Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats

Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats

Områdets navn:

Lemvig

Aftalens parter:

Bo i Lemvig og Lemvig kommune Samarbejdsaftalen gælder fra - til: Underskrifter:

Boligorganisation A

Dato Navn

Kommune XX

Dato Navn

Aftaledokumenter

Det er et krav, at der udarbejdes en strategisk samarbejdsaftale for at opnå Landsbyggefondens støtte til boligsocial indsats. Aftalen forpligter kommune og boligorganisationer i forhold til samarbejde, herunder formulering og opfyldelse af fælles mål for indsatsen.

Ændringer i den strategiske samarbejdsaftale skal godkendes af Landsbyggefonden.

Konkrete aftaler om specifikke aktiviteter mellem den boligsociale indsats og de lokale kommunale institutioner, foreninger eller andre aktører skal fastlægges i særskilte delaftaler for hvert indsatsområde, der hører under den strategiske samarbejdsaftale.

Bestyrelsen, for den boligsociale indsats, skal i den forbindelse sikre, at delaftalerne til hver en tid understøtter den strategiske samarbejdsaftale samt afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet. Ajourførte delaftaler

skal til enhver tid kunne rekvireres af Landsbyggefonden.

Følgende dokumenter skal vedlægges denne strategiske samarbejdsaftale og uploades på xxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxx.xx:

- En delaftale for hvert af de valgte indsatsområder udarbejdet i skabelonerne fra xxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxx.xx

- Et budget udarbejdet i skabelonen fra xxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxx.xx

- Et organisationsdiagram

- Et kommissorium for bestyrelsen

- Et bilag med Boligsociale Data for boligområdet på tilsagnstidspunktet hentet fra xxxxx://xxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxx-xxxx/

- En beredskabsplan jf. regulativets § 6 udarbejdet i skabelonen fra xxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxx.xx

- En milepælsplan

- Aktivitetsskemaer udarbejdet i xxxx://xxxxxxxxxxxxx.xxx.xx

1. Formål med og rammer for den boligsociale indsats

Lemvig kommune og Bo i Lemvig er enige om, at understøtte en positiv udvikling i kommunens udsatte boligområde og på ligeledes at skabe et velfungerende og trygt boligområde. På det generelle plan har Lemvig kommune fokus på kvaliteten i de mange kerneydelser, som kommunen leverer til borgerne i de almene boligområder. Det gælder f.eks. skoler, dagtilbud, sundhedstilbud, social indsats, uddannelses- og beskæftigelsesindsats, fritidsfaciliteter mv.

Der skal, gennem den boligsociale indsats, opbygges en stærk platform for samarbejde om den boligsociale indsats. Dette samarbejde skal medvirke til en positiv udvikling i boligområdet og give en mere varieret beboersammensætning og en mindre fraflytning fra boligområdet i fremtiden.

Det overordnede formål med den boligsociale indsats er uddannelse og beskæftigelse. Vi vil styrke børn og unges muligheder for at få en uddannelse eller job og blive en aktiv del af samfundet samt at hjælpe flere beboere i beskæftigelse eller tættere på arbejdsmarkedet.

Det vil vi gøre ved at:

- Sætte ind så tidligt som muligt i børn og unges liv ved at tilbyde aktiviteter i nærmiljøet og øge kendskabet til foreningslivet.

- Udvikle de unge uddannelsesmuligheder.

- Støtte op om de svageste familier og give dem redskaber til at styrke forældrekompetencer og handlemuligheder.

- Støtte ledige beboere, så de kan tage hånd om de problemer, der ligger i vejen for at komme i uddannelse og beskæftigelse.

De nuværende renoveringer samt den kommende omfattende renovering på Xxxx Xxxxxxxxxxxxxx skal understøttes af det boligsociale projekt for at skabe et

velfungerende, attraktivt og socialt fungerende byområde.

Vi vil via en anerkendende tilgang skabe en større medinvolvering fra beboernes side og dermed øge den lokale forankring og ejerskab for området.

Igennem borgerinddragelse i planlægningen og aktiv deltagelse i sociale aktiviteter øges forudsætningerne for et godt naboskab og for at boligområdets sociale kapital kan øges.

2. Organisering

Parterne bag den strategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats, således at en éntydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering og styring af den lokale indsats og prioritere på tværs af alle niveauer og organisationer - herunder boligorganisationer, boligafdelinger og kommune jf. regulativets § 6, stk. 6.2.

