SAMLENOTAT
Europaudvalget 2021 Rådsmøde 3838 - landbrug og fiskeri - Bilag 1
Offentligt
EU og Internationalt Den 1. december 2021
FVM 129
SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021
1. | Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2022 af fiskerimu- ligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i EU-far- vande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande – Politisk enighed KOM (2021) 661 Side 2 |
2. 3. | Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2022 af fiskerimu- lighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middel- havet og Sortehavet –Politisk enighed KOM (2021) 548 Side 14 Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det europæiske økono- miske og sociale udvalg og Regionsudvalget om status for gennemførelsen og an- vendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/633 af 17. april 2019 om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden - Politisk drøftelse KOM (2021) 652 |
Side 16 | |
4. | Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Øko- nomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Beredskabsplan til sikring af føde- vareforsyningen og fødevaresikkerheden i krisetider - Vedtagelse af rådskonklusioner KOM (2021) 689 Side 19 |
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
Den 12.-13. december 2021
1. Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2022 af fiske- rimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande
KOM (2021) 661
Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. november 2021. Ændringer er markeret i marginen.
Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande uden for Østersøen (forslaget om fiskerimuligheder). Forslaget omfatter dels EU- bestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande og dels autonome bestande, som EU får adgang til. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC1 for 2022 og fordele EU’s rådigheds- mængder til medlemsstaterne (kvoter) for fiskeriet i 2022. Forslaget skønnes at have en positiv virk- ning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.
Baggrund
Formål og indhold
Det fremgår af Kommissionens politikerklæring, at fiskebestandene siden 2020 i overensstemmelse
med principperne i grundforordningen for EU’s fælles fiskeripolitik (EU 1380/2013) skal være forvaltet
1 TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.
efter målsætningerne om maksimalt bæredygtigt udbytte. Hovedmålsætningen for Kommissionens for- slag til fastsættelse af fiskerimulighederne for 2022 vil derfor være at fastholde eller nå maksimalt bæ- redygtigt udbytte (FMSY2).
Landingsforpligtelsen er nu indført for alle fiskerier efter kvoterede arter i Nordsøen, Skagerrak, Katte- gat, de nordvestlige og de sydvestlige farvande. Det betyder, at fiskerimulighederne skal fastsættes under hensyntagen til, at de nu skal afspejle fangsterne i stedet for at afspejle landingerne, jf. grundforordnin- gen (EU) 1380/2013. Der er ligeledes indført fleksibilitetsmekanismer, som kan indgå i forvaltningen af bestandene med henblik på at tilpasse fiskerimulighederne til en fuld landingsforpligtelse. Dette omfat- ter år-til-år-fleksibilitet og arts-fleksibilitet. Dertil kommer visse undtagelser fra landingsforpligtelsen gennem de minimis-undtagelser3 og undtagelser baseret på høj overlevelse. Kommissionen vil tage disse sidstnævnte mekanismer i betragtning ved fastsættelsen af TAC for de enkelte bestande.
2 Den fiskeridødelighed, der indebærer at man kan opnå maksimalt bæredygtigt udbytte.
3 Undtagelse for små fangster af visse arter.
ICCAT (Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet), IATTC (Den Inter-Amerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk) og CCAMLR (Konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis) m.fl. Endelig fordeles de kvoter, der aftales i kyststatsforhand- linger om makrel, atlanto-skandisk sild og blåhvilling.
EU-Norge-Storbritannien
De trilaterale konsultationer regulerer forvaltningen af seks fælles bestande i Nordsøen (torsk, kuller, mørksej, hvilling, rødspætte og sild), der tidligere var reguleret bilateralt mellem EU og Norge. Af de fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej og sild af betydning for Danmark.
De bilaterale konsultationer mellem EU og Storbritannien dækker forvaltningen af 76 fælles bestande i Nordsøen, den Engelske Kanal og farvandene vest for de britiske øer. Konsultationerne dækker derved bestande, der tidligere var forvaltet internt i EU, inden Storbritannien blev en selvstændig kyststat fra 1. januar 2021. Fiskerisamarbejdet mellem EU og Storbritannien er baseret på Handels- og Samarbejds- aftalen, der fastlægger betingelser i forhold til målsætninger og timing for de årlige konsultationer, og fastlægger herudover en fordelingsnøgle for fiskerimulighederne for hver af de fælles bestande. Aftalen indeholder desuden ændring i fordelingen mellem de to parter for de bestande, hvor Storbritannien i perioden 2021-25 får overført yderligere kvotemængder4. Der er i Handels- og Samarbejdsaftalen mel- lem EU og Storbritannien fastlagt fuld adgang til at fiske i hinandens farvande i 2022, hvorfor dette ikke skal indgå som et årligt aftale-element.
Rådet har i efteråret 2021 vedtaget et generelt mandat for de årlige konsultationer om fiskerimuligheder frem til 30. juni 2027 (Rådets afgørelse (EU) 2021/1875). Mandatet fastlægger de generelle principper for EU's holdning i konsultationerne, der følger af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik.
4 Jf. Handels- og Samarbejdsaftalen, bilag 35.
ICES anvender ikke EU’s forvaltningsplan i sin rådgivning for bestande, hvor der er andre parter (Norge og Storbritannien), som har andel af de pågældende bestande, idet planen er EU’s tilgang til forvaltnin- gen. ICES angiver dog fangstoptioner i rådgivningen ved en anvendelse af planen.
Fælles bestande
Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2022 og den danske kvoteandel. Den danske andel er angivet som dansk andel af EU 27-kvoten efter Brexit.
ICES’ rådgivning for 2022 | TAC i 2021 | Dansk andel af EU 27's kvote | |
Torsk i Nordsøen, Skagerrak og østlige engelske ka- nal (7d) | Rådgivning 14.276 tons (- 3 pct. i forhold til rådgivning for 2021). MSY-rådgivning. Den estimerede gydebiomasse (SSB) er under Blim5 (. Fiskeridødeligheden (F) vurderes at være over grænseværdien FMSY. Rekrutteringen har generelt været lille siden 2000. Rekrutteringen blev i 2020 vurderet til at være større end rekrutteringen i de to foregående år. | 13.246 tons i Nordsøen, 1.893 tons i Skagerrak og 772 tons i østlige engelske kanal. Supplerende tiltag er ved- taget i EU og i Danmark gennemført i en national torskeplan bl.a. med krav om tilstrækkeligt kvote- grundlag eller selektive redskaber. | 39 pct. i Nordsøen og 83 pct. i Skagerrak |
Kuller i Nordsøen, Skagerrak og vest for Skotland (6a) | Rådgivning 128.708 tons (+86 pct. i forhold til rådgivning for 2021). MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) har fluktueret me- get gennem årene og vurderes at være over MSY-niveau. Fi- skeridødeligheden (F) ligger under FMSY. | 42.785 tons i Nordsøen, 2.630 tons i Skagerrak og 4.767 tons i område 5b og 6a | 33 pct. i Nordsøen og 84 pct. i Skagerrak |
Mørksej i Nordsøen og Skagerrak / Kattegat og vest for Skotland (6) | Rådgivning 49.614 tons (-24 pct. i forhold til rådgivning for 2021). MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være lidt under MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger over FMSY. | 59.511 tons i Nordsøen, og Skagerrak/Kattegat og 6.175 tons i område 6 mv. | 10 pct. i Nordsøen og Skagerrak/ Kattegat |
Kulmule i Nordsøen | Rådgivning 75.052 tons (-27 pct. i forhold til rådgivning for 2021) for den samlede nordlige bestand. MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være langt over MSY. Fiskeridødeligheden (F) ligger lige omkring FMSY. | 3.443 tons i Nordsøen | 71 pct. |
Kulmule i Skager- rak/Katte- gat | Rådgivning 75.052 tons (-27 pct. i forhold til rådgivning for 2021) for den samlede nordlige bestand. MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være langt over MSY. Fiskeridødeligheden (F) ligger lige omkring Fmsy. | 2.974 tons i Skagerrak/ Kattegat | 92 pct. |
Hvilling i Nordsøen og østlige en- gelske kanal | Rådgivning 88.426 tons (+236 pct. i forhold til rådgivning for 2021). MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under FMSY. | 21.306 tons i Nordsøen | 28 pct. |
Hvilling i Skagerrak / Kattegat | Rådgivning 929 tons for 2021 og 2022 (+130 pct. i forhold til rådgivning for 2019 og 2020). Databegrænset bestand. | 929 tons | 90 pct. |
5 BLIM: Grænseværdi for en bestands gydebiomasse – en nedre værdi. Inden for den biologiske rådgivning findes der grænseværdier, der betyder, at der skal tages særlige tiltag for at genopbygge bestanden.
