mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver for medlem- mer af BL – Danmarks Almene Boliger

Overenskomsten gælder for medarbejdere i Danske Xxxxxx Xxxxxxx’x (BL) medlemsorganisationer, der udfører arbejde, der hører under denne overens- komst, jf. stk. 2 og § 2, stk. 1.

Stk. 2.

Overenskomsten omfatter medarbejdere, der primært er beskæftiget med rengøringsopgaver i boligorganisationerne.

Stk. 3.

Ledelse og medarbejdere er i samarbejde gensidigt forpligtet til at medvirke til at skabe et godt arbejdsmiljø, herunder ved at fremme enhver form for re- levant uddannelse og efteruddannelse for medarbejderne.

§ 2. Arbejdsopgaver ‌

Stk. 1.

Medarbejderens hovedbeskæftigelse er at varetage rengøringsopgaver i bolig- organisationernes indendørs fællesarealer, primært i form af trappevask, ren- gøring af fælleslokaler, vaskerier, ejendomskontorer og lignende.

Stk. 2.

Medarbejderens arbejdsopgaver tilrettelægges og prioriteres af den enkelte boligorganisation, og ved enhver ansættelse skal der udarbejdes en stillings- beskrivelse med arbejdsfunktioner.

Stk. 3.

Ledelsen skal tilstræbe gode betingelser for, at stillingens aftalte arbejdsfunk- tioner bliver udført på en kvalificeret og arbejdsmiljømæssig korrekt måde.

§ 3. Ansættelsesbeviser ‌

Stk. 1.

Boligorganisationen skal ved ansættelse af medarbejdere handle i overens- stemmelse med lov om ansættelsesbeviser.

Anmærkning:

Henvisningen til lov om ansættelsesbeviser, vil fra den dato, hvor den danske lovgivning, der implementerer arbejdsvilkårsdirektivet, træder i kraft, blive ændret, således at der fra den pågældende dato henvises til den kommende implementeringslov, for så vidt angår arbejdsgivers oplysningspligt.

Stk. 2.

Hvis ansættelsesbeviset ikke er udleveret til medarbejderen i overensstem- melse med gældende tidsfrist, skal boligorganisationen senest 15 dage efter skriftligt forlangende af medarbejderen udlevere et ansættelsesbevis med de faktiske oplysninger for ansættelsesforholdet. I den periode kan krav om godtgørelse/bod ikke pålægges boligorganisationen, medmindre der forelig- ger systematisk brud på bestemmelsen.

Hvis oplysningerne i ansættelsesbeviset efter fremsendelse ikke stemmer overens med det aftalte, kan godtgørelse/bod på manglende ansættelsesbevis pålægges boligorganisationen.

Medarbejderen skal i forbindelse med modtagelsen af ansættelsesbeviset kvit- tere for modtagelsen.

Anmærkning:

Ovenstående fravigelse af ansættelsesbevisloven vil fortsat være gældende ef- ter implementeringen af arbejdsvilkårsdirektivet i den danske lovgivning.

§ 4. Arbejdstid ‌

Stk. 1. Placering af den daglige arbejdstid

Den daglige arbejdstid kan lægges i hele døgnet. Det bør dog tilstræbes, at ar- bejdstiden primært placeres i tidsrummet fra kl. 05.00-18.00.

Stk. 2. Ugentlig arbejdstid

Den normale effektive, ugentlige arbejdstid er 37 timer svarende til 160,33 ti- mer pr. måned. Boligorganisationen har, under hensyntagen til §1, §2 og §4, ret til at bestemme arbejdstid, arbejdssted og arbejdsart.

Det tilstræbes, at arbejdstiden fordeles ligeligt på 5-dages-uge.

Hvor arbejdets udførelse kræver det, kan der iværksættes arbejde på søn- og helligdage.

Stk. 3. Opdelt arbejdstid

Arbejdstiden kan fordeles i 2 daglige perioder. Hvis arbejdstiden er delt, skal der i hvert døgn gives medarbejderen en sammenhængende hvileperiode på mindst 8 timer.

Ved tilrettelæggelsen af den daglige arbejdstid skal det i videst muligt omfang tilstræbes, at denne ikke deles i 2 perioder.

Stk. 4. Varierende ugentlig arbejdstid

Under forudsætning af lokal skriftlig enighed mellem boligorganisationen og tillidsrepræsentanten og/eller skriftlig enighed mellem boligorganisationen og den lokale 3F afdeling, og hvor det skønnes hensigtsmæssigt, kan arbejds- tiden lægges med varierende ugentlige arbejdstider på mindst 15 timer og højst 37 timer i gennemsnit over en periode på mindst 2 uger fra et aftalt tids- punkt.

Den ugentlige arbejdstid må dog ikke overstige 48 timer. Xxxxxxx skal efter ønske gives i sammenhæng.

Stk. 5. Nedsættelse af hviletiden

I forbindelse med presserende arbejdsopgaver (engangsopgaver, hovedrengø- ring og lignende) kan den daglige hvileperiode nedsættes til mindst 8 timer eller udskydes med hensyntagen til arbejdsmiljølovens almindelige bestem- melser.

Stk. 6. Pause

Hvis der ikke lokalt træffes anden aftale, skal arbejde ud over 4 timer afbry- des af en spise- og hvilepause af mindst ½ times varighed.

Stk. 7. Inddragelse af medarbejderne

Medarbejderne eller deres repræsentanter skal høres ved fastsættelse af ar- bejdstider, spise- og hvilepauser.

Hvis boligorganisationen ikke kan imødekomme medarbejdernes ønsker, fastsættes arbejdstiden under hensyn til boligorganisationen tarv.

Medarbejderne har påtaleret i henhold til regler for behandling af faglig strid for manglende hensyntagen, der ikke skønnes tilstrækkeligt begrundet i bolig- organisationens tarv.

§ 5. Fuldtids- og deltidsbeskæftigelse ‌

Stk. 1.

Ved fuldtidsbeskæftigelse forstås en ugentlig arbejdstid på i gennemsnit mindst 37 timer svarende til en månedlig arbejdstid på 160,33 timer.

Stk. 2.

Boligorganisationen kan ansætte medarbejdere til deltidsbeskæftigelse. Den ugentlige arbejdstid bør være mindst være 15 timer. Det er dog muligt at an- sætte medarbejdere på et lavere timetal end 15 timer.

Organisationerne har påtaleret, hvis det erfares, at antallet af medarbejdere ansat i boligorganisationen med et lavere timetal end 15 timer er så stort, at der ikke længere ses at være dokumentation for nødvendigheden.

Hvis deltidsansatte medarbejdere fremsætter ønske om en udvidelse af ar- bejdstiden, skal boligorganisationen søge at imødekomme det i forbindelse med naturlig afgang, kontraktudvidelser og lignende.

Overenskomstparterne er dog enige om, at der er en fælles interesse i, at branchens medarbejdere har så mange timer som muligt i ansættelsesforhol- det. Det gør branchen mere attraktiv, hvilket er både i boligorganisationernes og medarbejdernes interesse. Overenskomstparterne opfordrer derfor til, at boligorganisationen løbende overvejer, om de kan tilbyde medarbejderne flere timer.

Stk. 3.

Overenskomstens almindelige bestemmelser er også gældende for deltidsbe- skæftigede.

§ 6. ”Flyvere”‌

Stk. 1.

Boligorganisationen kan ansætte medarbejdere som ”flyvere”. Herved forstås medarbejdere med et fast garanteret timetal inden for et nærmere bestemt geografisk område. ”Flyvere” har ikke fast tilknytning til et enkelt driftssted, men skifter mellem disse efter boligorganisationens driftsmæssige behov.

Der er også mulighed for at tilbyde deltidsansatte, jf. § 5, stk. 2, et garanteret mertimetal som ”flyvere” i samme ansættelsesforhold.

Stk. 2.

I øvrigt er overenskomstens almindelige bestemmelser gældende for ”fly- vere”.

§ 7. Tilkaldevikarer ‌

Stk. 1.

Overenskomstparterne er enige om, at en boligorganisation kan ansætte til- kaldevikarer på timeløn inden for de arbejdsområder, der er dækket af over- enskomsten. Ansættelse af tilkaldevikarer skal medføre en nettoudvidelse af medarbejdere i boligorganisationen.

Stk. 2

Som tilkaldevikar kan alene ansættes beboere i boligorganisationen, pensioni- ster og/eller efterlønsmodtagere.

Den ugentlige arbejdstid er fleksibel.

Under ansættelsesforholdet består lønnen alene af normaltimelønnen omreg- net til timeløn, jf. § 9, tillagt et eventuelt forskudttidstillæg, feriepenge og pensionsbidrag, som kapitaliseres til løn.

Tilkaldevikaren har udover løn og feriepenge ikke krav på yderligere ydelser efter denne overenskomst eller en evt. eksisterende lokalaftale. Det vil fx sige, at der ikke er ret til fritvalgsopsparing, feriefridage, seniordage, løn under sygdom, løn under fravær af familiemæssige årsager og løn i forbindelse med barsel, adoption eller forældreorlov.

Stk. 3.

Ved ansættelse af tilkaldevikarer, der falder udenfor den i stk. 2, 1. afsnit, nævnte personkreds, skal tilkaldevikaren som minimum garanteres et må- nedligt timetal på 6 timer.

Opsigelsesvarslerne følger overenskomstens § 26, stk. 1.

Tilkaldevikaren har udover løn, jf. § 9, eventuel forskudttidstillæg, og ferie- penge ret til fritvalgsopsparing og pension, som kapitaliseres til løn. Der skal ikke afregnes overarbejdstillæg efter § 15.

Tilkaldevikaren kan ikke aflønnes for mindre end 2 timer pr. tilkald.

Hvis tilkaldevikaren anvendes til afløsning af fastansatte medarbejdere, ind- træder tilkaldevikaren i den fastansatte medarbejders overenskomstmæssige rettigheder i forhold til overarbejdsbetaling, jf. § 15.

Stk. 3 er en forsøgsordning i overenskomstperioden 2023-2025 og bortfalder

1. marts 2025 medmindre overenskomstparterne aftaler noget andet.

§ 8. Lønfastsættelse, beregning og lønudbetaling ‌

Stk. 1.

Mindste tidsenhed for beregning af løn og løntillæg er et kvarter.

Stk. 2.

Ved beregning af løn og løntillæg for arbejde udover den aftale daglige ar- bejdstid betales for hver påbegyndt ½ time.

Stk. 3.

Aflønningsperioden begynder den 1. og slutter den sidste dag i måneden. Løn- udbetalingen finder sted til medarbejderens NemKonto. Lønudbetalingen skal finde sted senest den sidste bankdag i måneden.

§ 9. Løn ‌

Stk. 1.

Medarbejdere med fuldtidsansættelse, det vil sige med en månedlig arbejds- tid på 160,33 timer, aflønnes med:

Løntrin 1.

Normalløn pr. måned

1. marts 2023	23.913,22 kr.
1. marts 2024	24.835,12 kr.

