Generelle Betingelser
Generelle Betingelser
Ved køb af en rejse hos Hjerting Rejser gælder følgende generelle betingelser med mindre andet er anført i rejsebekræftelse og / eller rejsedokumenter.
Vigtigt:
Disse generelle betingelser udgør sammen med øvrige oplysninger på hjemmesiden, fremsendte tilbud, rejseplan og øvrige rejsedokumenter aftalegrundlaget mellem dig og Hjerting Rejser.
Arrangement:
Alle rejser på vores hjemmeside er arrangeret af Hjerting Rejser i samarbejde med lokale turarrangører, hoteller og andre arrangører. Vi gør opmærksom, at eventuelle tilkøb på rejsemålet ikke er med Xxxxxxxx Rejser som arrangør, medmindre der er handlet direkte med Hjerting Rejser.
Tilmelding:
Tilmelding til en rejse er bindende for kunden, når kunden mundtligt eller skriftligt har meddelt Hjerting Rejser, at kunden ønsker at bestille rejsen. Tilmelding er bindende for Hjerting Rejser, når depositum eller den af Hjerting Rejsers fastsatte indbetaling er rettidigt modtaget i henhold til faktura. Ved sin tilmelding bekræfter kunden samtidig at have accepteret de skriftligt meddelte vilkår for rejsen.
Depositum:
Samtidig med tilmelding til en rejse betales et depositum på minimum DKK 3.000 pr. person. Sker tilmelding mindre end 40 dage før afrejse betales hele rejsens pris ved tilmelding. Bemærk at højere indbetaling kan forekomme såfremt fx flybilletter kræver hurtig indbetaling. Er dette er tilfældet vil billetterne efter indbetaling af forhøjet depositum ikke kunne refunderes. Dvs. indbetaling af depositum vil være tabt hvis rejsen ikke kan gennemføres pga. udstedelse af flybilletter som i de fleste tilfælde ikke kan refunderes.
Slutbetaling:
Restbeløbet for rejsen skal være indbetalt senest 40 dage før afrejsedagen, med mindre andet er anført på fakturaen. Herefter vil billetter og øvrige rejsedokumenter blive fremsendt senest ca 5 dage før afrejsedagen.
Rejsens pris:
En rejses grundpris omfatter ydelser, der vil være specificeret for hver enkelt rejse. Hvor intet andet er anført, er prisen baseret på indkvartering i standardværelser. Extra senge på værelset vil typisk være rollaways ell. lign. Tillæg for særlige ydelser vil være nævnt under hvert enkelt rejsemål. I alle tilfælde tillægges rejsens pris et beløb til dækning af ekspeditionsgebyr, omkostninger til Rejsegarantifonden samt til forsikring af Hjerting Rejsers objektive ansvar iht.
Pakkerejseloven jvf. "Ansvarsrisiko" herunder.
Reservationsgebyr:
Ved køb af visse rejser og/eller enkeltydelser, f.eks. fly, hotelophold, billeje eller andre landarrangementsydelser forbeholder Hjerting Rejser sig ret til at opkræve et reservationsgebyr, lokale skatter og afgifter. Alle skatter og afgifter, der kan eller skal opkræves hjemmefra er inkluderet i rejsens pris. Imidlertid forekommer der i mange lande turistskatter, som skal betales lokalt. Normalt vil sådanne skatter blive oplyst ved bestilling og/eller i rejsedokumenterne. De enkelte lande er imidlertid suveræne til uden eller med meget kort varsel at ændre eller indføre nye skatter. Kunden kan ikke få refunderet udgifter til sådanne skatter og afgifter.
Aftaler om specifikke ydelser:
Samtlige aftaler om specifikke ydelser - f.eks. særlige værelsestyper, beliggenhed, connecting doors, måltider, transfers, særaftaler m.v. skal for at have gyldighed fremgå udtrykkeligt af fakturaen. Request: Xxxxxxx at dette er en forespørgsel fra kunden, denne videregives men kan ej garanteres.
Kundens ændringer:
Med mindre andet er anført gælder følgende: For ændringer mere end 40 dage før afrejse betales et ekspeditionsgebyr på DKK 1000 pr. person. Senere ændringer betragtes som afbestilling og ny bestilling. Såfremt et pakkearrangement, en hotelreservation, en flybillet eller en anden ydelse er behæftet med strengere ændringsbetingelser vil disse være gældende og blive oplyst ved reservationen.