ICES’ rådgivning for 2022 | TAC i 2021 | Dansk andel af EU 27's kvote | |
Rødspætte i Nordsøen og Skager- rak | Rådgivning 142.508 tons (-15 pct. i forhold til rådgivning for 2021). MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under FMSY. | 143.419 tons i Nordsøen, 19.188 tons i Skagerrak | 28 pct. i Nordsøen og 79 pct. i Skagerrak |
Tunge i Nordsøen | Rådgivning 15.330 tons (-28 pct. i forhold til rådgivning for 2021). MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger over FMSY. | 21.361 tons | 4 pct. |
Lange i Nordsøen | Rådgivning 15.092 tons (-18 pct. i forhold til rådgivning for 2020 og 2021). Rådgivning gælder for både 2022 og 2023. Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me- toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i gy- debiomassen. ICES’ rådgivning dækker en række områder. | 3.813 tons i Nordsøen | 43 pct. |
Lange i Skager- rak/Kattegat | Rådgivning 15.092 tons (-18 pct. i forhold til rådgivningen for 2020 og 2021). Rådgivning gælder for både 2022 og 2023). Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me- toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i gy- debiomassen. ICES’ rådgivning dækker en række områder. | 175 tons | 60 pct. |
Jomfru- hummer i EU-far- vande i Nordsøen | Ingen samlet rådgivning for hele Nordsøen. ICES vurderer bestanden og fiskeritrykket for jomfruhum- mer i Nordsøen for en række separate delområder i EU-far- vande. TAC fastsættes dog for hele området samlet. ICES rådgiver efter MSY-tilgangen/forsigtighedsprincippet. | 19.077 tons | 39 pct. |
Rejer i Ska- gerrak og Norske Rende | Rådgivning 5.554 tons for de to første kvartaler af 2022 (+22 pct.). Der rådgives efter EU/Norge langsigtet forvaltningsstrategi. Gydebiomassen (SSB) vurderes at ligge under MSY-niveau (og forvaltningsstrategiens referenceniveau). Fiskeridøde- ligheden (F) ligger under FMSY. | 5.016 tons i Skagerrak og 660 tons i Norske Rende. | 65 pct. i Skagerrak |
Sild i Nord- søen (NSAS) | Rådgivning 523.438 tons (+46 pct. i forhold til rådgivning for 2021) /Bifangst: 8.745 tons (+36 pct. i forhold til rådgiv- ning for 2021). MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være lige over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under FMSY. | 356.357 tons (konsum), 7.750 tons (bifangst) | Variabel andel af konsumkvoten og 98 pct. af bifangst- kvoten |
Sild i Ska- gerrak / Kattegat | Rådgivning på 0 tons for Østersøbestanden (samme rådgiv- ning som for 2021) og 523.438 tons for Nordsøbestanden (+46 pct. i forhold til rådgivning for 2021). MSY-rådgivning. ICES rådgiver separat for Nordsøbestan- den (NSAS) og Østersøbestanden (WBSS) (MSY-rådgiv- ning), men der er en blanding af bestandene i Skager- rak/Kattegat. | 21.604 tons (konsum), 6.659 tons (bifangst) | 48 pct. af konsum- kvoten og 85 pct. af bifangstkvoten |
Brisling i Nordsøen/ Skagerrak / Kattegat | Rådgivning 106.715 tons for perioden 1. juli 2021 til 30. juni 2022 (-49 pct. i forhold til rådgivning for 2021). MSY-rådgivning. | 19.529 tons i Skager- rak/Kattegat (1. juli 2021 – 30. juni 2022). 87.186 tons i Nordsøen (1. juli 2021 – 30. juni 2022). | 72 pct. i Skagerrak 94 pct. i Nordsøen |
Brisling i den engelske kanal | Rådgivning 2.879 tons (+100 pct. i forhold til rådgivning for 2021). ICES rådgiver ud fra en MSY-tilgang. | 1.446 tons | 68 pct. |
Tobis i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat | Rådgivning foreligger februar 2022 TAC søges fastsat marts i forlængelse af modtagelse af den biologiske rådgivning i februar med henblik på start af fi- skeri efter tobis pr. 1 april 2022. | 92.500 tons | 96 pct. |
ICES’ rådgivning for 2022 | TAC i 2021 | Dansk andel af EU 27's kvote | |
Hestema- krel i Nord- søen og Ka- nalen | Rådgivning 8.969 tons (-36 pct. i forhold til rådgivningen for 2020 og 2021). Rådgivningen dækker 2022 og 2023. Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me- toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i gy- debiomassen. | 14.014 tons | 54 pct. |
Hestema- krel i de vestlige om- råder | Rådgivning 71.138 tons (-13 pct. i forhold til rådgivning for 2021)). MSY-rådgivning. Rådgivningen dækker et større område end TAC. | 70.254 tons | 11 pct. |
Havgalt i det nordøst- lige Atlan- terhav | Rådgivning 22.791 tons (+19 pct. i forhold til rådgivningen for 2020 og 2021). Rådgivningen gælder for 2022 og 2023). Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me- toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i gy- debiomassen. | 19.152 tons | 26 pct. |
Makrel
På baggrund af rådgivningen fra ICES blev kyststaterne EU, Norge, Storbritannien, Island, Grønland og Færøerne den 27. oktober 2021 enige om en TAC for makrel i Nordøstatlanterhavet på 794.920 tons for 2022, svarende til en reduktion på 7 pct. i forhold til TAC’en for 2021. Kyststaterne indgik ikke en aftale om en ny fordeling af bestanden, hvorfor hver part unilateralt fastsætter sin kvote for 2022.
Blåhvilling
På baggrund af rådgivningen fra ICES blev kyststaterne EU, Norge, Island, Færøerne og Storbritannien den 26. oktober 2021 enige om en TAC på 752.736 tons for 2022 i henhold til forvaltningsstrategien, svarende til en reduktion på 19 pct. i forhold til TAC’en for 2021. Kyststaterne indgik ikke aftale om en ny fordeling af bestanden, hvorfor hver part unilateralt fastsætter sin kvote for 2022.
Atlanto-skandisk sild
På baggrund af rådgivningen fra ICES blev kyststaterne Norge, Island, Færøerne, Rusland og Storbri- tannien den 26. oktober 2021 enige om en TAC på 598.588 tons for 2022 baseret på forvaltningsstrate- gien, svarende til et fald på 8 pct. i forhold til TAC’en for 2021. Kyststaterne indgik ikke en aftale om en ny fordeling af bestanden, hvorfor hver part unilateralt fastsætter sin kvote for 2022. Efter Brexit er EU ikke længere kyststat og deltager i forvaltningen af fiskeriet som fiskeripart.
Oversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag om TAC for EU’s autonome be-
stande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2022 samt TAC i 2021 og den danske kvoteandel:
Art | ICES’ rådgivning for 2022 | EU-TAC i 2021 i tons | Kommissi- onens for- slag til EU- TAC i 2022 i tons | Dansk an- del af EU´s kvote |
Torsk i Kattegat | Rådgivning 0 (samme rådgivning som for 2021). Databe- grænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ metoder for databegrænsede bestande og bygger på trends i gyde- biomassen, der viser et fald i bestanden og en lille rekrut- tering i de senere år. Der rådgives ud fra forsigtigheds- princippet. | 123 tons (Bifangst) | 97 tons (-21 pct.) (Bifangst) | 62 pct. |
Tunge i Skager- rak/ Kattegat/ | MSY-rådgivning i henhold til EU-forvaltningsplanen med en intervalrådgivning mellem 544 og 723 tons (+21 pct. i | 596 tons | 715 tons (+20 pct.) | 84 pct. |
Østersøen | forhold til rådgivning for 2021). FMSY er på 723 tons. Gy- debiomassen (SSB) vurderes at være over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under Fmsy. | Der er fore- taget et fra- drag for ud- smid under de-minimis. | ||
Jomfruhummer i Skagerrak/ Kattegat | MSY rådgivning i henhold til EU-forvaltningsplanen med en interval fangstrådgivning mellem 10.241 og 14.449 tons (-16 pct. i forhold til rådgivning for 2021). Hele inter- vallet vurderes at være bæredygtigt. Fiskeridødelighed angives som fangstrater. Fangstrate under FMSY. ICES gi- ver en rådgivning, der tager højde for undtagelsen fra lan- dingsforpligtelsen begrundet i høj overlevelse i intervallet mellem 8.501 og 11.993 tons. | 12.360 tons | 8.501 tons (-31 pct.) | 73 pct. |
Rødspætte i Kat- tegat, Sundet og Bælthavet | Rådgivning 8.821 tons (+70 pct. i forhold til rådgivning for 2021). MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være langt over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under FMSY. Inkluderer en andel i Sundet og Bælterne (område 22-23). | 475 tons i Kattegat | 555 tons (+17 pct.) Der er fore- taget et fra- drag for ud- smid under undtagelse for høj over- levelse. | 89 pct. |
Kommissionen foreslår herudover – som i tidligere år – et forbud mod fiskeri efter visse sårbare arter. Disse arter må, når de fanges utilsigtet, ikke skades og skal straks genudsættes. Dette gælder blandt andet en række haj-arter.