Normalløn pr. time

1. marts 2023	149,15 kr.
1. marts 2024	154,90 kr.

Stk. 2.

Efter 2 års uafbrudt beskæftigelse i boligorganisationen rykker medarbejde- ren til løntrin 2, hvor lønnen pr. time stiger med 4,00 kr.:

Løntrin 2.

Normalløn pr. måned

1. marts 2023	24.554,54 kr.
1. marts 2024	25.476,44 kr.

Normalløn pr. time

1. marts 2023	153,15 kr.
1. marts 2024	158,90 kr.

Stk. 3.

For deltidsansatte medarbejdere beregnes lønnen på løntrin 1 og 2 efter for- holdet mellem medarbejderens ugentlige arbejdstid og den fulde arbejdstid på 37 timer.

§ 10. Faglært tillæg ‌

Stk. 1. Medarbejdere, der har gennemført nedenstående erhvervsuddannel- ser, får følgende tillæg:

Serviceassistent	4,00 kr. pr. time
Rengøringstekniker	2,50 kr. pr. time

Stk. 2. Løntrin 1

Serviceassistenter

1. marts 2023	24.554,54 kr.
1. marts 2024	25.476,44 kr.

Månedslønnen for en fuldtidsansat serviceassistent på løntrin 1 er: Normalløn pr. måned

Normalløn pr. time

1. marts 2023	153,15 kr.
1. marts 2024	158,90 kr.

Rengøringstekniker

1. marts 2023	24.314,04 kr.
1. marts 2024	25.235,94 kr.

Månedslønnen for en fuldtidsansat rengøringstekniker på løntrin 1 er: Normalløn pr. måned

Normalløn pr. time

1. marts 2023	151,65 kr.
1. marts 2024	157,40 kr.

Stk. 3. Løntrin 2

Efter 2 års uafbrudt beskæftigelse i boligorganisationen rykker medarbejde- ren til løntrin 2, hvor lønnen pr. time stiger med 4,00 kr.

Serviceassistenter

1. marts 2023	25.195,86 kr.
1. marts 2024	26.117,76 kr.

Månedslønnen for en fuldtidsansat serviceassistent på løntrin 2 er: Normalløn pr. måned

Normalløn pr. time

1. marts 2023	157,15 kr.
1. marts 2024	162,90 kr.

Rengøringstekniker

1. marts 2023	24.955,36 kr.
1. marts 2024	25.877,26 kr.

Månedslønnen for en fuldtidsansat rengøringstekniker på løntrin 2 er: Normalløn pr. måned

Normalløn pr. time

1. marts 2023	155,65 kr.
1. marts 2024	161,40 kr.

Stk. 4. Deltidsansatte

For deltidsansatte medarbejdere beregnes lønnen på løntrin 1 og 2 efter for- holdet mellem medarbejderens ugentlige arbejdstid og den fulde arbejdstid på 37 timer.

Stk. 5. Dokumentation

Boligorganisationen kan kræve dokumentation for gennemgået uddannelses- forløb.

§ 11. Ungarbejdere ‌

Overenskomstparterne er enige om, at en boligorganisation kan ansætte ung- arbejdere under 18 år på timeløn inden for de arbejdsområder, der er dækket af overenskomsten. Ansættelse af ungarbejdere kan ske som supplement til øvrige medarbejdere under denne overenskomst.

Lønnen for medarbejdere under 18 år beregnes som en timeløn og fastsættes til 80% af den normale timeløn.

Normaltimelønnen

1. marts 2023	119,32 kr.
1. marts 2024	123,92 kr.

Overenskomstens almindelige bestemmelser gældende for ungarbejdere.

§ 12. Forskudttidstillæg ‌

For samtlige arbejdstimer inden for de nedenfor nævnte tider betales føl- gende tillæg pr. time:

Aften- og nattillæg kl. 18.00 - 05.00

1. marts 2023	21,23 kr.
1. marts 2024	21,97 kr.

Søn- og helligdage og juleaftensdag kl. 00.00 – 24.00

1. marts 2023	23,72 kr.
1. marts 2024	24,55 kr.

1. maj kl. 12.00 – 24.00

1. marts 2023	23,72 kr.
1. marts 2024	24,55 kr.

§ 13. Lokalløn ‌

Stk. 1.

Der kan indgås aftale om lokalløn. Lokalløn kan pr. time udgøre op til kr. 2,50

I boligorganisationer, hvor der er etableret lokalløn, reduceres normaltime- lønnen jf. § 9 tilsvarende.

Lokalløn kan inden for overenskomstens område etableres for alle medarbej- dere, grupper af medarbejder eller enkelte medarbejdere.

Aftaler om lokalløn indgås med en tillidsrepræsentant.

Stk. 2.

Ved udgangen af overenskomståret eller ved aftalens ophør udarbejder bolig- organisationen en opgørelse over lokallønnens størrelse og den samlede ud- betalte lokalløn for de medarbejdere, som i løbet af overenskomståret har væ- ret omfattet af lokallønnen.

Hvis lokallønnen på opgørelsestidspunktet ikke er fuldt udbetalt, fordeles det resterende beløb mellem de pr. 1. marts ansatte medarbejdere i ordningen.

Fordelingen sker forholdsmæssigt på baggrund af de individuelt præsterede løntimer i det forgange overenskomstår, medmindre andet aftales lokalt.

Udbetaling af et eventuelt resterende beløb sker i forbindelse med førstkom- mende lønningsperiode efter 1. marts, medmindre andet aftales lokalt.

Hvis tillidsrepræsentanten anmoder boligorganisationen om dokumentation for, at lokallønnen er udbetalt som aftalt, skal boligorganisationen fremlægge den fornødne dokumentation herfor.

Stk. 3.

Lokalaftalen kan opsiges med minimum 6 måneders varsel til udgangen af en lønningsperiode.

§ 14. Fritvalgsordningen ‌

Stk. 1.

Medarbejdere omfattet af overenskomsten, jf. dog § 7, opsparer 7,0 % af den ferieberettigede løn til fritvalgsordningen. I beløbet er indeholdt feriegodtgø- relse og ferietillæg. Der afregnes løbende pensionsbidrag af fritvalgsordnin- gen.

Pr. 1. marts 2024 opspares der 9,0 % af den ferieberettigede løn til Fritvalgs- ordningen.

Stk. 2.

Medarbejderen kan disponere over midler på fritvalgsordningen til fravær i forbindelse med afvikling af seniorfridage, lægebesøg med børn og børneom- sorgsdage.

Ultimo juni og ultimo december samt ved fratræden opgøres saldoen, og belø- bet udbetales sammen med lønnen.

Der udbetales ikke beløb ultimo juni til medarbejdere, der har valgt børneom- sorgsdage, lægebesøg med børn og/eller seniorfridage.

De lokale parter kan skriftligt aftale, at det samlede bidrag til fritvalgsordnin- gen udbetales løbende sammen med lønnen.

Hvis Lønmodtagernes Garantifond (LG) ikke garanterer for beløbenes udbe- taling, indestår arbejdsgiverorganisationen.

Overenskomstparterne opfordrer til, at boligorganisationen tager initiativ til en dialog med medarbejderne om mulighederne for fritvalgsordningen.

§ 15. Overarbejde og afspadsering ‌

Stk. 1.

For overarbejde betales følgende tillæg:

For de første 3 overarbejdstimer	50 %
For de efterfølgende timer	100 %

Overarbejdstillægget beregnes af normallønnen, jf. § 9, stk. 1, omregnet til timeløn.

Normal timeløn

Overarbejdstillæg

50%-sats

Overarbejdstillæg

100%-sats

1. marts 2023

149,15 kr.

74,58 kr.

149,15 kr.

1. marts 2024

154,90 kr.

77,45 kr.

154,90 kr.

Stk. 2.

Til fuldtids- og deltidsbeskæftigede medarbejdere ydes ovennævnte tillæg for pålagt overarbejde, der ligger ud over den i kontrakten fastsatte ugentlige ar- bejdstid.

Stk. 3.

Afspadsering af overarbejde kan etableres, når det er driftsmæssigt begrundet samt i øvrigt efter aftale mellem den enkelte medarbejder og arbejdsledelsen. Det skal af aftalen fremgå, indenfor hvilket tidsrum afspadseringen skal være gennemført.

Sygdom betragtes som en hindring for afspadsering forudsat, at medarbejde- ren melder sig syg inden normal arbejdstids begyndelse den dag, hvor afspad- seringen skulle have fundet sted. Er der planlagt flere dages afspadsering, gælder afspadseringshindringen også for sygdom på efterfølgende afspadse- ringsdage. Det er en forudsætning, at medarbejderen anmelder sygdommen i overensstemmelse med boligorganisationens regler.

§ 16. Pension og sundhedsordning ‌

Stk. 1. Arbejdsmarkedspensionsordning

Medarbejdere, der opfylder en af betingelserne i stk. 4, omfattes af en ar- bejdsmarkedspensionsordning, der forvaltes gennem PensionDanmark.

Stk. 2. Pensionsbidrag

Pensionsbidraget, der beregnes af den A-skattepligtige indkomst, udgør pr. måned:

Medarbejderens bidrag	Boligorganisationens bidrag	Samlet bidrag
4,00 %	8,15 %	12,15 %

Pr. 1. juni 2023 udgør pensionsbidraget pr. måned:

Medarbejderens

bidrag

Boligorganisationens

bidrag

Samlet bidrag

2,00 %

10,15 %

12,15 %

Til medarbejdere, der har været beskæftiget i boligorganisationen i 10 år og derudover, forhøjes pensionsbidraget med 0,6 %. Heraf betaler medarbej- derne 0,2 % og boligorganisationen 0,4 %. Bidraget er gældende fra begyndel- sen af den lønperiode, hvor 10 års anciennitet opnås.

Medarbejderbidraget tilbageholdes ved lønberegningen og anvises af boligor- ganisationen til PensionDanmark.

Stk. 3 Sundhedsordning

Alle med et tilstrækkeligt stort pensionsdepot er omfattet af PensionDanmark Sundhedsordning. PensionDanmark orienterer de medarbejdere, hvor pensi- onsdepotet ikke er stort nok, om bortfald af sundhedsordningen. Bidrag til sundhedsordningen er indeholdt i boligorganisationens pensionsbidrag.

Stk. 4. Medarbejdere omfattet af pensionsordning

Pensionsordningen omfatter følgende medarbejdere:

a. Medarbejdere, der ved ansættelsen dokumenterer, at de fra tidligere an- sættelse er omfattet af nærværende pensionsordning eller en tilsvarende arbejdsmarkedspensionsordning. Dokumentationen kan bestå i forevis- ning af gældende pensionsoversigt eller pensionspolice.

b. Medarbejder, der er fyldt 20 år og som har 2 måneders anciennitet i bolig- organisationen. Ved 2 måneders anciennitet forstås i denne henseende to fulde aflønningsperioder, jf. § 8, stk. 3.

c. Personer ansat i fleksjob:

Overenskomstens obligatoriske bestemmelser om tilknytning til en be- stemt pensionsordning for personer, der som følge af nedsat arbejds- evne/erhvervsevne beskæftiges i et tilskudsberettiget fleksjob fraviges, når beskæftigelsen i et tilskudsberettiget fleksjob sker på følgende måde:

Medarbejdere, der er beskæftiget i et tilskudsberettiget fleksjob, og som på ansættelsestidspunktet er omfattet af/medlem af en eller flere pensions- ordninger etableret ved kollektiv overenskomst, skal have pensionsbidra- get indbetalt til den pensionsordning, hvortil der senest er indbetalt bi- drag.

