Advansor A/S – Almindelige salgs- og leveringsbetingelser
Advansor A/S – Almindelige salgs- og leveringsbetingelser
Disse ”Almindelige salgs- og leveringsbetingelser” gælder for alle leverancer af produkter og serviceydelser (”produkter”) fra Advansor A/S (Advansor) til enhver kunde (”køber”). Leveringsbetingelserne skal være gensidigt bindende for Advansor og køber, medmindre andet er udtrykkeligt aftalt. Advansor er ikke bundet af vilkår fremsat af køber, som afviger fra salgs- og leveringsbetingelserne, medmindre sådanne vilkår er aftalt skriftligt mellem Advansor og køber. Advansor er ej heller bundet af vilkår fremsat af køber, selv om Advansor ikke har gjort indsigelser mod sådanne vilkår.
1. Ordrebekræftelse
Købstilbud er først accepteret, når køber har modtaget Xxxxxxxx’x skriftlige accept af tilbuddet i form af en ordrebekræftelse. Ordrebekræftelser kan udsendes elektronisk.
2. Afbestilling
Som udgangspunkt kan produkter ikke afbestilles efter Advansor har udstedt en ordrebekræftelse, idet produkterne er kundespecifikt fremstillet. Såfremt der efter Xxxxxxxx’x vurdering er tale om et standardiseret anlæg kan afbestilling dog accepteres efter aftale mod betaling af kompensation. Ved afbestilling efter udstedelse af ordrebekræftelse og indtil 4 uger før levering betales 25% af ordresummen og ved afbestilling senere end 4 uger før levering betales 50% af ordresummen.
3. Levering og risikoens overgang
Produkterne leveres FCA (Free Carrier), Xxxxxxxxxxx 0X, 0000 Xxxxxxxx, Xxxxxxx. Såfremt levering forsinkes på grund af købers forhold, er Advansor berettiget til for købers regning og risiko at udskille og oplagre produkterne med mærkning af produkterne, der tilhører køber. I sådanne tilfælde overgår risikoen for produkterne til køber på tidspunktet for oplagringen. Uanset, om Advansor måtte have accepteret, at leveringstidspunktet udskydes, er Advansor berettiget til at fakturere produkterne til køber, som om produkterne var leveret til det aftalte tidspunkt og på de vilkår, som fremgår af pkt. 6 i disse Almindelige salgs- og leveringsbetingelser. Forsikring af produktet efter levering eller oplagring har fundet sted og risikoen overgået til køber, er købers ansvar. Ved manglende oplysning fra køber om transportform eller leveringssted, har Advansor valgfrihed fsva. transportform, og kan for købers regning sende produkterne til køber til en af Advansor bestemt destination, f.eks. købers forretningssted. Alle omkostninger som følge heraf betales af køber. Såfremt køber ikke betaler den fulde salgspris, tager Advansor forbehold for ejendomsret. FCA skal fortolkes i overensstemmelse med den udgave af Incoterms, der gælder på tidspunktet, hvor ordrebekræftelsen dateres. Advansor kan være behjælpelig med at arrangere transport via én af Advansor valgt transportør. Denne service ændrer ikke ved risikoens overgang og ansvar for forsikring.
4. Forsinkelse
Såfremt Advansor ikke leverer til aftalt tid, kan køber skriftligt kræve levering og fastsætte en endelig, rimelig frist herfor. Sker levering ikke indenfor denne frist, er køber berettiget til at hæve købet og kræve erstatning for dokumenteret direkte tab. Herudover kan køber ikke rejse krav mod Advansor som følge af forsinkelse.
5. Priser
Priser for Advansor’s produkter er eksklusiv moms og andre afgifter. Advansor forbeholder sig ret til at regulere de aftalte priser for ikke leverede produkter i tilfælde af væsentlige valutakursændringer, statsindgreb eller lignende.
6. Betalingsvilkår
Betaling skal ske indenfor 30 dage fra fakturadato. Fra forfaldstid debiteres morarenter på 2% per måned.
