CAMPINGVOGNSFORSIKRING
CAMPINGVOGNSFORSIKRING
ABC forsikringsvilkår Campingvogn 2021-1
ABCforsikring
Servicecenter, Skadecenter og Vejhjælp
T: 7025 5005
Forsikringsvilkår campingvogn 2018-1 - side 1 -7
W: xxxxxxxxxxxxx.xx
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. HVEM ER DÆKKET 4
2. KASKOFORSIKRING 4-5
3. ÆNDRET VILKÅR OG OPSIGELSE VED SKADE 5
4. ÆNDRINGER I RISIKOEN 5
5. PRÆMIEN 5
6. UENIGHED 6
7. ERTSTATNING 6
8. INDBO 6-7
9. RETSHJÆLPFORSIKRING 7
10. REGRES 7
11. FORSIKRINGENS UNDTAGELSER 7
12. SELVRISIKO 7
13. SKÆRPEDE VILKÅR 7
VIGTIG INFORMATION
OM ABCFORSIKRING
ABCforsikring er et moderne forsikringsagentur, der risikomæssigt pt. er afdækket hos Eir Försäkring AB, box 3132,103 62, Stockholm, Sverige - et selskab med ambitioner, også i Danmark. Naturligvis er Eir medlem af Skadegarantifonden, så alle kunder er dækket ind ved en konkurs. De indbetalte præmier indgår desuden på en garanteret klientkonto.
ABCforsikring (registreret under Ensured ApS, som godkendt forsikringsformidler i Finanstilsynets Virksomhedsregister), agerer Coverholder for Eir, altså på deres vegne - og er bygget på en teknologisk platform, der gør det muligt at tilbyde gode forsikringer til lave omkostninger. Det giver værdi for pengene for vores kunder, som i tillæg modtager rådgivning omkring de forskellige produktmuligheder.
FORTRYDELSESRET
Du kan fortryde den indgåede aftale efter forsikringsaftalel- ovens § 34i.
FORTRYDELSESFRISTEN
Fortrydelsesfristen er 14 dage.
Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, du har fået meddelelse om aftalens indgåelse.
Fortrydelsesfristen løber dog tidligst fra det tidspunkt, du skriftligt har fået nærværende oplysning om fortrydelsesretten.
Hvis du f.eks har fået underretning om aftalens indgåelse mandag den 1. og også har fået oplysning om fortrydelsesretten, har du frist til og med mandag den 15.
Har du først fået oplysningen senere, f.eks. onsdag den 3., har du frist til og med onsdag den 17.
Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, søndag, grund- lovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan du vente til den følgende hverdag.
UNDERRETNING OM, AT DU HAR FORTRUDT AFTALEN, SKAL GIVES TIL:
ABCforsikring ApS
Xxxxxxxxxxxx 0, 0. xxx, 0000 Xxxxxxxxx K
CVR 36023244
xxxx@xxxxxxxxxxxxx.xx I xxx.xxxxxxxxxxxxx.xx
Såfremt du ønsker at benytte dig af fortrydelsesretten, beder vi dig oplyse eventuelt policenummer samt gerne returnere eventuel police og opkrævning.
TIL FORSIKRINGSTAGEREN
Forsikringsbetingelserne er opbygget på en sådan måde, at du let ved brug af indholdsfortegnelsen kan finde frem til svarene på de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med forsikringen.
Er du i tvivl om, hvordan forsikringsbetingelserne skal for- stås, er du altid velkommen til at kontakte ABCforsikring.
Vi håber, du bliver tilfreds med din forsikring. Venlig hilsen
ABCforsikring
1. HVEM ER DÆKKET?
1 Forsikringstagere m.fl.
Forsikringen dækker Dem som forsikringstager og en-hver som med Deres tilladelse bruger campingvognen.
2 Værksteder m.m.
Værksteder og andre virksomheder som har camping- vognen til reparation, service og lignende.
Skader der sker under kørsel, er dog kun dækket, hvis kørs- len sker i Deres interesse, for eksempel under prøvekørsel.
3 Ny ejer
Hvis campingvognen skifter ejer, dækker forsikringen den nye ejer i 3 uger efter ejer skiftet, efter bestemmelserne anført under punkt 10.2.
1.1 Forsikringens sammensætning
Policen kan være sammensat af følgende dækninger:
1.1.1 Kasko
Herunder redningsforsikring i udlandet og retshjælpsdækning
1.1.2 Indboforsikring
På policen fremgår det, hvilke dækninger forsikringen består af.
1.2 Særlige vilkår
Hvis der gælder særlige vilkår for din forsikring, vil det frem- gå af policen.