Kundens afbestilling:
Med mindre andet er anført gælder følgende: Afbestiller kunden mere end 40 dage før afrejse refunderes det indbetalte beløb med fradrag af det indbetalte depositum som minimum er 3000.- kr. (Dvs. er der indbetalt depositum på f.eks .5000 kr. per person er hele det indbetalte depositum tabt). Afbestiller kunden mindre end 40 dage før afrejse har kunden ikke krav på godtgørelse.
Såfremt et pakkearrangement, en hotelreservation, en flybillet eller en anden ydelse er behæftet med strengere afbestillingsbetingelser vil disse være gældende og blive oplyst ved reservationen. Vær særligt opmærksom på Depositum regler vedr. ikke refunderbare flybilletter o.l.
Afbestillingsforsikring:
Det anbefales at tegne en sygdomsafbestillingsforsikring, der dækker dine omkostninger ved afbestilling, såfremt deltagelse i rejsen umulig - eller i væsentlig grad vanskeliggøres på grund af død eller sygdom, som kræver hospitalsindlæggelse, lægeordineret sengeleje eller det, der kan sidestilles hermed, hos dig selv eller ægtefælle/samlever(ske), forældre, svigerforældre, børn, børnebørn, søskende, bedsteforældre, svigerinde, svoger eller rejseledsager. Med mindre andet fremgår af faktura er forsikringspræmien 6 % af den del af rejsens pris, der ikke vil kunne refunderes ved afbestilling helt op til afrejsetidspunktet. Bestilling og betaling af forsikringen skal ske sammen med tilmelding.
Rejseforsikring:
Kunden er generelt selv ansvarlig for at afholde omkostninger ved eventuel sygdom, hospitalsindlæggelse m.v. undervejs i rejsen. Derfor anbefales det at tegne en rejseforsikring, der bl.a. dækker omkostninger ved ulykke eller død og til behandling af sygdom, hjemtransport samt tab eller beskadigelse af bagage. Oplysning og vejledning om tegning af rejseforsikring fås hos Xxxxxxxx Rejser, som samarbejder med Gouda Rejseforsikring. Hjerting Rejser modtager provision for salg af rejseforsikringer. I henhold til lovgivningen kan kunden på forespørgsel få oplyst provisionens størrelse. Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med tegning af en rejseforsikring gælder særlige krav for personer, der lider af kroniske sygdomme og – for visse forsikringsselskaber –for personer, der er fyldt 70 år eller under rejsen fylder 70 år.
Kundens pligter:
Det er kundens ansvar at sørge for gyldigt pas, visa og vaccinationer, som er nødvendige for rejsens gennemførelse. Ligeledes er det kundens ansvar, umiddelbart efter modtagelse af rejsedokumenterne, at kontrollere, at disse er i overensstemmelse med det bestilte, og at for- og efternavne i billetter, rejsepas og øvrige rejsedokumenter er korrekte og i overensstemmelse med hinanden. Navn i flybillet skal altid være i overensstemmelse med det i passet indførte navn, ellers kan det føre til afvisning ved check-in til flyet. Hjerting Rejser påtager sig intet ansvar for de følger, afgivelse af ukorrekte oplysninger kan medføre.
Afgangs- og check-in tider:
Da der efter billetudstedelse kan forekomme ændringer i afgangs- og ankomsttider, anbefales det, at du allerede ved ankomst til en bestemmelseslufthavn eller senest ved genbekræftelse – jvf. ovenfor - forhører dig om de aktuelle check-in-og afgangstider. Bemærk, at alle check-in formaliteterne skal være afsluttet senest på det oplyste og/eller i rejsedokumenterne anførte tidspunkt.
Specielt om flybilletter:
Hvis du drager fordel af de mange billige flybillettyper, der findes på markedet gøres opmærksom på, at disse billetter ofte ikke kan ændres og/eller refunderes. Og kombineres sådanne billetter på forskellige strækninger, skal billetterne ofte udstedes på separate dokumenter og ikke som en sammenhængende billet for hele strækningen. I henhold til de internationale regler om flytransport, indebærer det, at du selv bærer risikoen for, ikke at nå en videreforbindelse. Hverken Hjerting Rejser eller de involverede flyselskaber påtager sig således noget ansvar for de omkostninger for nye billetter, overnatninger m.v. der kan opstå for dig af den grund. Omfatter rejsen udelukkende transport, gør vi opmærksom på, at Hjerting Rejser alene optræder som agent for de(t) i rejsen/transporten involverede transportselskab(er), der alene er ansvarlige for den korrekte gennemførelse af transportaftalen. Hjerting Rejser påtager sig således intet ansvar for eventuelle omkostninger som følge af transportselskabets(ernes) eventuelle misligholdelse af transportaftalen. Bemærk vedr. flyselskabernes bonusordninger at vi henviser til de respektive flyselskabers reglementer for hvornår flybilletter er bonuspoint berettigede.