Under bestyrelsen kan der etableres en eller flere (tematiske/geografiske) følgegrupper.

Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal det beskrives i kommissoriet, hvordan sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå.

Bestyrelsen for den boligsociale helhedsplan i Lemvig

Bestyrelsen er ansvarlig for at fastlægge, beslutte og godkende mål, helhedsplan, budgetter og regnskaber.

Bestyrelsen:

- Forretningsfører, Bo i Lemvig.

- Direktør, Arbejdsmarked- og Borgerservice.

- Fagchef, Børne- og Familiechef.

Herudover er bestyrelsen:

- Ansvarlig for gennemførelse af Helhedsplanen 2019 – 2023 herunder indsatser og aktiviteter.

- Ansvarlig for status og opfølgning på de boligsociale data – de 7 indikatorer.

- Ansvarlig for at Helhedsplanens delaftaler ajourføres.

- Ansvarlig for at fastlægge og udstikke rammer og mål.

- Godkende årlige budgetter og regnskaber.

- Godkende ansøgninger til helhedsplaner.

- Sikre beboer-, borgere- og interessentinddragelse og ejerskab med henblik på koordinering og forankring.

Der holdes fast to møder årligt. Der kan, hvis nødvendigt, indkaldes til yderligere møder.

Formandsskabet af bestyrelsen varetages af boligforeningen Bo i Lemvig.

Betjeningen af Bestyrelsen herunder ansvar for indkaldelse, dagsorden og evt. formøde med formanden inden bestyrelsesmøder varetages af projektlederen

Styregruppen for den boligsociale helhedsplan i Lemvig:

- Fagleder fra Arbejdsmarked- og Borgerservice

- Fagleder fra Børne- og familiecenteret.

- Boligsocial projektleder

Styregruppens ansvar og opgaver er at:

- Sikre at de overordnede beslutninger gennemføres.

- Sikre at der er fremdrift i aktiviteterne.

- Sikre sammenhæng i helhedsplanens indsatser og aktiviteter ud fra rammerne fastsat af Bestyrelsen.

- Indstille til Bestyrelsen om ændringer i Helhedsplanens indsatser og aktiviteter.

Følgegruppen følger implementeringen af delaftalerne og skal bl.a. bidrage til at sikre lokal koordinering, udvikling og vidensdeling mellem den boligsociale helhedsplan og de kommunale samarbejdspartnere.

Der holdes fast to møder årligt. Der kan, hvis medlemmerne finder det nødvendigt, indkaldes til yderligere to møder årligt. Øvrige relevante aktører kan inviteres til at deltage på møderne.

Projektlederen er ansvarlig for indkaldelse og dagsordenen. Faglig Følgegruppe for den boligsociale helhedsplan i Lemvig:

- 2 medlemmer fra hovedbestyrelsen.

- Frivillighedscenteret.

- Frivillige foreninger.

- Integrationsforeningen.

- Christinelystskolen.

- Lokale daginstitutioner.

- Fritidscenteret.

- Medarbejdere fra administrationen.

- Viceværter.

- Boligsociale medarbejdere.

- Projektleder.

- Øvrige ad hoc deltagere.

Den faglige følgegruppe har fokus på alle 3 indsatsområder. Den faglige følgegruppe kan indstille ændringer i delaftalerne, bringe viden om boligsociale udfordringer og komme med bud på løsninger til Bestyrelsen.

Den faglige følgegruppe kan styrke den lokale medinvolvering samt udvikling og vidensdeling i området.

Den faglige følgegruppe har desuden til opgave at forankre aktiviteter, som etableres i de nye fælleslokaler.

Deltagerne i den faglige følgegruppe inviteres til møderne ad hoc ud fra dagsordenens indhold.

Følgegruppens ansvar og opgaver:

- Medvirke til iværksættelse og gennemførelse af beboeraktiviteter.

- Ansvarlig til gensidig information i egen organisation.

- Fungerer som ambassadør for helhedsplanen.

- Medvirke til styrkelse af områdernes image med bl.a. de gode historier.

Der holdes fast 2-4 møder årligt. Der kan, hvis medlemmerne finder det nødvendigt indkaldes til yderligere møder årligt. Der indkaldes relevante medlemmer afhængigt af dagsordene. Øvrige ad hoc aktører kan inviteres til at deltage på møderne.