1.3 Hvis skaden sker
Enhver skade skal hurtigst muligt anmeldes til ABC forsikring.
Værkstedet skal tilkalde taksator, idet reparation kun må foretages efter aftale med ABC. Du kan dog lade mindre re- parationer udføre, hvis det ville være ulovligt eller uforsvar- ligt at køre videre med vognen og kørsel ikke kan udsættes.
Tyveri, brand (ildsvåde) og hærværk skal anmeldes til politiet.
Du kan læse om reparation/erstatning i punkt 7, og om selv- risiko i punkt 12.
Ved skader i udlandet, indenfor Europa og hvor du har brug for redningsforsikrigen, skal du henvende dig direkte til: SOS-International, Nitivej 6, 2000 Frederiksberg, tlf.
x00 00 000 000, telefax x00 00 000 000, xxx.xxx.xx.
Denne dækning omfatter kun assistance ved ulykker, ikke tek- nisk nedbrud som følge af manglende vedligeholdelse eller teknisk fejl.
De fuldstændige vilkår for redningsforsikringen findes i det røde SOS-servicekort, som rekvireres hos ABC.
SOS-kortet og registreringsattesten skal altid medbringes ved rejser i udlandet.
Er der tegnet anden forsikring for kørsel i udlandet, dækker denne forsikring kun subsidiært.
2. KASKOFORSIKRING
2.1 Hvor dækkes
Forsikringen dækker i Europa.
2.2 Hvad omfatter forsikringen
2.2.1 Den forsikrede vogn inklusiv fastmonteret standard- udstyr.
2.2.2 Standardværktøj og afmonteret tilbehør, når det alene bruges til vognen.
2.2.3 Fortelt. I perioden 1. november - 29. februar er storm- skade på fortelt kun dækket, hvis dette er beregnet til brug i perioden (Entre, vinter og helårsfortelte) og korrekt mon- teret.
2.3 Hvilke skader dækkes
Forsikringen dækker - med de nedennævnte undtagelser en- hver skade på den forsikrede vogn, herunder:
2.3.1 Kollisionsskader. Skade ved væltning.
2.3.2 Brand (ildsvåde), eksplosion, lynnedslag, kortslutning, stormskade.
2.3.3 Nedstyrtende genstande: genstande der ved frit fald rammer vognen.
2.3.4 Xxxxxx, tyveriforsøg, røveri og ran.
2.3.5 Hærværk.
2.4 Hvilke skader dækkes ikke
2.4.1 Skader, der alene opstår i og er begrænset til vognens mekaniske dele, medmindre skaden sker ved brand, eksplosi- on, kortslutning, tyveri, røveri eller hærværk.
2.4.2 Skade sket under udlejning eller erhvervsmæssig anven- delse af vognen.
2.4.3 Skader, der er en følge af vejrligets påvirkning (f.eks. tæring, rust eller frostsprængning) eller anden forringelse af vognen, der er en følge af almindelig brug, herunder stenslag i lak, ridser og lignende.
2.4.4 Skader sket under behandling og bearbejdning.
2.4.5 Skader der er omfattet af garanti.
2.4.6 Skader der sker ved kørsel på steder og eller tids-punk- ter, der er frarådet eller forbudt af offentlig myndighed.
2.4.7 Skader der er forvoldt med forsæt eller ved grov uagt- somhed, herunder skader sket under spiritus-, narkotika- eller medicinpåvirket tilstand.
2.4.8 Skader sket mens den trækkende bil blev ført af en per- son uden lovbefalet kørekort, herunder “trailerkort”.
2.4.9 Skade der kan henføres til, at føreren af den trækkende bil ikke overholder færdselslovens bestemmelser.
2.4.10 Lånte, lejede og leasede genstande.
Desuagtet skade nævnt under 2.4.6 - 2.4.10 er forsikringstage- ren dog dækket, medmindre denne, ægtefællen/samleveren eller den faste bruger var fører af den trækkende bil, eller vid- ste, at der forelå omstændigheder som beskrevet, eller deres manglende kendskab hertil skyldes grov uagtsomhed.
2.4.11 ABC forbeholder sig regresret over for føreren.
2.5 Krig, m.v.
Forsikringen dækker ikke skade eller ansvar for skade op- stået under jordskælv og andre naturkatastrofer, krig, krigslignende handlinger, oprør og borgerlige uroligheder eller konfiskation beordret af militært styre eller beordret af regeringer og/eller af andre offentlige eller private autori- teter som ikke er accepteret af EU.
2.6 Radioaktiv forurening og atomulykke
Forsikringen dækker ikke skade eller tab af køretøjet, forårsa- get af ovenstående hændelser.
