Contract
Cirkulære nr. 115 (2018) | |
fra Dansk Boldspil-Unions bestyrelse | |
Danske regler for kvindekontraktspillere om overgangsperioder og tredjemandsrettigheder | |
På given foranledning meddeles følgende: | |
1. | Indledning |
1.1 | FIFAs Regulations on the Status and Transfer of Players[1] pålægger i art. 1.3 de nationale fodboldforbund at vedtage og implementere en række nationale regler, herunder nationale regler om overgangsperioder, kontraktstabilitet, og tredjemandsrettigheder. |
1.2 | DBU har i sine love og cirkulærer og i standardspillerkontrakten vedtaget og implementeret størstedelen af de påkrævede nationale regler. |
1.3 | Dette cirkulære indeholder derfor udelukkende de nationale regler, som på tidspunktet for dette cirkulæres ikrafttræden, jf. § 5.1, mangler at blive formelt vedtaget og implementeret af DBU, for at DBU fuldt ud har efterkommet pålægget i FIFAs Regulations on the Status and Transfer of Players art. 1.3. |
1.4 | Cirkulæret indeholder i §§ 2 og 3 nærmere regler om overgangsperioder ved klubskifter til danske klubber, samt dispensationsmuligheder fra disse regler. Bestemmelserne i §§ 2 og 3 gælder for kvinder, som bliver kontraktspillere i forbindelse med et skifte til en dansk klub, samt for kvinder, som allerede er kontraktspillere, og som forbliver kontraktspillere i forbindelse med et skifte til en dansk klub.[2] |
1.5 | Cirkulæret indeholder i § 4 en henvisning til bestemmelserne i FIFAs Regulations on the Status and Transfer of Players art. 18bis og 18ter, som forbyder tredjemands indflydelse på danske klubber og tredjemandsrettigheder i forbindelse med danske klubbers spillere. |
1.6 | Cirkulæret finder udelukkende anvendelse for kvindekontraktspillere, idet Divisionsforeningen regulerer kontraktfodboldområdet for herrer. |
2. | Overgangsperioder for kvindekontraktspilleres skifte til danske klubber |
2.1 | Klubskifte til en dansk klub må kun finde sted i en af to årlige overgangsperioder. Den første årlige overgangsperiode, som ikke må overstige 12 uger, skal begynde efter afslutningen af en sæson og skal normalt ende, før den nye sæson |
begynder.[3] Den anden årlige overgangsperiode skal ligge i midten af sæsonen og må ikke overstige 4 uger. | |
2.2 | Overgangsperioderne for klubskifter er fastlagt som følger: 1. overgangsperiode: Fra og med den 15. juni til og med den 31. august. Hvis den 31. august falder på en lørdag eller søndag, slutter overgangsperioden den følgende mandag. 2. overgangsperiode: Fra og med den 5. januar til og med den 31. januar. Hvis den 31. januar falder på en lørdag eller søndag, slutter overgangsperioden den følgende mandag. En kontraktspiller må højst være registeret i 3 klubber i perioden fra 1. juli til 30. juni. I denne periode må spilleren kun deltage i officielle kampe for 2 klubber. |
2.3 | Hvis en spiller inden for det samme turneringsår har spillet for en klub, hvis nationale forbunds turneringsår afviger fra det danske turneringsår, må spilleren deltage i officielle kampe for en tredje klub inden for det pågældende turneringsår. Både ansættelse hos en ny klub og udlejning til en ny klub udgør et klubskifte. |
2.4 | Kun spillerkontrakter og lejekontrakter, der indebærer et klubskifte, er underlagt de begrænsninger, som bestemmelserne om faste overgangsperioder indebærer. Indgåelse af spillerkontrakter med egne amatørspillere og forlængelse af spillerkontrakter med egne kontraktspillere kan derimod ske løbende gennem sæsonen. |
2.5 | Alle skriftlige formaliteter skal være overholdt og modtaget af DBU inden overgangsperiodens udløb, for at en spillerkontrakt eller lejeaftale, der indebærer et klubskifte, kan betragtes som rettidigt modtaget af DBU. Dette gælder eksempelvis korrekt underskrevet aftale om ophør af en igangværende spillerkontrakt mellem spilleren og en afgivende klub, korrekt underskrevet spillerkontrakt mellem spilleren og den modtagende klub, korrekt underskrevet lejeaftale (tre parter skal underskrive), anmodning om spillercertifikat via DBU til udenlandsk forbund m.v. |
2.6 | Opmærksomheden henledes på bestemmelsen i FIFAs Regulations on the Status and Transfer of Players art. 18.3, som har følgende indhold: 18.3 A club intending to conclude a contract with a professional must inform the player’s current club in writing before entering into negotiations with him. A professional shall only be free to conclude a contract with another club if his contract with his present club has expired or is due to expire within six months. Any breach of this provision shall be subject to appropriate sanctions. Ifølge FIFAs Regulations on the Status and Transfer of Players art. 1.3.a er bestemmelsen ”binding at national level”. |
3. | Dispensation for arbejdsløse kvindekontraktspillere |
3.1 | Efter FIFAs Regulations on the Status and Transfer of Players art. 6.1 har DBUs administration på nationalt niveau adgang til at meddele dispensation fra reglerne om overgangsperioder for arbejdsløse kontraktspillere, forudsat at der herved tages behørigt hensyn til en korrekt sportslig afvikling af turneringerne. |