Projektleder er ansvarlig for indkaldelse og dagsorden.

Beredskabsplan

Projektlederen sørger for at indkalde aktørerne i beredskabsplanen.

I projektperioden afholdes midtvejsevaluering og konference på tværs af alle aktører til styrkelse af ejerskabet til boligområdet.

3. Samspil med øvrige tiltag og indsatser i lokalområdet

Renovering:

Der er to afdelinger i området, hvor der tilsammen bor ca. 550 beboere.

I afdeling 1 er der en igangværende renoveringsopgave til en samlet udgift på 76 mill. Kr. Der er 151 lejemål som alle skal genhuses. Genhusningen strækker sig over perioden 2020 – 2023.

8 1-værelses lejligheder sammenlægges med 2-værelses lejligheder. Efter renoveringen vil der være 143 lejligheder.

En blok med 20 lejemål er undtaget renovering, i det der fortsat skal være lidt billigere lejligheder.

Ifølge finansieringsskitse fra LBF skal huslejen have et gennemsnit 748 kr. under hensyntagen til det lejedes værdi. Der udarbejdes skitse til husleje differentiering, således huslejen udjævnes over 10 år. Det er målet at få nyrenoverede lejligheder med det formål at tiltrække lejere, således at der opnås en bedre beboersammensætning til gavn for sammenhængskraft og det sociale liv. Endvidere

er renovering nødvendig i forhold til konkurrencen fra det private arbejdsmarked.

I afdeling 2 er der foretaget større renoveringer igennem årene, hvor der pt. mangler udskiftning af tage.

Ny administrationsbygning:

Der forventes at være en ny, færdigrenoveret administrationsbygning midt i boligområdet 1. februar 2019. Den tidligere friskole er blevet købt af boligforeningen og indrettes til tre formål. Den skal huse lokaler til viceværterne samt have kontorer til det administrative personale, hvor hovedparten af Bo i Lemvigs beboere også får en lettere adgang til at komme i kontakt med personalet og omvendt. Det øger muligheden for et proaktivt samarbejde mellem beboere og personalet.

Den øvrige del skal indrettes til lokaler, hvor der vil være mulighed for at holde foredrag, lave arrangementer og holde møder. Der vil ligeledes være mulighed for at lave fællesspisninger samt afholde tiltag som lektiecafé, råd- og vejledning og andre aktiviteter, som skal drives af det boligsociale projekt i samarbejde med Lemvig kommune, frivillige, foreninger og beboere.

De forskellige grupper i organisationsdiagrammet informeres om de nye lokaler i nærområdet, hvilket giver mulighed for styrke fremskudte indsatser som f.eks. tidlig forebyggelse, tryghed og medborgerskab.

Foreninger og institutioner i nærområdet:

Der er en stor velvillighed fra institutionerne og foreningerne om at styrke kontakten med børnene og deres forældre.

Daginstitutionerne, skolen, gymnasiet og kolonihaveforeningen har allerede nedsat en arbejdsgruppe, hvor Bo i Lemvig og projektet er inviteret med. Her skal der arbejdes med det fysiske område i Vestbyen. Allerede nu har arbejdsgruppen indviet en ny ”sti”, som gerne skulle blive en ny kilde til inspiration, bevægelse, fælleskab og læring til alle aktører i området. Fremtidens samarbejde har bl.a. til hensigt at skabe en bedre sammenhæng imellem boligområdet og de øvrige aktører.

Fritidsforeningerne i nærområdet har ligeledes forsøgt sig med at skabe kontakt til nye medlemmer til deres foreninger, men der er brug for en større forståelse for at brobygge beboerne til både institutionerne samt til fritidsaktiviteterne.

Helhedsplanen får en vigtig funktion med at formidle viden og information til de berørte parter og selv være aktiv i processen.

4. Boligsociale Data – Tværgående målinger (centralt genererede målinger)

Landsbyggefonden indhenter årligt en status på en række målinger på relevante

indikatorer for hvert enkelt boligområde. Målingerne er tilgængelige for bestyrelsen for den enkelte boligsociale indsats via xxxxx://xxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxx- data/.

Der er tale om registerbaserede målinger, der går på tværs af alle boligsociale indsatser på landsplan, som modtager støtte fra 2015 til 2018-midlerne.

