Boligselskabet Sjælland
Boligselskabet Sjælland
Rammeaftale, Arkitekt- og ingeniørrådgivning
1. Parterne
1.1 Boligselskabet Sjælland
CVR nr. 4200 8419
Xxxxxxxxxxxxxxx 0
4000 Roskilde
i det efterfølgende kaldet ”Bygherren” og
1.2 Medundertegnede Arkitekt-/ingeniørrådgiver
JURIDISKE NAVN
CVR nr. ADRESSE POSTNUMMER
i det følgende kaldet ”Rådgiveren”
har indgået følgende rammeaftale (herefter benævnt Rammeaftalen). Rådgiverens kontaktperson vil være ( )
Rådgiveren har til opgavens løsning tilknyttet følgende underrådgivere:
JURIDISKE NAVN
CVR nr.
JURIDISKE NAVN
CVR nr.
2. Opgaverne
2.1 Rammeaftalen er indgået med henblik på levering af teknisk rådgivning og bistand til Bygherren.
Rammeaftalen omfatter:
- Arkitektarbejder
- Ingeniørarbejder
vedrørende renovering, ombygning, istandsættelse og nybyggeri af Bygherrens ejendomme og de af Bygherren administrerede ejendomme, herunder delt rådgivning, projektledelse, projektering, totalrådgivning og bistand i forbindelse med planlægning og gennemførelse af renoverings- og nybygningsprojekter.
Ejendommene vil i al væsentlighed beliggende på Midtsjælland.
2.2 Ved tildeling af en konkret opgave indgås særskilt rådgivningsaftale med den valgte rådgiver, og der udarbejdes i den forbindelse særskilte opgave- og ydelsesbeskrivelser, der nærmere fastlægger opgaven.
2.3 Rådgiveren forpligter sig ved nærværende aftale til at levere de i aftalen nævnte ydelser på de beskrevne vilkår og til de anførte priser.
2.4 Bygherren er uanset Rammeaftalen frit stillet med hensyn til at kunne udbyde rådgivningsydelser til tredjemand, hvor Bygherren vurderer, at dette vil være hensigtsmæssigt.
3. Aftalegrundlag
3.1 For Rammeaftalen gælder nedenstående dokumenter i prioriteret rækkefølge. I tilfælde af modstrid mellem to dokumenter gælder det højest prioriterede forud for det lavere prioriterede. Et lavere prioriteret dokument kan dog udfylde, uddybe eller supplere et højere prioriteret.
3.1.1 Nærværende Rammeaftale.
3.1.2 Eventuelle rettelsesblade udsendt under udbuddet af Rammeaftalen
3.1.3 Udbudsbetingelser med tilhørende underbilag, af 21. december 2016
3.1.4 ABR 89
3.1.5 Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning, 2012
3.1.6 Rådgiverens tilbud af den [...]
3.2 Enhver ændring i aftalen og aftalegrundlaget skal ske skriftligt og være underskrevet af begge parter for at være bindende.
4. Aftalegrundlag
4.1 Tildeling af opgaver under rammeaftalen vil ske ved fornyet konkurrence i form af afholdelse af et miniudbud mellem de rådgivere, som Bygherren har indgået rammeaftale med.
4.2 Kontrakterne vil blive tildelt ved miniudbud efter følgende retningslinjer, idet ordregiver skal tildele kontrakten til den tilbudsgiver, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud:
4.3 Tildelingskriteriet vil være bedste forhold mellem pris og kvalitet.
4.4 Miniudbuddet baseres på følgende underkriterier:
- Pris
- Kvalitet af den tilbudte rådgivning
Underkriteriet Pris vil indgå i tildelingsbeslutningen for miniudbud med 30-40 %.
Kvalitet af den tilbudte rådgivning vil indgå i tildelingen af miniudbud med vægtningen 60-70 %.
Det nærmere indhold af tildelingskriterierne samt vægtningen af delkriterierne til
underkriteriet ”Kvalitet af den tilbudte rådgivning” vil blive specificeret i udbudsmaterialet for miniudbuddet. Samtlige rådgivere på rammeaftalen vil blive indbudt under miniudbuddet.
4.5 Miniudbuddene vil blive gennemført efter en udbudsproces, der ligger inden for rammerne af nærværende Rammeaftale. Det forventes, at tidsfristerne for afgivelse af bud under rammeaftalen, miniudbuddene, vil være omtrent en til tre uger.
Bygherren kan beslutte, at de priser, der indgår i miniudbuddet, ikke må overstige Rådgiveres priser på Rammeaftalen. Honorarformen vil fremgå af miniudbuddet.