Flytider i rejseplan og billetter:
De i billetten og rejseplan anførte tider er altid lokaltider. Kontroller altid afgangstiderne i de fremsendte rejsedokumenter. Du skal med det samme kontakte Xxxxxxxx Rejser, såfremt tiderne afviger fra den oprindelige bestilling/bekræftelse, således at evt. fejl kan rettes i god tid inden afrejsetidspunkt. Kunden vil blive informeret hurtigst muligt om evt. ændringer i flyafgange/ankomster såfremt dette har væsentligt indflydelse på rejsen. D.v.s. ændringer på 30 min eller derover. Evt. diverse tilkøb af seatning(bestemt sæde i flyet) eller forplejning kan Hjerting Rejser desværre ikke garantere, da det ikke er egne fly som vi bruger. Skulle der komme ændringer i sædevalg eller evt. forplejning vil Hjerting Rejser refundere det indbetalte, men herudover kan kunden ikke gøre yderligere erstatningskrav gældende.
Pas, visum og vaccinationer:
Oplysninger om forhold vedrørende pas, visum, sundhedsmæssige betingelser, herunder krav om vaccinationer eller lignende betingelser, der skal være opfyldt for at rejsen kan gennemføres meddeles kunden ved aftalens indgåelse. Hjerting Rejser oplysninger gælder for rejsende med dansk pas. Har en rejsende ikke dansk pas, er det kundens eget ansvar at søge oplysning om de for rejsen krævede formaliteter hos sit lands ambassade/konsulat samt hos Seruminstituttets udlandsvaccination. Hjerting Rejser påtager sig intet ansvar for følgerne af kundens ukorrekte eller manglende oplysninger. Bemærk, at der ved transit også ofte stilles krav om visum. Passet skal udenfor EU-landene normalt have en gyldighed på mindst 6 måneder efter hjemkomst.
Overdragelse af rejsen:
Overdragelse af rejsen til en anden person er på grund af regler, der gælder for ydelser leveret af vores underleverandører, ikke muligt. Udeblivelse, uudnyttede ydelser m.v.: Har kunden ikke afbestilt rejsen og/eller indfinder kunden sig ikke på angivet tid og sted for ud- eller hjemrejsen, eller kan kunden ikke tiltræde eller fuldføre rejsen på grund af manglende rejsedokumenter, herunder f.eks. flybilletter, vouchers, gyldigt pas, nødvendige visa, vaccinationsattester m.v., har Hjerting Rejser ret til at beregne sig den totale pris for rejsen. Hvis kunden udebliver fra anførte transporter eller på anden måde undlader at udnytte de ydelser, som er bestilt, kan der ikke kræves godtgørelse for de uudnyttede ydelser.
Reklamationer under rejsen:
Eventuelle reklamationer under rejsen skal fremsættes overfor det relevante flyselskab, hotel, Hjerting Rejsers repræsentant eller samarbejdspartner på stedet indenfor rimelig tid efter at kunden har konstateret en eventuel mangel, så der er mulighed for at afhjælpe fejlen/manglen med det samme og med mindst ulempe for kunden. Kan man på stedet ikke afhjælpe kunden, så skal kunden straks tage direkte kontakt til Hjerting Rejser. Du bør sikre dig bevis for, at du har reklameret, hvis fejlen/manglen ikke kan rettes på stedet, og du evt. senere ønsker at rejse krav om erstatning overfor Xxxxxxxx Rejser. Manglende reklamation og bevis herfor vil ofte medføre tab af retten til senere erstatning. Krav angående fejl/mangler, der ikke kunne løses under opholdet, skal være Hjerting Rejser i hænde indenfor rimelig tid efter rejsens afslutning. Kan reklamationen ikke løses til din tilfredshed, kan du indbringe den for Rejseankenævnet. Hjerting Rejser er medlem af Rejsegarantifonden, medlemsnr. 1717.
Arrangørens ansvar:
Hjerting Rejser er som teknisk arrangør i medfør af Pakkerejseloven ansvarlig for at gennemføre rejsen iht. programmet, fakturaen og andre dokumenter udtrykkeligt udstedt af Hjerting Rejser.