Målingerne giver en karakteristik af udfordringerne i boligområdet - herunder de målgrupper, som indsatsen skal skabe forandringer for. Det samlede billede af målingerne er et udtryk for en ”temperaturmåling” for området og således et redskab til den løbende monitorering.

Målingerne kan evt. indarbejdes i den strategiske samarbejdsaftale og dermed få status af resultatmål for indsatsen.

Det er en forudsætning for tildeling af midler fra Landsbyggefonden, at bestyrelsen for den boligsociale indsats løbende følger, hvordan disse målepunkter udvikler sig.

5. Indsatsområder

I dette afsnit skal det fremgå, hvilke af de fire mulige indsatsområder der indgår i den boligsociale indsats.

Under hvert indsatsområde skal problemkomplekset for indsatsområdet, det overordnede formål samt de konkrete mål for indsatsområdet beskrives. Herudover skal det angives, hvilke succeskriterier (lokalt opstillede målinger) parterne i fælleskab fastsætter for den boligsociale indsats samt datakilden for disse. Målene skal sættes for den fireårige periode, hvor den boligsociale indsats forløber.

Mål og succeskriterier skal primært vedrøre forandringer for boligområdet/udvalgte målgrupper, men kan også inkludere fx styrket samarbejde og metodeudvikling.

Succeskriterier kan være af såvel kvantitativ som kvalitativ art.

Bestyrelsen har ansvar for at følge op på mål og succeskriterier inden for de valgte indsatsområder samt de Boligsociale Data. Som en del af den årlige revision i forbindelse med regnskabsaflæggelse skal boligorganisationen over for revisionen dokumentere, at der løbende følges op på dette (jf. vejledningen side 7, ad.1).

Den konkrete beskrivelse af indsatsområderne med aktiviteter fastlægges i særskilte delaftaler – én delaftale pr. indsatsområde. Indholdet i delaftalerne skal således lede hen imod de opsatte formål og mål i nærværende strategiske samarbejdsaftale samt fastlægge den indbyrdes ansvars- og rollefordeling mellem de parter, der er involveret i indsatsen.

5.1 Tryghed og trivsel

Problemkompleks for indsatsområdet

Beboerne i området ønsker et boligområde, som er trygt og godt at bo i. Området,

som ligger i den vestlige del af Lemvig by, omfatter den største del af de almennyttige boliger i byen. Der er et varieret udbud af lejligheder til både enlige, par og større børnefamilier.

Trods de forskelligartede lejligheder peger både boligforeningen og kommunale medarbejdere på, at der i stigende grad er brug for at styrke fællesskabet mellem beboerne og afdelingerne i området. Oplevelsen er, at der er begrænset kontakt og kendskab mellem forskellige beboergrupper, og det er svært at skabe bred opbakning til aktiviteter i området. De få aktiviteter der er i området, kommer fra områdets to beboerråd, og er meget lukkede omkring en bestemt beboergruppe og favner derfor ikke det brede naboskab i området.

Boligområdet rummer desuden mange beboere med massive fysiske, psykiske og sociale problemer. Ifølge sundhedsprofilen og samtaler med sundhedscenteret er boligområdet ét af to områder i kommunen, som er mest udfordret på det sundhedsmæssige område. Sundhedsprofilen viser bl.a. at Lemvig kommune og boligområdet ligger signifikant højere i målene rygning, usundt kostmønster, svær overvægt og kroniske sygdomme end resten af region Midtjylland.1

Bo i Lemvig og Lemvig kommune vurderer, at der er relativt mange beboere, som lever isoleret særlig meget kontakt til naboer eller andre i området. I over halvdelen af alle lejemål i området bor der kun 1 lejer pr. lejemål ifølge Xx i Lemvig.

Der er stor fokus på, at alle interessenter i boligområdet i fællesskab deltager aktivt med at skabe et boligområde, som er mere trygt, funktionelt og er i stand til at bryde den negative sociale arv. Vi finder det vigtigt for fælleskabet og naboskabet at lave aktiviteter på tværs af kulturer og aldre, som kan være med til at skabe et godt naboskab.

