BETINGELSER FOR HANDEL MED FINANSIELLE INSTRUMENTER
BETINGELSER FOR HANDEL MED FINANSIELLE INSTRUMENTER
1. Indledning
Følgende betingelser gælder for handel med finansielle instrumenter i Spar Nord Bank A/S (herefter Spar Nord). I øvrigt gælder Spar Nords ”Almindelige forretningsbetingelser”, i det omfang disse ikke udtrykkeligt er frave- get. Beskrivelser af de finansielle instrumen- ter kan ses på xxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxx
2. Afregningsprincipper
Der skelnes mellem følgende afregnings- principper:
• Strakshandel
• Markedsordre/Limitordre
• Børsordre
I det efterfølgende omtales disse principper særskilt.
Omkostninger bestående af bl.a. kurtage og udenlandske omkostninger er ikke inkluderet i markedskursen.
Køb og salg af finansielle instrumenter sker med Spar Nord som modpart.
Ordrer kan indtastes i det omfang Handelssy- stemet er åbent. Ordrer videreformidles som hovedregel udelukkende på danske børs- dage og er aktive indtil afslutningen på den pågældende handelsdag på handelspladsen. Ordrerne genaktiveres på næstkommende danske børsdag.
Når ordren er eksekveret, fremsendes nota.
2.1 Strakshandel
En strakshandel er karakteriseret ved, at handlen effektueres med Spar Nords handels- beholdning som modpart, og kursen er aftalt forud for handlens gennemførelse. Straks- handel tilbydes i udvalgte papirer. Endvidere tilbydes handel på termin, dvs. med afvikling ud over to til tre børsdage. Afregningskursen vil her være den aktuelle strakskurs reguleret med et terminstillæg/ fradrag.
2.2 Markedsordre
En markedsordre er en ordre om at købe el- ler sælge et finansielt instrument til en kurs, der afspejler den aktuelle pris i markedet. Ek- sekveres en ordre på denne måde, betragtes handlen som en markedskurshandel.
En markedsordre udføres oftest i én transak-
tion, men den kan handles delt, såfremt den er på mere end en handelspost og kunden af- regnes over flere omgange, eller til et vægtet gennemsnit af de priser, der er opnået (anven- des fx ved store ordrer i forhold til likviditet). En markedsordre kan enten eksekveres med Spar Nords handelsbeholdning som modpart eller placeres på den aktuelle handelsplads. I det omfang det ikke er muligt at afregne en markedsordre fuldt ud, forbeholder Spar Nord sig ret til at delafregne ordren. Markedsordrer er som udgangspunkt gyldige i 10 børsdage. Er ordren afgivet via rådgiver, er standard lø- betid dog samme børsdag.
Spar Nord kan afvise at medtage ordren, hvis Spar Nord ikke har mulighed for at handle papiret via Spar Nords handelsplatform eller opbevare det i Spar Nords depotbank.
2.2.1 Limitordre
En markedsordre kan kombineres med en li- mitering. Ved limitering skal der tages højde for Spar Nords tillæg/fradrag i henhold til gældende Prisinformation. Limiterede ordrer kan eksekveres i døgnets 24 timer afhængig af lokale handelsforhold, dog kun indenfor åb- ningstiden på den aktuelle handelsplads.
Markedsordrer, hvis limitering ikke følger handelspladsens regler med hensyn til kurs- spring, rundes ned til nærmeste korrekte kursspring ved købsordrer og rundes op til nærmeste korrekte kursspring ved salgsor- drer.
Spar Nord kan afvise at medtage ordren, hvis limiteringen afviger væsentligt fra seneste betalte kurs eller seneste slutkurs.
2.3 Børsordre
Der skelnes mellem to grupper af børsordrer:
• Børsordre med videreformidling til NASDAQ Copenhagen
• Børsordre med videreformidling til broker Videreformidling til broker anvendes ved fi- nansielle instrumenter, der ikke er noteret på NASDAQ Copenhagen. De to varianter beskri- ves særskilt. Fælles for dem er, at ordrer er gældende i 7 børsdage, medmindre andet er aftalt.
Børsordre afgives altid med limitering. Ved en limiteret købsordre, skal der angives den hø- jeste kurs, ordren ønskes afregnet til. Ved en
Spar Nord Bank Postboks 162
9100 Aalborg
Telefon 00 00 00 00
xxx.xxxxxxxx.xx xxxxxxxx@xxxxxxxx.xx
CVR-nr. 13 73 75 84
limiteret salgsordre, skal der angives den laveste kurs, som ordren ønskes afregnet til. Limiterede ordrer kan eksekveres i døgnets 24 timer af- hængig af lokale handelsforhold, dog kun indenfor åbningstiden på den ak- tuelle handelsplads.