Direkte eller indirekte forpligtelser som følge af for- urening fra atomart brændselsmateriale, atomaffald eller anden atomulykke.
3. ÆNDREDE VILKÅR OG OPSIGELSE VED SKADE
Fra den dag ABC forsikring modtager en skadeanmeldelse og indtil en måned efter at vi har betalt erstatning - eller afvist skaden - kan både forsikringstageren og ABC forsikring opsi- ge forsikringen skriftligt, med 14 dages varsel.
Inden for samme periode kan ABC forsikring forlange forsikringens fortsættelse betinget af særlige vilkår.
Betales selvrisiko ikke senest 14 dage efter påmindelse om betaling, forbeholder ABC forsikring sig ret til at opsige ka- skodækningen eller forlange forsikringen fortsat på særlige vilkår.
4. ÆNDRINGER I RISIKOEN
Præmien er beregnet på baggrund af de risikooplysninger der fremgår af policen.
Forsikringstageren skal derfor straks give ABC forsikring be- sked når:
4.1 Forsikringstager eller den faste bruger skifter adresse.
4.2 Vognen udskiftes.
4.3 Der sker ændringer i vognens anvendelse, vægt eller an- dre konstruktive ændringer,
4.4 Der eftermonteres tilbehør, som forøger vognens
værdi. Har ABC ikke modtaget en sådan underret-ning, kan det medføre, at erstatning nedsættes eller helt bortfalder.
5. PRÆMIEN
Præmien fastsættes efter ABC´s gældende tarif.
5.1 Præmiens betaling
Den første præmie forfalder ved forsikringens ikrafttræden og senere præmier på de forfaldsdage, der fremgår af policen.
Præmien opkræves via PBS. Der opkræves ekspeditions- gebyr plus evt. porto sammen med præmien. Hvis du flytter bank, skal vi straks have besked.
Hvis præmien ikke betales på det aftalte tidspunkt, sender vi en rykkerskrivelse, der indeholder opkrævning og et rykkergebyr. Ryk- kerskrivelsen advarer dig om, at dækningen ophører, hvis præmien ikke er betalt inden den frist, som er oplyst.
Er din forsikring blevet slettet på grund af manglende præ- miebetaling, kan den først genoptages, når du har betalt den manglende præmie.
5.2 Indeksregulering
Præmien reguleres en gang om året på forsikringens hoved- forfaldsdag. Beløb, der efter vilkårene reguleres, ændres med virkning fra hovedforfald.
Reguleringen sker i takt med ændringen i lønindekset for den private sektor (i det summariske lønindeks), som Danmarks Sta- tistik hvert år offentliggør for oktober kvartal. Ophører udgivel- sen af det nævnte indeks, er ABC berettiget til at anvende et andet relevant indeks, der offentliggøres af Danmarks Statistik.
5.3 Opsigelse og ejerskifte
Forsikringen er tegnet for en 1-årig periode og vedvarer, ind- til den af en af parterne opsiges med mindst 1 måneds skrift- lig varsel til en hovedforfaldsdato.
Eventuelle ændringer i præmie eller vilkår varsles senest 1 måned før en hovedforfaldsdato. Ved ejerskifte ophører forsikringen.
Den nye ejer (bruger) er dog dækket, indtil ny forsikring er tegnet eller vognen er afmeldt, i op til 3 uger efter ejerskiftet.
Se venligst de særlige regler ved overdragelse til virksomhe- der under punkt 1.
5.4 Ekstraordinær opsigelsesret
Forsikringstageren kan skriftligt opsige forsikringen med 30 dages varsel til den 1. i måneden. Eventuelt overskyd-ende præmie betalt for perioden, som ligger efter forsikringens ophørsdag, vil blive tilbagebetalt.
Dog kan ABC forsikring modregne et administrationsgebyr på 50 kr. pr. opsagte forsikring. Ligeledes kan ABC forsikring opkræve et fast beløb på yderligere 500 kr. i administrations- gebyr (beløbene indeksregu-leres ikke).
Bestemmelsen om modregning af et administrationsgebyr gælder dog kun, hvis det er forsikringstageren, som opsiger forsikringen. Er det ABC forsikring som opsiger forsikrigen, returneres hele den eventuelle overskydende præmie, der måtte ligge efter forsikringens ophørsdag.
Vi har også ret til at opsige forsikringen med et varsel på 14 dage, hvis du ikke vedligeholder campingvognen/trailer for- svarligt. Eller hvis du nægter vores repræsentant adgang til at besigtige campingvognen/traileren.