Det er vigtigt, at kigge på beboernes ejerskab til boligområdet samt deres kendskab til det øvrige samfunds muligheder. Beboerne i boligområderne opleves som passive i lokalområdet og i de frivillige foreninger. I naboskabsundersøgelsen oplyser beboerne at kun 6 % har været med til at arrangere aktiviteter i området selvom 50

% vil sige ja til at arrangere en aktivitet. For at styrke nærmiljøet er der et behov for en række forebyggende aktiviteter, som kan være med til at styrke områdets sociale robusthed. Et aktivt medborgerskab med aktive, engagerede og interesserede beboere er afgørende for, at sikre social kapital til boligområderene, ligesom det kan være med til at skabe et mere trygt boligområde med et positivt image.2

Der har i de senere år været en stigende opmærksomhed på forskellige udfordringer i boligområdet, både i forhold til beboersammensætningen, boligernes indretning, antallet af lejemål og hele området generelt.

I de seneste år har der været en stigning af flygtninge, der har bosat sig i området, så der i 2017 boede 36,1 % indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i området. I 2013 var tallet 25,1 % indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvilket er en stigning på 33 % over 5 år.3

I mange af børnefamilierne er børnene gode til at komme i daginstitutionerne og i skole og det er vigtig at styrke samarbejdet mellem forældrene, daginstitution/skole

og børnene. Bo i Lemvig har igennem flere år kæmpet med udlejning og har i de sidste fem år løbende haft lejligheder i tomgang. Vi har få udsættelser i boligområdet men derimod har vi mange huslejerestancer, 190 i 2016, 153 i 2017 og 146 i 2018 . Til sammenligning ligger tallene mere end dobbelt så højt ift. resten af Bo i Lemvigs afdelinger.4 Fraflytningsprocenten i de 2 afdelinger, som området dækker har ligget meget højt i de seneste 5 år med en gennemsnitlig fraflytningsprocent på 26,2 % i perioden 2013 - 2017.5 Allerede nu er der en større renovering i gang på industrivej og skolevej, samt Jevnakervej. I slutningen af 2019 skal Xxxx Xxxxxxxxxxxxxx i gang med en omfattende renovering, som betyder genhusning af samtlige lejere, hvilket kræver en koordinerende indsats for at støtte beboerne før, under og efter renoveringen. Igennem naboskabsundersøgelsen fra 2018 og interview af boligforeningens medarbejdere og hovedbestyrelsen er folk overordnet glade for at bo i området men mange beboere ikke er i kontakt med foreninger og andre borgere udenfor området, hvilket øger risikoen for ensomhed og manglende livskvalitet. 1 Hvordan har du det. sundhedsprofilen2017 2 Naboskabsundersøgelsen 2018, Bo i Lemvig 3 BL-tabellerne, Danmarks statistik 4 Bo i Lemvig 5 Bolig sociale data, LBF
Formål og mål
Det overordnede formål er, at medvirke til at beboerne i boligområdet føler sig trygge og trives socialt i fællesskabet med naboerne uanset baggrund, samt at en integreret del af det omkringliggende lokalsamfund. - At skabe et trygt og et aktivt boligområde med engagerede borgere. - At understøtte at flere beboere bliver aktive i boligområdet. - At understøtte det gode naboskab i boligområdet. - Medvirke til at renoveringen af Xxxx Xxxxxxxxxxxxxx gennemføres tilfredsstillende.
Succeskriterier (lokalt opstillede målinger):	Datakilde:

Trygheden er øget i området. Baselinemåling er foretaget i 2018 og der følges op med ny måling ultimo 2022.	Der gennemføres en naboskabsundersøgelse ved projektets start og afslutning.
Ressourcer blandt beboerne i boligområdet skal øges. Baselinemåling er foretaget i 2018 og der følges op med ny måling ultimo 2022.	Der gennemføres en naboskabsundersøgelse ved projektets start og afslutning.
Fraflytningsprocenten, som har ligget på 26,2 % i 2013 - 2017 falder til 20 % eller lavere i 2022.	Boligsociale data, LBF og Boligforeningen.
Mindst 75 % af beboerne bliver boende i afdelingen efter endt genhusning.	Bo i Lemvig og projektet laver endelig opgørelse efter endt renovering.

5.3 Uddannelse og beskæftigelse

Problemkompleks for indsatsområdet

Arbejdsidentiteten skabes allerede i ungdomsårene. Aktuelt oplever en stor del af områdets unge, at forældrene ikke er en del af arbejdsmarkedet. Det er en udfordring for familiens selvbillede såvel som for samfundet. Erfaringen viser, at unge, som vokser op i et hjem hvor forældrene er ufaglærte eller er udenfor arbejdsmarkedet er udfordret på at de reelt ikke har de samme muligheder for at få en uddannelse som andre unge. Forældrene har ikke altid de nødvendige kvalifikationer og kompetencer der skal til for, at hjælpe og vejlede deres børn. Desuden har mange af de unge ikke et stærk netværk til at formidle kontakten til ordinære jobs eller fritidsjob.