Andre bestemmelser
År-til-år fleksibilitet
Forslaget indeholder endvidere regler for år-til-år fleksibilitet. Det fremgår heraf, at de hidtidige regler om år-til-år fleksibilitet jf. rådsforordning 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke anvender den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af grundforordningen. Grundforordningens be- stemmelser om år-til-år fleksibilitet kan anvendes for bestande omfattet af landingsforpligtelsen, hvilket efter 2019 er alle kvoterede bestande omfattet af forordningen.
9 pct. artsfleksibilitet
Af grundforordningens artikel 15, stk. 8, fremgår, at fangster af arter, der er underlagt landingsforplig- telsen, og som fanges ud over de tilladte kvoter for disse arter, eller hvor medlemslande ikke har kvoter, kan afskrives på kvoterne for målarter, forudsat at de ikke overstiger kvoten for målarter med mere end 9 pct. Dette forudsætter dog, at ikke-målarterne er inden for sikre biologiske grænser. Kommissionen har i forslaget – som i 2021 - anført, for hvilke bestande denne bestemmelse kan finde anvendelse.
Fodnoter
Den hidtidige bestemmelse om mulighed for afskrivning af tilhørende bifangster på hovedarten i visse pelagiske fiskerier og industrifiskerier fastholdes i forslaget som i 2021. Det anføres fortsat i forslaget, at bifangster, som fratrækkes kvoten i henhold til fodnoten, og bifangster af arter, der fratrækkes kvoten i henhold til ovenfor anførte 9 pct.’s artsfleksibilitet, tilsammen ikke må overstige 9 pct. af kvoten.
Europæisk ål
ICES har den 4. november 2021 fremlagt sin rådgivning for ål. ICES anbefaler, at der ikke bør være fangster af ål i nogen habitater i 2022, når forsigtighedsprincippet anvendes. Dette gælder både for rekreative og erhvervsmæssige fangster og inkluderer fangster af glasål til udsætning og akvakultur. ICES rådgiver endvidere om, at andre menneskeskabte dødeligheder for ål bør minimeres og elimineres, hvor det er muligt. Kommissionen har endnu ikke fremlagt sit forslag om ål for 2022.
Intern fordeling af makrel
Ved en eventuel manglende aftale om makrel med Norge for 2022 kan der forudses drøftelser om den andel af EU's makrelkvote, som allokeres til Danmark i norske farvande.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
Konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke konse-
kvenser for EU’s budget.
Fastsættelse af fiskerimuligheder har erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er både stigende og fal- dende TAC’er af relevans for dansk fiskeri i forslaget. Forslaget i sin oprindelige form indeholder som nævnt meget få konkrete forslag til TAC for 2022 for bestande af interesse for Danmark. En stor del af TAC for disse bestande fastsættes som nævnt i forhandlinger med tredjelande, hvorfor forslag til TAC’er ikke er inkluderet. De vigtigste og mest økonomisk betydende bestande for dansk fiskeri er således af- hængige af disse forhandlinger med tredjelande. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil derudover også afhænge af blandt andet udviklingen i afsætningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof, og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske kon- sekvenser for forarbejdningsindustrien.
Der var for 2020 og 2021 forudset visse erhvervsøkonomiske konsekvenser i de demersale fiskerier ved supplerende tiltag til beskyttelsen af torsk i både Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i forhold til indvirk- ningen på hvor og hvordan, der må fiskes. Disse tiltag forventes fortsat i 2022. Beskyttelsestiltag for torsken vurderes på længere sigt dog at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, da torskebe- standen vil blive genopbygget. Tilsvarende var der for 2020 og 2021 forudsat visse statsfinansielle kon- sekvenser gennem øgede kontrolfunktioner. Disse vurderes også at fortsætte i 2022. Kontrolomkostnin- gerne holdes inden for egen ramme.
I forhold til erhvervsøkonomiske konsekvenser er det vigtigt, at der snarest muligt aftales adgang til norske farvande fra årets begyndelse.
Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.
Høring
Sagen har været i høring i §5-udvalget (fiskeri) og §7-udvalget.
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) bemærker, at det er vigtigt, at kvoterne er på plads, så fiskeriet kan begynde 1. januar 2022. I forhold til rådgivningen for de fælles forvaltede be- stande gør DFPO opmærksom på, at Storbritannien har anmodet ICES om en rådgivning for torsk, der baseres på mere realistiske estimater for fangst i indeværende år. DFPO finder det besynderligt, at Kom- missionen afviser at bruge denne opdaterede rådgivning, da Kommissionens så mener, at man risikerer
at sætte andre arter i spil. DFPO mener, at man bør bruge de mest relevante data, hvorfor man bør lægge pres på Kommissionen for at revurdere synspunktet. Hvis man vælger at følge det forbedrede talgrund- lag og DFPO’s anbefalinger, så bør det være muligt på bæredygtig vis at forøge TAC’en på torsk med helt op til 70 pct. Selvom det vurderes, at dette næppe sker, mener DFPO generelt, at torsken ikke er i så dårlig tilstand som nogle mener. For sild understreger DFPO kraftigt, at det er vigtigt, at have tilstræk- kelige sildebifangstmængder i industrifiskeriet, og vigtigheden af opretholdelse af relativ stabilitet i for- hold til sild understreges. I forhold til balancen i aftalen mellem EU og Norge understreger DFPO, at de fisk, der opnås i Nordsøen på balancen er ekstremt vigtige. Fiskeriet i norsk farvand er meget vigtigt, og man er bekymret for de facto at miste fisk i norske farvande på grund af Brexit, der har begrænset hvilke bestande man kan tilbyde Norge til gengæld i EU-farvande. DFPO understreger, at ved en eventuel kraf- tig reduktion i omfanget af fisk i balancen i Norgesaftalen er der reelt tale om et konstateret tab som følge af Brexit. Det blev understreget, at historisk har blåhvilling bidraget til at sikre balancen. Ligeledes kan man kan bruge overskydende arter, f.eks. ved Grønland til balancen.
I forhold til EU-bestandene fremhæver DFPO særligt følgende:
Hvad angår kvoterne generelt mener DFPO ikke, at Kommissionens insisteren på, at de arter, der efter ICES-vurdering er mindre end Blim kun må fanges som bifangst, er konstruktiv. DFPO er enige med Kommissionen i, at man skal tilstræbe, at kvoten kan dække fangsten i andre fiskerier hen over hele året, men mener, at det bør være op til de nationale myndigheder – gerne i samarbejde med erhvervet – at sikre, at det sker.
DFPO er ikke enig i, at TAC for jomfruhummer i Skagerrak/Kattegat skal reduceres med 31 pct., som Kommissionen foreslår. Kommissionen har valgt at sætte TAC væsentligt under det anbefalede fra ICES. ICES vurderer, at bestanden er gået lidt tilbage og anbefaler en reduktion på 15,7 pct. i forhold til det de anbefalede sidste år. TAC for 2021 blev imidlertid sat væsentligt under det anbefalede og tæt på det, som DFPO mente var realistisk. Ifølge DFPO ser erhvervsfiskerne tegn på, at der er sket nogle ændringer i fiskeriet og kan genkende den situation, der beskrives af ICES. Med dette som udgangspunkt, og i er- kendelse af, at en TAC, der fastholdes på samme niveau som i 2021, vil være ca. 15 pct. mindre end det, som ICES foreslår for 2022, anbefaler DFPO, at kvoten fastsættes som roll over af kvoten for 2021, hvil- ket betyder en 15 pct. reduktion i forhold til det anbefalede sidste år. Hvad angår tunge anbefaler DFPO, at TAC i 3a bør fastsættes til 723 tons som anbefalet af ICES. For torsk mener DFPO ikke, at situationen i den vestlige Østersø og i Nordsøen/Skagerrak er så skidt, som Kommissionen opfatter. DFPO mener, at den nuværende kvote for torsk i Kattegat repræsenterer en balance mellem det faktum, at bestanden nærmest ikke er eksisterende og fiskeriets behov for at have en kvote, der dækker tilfældige fangster i fiskeriet efter jomfruhummer, tunge og rødspætte. DFPO mener, at det er uansvarligt, at man sætter kvoten for jomfruhummer, tunge og rødspætte under det, der kan fanges bæredygtigt for at beskytte en art, der ikke er der. DFPO henviser i forhold til kamera til tidligere fremsendte bemærkninger om det danske projekt med elektronisk monitorering med kamera i Kattegat. Heraf fremgår det blandt andet, at projektets videreførelse bør ske gennem frivillig deltagelse, at der skal være klare fordele ved at del- tage i projektet, at der skal etableres en arbejdsgruppe om fremtidens fiskeri i Kattegat, og at der skal etableres forsøgsfiskerier og udvikling og test af nye redskaber. DFPO deler ikke ICES’ opfattelse
af tilstanden for ål. Erfaringer fra fiskeriet viser en anden udvikling end det, som ICES beskriver. DFPO gør opmærksom på, at fangsterne i bundgarnsfiskeriet efter ål har været gode gennem det sidste års tid. DFPO anerkender, at ålen måske ikke er på vej tilbage, men den viser tegn på fremgang. Det tager tid, inden tiltag virker. Der henvises til, at biologer anfører, at ålebestanden i bedste fald vil være omkring 30 år om at blive genopbygget. DFPO mener grundlæggende ikke, at det er den rette tid til at foretage flere tiltag eller begrænsninger i ålefiskeriet.
