Indboforsikring Ung
Indboforsikring Ung
Dokument med oplysninger om forsikringsproduktet
Selskab: Aros Forsikring FT-nr.: 50253 Produkt: Indboforsikring P09-01
Danmark
Her kan du læse en kort og ufuldstændig beskrivelse af vores indboforsikring for unge mellem 18-29 år. Vælger du at oprette forsikringen, er det vores nyeste forsikringsbetingelser, din police og vores til enhver tid gældende vedtægter, der udgør aftalen mellem os.
Hvilken form for forsikring er der tale om?
Indboforsikringen består som udgangspunkt af en indbo-, retshjælp- og privatansvarsforsikring. Med indboforsikringen følger også ID-sikring, Web Clean-up og psykologisk krisehjælp. Som husstand kan I vælge at udvide forsikringen, så den også omfatter glas og sanitet. Pr. person kan I vælge at udvide forsikringen, så den også omfatter cykler, elektronik, pludselig skade, rejseforsikring og meget mere.
Hvad dækker den?
Generelt
Forsikringen omfatter som udgangspunkt dig, der er mellem 18-29 år samt to yderligere personer, der er tilmeldt folkeregistret på forsik- ringsstedet. Forsikringen omfatter også hjemmeboende børn, for så vidt de pågældende bor og er tilmeldt samme folkeregisteradresse som dig og/eller medforsikrede.
Indboforsikring, inkl. retshjælp og privatansvar
• Vi dækker dit og husstandens private indbo, hvis det bliver stjålet eller ødelagt ved fx brand, hærværk, kortslutning, færd- selsuheld, vand- eller stormskade.
• Under retshjælp dækker vi med op 250.000 kr. visse private retssager, der kan indbringes for domstolene.
• Under privatansvarsforsikringen dækker vi med op til 10 millio- ner kr. pr. skadebegivenhed, hvis du eller en anden i husstanden kommer til at gøre skade på andre personer. Sker skaden på andres ting, dækker vi med op til 3 millioner kr. pr. forsikrings- begivenhed.
ID-sikring
Vi hjælper dig via vores samarbejdspartner, Affinion International, hvis du bliver udsat for identitetstyveri, fx hvis en ukendt køber varer
i dit navn.
Web Clean-up
Vi hjælper dig via vores samarbejdspartner, Affinion International, med at fjerne uønsket og krænkende indhold fra internettet, som er offentliggjort uden dit samtykke, herunder lukke falske profiler
oprettet i dit navn.
Psykologisk krisehjælp
Vi dækker op til 10 psykologbehandlinger, hvis der fx har været døds- fald i din nærmeste familie, eller du har været part i et færdselsuheld.
Tilvalg pr. husstand
Glas og sanitet
Vi dækker brud, afskalning, ridser og lign. på glas, glaskeramiske
kogeplader, wc-kummer, cisterner, håndvaske og badekar.
Tilvalg pr. forsikrede
Cykler
Vi dækker funktionsfejl, pludselig skade og pixelfejl på alle dine elek- triske apparater i indtil 5 år fra købsdatoen.
Elektronik
Vi dækker funktionsfejl, pludselig skade og pixelfejl på alle dine elek- triske apparater inkl. hårde hvidevarer i indtil 5 år fra købsdatoen.
Pludselig skade
Vi dækker pludselig skade på dit indbo, fx hvis du vælter en vase eller sætter dig på dine briller.
Cykelkasko
Hvis din cykel er mere end 10.000 kr. værd, kan du tegne særskilt cykelkasko med en selvvalgt sum. Vi dækker din cykel, hvis den bliver stjålet, får en pludselig skade, eller bliver beskadiget under transport mv.
Rejseforsikring
Du er dækket på private ferie- og studierejser i Europa i op til 60 dage. Du kan vælge at udvide dækningen til hele verden og/eller i op til hhv. 90 dage eller 6 måneder. Vi dækker bl.a. behandling og hjem- transport, hvis du bliver syg eller kommer til skade på ferien. Bliver ferien ødelagt som følge af fx akut sygsom eller tilskadekomst, får du betalt en erstatningsrejse på op til 75.000 kr. for dækning i Europa og op til 150.000 kr. for dækning i hele verden. Du kan tilkøbe dækning for erstatningsrejse på skiferie, sportsudstyr eller udvide med afbestil- lingsforsikring i enten Europa eller hele verden.
Hvad dækker den ikke?
Generelt
Forsikringen dækker ikke skade, der en følge af krig, krigsligende forhold, neutralitetskrænkelser, borgerkrig, oprør eller borgerlige uroligheder samt jordskælv, andre naturkatastrofer, udløsning af atomenergi eller radioaktive kræfter.