Ligesom i mange andre udsatte boligområder, er området her også præget af et lavt uddannelsesniveau og stor ledighed blandt beboerne. Der er en stor gruppe af unge, som hverken har en uddannelse, eller i gang med en uddannelse. Andelen af 20- 24årige fra boligområdet, som har grundskole som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse, for perioden 2013-2017 lå på 32,7 % og i 2017 alene lå på 40,3 % og ligger mere end dobbelt så højt som i resten af Lemvig kommune, hvor den ligger på 15,3 %. Af de 20 – 24årige er 38,1 % offentlig forsørgede i perioden 2013 – 2017, hvor der kun er 11,1 % offentlig forsørgede i Lemvig kommune i samme periode.1

Omkring uddannelsesniveauet i området er antallet af personer med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse på 55,2 % mod 25,1 % i Lemvig kommune.

Af de 18 – 64årige, som bor i området, er 30,4 % tilknyttet arbejdsmarkedet og på Xxxx xxxxxxxxxxxxxx (151 lejemål) er antallet tilknyttet arbejdsmarkedet kun på 8,6

%. I Lemvig kommune er 76,1 % af de 18 – 64årige tilknyttet arbejdsmarkedet.2

I samarbejde med Jobcenteret i Lemvig kommune har vi analyseret statistiske

materiale. I 2016 var antal personer udenfor beskæftigelse fordelt på kategorier 76

% af de 154 fuldtidspersoner som var uden beskæftigelse enten passive kontanthjælpsmodtagere (36%) eller førtidspensionister (40 %).3

Vi har 2 hovedgrupper af passive kontanthjælpsmodtagere, som er langt fra uddannelse og arbejdsmarkedet. Ifølge fagchef og mentor i jobcenteret beskrives den første gruppe som kontanthjælpsmodtagerne med komplekse problemstillinger i modsætning til andre unge i samme aldersgruppe, og mange af dem har været

”strandet” i deres liv og udvikling. De har en generel mistillid til ”systemet” og er havnet i en negativ spiral med hensyn til at finde løsninger. Årsagen til, at så mange beboere står udenfor arbejdsmarkedet, er mange, men mental sundhed, ændret døgnrytme og tæt kontinuerlig dialog ønsker vi at udvikle på. Ved opstarten af projektet etableres der et samarbejde mellem jobcenter, sundhedscenter og helhedsplanen og indsamler data på den gruppe. Data som kan lægges til grund for en målrettet indsats eller manglen på samme, der står som barriere for beskæftigelse. Igennem særlig tilrettelagte forløb kan sundhed og beskæftigelse tænkes sammen og lave en målrettet indsats på udsatte borgere i området. Vi vil samtidig styrke princippet om hjælp til selvhjælp, hvor borgerne inddrages før, under og efter kurserne.

Den anden gruppe af de passive kontanthjælpsmodtagere er primært flygtninge og indvandrede fra ikke-vestlige lande, som kun har været i Danmark i en kortere periode. Mange er udfordret:

- Manglende netværk.

- Kulturelt.

- Socialt.

- Sproglig.

- Uddannelse- og arbejdsmæssig.

Vi ønsker ligeledes at etablere et samarbejde mellem kommune, frivillige foreninger og helhedsplanen til at indsamle data til løbende at iværksætte en række minikurser, som har til formål at styrke den enkelte hvor målet er at blive selvforsørgende.

I det kommende renoveringsprojekt, som påbegyndes på Xxxx Xxxxxxxxxxxxxx er der mulighed for at etablere praktikforløb og fritidsjob som et springbræt til at komme ind på arbejdsmarkedet.

Der ligger et stort menneskeligt og økonomisk potentiale i at understøtte beboerne i en hurtig afklaring af beskæftigelsesmuligheder og styrke beboernes evne til at håndtere de problemer, der også kan opstå undervejs i processen, med at vende tilbage til beskæftigelse. Dette vil ligeledes have en afsmittende effekt på muligheden for at bryde den negative sociale arv.