Danmarks Pelagiske Producent Organisation (DPPO) konstaterer, at det har været et hårdt år for dansk fiskeri, hvorfor det er vigtigt, at EU arbejder for, at næste års aftaler med Norge og Storbritannien kom- mer på plads rettidigt, så adgang og kvoter er på plads 1. januar 2022. DPPO er bekymrede for Storbri- tanniens udmeldinger om lukning af store dele af Dogger Banke. Derfor mener DPPO, at den danske regering må lægge pres på Kommissionen for at tage sagen op og undgå, at Storbritannien lykkes med at forrykke balancen i Brexit-aftalen. DPPO er ligeledes bekymrede for Storbritanniens høring om den fremtidige forvaltning af tobis og sperling i britiske farvande. DPPO mener også her, at regeringen bør presse Kommissionen for, at sagen tages op inden for rammerne af Brexit-aftalen. DPPO finder det vig- tigt, at Danmark ikke giver køb på principperne om relativ stabilitet. Særligt i forhold til det pres, der har været omkring den danske makrel-kvote i norske farvande. Hvad angår makrel finder DPPO det ligeledes problematisk, at man i kyststatsregi ikke er lykkedes med at finde en allokeringsnøgle for ma- krel, men kun fastsættelsen af den overordnede TAC. DPPO opfordrer regeringen til at lægge pres på Kommissionen for at nå frem til en permanent løsning, der kan skabe ro i det danske fiskeri.
DPPO mener ikke, at EU har været i stand til at sikre langsigtede forvaltningsplaner for en lang række værdifulde bestande for danske fiskere. Det har den konsekvens, at danske fiskere nu risikerer at miste mulighederne for at certificere og recertificere MSC. DPPO opfordrer derfor til at udviklingen af forvalt- ningsplaner gøres til en dansk prioritet i EU og, at man fra dansk side sikrer nødvendige ressourcer i rammeaftalen med DTU, så arbejdet kan understøttes videnskabeligt. DPPO gør opmærksom på, at sil- debifangstkvoterne over en længere periode er blevet reduceret og nu har nået et niveau, hvor der er risiko for lukning af industrifiskerierne. DPPO appellerer til, at der vises rettidigt omhu, når det gælder forvaltningen af industrifiskeriet.
DPPO mener grundlæggende, at udvekslingen af fiskerimuligheder under fiskeriaftalen med Norge skal være balanceret og proportionel. Derfor bør pelagiske fiskerimuligheder i EU-farvande, som tilbydes Norge, i størst og muligt omfang balanceres af pelagiske fiskerimuligheder til EU i norske farvande. Derfor mener DPPO, at EU i udviklingen i balancen og EU’s ”køb” af torsk i Barentshavet ikke bør betyde yderligere inddragelse af fangstmuligheder for pelagisk og industrifisk. For blåhvilling mener DPPO, at anvendelse i balancen bør minimeres, og at den sydlige komponent af EU’s kvote bør anvendes propor- tionelt med den nordlige i udvekslingen af fiskerimuligheder med Norge. DPPO mener ikke, at det kan være rigtigt, at det i de bilaterale balancer, er de lande, der bidrager med mindst, der får mest ud af det. DPPO mener, at såfremt Norge tildeles brisling som en del af balancen, så bør det sikres, at denne tilde- ling afspejler det forhold, at brislingekvoten nu omfatter både Nordsøen og 3a. DPPO anbefaler, at man for 2022 i videst mulig omfang bør erstatte pelagiske fiskerimuligheder (brisling og blåhvilling) med lodde.
For sild i Nordsøen anbefaler DPPO, at der for 2022 sættes en konsumkvote for A-flåden på det FMSY niveau, som ICES anbefaler. DPPO anbefaler desuden, at der for 2022 anvendes principperne i den tid- ligere vedtagne forvaltningsplan for nordsøsild og fastholder forvaltningsplanens retningslinje om, at fiskeridødeligheden for juvenile sild ikke må overstige 0.05. For sild i Skagerrak/ Kattegat anbefaler DPPO for 2022, at TAC fastsættes i overensstemmelse med principperne i den langsigtede ”harvest con- trol rule”. Det betyder konkret en roll over, indtil en forvaltningsplan er på plads, og man følger TAC fastsættelsesproceduren for 3a. For sildebifangstkvoten anbefaler DPPO, at man følger gældende bereg- ningsgrundlag og ligeledes indføres fleksibilitet (100 pct.) for bifangstkvoten mellem 3a og Nordsøen. Vigtigheden af at undgå at underminere relativ stabilitet for sild i lyset af situationen for sild i vestlig Østersø blev understreget. For vestlig hestemakrel anbefaler DPPO, at man fra dansk side anmoder Kommissionen om at diskutere genopretningsplanens ”catch option” med Storbritannien i de bilaterale forhandlinger. Hvis planen ikke accepteres anbefaler DPPO, at man følger ICES MSY-rådgivning og fastsætter TAC på 71.138 tons. For blåhvilling anbefaler DPPO, at man i TAC/kvotereguleringen for 2022
fjerner område 3 fra forvaltningen. For atlantoskandisk sild anbefaler DPPO at man følger den viden- skabelige rådgivning fra ICES. Derudover anbefaler DPPO, at der hurtigst muligt opnås enighed med alle kyststater om en bæredygtig langsigtet fordeling af bestanden. For havgalt anbefaler DPPO at fast- sætte en TAC på 22.791 tons og ligeledes, at et benchmark gennemføres i 2022. For hestemakrel anbe- faler DPPO, at Kommissionen stiller spørgsmål til ICES om at prioritere en opgradering af data. Derud- over anbefaler DPPO, at Kommissionen opfordres til at indlede drøftelser med ICES om muligheden for at give etårige bestandsvurderinger frem for de nuværende toårige bestandsvurderinger. Slutteligt an- befaler DPOP, at man overvåger bifangster og muligt udsmid af hestemakrel i andre fiskerier.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) er tilfredse med, at Kommissionen følger rådgivningen ICES rådgivningen for alle de bestande, hvor der forelægger konkrete forslag til fangstmængder for 2022. Xxxxxx mener DN også, at det er fornuftigt, at Kommissionen foreslår et FMSY lower værdi for det mål- rettede fiskeri, hvor bifangsten af en svag bestand kan forekomme. DN støtter Kommissionens forslag om en lavere kvote for jomfruhummer og rødspætte i Skagerrak/Kattegat. Ligeledes støtter DN Kom- missionens forslag om en mindre bifangstkvote for torsk i Kattegat. DN bakker op om en videreførelse af det danske kameraforsøgsprojekt i Kattegat, særligt med henblik på at beskytte den truede torskebe- stand. DN mener at et lignende projekt i Nordsøen, hvor torsken også er truet af høje bifangster ville være velkomment.
