Vejledning om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger
Vejledning om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger
Afsnit I Indledning
Afsnit II Generelt om sundhedsrådgivningsaftaler
Afsnit III Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen
Afsnit I Indledning
Denne vejledning omhandler bekendtgørelse nr. 992 af 25. maj 2021 om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger.
Vejledningen har til formål at uddybe bekendtgørelsens tekst og dermed bidrage til en ensartet fortolkning. Vejledningen retter sig til landmænd og dyrlæger, samt de myndigheder, der har tilsynet med overholdelsen af reglerne. Vejledningen skal ses som supplement til bekendtgørelsen, og kan således ikke stå alene.
Til hjælp for den praktiserende dyrlæges etablering af besætningsdiagnoser har KU Sund, Den Danske Dyrlægeforening og Danske Kvægfagdyrlægers Forening udarbejdet en række anbefalinger. Disse kan findes på KU Sunds hjemmeside xxxx://xxxx.xx.xx/xxxxxxxxx/xxxxxx/.
Vejledningen er revideret med baggrund i den seneste ændring af bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger i forbindelse med nyt VetStat, der er taget i brug i første halvdel af juni 2021. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. juni 2021, på nær bestemmelsen om, at en sundhedsrådgivningsaftale kan indgås digitalt via nyt VetStat. Denne bestemmelse trådte i kraft den 14. juni 2021. Bekendtgørelse nr. 1649 af 18. december 2018 om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger blev ophævet den 1. juni 2021.
I forbindelse med ibrugtagning af nyt VetStat blev VetReg (Dyrlægeregistret) lukket og VetReg integreret i nyt VetStat. Den væsentligste ændring i bekendtgørelsen er, at fra og med den 1. juni 2021 skal en sundhedsrådgivningsaftale indgås og være registreret på besætningsniveau, dvs. at en aftale kun må omfatte én besætning. Fra samme dato skal lægemidler udleveres eller ordineres til en besætning/med angivelse af besætningsnummer.
Bekendtgørelsen indeholder især justerede regler for behandling af køer med yverbetændelse, samt detaljerede ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
Vejledningen afløser Vejledning om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger af 22. november 2019.
Afsnit II
Generelt om sundhedsrådgivningsaftaler
I det følgende beskrives hovedprincipperne i reglerne om sundhedsrådgivningsaftaler (SRA). Detaljerede fortolkninger af de enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen findes i afsnit III.
Obligatorisk eller frivillig sundhedsrådgivningsaftale
Der skal indgås sundhedsrådgivningsaftale (SRA), hvis antallet af kvæg i en besætning er større end eller lig med:
100 køer og/eller
200 handyr og/eller hundyr, der endnu ikke har kælvet
For besætninger, hvor antallet af kvæg er under tærskelværdierne, er det frivilligt at indgå SRA. De, som vælger en frivillig SRA, får adgang til samme muligheder for valg af aftaletype, samme rettigheder og samme forpligtelser som besætninger, der er omfattet af obligatorisk sundhedsrådgivning.
Indgåelse af sundhedsrådgivningsaftale
En sundhedsrådgivningsaftale skal indgås mellem en dyrlæge og en besætningsansvarlig og kan kun omfatte én besætning med dyr af samme dyreart.
For kvægbesætninger, der er omfattet af en dispensation til samdrift, jf. bekendtgørelse om registrering i CHR og om identifikation af kvæg, svin, får, geder, hjorte eller kameler, gælder det dog, at der skal indgås én samlet aftale om sundhedsrådgivning (samdrifts-SRA), der omfatter alle de besætninger, der er omfattet af samdriften.
Aftaletyper
I det følgende beskrives kort, hvilke typer af SRA, der kan vælges imellem. Valgmulighederne skitseres i figur 1. Som det fremgår af figur 1, kan der ved både frivillige og obligatoriske aftaler vælges frit mellem basisaftale og tilvalgsmoduler.
< 100 køer og
< 200 andet kvæg
≥ 100 køer eller
≥ 200 andet kvæg
Frivillig
SUNDHEDSRÅDGIVNINGSAFTALE
Basisaftale
Tilvalgsmodul
Tværfaglig
Staldskole
Modul 1
Modul 2
Figur 1. Aftaletyper
I tilvalgsmodul 1 kan der, hvis der ikke findes køer i besætningen, indgås en aftale med reduceret antal rådgivningsbesøg.
I tilvalgsmodul 1 kan der endvidere vælges mellem en aftaletype med ”almindelig” ordineringsperiode, eller en aftaletype hvor dyrlægen må ordinere receptpligtige lægemidler til den besætningsansvarliges behandling af besætningsdiagnoser i en periode uden fastsat øvre tidsgrænse. Valg af sidstnævnte aftaletype forudsætter, at en række betingelser er opfyldt, herunder elektroniske indberetninger til DMS Dyreregistrering.
I tilvalgsmodul 2 kan der ligeledes vælges mellem en aftaletype med ”almindelig” ordineringsperiode, eller en aftaletype, hvor dyrlægen må ordinere lægemidler til den besætningsansvarliges behandling af besætningsdiagnoser i en periode uden fastsat øvre tidsgrænse. Ligesom ved tilvalgsmodul 1 forudsætter dette valg, at en række betingelser er opfyldt, herunder indberetning til DMS Dyreregistrering.
Betingelser for dyrlægens ordinering af lægemidler til den besætningsansvarliges behandling af besætningsdiagnoser i en periode uden fastsat øvre tidsgrænse fremgår af § 25, stk. 5 i bekendtgørelsen om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering m.v. af lægemidler til dyr1.
Betingelserne for den besætningsvarliges indberetning til DMS Dyreregistrering fremgår af § 16, stk. 3 i bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr m.v.2
Oversigt over mindste antal rådgivningsbesøg uanset tilvalgsmodul, samt statusbesøg for besætninger med tilvalgsmodul 2 fremgår af tabel 1.
1 Bekendtgørelsen nr. 995 af 25. maj 2021 om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering m.v. af lægemidler til dyr
2 Bekendtgørelse nr. 996 af 25. maj 2021 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr m.v.
Aftaletype | Rådgivningsbesøg | Statusbesøg |
Basisaftale | ||
Tværgående | 2 | |
Staldskole | 1 | |
Modul 1 | ||
Generelt | 9 | |
Ingen køer | 4 | |
Modul 2 | ||
under 50 køer | 12 | 0 |
50-250 køer | 12 | 6 |
over 250 køer | 12 | 14 |
Ikke mælkeleverende | 12 | 0 |
Tabel 1. Mindste antal rådgivnings- og statusbesøg
Dyrlægens rådgivning om dyrevelfærd (herunder Målrettet dyrevelfærdsindsats)
Rådgivning om dyrevelfærd har til hensigt at sikre, at der ikke er væsentlige dyrevelfærdsmæssige problemer i besætningen, og at eventuelle kritiske forhold rettes, inden dyrenes velfærd kompromitteres. Målrettet dyrevelfærdsindsats skal desuden sikre et løft af dyrevelfærden på udvalgte områder i den enkelte besætning.
I forbindelse med rådgivning om dyrevelfærd skal der foretages en vurdering af dyrevelfærdstilstanden i besætningen med baggrund i dyrevelfærdslovens3 §§ 2 og 3 samt bestemmelserne i bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg4. Det skal sikres, at dyrene behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.
Endvidere skal det sikres, at alle dyr behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. De rum og arealer, hvor dyr holdes i de enkelte staldafsnit, skal ligeledes indrettes på en sådan måde, at dyrenes behov tilgodeses, jf. ovenstående.
En vurdering af dyrevelfærdstilstanden bør som minimum indeholde en vurdering af, om:
der føres fornødent tilsyn med dyrene
dyrene er fodret og vandet i henhold til deres behov
syge og tilskadekomne dyr behandles forsvarligt
dyrene har adgang til et rent og tørt leje
ventilation og klima opfylder dyrenes behov
dyrene har den fornødne bevægelsesfrihed, også under optagelse af foder og drikke og ved hvile
3 Lov nr. 133 af 25. februar 2020 om dyrevelfærd (dyrevelfærdsloven)
4 Bekendtgørelse nr. 1743 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg
I besætninger med basisaftale skal dyrlægen rådgive om dyrevelfærden ved hvert rådgivningsbesøg. I besætninger med tilvalgsmodul 1 eller 2 skal dyrlægen rådgive om dyrevelfærden mindst hver 6. måned.
Rådgivningen skal indeholde en gennemgang af hele besætningen samt de relevante data. Hvor der er samdrifts-SRA, skal rådgivningen omfatte gennemgang af alle besætninger omfattet af samdriften. Rådgivning om dyrevelfærd er beskrevet i bekendtgørelsens bilag 2.
