Samarbejdsaftalen
Samarbejdsaftalen
Forbedret konkurrenceevne og trivsel
Forord
Denne samarbejdsaftale er indgået mellem LO og SALA og er trådt i kraft 23. marts 2005.
SALA (Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere) er ophørt og blev nedlagt 31. marts 2013.
LO blev 1. januar 2019 sammenlagt med FTF og blev til FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation)
Samarbejdsaftalen er fortsat gældende uanset ovennævnte ændringer.
SAMGO
Aftale om oprettelse af Samarbejdsforum for det Grønne Område (SAMGO) er medtaget dog uden at være en del af Samarbejdsaftalen. Deltagende organi- sationer i SAMGO er: 3F Den Grønne Gruppe, HK-Privat, Dansk Metal og GLS-A.
Dette hæfte er udarbejdet i september 2020 af SAMGO
Indholdsfortegnelse
Forord 1
Samarbejdets mål og midler 4
Det daglige samarbejde på alle virksomheder 4
Samarbejdsudvalg i større virksomheder 4
Lokale forhold 5
Information og høring 5
Information til samarbejdsudvalget 5
Information til den enkelte medarbejder 6
Samarbejdsudvalget 7
Opgaver 7
Bortfald af arbejdspladser 8
Arbejdsform 8
Rammer for samarbejdet 9
Informationsformidling 9
Møder 9
Formand, næstformand og sekretær 10
Dagsorden og referat 10
Underudvalg 10
Oprettelse af samarbejdsudvalg 11
Sammensætning, valg og valgbarhed 12
Ophævelse 14
Koncerner 14
Hovedorganisationernes medvirken 14
Samarbejdsnævnet 14
Samarbejdsnævnets opgaver er følgende 14
Samarbejdsnævnets sekretariat 15
Samarbejdsnævnets økonomi 15
Behandling af uoverensstemmelser 15
Ikrafttræden og varighed 16
Aftale om ligebehandling - tillægsaftale til Samarbejdsaftalen 17
Aftale mellem LO og SALA om et supplement til implementeringen ved lov 20
Aftale om oprettelse af Samarbejdsforum for det Grønne Område (SAMGO) 21
Aftale mellem Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Ledernes Hovedorganisation om lederes deltagelse i samarbejdsudvalg i virksomhederne 25
Stikordsregister 26
Samarbejdets mål og midler
Hovedorganisationerne er enige om, at en stadig forbedring af virksomheder- nes konkurrencedygtighed samt de ansattes arbejdstilfredshed er en forud- sætning for virksomhedernes fortsatte udvikling og for større trivsel og tryghed for medarbejderne.
Udvikling og effektivisering af virksomhederne er en fælles interesse for le- delse og ansatte. Anvendelse og udvikling af ny teknologi er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne, beskæftigelse, arbejdsmiljø og arbejdstil- fredsheden.
Endvidere er der enighed om, at der på virksomhederne kan løftes andre op- gaver af fælles interesse for ledelse og medarbejdere, herunder aktivt at fremme et rummeligt arbejdsmarked. Samarbejdsudvalget skal i sit arbejde sikre lige og saglig behandling af alle ansatte uanset disses køn eller etnisk oprindelse.
Der er enighed om, at disse mål realiseres gennem et systematisk samarbejde mellem ledelse og ansatte på alle niveauer i virksomheden.
Det daglige samarbejde på alle virksomheder
Udviklingen af det daglige samarbejde bygger på et samspil mellem ledelse og ansatte. Motiverende ledelsesformer og en aktiv medvirken fra medarbejdere og deres valgte tillidsrepræsentanter er nødvendige betingelser for udvikling af samarbejdet i virksomheden.
Der skal derfor anvendes ledelses-, samarbejds- og informationsformer, der tilskynder til, at flest mulige medarbejdere inddrages i tilrettelæggelsen og or- ganiseringen af det daglige arbejde. Derved sikres de ansattes medvirken til ved deres viden, indsigt og erfaring at bidrage til en udvikling af virksomheden, og til at den daglige drift af de enkelte afdelinger i virksomheden kan foregå på en hensigtsmæssig og effektiv måde.
En decentralisering og delegering til den enkelte medarbejder eller gruppe af medarbejdere skal derfor indgå i disse bestræbelser. Det betyder, at syns- punkter, ideer og forslag skal fremkomme på et så tidligt tidspunkt, at disse kan indgå i beslutningsgrundlaget.
Samarbejdsudvalg i større virksomheder
I virksomheder inden for jordbruget, der beskæftiger 25 ansatte eller derover samt i virksomheder inden for jordbruget, der beskæftiger det industrielle om- råde med 35 ansatte eller derover udvikles og følges det daglige samarbejde
gennem et samarbejdsudvalg bestående af repræsentanter for virksomhedens ledelse og for arbejdstagerne. Det er samarbejdsudvalgets opgave at drøfte og vurdere, hvorledes udvalget kan medvirke til at fremme og koordinere sa- marbejdsbestræbelserne i virksomheden i overensstemmelse med nærvæ- rende aftale.
Lokale forhold
Samarbejdsudvalget kan beslutte at tilrettelægge samarbejdsudvalgets ar- bejde under hensyntagen til lokale behov og ønsker, såfremt formålet med nærværende aftale ikke forspildes, og såfremt aftalens forpligtelser overhol- des, herunder at alle virksomhedens medarbejdere omfattes af samarbejdsud- valgets arbejde.
Såfremt der finder en sådan lokal tilrettelæggelse af samarbejdsudvalgets ar- bejde sted, kan såvel ledergruppen som medarbejdergruppen i samarbejdsud- valget opsige denne lokale aftale til ophør med et varsel på 3 måneder.
Information og høring
Information mellem ledelse og ansatte er af afgørende betydning for samarbej- det i virksomheden.
Informationen skal rettes mod såvel den enkelte medarbejder som mod grup- per af medarbejdere. Informationen skal gives på et så tidligt tidspunkt, at synspunkter, ideer og forslag fra medarbejderne kan indgå i beslutningsgrund- laget. Informationen er nødvendig for, at de ansatte kan medvirke ved udform- ningen af deres egen arbejdssituation.
Informationen skal indeholde ledelsens vurdering af konsekvenserne af på- tænkte ændringer og skal være udformet på en sådan måde, at den er klar og let forståelig. Informationen skal tilpasses de grupper af ansatte, den er til- tænkt.
Såvel ledelse som ansatte er forpligtet til aktivt at deltage i den gensidige infor- mationsproces.