Hjerting Rejser påtager sig intet ansvar for aftaler/løfter, der uden Hjerting Rejsers vidende er indgået mellem et rejsebureau og kunden, såfremt rejsen eller dele af rejsen er købt hos et andet rejsebureau end Hjerting Rejser. Hjerting Rejser påtager sig intet ansvar for ændringer, forsinkelser m.v., der er en følge af aftalebrud, strejker, vejrlig eller andre forhold, som arrangøren er uden indflydelse på. Ved international fly-, jernbane- og søtransport er Hjerting Rejsers ansvar begrænset til de beløb, der følger af hhv. Warszawa Konventionen (for flyselskaber registreret udenfor EU), COTIF/CIV- Konventionen og Athen- Konventionen. Erstatningsbeløbene iht. de internationale konventioner er sædvanligvis meget lave. For personskader i forbindelse med flytransport f.eks. ca. Kr. 100.000. Ved skibs- og jernbanetransport lidt højere. Erstatninger for ødelagt bagage er også meget begrænsede.
Arrangørens Ændringer/aflysninger:
Hjerting Rejser forbeholder sig ret til at foretage nødvendige ændringer forårsaget af manglende tilslutning eller andre årsager. Hvis kunden herefter ikke ønsker at deltage i rejsen, vil det indbetalte beløb blive tilbagebetalt, mens yderligere krav ikke kan gøres gældende. Hjerting Rejser kan med 20 dages varsel aflyse en planlagt rejse. Såfremt Hjerting Rejser ikke kan tilbyde en tilfredsstillende erstatningsrejse, vil det indbetalte beløb blive tilbagebetalt, mens kunden herudover ikke kan gøre erstatningskrav gældende.
Prisændringer efter aftalens indgåelse:
Hjerting Rejser forbeholder sig ret til efter tilmelding at ændre prisen på grund af ændringer i transportomkostninger - herunder brændstofpriser - skatter, afgifter eller gebyrer for visse tjenesteydelser - herunder lufthavns-, havne-, landings-, startafgifter - samt de valutakurser og tariffer, der er anvendt ved beregning af rejsens pris. En prisændring vil blive meddelt kunden snarest muligt og senest 20 dage før afrejse. Overstiger en prisforhøjelse mere end 10% af rejsens pris, kan kunden, ved uden unødigt ophold skriftligt at kontakte Xxxxxxxx Rejser, afbestille rejsen og kræve det indbetalte beløb tilbagebetalt. Sker der ændringer i nedadgående retning i ovennævnte forhold indenfor 20 dage før afrejse, kan kunden ikke kræve prisnedsættelse.
Luftfartsselskabernes ansvar:
De deltagende luftfartsselskaber påtager sig intet ansvar for hændelser, der indtræder på tidspunkter, hvor passagererne ikke befinder sig ombord i det pågældende luftfartsselskabs fly. For ansvar for indforskrevet bagage henvises til det pågældende luftfartsselskabs bestemmelser.
Øvrige betingelser:
Pakkerejser solgt af Hjerting Rejser er omfattet af "Lov om pakkerejser". Der tages forbehold for trykfejl og ændringer af priser, som følge af ændrede indkøbsforhold. Værneting/Lovret : Ethvert krav mod Hjerting Rejser skal afgøres efter dansk ret. Klager der ikke kan afgøres af Rejse- Ankenævnet, skal afgøres ved Sø- og Handelsretten i Danmark.
Betaling på vores hjemmeside kan ske med følgende betalingskort:
Dankort/Visa Dankort
Kreditkort udstedt i Danmark
Persondatapolitik for Xxxxxxxxxxxxxx.xx Persondatapolitik
1. Generelt
1.1. Denne persondatapolitik beskriver hvordan Xxxxxxxx Rejser (CVR 28 46 47 11) indsamler og behandler personoplysninger.