Gennemgangen af relevante data for besætningen/besætningerne skal som minimum omfatte følgende:
En opgørelse af sygdomstilfælde siden sidste rådgivningsbesøg med henblik på vurdering af den aktuelle sundhedsstilstand og mulige fejl ved fodring, husning og pasning af dyrene
En opgørelse over antal døde dyr siden sidste besøg, med fokus på dødsårsag, med henblik på vurdering af behandling af syge og tilskadekomne dyr, samt opsyn og management
En opgørelse over slagtefund hos dyr slagtet siden sidste rådgivningsbesøg, med henblik på vurdering af dyrenes sundhedstilstand og almene tilstand.
Konstateres der fejl og mangler vedrørende dyrenes velfærd, hvorved dyr udsættes for uforsvarlig behandling, skal disse fejl og mangler påpeges og sikres rettet straks. Groft uforsvarlig behandling af dyr, eller uforsvarlig behandling, som ikke rettes straks, skal anmeldes til politiet, jf. dyrevelfærdslovens § 39, stk. 15.
Rådgivningen skal dokumenteres i konklusionerne i dyrlægens journal (tilvalgsmoduler) og i den efterfølgende skriftlige rapport. Baggrunden herfor er, at konklusionerne danner basis for den skriftlige rapport, der udleveres til den besætningsansvarlige. Hvis forholdene findes i orden, skal dette også bemærkes såvel i konklusionerne fra rådgivningsbesøgene som i rapporten.
Målrettet dyrevelfærdsindsats er en overbygning på rådgivningen om dyrevelfærd, som erstatter det tidligere krav om egenkontrol med dyrevelfærd. Et væsentligt formål med Målrettet dyrevelfærdsindsats er, at dyrlægen og den besætningsansvarlige sammen får sat dyrevelfærd på dagsordenen og får et fælles billede af, hvor problemerne i den specifikke besætning er.
Den målrettede dyrevelfærdsindsats skal tilpasses forholdene i den enkelte besætning. Hermed sikres den størst mulige effekt af indsatsen, idet den bliver løsningsorienteret og fokuseret på den enkelte besætning, frem for formel og generel.
Ved rådgivningsbesøg, hvor der rådgives om dyrevelfærd, skal besætningsdyrlægen og den besætningsansvarlige i samarbejde gennemgå relevante data for besætningen, herunder som minimum dødelighed, medicinforbrug og slagtefund. Med udgangspunkt i disse data samt en klinisk gennemgang af udvalgte velfærdsparametre i besætningen skal besætningsdyrlægen og den besætningsansvarlige i samarbejde identificere op til tre indsatsområder for dyrevelfærd. Eksempler på sådanne velfærdsparametre kan være huld, halthed eller hudskader f.eks. hasetrykninger. Der skal også sikres en vurdering af, om dyrevelfærden er tilstrækkelig for så vidt angår køers adgang til at udføre tilstrækkelig hudpleje.
Dyrlægen og den besætningsansvarlige skal ved udpegning af indsatsområder og udarbejdelse af handlingsplaner prioritere de områder, som velfærdsmæssigt ikke er gode nok, eller hvor, der er behov for forbedring.
5 Lov nr. 133 af 25. februar 2020 om dyrevelfærd (dyrevelfærdsloven)
I bilag 2 er det angivet, at der skal udpeges op til 3 indsatsområder ved rådgivning om dyrevelfærd. For hvert indsatsområde skal der udarbejdes en skriftlig handlingsplan med milepæle og tidsangivelser for de enkelte punkter i handlingsplanen. Et eksempel på dette kan være, at kalvedødeligheden skal sænkes med x procent inden for de næste seks måneder.
Handlingsplanen skal indeholde beskrivelse af, hvordan målet skal søges opfyldt, f.eks. en vejledning til sikring af råmælkstildeling til kalve inden for de første seks levetimer, inkl. kvalitetssikring vedr. temperatur, mængde etc. Handlingsplanen skal være dateret, og der skal følges op på status for opfyldelse af planen mindst to gange årligt. Opfølgningen skal mindst omfatte en gennemgang af de relevante nøgleparametre, kombineret med dyrlægens kliniske observationer i besætningen. Det skal konkluderes, om handlingsplanen har haft effekt og om målene er nået. Hvis et indsatsområde anses for afsluttet, skal dette begrundes.
Den kliniske gennemgang omfatter ikke detaljeret diagnostik, men skal give et billede af omfanget af problemet inden for det valgte indsatsområde. Den kliniske gennemgang skal som minimum omfatte et repræsentativt udsnit af de relevante dyregrupper. Et eksempel kan være halthedsvurdering af en stikprøve eller af alle dyr i et staldafsnit.
Det er vigtigt at dokumentere nøgleparametrene samt de kliniske vurderinger, for at følge den dyrevelfærdsmæssige udvikling i besætningen. I det omfang, det er muligt, bør der ved opfølgning på handlingsplanen foretages sammenligning af besætningens data med andre besætningers data, f.eks. dødelighedsdata, alder ved udsætning etc. Opfølgningen skal dokumenteres med en skriftlig rapport, som mindst skal indeholde status på opfyldelse af de enkelte handlingsplaner, opdatering af handlingsplanerne med nye milepæle, samt vurdering af mulige fejl og mangler af betydning for dyrevelfærden i besætningen, herunder fodring, klima, staldforhold og produktion.
Når der er udarbejdet en handlingsplan for et indsatsområde om dyrevelfærd i en besætning, skal besætningsdyrlægen inden 8 dage registrere indsatsområdet i VetStat på xxxxx://xxxxxxx.xxxx.xx.
Foregår dyrevelfærdsrådgivningen over flere besøg med eksempelvis opsamling af data på ét besøg og udarbejdelse af handlingsplan på et efterfølgende besøg, er registreringskravet gældende fra udarbejdelse af selve handlingsplanen. Registreringen består af en datering og et valg af et fast defineret overordnet indsatsområde, som kan uddybes med en kort fritekst. Når dyrlægen og den besætningsansvarlige vurderer et indsatsområde for gennemført eller ikke længere relevant, kan det registreres i VetStat at indsatsområdet er afsluttet. Dersom der ikke er identificeret et indsatsområde for dyrevelfærd, skal dette angives. Hvis et indsatsområde defineres ved et rådgivningsbesøg og handlingsplanen udarbejdes ved det efterfølgende besøg kort tid efter, gælder fristen for registrering, fra det besøg, hvor handlingsplanen blev udarbejdet. Du kan læse mere om, hvordan indsatsområder registreres i VetStat under afsnittet ”Registrering i VetStat”.
Dyrlægens rådgivning om smittebeskyttelse
I alle besætninger med sundhedsrådgivningsaftale skal dyrlægen rådgive om smittebeskyttelse mindst én gang årligt. Rådgivning om smittebeskyttelse har tidligere kun været obligatorisk for store besætninger, men som følge af implementering af husdyr-MRSA-handlingsplanen, er rådgivning om smittebeskyttelse gjort gældende for alle besætninger med en sundhedsrådgivningsaftale. Rådgivningen skal foregå inden for de eksisterende tidsmæssige rammer af sundhedsrådgivningen ved prioritering én gang årligt.
Konklusioner efter rådgivning om smittebeskyttelse skal indgå i besætningsdyrlægens journal, og skal ligeledes fremgå af rapporten mindst én gang årligt sammen med en beskrivelse af eventuelle handlingsplaner om smittebeskyttelse. Den besætningsansvarlige skal påse, at foranstaltninger omfattet af handlingsplanerne efterleves i det daglige arbejde.
Herunder oplistes en række emner, som kan indgå i drøftelsen om smittebeskyttelse. Ikke alle de listede emner vil være relevante for alle besætningstyper og driftsformer.
1) Geografisk beliggenhed
Viden om nabobesætninger og øvrige virksomheder (f.eks. biogasanlæg eller slagterier), som kan udgøre en risiko for smitte til besætningen, kan bidrage til, at driften kan planlægges så hensigtsmæssigt som muligt. F.eks. kan fastlæggelse af kørselsruter til og ved egen besætning, samt forhold vedrørende græsning, planlægges med hensynstagen til evt. smitterisiko fra nabobesætninger samt øvrige nærliggende virksomheder.
2) Anvendelse og beliggenhed af udendørsarealer
Anvendelse af husdyrgødning på eller lige op ad områder, der anvendes til afgræsning, eller hvorfra der høstes til staldfodring, kan udgøre en smitterisiko.
3) Tilførsel af dyr og avlsmateriale til besætningen, herunder mulighed for begrænsning af antallet af leverandører af levende dyr
Tilførsel af dyr er en væsentlig risikofaktor for introduktion af smitte til besætningen. Risikoen øges, hvis der indkøbes dyr fra et stort antal leverandører. Mulighed for etablering af sektionering og evt. karantæneafdeling, herunder hvordan sektion/karantæneafdeling tømmes, rengøres og desinficeres, før nye dyr indsættes.
Tilførsel af avlsmateriale til besætningen kan ligeledes udgøre en risiko for smitte til besætningen. Krav til avlsmaterialets sundhedsstatus, samt hvordan leveringen foregår.