Hver gang, du har anmeldt en skade, har både du og ABC ret til at opsige forsikringen med 14 dages varsel efter, at vi har udbe- talt erstatningen, eller efter at vi har afvist, at udbetale skaden.
6. UENIGHED
Er der opstået uenighed mellem forsikringstageren og ABC om forsikringen og fører en fornyet henvendelse til ABC ikke til et tilfredsstillende resultat, kan forsikringstageren klage til:
Ankenævnet for Forsikring, Xxxxx Xxxxxxxxx Gade 2, 1572 København V. Tlf. x00 00 00 00 00. Ankenævnet kan kun be- handle klagen, hvis
a. Forsikringstageren forgæves har prøvet at få en tilfredsstil- lende ordning med ABC,
b. ABC ikke inden 3 uger har svaret på en skriftlig henvendel- se fra forsikringstageren,
c. Forsikringstageren betaler et gebyr til Ankenævnet for For- sikring.
Gebyret er fastsat af Ankenævnet og betales tilbage, hvis for- sikringstageren helt eller delvist får medhold i klagen, klagen afvises eller hvis forsikringstageren selv tilbagekalder klagen. Ankenævnet for Forsikring har udarbejdet et klageskema, som skal anvendes. Dette skema kan fås ved henvendelse til Ankenævnet for Forsikring, ABC’s hovedkontor eller hos:
Forsikringsoplysningen, Xxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx K
Tlf. x00 0000 00 00
7. ERSTATNING
Den i policen anførte forsikringssum er øverste grænse for ABC’s erstatningspligt.
7.1 Transport
Efter en skade, der er omfattet af forsikringen, dækkes nød- vendig transport af vognen til nærmeste autoriserede værk- sted. Findes vognen efter et tyveri, dækkes transport til bo- pæl eller værksted.
Transport, der er omfattet af anden forsikring, abonnement eller lignende, dækkes ikke.
7.2 Reparation
Vognen skal ved reparation sættes i samme stand som umid- delbart før skaden. Selskabet er berettiget til at anvise repa- ratør og leverandør af reservedele m.v.
Der ydes ikke erstatning for:
7.2.1 Forøgede udgifter til reparation uden for normal ar- bejdstid.
7.2.2 Forringelse af vognens handelsværdi.
7.2.3 Xxxxxxxxxxxx, f.eks. som følge af nødvendig udskiftning af slidte eller tærede dele.
7.2.4 Reparation af skader sket på værksted eller lignende. Hvis skaden sker, mens campingvognen er overladt eller solgt til en forhandler, reparatør eller lignende, og Denne er an- svarlig for skaden, skal de reparationer, som kan udføres på forhandlerens eller reparatørens eget værksted, udføres til nettopriser.
Hvis skaden bliver repareret på et andet værksted, betaler ABC det beløb, reparatøren normalt betaler for en sådan re- paration. Når forhandler, reparatør eller lignende er ansvarlig for skaden, hæfter denne for evt. selvrisiko på forsikringen.
Transportudgift dækkes ud over forsikringssummen.
7.3 Kontanterstatning
Kontanterstatning fastsættes til det beløb, en tilsvarende vogn med samme alder og stand ville koste mod kontant be- taling, hvis:
7.3.1 Skaden er så stor, at reparationsudgiften medfører, at der skal tilbydes eller ydes kontant erstatning efter de af myndighederne fastsatte regler.
7.3.2 Vognen efter tyveri ikke er kommet til veje 4 uger efter
anmeldelse til politiet og skriftlig anmeldelse til selskabet.
7.3.3 ABC skønner, at reparation ikke kan betale sig.
Vognen tilfalder selskabet ved kontanterstatning. Kontanterstatning forudsætter at vognen afmeldes i digitale motorregister og Told- og Skattestyrelsens regler overholdes.
Stjålet eller skadet tilbehør, hvor reparation ikke kan betale sig, erstattes efter ABC ‘s valg enten ved kontant betaling el- ler levering af tilsvarende genstande.
7.4 Merværdiafgift
Merværdiafgift (moms) i henhold til gældende lovgivning be- tales af ABC Forsikring.
7.5 Nyværdi
Forsikringstager er berettiget til nyværdierstatning når:
7.5.1 reparationsomkostningerne vil overstige 50% af vog- nens nyværdi på skadetidspunktet
7.5.2 Skaden indtræffer indenfor det første år efter vognens første registrering
7.5.3 Vognen er købt som fabriksny.
Ved nyværdi beregnes erstatningen til prisen for en fa-briks- ny vogn af samme fabrikat, type og årgang på skade- tidspunktet.
7.5 Vejhjælp
Forsikringen omfatter vejhjælp i Danmark og EU gennem SOS Dansk Autohjælp.
