3stepIT Garantiforlængelse
3stepIT Garantiforlængelse
Forsikringsbetingelser ver. 1.4 gældende fra 22.10.2020 SKI/Erhverv - 9700190053/63
1. Hvad er omfattet af forsikringen?
Forsikringen dækker IT udstyr (forsikrede genstande) inkl. evt. medfølgende tilbehør, samt tilkøbt tilbehør leaset eller indkøbt via 3 Step IT A/S.
Forsikrede genstande fremgår af leasing- eller købsaftalen.
2. Forsikringsaftalens Parter
Forsikringsselskab:
AIG Europe, dansk filial af AIG Europe S.A., Luxembourg Bryggernes Plads 2
1799 København V.
CVR-nr. 39475723
AIG Europe S.A., er registreret ved R.C.S. Luxembourg under nummer B 218 806. AIG Europe S.A. har hovedkontor på adressen 00X Xxxxxx Xxxx X. Xxxxxxx, L-1855, Luxembourg.
AIG Europe S.A. er underlagt tilsyn af Luxembourgs tilsynsmyndighed Commissariat aux Assurances og den danske filial er underlagt tilsyn af det danske Finanstilsyn.
AIG Europe, dansk filial af AIG Europe S.A., Luxembourg er medlem af garantifonden for skadeforsikringsselskaber.
AIG yder ikke rådgivning eller personlige anbefalinger vedrørende denne forsikring.
Forsikringstager:
3 Step IT A/S Xxxxxxxxxxxx 00
2860 Søborg
CVR-nr. 26106427
Sikrede:
Leasingtagere/kontantkunder hos 3stepIT, der af 3stepIT indtegnes under 3stepIT’s forsikringsaftale i overensstemmelse med indtegningskriterierne.
Formidling
Salg og administration af forsikringen varetages af forsikringsagenturet AffiNordic ApS, Xxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxx, CVR-nr. 37570990 og 3 Step IT A/S, der herfor modtager en provision af AIG.
3 Step IT A/S yder ikke rådgivning i forbindelse med formidling af denne forsikring og tilbyder udelukkende denne forsikring på vegne af AIG Europe S.A., dansk filial.
Spørgsmål vedr. forsikringens indhold og dækning kan rettes til AffiNordic på: Telefon: 00 00 00 00 eller e-mail: xxxx@xxxxxxxxxx.xxx
3. Dækningsperiode
Forsikringen træder i kraft efter udløb af den oprindeligt medfølgende garantiperiode og løber i op til 48 måneder derefter.
Dækningsperioden for den aktuelle forsikring, fremgår af leasing- eller købsaftalen.
4. Forsikringens dækningsomfang
Forsikringens omfang fremgår af leasing- eller købsaftalen og omfatter følgende dækninger såfremt de fremgår deraf:
Elektriske eller mekaniske funktionsfejl og nedbrud på en forsikret genstand, efter udløb af produktgarantien, som gør en forsikret genstand uanvendelig eller medfører væsentlig forringelse af dens funktion.
Forsikringen gælder overalt i verden undtagen i lande, der er omfattet af økonomiske sanktioner, se forsikringsbetingelsernes pkt. 12, dog kan reparation eller ombytning af forsikrede genstande udenfor Danmark kun foregå ved registrering og håndtering af det fejlbehæftede produkt hos AffiNordic (se pkt. 6).