Information til samarbejdsudvalget
Et effektivt og godt samarbejde forudsætter, at samarbejdsudvalget er velinfor- meret om virksomhedens forhold og udvikling. Viden og indsigt hos alle parter er forudsætningen for, at samarbejdsudvalget kan fungere.
Det påhviler virksomhedens ledelse - med henblik på arbejdet i samarbejdsud- valget - løbende at informere udvalget om virksomhedens økonomiske situa- tion og fremtidsudsigter, herunder bl.a. ordre- og markedssituationen samt produktionsforhold og beskæftigelsesforhold, større ændringer og omlægnin- ger bl.a. i anvendelse af ny teknologi i produktionen og administrationen, her- under i datamaskinbaseret teknologi og systemer.
Ligeledes påhviler det medarbejdernes repræsentanter at holde samarbejds- udvalget orienteret om forhold på arbejdspladsen, som har betydning for sam- arbejdsklimaet.
Den information, der gives som led i drøftelserne af opgaverne, kan ikke om- fatte forhold, hvorved parternes interesser kan lide skade, og oplysninger kan heller ikke kræves om personlige forhold.
Samarbejdsudvalgets medlemmer kan i særlige tilfælde pålægges fortrolighed om informationer givet i samarbejdsudvalget. Oplysninger, der udtrykkeligt er givet som fortrolige i samarbejdsorganerne, må ikke viderebringes. Der skal gives en nærmere begrundelse for fortrolighedens karakter og varighed.
Information til den enkelte medarbejder
For at sikre, at alle ansatte holdes orienteret om arbejdet i samarbejdsorg- anerne, påhviler det samarbejdsudvalget at udvikle og fremme informations- former, som kan løse denne opgave.
Det påhviler endvidere medlemmerne af samarbejdsudvalget at holde alle medarbejdere, som er ansat i virksomheden, orienteret om arbejdet i samar- bejdsudvalget, herunder de beslutninger, som træffes i udvalget.
Medlemmerne af samarbejdsudvalget er i forbindelse med deres arbejde i samarbejdsudvalget ligeledes ansvarlige for at inddrage synspunkter, ideer og forslag fra alle virksomhedens medarbejdere.
De enkelte medarbejdere modtager endvidere information om forhold på ar- bejdspladsen, der vedrører deres egen arbejdssituation, fra deres nærmeste overordnede. I informationen indgår eventuelle ændringer i tekniske, uddan- nelses- og miljømæssige forhold for den enkelte.
Samarbejdsudvalget
I samarbejdsudvalget lægges rammerne for samarbejdet mellem ledelse og ansatte på alle niveauer i virksomheden.
Det er samarbejdsudvalgets overordnede opgave at udvikle samarbejdet over- alt i virksomheden således, at det bliver til gavn for virksomheden og den en- kelte medarbejder.
Det sker i samarbejdsudvalget ved at:
følge og udvikle det daglige samarbejde og engagere så mange som muligt i dette arbejde,
tilvejebringe og bevare gode og rolige arbejds- og beskæftigelsesforhold, øge de ansattes trivsel og tryghed bl.a. gennem sikringen af de samar- bejdsmæssige aspekter af et godt psykisk arbejdsmiljø,
øge de ansattes forståelse for virksomhedens situation med hensyn til drift, økonomi og konkurrencedygtighed.
Opgaver
Samarbejdsudvalget skal inddrages i følgende opgaver:
Tilrettelæggelse af principper for de lokale arbejds- og velfærdsforhold samt principper for virksomhedens personalepolitik over for de persona- legrupper, der er repræsenteret i samarbejdsudvalgets medarbejder- gruppe.
Udarbejdelse af principper for uddannelse og omskoling af ansatte, som skal betjene ny teknologi.
Udarbejdelse af principper og personalepolitiske instrumenter, der kan fremme de i tillægsaftale om ligebehandling af 7. december 1999 inde- holdte målsætninger om ligebehandling af mænd og kvinder og af dan- ske arbejdstagere og arbejdstagere med anden etnisk baggrund.
Tilrettelæggelse af principper vedrørende det rummelige arbejdsmarked. Dvs. principper, der tilsigter at forebygge udstødning af medarbejdere, at fastholde udstødningstruede medarbejdere samt at integrere nye medar- bejdere med nedsat erhvervsevne.
Fastlæggelse af principper for virksomhedens interne indsamling, opbe- varing og brug af persondata.
Udveksle synspunkter og behandle forslag vedrørende retningslinjer for produktions- og arbejdstilrettelæggelse og gennemførelse af større om- lægninger i virksomheden.
Vurdering af de tekniske, økonomiske, personale-, uddannelses- og mil- jømæssige konsekvenser vedrørende indførelse af ny eller ændringer i bestående teknologi, herunder datamaskinbaseret teknologi og syste- mer, når indførelsen eller ændringerne er af væsentligt omfang.
Orientering om forslag til eventuelle produktivitetsfremmende lønsyste- mers principielle opbygning, virkemåde og anvendelighed samt mulighe- der for etablering af fondsdannelser med uddannelsesmæssige og soci- ale formål.
Bortfald af arbejdspladser
Sker der efter en vurdering af konsekvenserne ved indførelse af ny teknologi, jf. førnævnte punkter, bortfald af arbejdspladser, skal virksomheden søge at omplacere og eventuelt omskole den enkelte ansatte til andet arbejde i virk- somheden.
Ansatte, der afskediges på grund af indførelse af ny teknologi, gives passende frihed i opsigelsesperioden til efter samråd med arbejdsformidlingen at deltage i et arbejdsmarkedskursus, der er relevant for ny beskæftigelse. Kursets varig- hed kan højst andrage 4 uger.
Kursusafgift og eventuelt løntab udredes af virksomheden i det omfang, udgif- terne ikke dækkes af det offentlige for så vidt angår medarbejdere, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i de sidste 12 måneder.
Arbejdsform
Udformning af principper forudsætter en forpligtelse for begge parter til gen- nem medbestemmelse i samarbejdsudvalget at tilstræbe enighed og gennem- føre det aftalte.
Hver af parterne kan opsige aftalte principper med to måneders varsel og kræve optaget forhandlinger i samarbejdsudvalget om nye principper.
Inddragelse af samarbejdsudvalget skal ske på et så tidligt tidspunkt, at syns- punkter, ideer og forslag fra medarbejderne kan indgå i beslutningsgrundlaget.