Nærmere specifikation af processen, herunder konkurrenceparametre, vægtning af tildelingskriterier, evaluering m.m. vil fremgå af udbudsmaterialet for det enkelte miniudbud.
5. Bemanding og samarbejde
5.1 Rådgiveren er forpligtet til at anvende de medarbejderressourcer, som fremgår af Rådgiverens tilbud.
5.2 Udskiftning af Rådgiverens medarbejdere eller af Rådgiverens underrådgiveres medarbejdere, herunder medarbejdere på et projekt under Rammeaftalen, kan udelukkende finde sted, hvor den pågældende medarbejder har lovligt forfald i en periode eller ophører sin ansættelse hos Rådgiveren eller Rådgiverens underrådgiver. I tilfælde af Rådgiverens udskiftning af medarbejdere, skal Bygherren orienteres herom samt om årsagen til udskiftningen.
5.3 Nye medarbejdere skal skriftligt godkendes af Xxxxxxxxx efter forevisning af CV'er. Nye medarbejdere til erstatning for udskiftede og således af Xxxxxxxxx tidligere godkendte medarbejdere skal som minimum have samme kvalifikationer som den medarbejder, de erstatter.
5.4 Rådgiveren og Xxxxxxxxx skal samarbejde om at afdække eventuelle svagheder i bemanding og organisation både hos Rådgiveren og Bygherren. Med henblik på at sikre Projektets succes kan Bygherren i særlige tilfælde kræve, at medarbejdere hos Rådgiveren eller Rådgiverens underrådgiver udskiftes, eller at Rådgiverens bemanding på Projektet forøges og/eller forstærkes.
5.5 Rådgiveren er i øvrigt forpligtet til at indgå i et tæt samarbejde med de specialister, som Bygherren henset til opgavens størrelse og kompleksitet måtte vælge at tilknytte opgaven.
6. Rådgiverens ydelser
6.1 Rammeaftalen omfatter samtlige ydelser, herunder alle særydelser i ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Planlægning, 2012, udgivet af FRI og DANSKE ARK.
6.2 Bygherren vil i forbindelse med tildeling af konkrete opgave under Rammeaftalen, og herunder i forhold til overdragelse af projekteringsledelsesopgaven, i udbudsmaterialet for miniudbuddet definere de konkrete ydelser som Rådgiveren skal forestå. Bygherren vil som udgangspunkt selv forestå bygherrerådgivning
6.3 Rammeaftalen omfatter foruden samtlige ydelser, herunder særydelser, efter ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Planlægning, 2012, jf. pkt. 6.1, følgende ydelser:
• IKT krav og IKT bekendtgørelsen
• Særlige ydelser vedrørende tilgængelighed
• Særlige ydelser vedrørende landsbyggefonden
• Særlige ydelser vedrørende EU-udbud
• Særlige ydelser vedrørende bæredygtige tiltag
• Særlige ydelser i forhold til det konkrete projekt
Bygherren vil i forbindelse med gennemførelse af miniudbud under rammeaftalen fastlægge det nærmere omfang af Rådgiverens særlige ydelser under det konkrete projekt.
6.4 Rådgiveren skal i alle faser, henhørende under denne aftale, foretage kvalitetssikring af egne ydelser. Dokumentation herfor skal løbende forelægges Bygherren.
6.5 Bygherren eller dennes repræsentant forbeholder sig ret til på et hvilket som helst tidspunkt at gennemføre tilsyn hos Rådgiveren. Bygherrens gennemsyn fritager ikke Rådgiveren for ansvaret for indholdet
6.6 Bygherren skal inddrages i alle væsentlige beslutninger vedrørende det samlede materialevalg, ligesom alt projektmateriale skal fremsendes til Bygherren til løbende gennemsyn og så betids, at eventuelle projektkoordinationer kan indarbejdes.
6.7 Umiddelbart efter indgåelse af konkrete rådgivningsaftaler på de enkelte projekter udarbejder Parterne (Rådgiveren og Bygherren) i fællesskab en overordnet procesplan, der beskriver de beslutninger og processer, som Parterne skal inddrages i, herunder det materiale som Bygherren skal have til gennemsyn med frist for fremsendelse af materialet til Bygherren samt frist for Bygherrens kommentering og gennemgang af materialet.
7. Bygherrerens ydelser
7.1 Bygherren udfører følgende ydelser:
• Byggeregnskab (Indberetning af Skema A, B, C (på baggrund af Rådgiverens økonomiske grundlag)
• Endelig godkendelse af de af Rådgiveren udarbejdede juridiske dokumenter, herunder udbudsbrev, udbudsbetingelser, aftaleudkast etc.