4) Leverandørbesætningers sundhedsstatus og smittebeskyttelse
For at opretholde en høj sundhedsstatus er det vigtigt at forholde sig til leverandørbesætningers sundhedsstatus. Derfor bør leverandørbesætningens sundhedsstatus, overvågning og smittebeskyttelse vurderes, før der laves aftale om indkøb af dyr.
5) Kælvningsområdet og kælvningsmanagement
Rengøring mellem kælvninger, fælles kælvningsboks, procedurer for råmælkstildeling, hygiejne og strøelse og anvendelse af kælvningsboks til syge køer er emner, der har stor betydning for den interne smittebeskyttelse.
6) Pasningsrutiner og opstaldning af kalve før fravænning
Håndtering og hygiejne omkring mælkefordring, placeringen af kalveopstaldning i forhold til andre aktiviteter, forhold omkring flytninger og isolation af syge kalve og rengøringsprocedurer er relevante emner, der har betydning for den interne smittebeskyttelse.
7) Procedurer for flytning af dyr inden for besætningen og mellem besætninger omfattet af sundhedsrådgivningsaftalen
Flytning af dyr til eller fra græsarealer og flytninger over såvel rene som urene områder kan udgøre en risiko for smittebeskyttelsen.
8) Karantæne og sektionering
Kalve til opfedning i kvægbesætninger bør kun indsættes, hvis det sker enten til en karantæneafdeling eller til en sektion, der er indrettet og anvendt til holddrift. Overflytning fra karantæneafdeling/sektionen til andet staldafsnit bør tidligst ske efter 21 dage.
Gennemgang af driften af karantæneafdelingen med fokus på lokalitet, skift af tøj og fodtøj, arbejdsredskaber, personale, pasningsrutiner mv.
9) Personers adgang til og færden indenfor og mellem besætninger omfattet af sundhedsrådgivningsaftalen
Information af besøgende om forholdsregler i besætningen. Krav til besøgende om anvendelse af overtrækstøj og sko. Forholdsregler i besætninger, der er meget åbne, og hvor der er dyr på græs. Registrering af besøgende (hvem og hvornår) er et vigtigt redskab for hurtig sporing ved sygdomsudbrud.
10) Hygiejneprocedurer for personaleadgang til og fra besætningen
Hygiejneprocedurer for personadgang til og fra besætningen, som omfatter såvel medarbejdere, servicepersonale og øvrige besøgende. Procedurer, der tager højde for, hvordan adgangen til besætningen er, f.eks. hvad angår håndvask samt skift og vask af tøj og sko/støvler. Information, der er med til at sikre, at den besøgende kender hygiejneprocedurerne. En oplagt metode for information om procedurer før besøg i besætningen er tydelig skiltning i forrum mv.
Hvor det er relevant, beskrives det desuden, hvilke karantænetider, der er for besøgende samt medarbejdere, som forudgående har haft kontakt med andre besætninger med modtagelige dyr i Danmark såvel som i udlandet.
11) Transportmidlers adgang til og kørselsruter på det CHR-nummer, hvor besætningen befinder sig
Transportmidlers adgang til og kørselsruter på besætningsområdet kan være relevante for smittebeskyttelsen i besætningen. Den direkte vej for DAKA-bilen for afhentning af døde dyr er ikke altid den mest hensigtsmæssige af hensyn til smittebeskyttelsen. Øvrige relevante transportmidler: mælkebiler, gylle/gødnings-vogne, foderleverandøren, tranport af dyr til levebrug eller slagtning og dyrlægens, klovbeskærerens eller inseminørens biler.
12) Afgang af dyr til levebrug, slagtning eller destruktion
Udleveringsforholdene for levende dyr. Herunder er det af betydning, hvordan chaufføren færdes ved eller i besætninger. Det er vigtigt at have aftalte procedurer for håndtering af dyr, der afvises i forbindelse med udlevering eller læsning, og som derfor ikke kommer med transporten som forventet, håndtering af det ”urene” besætningsområde efter udlevering, skift af tøj, fodtøj mv. for personale, der har hjulpet med udlevering af dyr, inden de går tilbage til det rene staldområde.
Placering af afhentningspladsen for dyr til destruktion kan ligeledes have betydning for smittebeskyttelsen. Hvordan transporteres dyrene til afhentningspladsen, hvordan opbevares de indtil afhentning og hvilke procedurer for rengøring af afhentningspladsen, transportmiddel, samt eventuelt anvendte containere eller andet materiel er der?
13) Forebyggelse og sikring mod rotter, mus, fugle og insekter og bekæmpelse heraf Skadedyr som mus, rotter og fluer kan udgøre en risiko for overførsel af sygdomme fra en besætning til en anden. Dette vil især være tilfældet, hvis der er et stort antal skadedyr.
Forebyggelse samt bekæmpelse af skadedyr på besætningsområdet bør diskuteres, herunder om der er indgået aftale om skadedyrsbekæmpelse.
Dokumentation
Dokumenter kan enten opbevares i papirform eller i digital form. For digitale dokumenter kræves det, at
underskriftskrav i bekendtgørelsen for den person, der udfærdiger dokumentet, erstattes af krav om entydig ID for afsender (f.eks. med digital signatur)
underskriftskrav i bekendtgørelsen for den, der modtager dokumentet, erstattes af krav om dokumentation for, at dokumentet er modtaget eller åbnet af modtageren, herunder med angivelse af tidspunkt for modtagelsen/åbningen
dokumenterne med elektroniske erstatninger for underskriftskrav til henholdsvis afsender og modtager skal kunne forevises og udleveres for kontrollen af de relevante parter i henhold til bekendtgørelsen – anvisninger skal således kunne forevises såvel af dyrlægen som af den besætningsansvarlige, dokumentet er låst (f.eks. som PDF)
øvrige bekendtgørelseskrav til dokumentets udformning og indhold er opfyldt.
Registrering i VetStat
Fra 14. juni 2021 vil en sundhedsrådgivningsaftale (SRA) kunne indgås enten digitalt via VetStat eller som hidtil ved at benytte formularen optrykt som bilag 1 til bekendtgørelsen.
Besætningsdyrlægen skal registrere følgende i VetStat på xxxxx://xxxxxxx.xxxx.xx
indgåelse og opsigelse af sundhedsrådgivningsaftale (SRA)
indsatsområder om dyrevelfærd
evt. stedfortræder
Fristen for registrering i VetStat af indgåelse og opsigelse af SRA, samt registrering af indsatsområder om dyrevelfærd er 8 dage. Registrering af aftale med en stedfortræder skal foretages, inden stedfortræderen midlertidigt overtager sundhedsrådgivningsaftalen. Bemærk at bekendtgørelsen indeholder en forlænget frist for registreringer i VetStat gældende for en overgangsperiode fra 1. juni til og med 30. juni 2021, jf. nedenfor ad § 45.
Registrering af indgåelse/oprettelse af SRA i VetStat foretages således:
Besætningsdyrlægen logger ind i VetStat og kan herefter tilgå ”Opret sundhedsrådgivningsaftale” under menupunktet ”Sundhedsrådgivning”. Dernæst indtastes det relevante besætningsnummer og dyreart på den besætning aftalen omfatter, og ”Søg” knappen aktiveres. Relevante besætningsoplysninger vil blive hentet fra CHR, hvorefter der trykkes på ”Næste”. Herefter vælges aftaletype, hvilken dato aftalen skal være gyldig fra og hvilken praksis aftalen skal tilknyttes.
Besætningsdyrlægens autorisationsnummer bliver angivet automatisk. Ved tryk på ”Næste” kommer man til en opsummeringsside, hvor man skal trykke ”Opret SRA” for at oprette aftalen. Herefter har man mulighed for at underskrive aftalen digitalt eller forsætte uden digital underskrift, fordi aftale indgås ved brug af formularen optrykt som bilag 1 til bekendtgørelsen.
Vælges ”Underskriv SRA digitalt” vil besætningsejeren efterfølgende blive notificeret i VetStat, og denne skal ligeledes underskrive sundhedsrådgivningsaftalen digitalt.
Ved registrering af en samdrifts-SRA skal der oprettes SRA på alle besætningsnumre, der indgår i samdriften. Dette sker automatisk i VetStat, når der registreres en sundhedsrådgivningsaftale på én af de besætninger, der indgår i samdriften. Samme SRA vil automatisk blive oprettet på alle
kvægbesætningerne på CHR-numrene under samdriften. I CHR skal alt kvæg, der er omfattet af samdriften, være registreret på ét af de CHR-numre, der indgår i samdriften.