Når der i et samarbejdsudvalgsmøde behandles spørgsmål, som alene vedrø- rer et begrænset område af virksomheden, og dette område ikke i forvejen er repræsenteret i begge grupper, bør der tilkaldes repræsentanter herfra til drøf- telse af spørgsmålet.
I bestræbelserne for at opnå enighed kan samarbejdsudvalget søge vejledning fra Samarbejdsnævnet og de berørte faglige organisationer. En sådan
vejledning skal indhentes, når en af grupperne i samarbejdsudvalget fremsæt- ter ønske derom.
Ved behandling af specielle spørgsmål i såvel samarbejdsudvalg som under- udvalg kan hver af grupperne fra virksomheden tilkalde særligt sagkyndige på det pågældende område. Tilkaldelse af andre sagkyndige - herunder eksperter udefra forudsætter normalt, at der er enighed herom i samarbejdsudvalget.
Såfremt kun en af grupperne i udvalget ønsker tilkaldt en ekspert udefra, kan der søges bistand til løsning af spørgsmålet i Samarbejdsnævnet.
Rammer for samarbejdet
I samarbejdsudvalget drøftes alene principperne for tilrettelæggelsen af de lo- kale arbejds- og velfærdsforhold og virksomhedens personalepolitik.
Finder en af grupperne i samarbejdsudvalget, at der i et konkret tilfælde er handlet i strid med de aftalte principper, behandles spørgsmålet dog i samar- bejdsudvalget.
Ved behandling af opgaverne skal samarbejdsudvalget respektere gældende love og bestemmelser samt faglige overenskomster.
Udvalget kan ikke behandle spørgsmål, der vedrører oprettelse, forlængelse, opsigelse, fortolkning eller tilpasning af overenskomstmæssige eller lokale løn- aftaler, og som normalt fastlægges ad forhandlingens, respektive fagretlig vej.
Informationsformidling
Samarbejdsudvalget har til opgave at udvikle informationsformer og -syste- mer, der kan holde alle ansatte informeret om arbejdet i samarbejdsudvalg, underudvalg m.v.
Informationer fra samarbejdsudvalg og nedsatte underudvalg til de ansatte kan udsendes i form af referater, personaleblad, opslag m.v. De kan endvidere gives ved orienteringsmøder, i informationsgrupper og lign.
Informationen skal tilpasses de grupper, den vedrører, og virksomhedens øv- rige informationssystemer.
Møder
Samarbejdsudvalget holder 6 ordinære møder årligt, medmindre andet aftales lokalt.
Møder afholdt i arbejdstiden må ikke medføre tab af arbejdsfortjeneste for ud- valgsmedlemmerne.
Møder afholdt uden for normal arbejdstid honoreres med et af Samarbejds- nævnet til enhver tid fastsat beløb.
Omkostninger i forbindelse med samarbejdsudvalgets arbejde afholdes af virk- somheden, som også stiller egnet lokale til rådighed for møderne.
Ekstraordinære møder holdes, når der er enighed herom, eller når en af grup- perne foreslår det med angivelse af de spørgsmål, der ønskes behandlet. Om nødvendigt skal et ekstraordinært møde kunne holdes med meget kort varsel.
Formand, næstformand og sekretær
Som formand fungerer en ansvarlig virksomhedsleder, og næstformanden vælges af medarbejdergruppen. Hvor der er valgt en fællestillidsrepræsentant, fungerer denne som næstformand.
Formanden leder møderne, og i hans forfald ledes de af næstformanden.
Næstformandens normale arbejde i virksomheden må ikke være en hindring for varetagelse af de opgaver, som samarbejdsudvalget påfører ham.
Virksomheden stiller fornøden kontormæssig assistance til rådighed i forbin- delse med dennes opgaver i samarbejdsudvalget. Næstformanden skal af le- delsen løbende holdes informeret om forhold, som vil kunne forelægges
samarbejdsudvalget. Parterne vælger i fællesskab en sekretær. Valgperioden er 2 år. Genvalg kan finde sted.
Dagsorden og referat
Formand og næstformand samt sekretær udarbejder i fællesskab en detaljeret dagsorden for møderne, der indkaldes til med mindst 8 dages skriftligt varsel, hvorefter mødedato og dagsorden bekendtgøres for alle ansatte. Det bør til- stræbes, at samarbejdsudvalgsmøderne holdes på faste mødedage.
Over drøftelserne i samarbejdsudvalget udarbejder sekretæren et referat med angivelse af de konklusioner, der træffes på mødet.
Referatet skal senest 8 dage efter mødet være underskrevet af formand og næstformand og umiddelbart derefter gøres tilgængeligt for de ansatte.
Underudvalg
Samarbejdsudvalget er det organ i virksomheden, der samler og koordinerer alle de samarbejdsmæssige aktiviteter. Samarbejdsudvalget kan i den
forbindelse være initiativtager til udarbejdelse af analyser og rapporter, der kan danne grundlag for udvalgets fremtidige arbejde.
Samarbejdsudvalget kan i den forbindelse nedsætte permanente underudvalg eller ad hoc-udvalg, f.eks. afdelingsudvalg, teknologiudvalg, uddannelsesud- valg, kantineudvalg m.v.
Det er samarbejdsudvalgets opgave at sikre, at der inden igangsætning af et underudvalg udarbejdes en nærmere beskrivelse af dette udvalgs arbejdsop- gaver.
Underudvalg skal holde samarbejdsudvalget løbende orienteret om deres ar- bejde.
Oprettelse af samarbejdsudvalg
I virksomheder inden for jordbruget, der beskæftiger 25 ansatte eller derover, og inden for det industrielle område, der beskæftiger 35 ansatte og derover in- den for samme geografiske enhed, oprettes et samarbejdsudvalg, hvor enten arbejdsgiveren eller et flertal blandt de ansatte foreslår det. Virksomheden kan få bistand fra Samarbejdsnævnets sekretariat til oprettelse af samarbejdsud- valg.
Ønsker ingen af parterne i virksomheden oprettelse af samarbejdsudvalg, an- befales det, at der jævnligt afholdes orienteringsmøder mellem ledelse og an- satte.
I virksomheder, hvor der ikke er oprettet samarbejdsudvalg, og hvor ledelse og ansatte ikke er i jævnlig kontakt, anbefales det, at der nedsættes arbejdsud- valg om teknologispørgsmål i de tilfælde, hvor der forestår større ændringer og omlægninger.