Spar Nord kan afvise at medtage or- dren, hvis limiteringen afviger væ- sentlig fra seneste betalte kurs el- ler seneste slutkurs. Spar Nord kan endvidere afvise at medtage ordren, hvis Spar Nord ikke har mulighed for at handle papiret via Spar Nords handelsplatform eller opbevare det i Spar Nords depotbank.
2.3.1 Børsordre til NASDAQ Copenhagen
Ved valg af ordretypen børsordre til NASDAQ Copenhagen, bliver ordren formidlet direkte videre til handel på NASDAQ Copenhagen. Er det hen- sigtsmæssigt for kunden, kan ordren herfra videreformidles til andre han- delspladser for derved at opnå den bedst mulige kurs.
Nedenfor beskrives de væsentligste begreber i forbindelse med børsor- dre til NASDAQ.
2.3.1.1 Ordrebog
Ordrebogen for en aktie eller et inve- steringsforeningsbevis er samlingen af købsordrer og salgsordrer samt øvrige informationer, der knytter sig hertil.
2.3.1.2 Handelspost og senest handlet kurs
Handelspoststørrelsen for samtlige ordrebøger på NASDAQ Copenha- gen er 1, hvilket betyder, at samtlige handler opdaterer senest handlet kurs.
2.3.1.3 Kursspring
Kursspring er udtryk for hvor stor forskel, der minimum skal være på købs- og salgsprisen, og hvor meget kursen ændres med pr. gang.
Et kursspring på 1 betyder, at kursen på en ordre kan sættes i hele kro- ner fx 2.166 og 2.167. Et kursspring på 0,5 vil sige, at kursen på en ordre kan springe med 0,50 kr. ad gangen fx 505,50 og 506,00.
De til enhver tid gældende kurs- spring for de enkelte ordrebøger, kan findes på NASDAQ’s hjemmeside xxxxxxxxxxxxxxx.xxx.
Informationen kan også fås ved hen- vendelse til din lokale Spar Nord.
2.3.1.4 Handelsdagen på NASDAQ Copenhagen
Handelsdagen på NASDAQ Copen- hagen begynder med en 1-times åb- ningsperiode, som afsluttes med en åbningsprocedure, hvor åbningskur- sen beregnes.
Perioden kaldes før-handel eller pre- handel.
Ordrer indlagt mellem kl. 8.45 og kl.
9.00 vil komme med i åbningsproce- duren, ligesom limiterede handler, der løber over flere handelsdage, vil blive medtaget i åbningsproceduren. Efter åbningsproceduren går ordre- bøgerne over til kontinuerlig handel. Den kontinuerlige handel går fra kl. 9.00 til kl. 16.55. Investerings- foreningsbeviser går i kontinuerlig handel kl. 9.45. I udvalgte aktier er der ligeledes en auktion fra kl. 13.30 til ca. kl. 13.35, hvor indlagte ordrer vil være aktive.
Handelsdagen slutter med en lukke- match, der foregår fra kl. 16.55 til kl.
17.00. Ordrebøgerne matches fra kl.
17.00 og frem til alle bøger er mat- chet. Herefter ophører handlen.
2.3.1.5 Fra ordre til handel
Under kontinuerlig handel priorite- res ordrer i en bestemt rækkefølge:
• Bedste kurs
• Prioriteret modpart
• Tidspunkt for hvornår ordren blev lagt ind i ordrebogen
Handlerne effektueres ved, at der er ens eller overlappende kurs på købs- og salgsordrerne.
Ordren med højeste købspris eller laveste salgspris bliver effektueret først.
Handelskursen bestemmes ud fra tidsrækkefølgen, det vil sige, at den første registrerede ordre bestemmer handelskursen.
2.3.2 Børsordre til broker
Ved valg af ordretypen børsordre til broker, bliver ordren formidlet direkte
videre til en broker og herfra direkte ud på den pågældende handelsplads. Reglerne for åbningstid, auktioner, kursspring og handelspoststørrelse følger reglerne for den enkelte børs.
3. Ordrer i aktier og investerings- foreningsbeviser
3.1 Aktier og investeringsforenings- beviser noteret på NASDAQ Copen- hagen
For aktier og investeringsforenings- beviser noteret på NASDAQ Copen- hagen benyttes følgende afregnings- principper:
• Xxxxxxxxxxxx* (udvalgte aktier)
• Børsordre
• Markedsordre/Limit ordre
* Priserne stilles med udgangspunkt i bedste bud/udbud på NASDAQ Copen- hagen.