5. Generelle undtagelser
Forsikringen dækker ikke:
• Skade som følge af hændelig, uforudset og udefrakommende skade på en forsikret genstand
• Tyveri og bortkomst af enhver art
• Omkostninger til nyt sim-kort
• Skade på forsikrede enhed før du har modtaget den (eks. i forbindelse med levering)
• Skader, som er dækket af produkt- eller fabriksgarantier, eller hvor forhandleren bærer ansvaret i henhold til bestemmelserne i dansk forbrugerlovgivning
• Skade som følge af virus, hackerangreb eller lignende, eller software installeret på enheden
• Følgeskader på andre enheder end den forsikrede genstand, mistede data, software eller lignende
• Skader på den forsikrede genstand som er begået forsætligt, eller ved grov uagtsomhed
• Skader som følge af fejlbetjening, eller som følge af at sælgers eller producentens vejledning om genstandens brug ikke er fulgt
• Slitage og kosmetiske skader som eksempelvis ridser, buler, pletter, blegning eller lignende som ikke hindrer genstanden i at fungere
• I tilfælde af skade der måtte opstå som følge af atomudslip, krig, krigslignende tilstande, borgerkrig, terrorisme, revolution eller oprør eller som følge af indgreb og konfiskation fra myndighederne, strejke, lockout eller blokade eller lignede
6. Anmeldelse af fejl
Funktionsfejl skal anmeldes hurtigst muligt efter den er opstået eller konstateret, og uden ugrundet ophold, via xxx.xxxxxxxxxx.xxx/xxxxxx.
Bemærk at funktionsfejl indenfor producentgarantiperioden også kan anmeldes via xxx.xxxxxxxxxx.xxx/xxxxxx.
7. Hvordan dækker forsikringen?
Ved fejl på forsikrede genstand forbeholder Forsikringsselskabet (AIG) sig ret til at få den forsikrede genstand repareret.
Såfremt genstanden ikke kan repareres eller reparationsudgifterne overstiger genstandens oprindelige købspris, erstattes genstanden med et tilsvarende produkt, så vidt det er muligt af samme mærke, type og farve, og som minimum af samme kvalitet og tekniske specifikationer.
Enhver sådan erstatningsenhed, der leveres i henhold til denne police, kan være enten ny eller istandsat.
Forsikringen dækker maksimalt omkostninger svarende til genstandens oprindelige købspris.
Det bemærkes at forsikringsydelsen kun kan bestå i enten reparation af den forsikrede enhed eller erstatning i form af en anden tilsvarende, ny eller istandsat enhed - aldrig kontant betaling.
Såfremt ingen funktionsfejl eller skade på en forsikret genstand indleveret til reparation kan konstateres, forbeholder forsikringsselskabet sig ret til at anmelder opkræves faktiske omkostninger til dækning af værkstedets undersøgelses- og evt. forsendelsesomkostninger, dog maks. 500 DKK.
8. Krav mod 3. mand
Såfremt sikrede kan gøre krav gældende mod 3. mand, indtræder AIG i sikredes sted og kan gøre krav gældende mod 3. mand.
9. Klager
Hvis sikrede ikke føler at have fået den ydelse, der er aftalt eller er krav på, eller hvis sikrede på anden vis er utilfreds med formidlingen eller sagsbehandlingen, har sikrede ret til at klage.
Dette kan ske ved at ringe eller skrive til AffiNordic på telefon: 00 00 00 00 eller e-mail: xxxx@xxxxxxxxxx.xxx.
10. Behandling af personlige oplysninger
AIG Europe S.A. bestræber os på at beskytte personoplysninger tilhørende kunder, kravstillere og forretningsforbindelser.
”Personoplysninger” identificerer enkeltpersoner (f.eks. sikrede og sikredes familiemedlemmer). Hvis sikrede giver personoplysninger om en anden enkeltperson, skal sikrede (medmindre vi aftaler andet) informere enkeltpersonen om indholdet af denne erklæring og vores persondatapolitik og indhente deres tilladelse (hvis det er muligt) til deling af deres personoplysninger med os.