1 Boligsociale data, LBF

2 BL-Tabellerne, Danmarks statistik 3 BL-Tabellerne, Danmarks statistik

Formål og mål

Det overordnet formålet er, at styrke børn og unge op til med skolegang, uddannelsesvalg, tilknytning til arbejdsmarkedet og i deres muligheder generelt i samfundet med henblik på at de bryder den sociale arv. Give de unge troen på, at der også er en plads til dem i uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet trods hårde odds. De opstillede mål for indsatsen er: - at få flere ledige beboere til at iværksætte en positiv udvikling, som kan bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. - at flere unge har forudsætninger til at begå sig på uddannelses- og arbejdsmarkedet. - at styrke unges tilknytning til arbejdsmarkedet, samt viden om krav og muligheder.
Succeskriterier (lokalt opstillede målinger):
Andelen af personer i området uden beskæftigelse fordelt på kategorier falder for passive kontanthjælpsmodtagere fra 36% i 2016 til 25% eller lavere i 2022.	BL-tabellerne, Danmarks statistik.
Andelen af de 20 – 24årige fra boligområdet, der er offentligt forsørgede falder fra 38,1% i perioden 2013 – 2017 til 30% eller lavere i perioden 2020 – 2022.	Boligsociale data, LBF.
Andelen af 20 – 24årige fra boligområdet, der har grundskole som højeste gennemførte uddannelse falder fra 32,7% i perioden 2013 – 2017 til 28% eller derunder i perioden 2020 - 2022.	Boligsociale data, LBF.

5.4 Forebyggelse og forældreansvar

Problemkompleks for indsatsområdet

Der er en overrepræsentation af socialt udsatte familier. Familierne er ofte kendetegnet ved komplekse problemstillinger, hvor følgende parametre kan spille ind:

- Svag arbejdsmarkedstilknytning (kun 30,4 % af de 18 – 64årige er i beskæftigelse)

- Enlige forsørgere (dobbelt så mange børn i området bor hos en enlig forsørger end resten af Lemvig kommune)1

- Svage sociale netværk udenfor boligområdet (50 % er ikke med i en forening og 20 % har ikke besøgt nogen udenfor boligområdet det seneste år)2

- Manglende viden og værktøjer i forhold til opdragelse og sproglig stimulering.

- Manglende viden om muligheder og forventninger fra det omkringliggende samfund.

I boligområdet er ca. 20% af befolkningen mellem 0 - 17 år, hvilket følger Lemvig kommune. Til gengæld er 66% af børnene indvandrere og efterkommere fra ikke- vestlige lande. 3 Forældrene er kendetegnet med svage sprogkundskaber, hvilket kan udfordre den generelle integration i boligområdet og være en barriere for medborgerskab såvel som for en god sprogstimulering af børn i boligområdet.

Husstandsindkomsten pr. person i området ligger ca. 25% under resten af Lemvig kommune.

Der er brug for langvarig socialfaglig indsats, hvor der er behov for støtte og vejledning og fokus på selvhjælp. Det er vigtigt at få sat fokus på manglende kendskab, mistro og magtesløshed til de offentlige systemer, og understøtte beboernes ansvar for ageren i eget liv og i forhold til at bryde den negative sociale arv.

Manglende kendskab og mistro til de offentlige systemer hos ressourcesvage forældre betyder, at mange ikke har redskaber til at hjælpe deres børn i forhold til opdragelse, skolegang, regler og generelle sociale spilleregler. Problemerne kommer først op til overfladen, når myndighederne modtager indberetninger/underretninger.

Mange forældre er udfordret ved at have en usund livsstil, have begrænset eller intet netværk, og ofte være udfordret på deres økonomi eller har fysiske, psykiske eller sociale udfordringer. Der er således behov for at vejlede forældre til at være rollemodeller for deres børn i forhold til en sund livsstil med fx varieret kost, samt sunde spise- og motionsvaner, som indgår naturligt i familiens hverdag.

Der er brug for en tidlig forebyggende indsats, for at skabe kendskab og bygge bro til eksisterende tilbud, som daginstitutioner og skole, samt til fritidstilbud og foreningsliv i lokalområdet. For de mest udsatte familier i området er der brug for relationer og gensidig tillid samt at styrke forældrekompetencerne.

