Salgs- og leveringsbetingelser for Orla Hansen A/S
Salgs- og leveringsbetingelser for Xxxx Xxxxxx A/S
1. Almindelige bestemmelser
1.1. Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på alle aftaler indgået mellem Xxxx Xxxxxx A/S og Bestilleren, medmindre andet følger af ufravigelige lovregler. De gælder både for varer og tjenesteydelser, herunder udført arbejde. Varer og tjenesteydelser betegnes samlet som ”ydelse” i det følgende.
1.2. Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser har forrang for Bestillerens aftaledokumenter, herunder men ikke begrænset til opfordring til tilbud, tilbud, accept, ordrebekræftelser og Bestillerens salgs- og leveringsbetingelser.
2. Tilbud
2.1. Xxxx Xxxxxx A/S vedstår tilbud i 60 dage fra tilbuddets datering, medmindre andet er angivet i tilbuddet. Er tilbuddet ikke accepteret af Bestilleren inden udløbet af fristen, bortfalder tilbuddet i sin helhed, ligesom aftalelovens regler gælder om ændringer og tilbagekaldelse.
2.2. Er der ikke i tilbuddet oplyst en fast tilbudssum, udføres arbejdet i regning.
3. Priser
3.1. Alle priser er i danske kroner og er ekskl. moms og levering, medmindre andet er aftalt.
3.2. Montage er ikke inkluderet i Xxxx Xxxxxx A/S’ priser, medmindre andet er aftalt.
3.3. Prisangivelser i reklamer, kataloger og tilsvarende er alene vejledende.
3.4. Ud over den tilbudte eller aftalte pris kan Xxxx Xxxxxx A/S kræve betaling for 1) ekstraarbejde som følge af at Bestilleren rekvirerer rettelser eller ændringer i ydelsen, 2) ekstraarbejde som følge af at aftalen ikke kan gennemføres kontinuerligt grundet Bestillerens forhold og 3) overarbejde og andre foranstaltninger, som aftales med Bestilleren efter aftales indgåelse.
4. Betaling
4.1. Betaling sker enten på den dato, der på tilbud, ordrebekræftelse eller faktura angives som sidste rettidige betalingsdag ellers kontant ved levering. Betalingsbetingelserne for varer uden arbejdsydelse er dog kontant forudbetaling, med mindre andet aftales.
4.2. Xxxx Xxxxxx A/S forbeholder sig ved installationsarbejder ret til hver måned at opkræve aconto betaling for udført arbejde. Dette opgøres efter principperne i AB 92 §§ 22, stk. 1 – stk. 5.
4.3. På Xxxx Xxxxxx A/S’ anmodning er Bestilleren til enhver tid pligtig til at stille bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed efter principperne i AB 92 § 7, stk. 1-4.
4.4. Betales købesummen ikke til forfaldsdag beregner Xxxx Xxxxxx A/S rente fra dette tidspunkt. Renten beregnes til enhver tid med den af Xxxx Xxxxxx A/S fastsatte rentesats, pt. 2 % pr. mdr. Der beregnes rentes rente. Ved delvise betalinger afdrages først på renter og omkostninger, dernæst på hovedstolen.
4.5. Måtte der være forsinkelse og/eller mangler ved en del af Xxxx Xxxxxxx ydelse, er Bestiller berettiget til at tilbageholde et beløb svarende til værdien heraf i fh.t. den samlede ydelse.
5. Ydelse og levering
5.1. Xxxx Xxxxxx A/S er alene pligtig til at præstere ydelserne angivet i parternes skriftlige aftale. Øvrige ydelser betragtes som ekstraydelser og udføres i regning.
5.2. Levering sker AB fabrik.
5.3. Det kan aftales, at Xxxx Xxxxxx A/S sørger for afsendelse og forsendelse, hvilket sker for Bestillerens regning og risiko.
5.4. Leveringstidspunktet angives på tilbud og/eller ordrebekræftelse. Såfremt der ikke er aftalt noget tidspunkt for levering, skal levering ske inden rimelig tid.
6. Produktinformation
6.1. Tegninger, specifikationer, beskrivelser og lignende, som er udleveret af Xxxx Xxxxxx A/S før eller efter aftalens indgåelse, forbliver Xxxx Xxxxxx A/S’ ejendom, og må ikke anvendes eller videregives uden skriftlig aftale herom.
7. Forsinkelse
7.1. Har Xxxx Xxxxxx A/S ikke leveret ydelsen på det aftalte tidspunkt, foreligger der forsinkelse.
7.2. Bestilleren har pligt til at reklamere skriftligt overfor Xxxx Xxxxxx A/S inden 5 dage efter forsinkelsen er eller burde være blevet Bestilleren bekendt. Reklamerer Bestilleren ikke rettidigt, mister Bestilleren sine misligholdsbeføjelser i anledning af forsinkelsen.
