Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram
Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram
- frihed og fordybelse
Aftale af 19. marts 2024
33 initiativer i tre kapitler
Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelserne
• Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner
• Frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende undervisning
• Frihed til lokale beslutninger om bevægelse i skolen
• Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og faglig fordybelse
• Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning i indskolingen
• Afskaffelse af centralt krav om den obligatoriske projektopgave i 9. klasse
• Afskaffelse af krav om læseplaner i folkeskolen
• Mulighed for karakterer på 6. og 7. klassetrin
• Bedre mulighed for at inddrage frivillige foreninger
• Bedre praksis for brug af Aula
• Repræsentation af det lokale erhvervsliv mv. i skolebestyrelsen
• Ret til at skolebestyrelsen deltager i skoleudviklingssamtalen
• Kompetenceudvikling målrettet skolebestyrelserne
• Serviceeftersyn af kvalitetstilsynet
• Frihedskampagne
Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever
• Juniormesterlære i udskolingen
• En markant investering i bedre faglokaler mv.
• En halv milliard til bøger
• Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen
• Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen
• Ny timetalsfordeling
• Lettelse af prøvetrykket i folkeskolen
• Erhvervspraktik til alle
Ro og rammer – nødvendigt for nogle, godt for alle
• Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik
• Præcisering af regler med henblik på at støtte kan gives til hele klassen
• Lovforberedende ekspertgruppe om regler på inklusions- og specialundervisningsområdet
• Kompetenceudvikling i specialpædagogik, klasseledelse mv.
• Flere pædagogiske kompetencer tæt på eleverne
• Pædagogisk indsatsplan
• Afskaffelse af krav om intelligenstest
• Forsøg med online-undervisning for børn med langvarigt bekymrende fravær
• Undersøgelse af langvarigt bekymrende fravær
• Drøftelse af Trivselskommissionens anbefalinger med relevans for folkeskolen
2
Ti væsentlige initiativer
1. Investeringer i faglokaler
Gode fysiske rammer er afgørende for en mere varieret undervisning. Der afsættes derfor 2,6 milliarder kroner til investeringer i bedre faglokaler og miljøer, som ansporer til leg og bevægelse.
2. En halv milliard til skolebøger
Der afsættes samlet 540 millioner kroner til bøger. Det skal sikre mindre skærm i undervisningen og styrke læselysten.
3. Nyt skoleskema
Eleverne i indskolingen får en kortere skoledag. De ældste elever får mere valgfrihed og praktisk undervisning.
4. Understøttende undervisning erstattes af skolens timebank
Understøttende undervisning erstattes af skolens timebank, som for eksempel kan bruges på timer med to lærere eller pædagoger i indskolingen.
5. Færre prøver
Antallet af prøver til eksamen reduceres fra otte til seks.
6. Færre bindende mål
Antallet af bindende mål i folkeskolens læreplaner reduceres fra 1.081 til 215. Samtidig er der igangsat en gennemgribende fornyelse og slankning af folkeskolens nuværende læreplaner sammen med skolens parter.
7. Intensiv undervisning i dansk og matematik
Der afsættes 500 millioner kroner årligt til indsatser til de ca. 10 procent af eleverne pr. skole, der har de største udfordringer i dansk eller matematik.
8. Juniormesterlære for de ældste elever
Alle elever i 8. og 9. klasse får mulighed for at vælge at komme i juniormesterlære, hvor man fx kun er i skole tre dage om ugen og på en virksomhed de resterende to dage.
9. Erhvervspraktik til alle
Alle elever får fem dages obligatorisk erhvervspraktik. Det skal give eleverne indsigt i deres styrker og interesser og udvide deres blik for mulige veje at gå efter folkeskolen.
10. Alle elever skal lære om teknologi
Teknologiforståelse integreres i eksisterende fag, så alle elever bliver undervist i det. Det udbydes også som et nyt femte praktisk/musisk valgfag i udskolingen.
• Understøttende undervisning erstattes af ”skolens timebank”.
• Mulighederne for lokalt at afkorte skoledagen gøres permanente.
• Fremover skal det være op til kommuner og skoler at beslutte, om der skal afsættes tid til andre aktiviteter i skolen end undervisningen i fagene og pauser. Denne tid vil fremover indgå i skolens timebank, som det er muligt lokalt at prioritere over.
• Det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om at afkorte skoledagen efter en ansøgning fra skolelederen, som skal indhente en udtalelse fra skolebestyrelsen. Kompetencen til at godkende ansøgning om afkortning kan delegeres fra kommunalbestyrelsen til forvaltningen eller skolebestyrelsen/skolelederen.
• Skolens timebank udgør samlet 2.730 mio. kr. årligt. Det tæller også ressourcer, som skolerne skal anvende til indsatser i dansk og matematik, målrettet de ca. 10 procent mest udfordrede elever i folkeskolernes almenklasser (500 millioner kroner årligt).
Hvad kan timebanken bruges til?
Anm: Figuren illustrerer, hvordan ressourcerne i skolens timebank kan prioriteres lokalt. De grønne bokse markerer indsatser, som skolerne er 4
forpligtede til at prioritere.
• Økonomien når det varige niveau fra 2035 og frem grundet midler til flere bøger og læsekampagne i perioden 2025-2034.
• Der er afsat varigt 740 mio. kr. årligt fra centralt hold. Øvrig finansiering findes inden for folkeskolens eksisterende økonomiske ramme (UUV og reduktion i fagtimer).
• I tillæg til den varige økonomi afsættes:
• 2.600 mio. kr. til løft af faglokaler i perioden 2025-2027.
• 540 mio. kr. til flere bøger og 25 mio. kr. til en læsekampagne i perioden 2025-2034.
5
Ikrafttrædelse – og betydning på den korte bane
2024/251)
- Ekspertgruppe for Fagfornyelsen2)
⮚ Lempede bindinger i Fælles Mål
- Bedre mulighed for at inddrage frivillige foreninger
- Arbejdsgruppe om anbefalinger til det gode skole-hjem-samarbejde
- Kompetenceudvikling målrettet skolebestyrelserne
- Serviceeftersyn af kvalitetstilsynet
- Frihedskampagne
⮚ En markant investering i bedre faglokaler mv.
⮚ En halv milliard til bøger
- Ekspertgruppe for folkeskolens prøver
⮚ Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik3)
- Lovforberedende ekspertgruppe om regler på inklusions- og specialundervisningsområdet
- Afskaffelse af krav om intelligenstest
- Forsøg med online-undervisning for børn med langvarigt bekymrende fravær
2025/26
- Frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende undervisning
- Frihed til lokale beslutninger om bevægelse i skolen
- Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og faglig fordybelse
- Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning i indskolingen
- Afskaffelse af centralt krav om den obligatoriske
projektopgave i 9. klasse
- Afskaffelse af krav om læseplaner i folkeskolen
- Mulighed for karakterer på 6. og 7. klassetrin
- Bedre praksis for brug af Aula
- Ret til at skolebestyrelsen deltager i skoleudviklingssamtalen
- Juniormesterlære i udskolingen4)
- Lokalt valgfag i 7.-8. eller 8.-9. klasse3)
- Mulighed for valgfag uden for almindelig undervisningstid
- Ny timetalsfordeling3)
- Lettelse af prøvetrykket i folkeskolen
- Erhvervspraktik til alle
- Præcisering af regler mhp. at støtte kan gives til hele klassen
- Kompetenceudvikling i specialpædagogik, klasseledelse mv.
- Flere pædagogiske kompetencer tæt på eleverne
- Pædagogisk indsatsplan
- Undersøgelse af langvarigt bekymrende fravær
- Drøftelse af Trivselskommissionens anbefalinger med relevans for folkeskolen
2026/27
- Repræsentation af det lokale erhvervsliv mv. i skolebestyrelsen
2027/28
- Indførelse af
Folkeskolens Fagplaner
- Praktisk/musisk valgfag i 8.-9. klasse3)
- Teknologiforståelse integreres i udvalgte eksisterende fag i 1.-9. klasse3)
- Teknologiforståelse som nyt 5. praktisk/musisk valgfag i 7.-8. klasse3)
Anm: Farvet skrift indikerer initiativer, som træder i kraft i skoleåret 2024/25, og som forventes i særlig grad at få en betydning for kommunerne. 1) Initiativer, der kræver bevilling eller lovændring, med starttidspunkt skoleåret 2024/25 igangsættes 1. januar 2025. 2) Ekspertgruppen for Fagfornyelsen blev nedsat i januar 2024. 3) Ændringen indfases over to eller flere år. 4) Initiativet vil blive evalueret.
Afrunding
• Frisættelse og fordybelse er forligskredsens nøgleord for fremtidens skole.
• Størstedelen af initiativerne udspringer af drøftelser med parterne omkring folkeskolen.
• Aftalen løser ikke inklusionsudfordringen – men trækker i den
rigtige retning (1. halvleg).
• Færre centrale krav, men også nye opgaver (bl.a. nye og flere valgstimer, juniormesterlære, obligatorisk erhvervspraktik).
• Ikke ”mælk og honning”, men samlet set 740 mio. kr. ekstra årligt
og varigt – udover mere end 3 mia. kr. til faglokaler og bøger.
7