune er Glostrup Kommune.
1.3 Selskabets formål er at drive spildevandsforsyningsaktivitet i henhold til lovgivningen herom, herunder spildevandsforsyningsaktivitet i Glostrup Kommune, samt sikre en spildevandsforsyningsaktivitet af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerhed og naturen og drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne. Selskabets formål er endvidere at udøve tilknyttet aktivitet i henhold til vandsektorlovens § 18.
2. Selskabets kapital
2.1 Selskabets aktiekapital er kr. 10.000.000, fordelt på aktier à kr. 1.000 eller multipla heraf.
2.2 Aktiekapitalen er fuldt indbetalt.
2.3 Aktierne skal lyde på navn og noteres i selskabets ejerbog. Aktiebreve udstedes kun, hvis selskabet eller en aktionær forlanger det.
2.4 Aktierne er ikke-omsætningspapirer. Der gælder ingen indskrænkninger i aktiernes omsættelighed. Ingen aktier skal have særlige rettigheder. Ingen aktionær skal være forpligtet til at lade sine aktier indløse helt eller delvist.
2.5 Aktier, der er bortkommet, kan mortificeres af bestyrelsen uden dom i overensstemmelse med selskabslovens regler herom.
2.6 Aktionærerne har pligt til at lade aktierne notere i ejerbogen med oplysning om aktionærens navn, adresse, stemmerettigheder og antal aktier.
3. Generalforsamlinger
3.1 Generalforsamlinger skal afholdes i selskabets hjemstedskommune og indkaldes af bestyrelsen med mindst 14 dages og højest 4 ugers varsel ved almindeligt brev, e-mail eller telefax til aktionærerne. Ordinær generalforsamling skal afholdes i så god tid, at den godkendte årsrapport kan indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så den er modtaget i styrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets udløb.
3.2 Beslutninger, som skal træffes på generalforsamlingen, kan dog træffes på anden måde, hvis samtlige aktionærer konkret er enige herom.
bestyrelsen, revisor eller en aktionær, der ejer 5 % eller mere af aktiekapitalen. Bestyrelsens formand foranlediger indkaldelse med mindst 14 dages varsel og højest 4 ugers varsel ved almindeligt brev, e-mail eller telefax til aktionærerne.
3.4 Generalforsamlingen i Glostrup Forsyning A/S skal - forud for endelig vedtagelse i selskabet - godkende beslutninger om forhold af fælles økonomisk og/eller politisk betydning for selskabet og Glostrup Kommune, herunder bl.a.
a. salg af hele eller væsentlige dele af selskabets virksomhed, herunder af kapitalandele i datterselskaber eller associerede selskaber,
b. indgåelse af længerevarende og væsentlige strategiske alliancer eller andre permanente strategiske samarbejder med ikke-koncernforbundne virksomheder,
c. optagelse af nye medejere, herunder i datterselskaber,
d. selskabets strategiske udvikling, herunder fastsættelse af mål for kvalitet, kundeservice og miljø, og
e. kontrakter mellem selskabet og Glostrup Kommune.
3.5 Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal omfatte:
1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår.
3. Forelæggelse af revideret årsrapport og eventuelt koncernregnskab til godkendelse.
4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport.
5. Valg af revisor.
6. Eventuelt.
3.6 Hvert aktiebeløb på kr. 1.000 giver én stemme.
3.7 Dirigenten skal efter hver generalforsamling føre og underskrive forhandlingsprotokollen.
4. Bestyrelse og direktion
4.1 Bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af selskabets anliggender. Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed.
4.2 Bestyrelsen består af mindst 3 og højst 9 generalforsamlingsvalgte medlemmer. De generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer valgt ved selskabets stiftelse afgår den 31. december 2013. På en ekstraordinær generalforsamling afholdt senest den 31. december 2013 foretages valg af nye generalforsamlingsvalgte medlemmer til bestyrelsen og bestyrelsens formand med virkning fra 1. januar 2014.