Indboforsikring, inkl. retshjælp og privatansvar
• Vi dækker ikke motordrevne køretøjer, som fx biler, havered- skaber over 30 hk, campingvogne, luft- og søfartøjer, ATV, motocrosser samt tilbehør hertil.
• Vi dækker kun i Danmark og ikke på Færøerne og Grønland.
• Vi dækker ikke erhvervsmæssige ting.
• Vi dækker ikke våben og ammunition.
Er der nogen begrænsninger i dækningen?
Generelt
• Vi dækker kun ting, der er medbragt til sommerhuset, så længe du bor i sommerhuset. I perioden fra 1. marts til 31. oktober dækkes dog i sommerhuset, selvom det ikke er beboet.
• Indbo, som du midlertidigt medbringer udenfor dit hus, er dæk- ket i op til 12 måneder, dog er ting med salg for øje kun dækket i op til 2 måneder.
Indboforsikring, inkl. retshjælp og privatansvar
• Vi dækker ikke tyveri eller hærværk, der er begået af en person, som du har givet adgang til dit hjem, som fx håndværkere, lejere eller lånere.
• Vi dækker ikke skade, der består i svidning, smeltning eller småhuller.
• Vi dækker ikke smykker, penge og andre særlige værdigenstan- de ved indbrud i bilen eller ved et simpelt tyveri, fx hvis du har forladt dit hjem uden at låse døren.
• Vi dækker ikke glemte, tabte eller forlagte genstande.
• Under privatansvar dækker vi ikke skade forvoldt af hunde.
ID-sikring
Vi dækker ikke omkostninger til fx nye betalingskort, id-papirer og gebyrer.
Web Clean-up
Vi dækker ikke omkostninger til udbedring af virusramt computer.
Psykologisk krisehjælp
Vi dækker kun udgifterne, hvis de ikke kan refunderes af andre, fx af en sundheds- eller ulykkesforsikring.
Tilvalg pr. husstand
Glas og sanitet
Vi dækker ikke skade på glaskeramiske kogeplader som følge af slitage eller daglig brug.
Tilvalg pr. forsikrede
Elektronik
Vi dækker ikke kosmetisk skade, fx ridser, skrammer og afskalning.
Pludselig skade
Vi dækker ikke kosmetisk skade, fx ridser, eller skade forvoldt af dyr.
Rejseforsikring
• Vi dækker ikke skade, der sker i forbindelse med særlige aktivite- ter, som fx professionel sport, bjergbestigning, ekspeditioner og faldskærmsudspring.
• Vi dækker ikke behandling af kroniske sygdomme, der indenfor de sidste to måneder før afrejsen har medført indlæggelse, behandling hos læge eller ændring i din medicin.
• Vi dækker ikke behandling af sygdom, som du kendte til før afrejsen.
Hvor er jeg dækket?
Forsikringen dækker i Danmark, dog ikke på Færøerne og Grønland. Under udlandsrejser dækker vi skade på bagage i indtil 3 måneder fra afrejsedatoen.
Hvilke forpligtelser har jeg?
• Du skal give os korrekte oplysninger, når du opretter forsikrin- gen.
• Du skal betale til tiden.
• Du skal kontakte os, hvis oplysningerne i policen er forkerte, hvis du flytter, eller hvis værdien af dine enkelte genstande forøges.
• Du skal straks anmelde enhver skade til os.
• Xxxxxx, røveri, overfald og hærværk skal desuden straks anmel- des til politiet.
Hvornår og hvordan betaler jeg?
Du skal betale forsikringen, når den træder i kraft. Du skal betale forsikringen pr. måned via indbetalingskort eller betalingsservice.
Hvornår starter og slutter dækningen?
Forsikringen starter den dag, vi aftaler og løber et år ad gangen. Den fornyes automatisk, indtil enten du eller vi opsiger forsikringen, dog ophører forsikringen uden opsigelse den dag, hvor forsikringstageren fylder 30 år.
Hvordan opsiger jeg aftalen?
• Du kan opsige forsikringen skriftligt senest en måned før hoved- forfald.
• Du kan også opsige forsikringen med 30 dages skriftlig varsel til udgangen af en kalendermåned mod at betale et mindre gebyr.
• Efter enhver anmeldt skade kan du indtil 14 dage efter, at vi har udbetalt erstatning eller afvist skaden, opsige forsikringen med 14 dages skriftlig varsel.
• Opsiger du forsikringen i det første år, opkræver vi et forhøjet gebyr.