7. Produktinformation
Enhver produktinformation, uanset om den hidrører fra Advansor eller fra én af Xxxxxxxx’x underleverandører, herunder information om vægt, dimensioner, kapacitet eller andre tekniske data i katalog, beskrivelser, prospekt, annoncer m.v. er at betragte som orienterende, og er kun forpligtende i det omfang Advansor udtrykkeligt henviser hertil i tilbud eller ordrebekræftelse. Specifikke krav fra køber er kun bindende idet omfang, de er bekræftet af Advansor.
8. Beskyttet og fortrolig information
Enhver form for information, som ikke er offentlig tilgængelig, herunder tegninger og tekniske dokumenter, overdraget af Advansor til køber (”fortrolig information”) skal forblive Xxxxxxxx’x ejendom og skal behandles som fortrolig af køber. Fortrolig information må således ikke uden Xxxxxxxx’x skriftlige tilsagn kopieres, reproduceres eller overdrages til tredjepart eller bruges til andet formål end det ved overdragelsen tiltænkte. Fortrolig information skal tilbageleveres ved påkrav.
9. Ændringer
Advansor forbeholder sig ret til uden varsel at foretage ændringer i sine produkter, såfremt dette kan ske uden væsentligt at ændre aftalte tekniske specifikationer og uden væsentlig ændring af produkternes formelle funktion.
10. Reklamationer under garanti
Krav vedrørende mangler, forsinkelser, produktansvar eller andre krav om erstatning skal fremsættes skriftligt til Advansor uden ugrundet ophold.
Advansor forpligter sig til efter eget valg at reparere eller omlevere produkter eller defekte komponenter, som efter Xxxxxxxx’x undersøgelse viser sig at være mangelfulde pga. fabrikations-, konstruktions- eller materialefejl, såfremt køber reklamerer inden 12 måneder fra produktets levering.
Ved mangelindsigelse skal Xxxxxxxx’x reklamationsprocedure følges. A) Advansor sender for egen regning og risiko erstatningskomponent til køber inkl. faktura. B) Køber sender for egen regning og risiko defekt komponent til Advansor (inkl. reklamationsinfo med angivelse af den påståede mangel samt navn på kontaktperson hos Advansor). Produktet skal returneres uden påmonterede dele. C) Viser Advansor’s undersøgelse, at produktet eller komponenten ikke er mangelfuld, returneres produktet til køber for købers regning og risiko og tidligere fremsendte faktura betales af køber. Såfremt Advansor konstaterer mangler, sender Advansor kreditnota for tidligere fremsendte faktura.
Advansor dækker ikke omkostninger i forbindelse med udskiftning af defekte komponenter.
Det er en forudsætning for at få godkendt en mangel, at Advansor’s servicemanualer og forskrifter, opstartsguide og lignende procedurer er fulgt. Herudover kan køber ikke rejse krav mod Advansor som følge af mangelfulde produkter.
11. Vederlagsfri reparation og fabrikationsfejl
Ved fabrikationsfejl ved produkter/komponenter, hvor produktet/komponenten er defekt ved levering (inden opstart) vil Advansor, udover dækning ifølge afsnit 10, også kunne dække omkostninger til arbejde i forbindelse med udbedring/udskiftning af produktet/kompo- nenten. Advansor kan kompensere for medgået tid til en sats efter aftale.
12. Produktansvar
Advansor er ikke ansvarlig for skader forvoldt af et produkt på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, mens produktet er i købers besiddelse. Advansor er heller ikke ansvarlig for skader på produkter, der er fremstillet af køber, eller på produkter, hvori produkter fremstillet af køber indgår. I den udstrækning Advansor måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand for sådanne skader, er køber forpligtet til at holde Advansor skadesløs. Køber er endvidere forpligtet til at lade sig medsagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler krav rejst imod Advansor på grundlag af en sådan skade. Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af partnerne om erstatningsansvar for sådanne skader, skal denne part straks underrette den anden skriftligt herom.
13. Følgeskader og indirekte tab
Advansor er ikke ansvarlig overfor køber for nogen form for følgeskader eller indirekte tab, som måtte udspringe af eller i relation til en købsaftale, som reguleres af disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser, herunder, men ikke begrænset til, produktafbrydelse, tab af profit, tab af goodwill eller tab af data.