Det er en forudsætning for ovennævnte punkts ikrafttræden, at der mel- lem PensionDanmark og det/de andre relevante pensionsinstitutter træf- fes nærmer aftale herom.

Vedrørende pensionsbidragets størrelse henvises til den overenskomst, der er gældende for ansættelsesforholdet.

Hvis der ikke tidligere er indbetalt pensionsbidrag for medarbejderen, skal pensionsbidraget indbetales til den pensionsordning, der er anført i den for ansættelsesforholdet gældende overenskomst. Pensionsordningen

skal i det tilfælde have særskilt besked om ansættelsesforholdet for medar- bejderen.

d. Elever:

Elever på erhvervsuddannelserne til rengøringstekniker og serviceassi- stent er omfattet af denne overenskomsts pensionsbestemmelser, når de fylder 20 år og har opnået 2 måneders anciennitet.

For elever, der er 18 og 19 år, udgør bidragssatserne henholdsvis 4% fra boligorganisationen og 2% fra medarbejderen, i alt 6%.

Elever, der efter erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, har krav på pen- sion efter reglerne i et andet uddannelsesområdes overenskomst, omfattes ikke af ovennævnte, uanset at indbetaling sker til PensionDanmark.

Stk. 5. Ekstra pensionsbidrag

Medarbejdere kan anmode om, at boligorganisationen løbende foretager ind- betaling af et ekstra medarbejderbidrag til pensionsordningen. Anmodnin- gen, herunder anmodning om ophør/ændring af ekstra indbetaling af medar- bejderbidrag kan ske én gang årligt med virkning fra 15. december.

Ekstra medarbejderbidrag skal være et fast kronebeløb.

Evt. administrative omkostninger i forbindelse hermed er medarbejderen uvedkommende. Den ekstra indbetaling anvendes alene til forøgelse af opspa- ringen.

Stk. 6. Pensionsbetaling til medarbejdere over folkepensionsalde- ren

Hvis medarbejderen fortsat er i beskæftigelse efter at have nået folkepensi- onsalderen, kan medarbejderen vælge, om opsparing til pension skal fort- sætte (hvis dette er muligt), eller om pensionsbidraget skal udbetales som ikke-ferieberettiget tillæg.

Træffer medarbejderen ikke valg om udbetaling, fortsætter boligorganisatio- nen med at indbetale til pensionsordningen.

Stk. 7. Overførsel af pensionsdepot fra Pension Danmark

Der er mellem overenskomstparterne enighed om, at når en arbejdsmarkeds- pensionsordning eller en firmapensionsordning bliver overført til en anden pensionsordning ved jobskifte, kan der kun ske overførsel til en anden obliga- torisk pensionsordning, fx overenskomstbaserede eller firmapensionsordnin- ger, der ikke er oprettet individuelt af den enkelte person, og hvor pensions- ordningen normalt ikke kan tilbagekøbes, så midlerne bliver i en pensions- ordning.

Der kan dog ske overførsel til en privat ordning, hvis medlemmet er blevet selvstændig erhvervsdrivende og de sidste 12 måneder forud for overførslen ikke har haft arbejdsmarkedsbidragspligtig lønmodtagerindtægt på mere end

60.000 kr.

§ 17. Ferie ‌

Stk. 1. Feriegodtgørelse

Boligorganisationen vælger om, der gives ferie med løn, jf. ferielovens § 16, stk. 1, eller der udbetales feriegodtgørelse svarende til 12,5% af lønnen, jf. fe- rielovens § 16, stk. 2.

Stk. 2. Ferie i timer

Der kan lokalt træffes skriftlig aftale om, at ferie afholdes i timer.

Det skal i den forbindelse sikres, at ferien ikke holdes i færre timer end det planlagte antal arbejdstimer den pågældende dag, og at den samlede ferie ikke bliver på mindre end 5 uger regnet i 25 hele dage, hvor arbejdsfri dage og arbejdsdage indgår forholdsmæssigt. Ferien skal så vidt muligt afholdes i hele uger.

Ferien skal afspejle arbejdsugen og må ikke udelukkende placeres på korte el- ler lange arbejdsdage.

Stk. 3. Ferie på forskud

Der er adgang til ved lokalaftale, jf. protokollat 2, at fravige ferielovens § 7 om ferie på forskud samt princippet i ferielovens § 15 om varsling af ferie, der ikke er optjent på afholdelsestidspunktet. Lokalaftalen skal være skriftlig.

Det kan således aftales, at:

Medarbejderne tildeles op til 5 ugers ferie ved ferieårets start den 1. septem- ber. Medarbejdere, der tiltræder i løbet af ferieåret tildeles antal feriedage for- holdsmæssigt.

Boligorganisationen kan varsle ferie til afholdelse på et tidspunkt, hvor ferien endnu ikke er optjent (varsle ”ferie på forskud”). Boligorganisationen kan ikke varsle mere ferie, end medarbejderen kan nå at optjene inden ferieårets udløb.

Fratræder en medarbejder i løbet af ferieåret, og har medarbejderen på fra- trædelsestidspunktet brugt mere ferie end optjent, kan boligorganisationen modregne i medarbejderens krav på løn og feriepenge.

Hvor medarbejderen ophæver eller opsiger sit ansættelsesforhold på grund af boligorganisationens væsentlige misligholdelse, kan der ikke ske modregning.

Boligorganisationen skal opgøre og efterbetale feriegodtgørelse til medarbej- deren, hvis medarbejderen har fået udbetalt mindre feriegodtgørelse, end medarbejderen ville have fået, hvis medarbejderen ikke havde holdt ”ferie på forskud”.

Der laves en feriedifferenceberegning, jf. ferielovens § 17, stk. 2, såfremt en ændring af arbejdstiden medfører, at den enkelte medarbejder har fået for lidt i løn under sin ferie på forskud.

Stk. 4. Overførsel af ferie

Der kan aftales overførsel af ferie efter ferielovens regler.

Stk. 5. Sygeferiegodtgørelse

I de perioder, hvor sygemeldte medarbejdere ikke er berettiget til sygeløn jf. § 21, betaler boligorganisationen sygeferiegodtgørelse efter nedenstående reg- ler.

For medarbejdere, med mindst 12 måneders sammenhængende ansættelse i boligorganisationen ydes sygeferiegodtgørelse fra 1. fraværsdag

Hvis medarbejderen har under 12 måneders sammenhængende anciennitet, ydes der sygeferiegodtgørelse i overensstemmelse med ferielovens bestem- melser herom, dvs. fra 2. fraværsdag.

Boligorganisationen kan kræve, at medarbejderen ved tro og love-erklæring eller lægeattest dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom eller arbejdsskade.

Sygeferiegodtgørelse beregnes på grundlag af sygelønnen i § 21. Sygeferie- godtgørelsen udgør 12,50 % af sygelønnen. Har boligorganisationen ikke læn- gere nogen sygelønsforpligtelse efter § 21, beregnes den fortsatte sygeferie- godtgørelse af en løn, der beregnes på baggrund af medarbejderens indtjening de sidste 4 uger før sygefraværet.

§ 18. Feriefridage ‌

Stk. 1.

Medarbejderen har ret til 5 feriefridage pr. kalenderår. For en fuldtidsbeskæf- tiget ansat 37 timer pr. uge udgør en feriefridag 7,4 timer pr. dag. For andre foretages en forholdsmæssig beregning.

Medarbejderen holder fri de pågældende dage uden afkortning i lønnen.

Stk. 2.

Feriefridagene placeres efter samme regler som placering af restferie.

Medarbejderne kan kun holde 5 feriefridage pr. kalenderår uanset eventuelt jobskifte i løbet af kalenderåret.

Stk. 3.

Hvis medarbejderen ikke er beskæftiget hele året, beregnes feriefridagene for- holdsmæssigt, hvor 5 feriefridage sættes i forhold til 12 måneders beskæfti- gelse. Har medarbejderen afholdt flere feriefridage end beskæftigelsesperio- den berettiger til, kan boligorganisationen modregne de pågældende feriefri- dage i medarbejderens løntilgodehavende.

Hvis feriefridagene ikke er afholdt ved udløbet af kalenderåret, har medarbej- deren ret til at få udbetalt ikke afholdte feriefridage.

§ 19. Søgnehelligdage og juleaftensdag ‌

Stk. 1.

Søgnehelligdage er nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, store be- dedag, Xxxxxx xxxxxxxxxxxxxx, 2. pinsedag, 1. juledag og 2. juledag.

Grundlovsdag betragtes som en halv søgnehelligdag. Den 24. december (juleaftensdag) er en hel fridag.

Stk. 2.

Medarbejdere, der er vagtplanlagt på de nævnte dage, holder fri uden afkort- ning i lønnen. Det er en betingelse for betalingen, at der er lidt et indtægtstab.

Stk. 3.

Hvis der på disse dage alligevel forlanges udført arbejde, betales der ud over medarbejderens sædvanlig løn, tillige løn svarende til det antal timer medar- bejderen arbejder den pågældende dag tillagt forskudttidstillæg i henhold til § 12.

§ 20. Seniorordning ‌

Stk. 1.

Medarbejdere kan vælge at indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder.

Overenskomstparterne er enige om, at der maksimalt kan afholdes 32 senior- fridage pr. kalenderår.

Stk. 2.

I seniorordningen kan medarbejderen vælge at anvende indbetalingen til frit- valgsordningen til finansiering af seniorfridage.

Hvis medarbejderen ønsker yderligere seniorfridage, kan det ske ved at kon- vertere hele eller en del af pensionsbidraget, jf. § 16, til seniorfridage.

Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at for- sikringsordningen, bidraget til sundhedsordning og administrationsomkost- ningerne forsat dækkes.

Det konverterede pensionsbidrag indsættes på medarbejderens fritvalgs- konto.

Stk. 3.

Medarbejderens indtræden i en seniorordning ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for boligorganisationen.

Stk. 4.

Medarbejderen skal senest 1. november give boligorganisationen skriftlig meddelelse om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning i det kommende kalenderår og i så fald, hvor stor en andel af fritvalgsordnin- gen og det konverterede pensionsbidrag medarbejderen ønsker at bruge. End- videre skal medarbejderen give besked om, hvor mange seniorfridage medar- bejderen ønsker at afholde i det følgende kalenderår. Disse valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i det følgende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. november meddele boligorganisationen, om der øn- skes ændringer for det følgende kalenderår.

Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønnings- periode, hvor medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepen- sionsalder.

Stk. 5.

Placeringen af seniorfridage sker under hensyntagen til boligorganisationens drift og efter de samme regler, som er gældende for placeringen af restfe- rie/feriefridage, jf. § 18. Det gælder dog ikke for seniordage i en opsigelsespe- riode efter boligorganisationens opsigelse.

Ved afholdelse af seniorfridage afkortes månedslønnen, og der betales i stedet et beløb fra medarbejderens fritvalgskonto, jf. stk. 2. For fuldtidsbeskæftigede medarbejdere med 37 timer pr. uge udgør en seniorfridag betaling svarende til 7,4 timer pr. dag. For andre foretages en forholdsmæssig beregning.

Etablering af en seniorordning ændrer ikke på reglerne for frihed/feriefridage i øvrigt, jf. § 17, § 18 og § 19.

§ 21. Fravær ved sygdom ‌

Stk. 1.

Medarbejderen skal anmelde sygdom efter boligorganisationens retningslin- jer.

Stk. 2. Sygeløn

Boligorganisationerne udbetaler sygedagpenge under uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, herunder arbejdsskade i henhold til den til enhver tid gæl- dende dagpengelov.

Hvis en medarbejder en arbejdsdag må forlade arbejdet på grund af sygdom, ydes der afhængigt af ancienniteten enten dagpenge eller sygeløn for de reste- rende arbejdstimer.

Til medarbejdere med mindst 6 måneders anciennitet ydes der, hvis 1. syge- dag indtræder senest samtidig med opnåelsen af 6 måneders anciennitet, sy- geløn i maksimalt 70 kalenderdage indenfor 12 på hinanden følgende måne- der (inkl. arbejdsgiverperioden).

Sygeløn defineres som normalløn, jf. § 9 og § 11, og evt. faglært tillæg, jf. § 10.

Ved fravær som følge af arbejdsskade ydes der sygeløn for maksimalt 100 ka- lenderdage indenfor 12 på hinanden følgende måneder (inkl. arbejdsgiverpe- rioden). Erhvervsbetinget lidelse betragtes som sygdom og ikke som arbejds- skade, hvorfor der i den forbindelse kan ydes sygeløn for maksimalt 70 kalen- derdage indenfor 12 på hinanden følgende måneder (inkl. arbejdsgiverperio- den).

Stk. 3. Ophør af retten til betaling

Retten til betaling stopper, hvis sygedagpengerefusionen fra kommunen op- hører og dette skyldes medarbejderens forsømmelse af de pligter, der følger af sygedagpengeloven.

I de tilfælde hvor boligorganisationen allerede har udbetalt sygeløn/sygedag- penge til medarbejderen, kan boligorganisationen for perioden forud for op- høret alene modregne et beløb svarende til den tabte sygedagpengerefusion i medarbejderen løn.

§ 22. Fravær af familiemæssige årsager ‌

Stk. 1. Barns sygdom

Til medarbejdere med mindst 6 måneders anciennitet indrømmes der frihed med fuld løn, når det er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge, mindreårige, hjemmeværende barn under 14 år. Denne frihed omfatter kun barnets første hele sygedag.

Hvis barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbejde- ren må forlade arbejdet som følge heraf, er der endvidere ret til frihed med fuld løn de resterende arbejdstimer den pågældende dag.

Hvis barnet fortsat er sygt efter første hele sygedag, har medarbejderen ret til yderligere 1 fridag. Denne fridag afholdes uden løn.

Stk. 2. Børns indlæggelse

Til medarbejdere indrømmes der frihed med fuld løn, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med medarbejderens syge barn under 14 år. Retten til frihed med fuld løn gælder også, når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet.

Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed med fuld løn i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12-måneders periode.

Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for indlæggel- sen.

Eventuel refusion fra kommunen tilfalder boligorganisationen.

Stk. 3. Børneomsorgsdage

Medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. kalenderår. Medar- bejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. kalenderår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.

Dagene placeres efter aftale mellem boligorganisationen og medarbejderen under hensyntagen til boligorganisationens tarv.

Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra fritvalgsordningen, jf. § 14, svarende til 7,4 normaltimer pr. hele børneomsorgsdag.

Deltidsansatte får et forholdsmæssigt beløb beregnet efter forholdet mellem pågældendes ugentlige arbejdstid og den fulde arbejdstid på 37 timer.

Stk. 4. Lægebesøg med barn

Medarbejdere med mindst 6 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til frihed i forbindelse med lægebesøg sammen med barnet.

Medarbejdere, der ønsker at holde fri til lægebesøg, skal give boligorganisati- onen meddelelse herom så tidligt som muligt.

Frihed til lægebesøg afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra fritvalgsordningen, jf. § 14, svarende til det faktiske fravær.

Stk. 5. Xxxxx til pasning af nærtstående

Der indrømmes orlov uden løn til medarbejdere, der i henhold til reglerne herom i barselslovens § 26, henholdsvis serviceloven § 119, i en periode skal passe deres syge barn eller pårørende, der ønsker at dø i eget hjem. Det forud- sættes, at medarbejderen bedst muligt løbende orienterer boligorganisationen om det forventede tidspunkt for arbejdets genoptagelse.

§ 23. Xxxxxx, adoption og forældreorlov ‌

Stk. 1.

Der tilkommer den fastansatte, kvindelige medarbejder, som på det forven- tede fødselstidspunktet har 9 måneders anciennitet i boligorganisationen, løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt (gra- viditetsorlov). Endvidere betales til samme medarbejder løn under fravær i indtil 10 uger efter fødslen (tidl. barselsorlov).

Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn til den anden forælder (tidl. fædreorlov).

Stk. 2. Adoptanters orlov ved modtagelse

Der tilkommer den fastansatte adoptant, som på barnets forventede hjem- komsttidspunkt har 9 måneders anciennitet i boligorganisationen, løn under barsel i 10 uger fra barnets modtagelse.

Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn til den anden forælder (tidl. fædreorlov).

Stk. 3.

Boligorganisationen yder herudover fuld løn under orlov i indtil 20 uger (tidl. forældreorlov). Betalingen i disse 20 uger svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden.

Af disse 20 uger har den forælder, der holder orlov efter stk. 1, ret til at holde 9 uger og den anden forælder ret til at holde 8 uger.

Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder beta- lingen.

De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller den anden forælder. De 20 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen.

Medmindre andet aftales, skal de 20 uger varsles med 3 uger.

Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre an- det aftales.

For forældre til børn født eller modtaget den 1. juli 2023 eller se- nere:

Boligorganisationen yder herudover fuld løn under orlov i indtil 24 uger (tidl. forældreorlov). Betalingen i disse 24 uger svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden.

Af disse 20 uger har den forælder, der holder orlov efter stk. 1, ret til at holde 9 uger og den anden forælder ret til at holde 10 uger.

Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder beta- lingen.

De resterende 5 ugers orlov ydes enten til den ene eller den anden forælder. De 24 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen.

Medmindre andet aftales, skal de 24 uger varsles med 3 uger.

Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre an- det aftales.

Stk. 4. Ekstra pensionsbidrag

Under de 14 ugers orlov efter fødslen (tidl. barselsorlov) indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forven- tede fødselstidspunkt som holder orlov efter stk. 1.

Pensionsbidraget udgør:

Boligorganisationens bidrag	Medarbejder bidrag	Samlet bidrag
8,50 kr.	4,25kr.	12,75kr.

Til deltidsansatte indbetales timebidraget svarende til det præsterede antal arbejdstimer.

For børn født eller modtaget den 1. juli 2023 eller senere gælder følgende:

Under de 10 ugers orlov efter fødslen (tidl. barselsorlov) jf. stk. 1 indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt som holder orlov efter stk. 1.

Pensionsbidraget udgør:

Boligorganisationens

bidrag

Medarbejder

bidrag

Samlet

bidrag

18,45kr.

3,69kr.

22,14kr.

Til deltidsansatte indbetales timebidraget svarende til det præsterede antal arbejdstimer.

Stk. 5. Løn og refusion

Det er en forudsætning for betalingen, at boligorganisationen er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende. Hvis bolig- organisationen ikke vil kunne oppebære refusion, bortfalder betalingen til medarbejderen.

Stk. 6. Oversigt over orlovsperioder og lønforpligtelse

Orlovsperioder:	Lønforpligtelse:
Graviditetsorlov	4 uger med fuld løn
10 ugers orlov fra fødslen (tidl. barselsorlov)	10 uger med xxxx xxx
Xxxxx til den anden forælder (tidl. fædreorlov)	2 uger med xxxx xxx
Orlov herudover senest uge 52 (tidl. forældreorlov)	20 uger med xxxx xxx. Af disse 20 uger har den forælder, der afholder orlov efter stk. 1, ret til 9 uger, og den anden forælder har ret til 8 uger. Holdes orloven, der er reserveret til den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen. Betalingen i de reste- rende 3 uger ydes til enten den ene eller den anden forælder.

For forældre til børn født eller modtaget den 1. juli 2023 eller se- nere gælder følgende:

Orlovsperioder:	Lønforpligtelse:
Graviditetsorlov	4 uger med fuld løn
10 ugers orlov fra fødslen (tidl. barselsorlov)	10 uger med xxxx xxx
Xxxxx til den anden forælder (tidl. Fædreorlov)	2 uger med fuld løn
Orlov herudover senest uge 52 (tidl. forældreorlov)	24 uger med xxxx xxx. Af disse 24 uger har den forælder, der afholder orlov efter stk. 1, ret til 9 uger, og den anden forælder har ret til 10 uger. Holdes orloven, der er reserveret til den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen. Betalingen i de reste- rende 5 uger ydes til enten den ene eller den anden forælder eller deles mellem dem.

§ 24. Orlov og tjenestefrihed ‌

Efter ansøgning ydes der – hvis det er foreneligt med arbejdets tarv - orlov uden løn i indtil 12 måneder. Den medarbejder, der bevilges orlov fra sit job, er samtidig sikret retten til at genindtræde i et lignende job efter endt orlov.

§ 25. Arbejdstøj ‌

Boligorganisationen stiller nødvendigt arbejdstøj til rådighed.

Der skal indgås lokalaftale om arbejdstøj, således at det klart fremgår, hvilke forpligtelser den enkelte boligorganisation har påtaget sig overfor medarbej- deren i forhold til at stille nødvendigt arbejdstøj til rådighed.

§ 26. Opsigelsesfrister m.m.‌

Stk. 1. Opsigelsesvarsler

Opsigelsesvarsel	Fra boligorganisationen	Fra medarbejderen
Første 6 måneder	2 uger	2 uger
Efter 6 måneder	2 måneder	1 måned
Efter 12 måneder	3 måneder	1 måned
Efter 3 år	4 måneder	1 måned

I den første uge af ansættelsen kan enhver af parterne ophæve ansættelsesfor- holdet med dags varsel.