Ved oprettelse af samarbejdsudvalg skal reglerne i nærværende aftale følges. Oprettelse af samarbejdsudvalg skal meddeles til Samarbejdsnævnet af hen- syn til udsendelse af oplysningsmateriale.
Ved beregning af antal medarbejdere medregnes alle, der ikke har arbejdsled- ende funktioner, herunder lærlinge og ungarbejdere.
I virksomheder, der beskæftiger mindre end 25 henholdsvis 35 ansatte inden for samme geografiske enhed, anbefales det, at ledelsen og de ansatte finder frem til samarbejdsformer, der tilgodeser de mål og midler, der er omtalt i af- snit 1.
Sammensætning, valg og valgbarhed
Samarbejdsudvalget består af to grupper. Den ene gruppe består af ledelses- repræsentanter. Den anden gruppe består af medarbejderrepræsentanter.
Ledelsesgruppen repræsenterer den ansvarlige virksomhedsledelse og de tekniske og merkantile funktionærer, der ikke kan være medlem af en arbej- derorganisation i henhold til Hovedaftalens bestemmelse herom.
Medarbejdergruppen repræsenterer de øvrige ansatte i virksomheden. Antallet af repræsentanter udgør:
I virksomheder, hvor der er beskæftiget:
Antal ansatte | Ledelsesgruppen | Medarbejdergruppen |
25-50 | 2 | 2 |
51-100 | 3 | 3 |
101-200 | 4 | 4 |
201-500 | 5 | 5 |
over 500 | 6 | 6 |
I virksomheder, hvor der er beskæftiget over 1000 ansatte, kan antallet af re- præsentanter efter aftale forøges.
Hver af grupperne kan udpege et antal stedfortrædere, dog højst 1 for hvert medlem. Stedfortræderne indtræder i udvalget ved ordinære medlemmers for- fald.
Ved et ordinært medlems fratræden fra virksomheden udpeges eller vælges et nyt medlem til samarbejdsudvalget.
Ved valg af repræsentanter og stedfortrædere til samarbejdsudvalget skal det i størst mulig udstrækning tilstræbes, at sammensætningen bliver så repræsen- tativ som muligt i personalemæssig, faglig og afdelingsmæssig henseende.
Repræsentanter for ledelsesgruppen udpeges af virksomhedens ledelse. Ar- bejdslederne skal være repræsenteret i henhold til særlig aftale herom mellem Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Ledernes Ho- vedorganisation.
Repræsentanter til medarbejdergruppen vælges af og blandt de Øvrige med- arbejdere, dog således at overenskomstmæssigt valgte tillidsrepræsentanter er fødte medlemmer af udvalget. Er der flere tillidsrepræsentanter, end medar- bejdergruppen skal omfatte, foretages valget mellem tillidsrepræsentanterne, men således at fællestillidsrepræsentanten, hvor en sådan findes, er født
medlem. Skal der vælges flere medlemmer til medarbejdergruppen, end der er tillidsrepræsentanter, foretages valget blandt de øvrige medarbejdere.
Til valgbarhed kræves de samme betingelser som for at kunne vælges til til- lidsrepræsentant.
Valgperioden er for begge grupper 2 år. Genvalg kan finde sted. Hvervet op- hører automatisk, hvis et medlem forlader virksomheden eller ophører med at være tillidsrepræsentant.
Medlemmer af samarbejdsudvalgets medarbejdergruppe, der ikke i forvejen nyder beskyttelse som tillidsrepræsentanter, skal ved afsked fra virksomheden ud over det i den kollektive overenskomst eventuelt fastsatte varsel gives 6 ugers opsigelsesvarsel. Dette gælder dog ikke for medlemmer af udvalget, der i forvejen har opnået et ifølge overenskomst fastsat opsigelsesvarsel på 13 uger eller derover. Det længere varsel kan dog højst svare til opsigelsesvarslet for en tillidsrepræsentant inden for samme faggruppe.
Såfremt der inden valget til samarbejdsudvalget stilles krav herom, kan medar- bejdergruppen i samarbejdsudvalget suppleres med repræsentanter for grup- per, der ikke er repræsenteret gennem de ordinære samarbejdsudvalgsmed- lemmer eller tillidsrepræsentanter.
Med grupper forstås særlige faggrupper eller grupper med særlig uddannelse.
Der vil således være tale om grupper, som ikke umiddelbart er repræsenteret i samarbejdsudvalget, men som alligevel skal have sæde i samarbejdsudvalget, når de vælges hertil.
Det er en betingelse for at opnå repræsentation, at disse grupper inden valget anmoder herom. Det forudsættes i den forbindelse, at valget til samarbejdsud- valget annonceres i så god tid, at disse grupper får mulighed for at varetage deres interesser gennem en anmodning om repræsentation.
Ved valg af supplerende repræsentanter skal der bl.a. tages hensyn til størrel- sen af virksomheden, antal medlemmer af samarbejdsudvalget, organisatio- nerne omfattet af aftalen, antallet af ikkerepræsenterede grupper i forhold til det samlede antal lønmodtagere på virksomheden.
Ledelsesgruppen i samarbejdsudvalget udvides eventuelt med et antal med- lemmer, som maksimalt svarer til antallet af supplerende repræsentanter i medarbejdergruppen.
Ophævelse
I virksomheder, der har etableret samarbejdsudvalg, men som i en periode på 4 måneder beskæftiger under 25 henholdsvis 35 ansatte, kan samarbejdsud- valget nedlægges, når en af parterne ønsker det. Nedlæggelse af samarbejds- udvalg kan kun ske efter en indgående drøftelse i udvalget, og såfremt det be- sluttes at nedlægge samarbejdsudvalget, anbefales det, at ledelse og ansatte i virksomheden finder frem til samarbejdsformer, der tilgodeser denne aftales mål og midler i afsnit 1.
Nedlæggelse af et samarbejdsudvalg skal indberettes til Samarbejdsnævnet.
Koncerner
I koncerner med adskilte datterselskaber, som har et salgs- eller produktions- mæssigt samarbejde, anbefales det at oprette koncernudvalg, som sammen- sættes af repræsentanter fra datterselskabernes samarbejdsudvalg.
I koncernudvalg drøftes spørgsmål af fælles interesse for datterselskaberne. De lokale parter kan søge bistand i Samarbejdsnævnet med henblik på at finde bedst mulige former for et sådant samarbejde.
I virksomheder med selvstændige filialer anbefales det at der gives muligheder for, at spørgsmål af fælles interesse for filialerne kan drøftes.