1.2. Politikken er gældende for de oplysninger, som du afgiver til Hjerting Rejser i forbindelse med et køb hos Hjertingrejser eller Xxxxxxxxxxxxxx.xx, eller retter henvendelse i anden forbindelse vedrørende ordrer, produkter eller lignende. Derudover vedrører den også de personoplysninger vi indsamler når du besøger vores hjemmeside, Xxxxxxxxxxxxxx.xx
1.3. Formålet med denne persondatapolitik er at oplyse vores kunder om vores behandling af personoplysninger i medfør af;
• EU persondataforordningen (2016/679) af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (herefter ”persondataforordningen”), samt
• databeskyttelsesloven af 17. maj 2017 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (herefter ”databeskyttelsesloven”), som samlet er grundlaget for denne persondatapolitik
1.4. Hjertingrejser er dataansvarlige for dine personoplysninger. Du kan altid kontakte os via e- mail xxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxx.xx
Hvis du har spørgsmål eller bemærkninger til denne Persondatapolitik eller ønsker du at gøre brug af en eller flere af dine rettigheder der er beskrevet heri, så kontakt os:
Hjerting Rejser Torvet 9
5800 Nyborg
E-mail: xxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxx.xx
2. Indsamling af personoplysninger, formål og grundlag for behandlingen af data
2.1. Når du besøger Xxxxxxxxxxxxxx.xx, indsamler vi oplysninger om dig og din brug af hjemmesiden, f.eks. dine søgeord for at komme til siden, eller om du bruger en mobiltelefon eller bærbar computer, din IP-adresse, samt en række øvrige oplysninger om den enhed du kommer fra. Vi bruger dette data til statistik og adfærdsmønstre på Xxxxxxxxxxxxxx.xx, for hele tiden at forbedre kundeoplevelsen og hjemmesidens performance
2.2. Formålet med disse opsamlinger af data er, at det er i vores interesse at kunne give dig den bedste købs- og besøgsoplevelse på Xxxxxxxxxxxxxx.xx, med relevante tilbud og indhold. Desuden anvendes denne type oplysninger til at målrette markedsføring. Vi indsamler og behandler sådanne oplysninger i medfør af vores berettiget legitime interesse jf. persondataforordningens artikel 6, stk. 1 litra f, jf. databeskyttelseslovens § 6, stk. 1
2.3. Hver gang du foretager et køb hos Xxxxxxxxxxxxxx.xx, så indsamler vi oplysninger som du selv angiver (navn, e-mailadresse, telefonnummer, produktinfo, betalingsinfo etc.). Formålet med denne indsamling er, at kunne levere din ordre efter dine ønsker, og i tilfælde af at der er behov for det, kunne kontakte dig med information omkring din ordre. Vi indsamler og behandler sådanne oplysninger af hensyn til opfyldelse af den aftale, som vi indgår med dig, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på din anmodning forud for indgåelse af en aftale jf. persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, jf. databeskyttelseslovens § 6, stk. 1
2.4. Vi anvender oplysninger til at overholde de juridiske forpligtelser vi har i forbindelse med regnskabsaflæggelse, samt til at forhindre misbrug og svig.
Vi indsamler og behandler oplysninger omfattet af disse juridiske forpligtelser i medfør af persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra c-d, jf. databeskyttelseslovens § 6, stk. 1
2.5. Hvis du deltager i en konkurrence der afholdes på xxxxxxxxxxxxxx.xx ellers Hjerting Rejsers Facebook side, vil vi indsamle data (navn, e-mail, adresse, telefonnummer) for at kunne kontakte dig i tilfælde af, at du vinder konkurrencen. Vi indsamler og behandler oplysninger i forbindelse med konkurrencer på Xxxxxxxxxxxxxx.xx på baggrund af dit samtykke, jf. persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra a, jf. databeskyttelseslovens § 6, stk. 1. I tillæg til denne persondatapolitik vil der altid fremgå henvisning til specifikke konkurrencebetingelser for den enkelte konkurrence.
2.6. Undladelse af behandling af personoplysninger kan forhindre opfyldelse af en retlig forpligtelse som Hjertingrejser er underlagt, opfyldelse af en aftale eller udføre tjenester, som kræves i forbindelse med et køb. En undladelse af behandling af personoplysninger kan således betyde, at Hjertingrejser ikke kan levere produkter og tjenester til dig
3. Videregivelse af data til tredjepart
3.1. Dine personoplysninger videregives ikke til tredjepart, medmindre andet følger af vores persondatapolitik. Der er dog visse omstændigheder hvor vi påberåber os retten til, i henhold til lovgivningen, at videregive oplysninger til offentlige myndigheder. Det kan f.eks. være oplysninger til politiet, skat mv. i tilfælde af mistanke om kreditkortsvindel.
3.2. Personoplysninger som vi indsamler i forbindelse med et køb (f.eks. navn, adresse og telefon nr.) benyttes ved kundens køb. Fulde navne videregives til flyselskaber, transportfirma og hoteludbyder, der vedr. kundens køb hos Hjerting Rejser. Ydermere er der nogle flyselskaber der kræver information som fødselsdatoer, pas nr. og lign. I sådanne situationer, gøres kunden opmærksom på, til hvilket formål Hjerting Rejser skal benytte disse persondata.