Medarbejdere med 9 måneders anciennitet i boligorganisationen kan ikke op- siges inden for de første 2 måneder, hvori de er dokumenteret uarbejdsdyg- tige på grund af uforskyldt tilskadekomst ved arbejde for boligorganisationen.

Stk. 2. Generhvervelse af anciennitet

Hvis en medarbejder, der har mindst 6 måneders anciennitet, opsiges, beva- rer denne sin opnåede anciennitet ved genansættelse inden for en periode på 6 måneder.

Stk. 3. Fratrædelsesgodtgørelse

Hvis en medarbejder, der har været uafbrudt beskæftiget i 10 år, opsiges uden egen skyld, ydes en pensionsgivende fratrædelsesgodtgørelse, svarende til 1 måneds løn, beregnet på grundlag af normallønnen, jf. § 9, stk. 1. For deltids- ansatte beregnes efter § 9, stk. 3. Genansættes medarbejderen efter at have modtaget fratrædelsesgodtgørelse, erhverves retten til fratrædelsesgodtgø- relse ved opsigelse først efter en ny ansættelsesperiode på 10 år.

Stk. 4. Opsigelse under sygdom

Medarbejdere med 3 års anciennitet i boligorganisationen kan ikke opsiges i den periode, hvor medarbejderen har ret til sygeløn, jf. § 21, stk. 2. Denne be- stemmelse finder alene anvendelse, hvis medarbejderen er uden egen skyld i den påtænkte opsigelse.

Ved afskedigelser af større omfang og ved kontrakt ophør, herunder i forbin- delse med sikkerhedsopsigelser, kan opsigelse desuden finde sted under syg- dom. Det er ikke en forudsætning, at afskedigelserne er omfattet af lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang.

Stk. 5. Manglende varsel

Overholdes varselspligten ikke af en af parterne, betaler denne en bod til modparten, svarende til den overenskomstmæssige timebetaling for det antal normerede timer, overtrædelsen udgør.

Hvis de gældende varsler fraviges fra boligorganisationens side, underrettes tillidsrepræsentanten/fagforeningen straks herom. Indbringes spørgsmålet om bod for fagretlig behandling, skal denne fremmes mest muligt således, at spørgsmålet er afklaret inden lønudbetalingsterminen.

Stk. 6. Tvingende omstændinger/force majeure

De boligorganisationen tilkommende varsler fraviges, når medarbejderen do- kumenterer, at opsigelsen skyldes tvingende omstændigheder.

De medarbejderne tilkommende varsler fraviges, når opsigelsen skyldes ar- bejdsstedets brand, boligorganisationens konkurs eller øvrig force majeure, samt at der iværksættes – overenskomstmæssige eller ikke-overenskomst- mæssige – konflikter, der rammer branchens arbejdspladser, således at det normale arbejde indstilles. Det er en forudsætning, at boligorganisationen i disse situationer begrænser ledigheden mest muligt (fx. ved udførelse af eks- tra opgaver, midlertidig overførsel til andet arbejde) samt genansætter de hjemsendte medarbejdere med uændret anciennitet, så snart situationen er normaliseret.

Den part, over for hvilken varslerne fraviges, kan begære sagen fagretligt be- handlet.

Stk. 7. Afregning ved fratræden

Hvad enten en medarbejder opsiges eller selv siger op, sker endelig afregning ved førstkommende lønudbetalingstermin. Medarbejdere, der opsiges, kan dog efter fratræden få udbetalt et acontobeløb.

Stk. 8. Tilbagelevering af beklædning

Arbejdsbeklædningen skal ved fratræden tilbageleveres til boligorganisatio- nen i renvasket stand.

Afleveres beklædningen ikke, kan boligorganisationen tilbageholde et beløb svarende til beklædningens nyværdi.

Stk. 9. Frihed i forbindelse med afskedigelse

Medarbejdere, der afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, lukning af boligorganisationen eller andre i boligorganisationen beroende

forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer – placeret hurtigst muligt efter afskedigelsen og under fornødent hensyn til boligorganisationen – til at søge vejledning i a-kassen/fagforeningen.

§ 27. Udeblivelse ‌

Finder udeblivelse sted, hvad enten det skyldes sygdom eller andre årsager, i mere end 1 dag uden meddelelse derom til boligorganisationen, betragtes ar- bejdsforholdet som ophørt.

§ 28. Løn til efterladte ‌

Dør en medarbejder, tilkommer der medarbejderens ægtefælle eller børn un- der 18 år, over for hvem medarbejderen har forsørgerpligt, 1, 2 eller 3 måne- ders løn, når medarbejderen ved dødsfaldet har haft ansættelse i boligorgani- sationen i henholdsvis 1, 2 eller 3 år. Lønnen til efterladte er ikke feriepenge- berettiget.

Lønnen til efterladte beregnes efter de for beregning af sygedagpenge i dag- pengeloven fastsatte principper.

§ 29. Serviceassistent- og rengøringstekniker uddannel- serne ‌

Stk. 1. Område

De i denne bestemmelse fastsatte regler er gældende for elever, der uddannes inden for serviceassistentuddannelsen i henhold til lov om erhvervsuddan- nelse.

Stk. 2. Den normale arbejdstid

Elevens normale ugentlige arbejdstid er 37 timer.

Stk. 3. Mødepligt under skoleophold

Eleverne er i den tid, de deltager i skoleophold, principielt afgivet til skolen.

Eleverne har derfor ikke pligt til at arbejde i boligorganisationen før eller efter skoletidens afslutning og heller ikke på eventuelle undervisningsfri dage, som indhentes gennem den øvrige del af skoleopholdet.

Eleverne har på hverdage under skoleferier – fx. i forbindelse med jul, påske og pinse – pligt til at møde på arbejde, hvis der arbejdes på arbejdspladsen.

Stk. 4. Skoleophold

Udgiften til ophold på skolehjem betales i henhold til gældende lovgivning.

Stk. 5. Lønforhold

Eleven aflønnes efter nedenstående satser:

	1. marts 2023	1. marts 2024
1. år	81,67 kr.	84,53 kr.
2. år	91,07 kr.	94,26 kr.

Er en uddannelsesaftale afsluttet på mindre end 2 år, afkortes antallet af løn- satser tilsvarende, således at satsen for 2. år under alle omstændigheder skal anvendes det sidste år af uddannelsesforløbet.

Efter gennemført uddannelse ydes tillæg i henhold til § 10.

Stk. 6. EGU-elever

EGU-elever aflønnes i hele praktikperioden efter lønsatsen for første år i stk. 5.

Stk. 7. Voksenelever

Uddannelsesaftale med voksenelevløn til elever, der deltager i erhvervsud- dannelse for voksen, EUV1 og EUV2, dvs. et afkortet voksenforløb.

1. Medarbejdere, som er fyldt 25 år og som har mindst 2 års relevant er- hvervserfaring, og som derfor kan indgå en uddannelsesaftale om at tage serviceassistentuddannelsen eller rengøringsteknikeruddannelse om EUV1 eller EUV2, får i praktiktiden samme løn (inklusive tillæg) som medarbejdere, der arbejder på tilsvarende arbejdsområder.

Hvis der foretages væsentlige ændringer i lovgivningen, optager overens- komstparterne drøftelser om ændring af reglen, idet forudsætningen er, at der ikke sker en forrykkelse af, hvilken type voksenerhvervsuddannelse, voksenelever kan tage med voksenelevløn, og som fonden giver tilskud til. Medarbejdere, der var ansat i boligorganisationen umiddelbart inden de påbegyndte erhvervsuddannelsen, indtræder i boligorganisationen efter endt uddannelse med de samme rettigheder som før erhvervsuddannelsen blev begyndt, medmindre ansættelsesforholdet forinden er bragt til ophør.

2. Medarbejdere med mindre end 3 måneders forudgående anciennitet i bo- ligorganisationen, der ansættes til at gennemgå en erhvervsuddannelse for

voksne, aflønnes de første 3 måneder af praktiktiden med normaltimeløn. Herefter aflønnes der efter overenskomstens lønbestemmelser.

3. Uddannelsestiden ved voksenerhvervsuddannelsen medregnes i enhver henseende i henhold til overenskomstens anciennitetsbestemmelser. På samme måde medregnes voksenelevlønnen i optjeningen af ferie, ferie- penge, fritvalgsordning og pension.

Stk. 8. Tillæg

Alle arbejdstidsbestemte tillæg for såvel ungdomselever som voksenelever svarer til overenskomstens tillægsbetalinger

Stk. 9. Ferie og feriefridage

Eleverne er omfattet af Ferielovens kapitel 9, § 42. Eleverne har ret til feriefridage i henhold til § 18.

Stk. 10. Sygdom og tilskadekomst

For elevernes forhold under sygdom og arbejdsskade er § 21 gældende.

§ 30. Regler for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljøre- præsentanter ‌

Regler for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter fremgår af bilag 3.

§ 31. Kompetenceudvikling, herunder kurser og efterud- dannelse ‌

Stk. 1.

Boligorganisationerne skal målrettet arbejde med at udvikle den enkelte med- arbejders kvalifikationer og - om muligt - arbejdsområder, hvilket bl.a. sker i forbindelse med årlige MedarbejderUdviklingsSamtaler (MUS). Samtalerne er som udgangspunkt en samtale mellem ledelsen og den enkelte medarbej- der, men kan ved lokal enighed gennemføres som gruppeudviklingssamtaler (GRUS).

Stk. 2.

Det er et væsentligt element i boligorganisationens fortsatte udvikling, at medarbejderne opkvalificerer sig via relevante kurser og uddannelser. For at den enkelte medarbejder kan udvikle og vedligeholde de faglige færdigheder, forpligter såvel boligorganisationen som medarbejderen sig til at være åbne overfor efteruddannelse og evt. omskoling.

Lønnen bibeholdes under efteruddannelse.

Stk. 3.

Endvidere opfordres boligorganisationerne til at søge godkendelse som prak- tiksted for serviceassistentuddannelserne samt antage elever – også med an- den etnisk baggrund.

§ 32. DA/LO Udviklingsfond ‌

Stk. 1.

DA/LO Udviklingsfond er oprettet ved overenskomstforhandlingerne mellem Dansk Arbejdsgiverorganisation (DA) og Landsorganisation i Danmark (LO), nu Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), i 1973.

Fonden er oprettet med det formål at sikre, at både boligorganisationerne og medarbejdere løbende kan blive efteruddannet (bl.a. tillidsrepræsentanterne) til gavn for boligorganisationerne.

Indbetaling til fonden er på 47 øre pr. præsteret arbejdstime.

BL har til opgave at opkræve beløbet hos boligorganisationerne og indbetale 75 % til fagforbundet.

Medarbejdere, der af 3F indstilles til organisatorisk uddannelse, kan til delta- gelse i disse kurser i indtil 3 uger pr. kalenderår få frihed uden løn og med fuld afløsning.

Meddelelse om kursusdeltagelsen skal gives så tidligt som muligt til admini- strationen/ledelsen og helst 1 måned forud.

§ 33 Kompetencefond ‌

Stk. 1.

Den enkelte medarbejder har efter 6 måneders ansættelse ret til 1 uges frihed om året. Friheden placeres under fornødent hensyn til boligorganisationens forhold, til relevant selvvalgt efter- eller videreuddannelse, forudsat at der er meddelt tilsagn om tilskud til uddannelsen efter kompetencefonden.

Kompetencefondens formål er at finansiere omkostningerne ved selvvalgt ud- dannelse, herunder gebyrer, materialeudgifter, transport, overnatning og for- tæring. Retningslinjer for fonden formuleres af fondens bestyrelse.

Til finansiering af fondens aktiviteter indbetaler de almene boligorganisatio- ner 46 øre pr. præstereret arbejdstime.

Der opkræves 46 øre pr. præsteret arbejdstime til Kompetencefonden.

Stk. 2.

Alle medarbejdere med 6 måneders uafbrudt anciennitet i boligorganisatio- nen har ret til at få fri - med sædvanlig overenskomstmæssig løn - til at del- tage i realkompetencevurdering i forhold til en relevant erhvervsuddannelse.

Realkompetencevurdering skal gennemføres på en erhvervsskole.

Medarbejderen har ret til at gennemføre en realkompetencevurdering senest 6 måneder efter, ønsket er fremsat skriftligt overfor boligorganisationen.

Boligorganisationen kan betinge sig, at udgifterne hertil dækkes gennem støtte fra Kompetencefonden og eventuel løntabsgodtgørelse (fx. VEU-godt- gørelse).

Stk. 3.

Efter 6 måneders ansættelse har medarbejderen ret til 2 ugers uddannelse om året med fuld løn. Dette forudsætter, at der vælges fra de uddannelser, der er omfattet af positivlisten for Kompetencefonden.

Medarbejdere har ret til at afvikle ikke forbrugt uddannelse, jf. 1. afsnit, fra de forudgående to kalenderår. De ældste uger forbruges først. Det gælder dog ikke, hvis medarbejderen er i opsagt stilling, medmindre boligorganisationen og medarbejderen før opsigelsen har aftalt perioden for uddannelsen.

Stk. 4.

Uddannelse placeres under fornødent hensyn til boligorganisationens for- hold. Der bør vises særligt hensyn overfor medarbejdere, der befinder sig i opsigelsessituation. Disse medarbejdere kan, under fornødent hensyn til bo- ligorganisationens forhold, opnå frihed til deltagelse i efteruddannelse efter eget valg.

§ 34. Samarbejdsfond ‌

Stk. 1.

Fondens formål er at støtte aktiviteter, der udvikler og styrker servicebran- chen i det danske samfund; herunder ved at styrke og udvide det organiserede arbejdsmarked. Der sker bl.a. gennem overenskomstprocessen, der sætter standarderne for løn og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked. Begge overenskomstparter har et fælles ansvar for at støtte dette arbejde.

Det kan eksempelvis ske ved at:

• Styrke det lokale samarbejde mellem ledelsen, medarbejderne og disses repræsentanter.

• Støtte uddannelsesaktiviteter på Dansk Erhverv Arbejdsgivers/BL’s med- lemmer; eksempelvis lokale aktiviteter om praktikpladser, efter- og vide- reuddannelse af ufaglærte medarbejdere og en øget indsats for, at medar- bejdere kan opnå faglært status og for vedligeholdelse af kompetencer og kvalifikationer.

• Bidrag til aktiviteter, som afhjælper problemstillinger i forbindelse med gennemførelse af udlicitering/udbud.

Stk. 2.

Fonden ledes af en bestyrelse, der er paritetisk sammensat og som består af indtil 4 medlemmer.

Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Privat Service, Hotel og Restauration udpeger formanden og næstformanden. Posterne går på skift imellem organisatio- nerne med 2 års interval. Beslutninger træffes i enighed.

Overenskomstparterne vil snarest efter overenskomstfornyelsen aftale de nærmere retningslinjer for fondens virke, herunder administrationen af fon- den og anvendelse af fondens midler.

Stk. 3.

Boligorganisationerne indbetaler 45 øre pr. præsteret arbejdstime til fonden. Ved regnskabsårets afslutning tilbageføres de ubrugte bidrag til overens- komstparterne, medmindre disse træffer aftale om en anden anvendelse af midlerne.

§ 35. Retslige forhold ‌

Den til en hver tid gældende hovedaftale mellem LO og DA er gældende for overenskomstforholdet. Se i øvrigt bilag 9.

§ 36. Overenskomstperioden ‌

Denne overenskomst inklusive protokollater træder i kraft den 1. marts 2023, og er gældende indtil overenskomsten opsiges med 3 måneders varsel til den

1. marts 2025.

København, den

For Dansk Erhverv Arbejdsgiver

For 3F Privat Service, Hotel og Re- stauration

Bilag 1: Klausul for medarbejdere ansat inden overens- komstens ikrafttrædelse ‌

Kollektive overenskomster - herunder særoverenskomster og tiltrædelses- overenskomster - og lokalaftaler, som en boligorganisation har indgået forud for nærværende overenskomsts ikrafttrædelse, erstattes, uden særlig opsi- gelse heraf, af nærværende overenskomst fra tidspunktet for dens ikrafttræ- delse.

Overenskomstparterne er enige om, at der kan indgås lokale forhandlinger mellem den enkelte boligorganisation og den lokale 3F-afdeling, hvis en af parterne ønsker det.

Der kan ikke som følge af overgangen til nærværende overenskomst ske for- ringelser af den enkelte medarbejders personlige, individuelt aftalte løn- og pensionsvilkår.

Bilag 2: Lokalaftaler ‌

Der er adgang til ved lokalaftale at supplere eller fravige overenskomstens be- stemmelser. Lokalaftaler kan aftales med den stedlige tillidsrepræsentant el- ler med den lokale 3F afdeling.

Overenskomstfravigende lokalaftaler fremsendes til forbundet til orientering senest 14 dage efter aftalens indgåelse.

Stk. 2 Opsigelse

Lokalaftaler og kutymer kan opsiges af begge parter med 3 måneders varsel til udgangen af en måned, medmindre aftale om længere varsel er truffet.

I tilfælde af opsigelse er det den opsigende parts pligt til samtidig at indkalde til lokale forhandlinger om aftalen.

Hvis enighed ikke opnås, skal sagen behandles ved et møde mellem organisa- tionerne. Den organisationsmæssige forhandling skal være afsluttet inden ud- løbet af opsigelsesvarslet, medmindre andet aftales mellem organisationerne.

Bilag 3: Regler for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter ‌

Tillidsrepræsentanter (TR) Valg af tillidsrepræsentant

Når antallet af medarbejdere, ansat efter nærværende overenskomst inden for en boligorganisation, omregnet til heltidsbeskæftigede er 5 eller flere, skal der for de ansatte 3F medlemmer være adgang til at vælge en tillidsre- præsentant med beføjelser til at forelægge og få behandlet problemer ved- rørende de daglige arbejdsforhold.

Tillidsrepræsentanten vælges i fællesskab af samtlige medarbejdere, der er omfattet af denne overenskomst.

Vikarer fra vikarbureauer har ikke stemmeret ved valg af tillidsrepræsen- tant.

Som tillidsrepræsentant vælges normalt en i 3F organiseret medarbejder, der har været beskæftiget i boligorganisationen i mindst 2 år. I særlige til- fælde kan reglen fraviges. Valget anmeldes skriftligt til boligorganisatio- nens ledelse af den lokale 3F-afdeling senest 14 dage efter valget oriente- res herom.

Der kan for tillidsrepræsentanten vælges en suppleant, der ved tillidsre- præsentantens fravær indtræder med samme forpligtelser og rettigheder som tillidsrepræsentanten. Suppleanten vælges og anmeldes som tillidsre- præsentanten.

Valg af tillidsrepræsentant foregår i arbejdstiden. Dette aftales lokalt.

Tillidsrepræsentantens opgaver

Tillidsrepræsentanten skal medvirke til at sikre gode og rolige forhold på arbejdspladsen.

Tillidsrepræsentanten skal påse, at de til enhver tid gældende overens- komster med boligorganisationen overholdes af såvel boligorganisationen som medarbejderen. På opfordring fra tillidsrepræsentanten oplyser bo- ligorganisationen om nyansættelser (inden for overenskomstområdet).

Tillidsrepræsentanten gives mulighed for i arbejdstiden at mødes med ny- ansatte medarbejdere. Formålet med mødet er at orientere om tillidsre- præsentantens samarbejde med boligorganisationen og muligheden for

medlemskab af 3F. Et møde kan for eksempel etableres i forbindelse med en introduktionsdag for nye medarbejdere i boligorganisationen, når bo- ligorganisationen har ansat et vist antal nye medarbejdere eller med en fast frekvens.

Tillidsrepræsentanten skal fremme demokratiske forhold på arbejdsplad- sen og sammen med boligorganisationens ledelse medvirke til at skabe et godt arbejdsklima og et meningsfyldt arbejde for den enkelte medarbej- der.

Tillidsrepræsentanten repræsenterer de medarbejdere, der udgør valg- grundlaget. Ved lokale forhandlinger skal såvel tillidsrepræsentanten som ledelsen være bemyndiget til at indgå bindende aftaler for samtlige medar- bejdere. Tillidsrepræsentanten forelægger alene forslag, henstillinger og klager fra medlemmer af 3F.

Der må ikke lægges hindringer i vejen for boligorganisationens og medar- bejdernes organisering.

Tillidsrepræsentanten skal have lejlighed til at drøfte sit og sine kollegers arbejdsforhold med boligorganisationens ledelse efter at have fremført be- grundet ønske herom.

Drøftelserne skal finde sted snarest muligt efter anmodning herom. Boligorganisationen stiller IT-faciliteter til rådighed for tillidsrepræsen- tanten samt adgang til mødefaciliteter.

Arbejdsfrihed

Der ydes arbejdsfrihed uden løntab til tillidsrepræsentanten når:

1) Denne under udøvelsen af sit hverv som tillidsrepræsentant må for- lade sit arbejde.

2) Denne deltager i faglige orienteringsmøder arrangeret af dennes fag- lige organisation.

Der ydes tillidsrepræsentanten arbejdsfrihed til deltagelse i faglige kurser.

Ved tillidsrepræsentantens fravær indsættes en afløser til at passe arbejdet ved den afdeling, hvor tillidsrepræsentanten er ansat. Omfanget af tillids- repræsentantens arbejdsfrihed og indsættelse af afløser må aftales mellem boligorganisationen og tillidsrepræsentanten. Hvis der ikke opnås enighed herom, kan organisationerne inddrages i forhandlingerne.

Ved forhandlinger om arbejdsfrihed til tillidsrepræsentanten bør der gen- sidigt tages hensyn til boligorganisationens størrelse, og de under boligor- ganisationen hørende afdelingers geografiske beliggenhed.

Tillidsrepræsentantbeskyttelse

Ved opsigelse af en tillidsrepræsentant skal der altid finde samråd sted mellem boligorganisationen og organisationerne.

Hvis en tillidsrepræsentant opsiges uden tilregnelig årsag – bortset fra omlægning af arbejdet og deraf følgende arbejdsmangel eller dermed lige- stillede situationer – skal tillidsrepræsentanten foruden de overenskomst- mæssige opsigelsesfrister have udbetalt et beløb svarende til hovedafta- lens regler. Godtgørelsen er minimum 3 måneder udover opsigelsesvarslet og efter gældende praksis for usaglig afskedigelse.

Tillidsrepræsentantbeskyttelsen består i 3 måneder efter fratrædelsen som tillidsrepræsentant. Hvis en tillidsrepræsentant afskediges af tilregnelige årsager, kan bestemmelserne om ophør af arbejdsforholdet i overenskom- sten finde anvendelse.

Enhver uoverensstemmelse om forståelsen af nærværende tillidsrepræ- sentantregler vil være at behandle, jf. LO/DA hovedaftalens bestemmel- ser.

Arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) Arbejdsmiljørepræsentanters opgaver

Arbejdsmiljørepræsentanten skal medvirke til at skærpe kollegernes og le- delsens fokus på alle aspekter af arbejdsmiljøet.

Arbejdsmiljørepræsentanten skal i samarbejde med ledelse og tillidsre- præsentanten holde fast i, at de strategiske opgaver løses i regi af arbejds- miljøorganisationen, alternativt et særligt samarbejdsforum.

Arbejdsmiljørepræsentanten skal være omdrejningspunktet for det syste- matiske arbejdsmiljøarbejde i udviklingen af arbejdspladsvurderingen (APV). Der er et fælles ansvar for, at sygefravær indgår i APV-arbejdet. Ar- bejdsmiljørepræsentanten skal herunder drøfte arbejdsmiljøet på bag- grund af eksisterende, relevant statistisk materiale. Arbejdsmiljørepræ- sentanten skal inddrages i forebyggelse af ulykker gennem analyser og læ- ring.

Arbejdsmiljørepræsentanten er desuden ambassadør for medarbejdernes inddragelse i den gennemgribende omstilling i at nå målet på nye ambiti- øse klimamål.

Arbejdsmiljørepræsentanters tid til opgaver Arbejdsmiljørepræsentanten skal have den tid til rådighed til at varetage sine pligter, der er rimelig i forhold til den pågældende boligorganisatio- nens art og dens sikkerheds- og sundhedsmæssige standard. Det skal dog ske, så det er til mindst mulig gene for arbejdsmiljørepræsentantens pro- duktive arbejde. Dette betyder, at arbejdsmiljørepræsentanten skal have frihed til at opfylde sine pligter efter arbejdsmiljøreglerne, herunder delta- gelse i møder og uddannelse.

Boligorganisationen stiller samme IT-faciliteter til rådighed for arbejds- miljørepræsentanten som for tillidsrepræsentanten.

Arbejdsmiljørepræsentanters deltagelse i relevante arbejdsmiljøkurser Arbejdsmiljørepræsentanten kan efter aftale med boligorganisationen få den nødvendige frihed til deltagelse i forbundets relevante arbejdsmiljø- kurser.

Adgangen til deltagelse i forbundets arbejdsmiljøkurser påvirker hverken rettigheder eller pligter i forhold til den i lovgivning fastsatte arbejdsmiljø- uddannelse.

Deltagelse i forbundenes frivillige arbejdsmiljøkurser udløser ikke beta- ling efter arbejdsmiljølovens § 10, stk. 1.

3F giver tilsagn om, at medarbejdere, der vælges til arbejdsmiljørepræsen- tanter, og som ikke forud for valget har gennemgået et kursus for arbejds- miljørepræsentanter, hurtigst muligt efter valget gennemgår en sådan ud- dannelse. Fra Dansk Erhverv Arbejdsgivers side giver man tilsagn om at medvirke til, at den nyvalgte arbejdsmiljørepræsentant får den fornødne frihed til deltagelse i kurset

Bilag 4: Seniorpolitik ‌

I løbet af få år bliver der mange flere seniorer på det danske arbejdsmarked. Udfordringen for boligorganisationerne består i at indrette en seniorpolitik, der fastholder seniorerne som et fremadrettet aktiv – en ressource, det er værd at investere i.

Overenskomstparterne skal nytænke holdningerne til seniorerne og tænke langt mere offensivt for at udnytte seniorernes potentialer. Det er nødvendigt at skabe en offensiv og udviklingsorienteret seniorstrategi, som styrker fast- holdelsen i boligorganisationerne.

Bilag 5: Databeskyttelse ‌

Overenskomstparterne er enige om, at bestemmelser i overenskomster og den sagsbehandling, der knytter sig hertil, skal fortolkes og behandles i overens- stemmelse med Databeskyttelsesforordningen (EU 2016/679), der finder an- vendelse i Danmark fra den 25. maj 2018.

Overenskomstparterne er enige om, at det ved gennemførelsen af Databeskyt- telsesforordningen skal sikres, at den nuværende praksis for indsamling, op- bevaring, behandling og udlevering af personoplysninger i henhold til de an- sættelses- og arbejdsretlige forpligtelser kan fortsætte.

Bilag 6: Samarbejde i boligorganisationerne ‌

Overenskomstparterne anerkender, at boligorganisationerne står over for gennemgribende forandringer i forbindelse med den grønne omstilling, et ar- bejdsmarked i forandring med indførelse af blandt andet ny teknologi og med senere tilbagetrækning.

De mange nye udfordringer øger behovet for samarbejde på alle niveauer mellem ledere og medarbejdere og på alle former for boligorganisationer.

Overenskomstparterne er enige om det hensigtsmæssige i, at medarbejderne inddrages i at fastholde og udvikle boligorganisationernes tilpasnings- og in- novationsevne, herunder blandt andet ved drøftelse af behovet for nye kom- petencer og løbende opkvalificering. Indførelse af ny teknologi medfører øget fokus på efteruddannelse og omstillingsparathed.

Arbejdsmiljørepræsentanternes rolle bliver i fremtiden mere og mere afgø- rende i samarbejdet for at sikre et godt arbejdsmiljø og at boligorganisationer drives effektivt.

Overenskomstparterne er enige om, at arbejdsmiljørepræsentanten – sam- men med den øvrige arbejdsmiljøorganisation - skal være

omdrejningspunktet for det systematiske arbejdsmiljøarbejde, herunder blandt andet arbejdet med fastsættelse af mål, APV og ulykkesforebyggelse.

Arbejdsmiljørepræsentanten skal blandt andet medvirke til at skærpe kolle- gernes og ledelsens fokus på alle aspekter af arbejdsmiljøet. Det er centralt, at arbejdsmiljørepræsentanter i samarbejde med ledelse og tillidsrepræsentan- ter holder særligt fokus på de strategiske opgaver, som skal løses i regi af ar- bejdsmiljøorganisationen, samarbejdsudvalg eller andre samarbejdsfora.

Den senere tilbagetrækning øger behovet for kontinuerligt at skabe de bedste rammer omkring et godt arbejdsmiljø, hvilket bør ske med inddragelse af ar- bejdsmiljørepræsentanten.

Overenskomstparterne er enige om, at et godt arbejdsmiljø medvirker til god produktivitet og en sund økonomi.

For at boligorganisationerne kan stå godt rustet til også at udnytte mulighe- derne i den grønne omstilling, herunder de potentialer den grønne omstilling rummer, øges behovet for, at boligorganisationens medarbejdere kontinuer- ligt er på forkant med de arbejdsmiljømæssige udfordringer, som nye arbejds- opgaver indeholder.

Anvendelse og udvikling af ny teknologi er afgørende for boligorganisationer- nes konkurrenceevne, beskæftigelse, samt arbejdsmiljø og arbejdstilfredshed. Arbejdsmiljørepræsentanten er derfor en vigtig ambassadør for medarbejder- nes inddragelse i blandt andet den gennemgribende omstilling i at opnå nye ambitiøse klimamål.

I mindre boligorganisationer uden valgte medarbejderrepræsentanter i form af arbejdsmiljørepræsentanter eller tillidsrepræsentanter vil det være natur- ligt at anvende den årlige arbejdsmiljødrøftelse mellem ledelse og medarbej- dere til blandt andet at inddrage de nævnte arbejdsmiljømæssige udfordrin- ger og i forlængelse heraf fastlægge, hvordan samarbejdet herom skal foregå i det kommende år.

I boligorganisationer med valgte medarbejderrepræsentanter i form af ar- bejdsmiljørepræsentanter eller tillidsrepræsentanter, men uden arbejdsmiljø- udvalg og samarbejdsudvalg, vil det være naturligt, at der sker drøftelser xxx- xxx ledelse og medarbejderrepræsentanterne ved dedikerede møder, ligesom der kan nedsættes udvalg eller arbejdsgrupper om særlige temaer.

Overenskomstparterne er på baggrund af overenskomstområdets arbejdsfor- mer enige om, som forsøgsordning i overenskomstperioden, at anbefale, at der i boligorganisationer med arbejdsmiljørepræsentanter eller tillidsrepræ- sentanter, men uden arbejdsmiljøudvalg og samarbejdsudvalg, etableres egentlige fora for dialog med deltagelse af ledelse, arbejdsmiljørepræsentan- ter og tillidsrepræsentanter. Boligorganisationer, der ønsker hjælp til at op- rette et sådant forum for dialog, kan få bistand hertil i organisationerne.

I boligorganisationer med arbejdsmiljøudvalg eller samarbejdsudvalg vil det være naturligt, at ledelse og medarbejderrepræsentanterne jævnligt drøfter grundlaget for et godt arbejdsmiljø, herunder i forbindelse med den grønne omstilling, nye teknologier og senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Overenskomstparterne er enige om, at det er centralt at inddrage arbejdsmil- jørepræsentanterne i spørgsmål herom.

Bilag 7: Udvalgsarbejde om implementering af EU-direkti- ver ‌

Overenskomstparterne vil afdække, hvorvidt der er behov for at udarbejde or- ganisationsaftaler til implementering af relevante direktiver i overenskom- sten.

Udvalgsarbejdet skal være færdigt senest 1. august 2023.

Bilag 8: Sager om chikane mobning og andre krænkende handlinger ‌

Overenskomstparterne har en fælles interesse i, at sager om chikane, mob- ning og andre krænkende handlinger behandles så hurtigt og hensynsfuldt for de involverede lokale parter som muligt.

Overenskomstparterne er derfor enige om at nedsætte et udvalg i overens- komstperioden, der skal se på den eksisterende fagretlige håndtering og even- tuelt anvise nye konfliktløsningstiltag i sager af denne karakter.

Udvalget vil i det arbejde inddrage de erfaringer, der allerede er oppebåret i andre relevante fora.