Hovedorganisationernes medvirken
Samarbejdsnævnet
Samarbejdsnævnet er oprettet af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejds- giverforeninger og Landsorganisationen i Danmark. Nævnet består af 3 repræ- sentanter fra hver side. Ledernes Hovedorganisation udpeger et tilforordnet medlem af nævnet.
Samarbejdsnævnets opgaver er følgende:
1. at udføre et oplysnings-, vejlednings- og udviklingsarbejde til fremme af samarbejdet i virksomhederne,
2. at bistå ved oprettelse af samarbejdsudvalg og at vejlede dem i deres virk- somhed,
3. at være organ for behandling af uoverensstemmelser efter afsnit 6.
De under pkt. 1 og 2 nævnte opgaver skal løses dels ved nævnets egen foran- staltning, dels i samarbejde med egnede organer for oplysning, uddannelse og forskning.
Samarbejdsnævnets sekretariat
Til støtte for Samarbejdsnævnet i udførelsen af dets arbejde er der oprettet et sekretariat, hvortil hver af hovedorganisationerne udpeger konsulenter, som under ansvar for nævnet varetager de daglige opgaver og tilrettelægger næv- nets arbejde.
Samarbejdsnævnets sekretariat yder bistand til både ledelse og tillidsrepræ- sentanter i virksomhederne om alle samarbejdsspørgsmål, herunder om forny- else af samarbejdet.
Sekretariatet står til disposition med råd og vejledning ved såvel etableringen af samarbejdsudvalg som ved spørgsmål vedrørende det daglige samarbejde. Sekretariatets bistand skal indhentes, når en af grupperne i samarbejdsudval- get fremsætter ønske herom. Såfremt henvendelsen ikke kommer fra et enigt samarbejdsudvalg, har parterne pligt til at orientere hinanden om den.
Sekretariatet vil ved møder i virksomheden med samarbejdsudvalget være re- præsenteret ved en konsulent fra hver af hovedorganisationerne.
Samarbejdsnævnets sekretariat fører et register over oprettede samarbejds- udvalg. Registeret anvendes til udsendelse af oplysningsmateriale fra Samar- bejdsnævnet i form af cirkulærer og pjecer.
Samarbejdsnævnets sekretariat har i øvrigt til opgave at udarbejde rapporter om sit arbejde, deltage i informationsvirksomhed, undervisning m.v. samt fore- tage en førstebehandling af alle sager, der indbringes for Samarbejdsnævnet.
Samarbejdsnævnets økonomi
Fællesudgifter ved nævnets og sekretariatets arbejde i form af f.eks. udgifter til pjecer, film, kampagner og lignende deles ligeligt mellem hovedorganisatio- nerne.
Behandling af uoverensstemmelser
Såfremt der på en virksomhed inden for Samarbejdsaftalens område opstår uenighed om aftalens forståelse eller anvendelse, skal uoverensstemmelsen søges bilagt ved lokal drøftelse i virksomhedens samarbejdsudvalg. Hver af parterne kan under sådanne drøftelser indhente vejledning fra Samarbejds- nævnet til brug for løsning af uoverensstemmelsen.
Såfremt det ikke ved lokale drøftelser lykkes at tilvejebringe enighed, kan hver af parterne indbringe sagen for Samarbejdsnævnet vedlagt et referat fra
drøftelserne om uoverensstemmelsen. Når sager indbringes for nævnet, kan der indhentes supplerende oplysninger.
Det påhviler herefter Samarbejdsnævnet at søge sagen bilagt ved forhandlin- ger med de implicerede parter og evt. deres fagforbund og arbejdsgiverfor- eninger.
Hvis det herefter ikke lykkes at opnå enighed, kan Samarbejdsnævnet, når en af parterne anmoder herom, tiltrædes af en opmand, der udpeges af Samar- bejdsnævnet. Kan enighed om valg af opmand ikke opnås, udpeges denne af formanden for Arbejdsretten.
Nævnet behandler herefter sagen efter de almindelige retningslinjer, der gæl- der for behandling af faglig voldgift. Medmindre det under nævnsbehandlingen lykkes at få sagen forligt, afsiges kendelse, og drejer sagen sig om brud på af- talen, kan der idømmes den part, der har begået bruddet, en bod. Afgørelsen om bodsansvar og størrelsen af en eventuel bod fastsættes under hensyn til samtlige sagens omstændigheder og under behørig hensyntagen til, i hvilken grad overtrædelsen har været undskyldelig fra overtræderens side.
Ikrafttræden og varighed
Denne aftale træder i kraft den 23. marts 2005.
Samarbejdsaftalen er gældende indtil den med 6 måneders varsel opsiges til en 1. oktober, dog tidligst den 1. oktober 2008
Den af parterne, der måtte have ønske om ændringer i Samarbejdsaftalen, skal 12 måneder forud for opsigelsen underrette modparten herom, hvorefter der optages forhandlinger med det formål at opnå enighed og derved undgå opsigelse af Samarbejdsaftalen.
København, den 14. marts 2005
For Landsorganisationen i Danmark For Sammenslutningen af Landbru-
gets Arbejdsgiverforeninger
Xxxx Xxxxxx Xxx Xxxxxx
Xxxx Xxxxxxxx Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx
Ikrafttrædelsesbestemmelse i aftalen i 2001:
Denne aftale, der ikke på noget området forringer gældende kollektiver aftaler, træder i kraft 1. oktober 2001 og er gældende, indtil den med 6 måneders var- sel opsiges til en 1. april, dog tidligst pr. 1. april 2006.
København, den 29. august 2001
For Landsorganisationen i Danmark For Sammenslutningen af Landbru-
gets Arbejdsgiverforeninger
Xxxx Xxxxxx Xxx Xxxxxx
Xxxx Xxxxxxxx Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx
Aftale om ligebehandling - tillægsaftale til Samar- bejdsaftalen
§ 1 Aftalens omfang
Denne aftale er en tillægsaftale til Samarbejdsaftalen af 29. august 2001 ind- gået mellem Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Landsorganisationen i Danmark.
Tillægsaftalen omfatter alle forhold, der fremmer ligebehandling af kvinder og mænd.
Tillægsaftalen omfatter også alle forhold, der fremmer ligebehandling af dan- ske arbejdstagere og arbejdstagere med anden etnisk baggrund.
