Velkommen hos SK Energi
Leveringsbetingelser for naturgas til erhverv, juni 2023
Velkommen hos SK Energi
Nedenfor følger leveringsbetingelser for naturgas til erhverv gældende fra juni 2023.
1. Generelle bestemmer
Disse leveringsbetingelser gælder for alle naturgasleverancer fra SK Energi A/S (CVR- nummer 00 00 00 00, herefter benævnt SKE) til kunden, hvor leverancerne hovedsageligt er bestemt til erhvervsmæssig anvendelse for kunden, medmindre andet fremgår skriftligt af aftalen med kunden. Leveringsbetingelserne udgør en integreret del af Aftalen. Hvis der er uoverensstemmelser mellem bestemmelserne i Aftalen og disse Leveringsbetingelser, har Aftalens bestemmelser forrang. Udover Aftalen er Kunden omfattet af SKE til enhver tid gældende Privatlivspolitik. Det en forudsætning, at kunden til enhver tid opfylder sit lokale distributionsselskabs betingelser for tilslutning til og anvendelse af det kollektive distributionsnet, for at SKE kan overholde sine forpligtelser i medfør af disse Leveringsbetingelser.
2. Levering
Naturgasleverancen omfatter lager og transmission, men er eksklusiv distribution, nødforsyning, skatter og afgifter. Leveringsstedet er ved overgangspunktet mellem transmissionssystemet og distributionsnettet.
SKE har ret til erstatningsfrit at afbryde leveringen i tilfælde, hvor distributionsselskabet afbryder forsyningen.
3. Måling og afregning
Afregning kan ske på baggrund af kundens realiserede forbrug eller som aconto afregning eller som en kombination af begge dele. Endelig afregning sker på grundlag af det faktisk målte forbrug, efter SKE har modtaget måledata fra distributionsselskabet. Acontobeløbet kan fra SKE's side ændres, såfremt der sker ændringer i prisen eller i det forventede forbrug. Det påhviler kunden gennem distributionsselskabet at sikre SKE de nødvendige måleraflæsninger.
Foreligger der ikke en aflæsning, har SKE ret til at beregne gasforbruget og afregne på basis af et skøn. Distributionsselskabet fakturerer Kunden for distribution (transport) af naturgassen, skatter og afgifter mv.
4. Priser og betalingsbetingelser SKE's priser er eksklusive betaling til distributionsselskabet, herunder
distributionsbetaling og afgifter til staten. I tillæg til gasprisen kommer et årligt abonnement pr. installation/måler. Xxxxxxxxx fra SKE er påført oplysning om sidste rettidige indbetalingsdato, samt hvortil betaling skal ske. Overskrides betalingsfristen er SKE berettiget til at opkræve gebyr. SKE kan kræve depositum eller anden tilstrækkelig sikkerhed for kundens betalingsforpligtigelser, såfremt SKE vurderer, at der er risiko for, at kunden kommer i restance, eller at betalingskrav bliver uerholdelige. Hvis betaling sker efter sidste rettidige indbetalingsdato, er SKE berettiget til at beregne renter i henhold til Xxxxxxxxxx af den til enhver tid gældende restgæld fra denne dato og indtil, betaling sker.
4.1. Gebyrer
SKE anvender bl.a. følgende typer af gebyrer som led i håndteringen af Aftalen:
• Afbrydelses- og genåbningsgebyrer
• Aflæsningsgebyr
• Betalingsaftalegebyrer
• Betalingsgebyrer
• Flyttegebyr
• Rykker- og inkassogebyrer De aktuelle gebyrer kan findes på
xxx.xxxxxxxx.xx. De fleste gebyrer opkræves pr. registreret måler. SKE forbeholder sig retten til at ændre i eksisterende gebyrer, herunder at indeksregulere dem, samt at indføre nye gebyrer, såfremt dette måtte findes påkrævet og rimeligt, jf. pkt. 13.