• Landinspektøropgaver
• Geotekniske undersøgelser
• Fremskaffelse af tegninger over eksisterende bygnings- og ledningsanlæg
• ”Klient” ydelser jf. Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012
• Bygherrerådgivning
8. Økonomisk grundlag for opgavens løsning
8.1 Håndværkerudgiften, der defineres som den økonomiske ramme, omfatter ikke:
• Løst inventar og udstyr
• Administrative omkostninger, herunder gebyrer og afgifter
• Uforudseelige udgifter
• Omkostninger i øvrigt, (herunder bl.a. rådgiverhonoraret)
8.2 Ved overskridelse af den økonomiske ramme for projektet, har Rådgiveren følgende forpligtelser:
Såfremt den økonomiske ramme for projektet overskrides ved tilbudsindhentningen, er Rådgiveren forpligtet til straks og uden særskilt honorering i samarbejde med Xxxxxxxxx at foretage de projektændringer, som er nødvendige for at bringe Projektet i overensstemmelse med den fastlagte økonomiske ramme.
Overskrides den økonomiske ramme efter tilbudsindhentningen, som følge af ekstraydelser og uforudsete forhold, er Rådgiveren i samarbejde med Bygherren forpligtet til at finde besparelser, som modsvarer overskridelsen af den økonomiske ramme inkl. eventuelle omkostninger som følge af en forsinkelse forårsaget af omprojektering. Rådgiverens udgifter til en sådan omprojektering afholdes som ekstraydelser og skal være indeholdt i den fundne besparelse.
Såfremt overskridelsen af den økonomiske ramme efter tilbudsindhentningen kan henføres til Rådgiverens ansvarspådragende forhold, er omprojekteringen vederlagsfri for Bygherren.
9. Honorar
9.1 Udbudsmaterialet i de enkelte miniudbud vil beskrive afregningsformen, idet der kan være tale om anvendelse af de sædvanlige honorarafregningsformer:
• Honorar efter byggeudgift (honorarprocent opgjort i forhold til Byggeudgift jf. 9.2.)
• Fast pris
• Medgået tid med loft
• Medgået tid uden loft (med vejledende budgetramme)
• Blandingshonorar
9.2 Ved anvendelse af honorarafregningsformen ”Honorar efter byggeudgift”, beregnes den honorarberettigede byggeudgift på grundlag af projektforslagets styrende byggeudgift forstået som summen af entreprenørudgifterne med tillæg af udgifter til uforudsete ekstraydelser (håndværkerudgifter inkl. byggeplads, vinterforanstaltninger, byggestrøm m.v.), som efter licitationstidspunktet er projekteret af Rådgiveren. Udgifterne opgøres ekskl. moms og ekskl. alle former for afgifter og bidrag.
Udgifter til uforudsete ekstraydelser opgøres på grundlag af den med entreprenøren indgåede aftale om ekstrabetaling, jf. pkt. 9.6.
Udgifter til ekstraydelser, som kan henføres til Rådgiverens fejl, indgår dog ikke den i honorarberettigede byggeudgift.
Honorarbærende byggeudgifter omfatter ikke:
• Rådgiverhonorar
• Uforudsete udgifter der ikke er projekteret af Rådgiveren,
• Løst og fast inventar og udstyr, som ligger ud over entreprisearbejderne.
• Omkostninger i øvrigt
• Bygherreleverancer
9.3 Ved anvendelse af honorarberegningsformerne ”Medgået tid med loft” og ”Medgået tid uden loft” afregnes den medgåede tid i henhold til de på tilbudslisten for miniudbuddet oplyste timesatser ekskl. moms.
9.4 De af Rådgiverens tilbudte timesatser under miniudbuddet kan ikke overstige de ved rammeaftalen tilbudte timesatser.
9.5 De tilbudte timesatser er faste i en periode på 12 måneder fra tilbudsfristen. Herefter prisreguleres timesatserne i henhold til udviklingen i Danmarks Statistiks byggeomkostningsindeks.
9.6 Med mindre andet er aftalt, honoreres ekstraydelser, hvorved forstås ydelser, som Rådgiveren ikke med rimelighed kunne forudse ville udgøre en del af opgaven, efter medgået tid og i henhold til de timesatser, der fremgår af Rådgiverens tilbud under miniudbuddet.
