Generelle forretningsbetingelser
ACM Forvaltning A/S
Generelle forretningsbetingelser
ACM Forvaltning A/X Xxxxx Xxxxxxxxx 0,0. DK-1110 København K CVR-nr. 39976978
1. GENERELLE INFORMATIONER
1.1 Anvendelsesområde
Disse forretningsbetingelser gælder for alle forretningsforhold mellem ACM Forvaltning A/S (”Accunia”) og Accunias kunder (”kunder”), medmindre der udtrykkeligt er aftalt andre vilkår.
ACM forvaltning A/S har tilladelse fra Finanstilsynet til at være forvalter af alternative investeringsfonde (FAIF) samt at tilbyde kapitalforvaltning og investeringsrådgivning. ACM Forvaltning A/S har søsterselskabet, Accunia Fondsmæglerselskab A/S, som ligeledes har tilladelse fra Finanstilsynet.
1.2 Accunias ydelser
Accunias forretningsområder inkluderer følgende aktiviteter: AIF-fond forvaltning, kapitalforvaltning, porteføljerådgivning og investeringsrådgivning.
Forud for indgåelse af en kapitalforvaltningsaftale, en porteføljerådgivningsaftale eller en investeringsrådgivnings- aftale med en kunde (”aftalen”), afdækker Accunia kundens situation.
Hovedpunkterne og konklusioner fra disse møder vil fremgå af mødereferatet eller blive registreret i Accunias systemer.
Accunia rådgiver ikke om skattemæssige forhold, hvorfor Accunia anbefaler sine kunder at indhente kvalificeret skatterådgivning.
1.3 Samarbejdspartnere
Et element i de aftaler, som Accunia indgår med kunden kan være, at Accunia på vegne af kunden udvælger eller anbefaler en eller flere samarbejdspartnere; for eksempel en portefølje- forvalter eller en depotbank.
Alle handler som indgår i aftalen med Accunia udføres af Accunia Fondsmæglerselskab A/S.
Accunia vil nøje vurdere sådanne samarbejdspartnere, hvoraf Accunias valg vil fremgå af Accunias rapportering til kunden.
Accunia indestår dog ikke for resultaterne af sådanne udvalgte samarbejdspartnere. Ligeledes er Accunia ikke ansvarlig for eventuelle fejl begået af sådanne samarbejdspartnere.
1.4 Interessekonflikter
Accunia har organiseret sin forretning på en sådan måde at interessekonflikter mellem kunder og Accunia ikke bør opstå.
Såfremt der opstår en interessekonflikt mellem en kunde og Accunia, eller hvis der en risiko for at en sådan konflikt opstår, er Accunia forpligtet til at informere kunden herom uden forsinkelse, således at begge parter kan nå til enighed om, hvordan en sådan eller en potentiel interessekonflikt bedst kan løses.
Accunia har udarbejdet en politik om interessekonflikter, som kunden er berettiget til at anmode om.
1.5 Ansvarlighed, risiko og force majeure
Accunias forvaltning af eller anbefalinger til placering af kundens midler skal udføres på kundens egen risiko og indebærer en risiko for tab for Kunden. Accunia kan ikke holdes ansvarlig for bevægelser i markeder og udviklingen i kurser på valutaer, værdipapirer, mv., som Accunia har købt på vegne af kunden eller kunden købt på baggrund af Accunias anbefalinger. Ligeledes er Accunia ikke ansvarlig for opnåelsen af et bestemt afkast, uagtet hvilke forventede eller indikerede afkast, der er blevet kommunikeret til kunden.
De ydelser, som Accunia leverer, er ikke omfattet af nogen garantiordning, og kunden har ingen garanti for et bestemt resultat af en investering, medmindre en sådan garanti udtrykkeligt er inkluderet i betingelserne for den specifikke investering.
I tilfælde af at Accunia standser betalinger eller går konkurs, er Accunia omfattet af garantiordningen i Lov om garantifonde for indskydere og investorer. For yderligere information herom, se xxxxx://xxx.xx.xx/xxxxxxxxxxxxxx/xx-xxxxxxxxxxxxxx).