3.3. Vi samarbejder med eksterne samarbejdspartnere, der behandler oplysninger på vores vegne. Det kan f.eks. være udvikling af vores tekniske platform eller dataanalyse for at skabe en bedre oplevelse på Xxxxxxxxxxxxxx.xx. Hvor relevant og i overensstemmelse med den til enhver tid gældende databeskyttelseslovgivning indgår vi en databehandleraftale med sådanne samarbejdspartnere
3.4. Nogle af disse samarbejdspartnere, Google Analytics v/Google LLC. og Facebook Inc., er etableret i USA. De fornødne garantier for overførsel af oplysninger til USA er sikret gennem databehandlerens certificering under EU-U.S. Privacy Shield, jfr. EU persondataforordningens artikel 45. I det omfang vi bruger andre samarbejdspartnere, der behandler personoplysninger på vores vegne, der er etableret udenfor EU, vil det altid ske under iagttagelse af gyldige overførselsgarantier
3.5. I tilfælde af en evt. overtagelse af virksomheden eller deltvist frasalg, vil videregivelse af personoplysninger blive håndteret efter gældende lovgivning, omkring behandling af personoplysninger i forbindelse med virksomhedsoverdragelse
4. Dine rettigheder
4.1. Som kunde har du ret til at få indsigt i hvilke oplysninger Hjertingrejser har registreret om dig, samt i hvilken forbindelse vi anvender dette data.
4.2. Xx har ret til at få udleveret en kopi af de personoplysninger, som vi behandler om dig. Hvis du ønsker en kopi af dine personoplysninger, skal du sende en skriftlig anmodning til xxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxx.xx
4.3. Hvis du skulle opdage, at Hjerting Rejser har urigtige oplysninger omkring dig, så har du i visse tilfælde ret til at få rettet disse urigtige oplysninger. Hvis du opdager dette, så vil vi bede dig rette henvendelse til os på xxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxx.xx
4.4. I nogle tilfælde har du ret til at få alle eller visse af dine personoplysninger slettet af os, f eks. hvis du tilbagekalder dit samtykke, og vi ikke har et kvalificeret grundlag for at beholde dine personoplysninger (f.eks. hvis vi lovgivningsmæssigt er forpligtet til det). Hvis du ønsker at få slettet dine personoplysninger bedes til rette henvendelse til os via e-mail
4.5. Du har i visse tilfælde ret til at få personoplysninger, som du selv har givet os, udleveret i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbar format og har ret til at overføre disse oplysninger til en anden dataansvarlig, såkaldt dataportabilitet. Hvis du ønsker dette bedes du kontakte os via e-mail
4.6. Du har ret til at gøre indsigelse til vores brug af data, til f.eks. markedsføring.
4.7. Hvis vores behandling af dine personoplysninger er baseret på et samtykke, kan du altid tilbagekalde det samtykke du har givet os, i forbindelse med en personoplysning. Det kan gøres ved at skrive til os på xxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxx.xx Du bør være opmærksom på, at din tilbagetrækning af dit samtykke ikke berører lovligheden af vores behandling, der er baseret på samtykket inden tilbagetrækningen.
4.8. Hvis du ønsker at klage over behandlingen af dine personlige oplysninger, kan du kontakte os via xxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxx.xx. Du kan også kontakte Datatilsynet, Xxxxxxxxxx 00, 0., 0000 Xxxxxxxxx K
5. Sletning af persondata fra Xxxxxxxxxxxxxx.xx
5.1. Vi opbevarer dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt i forhold til de oplyste formål ovenfor, jf. dog nærmere nedenfor.
For personoplysninger omfattet af bogføringsloven opbevarer vi disse oplysninger i en periode på fem (5) år fra udgangen af det regnskabsår oplysningerne vedrører, medmindre vi har et andet sagligt relevant formål til opbevaring.
Personoplysninger, som ikke længere er nødvendige i forhold til de oplyste formål, vil blive slettet eller anonymiseret indenfor rimelig tid.
6. Ændringer og seneste opdatering
6.1. Såfremt vi ændrer i vores persondatapolitik vil vi orientere dig via en af de kommunikationskanaler du har valgt. Derudover vil du også altid kunne se den gældende persondatapolitik på xxxxxxxxxxxxxx.xx
6.2. Persondatapolitikken er senest opdateret d.01/11 2021