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Landsorganisa- tionen i Danmark er i den forbindelse enige om, at de principper for ligebe- handling af kvinder og mænd, der er indeholdt i tillægsaftalen med de nødven- dige og/eller naturlige tilpasninger, finder anvendelse i spørgsmål, om ligebe- handling af danske arbejdstagere og arbejdstagere med anden etnisk bag- grund.
§ 2 Formål
1. Parterne er enige om at arbejde aktivt for at fremme ligebehandling i ar- bejdslivet. Formålet er at fremme en udvikling, så alle arbejdstagere uan- set køn og etnisk baggrund, får samme muligheder for ansættelse, uddan- nelse, forfremmelse samt ansættelsesvilkår i øvrigt.
2. Der er enighed om at tilstræbe en mere ligelig fordeling mellem kvinder og mænd i de jobtyper og ansættelsesfunktioner, hvor erhvervsvalg og rekrut- tering har vist sig at være kønsbestemte.
3. Det anbefales, at der ved tilrettelæggelse af principper for virksomhedens personalepolitik tages passende hensyn til, at erhvervsarbejde kan forenes med forældrerollen.
4. Det anbefales endvidere, at den enkelte virksomhed gennem personalepo- litikken søger at sikre et arbejdsklima uden:
a) uønsket adfærd af seksuel karakter eller anden kønsbestemt adfærd der krænker kvinder og mænds værdighed på arbejdspladsen,
b) diskrimination af arbejdstagere på grund af etnisk baggrund,
c) diskrimination af en person, der klager, eller en person, der ønsker at vidne eller vidner i tilfælde af en klage.
§ 3 Ansvar og information
1. Arbejdsgiveren er ansvarlig i henhold til gældende lovgivning på området i den enkelte virksomhed.
2. Arbejdsgiveren skal samarbejde med de ansatte om fastlæggelse af ret- ningslinjer for dette arbejde samt om udviklingen af eventuelle programmer for ligebehandling af kvinder og mænd, og herunder overveje om fysiske arbejdsforhold er indrettet således, at de passer til både mænd og kvinder.
3. Det påhviler virksomhedens ledelse at informere samarbejdsudvalget og nedsatte ligebehandlingsudvalg om forhold, der har betydning for arbejdet med ligebehandling i virksomheden. Informationer skal gives i overens- stemmelse med de retningslinjer, der gælder i Samarbejdsaftalen.
4. Ligeledes påhviler det medarbejderrepræsentanterne at holde samarbejds- udvalget orienteret om medarbejderreaktioner på ligebehandlingsarbejdet.
§ 4 Udvalg
1. I virksomheder, der har oprettet samarbejdsudvalg, behandler dette udvalg ligebehandlingsspørgsmålene.
Underudvalg kan nedsættes i henhold til de retningslinjer, der gælder i Samarbejdsaftalen.
2. I virksomheder, hvor der ikke er oprettet samarbejdsudvalg, kan der ned- sættes et udvalg om ligebehandlingsspørgsmål, hvor det er hensigtsmæs- sigt.
§ 5 Udvalgets opgaver
1. Udvalget skal inddrages ved udarbejdelse af principper for ligebehandling, jf. Samarbejdsaftalens afsnit 3. Det samme gælder ved tilrettelæggelse af uddannelse og omskolingsarbejdet, som har betydning for ligebehandling for kvinder og mænd i virksomheden.
2. Såfremt ændringer i produktions- og arbejdstilrettelæggelsen samt gen- nemførelse af større omlægninger i virksomheden har indvirkning på lige- behandlingsspørgsmål, skal disse behandles i udvalget.
3. Udvalget kan, såfremt der er behov herfor, igangsætte en kortlægning, som viser forholdet mellem kvinder og mænd på områder som: Rekrutte- ring, ansættelse, afskedigelse, principper for lønfastsættelse, uddannelse og avancement.
§ 6 Hovedorganisationernes medvirken
Organisationerne vil fremme ligebehandlingen gennem information og rådgiv- ning til samarbejdsudvalget, f.eks. ved at udarbejde informationsmateriale, ar- rangere kurser/konferencer mv.
§ 7 Behandling af uoverensstemmelser
1. Behandling af uoverensstemmelser om ligebehandling henvises til virk- somhedens samarbejdsudvalg. Såfremt enighed ikke opnås, behandles sagen i Samarbejdsnævnet efter gældende regler. Hovedorganisationerne kan i den forbindelse aftale, at Nævnet suppleres med særlige sagkyndige på området.
2. Uoverensstemmelser om løn- og afskedigelsesspørgsmål behandles dog efter de almindelige regler for behandling af faglig strid, som er aftalt mel- lem overenskomstparterne.
§ 8 Ikrafttræden og varighed uoverensstemmelser
Denne aftale, der ikke på noget område forringer gældende kollektive aftaler, er ændret redaktionelt og er en del af Samarbejdsaftalen. Aftalen er gæl- dende, indtil den med 6 måneders varsel op siges til en 1. april.
København, den 29. august 2001
For Landsorganisationen i Danmark For Sammenslutningen af Landbru-
gets Arbejdsgiverforeninger
Xxxx Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxx
Xx Xxxxxxxx Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx
Aftale mellem LO og SALA om et supplement til im- plementeringen ved lov
Rådets direktiv 94/45 EF af 22. september 1994 om indførelse af Europæiske samarbejdsudvalg
§ 1. Aftalens grundlag
Denne aftale, der er en tillægsaftale til Samarbejdsaftalen af 29. august 2001 mellem SALA og LO, finder anvendelse på virksomheder, der er omfattet af lov om europæiske samarbejdsudvalg, eller som har oprettet et europæisk samarbejdsudvalg. Aftalen supplerer lovens bestemmelser men viger i det om- fang, der lokalt er indgået anden aftale på virksomhederne.
§ 2. Deltagere i samarbejdet
Ledelsen udpeger et antal repræsentanter til deltagelse i møderne i det euro- pæiske samarbejdsudvalg. Det europæiske samarbejdsudvalg kan holde mø- der, hvor ledelsens repræsentanter ikke er til stede.
Hvor der er oprettet koncernsamarbejdsudvalg, vælges lønmodtagerrepræ- sentanterne af og fra dette udvalg.
§ 3. Samarbejdets indhold
Det europæiske samarbejdsudvalg kan arbejde med alle de emner, der er om- fattet af Samarbejdsaftalen, og som har betydning for de ansatte i mere end et medlemsland. Dette samarbejde har samme formål som i Samarbejdsaftalen.
