EDB
Betingelser for
EDB
Meromkostningsforsikring
Bet. nr. 2203.38.01
Tillæg til forsikringsbetingelser for EDB All Risks forsikring
Indholdsfortegnelse
1. Hvilke skader dækker forsikringen 3
1.1. Rimelige og dokumenterede meromkostninger 3
2. Hvordan fastsættes forsikringsværdien 3
3. Hvordan beregnes erstatningen 3
3.1. Dækningsperiode og karenstid 4
3.2. Forretningsbøger 4
3.3. Ophør af virksomhed 4
4. Selvrisiko 4
5. Fællesbetingelser 4
1. Hvilke skader dækker forsikringen
1.1. Rimelige og dokumenterede meromkostninger
Forsikringen dækker efter en skade, som er omfattet af en i selskabet tegnet EDB all- riskforsikring, nødvendige, rimelige og dokumenterede meromkostninger, som forsikringstager måtte pådrage sig i dækningsperioden, udover normale omkostninger, for at undgå eller forkorte afbrydelse eller forstyrrelse af driften.
Forsikringen yder erstatning for
• flytteudgifter til og fra midlertidige lokaler
• udgifter i forbindelse med benyttelse af andet anlæg eller andre faciliteter
• forøgede afgifter og lejeudgifter
• lønninger til ekstra personale
• overtidsbetaling
Den betingelse for dækningen, at
• afholdelse af meromkostninger sker efter aftale med selskabet
• meromkostningerne har virkning i dækningsperioden
• forsikringstageren i skadetilfælde så vidt muligt, på forsikringsstedet eller andetsteds, afværger eller begrænser omkostninger i forbindelse med opretholdelse af virksomhedens drift. Selskabet er ligeledes berettiget til at foretage tilsvarende foranstaltninger
Forsikringen dækker ikke
• omkostninger og udgifter, som er - eller kunne være - dækket under en i selskabet tegnet EDB All Risks forsikring eller Databærerforsikring
• driftstab og andre indirekte tab
• erstatning for meromkostning der skyldes strejke, lock-out eller forsinkelse af virksomhedens genoptagelse som følge af kapitalmangel, forbedring, udvidelse, offentlige påbud eller lignende
2. Hvordan fastsættes forsikringsværdien
Summen fastsættes som de totale meromkostninger, der medgår til at opretholde virksomhedens fortsatte edb-drift efter en dækningsberettiget skade, jf. punkt 1.
3. Hvordan beregnes erstatningen
Forsikringen dækker på 1. risikobasis, hvorfor der ikke kan gøres underforsikring gældende.
Skadeopgørelsen skal påbegyndes senest 14 dage efter dækningsperiodens udløb, jf. punkt 3.1.
Hvis omkostninger spares under stilstandsperioden, nedsættes erstatningen tilsvarende. Hvis der konstateres evt. øget indtjening i og efter dækningsperiodens udløb, og hvis den øgede
indtjening kan henføres til omkostninger, der er afholdt af selskabet, nedsættes erstatningen tilsvarende.
3.1. Dækningsperiode og karenstid
Dækningsperioden udgør 3 måneder og erstatning kan ikke overstige den i policen aftalte 1. risikosum.
Forsikringen har en karensperiode på 2 døgn og dækningen træder i kraft efter dennes udløb. Tidspunktet for karensperioden starter ved den dækningsberettigede skades indtræden.
3.2. Forretningsbøger
Forsikringstageren er forpligtet til at fremlægge sine forretningsbøger og andre bevisligheder til fastsættelse af tabets størrelse.
3.3. Ophør af virksomhed
Hvis virksomheden efter en skade ikke genoptages, vil der blive ydet erstatning i det omfang, forsikringstageren kan dokumentere, at det har været nødvendigt at afvikle forpligtelser.
4. Selvrisiko
Selvrisikobeløbet fremgår af forsikringsaftalen (policen).
Er der sket beskadigelser ved flere af hinanden uafhængige hændelser, gælder selvrisikoen for hver af disse, selvom beskadigelserne opdages og/eller udbedres ved samme lejlighed.
Foreligger underforsikring, fradrages selvrisikoen fuldt ud på den andel af skadesbeløbet selskabet skal udbetale.
5. Fællesbetingelser
For forsikringen gælder desuden Fællesbetingelser for ERHVERV betingelses nr. 2200.00.01
Storstrøms Forsikring G/S • Xxxxxxxxxxx 0 • 4780 Stege Telefon 00 00 00 00 • CVR-nr. 18773015 • E-mail: xxxx@xxxxx.xx