7.3. Bestilleren skal ved rettidig reklamation fastsætte en ny rimelig frist for levering af ydelsen på ikke under 8 hverdage. Der foreligger alene misligholdelse, såfremt Xxxx Xxxxxx A/S ikke har leveret/afleveret ydelsen inden for den af Bestilleren fastsatte frist. Bestilleren kan herefter alene påberåbe sig misligholdelsesbeføjelser efter fristens udløb, jf. nedenfor.
7.4. I tilfælde af misligholdelse kan Bestilleren (1) kræve levering mod betaling af kontraktsummen eller (2) hæve aftalen for den forsinkede del og kræve købesummen herfor tilbagebetalt. Foreligger der alene forsinkelse ved en del af ydelsen, er det alene den forsinkede del, der kan ske ophævelse for. Bestilleren kan ikke gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende mod Xxxx Xxxxxx A/S.
7.5. Bliver Xxxx Xxxxxx A/S som følge af umulighed eller andre ekstraordinære uforudsete omstændigheder afskåret fra at levere aftalt ydelse til aftalt tid forbeholdes retten til for Xxxx Xxxxxx A/S uden ansvar og misligholdsbeføjelser at ophæve aftalen mod at tilbagelevere modtagne forudbetalinger.
7.6. Opmærksomheden skal særligt henledes på, at Xxxx Xxxxxx A/S ikke herudover kan tilpligtes at betale erstatning for direkte eller indirekte tab, som Bestilleren lider som følge af forsinkelsen, herunder også for driftstab, avancetab og andet indirekte tab.
Side 1 af 2
8. Mangler
8.1. Bestilleren har ved modtagelsen af ydelsen pligt til at foretage en sådan undersøgelse, som ordentlig forretningsbrug og sædvane påkræver med henblik på at konstatere, om ydelsen er behæftet med mangler.
8.2. Bestilleren skal straks efter at være eller burde være blevet bekendt med mangler ved ydelsen reklamere skriftligt til Xxxx Xxxxxx A/S. Reklamerer Bestilleren ikke straks, kan Bestilleren ikke senere gøre misligholdsbeføjelser gældende.
8.3. Reklamation over mangler ved varer skal i alle tilfælde senest ske 2 år efter levering har fundet sted, mens reklamationer over montage skal ske senest 5 år efter levering Bestilleren kan ikke herefter påberåbe sig, at det leverede var mangelfuld.
8.4. Xxxx Xxxxxx A/S har pligt og ret til at afhjælpe mangler ved ydelsen inden rimelig tid.
8.5. Ved udbedring af løsøre, skal Bestiller levere og afhente løsøret hos Xxxx Xxxxxx A/S.
8.6. Har Xxxx Xxxxxx A/S ikke afhjulpet mangler ved ydelsen inden rimelig tid, kan Bestilleren fastsætte en rimelig frist på ikke under 8 hverdage for afhjælpning af mangler. Har Xxxx Xxxxxx A/S ikke afhjulpet mangler ved ydelsen inden udløbet af fristen, kan Bestilleren hæve aftalen og kræve købesummen tilbagebetalt med fradrag af nytteværdien. Foreligger der alene mangler ved en del af ydelsen, er det alene den mangelfulde del, der kan ske ophævelse for. Bestilleren kan herudover ikke gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende mod Xxxx Xxxxxx A/S.
8.7. Xxxx Xxxxxx A/S er i intet tilfælde ansvarlig for indirekte tab.
8.8. Ved mangler ved varer, som Xxxx Xxxxxx A/S ikke har installeret hos Bestilleren, skal varen leveres på Xxxx Xxxxxx A/S’ forretningssted. Omkostninger til nedtagning, fragt, og opsætning afholdes af Bestilleren. Dette gælder uanset de aftalte leveringsbestemmelser i øvrigt.
8.9. Xxxx Xxxxxx A/S er aldrig ansvarlig for mangler ved ydelser, der sælges brugt.
9. Rådgiveransvar
9.1. Xxxx Xxxxxx A/S bistand til Bestilleren med teknisk rådgivning er alene at betragte som vejledende, hvorfor Xxxx Xxxxxx A/S på intet tidspunkt er erstatningsansvarlig herfor.
10. Erstatning uden for kontrakt
10.1. Xxxx Xxxxxx A/S og Bestilleren er erstatningsansvarlige for egne handlinger og undladelser efter dansk rets almindelige erstatningsregler.