DN er bekymrede for den dårlige bestandssituation for Nordsø torsken. DN mener, at EU i forhandlin- gerne med Storbritannien og Norge skal sikre, at kvoten fastsættes i tråd med ICES rådgivningen. DN er bekymrede for det høje antal ulovligt udsmid af torsk og det er vigtigt, at landingsforpligtelsen bliver håndhævet. I den forbindelse mener DN, at EU bør indføre regler om en langt højere indsats af kontrol til søs og på sigt kræve elektronisk monitorering på alle fartøjer, hvor der med høj risiko forekommer bifangster af torsk. DN ønsker desuden at et indberetningskrav til de rekreative fiskere ville gavne be- standsvurderingerne af torsk i Nordsøen. Ligeledes mener DN, at der skal overvejes en baglimit for det rekreative fiskeri efter torsk i Nordsøen. I forhold til ål mener DN, at alt fiskeri efter ål, både det rekre- ative og kommercielle samt glasål skal lukkes fra 2022. DN mener ikke, at de lukkeperioder, som blev vedtaget for at beskytte ålen, er tilstrækkelige. DN er desuden uforstående over, at man har valgt lukke- perioder i de tre måneder, hvor fangsten af ål er lavest. På grund af ålebestandens kritiske status mener DN, at ålen skal være totalt fredet og al fiskeri skal være forbudt. DN opfordrer Danmark til at lukke alt rekreativt fiskeri efter ål i 2022 og til at støtte et EU forbud for det kommercielle fiskeri efter ål i EU forhandlingerne.
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producentorganisation (FSK-PO) støtter DFPO’s bemærkninger
vedrørende ål, idet der særligt henvises til en 30 års periode for genopbygningsperiode for ål.
Marine Ingredients Denmark (MID) støtter DPPO i forhold til anvendelse af blåhvilling i balancen i aftalen med Norge
Dansk Amatørfiskeriforening (DAFF) forholder sig alene til europæisk ål. Grundlæggende bemærker DAFF, at EU’s ålehandlingsplan fra 2007 virker som forventet, hvorfor det bedste tiltag ville være at få alle medlemsstater til at implementere den. Vurderingen er, at ICES' nul rådgivning ikke adskiller sig fra tidligere års rådgivning, men at retorikken i rådgivningen anderledes. XXXX mener ikke, at ICES har ret i, at udsatte ål ikke øger gydebestanden på den endelige gydeplads i Sargassohavet. DAFF mener, at anbefalingen om stop for glasål fiskeriet vil få begrænset betydning med henvisning til, at fiskeriet fore- går i floder der ligger uden for den fælles fiskeripolitisk gyldighedsområde. Derfor mener XXXX, at det ville være et bedre tiltag, hvis EU udbygger kontrollen med illegal handel med glasål. Generelt mener XXXX, at det er vigtigt, at man følger den linje som EU Kommissionen anfører i sin evaluering. Deri anføres det bl.a., at der ingen grund er til, at EU's åleplan ikke skulle være effektiv over tid – der er blot
behov for bl.a. en vedvarende og robust implementering på medlemsstatsniveau, yderligere engagement og handling på grænseoverskridende plan, og at der fremover bør lægges vægt på at tage fat på det men- neskeskabte ikke-fiskerirelaterede kilder til dødelighed, understøttet af nødvendig forskning og økono- misk støtte. Det nævnes også, at DTU Aqua fastslår, at fiskeriet efter voksne ål har en relativt lille ind- virkning på biomassen af udvandrende ål til yngleområderne i Sargassohavet. Det nævnes, at der har været bedre ålefangster de seneste år og gennemsnitsvægten af ål er faldet, svarende til at de yngre år- gange udgør en større del af fangsten. DAFF finder det vigtigt, at der opretholdes et erhvervsmæssigt rekreativt ålefiskeri for at opretholde interessen for den europæiske ål og bestandens genoprettelse. DAFF gør opmærksom på at ålefiskeriet i Danmark og øvrige Østersølande er kulturarv. Yderligere be- grænsninger i ålefiskeriet mener DAFF vil medvirke til at lukke fritidsfiskeriet. Desuden mener DAFF, at det vil have store konsekvenser i de små havne og fiskerlejer.
Ferskvandsforeningen for Danmark (FFD) har bemærkninger i forhold til ål. Det er FFD’s opfattelse, at Danmark har levet op til EU’s 80 årige handleplan for den europæiske ål, og derfor undrer et udspil om en totalfredning af ål i 2022 FFD. Efter FFD’s opfattelse er det ikke nødvendigt med et så drastisk tiltag. FFD bemærker, at da åleforvaltningsplanen kom tilbage i 2008, fik alle erhvervsfiskere i de ferske vande begrænset deres antal af redskaber, og lodsejerne fik begrænset deres fangstperiode til 1. august til 15. oktober, så allerede på det tidspunkt, blev der begrænsninger. FFD påpeger, at der efterfølgende er flere erhvervsfiskere, som har valgt at opgive deres erhverv. Dermed er der mindre fangster af ål, som derved taler imod ICES’ anbefaling om en total fredning. FFD mener, at ministeriet må kunne dokumentere, at fangsten af ål er dalende, da alle skal indrapportere fangster. FFD anfører, at såfremt Kommissionen mod forventning skulle følge ICES’ anbefalinger om en total fredning, skulle det også indebære, at Gu- denåens spærring ved Tange også skal elimineres i 2022. Det understreges, at spærringen ved Tange udgør den største trussel mod bestanden af den europæiske ål i Danmarks største samlede ferskvands- område, og ikke det nuværende begrænset fiskeri.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages med et kvalificeret flertal i Rådet.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Som generelt princip kan regeringen støtte, at kvoterne for 2022 fastsættes på grundlag af videnskabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til den fælles fiskeripo- litik samt fastsatte forvaltningsplaner og -strategier.
Det er efter regeringens opfattelse meget vigtigt, at de trilaterale konsultationer mellem EU, Norge og Storbritannien samt de bilaterale konsultationer mellem henholdsvis EU og Norge samt EU og Storbri- tannien om fiskerimulighederne i 2022 afsluttes rettidigt i 2021, så der er klarhed om kvoterne fra årets start, og fiskeriet i norsk farvand kan påbegyndes fra årets start i 2022. Hvis alle aftaler ikke er på plads rettidigt, kan regeringen støtte, at EU fastsætter foreløbige fiskerimuligheder for eksempel i form af en procentdel af de fastsatte fiskerimuligheder for 2021, hvor der tages hensyn til den videnskabelige råd- givning, samt at visse fiskerier er sæson-fiskerier eller en anden ad hoc løsning.
Regeringen finder det desuden meget vigtigt, at relativ stabilitet fastholdes ved den interne fordeling af fiskerimulighederne, herunder for makrel og sild.
Regeringen finder, at det er vigtigt, at bestanden af torsk i Nordsøen og Skagerrak genopbygges. Rege- ringen arbejder i den sammenhæng for, at torskekvoten fastsættes på et niveau inden for rammerne af den biologiske rådgivning og EU´s flerårige plan. Regeringen støtter i den sammenhæng en viderefø- relse af supplerende tiltag målrettet beskyttelse af torsken med udgangspunkt i de foranstaltninger, som er vedtaget for 2020 og 2021.
Regeringen støtter, at TAC for torsk i Kattegat fortsat fastsættes som en bifangstkvote på et niveau, som indebærer, at der fortsat kan finde fiskeri sted i Kattegat efter andre arter. Regeringen finder, at det er vigtigt, at der fortsat arbejdes for at genopbygge bestanden med supplerende foranstaltninger med krav om redskaber med høj torskeselektivitet eller deltagelse i projekt med elektronisk monitorering i Katte- gat. Med henblik på at understøtte projekter med elektronisk monitorering arbejder regeringen for, at der fastsættes en supplerende, begrænset mængde til torskebifangster, som alene kan anvendes af far- tøjer, der er omfattet af et projekt med elektronisk monitering med kamera.
Regeringen støtter ambitiøse EU-foranstaltninger for ål i lyset af bestandssituationen, idet regeringen afventer Kommissionens udspil for ål med henblik på at fastlægge sin position.
Regeringen finder det meget vigtigt, at der sikres bedst mulig adgang til fiskeri i norske farvande.
Her vil det være vigtigt, at man i konsultationerne sikrer, at det rette kvotemiks stilles til rådighed til at understøtte et blandet demersalt fiskeri i den norske del af Nordsøen. Regeringen arbejder derfor for at optimere de traditionelle fiskerimuligheder efter blandt andet havtaske, kulmule og ”andre arter” i norsk zone af Nordsøen.
I tillæg hertil lægger regeringen vægt på, at et bæredygtigt industrifiskeri fortsat understøttes, også i britiske farvande, herunder via en fortsættelse af eksisterende kvoteforvaltningstiltag, som for eksempel de særlige betingelser om artsfleksibilitet.
Regeringen finder det generelt vigtigt, at der i øvrigt findes praktiske løsninger til håndteringen af sær- lige udfordringer i lyset af landingsforpligtelsen. Det gælder særligt i forhold til bifangster, som er be- grænsende for andet fiskeri (”choke-species”), hvor der må findes løsninger, der tager højde for opret- holdelse af relativ stabilitet.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 30. november 2021.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
2. Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2022 af fiske- rimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middelhavet og Sortehavet
KOM (2021) 548
Nyt notat.