Følgende oplysninger skal registreres ved oprettelse af SRA i VetStat:
Besætningsnummer
Dyreart (relaterede besætningsdata vises)
Aftaletype (basisaftale/tilvalgsmodul) og moduldetaljer, se nedenfor
Gyldighedsperiode (startdato for aftalen kan markeres ved hjælp af den lille kalender)
Praksisnummer
Registrering af supplerende oplysninger i relation til eksisterende SRA, herunder opsigelse af aftale, foretages således:
Besætningsdyrlægen logger ind i VetStat, og kan herefter fremsøge en sundhedsrådgivningsaftale ved at klikke "Søg sundhedsrådgivningsaftale” under menupunktet ”Sundhedsrådgivning”. Herefter fremkommer en liste over besætningsdyrlægens SRA. Det er muligt at fremsøge en bestemt SRA via søgefunktionen. I listen over sundhedsrådgivningsaftaler kan man, ved at klikke på besætningsnummeret, få en detaljeret visning af oplysninger om den pågældende sundhedsrådgivningsaftale. Fra denne detaljerede visning kan sundhedsrådgivningsaftalen redigeres, suppleres med oplysninger om stedfortrædende dyrlæge eller indsatsområde(r) samt opsiges. Det er også muligt at gå direkte til redigering, opsige eller indsætte stedfortræder på en sundhedsrådgivningsaftale ved at trykke på de tre prikker i højre side i listen over sundhedsrådgivningsaftaler.
Besætningsdyrlægen skal være opmærksom på, at ved ændring af aftaletype betragtes aftalen som ophørt samtidig med, at en ny aftale oprettes med ny startdato. Aftalen skal herefter underskrives på ny af begge parter. Informationer om ’Gyldig til’ og praksisnummer kan frit ændres uden, at der er behov for at oprette en ny SRA.
Oprettelse af indsatsområder
Besætningsdyrlægen logger ind i VetStat, og kan herefter oprette et indsatsområde ved at trykke ”Opret indsatsområde” under menupunktet ”Sundhedsrådgivning”. Vær opmærksom på, at besætningsnummer og dyreart skal indtastes før indsatsområde kan registreres. ”Opret indsatsområde” kan også tilgås ved at fremsøge aftalen som nævnt ovenfor. For at oprette et indsatsområde skal der vælges aldersgruppe, indsatsområde og startdato for indsatsområde.
Derudover er det valgfrit at registrere afslutning og tilføje yderligere kommentarer. Indsatsområder skal vælges fra en liste af prædefinerede indsatsområder. Ved tryk på ”Næste” kommer man til en opsummeringsside, hvor man skal trykke ”Opret indsatsområde” for at oprette indsatsområdet.
Indsatsområder kan afsluttes eller forlænges fra aftalens detaljeside.
Er der ikke defineret indsatsområde for besætningen skal besætningsdyrlægen også registrere dette under ”Opret indsatsområde”.
Indsættelse af stedfortræder
Besætningsdyrlægen logger ind i VetStat, og kan herefter indsætte en stedfortræder ved at fremsøge den relevante SRA, som beskrevet ovenover. På detaljesiden for den relevante SRA, trykkes på ”Indsæt stedfortræder”. Herefter skal oplysninger om stedfortræders autorisationsnummer, praksis samt startdato og slutdato for stedfortræderperioden angives. Når felterne er udfyldt trykkes ”Næste” som fører videre til en opsummering, hvor indsættelsen godkendes ved at trykke ”Indsæt stedfortræder”. Den stedfortrædende dyrlæge vil modtage en notifikation i VetStat om at
vedkommende er indsat som stedfortræder, og kan tilgå SRA’en fra den dag stedfortræderperioden starter. Bemærk, at en stedfortræderperiode skal være mellem 6 og 24 måneders varighed.
Øvrige oplysninger
Under oplysningerne om aftaletype mv. kan man desuden finde oplysninger om mindste antal årlige rådgivningsbesøg. For en besætning med tilvalgsmodul 1 vil det f.eks. blive oplyst, at mindste antal årlige rådgivningsbesøg er ”Mindst 9 (dog mindst 4 hvis besætningen kun består af handyr og/eller hundyr, der ikke har kælvet)”. Det første antal gælder således, hvis der er tale om et besætningsnummer, hvor der er registreret køer, det andet antal gælder, hvis der på besætningsnummeret kun er registreret handyr og/eller hundyr, der endnu ikke har kælvet, dvs. ingen køer.
Elektronisk indberetning om anvendelse af lægemidler til DMS Dyreregistrering
Der er krav om indberetning om anvendelse af lægemidler til DMS Dyreregistrering ved oprettelse af følgende aftaler:
Samdrifts-SRA: For besætninger, der er meddelt dispensation til samdrift, jf. bekendtgørelse om registrering i CHR og om identifikation af kvæg, svin, får, geder, hjorte eller kameler6 - se vejledning til § 6
Tilvalgsmodul 1 – med ordineringsperiode uden fastsat øvre tidsgrænse
Tilvalgsmodul 2 – med ordineringsperiode uden fastsat øvre tidsgrænse
Betingelserne for den elektroniske indberetning om anvendelse af lægemidler er følgende:
Den ansvarlige for behandlingen af kvæg i besætningen skal ved behandlingens indledning (dvs. samme dag) foretage optegnelser over medicinske behandlinger ved elektronisk indberetning til DMS Dyreregistrering.
Besætningsdyrlægen skal foretage indberetning til DMS Dyreregistrering om udleverede og ordinerede lægemidler inden 2 dage.
De indberettede oplysninger skal være tilgængelige for besætningsdyrlægen og kontrolmyndigheden i mindst 5 år.
For support og vejledning til registrering i DMS Dyreregistrering henvises til: xxxxx://xxx.xxxxx.xx/xx-xx/xxxxxxxx/xxxxx/xxx
Afsnit III
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen
Kapitel 1. Anvendelsesområde og definitioner
§ 2, nr. 1, 2 og 4: Den ansvarlige for besætningen/den besætningsansvarlige: Den person, der har det daglige ansvar for dyrene.
§ 2, nr. 3: I denne bekendtgørelse defineres en besætning som en samling af dyr af samme dyreart, knyttet til en bestemt geografisk beliggenhed og som har en ejer i form af en juridisk eller fysisk person.
§ 2, nr. 6: Besætningsdiagnose – der henvises til vejledningen om §§ 27-28, §§ 35 og 43.
Kapitel 2. Indgåelse og opsigelse af aftale
Fra 14. juni 2021 vil en sundhedsrådgivningsaftale (SRA) kunne indgås digitalt via VetStat eller som hidtil ved at benytte formularen optrykt som bilag 1 til bekendtgørelsen.
§ 3. En sundhedsrådgivningsaftale (SRA) kan kun omfatte én besætning, dvs. ét besætningsnummer. Samtlige kvæg i besætningen vil være omfattet af aftalen. Kvæg, der er opstaldet for andre og dermed har andet juridisk ejerforhold, er ikke omfattet af aftalen, men har eget besætningsnummer og eventuel egen SRA. Dette gælder f.eks. for ”kviehoteller” med besætninger med forskellige ejere.
Såfremt en besætning er midlertidigt ophørt og henstår uden dyr (f.eks. som følge af nedslagtning af hele besætningen i forbindelse med en smitsom sygdom, brand eller lignende), er der mulighed for at søge dispensation fra kravet om rådgivningsbesøg i en given periode. Dette forudsætter, at besætningen står tom i mindst 3 måneder.
§ 6. For besætninger, der er meddelt dispensation til samdrift, jf. bekendtgørelse om registrering i CHR og om identifikation af kvæg, svin, får, geder, hjorte eller kameler7, skal der indgås én samlet aftale om sundhedsrådgivning (samdrifts-SRA) for alle besætningsnumre omfattet af samdriften.
Aftalen skal registreres i VetStat. I VetStat vil der ved indtastning af et enkelt besætningsnummer omfattet af samdriften blive fremsøgt de øvrige besætninger tilknyttet samdriften. Aftalen kan nu registreres og vil automatisk fremgå, som en fælles aftale for samdriften. Det forudsættes, at alt kvæg omfattet af samdrifts-SRA’en, er registreret i CHR på et af de CHR-numre, der indgår i samdriften.
Når der er registreret en samdrifts-SRA i VetStat, overføres oplysningerne om, at aftalen er indgået automatisk til SEGES kvæg, hvilket i praksis overflødiggør, at den besætningsansvarlige meddeler SEGES kvæg, at anvendelse af lægemidler registreres i DMS Dyreregistrering, samt at de indberettede oplysninger skal være tilgængelige for besætningsdyrlægen og for kontrolmyndigheden i mindst 5 år. Den besætningsansvarlige har dog stadig det overordnede ansvar for at oplysningerne foreligger.
Ved samdrifts-SRA skal den ansvarlige for behandlingen af kvæg i besætningerne foretage optegnelser over medicinske behandlinger ved elektronisk indberetning til DMS Dyreregistrering. Besætningsdyrlægen skal desuden foretage indberetning til DMS Dyreregistrering om udleverede og ordinerede lægemidler.