§ 4. Samarbejdets virkemåde
Parterne er enige om, at der ved tilrettelæggelsen af arbejdet i det europæiske samarbejdsudvalg skal tages hensyn til såvel virksomhedens daglige arbejde som til medarbejdernes interesse i at deltage i arbejdet i europæiske samar- bejdsudvalg.
§ 5. Konsulentbistand
Parterne er enige om at stille konsulenter til rådighed for europæiske samar- bejdsudvalg.
§ 6. Ledernes deltagelse
Parterne respekterer aftalen mellem Ledernes Hovedorganisation og SALA om ledernes information og høring i forbindelse med europæiske samarbejds- udvalg.
§ 7. Behandling af uoverensstemmelser
Parterne er enige om, at Samarbejdsnævnet kan drøfte og skal søge at løse uoverensstemmelser om anvendelsen af loven og denne aftale. Dette
begrænser ikke muligheden for at forelægge en uoverensstemmelse om lo- vens anvendelse for de ordinære domstole.
Parterne er enige om, at uoverensstemmelser om denne lov i lighed med an- dre uoverensstemmelser om arbejdsmarkedslovgivningen så vidt muligt bør søges løst i det fagretlige system, jf. protokollatet til Hovedaftalen herom.
§ 8. Opsigelse af aftalen
Nærværende aftale kan, som en del af Samarbejdsaftalen, kun opsiges sam- men med denne.
Note ad § 4:
SALA finder, at der særligt bør tages hensyn til små virksomheder og bedrifter. I virksomheder med meget få ansatte kan det være hensigtsmæssigt at orga- nisere informationen og samarbejdet på en anden måde end ved direkte re- præsentation i europæiske samarbejdsudvalg.
Fra LO’s side påpeger man, at de ansatte i hvert af de af loven omhandlede lande, hvor virksomheder eller koncerner har en eller flere bedrifter eller virk- somheder, har ret til at være direkte repræsenteret i det europæiske samar- bejdsudvalg.
Denne aftale er en redaktionel ændring af aftale af 27. august 1996, og træder i kraft den 1. oktober 2001.
København, den 29. august 2001
For Landsorganisationen i Danmark For Sammenslutningen af Land-
brugets Arbejdsgiverforeninger
Xxxx Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxx
Xx Xxxxxxxx Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx
Aftale om oprettelse af Samarbejdsforum for det Grønne Område (SAMGO)
Udvalgets navn og hjemsted
Samarbejdsforum for det Grønne Område (SAMGO) administrerer Samar- bejdsaftalen på virksomheder omfattet af overenskomst mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe, HK Privat eller Dansk Metalarbejderforbund og hjælper og rådgiver virksomhedens samarbejdsudvalg i alle samarbejdsspørgsmål, således også når samarbejdet er udfordret på den enkelte virksomhed.
XXXXX'x hjemsted er GLS-A, Agro Food Park 00, 0000 Xxxxxx N.
Formål
XXXXX har som målsætning at:
bidrage til at opbygge de bedst mulige samarbejdsrelationer og en god forståelse for den fælles virkelighed mellem arbejdsgivere og arbejdsta- gere på de enkelte virksomheder til gavn for trivsel og produktivitet,
tilbyde virksomhedernes samarbejdsudvalg støtte gennem projektinitiati- ver, der med baggrund i den økonomiske og arbejdsmarkedspolitiske udvikling kan bidrage til forbedret konkurrenceevne gennem udvikling. vækst og sikring af en veluddannet arbejdsstyrke.
XXXXX'x opgaver
XXXXX har til opgave at:
udføre et oplysnings-, vejlednings- og udviklingsarbejde til fremme af samarbejdet i virksomhederne,
bistå ved oprettelse af samarbejdsudvalg og at vejlede dem i deres virk- somhed,
være organ for behandling af uoverensstemmelser efter afsnit 6 i Sam- arbejdsaftalen.
Organisation
SAMGO ledes af et paritetisk sammensat politisk forum bestående af 6 medlemmer, som repræsenterer arbejdsgiver- og arbejdstagersiden in- denfor ovenstående områder og har det det overordnede ansvar for alle SAMGO's aktiviteter. Hver side kan udpege 2 suppleanter, der indtræder i SAMGO ved ordinære medlemmers forfald.
Arbejdsgiversiden beklæder formandsposten og arbejdstagersiden be- klæder næstformandsposten.
Til støtte for XXXXX'x arbejde oprettes et sekretariat med en konsulent fra henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden.
Mødevirksomhed
SAMGO afholder møder efter behov. Mødeindkaldelse med dagsorden udsen- des 14 dage inden mødet. Dertil hørende bilag udsendes til medlemmerne 8 dage før mødet.
Der indkaldes til møder, såfremt formandskabet ønsker det, eller mindst 2 af forums medlemmer skriftligt fremsætter motiveret ønske herom.
XXXXX'x møder ledes af formanden. Ved formandens forfald ledes møderne af næstformanden.
Sekretariatets opgaver
Ved behandling af uoverensstemmelser og påstande om brud på Samarbejds- aftalen aftales følgende procedure:
Konsulenterne søger uoverensstemmelserne bilagt.
Såfremt det ikke lykkes at tilvejebringe enighed, kan hver af parterne indbringe sagen for SAMGO, som søger sagen bilagt ved forhandling mellem de implicerede parter.
Hvor en forhandlingsløsning ikke er mulig, løses sagen i følge Samar- bejdsaftalens regler.
Konsulenterne forbereder beslutningsgrundlag og formidler beslutninger for SAMGO.
Konsulenttjeneste
XXXXX har en konsulenttjeneste med samarbejdskonsulenter fra både ar- bejdsgiver- og arbejdstagersiden. Konsulenterne rådgiver virksomhedernes samarbejdsudvalg i forhold til konkrete ønsker og behov i de enkelte samar- bejdsudvalg og tilrettelægger SAMGO's arbejde.
Konsulenttjenestens bistand til samarbejdsudvalgene ligger typisk inden for emner som:
Bistand til oprettelse af samarbejdsudvalg.
Inspiration til arbejdet i samarbejdsudvalget.
Seminar eller temadag for samarbejdsudvalget.
Seminarer for nye SU-medlemmer.
Alt efter den enkelte virksomheds specifikke behov og udfordringer på sa- marbejdsområdet sammensætter konsulenttjenesten de enkelte temaer, så samarbejdsudvalgets behov bliver imødekommet.