5. Sikkerhedsstillelse
Hvis der er grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed hos Kunden, kan SKE stille krav til Kunden om kontant depositum, anfordringsgaranti fra Kundens bank eller anden tilfredsstillende sikkerhed som vilkår for at indgå en Leveringsaftale eller som vilkår for fortsat levering. Dette gælder også, selvom Xxxxxx ikke aktuelt er i restance overfor SKE. Sikkerhedens størrelse må ikke overskride SKEs risiko i det konkrete tilfælde og kan højst udgøre 5 måneders betaling. SKE kan kræve, at sikkerheden er stillet, inden leveringen påbegyndes eller fortsættes. Se nærmere punkt
SK Energi A/S · Xxxxxxx 0 · 0000 Xxxxxxxx · xxxxxxxx.xx
10.
6. Måledata
Distributionsselskabet er ansvarlig for måleudstyret og indestår for målingens korrekthed. Kunden skal acceptere efterregulering af regningerne som følge af korrektion af måledata. Hvis kunden eller SKE har mistanke om, at de foretagne målinger ikke er korrekte, har begge parter ret til at rette henvendelse til distributionsselskabet. Hvis måledata ikke foreligger eller er fejlbehæftede, afregnes kunden ud fra et skønnet forbrug baseret på tidligere forbrug på aftagestedet og kundens tilsluttede brugsgenstand.
7. Misligholdelse
Hvis en part væsentligt misligholder sine forpligtelser i henhold til disse Leveringsbetingelser, har SKE ret til at ophæve forholdet med øjeblikkelig virkning. Som væsentlig misligholdelse betragtes bl.a. kundens manglende opfyldelse af betalingsforpligtelserne. Hvis distributionsselskabet eller den systemansvarlige afbryder eller begrænser leverancerne til kunden som følge af forhold, der ikke skyldes kunden, betragtes dette ikke som misligholdelse af aftalen.
8. Leveringshindringer og force majeure Parterne er ansvarlige efter dansk rets almindelige regler, medmindre andet er fastsat i disse Leveringsbetingelser eller i en skriftlig aftale mellem parterne. SKE er ikke ansvarlig for skade eller tab i forbindelse med fejl og afbrydelser i nettet, ej heller for leverancens tekniske kvalitet. SKE er endvidere ikke ansvarlig for skade og tab som følge af indskrænkninger eller begrænsninger pålagt af distributionsselskabet, den systemansvarlige eller tredjepart. SKE er fri for ethvert ansvar for manglende opfyldelse af sine forpligtelser i denne aftale samt følgerne heraf, når opfyldelsen er blevet umulig eller urimelig vanskelig på grund af begivenheder, som ligger uden for SKE's kontrol, og som ved aftalens indgåelse ikke kunne forudses eller tages i betragtning. SKE er ligeledes ansvarsfri, hvis der indtræder force majeure eller lignende situationer, herunder krig, brand, ildsvåde, it-manipulation, sammenbrud eller skade på maskiner, rørledninger, strejke af mere generel karakter, lockout, usædvanlige naturbegivenheder med mere. Den part, der vil påberåbe sig krav i forbindelse med en begivenhed, skal straks meddele den anden part
det skriftligt.
9. Erstatningsansvar
Parterne er ansvarlige efter dansk rets almindelige regler, undtaget hvor der i disse Leveringsbetingelser er anført tilføjelser og indskrænkninger. EFH er ikke ansvarlig for tabt avance, driftstab, datatab eller andet indirekte tab.
10. Løbetid, ophør og overdragelse
For aftaler som Flex Naturgas gælder, at aftalen ikke er tidsbegrænset, men løber til den opsiges. Aftalen kan opsiges med en måneds skriftligt varsel til den 1. i den efterfølgende måned. For erhvervskunder er der ingen fortrydelsesret. For en aftale om Fastpris fremgår leveringsperioden af aftalen. Aftalen er uopsigelig i perioden. SKE fortsætter automatisk med at levere gas til kunden efter udløbet af en aftalt leveringsperiode, medmindre andet er aftalt.
Levering efter udløbet af en aftalt leveringsperiode sker på de vilkår, der gælder for produktet Flex Naturgas.