Accunia har ingen kundekonto og modtager ikke indskud.
Accunia er efter dansk ret ansvarlig for økonomiske tab forårsaget af fejl og uagtsomhed fra Accunias side.
Accunia er ikke ansvarlig for tab forårsaget af force majeure eller forhold uden for Accunias kontrol, herunder tab som følge af krig eller krigslignende tilstande, nationale eller internationale uroligheder, naturkatastrofer, alvorlige uregelmæssigheder i offentlige kommunikationssystemer, strejker, lockout, boykot eller blokader, uanset om Accunia selv er en del af konflikten eller en sådan konflikt kun påvirker dele af Accunias drift.
1.6 Tilsyn
Accunia er under tilsyn af Finanstilsynet, Xxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx K.
1.7 Klager
Klager kan rettes til Accunias Chief Compliance Officer, som er ansvarlig for behandlingen af klager. Se mere på xxxxx://xxxxxxx.xxx/xxxxxx.
Kunden kan indgive enhver klage til Ankenævnet for Investeringsserviceselskaber, c/o Sekretariatet for det finansielle Ankenævn, Store Xxxxxxxxxxx 00, 0, 0000 Xxxxxxxxx.
1.8 Ændring af generelle forretningsbetingelser
De generelle forretningsbetingelser kan ændres uden varsel, hvis sådanne ændringer kommer kunden til gode. Ellers kan de generelle forretningsbetingelser ændres af Accunia med en måneds varsel.
Kunden vil blive underrettet om sådanne ændringer via almindelig post eller e-mail.
1.9 Kontakt informationer
Kontaktinformation findes på xxxxx://xxxxxxx.xxx.
2. INVESTORBESKYTTELSE
2.1 Kategorisering af kunder
Accunia overholder en række regler, med det formål blandt andet at beskytte investorer og skabe gennemsigtige finansielle markeder.
Reglerne kræver blandt andet, at Accunia kategoriserer sine kunder som detailkunder, professionelle kunder eller godkendte modparter. Kategoriseringen påvirker det beskyttelsesniveau, som den enkelte kunde opnår, samt mængden af information, som kunden modtager.
Detailkunder opnår det højeste beskyttelsesniveau, og generelt er oplysningspligten den højeste for denne kategori af kunder.
Accunia kan på eget initiativ – enten generelt eller på ad hoc- basis – behandle en professionel investor eller en godkendt modpart på samme måde som en detailkunde. Derudover kan Accunia, hvis en kunde anmoder herom – enten generelt eller på ad hoc-basis – behandle en professionel investor som en godkendt modpart eller behandle en godkendt modpart som en professionel investor.
Endvidere kan en detailkunde give afkald på en del af den beskyttelse, der ellers lovpligtigt skal gives sådanne kunder. Et sådant afkald på investorbeskyttelse er dog kun gyldig, hvis Accunia efter en grundig vurdering af kundens ekspertise, erfaring samt viden og set i lyset af de påtænkte transaktioner eller tjenester har opnået en rimelig grad af sikkerhed for, at kunden er i stand til at træffe sine egne investeringsbeslutninger og forstå de involverede risici.
2.2 Egnethedstest
Hvis Accunia yder investeringsrådgivning, kapitalforvaltning eller porteføljerådgivning, skal Accunia indhente de nødvendige oplysninger, jf. MiFID II, om kundens viden om og erfaring inden for investeringsområdet, som er relevant for det specifikke type produkt eller service samt for kundens økonomiske situation og investeringsmål, således at Accunia er i stand til at opstille den mest hensigtsmæssige risikoprofil og anbefale kunden, hvilken type handels- og finansielle instrumenter, der passer bedst til den enkelte kunde.