Kommissionen har fremlagt forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2022 af fiskerimulighe- derne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Middelhavet og Sortehavet. Forslaget in- debærer en reduktion i fiskeriindsatsen for trawlfartøjer, der fisker demersale bestande samt en række fiskeriforanstaltninger for Sortehavet og Middelhavet, herunder en forbudsperiode for europæisk ål samt for Sortehavet, en autonom kvote for brisling og kvotetildeling for pighvar. Samlet set vurderes forslaget at have positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet i EU, idet der lægges op til en reduk- tion af fiskeriindsatsen i Middelhavet, hvilket ses som et skridt på vej mod bæredygtigt fiskeri. Sagen
er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021 med henblik på politisk enighed.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2021) 548 af den 17. september 2021 fremlagt forslag til Rådets forord- ning om fastsættelse for 2022 af fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middelhavet og Sortehavet. Forslaget er oversendt til Rådet i en dansk sprogudgave den 17. september 2021.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages med kvalificeret flertal i Rådet.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021 med henblik på politisk enighed.
Formål og indhold
Forslagets formål er at fastsætte fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Middelhavet og Sortehavet for 2022. Den overordnede målsætning er at sikre en miljømæssig, økono- misk, og socialt bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne, som det fremgår af forordning (EU) 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik. På den baggrund indeholder forslaget følgende elementer:
For det første indeholder forslaget en fiskeriindsatsordning for trawlerfartøjer, der fastsætter maksimale fiskeriindsatser for trawlfartøjer, der fisker efter demersale bestande i det vestlige Middelhav (for ek- sempel jomfruhummer, rød kæmpereje og kulmule). Denne ordning fastlægges i henhold til den fler- årige plan (forordning 2019/1022). Den flerårige plan har til hensigt gradvist at reducere overfiskeri af demersale bestande i det vestlige Middelhav. I 2020, som var første gennemførelsesår, blev den maksi- male tilladte fiskeriindsats reduceret med 10 pct. i forhold til referenceværdien. For årene 2-5 er der fastsat en maksimal reduktion på 30 pct. For 2021 blev der ved Rådets forordning (EU) 2021/90 fastsat en reduktion på 7,5 pct. I det oprindelige forslag var reduktionen ikke inkluderet for 2022.
For det andet indeholder forslaget foranstaltninger, der er vedtaget af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) på årsmødet i 2018 og i 2019, som finder anvendelse i Middelhavet. Disse omfatter fangst- og indsatsbegrænsninger og en forbudsperiode for europæisk ål i hele Middelhavet og fiskeriindsatsbegrænsninger og den maksimale flådekapacitet for demersale bestande i Adriaterhavet. Fiskeriforbudsperioden for europæisk ål skal være en årlig, sammenhængende forbudsperiode på tre måneder, som skal fastlægges af hver medlemsstat i overensstemmelse med bevaringsmålene i Rådets forordning (EF) nr. 1100/2007, nationale forvaltningsplaner for ål og de tidsmæssige vandringsmønstre for ål i medlemsstaten.
For det tredje indeholder forslaget foranstaltninger, der er vedtaget af GFCM, og som finder anvendelse i Sortehavet. Disse omfatter blandt andet en autonom EU-kvote for brisling på i alt 11.475 tons, og en samlet tilladt fangstmængde for pighvar (TAC) på 857 tons, heraf en EU-kvote på 150 tons. Niveauerne for TAC’er og kvoter svarer til 2021-niveauerne.
Kommissionen har efterfølgende den 24. november 2021 fremlagt et non-paper, som indeholder et forslag om reduktion af den maksimale tilladte fiskeriindsats for trawlfartøjer og langliner på 7,5 pct. i 2022. Reduktionen er i forhold til referenceværdien og på niveau med 2021-reduktionen. Dernæst indeholder non-paperet et nyt forslag om fastsættelse af TAC’er og kvoter for tre rejebestande i det vestlige Middelhav.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europaparlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
Konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, eller erhvervsøkonomiske konsekvenser i Dan- mark. Forslaget har ligeledes ingen konsekvenser for EU’s budget. Samlet set vurderes forslaget at have positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet i EU, i det der lægges op til en reduktion af fiskeriindsat- sen i Middelhavet, hvilket ses som et skridt på vejen mod at opnå bæredygtigt fiskeri i Middelhavet. Der er ingen danske fartøjer, som har fiskerimuligheder i Middelhavet og Sortehavet.
Høring
Sagen har været i høring i §5-udvalget (fiskeri). Der var ingen bemærkninger.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at et samlet kompromisforslag vil kunne vedtages i Rådet med kvalificeret flertal.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter den overordnede målsætning om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) og hensigten om at sikre et bæredygtigt fiskeri. Regeringen ser positivt på Kommissionens forslag, som indebærer, at der for tredje gang fastsættes en samlet forordning om fiskerimuligheder i Middelhavet og i Sortehavet, som også inkluderer fiskeriindsatsbegrænsninger for trawlfartøjer, der fisker efter demersale bestande i det vestlige Middelhav. Regeringen ser forslaget som et skridt på vejen mod at opnå et bæredygtigt fiskeri også i Middelhavet.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3. Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Det europæiske økono- miske og sociale udvalg og Regionsudvalget om status for gennemførelsen og anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/633 af 17. april 2019 om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i land- brugs- og fødevareforsyningskæden
KOM (2021) 652
Nyt notat.
Kommissionen har fremlagt en rapport om status for gennemførelsen og anvendelsen af Europa-Par- lamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/633 af 17. april 2019 om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden (herefter ”rapporten”). Rapporten gør status over gennemførelsen af direktivet i de 27 medlemsstater. Rapporten indeholder ikke en vur- dering af gennemførelsesforanstaltningerne. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021 med henblik på politisk drøftelse.
Baggrund
Kommissionen fremlagde den 27. oktober 2021 en rapport om status for gennemførelsen og anvendel- sen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/633 af 17. april 2019 om urimelig handels- praksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021 med henblik på politisk drøftelse.
Formål og indhold
Kommissionen har fremlagt en rapport om status for gennemførelsen og anvendelsen af Europa-Parla- mentets og Rådets direktiv (EU) 2019/633 af 17. april 2019 om urimelig handelspraksis i relationer mel- lem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden. Rapporten gør status over gennemførelsen af direktivet i de 27 medlemsstater. Rapporten gennemgår de forskellige landes implementering af di- rektivet. Rapporten indeholder hverken kritik af de enkelte medlemsstaters gennemførelse af direktivet eller forslag til ændringer.
Det følger af Kommissionens rapport, at 15 af de 27 medlemsstater gav Kommissionen meddelelse om deres nationale gennemførelsesforanstaltninger senest den 31. juli 2021 (Bulgarien, Danmark, Græken- land, Finland, Irland, Letland, Nederlandene, Kroatien, Ungarn, Luxembourg, Tyskland, Litauen, Malta, Sverige og Slovakiet). Frankrig meddelte Kommissionen, at direktivet kun var delvist gennemført på denne dato.
Rapporten indeholder en sammenligning af de i alt 16 medlemsstaters gennemførelse af direktivet i for- hold til følgende specifikke analyseområder:
• Anvendelsesområde og vigtigste definitioner (artikel 1 og 2)
• Forsyningskædeoperatører og forsyningsforbindelser
• Anvendelsesområde og virksomhedsstørrelse
• Territorialt anvendelsesområde
• Forbud mod urimelig handelspraksis (artikel 3), og
• Håndhævelsesmekanismer.
Rapporten konkluderer, at et stort flertal af de 16 medlemsstater er gået ud over det minimumsbeskyt- telsesniveau, der er fastsat i direktivet. Medlemsstaterne følger generelt direktivets sektorspecifikke til- gang. Over halvdelen af de medlemsstater der analyseres i rapporten har enten fraveget de omsætnings- kategorier, der er defineret i direktivet, eller anvender reglerne uanset de pågældende operatørers om- sætning. De fleste medlemsstater har udvidet direktivets liste over urimelig handelspraksis ved at tilføje forbud eller skærpe forbuddene i direktivet.
Hvad angår håndhævelsesforanstaltningerne anvendes der primært finansielle sanktioner og påbud. Nogle medlemsstater giver parterne mulighed for at afgive tilsagn. Nogle få medlemsstater planlægger også at anvende civilretlige retsmidler.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021 med henblik på politisk drøftelse.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke afgivet udtalelse om rapporten.