3.2 Aktier noteret på andre markeder end NASDAQ Copenhagen For aktier noteret på andre markeder end NASDAQ Copenhagen benyttes følgende afregningsprincipper:
• Børsordre
• Markedsordre/Limitordre*
* Markedsordrer, der ikke viderefor- midles direkte, og som er modtaget på danske børsdage før kl. 17.00, vil blive taget under ekspedition samme dag, ordrer modtaget efter kl. 17.00 vil senest blive taget under ekspedition næstkommende danske børsdag. Or- drer søges taget under ekspedition in- denfor 10 minutter efter modtagelsen og afregnes hvis muligt.
3.3 Unoterede aktier og alternative markedspladser i Danmark
For unoterede aktier benyttes følgen- de afregningsprincip:
• Markedsordre/Limitordre*
* Markedsordrer, der ikke viderefor- midles direkte, og som er modtaget på danske børsdage, vil blive taget under ekspedition senest næstkommende danske børsdag.
4 Ordrer i obligationer
4.1 Obligationer noteret på NASDAQ OMX Copenhagen
For obligationer noteret på NASDAQ Copenhagen benyttes følgende af- regningsprincipper:
• Xxxxxxxxxxxx* (udvalgte obligationer)
• Markedsordre/Limitordre**
* Priserne stilles med udgangspunkt i bedste bud/udbud på NASDAQ Copen- hagen, eventuelt med et tillæg/ fradrag i henhold til gældende Prisinformation.
** Markedsordrer, der er modtaget på danske børsdage før kl. 16.00, vil blive taget under ekspedition samme dag, ordrer modtaget efter kl. 15.30 vil senest blive taget under ekspedition næstkommende danske børsdag. Or- drer søges taget under ekspedition in- denfor 10 minutter efter modtagelsen og afregnes hvis muligt.
4.2 Obligationer ikke noteret på NASDAQ OMX Copenhagen
For obligationer noteret på andre markeder end NASDAQ Copenhagen benyttes følgende afregningsprincip:
• Markedsordre*
* Markedsordrer, der er modtaget på danske børsdage før kl. 15.30, vil blive taget under ekspedition samme dag, ordrer modtaget efter kl. 15.30 vil se- nest blive taget under ekspedition næstkommende danske børsdag. Or- drer søges taget under ekspedition in- denfor 10 minutter efter modtagelsen og afregnes hvis muligt.
5. Ordrer i øvrige finansielle instrumenter
• Markedsordre*
* Markedsordrer kan udelukkende af- gives via rådgiver og handles efter in- dividuel aftale.
6. Valutaafregning
Handler afregnes i danske kroner, med mindre andet er aftalt som fx afregning over kundens valutakonto. Ved handel med finansielle instru- menter denomineret i en anden va- luta end danske kroner, fastsættes valutakursen som udgangspunkt på handelsdagen eller efterfølgende handelsdag til en markedskurs re-
guleret med et kurstillæg/-fradrag i henhold til gældende Prisinforma- tion. I særlige tilfælde kan valuta- kursen fastlåses i umiddelbar for- længelse af handlen efter ønske fra kunden med et kurstillæg/-fradrag i henhold til gældende Prisinforma- tion.
7. Handel udenfor NASDAQ OMX Copenhagens åbningstid
For handel med finansielle instru- menter, efter at markedet på NAS- DAQ Copenhagen er lukket, stiller Spar Nord strakskurser i udvalgte danske papirer. Strakskurser i aktier tager udgangspunkt i den officielle lukkekurs kl. 17.00.
Strakskurser i obligationer tager ud- gangspunkt i kursniveauet kl. 17.00. Da der ikke eksisterer et officielt marked for danske papirer efter kl. 17.00, vil eventuelle kursbevægelser alene bero på Spar Nords subjektive vurdering af nyheder og informatio- ner, som vurderes at have kurspå- virkning, og som vurderes at få be- tydning for åbningskursen næstkom- mende handelsdag.
Spar Nord skal kunne gøre rede for, hvilke forhold der tilsiger, at mar- kedskursen er ændret efter kl. 17.00.
8. Præmiering
Spar Nord modtager præmiering fra en række samarbejdspartnere som følge af, at Spar Nords kunder investerer i et eller flere produkter fra disse samarbejdspartnere. En summarisk oversigt af de til enhver tid gældende vilkår for præmiering kan hentes i din lokale Spar Nord eller på xxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxx- info. Såfremt det ønskes, giver Spar Nord detaljerede oplysninger om den præmiering, der modtages fra Spar Nords samarbejdspartnere, herun- der den aktuelle provisionssats pr. investeringsprodukt.