§§ 7 og 8. Ved indgåelse af en SRA skal besætningsdyrlægen og den besætningsansvarlige i fællesskab udfylde en aftale, enten digitalt via VetStat på xxxxx://xxxxxxx.xxxx.xx eller via formularen
optrykt som bilag 1 til bekendtgørelsen. Aftaleformularen kan downloades/printes fra Fødevarestyrelsens hjemmeside: xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxxxxxxxxxx/Xxxxxxxxxx/Xxxxx/Xxxxxxxxxxxxxx-xxx-xxxxxxxxxx- af-sundhedsraadgivningsaftale--Svin.aspx.
Såfremt en SRA indgås digitalt via VetStat, er registreringen i VetStat tilstrækkelig dokumentation. Oprettelse og registrering af aftalen i VetStat vil indgå i én og samme proces. Indgås aftalen derimod i form af formularen optrykt som bilag 1 til bekendtgørelsen, skal besætningsdyrlægen opbevare aftalen og den besætningsansvarlige en kopi heraf.
Hvor der er indgået én samlet sundhedsrådgivningsaftale for en samdrift (samdrifts-SRA), skal samtlige besætningsnumre omfattet af samdriften fremgå af kontrakten.
Besætningernes sammensætning skal anføres i kontrakten, da dette har betydning for antallet af rådgivningsbesøg og for ordineringsperioden, jf. vejledningen til § 33. Disse oplysninger skal ikke registreres i VetStat.
Hvis en aftale ændres, f.eks. i tilfælde af ændring af besætningens sammensætning, eller der ændres valg af ordineringsperiode ved tilvalgsmodul, skal kontrakten erstattes af en ny. Ved ændring af ordineringsperiode for en aftale med tilvalgsmodul fra ”almindelig ordineringsperiode” til ordineringsperiode uden fastsat øvre tidsgrænse eller omvendt, skal opsigelse af den gamle aftale, samt indgåelse af ny aftale, registreres i VetStat, se afsnit om registrering i VetStat side 9-11.
Indgåelse og opsigelse af SRA skal registreres i VetStat; se nærmere i afsnit II, Registrering i VetStat, side 9-11.
Ved indgåelse af en sundhedsrådgivningsaftale skal besætningsdyrlægen og den besætningsansvarlige i fællesskab udfylde en aftale, som fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen eller digitalt på xxxxx://xxxxxxx.xxxx.xx. Oprettelse og registrering af aftalen i VetStat vil indgå i én og samme proces. Muligheden for at indgå en aftale digitalt trådte af tekniske og juridiske grunde først i kraft den 14. juni 2021.
Aftaleformularen fra bilag 1 kan downloades/printes fra Fødevarestyrelsens hjemmeside: xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxxxxxxxxxx/Xxxxxxxxxx/Xxxxx/Xxxxxxxxxxxxxx-xxx-xxxxxxxxxx- af-sundhedsraadgivningsaftale-kvaeg.aspx.
Dyrlægen skal opbevare den af begge parter underskrevne kontrakt og den besætningsansvarlige en kopi heraf, hvis aftalen er indgået i form af formularen af bilag 1. Dokumenterne skal opbevares i hele aftaleperioden og 1 år efter aftalens ophør. Er aftalen indgået digitalt sikres begge aftaleparter og Fødevarestyrelsen adgang til denne via VetStat på xxxxx://xxxxxxx.xxxx.xx.
Indgåelse og opsigelse af SRA skal registreres i VetStat; se afsnit om registrering i VetStat, side 9- 11.
Kapitel 3. Basisaftale
Basisaftale om sundhedsrådgivning kan indgås i form af enten tværfaglig sundhedsrådgivning eller sundhedsrådgivning med staldskole.
Ved indgåelse af basisaftale får den besætningsansvarlige ikke øgede beføjelser med hensyn til anvendelse af lægemidler i besætningen i forhold til besætninger uden SRA. Basisaftaler er primært indført for at tilgodese behovet for rådgivning om dyrevelfærd og smittebeskyttelse.
Den besætningsansvarlige skal være til stede ved rådgivningsbesøgene.
Tværfaglig sundhedsrådgivning omfatter minimum 2 årlige rådgivningsbesøg med samtidig deltagelse af en fagkonsulent, foruden besætningsdyrlægen og den besætningsansvarlige. Det er den besætningsansvarliges ansvar at sørge for, at fagkonsulenten indkaldes til de 2 rådgivningsbesøg.
Sundhedsrådgivning med staldskole omfatter et årligt rådgivningsbesøg samt den besætningsansvarliges deltagelse i staldskole.
§ 13. Rådgivning om dyrevelfærd og smittebeskyttelse. Der henvises til afsnit II, side 4-8.
§ 14. Skriftlig besøgsrapport. Der henvises til afsnit II og til bemærkningerne til §§ 35 og 43 (for så vidt angår de dele, der vedrører afrapportering om rådgivning om dyrevelfærd og rådgivning om smittebeskyttelse).
Indsatsområder om dyrevelfærd, som er identificeret ved rådgivningsbesøget, skal registreres i VetStat på xxxxx://xxxxxxx.xxxx.xx. Hvis det er besluttet ikke at identificere indsatsområder, skal dette også registreres. Der henvises til afsnit om registrering i VetStat, side 9-11.
§§ 16 og 17. Med ændringen af bekendtgørelsen pr. 1. juni 2021 blev der i bekendtgørelsen indføjet mulighed for, at en besætningsdyrlæge, også ved basisaftale, kan indgå aftale med en stedfortræder i tilfælde af besætningsdyrlægens barsels- eller sygeorlov eller andet fravær med forventet varighed på mindst 6 måneder. I en sådan situation kan besætningsdyrlægen træffe aftale med en stedfortræder om varetagelse af sundhedsrådgivningsaftalen i op til 24 måneder, tilsvarende som det er muligt ved tilvalgsmodul. Besætningsdyrlægen skal, inden stedfortræderen midlertidigt overtager sundhedsrådgivningsaftalen, foretage registrering heraf i VetStat på xxxxx://xxxxxxx.xxxx.xx.
§§ 20 og 21. Staldskoledeltagerne skal i fællesskab udpege en tovholder (facilitatoren), som skal deltage ved alle staldskolebesøg. Ved sygdom eller andet uopsætteligt fravær kan en stedfortræder undtagelsesvist varetage rollen som tovholder. Stedfortræderen skal opfylde kravene i § 20, og skal udarbejde en rapport om staldskolebesøget, som også skal sendes til staldskolens faste tovholder (foruden staldskoledeltagerne og besætningsdyrlægen).
Kursusbeskrivelse for tovholdere
Dyrlæger eller fagkonsulenter, der ønsker at varetage rollen som tovholder (facilitator) skal have gennemført et kursus, som mindst omfatter følgende:
1. Rollen som tovholder (facilitator)
2. Øvelse 1: Identificer problemstillingen
3. Øvelse 2: Øvelse i tovholderrollen
4. Opsamling på problemstillinger og indsatsområder
5. Kollegial vejledning/supervision
Kurset skal have en varighed på mindst 8 timer. Fødevarestyrelsen skal ikke godkende kurserne. Tovholdere ved staldskoler skal overfor kontrolmyndigheden kunne dokumentere at have gennemført et kursus med et indhold, som mindst svarer til det ovenstående.
Kapitel 4. Tilvalgsmoduler
Aftale om tilvalgsmodul kan indgås i form af enten tilvalgsmodul 1 eller tilvalgsmodul 2.
§§ 23-32: Indeholder fællesbestemmelser gældende for tilvalgsmodul 1 og tilvalgsmodul 2. §§ 33- 35 indeholder bestemmelser gældende for tilvalgsmodul 1, og §§ 36-43 indeholder bestemmelser gældende for tilvalgsmodul 2. Reglerne skal ses i sammenhæng med reglerne i bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering m.v. af lægemidler til dyr8.
Fælles bestemmelser for tilvalgsmoduler
Sundhedsrådgivningsaftale (SRA) med tilvalgsmodul 1 eller 2 skal, foruden dyrlægens rådgivning om sundhedsmæssige forhold, også omfatte velfærdsmæssige forhold og besætningens smittebeskyttelse.
Ved ændring af aftaletype eller i tilfælde af ny besætningsdyrlæge skal SRA opsiges, og der kan eller skal, afhængigt af, om der er tale om obligatorisk SRA, umiddelbart efter indgås en ny aftale. Hvis der indgås en ny aftale i forlængelse af den tidligere aftale, kan evt. medicin i besætningen (som er inden for ordineringsperioden) overgå til den nye aftale. Det er altså en forudsætning, at der ikke er en mellemliggende periode, hvor besætningen står uden dyr eller uden SRA. Den nye besætningsdyrlæge (hvis der er tale om ny besætningsdyrlæge) skal ved det første rådgivningsbesøg genordinere den medicin, der skønnes nødvendig, og udarbejde nye anvisninger.
§ 23. Besætningsdyrlægen har mulighed for at træffe aftale med anden dyrlæge om varetagelse af op til 50 procent af de årlige rådgivningsbesøg og op til 50 procent af statusbesøg.
Besætningsdyrlægen skal ikke registrere dette i VetStat.