Kunden kan til enhver tid herefter skriftligt opsige leverancen med en måneds varsel til den 1. i den efterfølgende måned. Kunden hæfter for forbruget i opsigelsesperioden, og har pligt til selvstændigt at aflæse og indberette målerstanden til distributionsselskabet. Hvis kunden flytter adresse (aftagested), fortsætter gasaftalen så vidt muligt på den nye adresse.
Meddelelse om flytning, datoen for flytningen (skæringsdatoen), kundens nye adresse og aflæsning af måleren skal gives skriftligt til SKE. Flytninger skal meldes til SKE med 3 arbejdsdages varsel før skæringsdatoen. Flytter kunden til en adresse, hvor der ikke er indlagt naturgas, ophører aftalen på fraflytningsdagen. SKE sender slutafregning til Kunden senest 6 uger efter aftaleforholdets ophør. Tilsvarende sender SKE flytteafregning til Kunden senest 6 uger efter leveringsophør på den fraflyttede adresse. Parterne må ikke overdrage hele eller dele af parternes aftale til tredjemand uden den anden parts skriftlige samtykke. Samtykke skal gives, medmindre der er sagligt belæg for at nægte dette. Koncernintern overdragelse eller fusion/salg skal ikke i henhold til denne bestemmelse betragtes som overdragelse. Ved dødsfald, begæring om rekonstruktionsbehandling, begæring om konkurs eller indledning af gældssanering skal SKE straks underrettes herom, og måleren skal straks aflæses.
11. Personoplysninger
Til brug for bl.a. opfyldelse og administration af leveringsforholdet, statistiske formål og markedsføring indsamler, behandler og opbevarer SKE relevante oplysninger, herunder identifikationsoplysninger, om Kunden og om Kundens forbrugsrelaterede forhold i overensstemmelse med SKEs til enhver tid gældende Privatlivspolitik, som findes på xxx.xxxxxxxx.xx.
Kunden kan få oplysninger om Distributionsselskabets behandling af personoplysninger på Distributionsselskabets hjemmeside og i Tilslutningsbestemmelserne. Distributionsselskabet bruger personoplysninger for at kunne levere sikker og pålidelig forsyning af elektricitet til alle Kunder.
Distributionsselskabet behandler bl.a. personoplysninger, når det varsler afbrydelser, foretager målerbytter.
12. Tvist
Ethvert mellemværende mellem parterne afgøres efter dansk ret. Enhver tvist, som opstår i forbindelse med kontrakten, skal afgøres efter regler for behandling af sager ved Det Danske Voldgiftsinstitut. Hver part udpeger en voldgiftsmand, medens voldgiftsrettens formand udnævnes af instituttet. Har parterne ikke udpeget en voldgiftsmand inden 30 dage efter modtagelsen eller indgivelsen af voldgiftsbegæringen, udnævnes denne af instituttet i overensstemmelse med ovennævnte regler. En voldgiftskendelse har bindende virkning for parterne og kan tvangsfuldbyrdes efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme. Såfremt en part ikke over for voldgiftsretten stiller den af voldgiftsretten krævede sikkerhed, efter at være blevet opfordret hertil mindst 2 gange, er denne part pligtig at betale en bod på 50.000 kr. til den anden part, der herefter er berettiget til selv at stille den pågældende sikkerhed eller at ophæve voldgiftsaftalen og anlægge sag ved domstolene.
13. Ændringer
SKE forbeholder sig ret til ensidigt at ændre disse Leveringsbetingelser og vilkårene i Aftalen,
herunder priserne med et varsel på 14 dage. Såfremt ændringerne skyldes lovændringer eller offentlige påbud, er kunden dog forpligtet til at overholde ændringerne fra det tidspunkt, SKE giver meddelelse herom.
SKE informerer desuden om øvrige ændringer til ugunst for Kunden ved individuel kommunikation f.eks. ved anvendelse af elektronisk post (herunder mail, e-Boks og sms), faktura, betalingsserviceoversigt eller lignende kommunikationsformer.