3.2 | DBUs administration har følgende muligheder for dispensation: A. En tidligere kvindekontraktspiller, som ved afslutningen af en overgangsperiode ikke har indgået en ny spillerkontrakt, kan ansøge DBUs administration om dispensation til at foretage skifte til en dansk klub som kontraktspiller (og altså i den forbindelse indgå en spillerkontrakt) uden hensyn til bestemmelserne om overgangsperioder i § 2, forudsat at spilleren ikke har spillet officielle kampe som amatør efter ophøret af sin seneste kontrakt. B. En tidligere kvindekontraktspiller, hvis spillerkontrakt er bragt til ophør i utide på grund af klubbens konkurs eller anden væsentlig misligholdelse fra klubbens eller spillerens side, kan ansøge DBUs administration om dispensation til at foretage skifte til en dansk klub som kontraktspiller (og altså i den forbindelse indgå en spillerkontrakt) uden hensyn til bestemmelserne om overgangsperioder i § 2, selv om den pågældende spiller har spillet officielle kampe som amatør efter kontraktophøret. Denne særlige dispensationsmulighed gælder kun i perioden fra det ufrivillige kontraktophør og frem til starten af den førstkommende overgangsperiode efter kontraktophøret. Derefter gælder den i § 3.2.A beskrevne almindelige dispensationsregel. |
3.3 | Uanset årsagen kan der aldrig opnås en dispensation fra reglerne om overgangsperioder i § 2 i perioden fra den 1. maj, eller fra det eventuelt tidligere liggende tidspunkt, hvor der resterer 4 eller færre spillerunder i Kvinde-DMs øverste række og til sæsonafslutningen. |
3.4 | Der gives ikke andre typer dispensationer end dem nævnt i § 3.2. |
4. | Forbud mod tredjemandsrettigheder i forbindelse med danske klubbers kvindespillere |
4.1 | Opmærksomheden henledes på bestemmelsen i FIFAs Regulations on the Status and Transfer of Players art. 18bis, der har følgende indhold: Article 18bis Third-party influence on clubs 1. No club shall enter into a contract which enables the counter club/counter clubs, and vice versa, or any third party to acquire the ability to influence in employment and transfer-related matters its independence, its policies or the performance of its teams. 2. The FIFA Disciplinary Committee may impose disciplinary measures on clubs that do not observe the obligations set out in this article. |
4.2 | Opmærksomheden henledes endvidere på bestemmelsen i FIFAs Regulations on the Status and Transfer of Players art. 18ter, der har følgende indhold: Article 18ter Third-party ownership of players’ economic rights 1. No club or player shall enter into an agreement with a third party whereby a third party is being entitled to participate, either in full or in part, in compensation payable in relation to the future transfer of a player from one club to another, or is being assigned any rights in relation to a future transfer or transfer compensation. … … … 5. By the end of April 2015, all existing agreements covered by paragraph 1 need to be recorded within the Transfer Matching System (TMS). All clubs that have signed such agreements are required to upload them in their entirety, including possible annexes or amendments, in TMS, specifying the details of the third party concerned, the full name of the player as well as the duration of the agreement. 6. The FIFA Disciplinary Committee may impose disciplinary measures on clubs or players that do not observe the obligations set out in this article. |
4.3 | Ifølge FIFAs Regulations on the Status and Transfer of Players art. 1.3.a er bestemmelserne i art. 18bis og 18ter ”binding at national level”. |
5. | Ikrafttrædelse |
5.1 | Cirkulæret træder I kraft den 1. juli 2018 efter vedtagelse i DBU’s bestyrelse den 23. juni 2018, og efter DBU’s forelæggelse for FIFA den 20. april 2018 og den 22. maj 2018 i henhold til FIFAs Regulations on the Status and Transfer of Players art. 1. 2, jf. art. 26.3. Samtidig ophæves cirkulære nr. 96 (2015). |
Brøndby, den 23. juni 2018 På bestyrelsens vegne Xxxxx Xxxxxxx-Xxxxx |
Cirkulæret er sendt til: • Alle klubber med tilladelse til at drive kontraktfodbold • Alle øvrige klubber i Herre-DM og Kvinde-DM • Divisionsforeningen • Kvindedivisionsforeningen • Spillerforeningen • Foreningen af lokalunioner • Lokalunionerne • DBUs bestyrelse • DBUs høringsgruppe • Fodboldagenter registreret hos DBU |
[1] Som vedtaget af FIFAs eksekutivkomite den 18. december 2004 med ikrafttræden de 1. juli 2005. Tilføjelser og revideringer af FIFA Regulations er foretaget af FIFAs eksekutivkomite den 29. oktober 2007 – gældende fra den 1. januar 2008, den 19. marts 2009 og 29. september 2009 – gældende fra den 1. oktober 2009, den 7. juni 2010 – gældende fra den 1. oktober 2010, den 27. september 2012 – gældende fra den 1. decembe 2012, den 22. marts 2014 – gældende fra den 1. august 2014, den 18. og 19. december 2014 |
gældende fra henholdsvis den 1. marts 2015 og den 1. april 2015, den 29. juni 2015 – gældende fra den 1. september 2015, den 17. marts 2016 - gældende fra den 1. juni 2016 og senest den 27. oktober 2017 – gældende fra den 1. januar 2018. Reglerne kan findes på FIFAs hjemmeside (xxx.xxxx.xxx). [2] Cirkulærets bestemmelser om overgangsperioder i §§ 2 og 3 gælder derimod ikke for amatørspillere, som forbliver amatører i forbindelse med et skifte til en dansk klub, og gælder heller ikke for kontraktspillere, som overgår til amatørstatus i forbindelse med et skifte til en dansk klub. De nærmere regler i forbindelse med sådanne klubskifter fremgå |
af de relevante propositioner og turneringsreglementer x.x. xxxxxxx af DBU og lokalunionerne. [3] FIFA har dog godkendt, at denne overgangsperiode kan begynde tidligere, og at den kan løbe helt frem til starten af september måned, selv om den danske sæson begynder tidligere. |
n
r
–
r