§ 24. Ved fravær i mere end 6 måneder, f.eks. på grund af barsels- eller sygeorlov, kan besætningsdyrlægen træffe aftale med en stedfortrædende dyrlæge, som kan varetage aftalen i op til 24 måneder. Besætningsdyrlægen skal foretage registrering i VetStat af aftale med stedfortræder, inden stedfortræderen midlertidigt overtager aftalen.
§ 26. Den besætningsansvarlige skal føre optegnelser over medicinanvendelse, sygdomstilfælde (både behandlede og ikke behandlede) og dødsfald, og disse skal forelægges for og gennemgås af dyrlægen ved hvert rådgivnings-/ statusbesøg (tilvalgsmodul 2). Dette gælder for alle aldersgrupper af kvæg.
§ 27. Se side 15-16 om besætningsdiagnoser generelt samt ”Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning” xxxx://xxxx.xx.xx/xxxxxxxxx/xxxxxx/.
De i bekendtgørelsen opstillede krav for besætningsdiagnoser gælder for alle aldersgrupper, der er omfattet af tilvalgsmodul 2, samt for handyr og hundyr, der endnu ikke har kælvet, som er omfattet af tilvalgsmodul 1, jf. § 25 i bekendtgørelsen om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering
m.v. af lægemidler til dyr9.
8 Bekendtgørelse nr. 995 af 25. maj 2021 om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering m.v. af lægemidler til dyr
9 Bekendtgørelse nr. 995 af 25. maj 2021 om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering m.v. af lægemidler til dyr
Behovet for den enkelte besætningsdiagnose skal løbende vurderes.
Der kan ikke oprettes besætningsdiagnoser for sygdomme, hvor rektaleksploration er nødvendig for at stille diagnosen.
Der kan oprettes besætningsdiagnose for goldbehandling (yverinfektion ved goldning). Det forudsættes jf. § 30, stk. 1 i bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering m.v. af lægemidler til dyr10, at følgende er opfyldt:
1) der er inden for de seneste 42 dage påvist behandlingskrævende yverpatogener i mindst én kirtelprøve fra det pågældende dyr, eller
2) der er påvist et somatisk celletal over 200.000 celler/ml i kirtelprøver fra det pågældende dyr ved mindst to undersøgelser foretaget med mindst 3 ugers mellemrum inden for de seneste fire måneder før goldning af dyret.
Kirtelprøverne skal udtages af en dyrlæge, en kvalitetsrådgiver fra SEGES Kvæg eller den besætningsansvarlige.
Laboratoriesvaret skal vurderes af dyrlægen, før den besætningsansvarlige må foretage goldbehandlingen. Hvis laboratorieundersøgelsen medfører, at behandlingen skal korrigeres i forhold til det i forskriften anførte, skal dyrlægen mundtligt og efterfølgende skriftligt give den besætningsansvarlige besked. Dyrlægen skal desuden notere det i besætningsjournalen. Ændres behandlingen til et præparat, der ikke er ordineret til besætningen, skal dyrlægen ordinere medicinen og udlevere en skriftlig anvisning.
Hvis laboratorieresultater gentagne gange giver anledning til korrektion af goldbehandling, skal besætningsdyrlægen revidere forskriften, så den bringes i overensstemmelse med de faktiske laboratorieresultater.
§ 28. Kravet om skriftlig instruktion, som dyrlægen skal udfærdige for hver besætningsdiagnose, er ikke opfyldt ved udlevering af en anvisning alene. En udførlig skriftlig instruktion skal som minimum omfatte følgende:
1) Beskrivelse af de undersøgelser, som den besætningsansvarlige skal foretage.
2) Beskrivelse af de symptomer, som den besætningsansvarlige skal have konstateret med henblik på at bekræfte tilstedeværelse af besætningsdiagnosen.
3) Eventuelle kritiske symptomer, som skal medføre, at dyrlægen tilkaldes.
4) Forskrift, jf. § 2, nr. 7.
5) Eventuelle krav om udtagelse af kirtelprøve, jf. § 41 før behandling indledes.
Der skal altid udleveres en anvisning, og alle krav til den skriftlige instruktion skal være opfyldt. Der må kun knyttes én forskrift til en besætningsdiagnose, dvs. at der for hver besætningsdiagnose kun må være én behandling. Den foreskrevne behandling kan være en kombinationsbehandling med for eksempel antibiotika og smertestillende.
Der kan oprettes flere forskellige besætningsdiagnoser for f.eks. yverbetændelse, med hver sin forskrift. Dette forudsætter, at der tydeligt kan skelnes mellem besætningsdiagnoserne på baggrund
10 Bekendtgørelse nr. 995 af 25. maj 2021 om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering m.v. af lægemidler til dyr
af de beskrevne symptomer. Hvis den besætningsansvarlige er i tvivl om, hvilken behandling der skal udføres, skal dyrlægen altid kontaktes.
Besætningsdyrlægen skal opbevare kopi af den udleverede instruktion i journalen.
Den ansvarlige for besætningen skal efterleve de instruktioner, som dyrlægen har udleveret til brug for behandling af sygdomme, for hvilke der er stillet en besætningsdiagnose.
§ 29. Dyrlægen skal udfærdige rapporter med højst 3 måneders mellemrum. I forbindelse med mellemliggende rådgivnings- og statusbesøg (tilvalgsmodul 2) skal dyrlægen føre journal med bl.a. konklusioner fra hvert besøg til brug for udfærdigelse af rapporten. For besætninger med tilvalgsmodul 1, og hvor der ikke er køer, skal der dog kun udfærdiges besøgsrapporter hver 6. måned. Se nærmere om rapporterne i vejledning til §§ 35 og 43.
§ 31. Der stilles ikke formkrav til journalen. Den skal dog umiddelbart kunne forevises for kontrolmyndighederne, og for så vidt angår punkterne angivet i stk. 2, nr. 3-5, skal oplysningerne opbevares samlet, medmindre dele af materialet forefindes elektronisk. Det accepteres, at hele eller dele af journalen forefindes elektronisk.
Journalen skal indeholde oplysning om enhver kontakt med besætningen, herunder om evt. telefonkonsultationer og akutbesøg. Journalen skal desuden indeholde de oplysninger, der er listet i stk. 2.
Ved akutbesøg i besætningen skal der i journalen kun føres optegnelser over ordinerede og udleverede lægemidler, samt tilbageholdelsestider (kopi af anvisning). Ved rådgivnings- og statusbesøg skal journalen ajourføres med alle de oplysninger, der er anført i § 31, stk. 2, dog kun kopi af rapporter, hvis der er udarbejdet rapporter siden sidste rådgivnings- eller statusbesøg.
Dyrlægen skal for hvert rådgivnings- og statusbesøg skrive dækkende konklusioner i journalen, da konklusionerne skal danne baggrund for kvartalsrapporterne. Kliniske registreringer og anvisninger vurderes ikke at være tilstrækkelige som konklusion på rådgivnings- og statusbesøg.
Konklusionerne skal omfatte flg.:
1) dyrevelfærd, herunder identificerede indsatsområder (bilag 2)
2) smittebeskyttelse (bilag 4)
3) sundhedsmæssige forhold (bilag 5 - tilvalgsmodul 1, bilag 6 hhv. 7 for rådgivnings- og statusbesøg - tilvalgsmodul 2)
Konklusionerne skal afspejle rådgivnings- og statusbesøgenes indhold, og skal således kort beskrive sundhedstilstanden i besætningen. Konklusioner efter rådgivningsbesøg, som omfatter rådgivning om dyrevelfærd mindst hver 6. måned og rådgivning om smittebeskyttelse mindst en gang årligt (jf.
§ 34 (tilvalgsmodul 1) og § 39 (tilvalgsmodul 2)), skal tillige indeholde:
Beskrivelse af dyrevelfærdstilstanden i besætningen. Konklusionernes indhold og omfang skal afspejle besætningens størrelse og problemniveau.
Beskrivelse af smittebeskyttelsen i besætningen. Konklusionernes indhold og omfang skal afspejle besætningens udfordringer og potentiale for forbedringer.
Er der oprettet en ny besætningsdiagnose, skal denne ligeledes omtales. Hvis besætningen ligger tæt på grænseværdierne for antibiotika, eller hvis der indkøbes dyr fra mange forskellige besætninger,
bør dette afspejles i konklusionerne. Jo flere risikofaktorer og problemer, der findes i besætningen, jo større krav stilles der altså til konklusionerne.
Hvis forholdene findes i orden, skal dette også fremgå af både konklusionerne fra rådgivningsbesøgene og af den efterfølgende rapport.
Journalen er dels dyrlægens ”huskeseddel” til brug for rapporten og dels dokumentation over for kontrolmyndigheden.
§ 32. Når en anden dyrlæge end besætningsdyrlægen udfører rådgivnings- eller statusbesøget, skal denne sende konklusioner og øvrige journaloptegnelser til besætningsdyrlægen inden 8 dage efter besøget.