9.7 Rådgiveren er dog kun berettiget til honorar i henhold til pkt. 9.6, hvis Rådgiveren forud for udførelsen af de ekstra ydelser skriftligt og med et varsel på minimum 7 dage har orienteret Bygherren om, at en ydelse/et arbejde ikke er omfattet af den aftalte budgetramme for den enkelte fase. Ydelser udført uden et sådant forudgående varsel anses således for omfattet af den aftalte budgetramme.
9.8 Bygherren er til enhver tid berettiget til på forlangende at få tilsendt fornøden dokumentation for grundlaget for afregningerne.
10. Forsikring
10.1 Rådgiveren har tegnet følgende ansvarsforsikring:
• Forsikringsselskab:
• Forsikringssum pr. forsikringsår:
• Ting-/formueskade:
• Personskade: kr.
10.2 Såfremt de nævnte forsikringssummer pr. forsikringsår er helt eller delvist anvendt i forbindelse med andre opgaver er Rådgiveren forpligtet til at etablere en supplerende dækning svarende til de anførte forsikringssummer.
10.3 Rådgiveren er forpligtet til at holde ovennævnte forsikringer i kraft indtil 5 ½ år efter aflevering af det sidste projekt under Rammeaftalen, dog minimum 5 år efter Rammeaftalens udløb.
10.4 Forsikringsselskabet skal acceptere, at Bygherren betaler præmien, såfremt Rådgiveren skulle gå konkurs eller i øvrigt undlade at betale præmien. Rådgiveren skal sikre, at forsikringsselskabet er forpligtet til at orientere Bygherren om eventuel betalingsmisligholdelse med 14 dages frist til berigtigelse af en restance før ophør af dækning.
10.5 For større byggeopgaver har Bygherren ret til at kræve, at Rådgiveren tegner en projektforsikring i forbindelse med indgåelse af en konkret rådgivningsaftale og i øvrigt på nærmere fastsatte vilkår.
11. Ophør og opsigelse
11.1 Rammeaftalen er gældende i 2 år regnet fra Bygherrens underskrivelse og med mulighed for Bygherren ensidigt kan forlænge aftalen i op til 2 gange 1 år. Konkrete rådgivningsaftaler, der er indgået før Rammeaftalens udløb, gennemføres efter Rammeaftalens udløb. Parterne er ikke forpligtet til at varsle rammeaftalens ophør eller give hinanden skriftlig meddelelse herom.
11.2 Rammeaftalen er uopsigelig fra begge Parters side.
11.3 I tilfælde af Rammeaftalens eller en konkret rådgivningsaftales ophør, uanset årsagen hertil, er Bygherren berettiget til uden betaling at overtage det af Rådgiveren og dennes underrådgivere udarbejdede materiale.
12. Bygherrens rettigheder
12.1 Bygherren erhverver ved Rammeaftalen og uden at betale yderligere vederlag herfor ret til alle tegninger, herunder arkitekttegninger, tekniske, arkitektoniske og økonomiske data, beskrivelser og beregninger og beregninger samt alle forslag, løsninger og materiale i øvrigt indeholdt i Rådgiverens tilbud eller frembragt til brug for rådgivningen i overensstemmelse med det nedenfor anførte. Herunder har Xxxxxxxxx retten til omarbejdelse, ændringer af førnævnte.
12.2 Rådgiveren indestår for, at denne lovligt, herunder i forhold til underrådgivers eventuelle rettigheder, kan overdrage de i dette pkt. 12.1 nævnte rettigheder til Bygherren samt for, at disse rettigheder ikke krænker tredjemands rettigheder.
13. Ansvar
13.1 Rådgiveren er ansvarlig i henhold til reglerne i ABR89 med de præciseringer/undtagelser, der følger af nærværende Rammeaftale.
13.2 Bygherrerens godkendelse begrænser ikke rådgivningsansvaret, medmindre særlig skriftlig aftale foreligger i hvert enkelt tilfælde. Det forhold, at Bygherren i samarbejde med Rådgiveren repræsenteres af medarbejdere med en vis ekspertise inden for de aktuelle fagområder, fritager på intet punkt Rådgiveren for rådgiveransvaret.
14. Tvister
14.1 Eventuelle tvister, som det ikke er muligt at læse ved drøftelse mellem de direkte involverede parter, afgøres ved Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsarbejder, med mindre anden fremgangsmåde aftales.
15. Underskrift og ikrafttræden
15.1 Rammeaftalen træder i kraft, når den er underskrevet af begge parter.
Roskilde, den STED, den
UNDERSKRIFTSBERETTIGET UNDERSKRIFTSBERETTIGET
UNDERSKRIFTSBERETTIGET UNDERSKRIFTSBERETTIGET