Bilag 9: Fagretlig behandling ‌

Med henblik på at optimere behandlingen af faglige sager er overenskomst- parterne enige om at følgende procedure bør efterleves:

Lokal forhandling

Opstår der i en boligorganisation en retstvist, skal uoverensstemmelsen søges bilagt ved lokal forhandling mellem tillidsrepræsentanten eller den lokale af- deling og boligorganisation.

Overenskomstparterne skal tilstræbe, at der sendes forhandlingsberettigede repræsentanter til den lokale forhandling.

Der udarbejdes et referat af forhandlingerne, som skal indeholde følgende op- lysninger:

• Boligorganisations navn, adresse og telefonnummer.

• Navnene på de personer, der deltager i forhandlingen med angivelse af, hvem der repræsenterer medarbejderne, og hvem der repræsenterer bo- ligorganisationen.

• Beskrivelse af uoverensstemmelsens indhold og karakter.

• Beskrivelse af den forhandlingsløsning, der opnås, eller en angivelse af hver parts hovedsynspunkt.

Referatet dateres og underskrives af tillidsrepræsentanten eller den lokale af- deling og en repræsentant fra boligorganisationen.

Mæglingsmøde

Opnås der ikke enighed ved den lokale forhandling, kan de respektive organi- sationer begære mægling i sagen. Mæglingsbegæringen skal være skriftlig og indeholde en kort beskrivelse af uoverensstemmelsen, således at temaet på mæglingsmødet klart fremgår af begæringen.

Referatet fra den lokale forhandling skal vedlægges.

Mæglingsmødet skal, hvis en af parterne kræver det eller hvis det er af betyd- ning for sagens afklaring, holdes i den boligorganisation, hvor uoverensstem- melsen er opstået.

Mæglingsmødet skal afholdes hurtigst muligt og senest 3 uger efter mæglings- begæringens modtagelse i den modstående organisation.

Tidsfristen kan fraviges efter aftale mellem organisationerne.

På mæglingsmødet ledes forhandlingerne af organisationernes mæglings- mænd, der søger at tilvejebringe en løsning af uoverensstemmelsen.

Mæglingsmændene udarbejder et referat af forhandlingerne. Referatet under- skrives med bindende virkning for parterne og de respektive organisationer af mæglingsmændene.

Organisationsmøde

Er der ikke opnået enighed ved mæglingsmødet, kan de respektive organisati- oner begære sagen videreført ved et organisationsmøde, hvor organisations- repræsentanter og boligorganisationen kan deltage.

Skriftlig begæring herom skal meddeles den modstående organisation senest 10 arbejdsdage efter mæglingsmødets afholdelse.

Organisationsmødet afholdes hurtigst muligt og senest 15 arbejdsdage efter begæringens modtagelse.

Tidsfristen kan fraviges efter aftale mellem organisationerne.

På organisationsmødet deltager mindst to repræsentanter fra hver af par- terne, hvoraf den ene leder forhandlingerne for sin organisation.

Mæglingsrepræsentanterne i den pågældende sag kan normalt ikke lede for- handlingerne.

De i sagen direkte implicerede parter deltager ligeledes i organisationsmødet, hvis dette skønnes nødvendigt.

Der udarbejdes referat af organisationsmøderesultatet, som underskrives med bindende virkning af parterne.

Faglig voldgift

Opnås der ikke ved den fagretlige behandling enighed om en løsning, og sa- gen angår forståelsen af en mellem parterne indgået overenskomst eller af- tale, kan den, medmindre der i Hovedaftalen eller andetsteds er fastsat andre regler, henvises til afgørelse ved faglig voldgift, hvis en af organisationerne fremsætter begæring herom.

Den organisation, der ønsker sagen videreført, skal, inden 14 arbejdsdage ef- ter at forhandlingerne er endt uden enighed, skriftligt begære afholdelse af faglig voldgift over for den modstående organisation.

Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale.

Voldgiftsretten består af 5 medlemmer: 1 formand og 2 repræsentanter fra hver af parterne.

Organisationerne anmoder i fællesskab en opmand uden for deres kreds om at påtage sig hvervet som formand for voldgiftsretten.

Opnås der ikke mellem organisationerne enighed om en opmand, skal de sna- rest anmode Arbejdsretten om at udpege en sådan. I henvendelsen skal det oplyses, hvilke personer der ved forhandlingerne mellem organisationerne har været bragt i forslag.

Retsmøde skal afholdes snarest. Tidspunktet for mødet fastsættes ved for- handling mellem opmanden og organisationerne.

Klager fremsender til modparten og opmanden et klageskrift, bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt.

Klageskriftet anses for at være rettidigt modtaget, hvis det er den modstående organisation i hænde inden kl. 16.00 senest 30 arbejdsdage før retsmødet.

Svarskrift fremsendes af den modstående organisation til den klagende orga- nisation og opmanden, bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt.

Svarskriftet anses for at være rettidigt modtaget, hvis det er den modstående organisation i hænde inden kl. 16.00 senest 20 arbejdsdage før retsmødet.

Replik fremsendes til den indklagede organisation og opmanden og anses for at være rettidigt modtaget, hvis det er den modstående organisation i hænde inden kl. 16.00 senest 15 hele arbejdsdage før retsmødet.

Duplik fremsendes og anses for at være rettidigt modtaget, hvis det er den modstående organisation og opmanden i hænde inden kl. 16.00 senest 12 hele arbejdsdage før retsmødet.

Hvis en af organisationerne ønsker at foretage afhøringer, skal det fremgå af processkrifterne, hvem der ønskes afhørt.

Er klageskriftet ikke modtaget, betragtes sagen som afsluttet og kan ikke rej- ses igen.

Påberåber en organisation sig forsinkelse med klageskriftet i en faglig vold- gift, skal dette meddeles modparten snarest muligt og senest kl. 12.00 ar- bejdsdagen før retsmødet.

Er svarskriftet ikke modtaget rettidigt, afgøres sagen på grundlag af de oplys- ninger, der fremgår af klageskriftet og referaterne fra den fagretlige behand- ling.

Påberåber en organisation sig forsinkelse med svarskriftet i en faglig voldgift, skal dette meddeles modparten snarest muligt og senest kl. 12.00 arbejdsda- gen før retsmødet.

Under retsmødet procederes sagen mundtligt af en organisationsrepræsen- tant, der ikke samtidig kan være medlem af retten.

Voldgiftsretten afgør selv alle spørgsmål vedrørende forretningsgang og for- retningsorden, som ikke fremgår af nærværende regler.

I afstemning herom deltager opmanden, og alle spørgsmål afgøres ved sim- pelt flertal.

Opnås der ikke under voteringen flertal for en afgørelse, skal opmanden alene afgøre sagen i en motiveret kendelse, i hvilken om nødvendigt også spørgsmå- let om rettens kompetence afgøres.

Opmanden kendelse bør så vidt muligt foreligge 14 arbejdsdage efter retsmø- det og så vidt muligt i elektronisk form.

Forhandlingsudvalg

Med henblik på at undgå fagretlige tvister, som baserer sig på misforståelser af aftaler indgået i forbindelse med overenskomstfornyelsen, er parterne enige om, at der på et hvilket som helst tidspunkt i den overenskomstperiode, som følger overenskomstfornyelsen, skal være adgang til at forelægge så- danne tvister for forhandlingsudvalget til udtalelse inden en eventuelle faglig voldgift. Formålet hermed er at tilstræbe hurtig afklaring af tvisterne.

Udtalelser fra forhandlingsudvalget er bindende for organisationerne.

Nærværende enighed er gældende for BL-Rengøringsoverenskomsten, hvor tvisten beror på fortolkning af aftaler, der stammer fra BL-Rengøringsover- enskomsten.

Organisationsansvar

En organisation, der agter at gøre organisationsansvar gældende over for den modstående organisation, skal begære et møde med dette ene punkt på dags- ordenen. Sagen skal behandles, inden sagen domsforhandles for Arbejdsret- ten.

Hvis den klagende part ikke begærer mødet afholdt, bortfalder påstanden om organisationsansvar og kan ikke senere rejses.

Parterne kan ad hoc indgå aftale om, at sager med påstand om organisations- ansvar kan behandles uden afholdelse af møde, forudsat at begge parter er re- præsenteret på et niveau, der kan tegne de 2 organisationer.

Bilag 10: Brug af underleverandører ‌

Denne aftale omhandler arbejde inden for BL-Rengøringsoverenskomsten, der udføres af underleverandører, som hverken direkte eller i kraft af med- lemskab af en arbejdsgiverorganisation er dækket af en overenskomst.

Overenskomstparterne er enige om at modvirke omgåelse af BL-Rengørings- overenskomsten. Spørgsmålet om omgåelse kan behandles fagretligt. De af overenskomsten omfattede boligselskaber hæfter ikke for underleverandø- rens eventuelle forringede lønvilkår mv.

På anmodning fra en tillidsrepræsentant eller 3F Privat Service, Hotel og Re- stauration skal boligorganisationen oplyse, hvilke underleverandører, der på tidspunktet for anmodningens modtagelse, udfører opgaver for boligorganisa- tionen indenfor overenskomstens faglige gyldighedsområde. I oplysningerne skal indgå boligorganisationens navn og adresse, som underleverandøren har oplyst til boligorganisationen. Ingen af de udleverede oplysninger om under- leverandører kan videregives eller gøres til genstand for nogen form for of- fentliggørelse.

Hvis en ikke-overenskomstdækket virksomhed, der arbejder som underleve- randør for en Dansk Erhverv Arbejdsgiver-medlemsvirksomhed, er ramt af en lovlig varslet eller iværksat hovedkonflikt til støtte for et krav om en kollektiv overenskomst, og der er varslet en lovlig sympatikonflikt mod en

medlemsvirksomhed, kan 3F Privat Service, Hotel og Restauration rette hen- vendelse til Dansk Erhverv Arbejdsgiver med en anmodning om et møde til drøftelse af sagen.

Mødet afholdes senest 7 arbejdsdage efter anmodningens modtagelse. Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale mellem organisationerne. På mødet kan bl.a. drøftes de sympatikonfliktramte arbejdsopgaver. Tilsvarende kan Dansk Er- hverv Arbejdsgiver rette henvendelse til 3F Privat Service, Hotel og Restaura- tion. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på mødet eller tilsen- des den modstående overenskomstpart så hurtigt som muligt.

Overenskomstparterne er enige om i sådanne situationer, at underleveran- dørvirksomheden kan optages i Dansk Erhverv Arbejdsgiver og overens- komstdækkes, selvom en konflikt er varslet eller iværksat.

3F Privat Service, Hotel og Restauration Xxxxxxxxxxxxx 0

1790 København V

Telefon 00 000 000 E-mail 0x@0x.xx xxx.0x.xx

3F varenr. 3520

Dansk Erhverv Arbejdsgiver Børsen

1217 København K

Telefon 0000 0000 xxxx@xxxxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxxxx.xx

Document Metadata

Table of Contents

mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver for medlem- mer af BL – Danmarks Almene Boliger

Document Metadata