Tilvalgsmodul 1
Ved sundhedsrådgivningsaftale med tilvalgsmodul 1 får den besætningsansvarlige øgede beføjelser med hensyn til behandling af handyr samt hundyr, der endnu ikke har kælvet, og for hvilke, der er stillet en besætningsdiagnose, samt adgang til efterbehandling af voksent kvæg.
Der findes overordnet 2 forskellige tilvalgsmodul 1 aftaletyper:
- Tilvalgsmodul 1 – med ordineringsperiode, hvor dyrlægen må ordinere receptpligtige lægemidler til:
o den besætningsansvarliges behandling af besætningsdiagnoser hos handyr og hundyr, der endnu ikke har kælvet, til anvendelse i indtil 42 dage,
o den besætningsansvarliges behandling af besætningsdiagnoser i besætninger, som alene består af handyr og hundyr, der endnu ikke har kælvet, til anvendelse i indtil 63 dage.
- Tilvalgsmodul 1 – ordineringsperiode uden fastsat øvre tidsgrænse, hvor dyrlægen må ordinere receptpligtige lægemidler til den besætningsansvarliges behandling af besætningsdiagnoser hos handyr og hundyr, der endnu ikke har kælvet, til anvendelse i en periode uden fastsat tidsgrænse, når en række betingelser er opfyldt. Se afsnit vedr. aftaletyper side 2-4.
For yderligere detaljer henvises til § 25 i bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering m.v. af lægemidler til dyr11.
Bemærk, at dyrlægen og den besætningsansvarlige ved aftalens indgåelse aktivt skal tage stilling til, hvilken aftaletype/ordineringsperiode der ønskes. Dette skal fremgå af aftalen (afkrydsning).
11 Bekendtgørelse nr. 995 af 25. maj 2021 om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering m.v. af lægemidler til dyr
§ 33. Mindste antal rådgivningsbesøg og rapporter pr. år fremgår af tabel 2.
MODUL 1 | Xxxxx besøg | Rapporter |
Generelt | 9 | 4 |
Ingen køer | 4 | 2 |
Tabel 2. Xxxxxxx xxxxx xxxxx og rapporter
Som det ses af tabel 2, er der mulighed for et reduceret antal besøg for besætninger, hvor der ikke findes køer. Denne særordning gælder kun, når besætningen udelukkende består af handyr og/eller hundyr, der endnu ikke har kælvet.
Den besætningsansvarlige skal være til stede ved alle rådgivningsbesøg.
§ 34. Et rådgivningsbesøg skal indeholde rådgivning om:
Sundhedsmæssige forhold, jf. bilag 5, afsnit A – ved hvert besøg
Sundhedsmæssige forhold, jf. bilag 5, afsnit B og C – mindst hver 3. måned
Dyrevelfærd, jf. bilag 2 – mindst hver 6. måned
Smittebeskyttelse, jf. bilag 4 – mindst en gang årligt
Konklusionerne på rådgivningsbesøget skal fremgå af journalen, jf. § 31, stk. 2.
En klinisk gennemgang jf. bilag 5, A., 1. omfatter ikke detaljeret diagnostik, men skal give et billede af dyrenes aktuelle sundhedsstilstand.
§ 35 og 43. I hver enkelt rapport skal dyrlægen bl.a. beskrive:
dyrevelfærden (bilag 2), se afsnit II, side 4-6 (såfremt der er rådgivet om dyrevelfærd siden sidste rapport)
smittebeskyttelsen (bilag 4), se afsnit II, side 6-8 (såfremt der er rådgivet om smittebeskyttelse siden sidste rapport)
sundhedsmæssige forhold (tilvalgsmodul 1 - bilag 5, tilvalgsmodul 2 - bilag 6 og 7)
Beskrivelserne skal være dækkende, og alle punkter skal beskrives for hvert enkelt staldafsnit. Dyrlægen skal også i rapporten anføre, hvis forholdene er i orden. Rapporten skal afspejle de forhold, som dyrlægen har konstateret på rådgivningsbesøgene og – for tilvalgsmodul 2 – statusbesøgene, og som er konkluderet i journalen, jf. § 31, stk. 2.
I de tilfælde, hvor den besætningsansvarlige har indgået flere SRA for forskellige besætninger, skal der som udgangspunkt udarbejdes en rapport for hver enkelt besætning. Hvis dyrlægen og den besætningsansvarlige ønsker én samlet rapport, skal alle punkter i rapporten være tydeligt beskrevet for hver enkelt besætning for sig.
Hvis der er tale om besætninger af samme type og med samme dyreart, og hvor dyrene holdes og passes samlet (f.eks. kviehoteller, hvor der er forskellige ejerforhold til besætningerne), skal det i rapporten angives, hvilke besætninger, der er omfattet af rapporten, men de enkelte punkter kan beskrives samlet.
Hvor der er indgået aftale om samdrifts-SRA, skal der udarbejdes én samlet rapport for samdriften, hvor det tydeligt fremgår hvilke besætninger/besætningsnumre, der er omfattet af samdriften.
For den del af rapporten, der vedrører de sundhedsmæssige forhold i besætningen, har Det Veterinære Sundhedsråd den 8. december 2006 udtalt, at rapporten bl.a. skal indeholde en
beskrivelse af de under besøgene diagnosticerede sygdomme, samt en beskrivelse af forhold af betydning for sundhedstilstanden. Herudover finder Rådet, at rapporten bør indeholde en vurdering af de tidligere iværksatte behandlinger samt en beskrivelse af de aftalte behandlingsplaner for den kommende periode. Disse oplysninger danner baggrund for ordinering og/eller genordinering af medicin.
Rapporten benyttes bl.a. som handlingsplan for det pågældende dyrehold med beskrivelse af mulighederne for forbedring af sundhedstilstanden og optimering af medicinforbruget. Rapporterne er således væsentlige redskaber for den besætningsansvarlige. Der stilles ikke egentlige formkrav til rapporten – det afgørende er, at rapporten er dækkende. Rapporten skal udformes således, at den er et redskab for den besætningsansvarlige og for kontrolmyndigheden. Rapportens indhold og omfang skal afspejle besætningens størrelse og problemniveau. Hvis besætningen for eksempel ligger tæt på grænseværdierne for antibiotika, eller indkøber dyr fra mange forskellige besætninger, bør dette afspejles i rapporten. En summarisk rapport, f.eks. i tabelform og alene udfyldt med afkrydsninger, er ikke tilstrækkelig til at opfylde kravene til dyrlægen om at beskrive, vurdere og evaluere. Jo flere risikofaktorer og problemer, der findes i besætningen, jo større krav stilles der til rapporten.
§ 35, stk. 1, nr. 6, §§ 27-28 og § 43, nr. 6, omhandler besætningsdiagnoser. Dyrlægen må kun oprette besætningsdiagnose for en veldefineret sygdom, der optræder regelmæssigt i besætningen. Det skal derfor vurderes, om en given sygdom optræder i besætningen med en sådan hyppighed, at der er grundlag for at stille en besætningsdiagnose.
Fødevarestyrelsen vurderer at en sygdom kan betragtes om værende regelmæssig forekommende, når den har optrådt i besætningen mindst 5 gange gennem de seneste 6 måneder.
Dyrlægen skal bl.a. vurdere, om sygdommen optræder så hyppigt, at den besætningsansvarlige med tilstrækkelig sikkerhed kan genkende sygdomssymptomerne.
Dyrlægen skal beskrive symptomerne entydigt og genkendeligt, så de vigtigste differentialdiagnoser udelukkes. Formålet er at give den besætningsansvarlige mulighed for at indlede behandling af hyppigt forekommende og veldefinerede kvægsygdomme i besætningen. Behovet for de enkelte besætningsdiagnoser skal løbende vurderes. Besætningsdiagnoser, der ikke har været anvendt i en periode på et kvartal, kan opretholdes/aktiveres på betingelse af at besætningsdyrlægen sammen med landmanden gennemgår instruks og behandlingsvejledning med vægt på såvel karakteristiske og kritiske symptomer og korrekt anvendelse af medicinen.
De aktuelle besætningsdiagnoser skal fremgå af rapporten. Hvis dyrlægen i tidsrummet mellem to rapporter opretter en ny besætningsdiagnose, skal dyrlægen udlevere dokumentation herfor til den besætningsansvarlige. I næste rapport ajourføres listen over besætningsdiagnoser med de aktuelle. Det er dyrlægens ansvar, at det entydigt fremgår for den besætningsansvarlige og for kontrollen, hvilke besætningsdiagnoser, der er gældende på et givet tidspunkt.
Til hjælp for den praktiserende dyrlæges etablering af besætningsdiagnoser henvises der i øvrigt til ”Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning” xxxx://xxxx.xx.xx/xxxxxxxxx/xxxxxx/.
Tilvalgsmodul 2
Ved sundhedsrådgivningsaftale med tilvalgsmodul 2 får den besætningsansvarlige øgede beføjelser med hensyn til behandling af kvæg, for hvilke der er stillet en besætningsdiagnose.
