Cirkulære om

Cirkulære om

Fællesoverenskomst mellem Finansminist eri- et og Lærernes Centralorganisat ion/ Overenskomst ansattes Centralorganis ation (LC/OC-fællesoverenskomst)

2002

4.2

INDHOLD Side

Cirkulære

Generelle bemærkninger 5

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser 6

Til § 4. Lønanciennitet 6

Til § 5. Pension 6

Til § 6. Gruppeliv 7

Til § 8. Resultatløn 7

Til § 9. Arbejdstid 8

Til § 10. Konvertering af ikke-afviklet over-/merarbejde til omsorgsdage 8

Til § 11, stk. 3. Arbejdstidsbestemte tillæg mv. 9

Til § 13. Tjenestefrihed 9

Til § 15. Generelle aftaler 9

Til § 17. Opsigelse 10

Til § 18. Afskedigelsesprocedure 10

Til § 19. Flyttegodtgørelse 12

Til § 25. Elever 12

Til § 28. Ikrafttræden og opsigelse af overenskomsten 12

Fællesoverenskomst

I. Fælles bestemmelser for måneds- og timelønnede

§ 1. Overenskomstens område 13

§ 2. Ansættelse mv. 14

§ 3. Løn 14

§ 4. Lønanciennitet 15

§ 5. Pension 16

§ 6. Gruppeliv 17

§ 7. Lønudbetaling, lønberegning mv. 17

§ 8. Resultatløn 17

§ 9. Arbejdstid 18

§ 10. Konvertering af ikke-afviklet over-/merarbejde til omsorgsdage 18

§ 11. Arbejdstidsbestemte tillæg mv. 19

§ 12. Sygdom 19

§ 13. Tjenestefrihed 20

§ 14. Militærtjeneste mv. 21

§ 15. Generelle aftaler 21

1. Lokalløn

2. Chefløn

3. Konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg

4. Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet

5. Decentrale arbejdstidsaftaler

6. Visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden

7. Arbejdstidsregler mv. i forbindelse med kursusdeltagelse

8. Tjenesterejser

9. Ferie

10. Barsel, adoption og omsorgsdage

11. Orlov til børnepasning

12. Opsparing af frihed

13. Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående

14. Tillidsrepræsentanter

15. Job på særlige vilkår (Socialt Kapitel)

16. Senior- og fratrædelsesordninger

17. Distancearbejde

18. Implementering af forældreorlovsdirektivet

19. Implementering af deltidsdirektivet

20. Udviklings- og Omstillingsfonden

21. Kompetencefonden

22. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner

§ 16. Efterindtægt 22

§ 17. Opsigelse 22

§ 18. Afskedigelsesprocedure 23

§ 19. Flyttegodtgørelse 26

§ 20. Funktionærbolig 26

§ 21. Arbejdstøj 26

II. Særlige bestemmelser for timelønnede

§ 22. Timelønnede 26

§ 23. Søgnehelligdagsbetaling 27

§ 24. Øvrige vilkår 27

III. Særlige bestemmelser for elever

§ 25. Elever 27

IV. Forhandlingsregler mv.

4.2

§ 26. Lokal uoverensstemmelse 29

§ 27. Hovedaftale 30

§ 28. Ikrafttræden og opsigelse af overenskomsten 30

Bilag

Bilag 1. Afskedigelsesprocedure 33

4.2

5

CIRKULÆRE OM FÆLLESOVERENSKOMST MELLEM

FINANSMINISTERIET OG LÆRERNES CENTRAL -

ORGANISATION/OVERENSKOMST ANSATTES CENTRALORGANISATION

(LC/OC-FÆLLESOVERENSKOMST)

Generelle bemærkninger

Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation, henholdsvis Overens- komstansattes Centralorganisation har indgået vedlagte fællesoverenskomst, der træder i stedet for fællesoverenskomsten af 14. oktober 1999.

Organisationsaftalerne supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten. Fæl- lesoverenskomsten udgør således sammen med organisationsaftalerne det samlede overenskomstgrundlag. Fællesoverenskomsten kan derfor kun benyttes for en per- sonalegruppe, hvis der er indgået en organisationsaftale for denne personalegruppe.

Det er aftalt mellem Finansministeriet og LC/OC, at denne fællesoverenskomst har umiddelbar virkning fra 1. april 2002 for samtlige personalegrupper, der er omfat- tet af fællesoverenskomsten af 14. oktober 1999.