8. INDBO
Gælder for camping- og teltvogn
8.1 Hvad omfatter forsikringen
Indbodækningen omfatter alm. indbo og løst inventar, som hører til i vognen. Genstande, der er eller kunne være omfat- tet af sædvanlig indboforsikring dækkes ikke.
Forsikringssummen for indbo fremgår af policen. Summen er højeste grænse for ABC‘s erstatningspligt.
8.2 Hvilke skader dækkes
Forsikringen dækker pludselig skade på indboet med neden- nævnte undtagelser.
8.3 Hvilke skader dækkes ikke
Forsikringen dækker ikke
8.3.1 Penge, værdipapirer, genstande af guld, sølv eller andet ædelmetal, perler, ædelsten, smykker, mønt og frimærkesamling
8.3.2 Tyveri af uaflåsede cykler
8.3.3 Tyveri fra uaflåst vogn, dvs. at der skal være synlige tegn på indbrud/opbrydning.
8.3.4 Skade forårsaget ved opstigning af grundvand, klo- akvand eller ved udsivning af vand
8.3.5 Skade ved angreb af skadedyr, herunder mus og rotter
8.3.6 Tyveri fra fortelt
8.4 Selvrisiko
Forsikringens bestemmelser om selvrisiko gælder også for indbodækningen.
GENERELLE BESTEMMELSER
9. RETSHJÆLPSFORSIKRING
Denne dækning er automatisk medforsikret.
Vilkårene for retshjælp kan du få ved at kontakte ABC. Vi vej- leder dig gerne i spørgsmål om rets-hjælpsforsikringen.
Vilkårerne er generelle og forsikringssummer mv. ændres lø- bende i takt med domstolenes afgørelser og i 2007 udgjorde den maksimale erstatning omkring kr. 100.000.
Forsikringens formål er at betale sagsomkostninger, der af- holdes med rimelig grund, ved visse private tvister, der kan indbringes for domstolene. Der ydes ikke dækning for advo- katrådgivning. Forsikringens område er de sager, hvor sikrede er part som ejer, bruger eller fører af den forsikrede vogn.
For at der kan opnås retshjælpsdækning, skal en advokat have påtaget sig sagen, ligesom reglerne i forbindelse med fri proces skal opfyldes. Advokaten skal herefter - før yderli- gere skridt foretages - indsende en nærmere redegørelse om sagen til ABC Forsikring.
10. REGRES
Regres er et forsikringsselskabs ret til at få udbetalte beløb tilbage.
10.1 Regres ved forsæt eller grov uagtsomhed
ABC Forsikring har regres mod enhver (føreren, ejeren eller andre), som efter færdselslovens regler er ansvarlig for en skade og som har forvoldt skade med forsæt eller ved en uagtsomhed, der kan betegnes som grov hensynsløshed.
10.2 Regres for andre skader
ABC Forsikring har regres, hvis vi har erstattet en skade, som ikke er omfattet af forsikringen, eller hvis der i øvrigt er en ansvarlig skadevolder efter dansk rets almindelige regler.
11. FORSIKRINGENS UNDTAGELSER
11.1 Motorløb
Forsikringen dækker ikke skade som sker under motorløb eller kørsel på bane eller andre områder der er afspærret til formålet.
Skade der sker under nationale orienteringsløb, økono-miløb eller rallies uden for afspærret bane, er dog dækket, når kørs- len foregår i Danmark, og politiet har givet tilladelse til løbet. Der kræves endvidere, at de regler, der gælder for løbet, skal overholdes.
Skade, der sker under øvelseskørsel, glatførekørsel og ma- nøvrekørsel er dækket, når denne kørsel foregår under in- struktion af f.eks. motororganisation eller lignende og på afspærret område.
12. SELVRISIKO
For forsikringen gælder en selvrisiko og størrelsen fremgår af policen.
12.1 Forhøjet selvrisiko
Idet forsikringen er tegnet på grundlag af forsikrings tageren og/eller brugerens samlede risikomæssige forhold, vil der i følgende situationer blive opkrævet forhøjet selvri- siko:
Hvis vognen udlånes og føreren på skadetidspunktet er alle andre end:
12.1.1 Forsikringstager
12.1.2 Ægtefælle (eller sidestillet hermed)
12.1.3 Registreret bruger (på registreringsattest)
12.1.4 Børn under 25 år tilhørende husstanden gælder dob- belt (2 gange) selvrisiko.
13. SKÆRPEDE VILKÅR
Forsikringen kan være pålagt skærpede vilkår, hvilket vil fremgå af policen.