Der findes 2 forskellige tilvalgsmodul 2 aftaletyper:
- Tilvalgsmodul 2 – med ordineringsperiode, hvor dyrlægen må ordinere receptpligtige lægemidler til den besætningsansvarliges behandling af besætningsdiagnoser hos besætningens kvæg i indtil 35 dage.
- Tilvalgsmodul 2 – ordineringsperiode uden fastsat øvre tidsgrænse, hvor dyrlægen må ordinere receptpligtige lægemidler til den besætningsansvarliges behandling af besætningsdiagnoser hos besætningens kvæg til anvendelse i en periode uden fastsat tidsgrænse, når en række betingelser er opfyldt.
For yderligere detaljer henvises til § 25 i bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering m.v. af lægemidler til dyr12.
Bemærk, at dyrlægen og den besætningsansvarlige ved aftalens indgåelse aktivt skal tage stilling til hvilken aftaletype/ordineringsperiode, der ønskes. Dette skal fremgå af aftalen (afkrydsning).
§§ 36-38: Antallet af krævede rådgivnings- og statusbesøg i besætninger med tilvalgsmodul 2 fremgår af tabel 3 nedenfor.
MODUL 2 | Rådgivningsbesøg | Statusbesøg | Rapporter |
Under 50 køer | 12 | 0 | 4 |
50-250 køer | 12 | 6 | 4 |
Over 250 køer | 12 | 14 | 4 |
Ikke mælkeleverende | 12 | 0 | 4 |
Tabel 3. Antal rådgivningsbesøg, statusbesøg og rapporter
Der er krav om mindst 12 årlige rådgivningsbesøg. Antallet af statusbesøg afhænger af besætningens størrelse.
Bemærk, at der i mælkeleverende besætninger med flere end 50 køer skal gennemføres mindst 3 rådgivningsbesøg i løbet af 3 måneder.
Det krævede antal statusbesøg kan frit placeres efter behovet i den enkelte besætning, men de må ikke placeres samme dag, da der er et væsentligt overlap i de to besøg, og landmanden derved får mindre rådgivning.
Den besætningsansvarlige skal være til stede ved alle rådgivnings- og statusbesøg.
§ 39. Et rådgivningsbesøg skal indeholde rådgivning om:
Sundhedsmæssige forhold, jf. bilag 6, afsnit A – ved hvert besøg
Sundhedsmæssige forhold, jf. bilag 6, afsnit B og C – mindst hver 3. måned
Dyrevelfærd, jf. bilag 2 – mindst hver 6. måned
Smittebeskyttelse, jf. bilag 4 – mindst en gang årligt
Konklusionerne på rådgivningsbesøget skal fremgå af journalen, jf. § 39, stk. 2.
§§ 39 og 40. I besætninger med tilvalgsmodul 2 skal dyrlægen på såvel rådgivnings- som statusbesøg foretage en klinisk undersøgelse/evaluering af kvæg, som er omfattet af en besætningsdiagnose, og som er behandlet af den besætningsansvarlige siden sidste rådgivnings-
/statusbesøg. Den kliniske undersøgelse skal udføres, hvor det findes veterinærfagligt relevant, for at kunne vurdere og evaluere behandlingernes effekt. Undersøgelsen bør være problemorienteret.
§ 41. Når dyrlægen i en forskrift vedrørende yverbetændelse foreskriver behandling med antibiotika, skal der udtages en kirtelprøve (tidligere benævnt mælkeprøve) inden behandling iværksættes.
Bakteriologisk undersøgelse af kirtelprøver skal foretages i besætningsdyrlægens praksis eller på et eksternt laboratorium med en akkrediteret metode. Dette skal gøres hurtigst muligt og senest 7 dage efter, at prøven er udtaget. Dyrlægen skal senest 7 dage efter modtagelsen af prøvesvaret indberette dette til Kvægdatabasen. Dyrlægens laboratoriediagnostik bør kvalitetssikres, for eksempel gennem deltagelse i ringtest.
Dyrlægen må kun anvende, udlevere eller ordinere simple penicilliner til behandling af yverbetændelse. Kravet kan dog fraviges, hvis det påviste yverpatogen er dokumenteret resistent overfor simple penicilliner i en Minimal Inhibitory Concentration (MIC) resistensbestemmelse jf. § 41, stk. 4 og § 42. Se desuden § 42 i denne vejledning. Formålet med bestemmelsen er, at man skal sikre sig, at der anvendes et effektivt antibiotikum, som er så lidt resistensskabende som muligt.
Krav om anvendelse af simple penicilliner kan undtagelsesvist fraviges, når dyrlægen personligt indleder behandlingen jf. § 31 i bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering
m.v. af lægemidler til dyr13.
En behandling af en yverbetændelse med simple penicilliner skal korrigeres eller afbrydes, hvis resultatet af den bakteriologisk undersøgelse og/eller eventuel MIC resistensbestemmelse af mælkeprøven begrunder dette. Dyrlægen skal mundtligt og efterfølgende skriftligt give den besætningsansvarlige besked om præparatnavn, dosis, indgivelsesvej samt behandlingslængde. Dyrlægen skal desuden notere det i besætningsjournalen.
Se desuden § 31 i vejledning til bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering
m.v. af lægemidler til dyr.
§ 42. Dyrlægen må i en forskrift vedrørende yverbetændelse i en periode på indtil 12 måneder ordinere andre antibiotika end simple penicilliner (til en besætningsdiagnose) forudsat at, der foreligger mindst 5 tilfælde af med samme behandlingskrævende yverpatogen hos 5 forskellige køer inden for de seneste 6 måneder, hvor resistens overfor simple penicilliner er dokumenteret ved MIC resistensbestemmelse. MIC undersøgelse af kirtelprøverne skal foretages i besætningsdyrlægens praksis eller på et eksternt laboratorium med en akkrediteret metode. MIC undersøgelserne bruges som baggrund for begrundelsen af valg af andet antibiotikum end simple pencilliner til yverbetændelsesbesætningsdiagnosen.
§43. Se vejledningen til § 35.
Kapitel 5 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 45. Bekendtgørelse nr. 992 af 25. maj 2021 om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger træder i kraft den 1. juni 2021 på nær bestemmelsen i § 7, stk. 1 om at en sundhedsrådgivningsaftale kan indgås digitalt via VetStat. Denne bestemmelse træder i kraft den 14. juni 2021 samtidig med at nyt VetStat åbnes for eksterne brugere (jf. § 45, stk. 11).
§ 45, stk. 3-15 indeholder detaljerede ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for at kunne håndtere de tekniske og juridiske udfordringer, der er forbundet med at gå fra ét IT system til et andet (fra det hidtidige VetStat til nyt VetStat). I den forbindelse skal der tages højde for, at sundhedsrådgivningsaftaler fremover skal være indgået og registreret på besætningsniveau samt at VetReg (Dyrlægeregisteret) integreres i nyt VetStat.
Af overgangsbestemmelserne fremgår hvorledes der skal forholdes med hensyn til sundhedsrådgivningsaftaler, der er indgået før den 1. juni 2021, i forhold til registreringer i VetReg, jf. § 45, stk. 3-5.
Som udgangspunkt vil disse aftaler endvidere af Fødevarestyrelsen blive konverteret til nyt VetStat registreret på besætningsniveau (jf. § 45, stk. 6-8). Bemærk dog, at sundhedsrådgivningsaftaler, der omfatter et CHR-nummer med flere besætninger med forskellige ejere, betragtes som ophævet med virkning fra den 1. juni 2021 (jf. § 45, stk. 9). I disse situationer skal der for den enkelte besætning indgås en ny aftale, såfremt antallet af kvæg i besætningen er større end eller lig med en eller flere af tærskelværdierne.
Sundhedsrådgivningsaftaler, der inden den 1. juni 2021 er indgået samlet for kvægbesætninger, der er omfattet af en samdrift, vil fra og med den 1. juni 2021 i nyt VetStat være registreret som værende indgået omfattende de besætninger, som pr. 31. maj 2021 var registreret i CHR under de CHR-numre, som samdriften omfatter, jf. § 45, stk. 10.
For sundhedsrådgivningsaftaler indgået fra og med den 1. juni 2021 skal der ske registrering i nyt VetStat. Registreringer kan dog først ske fra og med den 14. juni 2021 pr. hvilken dato nyt VetStat åbnes for eksterne brugere (jf. § 45, stk.12-15).
Fristen for registrering af sundhedsrådgivningsaftaler indgået fra og med den 1. juni til og med den
13. juni 2021 og registreringer i øvrigt i forhold her til (opsigelse af aftaler, registrering af indsatsområder og aftale med stedfortræder) er forlænget fra 8 dage til ”senest den 30. juni 2021” (jf. § 45, stk. 12-15), For sundhedsrådgivningsaftaler m.m. indgået fra og med 14. juni 2021 gælder registreringsfristen på 8 dage.