Nærhedsprincippet
Gældende dansk ret
Direktivet er implementeret i dansk ret ved lov nr. 719 om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden (herefter ”fødevarehandelsloven”). Loven blev vedtaget af Folketinget den 22. april 2021 og trådte i kraft den 1. juli 2021.
Konsekvenser
Rapporten har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da direktivet allerede er implementeret i dansk ret inden for implementeringsfristen.
Rapporten har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Høring
Sagen er i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underud- valg. Der er kommet følgende høringssvar:
Landbrug & Fødevarer har fulgt både udarbejdelsen og den efterfølgende nationale implementering af EU-direktiv 2019/633 (UTP-direktivet) meget tæt. Landbrug & Fødevarer har i forbindelse med lovar- bejdet hos de danske myndigheder anbefalet en implementering af direktivet, der sikrer ens regler iblandt aktører på samme marked, og samtidig minimerer de administrative byrder for landets land- brugs- og fødevarevirksomheder. Disse argumenter var der politisk opbakning til, da UTP-direktivet i form af Fødevarehandelsloven blev implementereret uden gyldighed efter omsætningskategorier, og kun med en enkelt differentiering for så vidt angår betalingsfrister for virksomheder med en omsætning over/under 350 millioner euro. Landbrug & Fødevarer er tilfredse med, at den danske implementering går ud over direktivets minimumsbeskyttelsesniveau, fordi indkøbere og leverandører undgår komplek- siteten ved at navigere efter en ’trappemodel’ af omsætningskategorier, og fordi stort set samme regelsæt nu er gældende for både store og små virksomheder i fødevareforsyningskæden. Som rapporten konklu- derer, har der i størstedelen af EU’s medlemslande være politisk lydhørighed overfor samme argumen- ter, og flere medlemslande er derfor gået videre end direktivets minimum.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre medlemsstater holdning til rapporten.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder, at direktivets afgrænsning af produkter til landbrugs- og fiskerivarer listet i bilag I til Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde samt forarbejdede produkter heraf til konsum er passende. I lyset heraf lægger regeringen vægt på, at der ikke gennemføres yderligere tiltag mod uri- melig handelspraksis, eller at direktivet udbredes til at omfatte yderligere produkter eller flere virksom- heder.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4. Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Beredskabsplan til sikring af fødevareforsyningen og fødevaresikkerheden i krisetider
KOM (2021) 689
Nyt notat.
Som en del af Kommissionens jord-til-bord-strategi fra 2019 har Kommissionen udarbejdet en med- delelse om en beredskabsplan i forhold til kriser, der påvirker fødevaresystemerne, for at sikre føde- vareforsyningen, styrke folkesundheden og afbøde deres socioøkonomiske virkninger i EU. Initiativet er en reaktion på COVID-19-krisen, som viste, at flere forsyningskæder blev belastet, dog uden at re- sultere i mangel på fødevarer i Europa. Meddelelsen indeholder ikke lovgivningsmæssige initiativer for medlemsstaterne, men en plan for etableringen af et permanent forum for at koordinere beredska- bet for fødevareforsyning og fødevaresikkerhed på tværs af medlemsstaterne, tredjelande og den pri- vate sektor. Beredskabsplanen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, men vil understøtte og fremtidssikre muligheden for dækkende udbud af fødevarer i Danmark og EU i krise- tilfælde. Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021 med henblik på vedtagelse af rådskonklu- sionerne.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2021) 689 af den 12. november 2021 fremsendt meddelelse om bered- skabsplan til sikring af fødevareforsyningen og fødevaresikkerheden i krisetider.
Meddelelsen indeholder ikke lovgivningsmæssige initiativer for medlemsstaterne, men er udarbejdet på baggrund af Kommissionens jord-til-bord-strategi fra 2019.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.
Formål og indhold
Formålet med beredskabsplanen er at etablere en overvågnings- og varslingsmekanisme for det samlede europæiske fødevareforsyningssikkerhedssystem. Det ønskes med henblik på at styrke koordinering, samarbejde og kommunikation mellem medlemsstater og Kommissionen for at opnå en bedre forberedt, stærkere og hurtigere samlet europæisk reaktion i tilfælde af trusler mod EU's fødevareforsyningssik- kerhed ved fremtidige kriser, som kan være forsaget af forskellige årsager, for eksempel klimaændringer, pandemier, cyberangreb etc.
Kommissionen beskriver i sin meddelelse, hvordan modstandsdygtigheden i EU's fødevaresystem sik- rede, at sundhedskrisen som blev udløst af COVID-19-pandemien, ikke førte til en fødevarekrise. Føde- vareforsyning blev anset for at være en aktivitet af kritisk betydning fra begyndelsen af krisen, hvilket betød, at fødevaresektoren generelt blev mindre påvirket end andre økonomiske sektorer. Dette mulig- gjorde også en hurtig genopretning. Til trods for modstandsdygtigheden, som EU's fødevaresystem har udvist, er der indkredset en række områder, hvor Kommissionen finder, at der er behov for forbedringer. Det gælder blandt andet manglende koordinationsforanstaltninger på EU-plan mellem medlemssta- terne, men også med tredjelande, som derfor skulle etableres ad hoc eller udvikles på stedet samt at
nogle lande indførte restriktioner på fødevarehandel (primært eksportforbud), omend i et langt mindre omfang end under tidligere kriser.
Det fremgår videre af Kommissionens meddelelse, at der er behov for en tilgang med integrerede føde- varesystemer, som anerkender den indbyrdes afhængighed og ikke blot omfatter aktørerne i selve føde- vareforsyningskæden, men også de tilknyttede inden for for eksempel transport og logistik og industrier, som leverer de nødvendige rå- og hjælpestoffer og emballagemateriale. Her blev der identificeret en række afhængigheder af enkelte tredjelandes markeder for for eksempel foder- og fødevaretilsætnings- stoffer som aminosyrer, på veterinære lægemidler og for emballager.
I meddelelsen fremhæves også, at COVID-19 krisen resulterede i flere positive forebyggende tiltag, blandt andet Kommissionens retningslinjer for ”Green Lanes”, som blev offentliggjort i midten af marts 2020, og som sikrede transporten af varer inden for EU. Tilsvarende tiltag blev gjort for at sikre sæson- arbejderes fri bevægelighed på det indre marked. Begge tiltag skulle udvikles på stedet og bidrog til at modvirke mangel på fødevarer under COVID-19 krisen.
Kommissionen beskriver i meddelelsen, at beredskabsplanen bygger på og supplerer de eksisterende politiske rammer, der er relevante for fødevareforsyningskæden inden for landbrug, fiskeri og fødevarer, samt at denne plan følger Kommissionens jord til bord strategi. Derudover fremgår det, at beredskabs- planen skal supplere de eksisterende krisestyringssystemer, som Kommissionen i forvejen har og ikke erstatte dem. Da sektorerne landbrug, fiskeri, akvakultur og fødevarer ofte udsættes for chok i forbin- delse med vejr- og handelsrelaterede problemer eller sanitære problemer, indeholder den fælles land- brugspolitik og den fælles fiskeripolitik lovgivningsredskaber til at støtte disse sektorer. I løbet af CO- VID-19-krisen gjorde disse værktøjer det muligt for EU at reagere hurtigt.
Det fremgår af meddelelsen, at i mindst syv medlemsstater opretholdes strategiske fødevarereserver, som enten forvaltes af offentlige myndigheder eller private operatører. Reserverne omfatter primært basiskorn, men lejlighedsvis også andre varer, for eksempel rå- og hjælpestoffer. Nogle medlemsstater har offentliggjort henstillinger til deres borgere om permanent at have forråd i hjemmet.
I meddelelsen beskrives også, at medlemsstaterne har udviklet forskellige instrumenter til at sikre bedre adgang til fødevarer, for eksempel direkte fødevarehjælp eller støtte til fødevarebanker, og har iværksat initiativer til at finde alternative destinationer for overskydende fødevarer for at undgå fødevarespild. Medlemsstaterne kan desuden anvende EU-civilbeskyttelsesmekanismen til at anmode om og yde for- skellige former for finansiel og operationel støtte i tilfælde af enhver type katastrofe, herunder at anmode om fødevarer fra andre medlemsstater under en fødevarekrise. Det er desuden vigtigt, at der, for at fremme robustheden i fødevareforsyningskæden i EU, opbygges et samarbejde mellem medlemsstater og den private sektor, der er en del af fødevareforsyningskæden.
Ifølge meddelelsen vil Kommissionen oprette et forum til håndtering af fødevarekriser, som vil blive sammensat af repræsentanter fra medlemsstaterne. Med henblik på koordinering udpeges en enkelt myndighed i medlemsstaten som kontaktpunkt, der kan repræsentere flere nationale myndigheder (single contact point). Tredjelande og interessentorganisationer, der har en rolle i EU's fødevareforsy- ningskæde, kan også blive inviteret til at deltage i forummet.