10.2. Xxxx Xxxxxx A/S’ erstatningsansvar er begrænset til ydelsens samlede pris ekskl. moms. Måtte skade eller tab være omfattet af en af Xxxx Xxxxxx A/S tegnet forsikring forhøjes beløbet i forannævnte ansvarsbegrænsning til forsikringssummen i den til enhver tid gældende forsikringspolice. Bestilleren meddeles indtræden i Xxxx Xxxxxx A/S’ krav mod forsikringsselskabet med de begrænsninger der fremgår af den til enhver tid gældende aftale med denne, hvorefter kravet alene kan gøres gældende direkte mod forsikringsselskabet.
10.3. Xxxx Xxxxxx A/S er på intet tidspunkt og uanset årsag erstatningsansvarlig for Bestillerens driftstab, avancetab, tidstab eller andet indirekte tab, herunder produktion, salg, fortjeneste, tid eller goodwill.
11. Produktansvar
11.1. For produktansvar gælder de til enhver tid gældende regler i dansk ret.
11.2. For produktansvar, der ikke er omfattet af ufravigelige regler, gælder følgende begrænsninger:
• Xxxx Xxxxxx A/S er alene erstatningsansvarlig, hvis det kan bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelser begået af Xxxx Xxxxxx A/S eller andre i produktionskæden, som Xxxx Xxxxxx A/S hæfter for.
• Xxxx Xxxxxx A/S’ erstatningsansvar er begrænset til ydelsens samlede pris ekskl. moms. Måtte en skade være omfattet af en af Xxxx Xxxxxx A/S tegnet forsikring forhøjes beløbet i forannævnte ansvarsbegrænsning til forsikringssummen i den til enhver tid gældende forsikringspolice. Bestilleren meddeles indtræden i Xxxx Xxxxxx A/S’ krav mod forsikringsselskabet med de begrænsninger der fremgår af den til enhver tid gældende aftale med denne, hvorefter kravet kun kan gøres gældende direkte mod forsikringsselskabet.
• Xxxx Xxxxxx A/S kan ikke gøres erstatningsansvarlig for driftstab, tidstab eller andet indirekte tab, herunder tab af produktion, salg, fortjeneste, tid eller goodwill.
11.3. Opmærksomheden skal særligt henledes på, at i det omfang Xxxx Xxxxxx A/S måtte blive pålagt ansvar for produktansvarsskader i forhold til tredjemand, er Bestilleren forpligtet til, at holde Xxxx Xxxxxx A/S skadesløs for det ansvar Xxxx Xxxxxx A/S måtte blive pålagt, og som er videregående end Xxxx Xxxxxx A/S’ ansvar efter nærværende salgs- og leveringsbetingelser.
11.4. Bestilleren har pligt til at lade sig sagsøge/indklage ved samme domstol/voldgift som behandler erstatningskrav mod Xxxx Xxxxxx A/S fra tredjemand i anledning af ydelser leveret af Xxxx Xxxxxx A/S via Bestilleren til tredjemand.
12. Produktgaranti
12.1. I det omfang producenter, leverandører, grossister eller andre tredjemænd yder anden, længere, bedre eller større garanti for ydelser end Xxxx Xxxxxx A/S selv afgiver, kan disse rettigheder ikke gøres gældende mod Xxxx Xxxxxx A/S. Bestiller meddeles indtrædelsesret i sådanne krav mod den eller de, der har stillet garantien.
12.2. Garantier der afgives er, med mindre det udtrykkeligt fremgår i garantiens formulering som værende afgivet af Xxxx Xxxxxx, alene en produktgaranti afgivet af leverandøren iht. dennes betingelser.
13. Krav mod leverandører
13.1. Hvis Xxxx Xxxxxx A/S’ leverandør eller anden tredjemand har et ansvar over for Xxxx Xxxxxx A/S for forsinkelser eller mangler, så vil Xxxx Xxxxxx A/S være indstillet på så vidt muligt at give Bestilleren transport i Xxxx Xxxxxx A/S’ krav mod leverandøren eller tredjemand.
14. Lovvalg og værneting
14.1. Dansk lovgivning finder anvendelse på nærværende aftale i det omfang, at retstilstanden ikke er fastlagt i aftalens tekst eller i nærværende salgs- og leveringsbetingelser.
14.2. Entreprisearbejde vurderes efter AB 92 i det omfang, at retstilstanden ikke er aftalt.
14.3. Enhver tvist som udspringer af parternes aftale skal anlægges ved retten i Herning.
15. Ikrafttræden
15.1. Salgs- og leveringsbetingelserne træder i kraft den 1. juni 2017.
Side 2 af 2