Ved udførelse af porteføljerådgivning og investeringsrådgivning skal Accunia på baggrund af ovennævnte oplysninger og under hensyntagen til arten og omfanget af den leverede ydelse sikre at den konkrete transaktion, som anbefales eller udføres, opfylder følgende kriterier:
a) At det opfylder kundens investeringsmål og villighed til at tage risici.
b) At kunden er i en finansiel stilling, der sætter ham/hende i stand til at bære de investeringsrisici, der er forbundet med transaktionen, og overholde kundens investeringsmål.
c) At kunden har den nødvendige erfaring og viden til at kunne forstå de risici, der er forbundet med transaktionen eller porteføljestyringen.
d) At det opfylder kundens mål med hensyn til bæredygtige investeringer (se nedenfor).
2.3 Bæredygtighedspræferencer
Som beskrevet ovenfor vil kundens bæredygtigheds- præferencer blive afklaret som den sidste del af egnetheds- testen. I tilfælde af at en kunde ikke har præferencer eller ikke ønsker at diskutere dem med Accunia, vil kunden blive karakteriseret som "bæredygtighedsneutral".
Accunias produktportefølje omfatter ikke bæredygtige produkter som defineret i artikel 9 i Forordning (EU) 2019/2088.
3. PERSONLIG DATA
3.1 Indsamling og behandling af persondata
Accunia leverer sine ydelser til kunden på baggrund af kendskabet til kundens økonomiske stilling og mål.
Accunia skal i overensstemmelse med finansiel lovgivning indhente visse oplysninger om kunden. Når kunden indgår en aftale med Accunia, giver kunden sit samtykke til, at Accunia behandler sådanne oplysninger i overensstemmelse med de generelle forretningsbetingelser indeholdt i nærværende dokument.
Data vil blive brugt med henblik på at fremsætte forslag til disponeringer iht. kundens økonomiske situation, udarbejdelse af rapporter og med henblik på at overholde de aftaler Accunia har indgået med kunden.
Accunia er dataansvarlig for behandling af personoplysninger, som modtages om kunden. Lovgivningen vedrørende person- oplysninger giver kunden visse rettigheder vedrørende de data, som Accunia har registreret på kunden.
Kunden er til enhver tid berettiget til at spørge Accunia om, hvilke oplysninger Accunia besidder om kunden.
Kunden har mulighed for at begrænse Accunias brug af kundens data og tilbagekalde sit samtykke til brugen af data. Dette gøres ved at kontakte Accunia. Accunia understreger, at visse begrænsninger i brugen af data og tilbagekaldelse af samtykke kan medføre ophør af kundeforholdet, da Accunia i så fald ikke vil kunne overholde den finansielle lovgivning. Kunden kan dog altid meddele Accunia, at denne fx ikke ønsker at modtage invitationer eller generel kommunikation fra Accunia. Dette vil blive registreret i Accunias systemer.
Kunden kan bede Accunia om at flytte sine data (dataoverførsel). Kunden vil herefter modtage sine data i et elektronisk læsbart format ved at anmode Accunia herom.
Såfremt kunden ikke er tilfreds med Accunias behandling af data, kan kunden klage til Datatilsynet, Xxxx Xxxxxxxxx Xxx 00, 0000 Xxxxx.
3.2 Overførsel af personlige data
Accunia videregiver data om kunden, hvis dette er nødvendigt for udførelsen af de aftaler Accunia har indgået med kunden.
Eksempelvis vil Accunia i forbindelse med indgåelse af en værdipapirhandel videregive de data til relevante tredjeparter, som er nødvendige for at identificere kunden.
Ligeledes vil data blive videregivet til offentlige myndigheder, såfremt det er påkrævet efter lovgivningen.
Accunias medarbejdere er underlagt lovgivningen om tavshedspligt og vil derfor ikke videregive eller udlevere oplysninger om kunden, som Accunia i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed erhverver i strid med denne lovgivning.