1 Bl-tabellerne, Danmarks statistik

2 Naboskabsundersøgelsen 2018, Bo i Lemvig 3 Bl-tabellerne, Danmarks statistik

Formål og mål

Det overordnet formålet er, at bidrage til at flere sårbare eller udsatte familier i boligområderne bliver mere selvhjulpne og oplever en højere grad af trivsel.

De opstillede mål for indsatsen er:

- At understøtte familierne gennem tilbud og brobygning til individuel vejledning og kursusforløb, samt styrke forældrenes evne til i praksis at være positive rollemodeller for deres børn.

- At være med til at gøre beboerne bedre i stand til at agere i eget liv og bryde

den negative sociale arv. - Styrke samarbejdet mellem skole og udsatte børnefamilier.
Succeskriterier (lokalt opstillede målinger):	Datakilde:
Forældre oplever i løbet af den 4-årige projektperiode at have fået bedre redskaber til at støtte barnets trivsel og udvikling	Børne- og familiecenteret og det boligsociale projekt gennemfører undersøgelse.
Der sker en stigning henover den 4-årige projektperiode i antallet af børn og unge, der deltager aktivt i det lokale foreningsliv.	Baselineundersøgelse og undersøgelse ved projektets afslutning.
Karaktergennemsnittet i dansk og matematik for 9. klasses elever stiger fra 5,7 i perioden 2013 – 2017 til 6,0 i perioden 2020 – 2022. Tallet for Lemvig kommune var 6,7 i perioden 2013 – 2017.	Spørgeundersøgelse af alle unge i skolepligtige alder ved projektets start og slutning i samarbejde med Christinelystskolen

6. Lokal evaluering og løbende opfølgning

Aktiviteternes proces og resultater følges løbende med de intervaller, som beskrevet under succeskriterier og datakilder under aktiviteterne. Der gennemgås milepælsplan på aktivitetsniveau. Der laves en vurdering og evt. justering af samarbejdsrelationer i helhedsplanen.

Projektlederen er i kontinuerlig dialog med Boligforeningen, Lemvig kommune og projektmedarbejderne, og styregrupperne orienteres og inddrages mindst to gange årligt, hvor der følge op og vurderes på, om der skal justeres i delaftalerne. Såfremt der skal justeres i delaftalerne, anbefaler styregrupperne via projektlederen dette til bestyrelsen.

Bestyrelsen følger overordnet helhedsplanen to gange årligt og skal godkende justeringer i delaftalerne.

Der laves årlige opsamlinger inden for det enkelte indsatsområder og aktiviteter, eller så ofte dette måtte ønskes i forhold til formidling til det strategiske niveau i kommune og i boligforening.

Der udarbejdes en tryghedsvurdering, hvor der indhentes vurdering fra SSP, politi, institutioner og boligforening én gang årligt. Igennem sommerferieaktiviteter, relationer blandt børn, unge og børnefamilier og de professionelle/frivillige styrkes

den tidlige forebyggende indsats.

Alle krav fra Landsbyggefonden i forhold til evaluering og rapportering af resultater overholdes.

7. Ressourcer i den boligsociale indsats I skemaet nedenfor anføres hovedtallene fra finansieringsdelen af budgettet for den boligsociale indsats.
Organisation	Finansiering
Landsbyggefonden	6.000.000 kr.
Lokal medfinansiering	2.900.000 kr.
Samlet budget for den boligsociale indsats	8.900.000 kr.

9. Underretning

Via organisationsplanen holdes der en tæt og løbende dialog fra den enkelte aktivitet og projektmedarbejder til nærmeste leder i boligforeningen til bestyrelsen i helhedsplanen.

Faglig følgegruppe, styrgrupperne og bestyrelsen følger aktiviteterne i indsatsområderne og er ansvarlige for at aftaler om medfinansieringen overholdes samt at der er fremdrift i delaftalerne og at de aftalte mål opnås. Der følges løbende op på aftalerne, her under budget og regnskab, og indstiller via projektlederen til bestyrelsen, hvis der ønskes justeringer i delaftalen.

Projektlederen er bindeleddet mellem niveauerne og har den overordnede tovholderfunktion i forhold til at dialogen kører.

10. Konflikthåndtering

Konflikter søges løst i det daglige igennem en tæt løbende dialog mellem parterne.

Konflikter, der ikke kan løses af parterne inden for det enkelte indsatsområde, bringes til bestyrelsen, der træffer en beslutning for, hvordan konflikten kan løses.

11. Revision af samarbejdsaftalen

Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden