Abonnementsbetingelser
Abonnementsbetingelser
Abonnementets dækningsområde
Abonnementet er gældende i Danmark (med undtagelse af Færøerne og Grønland). Der er ingen udlandsdækning. Abonnementet dækker efter de danske betingelser på transitruten E 65 mellem Malmø og Ystad.
Abonnementet dækker
Abonnementet dækker de køretøjer, som er registreret ved DK Assistance (”DKA”).
Abonnementet dækker køretøjer med en tilladt totalvægt under 3500 kg og en maksimum
vognlængde på 6 meter (”Køretøj” eller ”Køretøjer”). Følgende køretøjer er ikke dækket under abonnementet: Hyrevogne, kurerbiler og skolevogne. Ønskes en efterspændt trailer eller campingvogn bugseret, afregnes det som en særskilt bugsering.
Hvis der undervejs i abonnementsperioden skiftes køretøj ud med et tilsvarende køretøj, dækker abonnementet i stedet det nye køretøj, under forudsætning af, at DKA er orienteret om udskiftningen. Oplysningen skal indeholde registreringsnumre på køretøjerne omfattet af ombytningen. Abonnementet giver ret til at modtage 3 assistancer pr. år. Efterfølgende assistancer afregnes med en fast pris, som fremgår af nedenstående appendiks 1.
Bugsering
Hvis et af de dækkede køretøjer er udsat for skade eller driftsstop, og ikke kan repareres på stedet, transporteres det til virksomhedens adresse, eller et værksted i samråd med dig. Ved driftsstop eller skade på virksomhedens adresse, transporteres køretøjet til et værksted efter dit valg. Før assistancen udføres kan DKA forlange havarerede køretøjer aflæsset. Af- og pålæsning er ikke omfattet af aftalen, men afregnes særskilt.
Starthjælp/hjulskifte/brændstofudbringning m.m.
Vi forsøger at afhjælpe på stedet, hvis køretøjet ikke kan starte eller ikke kan køre videre. Er det ikke muligt, tilbyder vi transport til et værksted, som vælges i samråd med dig. Eventuelle udleverede reservedele, samt udleveret brændstof, betales særskilt af abonnenten.
Døroplukning
Er bilnøglen låst inde i køretøjet eller er nøglen blevet væk, dækkes døroplukning, hvis DKA forsvarligt kan foretage oplukning af bildøren. Hvis det ikke er muligt, transporteres køretøjet til nærmeste værksted i samråd med dig. Eventuelle skader opstået i forbindelse med forsøg på døroplukning er på abonnentens eget ansvar.
Bjærgning/fritrækning
Ved fritrækning på virksomhedens adressen forudsættes det, at der er foretaget tilstrækkelig snerydning
Bilruder
Ved defekt forrude, der gør det uforsvarligt at køre videre, dækker abonnementet bugsering til nærmeste værksted i samråd med dig. Ved øvrige skader på ruder foretages der så vidt muligt en rudeafdækning.
Færdselsuheld
Vejhjælp i forbindelse med færdselsuheld, dækkes som hovedregel af køretøjets kaskoforsikring, hvis en sådan er tegnet. I tilfælde af trafikuheld eller brandskade, transporteres køretøjet til nærmeste autoriserede værksted. Ønskes køretøjet transporteret til eget værksted, vil en eventuel forlængelse af transporten, blive faktureret på den ekstra medgåede tid, som afregnes efter tabel 2 i appendiks 1. Er dit køretøj efter færdselsuheld bragt til en synshal i Danmark, sørger DKA for transport herfra til dit værksted. Dette dækkes af køretøjets kaskoforsikring, hvis en sådan forefindes.
Akut opstået sygdom
Hvis føreren af det dækkede køretøj, bliver ramt af sygdom eller kommer til skade i Danmark, og således ikke kan fortsætte kørslen, sørger DKA for hjemkørsel af køretøjet. Fører samt eventuelle passagerer medtages til værksted eller til nærmeste offentlige transport. DKA yder ikke ovenstående hjælp ved kroniske lidelser. DKA kan forlange, at din læge dokumenterer sygdom/tilskadekomst. DKA påbegynder hjemkørsel af køretøjet indenfor 48 timer efter bestilling.
Tyveri
Er dit køretøj genfundet efter anmeldt tyveri, og ikke selv kan køre lovligt eller forsvarligt, bugserer vi den til virksomhedens adresse eller til et værksted, som vælges i samråd med dig. Dette dækkes af køretøjets kaskoforsikring, hvis en sådan
forefindes.
Transport mellem værksteder
Bugsering mellem værksteder tæller som en assistance.
Eventuelle bro- og færgeafgifter
Skal køretøjet bugseres imellem landsdelene, hvor der opkræves en færge- eller broafgift (f.eks. Storebælt) vil DKA opkræve abonnenten afgiften (den afgift som abonnenten skulle have betalt ved selv at køre over), som tillægges moms jf. momsloven. Ved transport mellem ovenstående landsdele har DKA en assistancetid på op til 48 timer fra bestillingen af assistancen.
Appendiks 1
Priser
Erhverv Kombi 3 abonnementet dækker over en periode på 12mdr. og koster kr. 5.595 inklusiv 1,1% skadesforsikringsafgift. Abonnementet giver ret til at modtage 3 assistancer før egenbetaling træder i kraft. Der betales ikke moms af abonnementet. Efterfølgende assistancer vil blive opkrævet efter priserne i følgende skemaerne, som skal tillægges moms.
Tabel 1 Efterfølgende assistancer
Efterfølgende assistancer under abonnementet | Pris ekskl. moms |
Starthjælp og hjulskift på stedet | Kr. 795 |
Alle andre assistancer | Kr. 1.500 |
Tillæg for transport over Storebælt (Responstid til assistance start er 48 timer) | Kr. 580 |
Skulle der opstå et kørselsbehov udenfor abonnementet, kan det dækkes via pay-per-use løsninger, der faktureres efter gældende priser, der ved abonnementets indgåelse er som vist i tabel 2.
Tabel 2 Pay-per-use
Kørsel på bestilling (pay-per-use) | Pris ekskl. moms |
Pay-per-use per time | Kr. 620 |
Pay-per-use per time for køretøjer over 6 meter (og under 3.500kg) | Kr. 750 |
Alle pay-per-use priser tillægges moms.
Generelle abonnementsbetingelser
Omfattet af abonnement
Der kan tegnes et abonnement hvis virksomheden har et dansk CVR nummer, og kun til køretøjer, der er indregistreret i Danmark. Der ydes assistance ved driftsstop eller uheld, som gør, at køretøjet ikke kan køre videre ved egen hjælp. Konstruktionsmæssige ændringer af køretøjet skal meddeles DKA.
Ikrafttrædelse
Abonnementet træder i kraft, når DKA har modtaget alle relevante oplysninger, og vi har registeret din indbetaling.
Varighed
Abonnementet kan opsiges efter 11 måneder med 1 måneds varsel via e-mail til xxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxx.xx.
Opsigelse
Ved misligholdelse af abonnementet, er DKA berettiget til skriftligt at ophæve dit abonnement med 14 dages varsel. Eksempler på misligholdelse kan være manglende betaling, bevisligt fejlagtige oplysninger, hvis køretøjet ikke er forsvarligt vedligeholdt, eller hvis du med vilje har undladt at give os alle relevante oplysninger. DKA er altid berettiget til at opsige abonnementet med 14 dages varsel, fra tidspunktet for anmeldelse af assistancen, og indtil 14 dage efter assistancens udførelse.
Ændringer
DKA kan til enhver tid ændre abonnementet eller vilkårene med 2 måneders varsel. Hvis du ikke ønsker at fortsætte dit abonnement på de ændrede vilkår, skal du meddele det til DKA. Så vil dit abonnement blive slettet med 1 måneds varsel til udløbet af måneden, efter at DKA har modtaget din opsigelse. Hvis DKA ikke modtager en opsigelse fra dig, fortsætter dit abonnement på de ændrede vilkår.