Valg af generalforsamlingsvalgte medlemmer til bestyrelsen og bestyrelsens formand skal herefter ske på en ekstraordinær generalforsamling hvert 4. år umiddelbart efter, at kommunalbestyrelsen i Glostrup Kommune har konstitueret sig i henhold til kommunestyrelsesloven. Valget af nye generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsens formand skal have virkning fra den 1. januar, året efter valg af kommunalbestyrelsen, hvor de hidtidigt fungerende generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer afgår.
4.3 Ud over de i punkt 4.2 nævnte medlemmer har selskabets forbrugere i forening med forbrugerne i Glostrup Vand A/S ret til ved direkte valg at vælge 2 fælles forbrugerrepræsentanter og 2 fælles suppleanter til selskabets bestyrelse og bestyrelsen i Glostrup Vand A/S, jf. § 4, stk.
4 i bekendtgørelsen om forbrugerindflydelse i vandselskaber, pt. bekendtgørelse nr. 772 af 16. juni 2012. Forbrugerrepræsentanterne har samme rettigheder og pligter som bestyrelsens øvrige medlemmer.
4.4 Valg af forbrugerrepræsentanter og suppleanter finder sted i henhold til reglerne i selskabets valgregulativ, som vedtages af bestyrelsen.
4.5 Generalforsamlingen vælger blandt bestyrelsens medlemmer en formand for bestyrelsen. Genvalg kan finde sted.
4.6 Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelse om udførelsen af sit hverv.
4.7 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af medlemmerne er til stede.
4.8 De i bestyrelsen behandlede anliggender afgøres ved simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
4.9 Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Ethvert medlem af bestyrelsen eller direktionen kan forlange, at bestyrelsen indkaldes.
4.10 Bestyrelsen ansætter én direktør til varetagelse af den daglige ledelse af selskabet.
4.11 Bestyrelsen skal påse, at aktionærerne modtager relevant information, der offentliggøres af selskabet.
4.12 Bestyrelsen er forpligtet til løbende at orientere aktionærerne om forhold, der er af væsentlig økonomisk eller politisk betydning, herunder om hændelser, der medfører større fravigelser i tidligere udmeldte forventede økonomiske resultater.
4.13 Bestyrelsen forelægger selskabets budgetter til aktionærernes godkendelse.
4.14 Aktionærerne kan af bestyrelsen indhente yderligere information, herunder om selskabets økonomiske udvikling, om centrale strategiske overvejelser m.v. Sådan information gives i en form, som aftales nærmere mellem bestyrelse og aktionærerne.
4.15 Udover den ordinære generalforsamling afholdes der orienterende møder mellem aktionærerne og bestyrelsen efter nærmere aftale.
5. Tegningsregel
Selskabet tegnes af et bestyrelsesmedlem og bestyrelsesformanden i forening eller af bestyrelsesformanden i forening med direktøren.
6. Revision
Selskabets regnskaber revideres af én statsautoriseret revisor, der vælges af den ordinære generalforsamling for tiden indtil næste ordinære generalforsamling. Genvalg kan finde sted.
7. Regnskabsåret
7.1 Selskabets regnskabsår er kalenderåret. Første regnskabsår løber fra
1. januar 2010 til den 31. december 2010.
8. Offentlighed
8.1 Selskabet udviser størst mulig åbenhed i forbindelse med sin virksomhed og drager omsorg for, at selskabets årsrapport og dagsorden for den ordinære generalforsamling er offentligt tilgængelige senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse. Selskabet drager tillige omsorg for, at referat af den ordinære generalforsamling gøres offentligt tilgængeligt via elektroniske medier senest 14 dage efter generalforsamlingens afholdelse.
8.2 Selskabet er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.
9. Miljøpolitik
Selskabet følger den til enhver tid gældende og for kommunen relevante politik (miljøpolitik el. lign.).
10. Selskabets opløsning
indskudskapital udelukkende anvendes til
I tilfælde af selskabets opløsning kan et eventuelt likvidationsprovenu ud over aktionærernes
formål.
--oo0oo--
Således vedtaget ved selskabets stiftelse den 23. juni 2010 og ændret på den ordinære generalforsamling den 8. maj 2013.