9. Annullering af ordrer og handler
9.1 På kundens foranledning Handler og afgivne ordrer kan som udgangspunkt ikke annulleres.
• Børsordre kan anmodes annulleret og bliver annulleret i det omfang de
ikke er eksekveret
• Markedsordre/Limitordre kan an- nulleres i det omfang de ikke er ek- sekveret
Spar Nord påtager sig intet ansvar for, at en afgivet ordre kan annulle- res.
9.2 På Spar Nords foranledning Spar Nord forbeholder sig ret til un- der særlige omstændigheder ikke at effektuere en ordre modtaget fra en kunde.
Særlige omstændigheder kan være begrænset adgang for Spar Nord til det pågældende marked, illikviditet i instrumentet eller betydelig kursfor- skel mellem købs- og salgspris.
Spar Nord kan i disse tilfælde vælge at udsætte eller annullere ordren. Hvis ordren annulleres, vil kunden modtage særskilt besked herom.
I relation til Spar Nords strakskurser kan Spar Nord til enhver tid vælge at suspendere muligheden for handel. Spar Nord kan ligeledes annullere en indgået handel, hvis der er tale om åbenlyse fejl, og/eller hvis handels- pladsen af samme årsag anmoder banken om at slette en eller flere handler.
10. Kontantforbehold og forudsæt- ninger for gennemførsel af handler Ved kundens køb er Spar Nords le- vering af finansielle instrumenter betinget af, at Spar Nord modtager endelig betaling af afregningsbeløbet på afviklingsdagen.
Ved kundens salg af finansielle in- strumenter er Spar Nords betaling af afregningsbeløbet betinget af, at Spar Nord får ubetinget ejendomsret over de finansielle instrumenter på afviklingsdagen.
For finansielle instrumenter regi- streret i Værdipapircentralen gælder den begrænsning, at der først kan disponeres over disse på den tilhø- rende VP-konto den anden børsdag efter afviklingen.
Finansielle instrumenter registreret i Værdipapircentralen skal være regi- streret i kundens depot senest børs- dagen før afviklingsdagen. På denne dag må der ikke være registreret ret- tigheder over finansielle instrumen-
ter, der strider mod salget - f.eks. pantsætning eller købte finansielle instrumenter, der endnu ikke er til kundens disposition.
Hvis en handel ikke kan afvikles på afviklingsdagen pga. manglende be- taling eller levering, kan kunden være erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler.
11. Indsigelser vedrørende nota Eventuelle indsigelser mod indholdet af den fremsendte nota skal frem- sættes straks efter modtagelsen, og Spar Nord skal omgående underret- tes, hvis notaen ikke modtages som aftalt, eller hvis der i øvrigt måtte opstå fejl i denne forbindelse. For sen reklamation kan medføre, at Spar Nord ikke kan holdes ansvarlig for et eventuelt tab, som kunne være und- gået, såfremt Spar Nord var blevet underrettet i tide.
12. Prisinformation
Kunden betaler kurtage, udenland- ske omkostninger og i enkelte tilfæl- de et tillæg/fradrag til kursen.
Kurtagen afhænger af, hvilket finan- sielt instrument og beløbsstørrelsen der handles. Kurtagen beregnes som en procentdel af kursværdien, dog således at kurtagen minimum udgør et fast beløb uanset handlens stør- relse. Afhængig af handelstype kan der forekomme tillæg eller fradrag til kursen, hvilket vil fremgå af notaen. For Spar Nords aktuelle satser og størrelser for kurtage, mini- mumskurtage, tillæg/fradrag, uden- landske omkostninger mm. henvises til Spar Nords gældende Prisinfor- mation, der kan ses på sparnord. dk/ investeringsinfo.
Informationen kan også fås ved hen- vendelse til din lokale Spar Nord.
På xxxxxxxx.xx findes der kurser for udvalgte finansielle instrumenter. Kurserne er som hovedregel op til 15 minutter forsinkede og derfor kun informative.
Ved henvendelse til Spar Nord kan den aktuelle handlekurs oplyses.
13. Ændring af betingelserne ”Betingelser for handel med finan- sielle instrumenter” kan ændres uden varsel, hvis ændringerne er til fordel for kunden. Spar Nord kan derudover ændre ”Betingelser for handel med finansielle instrumen- ter” med et varsel på 8 dage. Varsel om ændring af ”Betingelser for han- del med finansielle instrumenter” sker alene på xxxxxxxx.xx/xxxxxxx- ringsinfo. De til enhver tid gældende vilkår kan fås ved henvendelse til din lokale Spar Nord eller hentes på xxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxx.
14. Ikrafttrædelse
Disse ”Betingelser for handel med finansielle instrumenter” gælder fra 9. maj 2016.