Der er i overenskomsten henvist til gældende aftaler mellem Finansministeriet og centralorganisationerne. Disse aftaler er hovedsageligt oplistet i én bestemmelse, §

15. Dette udelukker dog ikke, at de ansatte kan være omfattet af andre generelle aftaler mellem de to parter.

Den tidligere bestemmelse om særlige feriefridage er udgået, da aftalen herom er ophævet. De særlige feriefridage er konverteret til særlige feriedage og er blevet en del af ferieaftalen. Overgangsregler for allerede ansatte fremgår af denne.

Endvidere er den tidligere bestemmelse om telefongodtgørelse og tjeneste- stedstelefon udgået, da aftalen herom er ophævet pr. 1. april 2002. Med ophæ- velsen er der ikke tilsigtet nogen ændring i de enkelte statsinstitutioners anvendelse af telefongodtgørelse eller tjenestestedstelefon. Der vil herefter ikke være nogen

6

aftalemæssig begrænsning i institutionernes adgang til efter tjenstligt behov at beta- le helt eller delvis for telefonudgifter mv.

I øvrigt gælder aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner samt rammeaftalen om udvidet medarbejderindflydelse i statens institutioner og ramme- aftalen om organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i statens institutioner.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Til § 4. Lønanciennitet

Bestemmelserne i § 4 gælder tilsvarende for så vidt angår medregning af be- skæftigelse i lønancienniteten for perioder med tjenestefrihed uden løn.

Bestemmelsen om tillæggelse af forhøjet lønanciennitet gælder alene ved nyan- sættelser. Ansættelsesmyndigheden kan således ikke foretage omberegning af lø- nanciennitet i medfør af § 4 for allerede ansatte.

Ved nyansættelse er ansættelsesmyndigheden ikke bundet af den forhøjede lønan- ciennitet, som den pågældende måtte have fået i henhold til stk. 2 (2. afsnit) eller stk. 3 hos en anden ansættelsesmyndighed.

Med virkning fra 1. april 1995 optjenes ved en beskæftigelse på under 15 timer pr. uge halv lønanciennitet.

Til § 5. Pension

Xxxxxxxxxxxx og ansatte i forsvaret, der har ansættelse med pensionsdækning i medfør af civilarbejderloven (lov nr. 82 af 12. marts 1970, senest ændret ved lov nr. 821 af 25. november 1998), er ikke omfattet af bestemmelsen.

Ved udtrykket ”det offentlige” i stk. 2, samt i eventuelle karensbestemmelser i or- ganisationsaftalerne, forstås staten, folkeskolen, folkekirken, tilskudsområder, (amts)kommuner, kommunale værker, koncessionerede selskaber o.l. Fravær på grund af tjenestefrihed med løn, barsel, sygdom og ferie uden løn medregnes ved opgørelse af karenstiden. Xxxxx tjenestefrihed uden løn medregnes ikke i karensti- den.

4.2

7

Pensionsbidrag påbegyndes indbetalt den 1. i måneden efter at betingelserne er opfyldt – eventuelt fra førstkommende lønudbetaling.

Parterne drøfter i overenskomstperioden krav til ydelsessammensætningen i de overenskomstbaserede, bidragsdefinerede pensionsordninger.

I overenskomstperioden drøfter Finansministeriet og CFU ændringer af be- stemmelsen om, at tilbagekøb uden forbindelse med pensionsbegivenhedens ind- træden ikke kan finde sted, således at tilbagekøb inden for nærmere angivne græn- ser kan finde sted i tilfælde af emigration.

Der henvises til cirkulære af 30. maj 2001 (Perst. nr. 020-01) punkt 5 om ind- betaling af pensionsbidrag under tjenestefrihed uden løn til børnepasning i henhold til lov om xxxxx for tjenestefrihedsperioder, der påbegyndes 1. april 2001 eller sene- re.

Til § 6. Gruppeliv

Finansministeriet udsender cirkulære om den til enhver tid gældende ordning. Gruppelivssummen ved dødsfald udgør 275.000 kr. Præmien for den enkelte udgør 78,35 kr. pr. måned. Fra 1. april 2003 udgør præmien 98,35 kr. pr. må- ned.

Til § 8. Resultatløn

Bestemmelsen gælder for ansatte, der er omfattet af nyt eller gammelt lønsystem. Bestemmelsen giver således samme brede grundlag for at etablere resultatbaserede lønformer for ansatte på nye og gamle lønsystemer.

Formålet med resultatbaserede lønformer er at skabe øget udvikling og fremme effektiviteten i de statslige institutioner.

Resultatløn er i princippet forhåndsaftaler, som indebærer, at løntillæg bliver tildelt og udmøntet på baggrund af en række på forhånd definerede (kvantitative og kva- litative) resultatmål. Ledelsen og vedkommende organisation/tillidsrepræsentant indgår aftaler om resultatløn.