De typer af personoplysninger, som vi kan indsamle, og hvorfor – Afhængigt af vores forhold til sikrede kan indsamlede personoplysninger omfatte: kontaktoplysninger, finansielle oplysninger og kontooplysninger, kreditreference- og kreditscoreoplysninger, følsomme oplysninger om helbred eller sygdomme (indsamlet med sikredes samtykke, hvor påkrævet ved gældende lov) samt andre personoplysninger givet af sikrede eller som vi indhenter i forbindelse med vores forhold til sikrede. Personoplysninger kan bruges til følgende formål:
• Forsikringsadministration, f.eks. kommunikation, håndtering af skader og betaling
• Vurderinger og beslutninger om ydelse af forsikring og forsikringsvilkår samt afvikling af krav
• Assistance og rådgivning om helbreds- og rejseforhold
• Styring af vores forretningsaktiviteter og IT-infrastruktur
• Forebyggelse, opdagelse og undersøgelse af kriminalitet, f.eks. svig og hvidvaskning af penge
• Etablering og forsvar af juridiske rettigheder
• Overholdelse af lovkrav (herunder overholdelse af love og forskrifter uden for dit bopælsland)
• Optagelse og kontrol af telefonopkald til kvalitets-, uddannelses- og sikkerhedsformål
• Markedsføring, markedsundersøgelse og analyse
Deling af personoplysninger – Til ovenstående formål kan personoplysninger deles med vores koncernselskaber og tredjeparter (såsom mæglere og andre forsikringsdistributionsparter, forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber, kreditreferencebureauer, sundhedspersonale og andre tjenesteudbydere). Personoplysninger deles med andre tredjeparter (herunder offentlige myndigheder), hvis det kræves i henhold til love eller forskrifter. Personoplysninger kan deles med (potentielle) købere og overføres ved salg af vores virksomhed eller overførsel af forretningsaktiver.
International overførsel – På grund af vores virksomheds globale karakter kan personoplysninger overføres til parter i andre lande (herunder USA, Kina, Mexico, Malaysia, Filippinerne, Bermuda og andre lande, der muligvis har en databeskyttelsesregulering, der er forskellig fra den, der findes i sikredes bopælsland). Når vi foretager disse overførsler, vil vi tage skridt for at sikre, at sikredes personoplysninger beskyttes tilstrækkeligt og overføres i overensstemmelse med kravene i persondataloven. Yderligere oplysninger om internationale overførsler er angivet i vores persondatapolitik (se nedenfor).
Sikkerhed af personoplysninger – Relevante tekniske og fysiske sikkerhedsforanstaltninger anvendes for at holde sikredes personoplysninger sikre. Når vi leverer personoplysninger til en tredjepart (herunder vores tjenesteudbydere) eller beder en tredjepart til at indsamle personoplysninger på vores vegne, udvælges tredjeparten nøje og påkræves at anvende passende sikkerhedsforanstaltninger.
Sikredes rettigheder – Sikrede har en række rettigheder i henhold til persondatabeskyttelseslovgivningen i forbindelse med vores brug af personoplysninger. Disse rettigheder gælder muligvis kun under visse omstændigheder og er underlagt visse undtagelser. Disse rettigheder kan omfatte adgang til sikredes personoplysninger, ret til at få korrigeret urigtige oplysninger, ret til at få slettet oplysninger eller indstille vores brug af
oplysninger. Disse rettigheder kan også omfatte adgang til at overføre sikredes oplysninger til en anden organisation, ret til at gøre indsigelse mod vores brug af sikredes personoplysninger, ret til at anmode om, at visse automatiserede beslutninger, som vi tager, har menneskelig involvering, ret til at trække samtykke tilbage og ret til at klage til Datatilsynet. Yderligere oplysninger om sikredes rettigheder, og hvordan sikrede kan udøve dem, er beskrevet fuldt ud i vores persondatapolitik (se nedenfor).
Persondatapolitik – Flere oplysninger om sikredes rettigheder, og hvordan vi indsamler, bruger og videregiver sikredes personoplysninger, findes i vores fuldstændige persondatapolitik på: xxxx://xxx.xxx.xx/xxxxxxx-xxxxxx eller sikrede, kan anmode om en kopi ved at skrive til: Databeskyttelsesofficer, AIG Danmark, Bryggernes Xxxxx 0, 0000 Xxxxxxxxx X eller via e-mail på: xxxxxxxxxxxxxxx.xx@xxx.xxx.
11. Lovvalg
Forsikringen er underlagt dansk ret.
12. Sanktionerede lande og personer
Forsikringsselskabet er ikke forpligtet til at yde dækning eller gennemføre udbetalinger, hvis dette er en overtrædelse af sanktionslovgivning eller -regler som kan medføre at Forsikringsselskabet, Forsikringsselskabets moderselskab eller andre kontrollerende enheder kan blive straffet under en sådan lovgivning eller sådanne regler.