Forummets opgave vil være at vurdere fremtidige trusler og udføre sårbarhedsanalyser, som kan under- støtte en beredskabsmekanisme. Forummet skal også have til opgave at kvalificere koordinering, sam- arbejde og kommunikation mellem interessenter, medlemsstater og Kommissionen og derved supplere nationale forsyningssikkerhedstiltag.
Det forventes, at dette forum mødes regelmæssigt og skal kunne samles i tilfælde af en fødevareforsy- ningskrise. I nødstilfælde eller i tilfælde af en krise kan ekspertgruppen indkaldes straks og så ofte, det er nødvendigt, når drøftelser eller en koordineret indsats vil være til gavn for de aktører, der er ansvar- lige for kriseindsatsen. Mekanismen udløses i tilfælde af, at ekstraordinære, uforudsigelige og store hæn- delser eller risici, som, uanset om de ligger inden for eller uden for fødevareforsyningskæden, potentielt kan true EU's fødevareforsyning eller fødevaresikkerhed, udvikler sig i mere end én medlemsstat og kræver koordinering på EU-plan.
Kommissionens meddelelse er suppleret af en tids- og handleplan for etableringen af dette forum og for dets aktiviteter. I denne fremhæves følgende:
- Oprettelse af en permanent europæisk kriseberedskabs- og indsatsmekanisme for fødevaresikker- hed (EFSCM), herunder en særlig ekspertgruppe bestående af offentlige myndigheder fra med- lemsstaterne og tredjelande samt interessenter, og fastsættelse af ekspertgruppens forretningsor- den (gennemføres af Kommissionen i 2. kvartal 2022).
- Kortlægning af risici og sårbarheder, herunder strukturelle problemer, i EU's fødevareforsynings- kæde og dens kritiske infrastruktur, bl.a. gennem en særlig undersøgelse (gennemføres af Kommis- sionen i 4. kvartal 2023).
- Udarbejdelse af henstillinger:
o Om måder, hvorpå diversiteten af forsyningskilderne fra korte og lange fødevareforsynings- kæder kan øges (gennemføres af ekspertgruppen i 2. kvartal 2023).
o Om retningslinjer for krisekommunikation om fødevareforsyningen og fødevaresikkerhed (gennemføres af ekspertgruppen i 2. kvartal 2023).
o Om måder, hvorpå risici og sårbarheder kan håndteres, herunder strukturelle problemer, som bringer fødevareforsyningskæderne i fare (gennemføres af ekspertgruppen i 2. kvartal 2024).
Udkast til rådskonklusioner
Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner. Det fremgår heraf, at EU’s landbrugs- og fødevaresektor spiller en strategisk rolle i at sikre tilgængeligheden af fødevarer til befolkningen også i krisetider. Rådskonklusionerne fremhæver vigtigheden af det indre marked. Samtidig anerkender råds- konklusionerne, at fødevareproduktionen i stigende omfang er påvirket af usikkerhed som følge af blandt andet klimaændringer, miljøpåvirkning, plante- og dyresundhedsproblemer og tilgængeligheden og prisen på inputfaktorer, såsom gødning, energi, arbejdskraft mm., men også af risici uden for føde- varesystemerne.
Rådskonklusionerne understreger, at fødevareproduktionen og EU’s fødevaresystem har vist sig velfun- gerende under COVID-19 pandemien. Det anerkendes dog, at der er områder, hvor yderligere koordi- nation kan forbedre fødevaresystemernes mulighed for at reagere på kriser.
I udkastet bydes Kommissionens beredskabsplan velkommen sammen med den nye krisemekanisme og ekspertgruppe. Det støttes, at den private sektor og relevante tredjelande inddrages, samtidig med at der træffes nødvendige foranstaltninger til at beskytte følsomme oplysninger. Vigtigheden af at nær- hedsprincippet overholdes fremhæves også i rådskonklusionerne. Endvidere pointeres det, at de eksi- sterende systemer skal anvendes i beredskabsarbejdet. Desuden byder rådskonklusionerne det velkom- men, at Kommissionen vil udarbejde anbefalinger til, hvordan sammensætningen af fødevareforsy- ningskæder mellem korte og lange værdikæder kan styrkes.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen.
Gældende dansk ret
Ved større katastrofer, herunder krise og krig, giver fødevarelovens § 59 (LBK nr. 999 af 2. juli 2018) fødevareministeren hjemmel til at foretage alle nødvendige tiltag for at sikre den mest fordelagtige an- vendelse af fødevarer, undgå forurening m.v. og sikre befolkningens forsyning med fødevarer.
Konsekvenser
Meddelelsen om en beredskabsplan har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for medlemsstaterne. Meddelelsen om en beredskabsplan har heller ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative kon- sekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Meddelelsen skønnes ikke at have væ- sentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Meddelelsen om beredskabsplanen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, men vil understøtte og fremtidssikre muligheden for dækkende udbud af fødevarer i Danmark og EU i krise- tilfælde.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring på i §2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU- underudvalg. Der er kommet følgende høringssvar:
Landbrug & Fødevarer kan overordnet set støtte initiativet vedrørende udarbejdelse af en beredskabs- plan i forhold til kriser, der påvirker fødevaresystemerne, med det formål at sikre fødevareforsyningen, styrke folkesundheden og afbøde deres socioøkonomiske virkninger i EU.
Det afgørende for Landbrug & Fødevarer er sikringen af den indre markeds funktionsduelighed, da dette er den grundlæggende forudsætning for sikring af forsyningssikkerhed, bæredygtig intern og ekstern produktion og afsætning, beskæftigelse, fødevaresikkerhed mv. Initiativet må således ikke tage fokus fra andre indsatser rettet mod at fjerne barrierer for det indre marked.
Det er positivt, at meddelelsen anerkender fødevareklyngens modstandsdygtighed i forbindelse med Covid-19-pandemien, hvor det europæiske fødevaresystem sikrede fødevareforsyningen på tværs af grænserne. Dog var perioden kendetegnet ved en tendens til nationale særregler med midlertidige re- striktioner på blandt andet arbejdskraft og transport af varer. Her kan det foreslåede initiativ potentielt bidrage til at sikre koordinering langs fødevareforsyningskæden samt i forhold til sektorer, der leverer afgørende input og tjenester til fødevareklyngen.
Beredskabsplanen bør dog tage hensyn til allerede eksisterende politikinstrumenter, der indeholder mu- ligheder for krisestyring i forhold til fødevareforsyningen, herunder den fælles landbrugspolitik, således at duplikering og dobbeltregulering undgås. Samtidig er det vigtigt at opretholde planens intention om, at initiativet ikke afstedkommer bindende lovgivning, samt at arbejdet inddrager private aktører og ikke blot myndighedsrepræsentanter.
DI Fødevarer finder, at det er en god idé, at Kommissionen udarbejder en beredskabsplan i forhold til kriser for at sikre fødevareforsyningen, styrke folkesundheden og afbøde socioøkonomiske virkninger i EU. Det er i midlertidigt vigtigt at sikre, at systemer for overvågninger og varslinger ikke bliver bureau- kratiske og komplicerede, så der skal bruges unødig lang tid på indberetninger.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Initiativet forventes generelt at blive taget godt imod af medlemsstaterne set i lyset af de oplevede ud- fordringer under COVID-19-pandemien. Der forventes fokus på behovet for at opretholde arbejdsstyr- kens frie bevægelighed under kriser. Det forventes også, at visse medlemsstater vil fremhæve et behov for oparbejdelse af strategiske reserver samt koble spørgsmålet om fødevareforsyningssikkerhed med EU’s strategiske uafhængighed.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan støtte beredskabsplanen, da den skønnes at ville understøtte og fremtidssikre mulighe- den for dækkende udbud af fødevarer i Danmark og EU i tilfælde af krise.
Regeringen finder, at fødevareforsyningssikkerhed er bedst sikret ved varernes og arbejdskraftens fri bevægelighed, og at en fælles koordination i EU bidrager hertil. Regeringen vil arbejde for, at der kun indgår elementer i beredskabsplanen, som underbygger lige konkurrencevilkår, det indre markeds funk- tion samt markedsorienteringen af den fælles landbrugspolitik.
Regeringen vil arbejde imod en fælles europæisk fødevarereserve, da det opfattes som ineffektivt og om- kostningsfuldt og blandt andet kan forstyrre markedet og genere madspild. Regeringen arbejder for, at der ikke indføres bindende EU-regler i relation til beredskabsplanen og kommende initiativer, men alene retningslinjer og anbefalinger.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.