14. Intellektuelle rettigheder
Hvis et produkt leveres med tilhørende software, erhverver køber en ikke-eksklusiv softwarelicens i form af brugsret til softwaren begrænset til det formål, som fremgår af den tilhørende produktspecifikation. Udover dette erhverver køber ingen rettigheder i form af licens, patent, ophavsret, varemærker eller anden intellektuel rettighed forbundet med produktet. Køber erhverver ingen rettigheder til kildekode til softwaren, algoritmer eller lignende.
15. Forbud mod videresalg til visse kunder og lande
Advansor’s produkter er produceret til civilt brug. Advansor’s produkter må ikke bruges til eller videresælges til formål, der har nogen form for forbindelse til kemiske, biologiske eller atomare våben eller missiler, der er i stand til at fremføre sådanne våben. Advansor’s produkter må ikke sælges til personer, virksomheder eller enhver anden form for organisation, såfremt der er kendskab til eller mistanke om, at disse er relateret til nogen form for terrorist eller narkotikaaktivitet. Advansor’s produkter kan være omfattet af lovmæssige reguleringer og restriktioner, og kan derfor være omfattet af restriktioner ved salg til lande/kunder omfattet af eksport/importforbud. Sådanne restriktioner skal overholdes ved videresalg af Advansor’s produkter til disse lande/kunder. Advansor’s produkter må ikke videresælges, såfremt der er tvivl eller mistanke, om at produkterne kan blive brugt til ovennævnte formål. Hvis køber har kendskab til eller mistanke om, at ovennævnte betingelser er blevet overtrådt, skal køber straks give Advansor meddelelse herom.
16. Force majeure
Advansor er berettiget til at annullere ordrer eller udskyde levering af produkter, og er i øvrigt fri af ansvar for enhver form for manglende, mangelfuld eller forsinket levering, der helt eller delvist skyldes omstændigheder, som ligger udenfor Advansor’s rimelige kontrolmuligheder, såsom naturkatastrofer, oprør, uroligheder, krig, terrorisme, brand, offentlige forskrifter, strejke, lockout, slow-down, vareknaphed, manglende elforsyning eller force majeure forsinkelse ved leverancer fra Advansor’ leverandører. Samtlige købers beføjelser suspenderes eller bortfalder i sådanne tilfælde. Køber kan hverken i tilfælde af annullering eller udskudt effektuering kræve skadeserstatning eller fremsætte noget krav i øvrigt mod Advansor.
17. Delvis ugyldighed
Såfremt én eller flere af bestemmelserne i disse salgs- og leveringsbetingelser kendes ugyldige, ulovlige eller uigennemførlige, skal ingen af de øvrige bestemmelsers gyldighed, lovlighed eller gennemførlighed påvirkes eller forringes deraf.
18. Lovvalg og værneting
Eventuelle tvister mellem parterne, som udspringer af eller i relation til en købsaftale, som reguleres af disse salgs- og leveringsbetingelser, afgøres ved domstolen i Aarhus og efter dansk lov.
Aarhus, den 1. marts 2018
Advansor A/S stamdata:
Advansor A/S Telefon: x00 0000 0000
Rosbjergvej 7A CVR-nr.: 29 40 14 62
8220 Brabrand Moms-nr.: 29 40 14 62 Danmark
Bankoplysninger:
SEB Bank Deutsche Bank
P.O. Box 100 An den Dominikanem 11-27
Telefon: x00 00 00 00 00 D 50668 Köln, Tyskland
Telefon: x00 (0000) 000-0000
DKK Kontonummer: 5295-0010031656 SWIFT-kode: ESSEDKKK
IBAN-nummer: XX0000000000000000
EUR kontonummer:
SWIFT: DEUTDEDKXXX
IBAN-nummer: XX00000000000000000000
Særlige salgs- og leveringsbetingelser
Det er mellem parterne aftalt, at følgende særlige salgs- og leveringsbetingelser skal gælde i tillæg til ovenstående almindelige salgs- og leveringsbetingelser: