CVR: 61 67 23 11
Forsikringsbetingelser nr. 8-07
Popermo Forsikring GS
C. F. Xxxxxxxx Xxxxxxxxx 00 0000 Xxxxxx XX
Telefon: 00 00 00 00
CVR: 00 00 00 00
Indholdsfortegnelse
Forsikringsbetingelser for Hundeforsikring 3
Hundeansvarsforsikring 3
1 Forsikringen dækker 3
2 Udvidet dækning 3
3 Forsikringen dækker ikke 3
4 Underforsikring 4
5 Forsikringssummer 4
6 Geografisk dækningsområde 4
Tilvalgsdækninger til Hundeansvarsforsikring 5
Hundesygeforsikring 5
7 Forsikringen dækker 5
8 Krav om vaccination 5
9 Forsikringen dækker ikke 5
10 Erstatning 6
11 Forsikringssum og selvrisiko 6
Udvidet Hundesygeforsikring 7
12 Forsikringen dækker 7
13 Forsikringen dækker ikke 7
Hundesyge – og Udvidet Hundesygeforsikring - skadetilfælde 7
00 Xxxxxxxxxxxxx 0
Hundelivsforsikring 7
15 Forsikringen dækker 7
16 Forsikringen dækker ikke 8
17 Betaling af erstatning 8
18 Forsikringens ophør 8
Generelle bestemmelser 9
19 Betaling af forsikringen 9
20 Indeksregulering 9
21 Xxxxx ændringer i præmie, summer, selvrisici eller vilkår 9
22 Varighed, opsigelse og ophør 9
23 Navneændring og flytning 10
24 Anmeldelse af skade 10
25 Forsikring i andet selskab 10
26 Krigs-, jordskælvs- og atomskader 10
27 Behandling af personoplysninger 11
28 Klagemuligheder 11
29 Fortrydelsesret 12
Det er en betingelse for forsikringen, at du eller din ægtefælle/registrerede partner/samlever er ansat i eller pensioneret fra stilling som beskrevet i Popermos vedtægt og xxxxxxx.xx.
Efterlevende ægtefælle/registreret partner/samlever kan overtage forsikringen.
Grundlaget for forsikringsaftalen og regulering af forholdet mellem partnerne er dansk lov, herunder lov om forsikringsaftaler.
Forsikringsbetingelser for Hundeforsikring
Forsikringen omfatter Hundeansvarsforsikring.
Du har mulighed for følgende tilvalgsdækninger
Hundesygeforsikring
Udvidet Hundesygeforsikring Hundelivsforsikring
Dækningerne fremgår af policen.
Popermo er et dansk forsikringsselskab og er medlem af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.
Hundeansvarsforsikring
1 Forsikringen dækker
Forsikringen dækker forsikringstagerens og dennes husstands erstatningsansvar efter hundeloven som ejer eller besidder af én hund (jf. endvidere punkt 2). Forsikringen dækker også ansvaret for hvalpe, der ikke er 4 måneder gamle, så længe de er hos moderdyret.
2 Udvidet dækning
Uanset bestemmelserne i hundelovens § 8, stk. 1, er forsikringen udvidet til at dække den skade, den forsikrede hund kan påføre de personer, der medvirker under træningen, og deres ting.
Udvidelsen gælder også under deltagelse i konkurrencer, udstillinger, opvisninger, kåringer og parringer.
3 Forsikringen dækker ikke
Forsikringen dækker ikke ansvar for:
3.1 Skade påført sikrede eller familiemedlemmer, der hører til husstanden. Er den forsikrede hund i pleje, betragtes plejeren og dennes husstand som sikrede.
3.2 Skade på ting, som de sikrede ejer, hæfter for, råder over i forbindelse med lån, leje, opbevaring, afbenyttelse, befordring, bearbejdelse eller som af anden grund befinder sig i de sikredes varetægt.
4 Underforsikring
Ejer forsikringstageren flere hunde, og er der ikke tegnet forsikring for dem alle, ydes der erstatning i forholdet mellem den præmie, der er betalt, og den præmie, der skulle betales for at forsikre alle hunde. Har Popermo betalt erstatning til skadelidte, og er der ikke dækning på policen, har Xxxxxxx regres hos forsikringstageren for erstatningsbeløbet.
5 Forsikringssummer
Forsikringen dækker personskade med indtil 10 millioner kr. og tingskade med indtil 5 millioner kr. pr. skadebegivenhed. Ud over dækningssummerne betales pålagte renter af erstatningsbeløb samt de omkostninger, som sikrede bliver pålagt.
6 Geografisk dækningsområde
Forsikringen dækker i Danmark og under rejse og ophold i det øvrige Europa i indtil 12 mdr. Forsikringen dækker med de forsikringssummer, som de pågældende lande kræver, dog maksimalt med de summer, der er anført i punkt 5.
Tilvalgsdækninger til Hundeansvarsforsikring
Hundesygeforsikring (Når det fremgår af policen)
7 Forsikringen dækker
7.1 Sygdom, som tidligst er symptomgivende 30 dage efter, forsikringen er trådt i kraft.
7.2 Ulykkestilfælde, hvorved forstås en pludselig hændelse, der forårsager skade på hunden.
7.3 Karenstiden på 30 dage bortfalder, hvis vi overtager syge- og ulykkesdækningen fra andet forsikringsselskab.
8 Krav om vaccination
8.1 Det er en betingelse, at der er dokumentation for, at hunden regelmæssigt er vaccineret mod hundesyge, smitsom leverbetændelse, parvovirus og andre sygdomme, hvis det er et krav fra de veterinære myndigheder.
8.2 Vaccination mod de nævnte sygdomme skal gentages efter de anbefalinger, som Lægemiddel- styrelsen giver, og tidsintervallerne for den pågældende vaccine skal være korrekte.
9 Forsikringen dækker ikke
9.1 Sygdom, der er opstået, inden forsikringen trådte i kraft.
9.2 Forebyggende undersøgelser eller behandling, herunder behandling for adfærdsproblemer.
9.3 Kastration eller sterilisation, når det ikke er medicinsk begrundet (aggressivitet er ikke en medicinsk begrundelse).
9.4 Fødselshjælp, herunder kejsersnit, se dog punkt 10.7.
9.5 Halekupering og kosmetiske indgreb.
9.6 Røntgenfotografering og eventuel behandling for dysplasi. (Hofteleds-, albueleds- eller knæledssygdomme).
9.7 Medicin og specialfoder, der udleveres eller ordineres. Der kan tegnes tilvalgsdækning, jf. punkt 12.
9.8 Tandbehandling, som ikke skyldes ulykkestilfælde, herunder tyggeskader.
9.9 Behandling af tandkødsbetændelse.
9.10 Behandling, herunder medicinering, af konstateret allergi.
9.11 Medicinske bade herunder behandling mod lus, lopper og andet utøj.
9.12 Transport.
9.13 Dyrlægeattester, som Popermo ikke forlanger.
9.14 Skader, der sker under deltagelse i konkurrenceløb, væddeløb eller træning hertil.
10 Erstatning
Forsikringen betaler erstatning til:
10.1 Nødvendige dyrlægeudgifter til undersøgelser.
10.2 Nødvendige ophold og behandlinger på dyrehospital eller – klinik.
10.3 Nødvendige røntgenfotograferinger og elektrokardiografi.
10.4 Laboratorieprøver, vævsprøver m.m. Dog maksimalt 2.500 kr. (basis 2016) pr. kalenderår.
10.5 Medicin, som dyrlægen/dyreklinikken giver hunden under konsultation eller indlæggelse.
10.6 Tandbehandling efter ulykkestilfælde.
10.7. Akut kejsersnit. Maksimalt 5.000 kr. (basis 2016). Hunden skal dog have været sygeforsikret i mindst et år, være over 20 måneder gammel og ikke tidligere have fået foretaget kejsersnit.
10.8 Kremering inklusive eventuel urne. Maksimalt 1.500 kr. (basis 2016).
11 Forsikringssum og selvrisiko
11.1 Forsikringen dækker inden for et kalenderår maksimalt 15.000 kr. (basis 2016).
11.2 Selvrisikoen er 1.000 kr. (basis 2016), som fratrækkes udgifterne i hver behandlingsperiode. En behandlingsperiode omfatter et sygdomsforløb af højst 60 dages sammenhængende varighed.
Udvidet Hundesygeforsikring (Når det fremgår af policen)
12 Forsikringen dækker
12.1 Forsikringen dækker inden for et kalenderår yderligere 10.000 kr. (basis 2016). Den samlede sum for dækkede sygdoms- og ulykkestilfælde, jf. punkt 7 – 10, er således 25.000 kr. (basis 2016).
12.2 Genoptræning efter et dækningsberettiget ulykkestilfælde i form af massage, fysioterapi og kiropraktor samt svømmetræning og vandløbebånd med maksimalt 3.000 kr. (basis 2016) inden for et kalenderår. Genoptræningen skal begyndes senest en måned efter ordinering fra behandlende dyrlæge.
12.3 Medicin, der ordineres eller udleveres i forbindelse med sygdom eller et dækningsberettiget ulykkestilfælde med maksimalt 3.000 kr. (basis 2016) inden for et kalenderår.
13 Forsikringen dækker ikke
Ordineret medicin for kroniske lidelser.
Hundesyge – og Udvidet Hundesygeforsikring - skadetilfælde
14 Skadetilfælde
Ved sygdom eller ulykkestilfælde skal dyrlægens, dyrehospitalets eller dyreklinikkens kvitterede regning sendes til Popermo. Regningen skal være specificeret og påført diagnose. Endvidere skal hundens race, evt. stambogsnavn og -nummer og evt. tatoveringsnummer fremgå af regningen. Behandlingen skal udføres af en autoriseret dyrlæge.
Hundelivsforsikring (Når det fremgår af policen)
15 Forsikringen dækker
Livsforsikringssummen udbetales, hvis hunden dør på grund af sygdom eller ulykkestilfælde, eller må aflives som følge heraf. Forsikringssummen kan ikke overstige hvalpens købspris.
16 Forsikringen dækker ikke
16.1 Aflivning som følge af aggressivitet, dysplasi (hofteleds-, albueleds- eller knæledssygdomme) eller anerkendte arvelige sygdomme.
16.2 Hvis hunden er stjålet eller bortkommet.
16.3 Hvis hunden dør som følge af deltagelse i konkurrenceløb, væddeløb eller under træning hertil.
17 Betaling af erstatning
Når en livsforsikret hund dør, skal det dokumenteres med en dyrlægeerklæring, før Xxxxxxx betaler erstatning.
18 Forsikringens ophør
Forsikringen udløber ved udgangen af det kalenderår, hvor hunden fylder 10 år.
Generelle bestemmelser
19 Betaling af forsikringen
19.1 Popermo oplyser seneste rettidige betalingsdato, når præmien opkræves.
19.2 Popermo sender opkrævning. Sammen med præmien opkræver Popermo afgifter, bidrag og gebyrer. Nogle er pålagt ved lov og bliver opkrævet på vegne af staten, andre opkræves som kompensation for Popermos udgifter til administration herunder de udgifter, der er forbundet med opkrævning og betaling af præmien.
19.3 Betales præmien ikke rettidigt, sender Popermo en rykker. Xxxxxxx opkræver et gebyr for hver rykker. Rykkeren indeholder oplysning om retsvirkningerne af den manglende betaling. Xxxxxxx sender tidligst den første rykker 14 dage efter, at betalingsfristen for første opkrævning er udløbet. Betales præmien ikke senest 21 dage efter rykkeren, bortfalder Popermos dækning.
19.4 Popermo opkræver gebyrer til dækning af de faktiske omkostninger i forbindelse med f.eks. præmieopkrævning, rykkere og udskrivning af dokumenter i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Se en beskrivelse af alle afgifter, gebyrer og bidrag på xxxxxxx.xx.
20 Indeksregulering
Præmien, summer og selvrisici reguleres hvert år 1. januar på grundlag af ”lønindeks for den private sektor”, som Danmarks Statistik udarbejder.
Indekset for første kvartal året før danner grundlag for reguleringen.
Ophører udgivelsen af dette indeks, eller ændres grundlaget for beregningen, kan Popermo forsætte indeksreguleringen på grundlag af et lignende indeks fra Danmarks Statistik.
21 Andre ændringer i præmie, summer, selvrisici eller vilkår
Ændrer Xxxxxxx i forsikringens vilkår, præmie, summer og selvrisici ud over ændringerne i punkt 20, kan det kun ske til udløbet af en forsikringsperiode og kun med respekt af det opsigelsesvarsel, der fremgår af punkt 22. Sker ændringen i forbindelse med en skade, gælder punkt 22.2.
22 Varighed, opsigelse og ophør
22.1 Forsikringen er tegnet for en etårig periode og forlænges automatisk for yderligere et år, medmindre den opsiges inden. Både du som forsikringstager og Xxxxxxx kan opsige forsikringen
skriftligt med mindst 30 dages varsel til udløbet af en forsikringsperiode. Mod et gebyr kan du vælge at opsige forsikringen med 30 dages varsel til udløbet af en kalendermåned.
22.2 Senest 14 dage efter at en skade er afsluttet, kan Popermo kræve skærpede vilkår, og begge parter kan opsige forsikringen med 14 dages varsel.
22.3 Opfylder du som forsikringstager ikke betingelserne vedrørende ansættelsesforhold, se indledningen, ophører forsikringen med virkning fra 1. januar. I varslingsperioden kan du frit flytte forsikringen.
22.4 Hvis du sælger eller skiller dig af med den forsikrede hund, ophæves forsikringen.
22.5 Ophører forsikringen på et andet tidspunkt end den betalingsdato, der fremgår af policen, regulerer Popermo præmien forholdsmæssigt fra den dag, policen er ophørt.
23 Navneændring og flytning
23.1 Som forsikringstager er du forpligtet til at give besked til Popermo når:
• Du skifter navn eller CPR-nr.
• Du flytter til en anden adresse.
24 Anmeldelse af skade
24.1 Du skal snarest muligt anmelde skader, anmeldelsen skal indeholde fyldestgørende oplysninger.
24.2 Anmelder du ikke skaden til relevante myndigheder, kan det få betydning for betaling af erstatningen, i henhold til forsikringsaftalelovens regler.
25 Forsikring i andet selskab
Er der tegnet forsikring mod samme risiko i et andet selskab, og har dette selskab taget forbehold om, at dækningen falder bort eller indskrænkes, når der også er tegnet forsikring i andet selskab, gælder samme forbehold også denne forsikring, og erstatningen betales forholdsmæssigt i det indbyrdes forhold mellem selskaberne.
26 Krigs-, jordskælvs- og atomskader
Forsikringen dækker ikke
26.1 Skader, der sker under krig, krigslignende forhold, neutralitetskrænkelser, borgerkrig, oprør eller borgerlige uroligheder.
26.2 Skader, der sker under jordskælv eller andre naturforstyrrelser i Danmark.
26.3 Skader, der sker under udløsning af atomenergi eller radioaktive kræfter.
27 Behandling af personoplysninger
27.1 Personoplysninger
Når der tegnes forsikring, skal du som forsikringstager oplyse navn, adresse og CPR-nr. Du kan få indsigt i de registrerede personoplysninger ved at kontakte Xxxxxxx.
27.2 Kontaktoplysninger
Xxxxxxx sender så vidt muligt alle breve til dig via xxxxxxx.xx/Xxx Side. Da Xxxxxxx oplyser om ny post via mail og/eller sms, skal dine oplysninger om mobilnummer og mailadresse til enhver tid være opdaterede.
28 Klagemuligheder
Er du uenig i Popermos afgørelse eller utilfreds med den måde, som vi har behandlet din sag på, kan du kontakte den afdeling, der har behandlet sagen. Giver det ikke resultat, har du forskellige muligheder for at klage.
Popermos klageansvarlige
Du kan klage til den klageansvarlige ved at maile til xxxxxxxxxxxxxx@xxxxxxx.xx eller skrive til:
Popermo Forsikring GS
C.F. Xxxxxxxx Xxxxxxxxx 00 0000 Xxxxxx XX
Att.: Klageansvarlig
Din klage skal indeholde følgende oplysninger:
• Skadenummer/policenummer
• Navn og adresse
• En redegørelse for, hvorfor du er uenig eller utilfreds med vores afgørelse. Vi vil herefter se på sagen igen.
ANDRE KLAGEMULIGHEDER
Ankenævnet for Forsikring
Ønsker du fortsat at klage over vores afgørelse, kan du indbringe sagen for Ankenævnet for Forsikring.
Du kan læse om Ankenævnet for Forsikring og situationer, som erfaringsmæssigt giver anledning til mange klager på xxxxxxxxxxxxxx.xx.
Ankenævnet for Forsikring opkræver et gebyr, som betales tilbage, hvis du får helt eller delvis medhold i klagen.
Forsikringsoplysningen
Visse sager kan ikke behandles af Ankenævnet for Forsikring. Det drejer sig bl.a. om sager, der vedrører en modparts forsikringsselskab, f.eks. en modparts ansvarsforsikringsselskab.
Her kan du i stedet henvende dig til Forsikringsoplysningen, der kan vejlede dig om, hvordan du kan komme videre med din sag. Læs om Forsikringsoplysningen på xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxx- oplysningen.
29 Fortrydelsesret
I henhold til lov om forsikringsaftaler, har du som forsikringstager fortrydelsesret efter § 34e og § 34i.
Fortrydelsesfristen
Fortrydelsesfristen er 14 dage.
Fortrydelsesfristens begyndelse afhænger af, hvordan aftalen er indgået:
• Ved nytegning regnes fortrydelsesretten fra aftalens indgåelse.
Fortrydelsesretten løber tidligst fra det tidspunkt, hvor du skriftligt modtager oplysninger om fortrydelsesretten og ophører 14 dage efter policens ikrafttrædelsestidspunkt.
• I forbindelse med udvidelse af eksisterende forsikring løber fortrydelsesretten fra aftalens indgåelse og ophører 14 dage efter udvidelsens ikrafttrædelsestidspunkt. Der skal hermed gøres opmærksomhed på, at det kun er udvidelsen, der kan fortrydes efter disse regler.
Fristen på 14 dage beregnes således:
• Modtager du f.eks. policen mandag d. 1., og har du også modtaget oplysning om fortrydelsesretten denne dato, kan aftalen fortrydes til og med mandag d. 15. Modtager du først oplysning om fortrydelsesretten på et senere tidspunkt f.eks. d. 3., løber fristen til og med onsdag d. 17.
• Udløber fristen på en helligdag, en lørdag, en søndag, grundlovsdagen, juleaftensdag, nytårsaftensdag, kan du vente til den følgende hverdag.
Hvis du fortryder
Hvis du fortryder dit køb af forsikring, bliver købet annulleret, og du skal ikke betale for forsikringen. Det betyder også, at skader sket i perioden fra, at du har købt forsikringen, til du fortryder, ikke er dækket af forsikringen.
Hvordan fortryder du
Inden udløbet af fortrydelsesfristen, skal du give Popermo skriftlig besked om, at du har fortrudt dit køb. Du kan give os besked ved at sende et brev eller en mail til:
Popermo Forsikring GS
C.F. Xxxxxxxx Xxxxxxxxx 00 0000 Xxxxxx XX
Odense, den 1. januar 2019
Version 5 - 022024