Kunden kan til enhver tid trække sin tilladelse tilbage til at Accunia må behandle kundens personoplysninger. Såfremt en sådan tilladelse er trukket tilbage, vil personoplysningerne stadig blive behandlet eller videregivet, hvis dette er påkrævet
(1) for at opfylde en aftale, som kunden er en del af eller under hensyntagen til de foranstaltninger, der er truffet på kundens anmodning forud for indgåelse af aftalen, (2) for at overholde en juridisk forpligtelse, der hviler på Accunia, (3) for at beskytte kundens vitale interesser, (4) for at udføre en opgave i offentlighedens interesse, eller (5) for at udføre en opgave vedr. offentlige myndighedskrav, som Accunia eller den tredjepart, som dataene er videregivet til, er blevet pålagt at udføre.
4. KOMMUNIKATION OG MARKETING
4.1 Telefonsamtaler
Accunia forbeholder sig retten til at optage telefonsamtaler med kunden på bånd.
4.2 E-mails
Accunia kan ikke garantere at reagere på instruktioner, som kunden sender via e-mail. Generelt vil Accunia forsøge at kontakte kunden, før der træffes foranstaltninger baseret på en e-mail.
5. VÆRDIPAPIRHANDEL
5.1 Instruktioner
Ved handel med værdipapirer på vegne af en kunde vil Accunia (via Accunia Fondsmæglerselskab A/S) altid forsøge at opnå best execution på markedet.
Specifikke instruktioner fra en kunde kan dog forhindre Accunia i at opnå dette.
Kunden kan afgive limit-ordrer, hvilket betyder, at kunden i en købstransaktion ikke ender med at betale mere end den begrænsede pris, og at kunden i en salgstransaktion ikke ender med at sælge til en lavere pris end den fastsatte grænse.
5.2 Ordreudførelse
Accunia må kun udføre ordrer vedrørende børsnoterede værdipapirer på vegne af en kunde, hvis kunden har indgået en kapitalforvaltningsaftale, en porteføljerådgivningsaftale eller en investeringsrådgivningsaftale med Accunia.
Se venligst ordreudførelsespolitikken, der er tilgængelig på xxxxx://xxxxxxx.xxx/xxxxxxxxxx.
5.3 Ordreudførelsespolitik i forhold til unoterede investeringer
Accunia udfører kun ordrer vedrørende unoterede investeringer baseret på forudgående aftale med kunden i hvert enkelt tilfælde, og kun hvis kunden har indgået en kapitalforvaltnings- aftale, en porteføljeforvaltningsaftale eller en investerings- rådgivningsaftale med Accunia.
5.4 Kontrol af handler
Når en handel er gennemført, er det kundens ansvar straks at kontrollere at oplysningerne i de afgivne handelsoplysninger (handelsnota) er korrekte og i overensstemmelse med den aftale, som Accunia har indgået med kunden. Hvis handels- notaen giver anledning til spørgsmål, skal kunden straks kontakte Accunia. Det er kundens ansvar at gøre Accunia opmærksom på, hvis der er fejl i handelsnotaen eller kontoudtog. Accunia er ikke ansvarlig for tab eller skade, som kunne have været undgået, hvis klagen var blevet fremsat omgående.
5.5 Insider-viden
Kunden skal gøres opmærksom på, at det er strafbart at købe eller sælge et børsnoteret værdipapir, hvis kunden er i besiddelse af viden om ikke-offentlige oplysninger, der kan have indflydelse på prisen (insider-handel). Ligeledes er det ulovligt at sprede ukorrekte, vildledende, tendentiøse eller fortrolige oplysninger, samt at sprede rygter om udstedere eller om børsnoterede værdipapirer eller på anden måde forsøge at påvirke kursdannelsen på børsnoterede værdipapirer gennem uærlige midler (kursmanipulation).
Udstedere af børsnoterede værdipapirer skal udarbejde interne retningslinjer for direktørers, lederes og øvrige medarbejderes adgang til at handle med udstederens værdipapirer og tilknyttede finansielle kontrakter, herunder en tidsfrist, inden for hvilken handel må finde sted. Hvis kunden er ansat hos en udsteder af børsnoterede værdipapirer, skal kunden derfor gøre sig bekendt med sådanne retningslinjer forud for en handel. Herudover er kunden forpligtet til at informere Accunia, hvis han er underlagt sådanne retningslinjer.