Konsulenttjenesten rådgiver virksomhederne inden for de arbejdsopgaver, der er beskrevet i Samarbejdsaftalen og fungerer som "lynafleder" i samarbejds- mæssigt belastende situationer med henblik på en hurtig og samarbejdsorien- teret løsning af problemerne.
Konsulenttjenesten tilbyder tillige støtte i emner som f.eks.:
Samarbejdsudvalgets rolle, opgaver og ansvar.
Visioner og strategiudvikling for samarbejdsudvalget.
Samarbejdsudvalgets rolle som forandringsformidler, når virksomheden står over for forandringer.
Xxxxxx opgaver der er vigtige at varetage og hvilke holdninger, der bør præge arbejdet i samarbejdsudvalget.
Øge samarbejdsudvalgets medlemmers deltagelse i og gennemførelse af konstruktive møder og i erkendelse af ansvaret for aktiv, konstruktiv deltagelse i møderne.
Konsulenttjenesten har i øvrigt til opgave at udarbejde rapporter om sit ar- bejde, deltage i informationsvirksomhed, undervisning m.v.
Økonomi
Hver organisation afholder egne udgifter. SAMGO har ingen egen økonomi.
Underskrifter
Nærværende vedtægter er indgået mellem nedennævnte organisationer:
8/2-18
Xxxx Xxxxxxx
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere
Xxxxx Xxxx Xxxx
3F Den Grønne Gruppe
Xxxxxx Xxxxxxx
HK/Privat
21/2-19
Xxxx X Xxxxxx
Dansk Metalarbejderforbund
Aftale mellem Sammenslutningen af Landbrugets Ar- bejdsgiverforeninger og Ledernes Hovedorganisa- tion om lederes deltagelse i samarbejdsudvalg i virk- somhederne
I tilslutning til den mellem Landsorganisationen i Danmark og Sammenslutnin- gen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger indgåede samarbejdsaftale af 29. august 2001 er der ved forhandling mellem LH og SALA opnået enighed om følgende retningslinjer for lederes deltagelse i samarbejdsudvalgene.
§ 1 Såfremt der på virksomheden findes medlemmer af LH, skal mindst et af disse udpeges som medlem af ledelsesgruppen i samarbejdsudvalget.
§ 2 I tilfælde, hvor medlemmer af LH har udpeget en eller flere talsmænd, træffes der med disse aftale om repræsentation i henhold til § 1. I andre tilfælde udpeges repræsentanten efter forhandling med de ansatte ledere. Kan enighed ikke opnås, indbringes spørgsmålet til afgørelse i henhold til reglerne i § 5.
§ 3 Vedrørende valgbarhed, funktionsperiode og honorarer for deltagelse i møder uden for ordinær arbejdstid gælder reglerne i Samarbejdsaftalen mellem SALA og LO.
§ 4 Ethvert medlem af ledelsesgruppen skal så vidt muligt have lejlighed til at drøfte dagsordenen forud for møderne i samarbejdsudvalget.
§ 5 Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende fortolkningen af nærværende aftale afgøres efter de gældende regler for organisationsmæssig forhand- ling, jf. Lederaftalen.
§ 6 Aftalen er ændret redaktionelt og træder i kraft den 1. oktober 2001. Afta- len gælder, indtil den med 6 måneders varsel af en af parterne opsiges til ophør en 1. oktober.
København, den 1. november 2001
Xxxxx Xxxxxx
Ledernes Hovedorganisation
Xxxx Xxxxxxxx
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger
Stikordsregister
A
Ad hoc-udvalg 11
Afdelingsudvalg 11
Arbejdsforhold 18
Arbejdsformidlingen 8
Arbejdslederne 12
Arbejdsmarkedskursus 8
Arbejdssituation 5
Arbejdsudvalg om teknologi 11
B
Beskæftigelsesforhold 6; 7
Bistand 9; 11; 14; 15
Bodsansvar 16
Xxxx på aftalen 16; 23
D
Datamaskinbaseret teknologi 6; 8
Datterselskab 14
Decentralisering 4
Delegering 4
Direktiv 94/45 20
E
Eksperter 9
Ekstraordinære møder 10
Etnisk diskrimination 18
Europæiske Samarbejdsudvalg 20
F
Filialer 14
Fortrolighed 6
Forældrerollen 18
Fællestillidsrepræsentanten 10; 12
G
Geografiske enhed 11
I
Ideer og forslag fra medarbej-
derne 4; 5; 6; 8
Indberetning om nedlæggelse af Samarbejdsudvalget 14
Indberetning om oprettelse af samarbejdsudvalg 11
Information og høring 5
Informationsproces 5
K
Konsulentbistand 20
Kontormæssig assistance 10
L
Ligebehandling 7; 17
Lokale forhold 5
Lærlinge og ungarbejdere 11
M
Xxxxxxxxxxxxxx 0
Motiverende ledelsesformer 4
Nedlæggelse af samarbejdsudvalg 14
N
Ny teknologi 4; 6; 7; 8
O
Omskoling 7; 19
Opmand 16
Oprettelse af samarbejdsudvalg 11
Opsigelsesvarsel 13
Ordre- og markedssituation 6
Orientering til næstformanden 10
Orienteringsmøder 9; 11
Overenskomstmæssige forhold 9
P
Permanente underudvalg 11
Personalepolitik 7; 9; 18
Persondata 7
Personlige forhold 6
Produktions- og arbejdstilrette-
læggelse 7; 19
Produktionsmæssigt samarbejde 14
S
Sagkyndige på området 19
Sagkyndige udefra 9
Samarbejdsområdet 23
Seksuel diskrimination 18
Stedfortrædere 12
Større omlægninger 7; 19
SU-møder
- Antal 9
- Ekstraordinære 10
- I arbejdstiden 9
- Indkaldelsesvarsel 10
- Referat og konklusion 10
- Uden for arbejdstiden 10
T
Teknologiudvalg 11
Tillidsrepræsentanter 13; 15
U
Uddannelse og omskoling 19
Uddannelsesudvalg 11
Underudvalg 9; 18
V
Valgperiode 10; 13
Velfærdsforhold 7; 9
Vurdering af konsekvenser 5; 8
Ø
Økonomiske situation 6
Dansk Metal
Molestien 7
2450 København SV
33 63 20 00
HK Danmark
Xxxxxxxxxxxxxx 0
2300 Købengavn S
70 11 45 45
GLS-A
Agro Food Park 13 0000 Xxxxxx X
8740 3400
3F
Xxxxxxxxxxxxx 0
1790 København V
70 300 300
Varenr. 4042