Regulering af abonnementsprisen
DKA kan regulere prisen på dit abonnement med op til 5 % som følge af stigende omkostninger. DKA kan foretage en sådan regulering uden anden varsling, end at den regulerede pris fremgår af opkrævningen for den kommende abonnementsperiode. Den regulerede pris træder i kraft ved dit abonnements forfaldsdato, altså når du går ind i en ny abonnementsperiode. DKA kan kun regulere prisen én gang om året, og prisen kan kun reguleres for fremtidige abonnementsperioder. Reglerne for prisreguleringen gælder ikke pay-per-use priserne, som vist i tabel 2 i appendiks 1.
Hvis DKA regulerer prisen med mere end 5 %, sender vi en e-mail, der varsler ændringen. Dette sendes minimum 1 måned før abonnementets forfaldsdato. Ønsker du ikke at fortsætte
abonnementet til den ændrede pris, skal du give besked til DKA, og dit abonnement vil blive stoppet med virkning fra udløbet af eksisterende abonnement.
Gebyrer
DK Assistance kan opkræve gebyr ved ekstraordinære fravigelser fra disse generelle abonnementsvilkår. Gebyret dækker de omkostninger, der er forbundet med fravigelserne og kan ændres i forbindelse med at omkostningerne stiger.
Ændringer af gebyret kan også ske, som følge af stigende omkostninger, forbundet med opkrævningen. Eventuelle ændringer kan ses på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx, samt på fakturaen for den nye opkrævningsperiode.
Ikke dækket af abonnementet
Der ydes ikke assistancer til et behov, der var kendt på det tidspunkt, hvor abonnementet blev tegnet. Abonnementet dækker ikke i forbindelse med deltagelse i rallys, motororienteringsløb, manøvreprøver eller lignende. Desuden dækker abonnementet ikke ved kørsel med overlæs, samt kørsel til skrotning. DKA har regresret over for evt. skadevoldere.
Vi foretager kun henvendelse til dit forsikringsselskab, hvis dette kan ske uden udgift for dig. Har en abonnent hos andre krav på dækning af ydelser, der er omfattet af DKA, og det for denne dækning er bestemt, at dækning bortfalder, hvis ydelsen kan opkræves andetsteds, gælder samme forbehold hos DKA. Ved startsvigt eller driftsstop, der skyldes dårlig vedligeholdelse, forbeholder DKA sig ret til at afvise assistance på abonnementet.
Ansvarsforhold
DKA er erstatningspligtig efter dansk rets almindelige regler, med de begrænsninger, der følger af disse abonnementsbetingelser. DKA kan kun gøres ansvarlig for skader eller tab, der kan henføres direkte til DKA’s ydelser efter denne abonnementsaftale. DKA er dermed ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller lignende indirekte eller afledte tab, for skader opstået i forbindelse med terrorisme og ej heller skader, som kunden kan tegne forsikring for i et dansk opererende selskab.
DKA’s samlede erstatningsansvar begrænses, hvor lovgivningen tillader det, til maksimalt 5 mio. kr. Skader, som du ønsker at gøre DKA ansvarlig for, skal anmeldes skriftligt til DKA indenfor 14 dage. Dette kan f.eks. ske via xxxxxxx@xxxxxxxxxxxx.xx. Hvis det aftales mellem DKA og abonnenten, at bilen efterlades, og nøglen lægges ved bilen, sker dette på abonnentens eget ansvar. DKA har regresret over for eventuelle skadevoldere. I det omfang abonnenten i forvejen har dækning for assistancen fra anden side, har DKA ret til at kræve omkostningen til assistancen dækket derfra, så længe dette kan ske uden udgift for dig.
Force Majeure
I tilfælde af force majeure, herunder strejker, naturkatastrofer, ekstreme vejr- og vejforhold, krig, terrorisme, oprør og uroligheder, er DKA ikke ansvarlig for manglende assistance. Tilsvarende kan der ikke rejses krav mod DKA i anledning af manglende assistance i tilfælde af andre ekstraordinære begivenheder, som DKA ikke er herre over.
Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til abonnementet, priser, dækning m.m., ring da venligst til vores kundeservice på tlf.00 00 00 00 eller send en e-mail til: xxxxxxx@xxxxxxxxxxxx.xx