Resultatløn er et frivilligt supplement til det almindelige lønsystem.

Som udgangspunkt bør en resultatlønsaftale omfatte alle ansatte, der bidrager til resultatet. Resultatløn aftales typisk for grupper af ansatte, men der er også mulig-

8

hed for at indgå aftaler for enkeltpersoner, specielt for mere individualiserede stil- linger.

Resultatløn skal ikke finansieres af pulje, men skal som alle andre lønelementer af- holdes inden for de (lønsums)bevillinger, som måtte være fastsat. I de tilfælde, hvor de resultatbaserede lønformer indgår som et led i en effektivisering, der resulterer i en besparelse på driftsbevillingen, vil ansættelsesmyndigheden imidlertid i overens- stemmelse med budgetvejledningens regler herom kunne overføre midler fra drifts- bevillingen til lønsumsbevillingen.

Til § 9. Arbejdstid

Bestemmelsen indebærer, at de lokale parter kan indgå aftale om indførelse af fleks- tidsordninger, hvorefter den i organisationsaftalen fastsatte arbejdstidsnorm inden for nærmere aftalte grænser kan fraviges for den enkelte normperiode, mod at de resterende/overskydende timer overføres til den/de følgende normperiode(r). Overskydende timer, der i henhold til flekstidsordningen overføres til senere normperioder, udløser ikke overtids- eller merarbejdsgodtgørelse.

Det bemærkes, at Finansministeriet i Personale Administrativ Vejledning (PAV), kapitel 21 har givet vejledning om udformning af flekstidsordninger.

Til § 10. Konvertering af ikke -afviklet over -/merarbejde ti l om- sorgsdage

Ansatte, herunder også ansatte, der ikke opfylder betingelserne for at opnå om-

sorgsdage i henhold til barselsaftalen, kan opspare omsorgsdage ved konvertering af eventuel ikke-afviklet afspadseringsfrihed, der er givet som kompensation for tidligere udført over-/merarbejde og for arbejde på ubekvemme tidspunkter.

Ordningen er frivillig, således at det er den ansatte, der vælger, om den ikke- afviklede frihed ved afspadseringsfristens udløb skal honoreres efter de almindelige regler om over-/merarbejdsbetaling eller konverteres til omsorgsdage.

Til § 11, stk. 3. Arbejdstidsbestemte tillæg mv.

Bestemmelsen indebærer, at de lokale parter kan indgå aftale om at konvertere fri- hedsoptjeningen til kontant godtgørelse

enten således, at de opsparede timer altid bliver honoreret ved optje- ningsperiodens udløb med et beløb svarende til timeantallet gange timeløn- nen på udbetalingstidspunktet,

4.2

9

eller således, at der løbende bliver udbetalt et procenttillæg til timelønnen for arbejde i aften- og nattimerne svarende til værdien af den optjente frihed (ved 2 timers opsparing for hver 37 timer eksempelvis et tillæg på 5,4 pct.).

Til § 13. Tjenestefrihed

De ansatte er omfattet af Finansministeriets cirkulære om tjenestefrihed og lønaf- kortning for tjenestemænd, der varetager ombud o.l., for tiden cirkulære af 25. no- vember 1985.

De ansatte er omfattet af Ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cir- kulæreskrivelse nr. 113 af 23. juni 1971 om deltagelse i uddannelseskurser for det i staten og folkeskolen ansatte personale.

Til § 15. Generelle aftaler

Til nr. 10.

Vedrørende eventuel refusion af merudgifter ved vikaransættelser under barsels- og adoptionsorlov henvises til Finansministeriets cirkulære af 11. juni 1999 om barsels- fonden.

Til § 17. Opsi gelse

Statslige arbejdspladser har en forpligtelse til at udvise social ansvarlighed og gøre en indsats for at fastholde sygemeldte ansatte på de statslige arbejdspladser.

Ansættelsesmyndigheden skal i det enkelte tilfælde konkret vurdere, om den skal opsige en ansat begrundet i fravær på grund af sygdom eller arbejdsulykke. Før an- sættelsesmyndigheden afskediger den ansatte, bør den overveje muligheden for at iværksætte personalepolitiske foranstaltninger, og herunder anvende det sociale ka- pitel i staten. Eventuel opsigelse er ikke afhængig af antallet af sygedage.

Det henstilles til institutionerne, at ansatte, der er blevet afskediget på grund af syg- dom, og som mod forventning på ny er blevet arbejdsduelige, bliver genansat, hvis forholdene i øvrigt tillader det.

Endvidere henstilles det, at institutionerne i forbindelse med ansættelse af personale overvejer at genansætte personer, som uden egen skyld er blevet afskediget, f.eks. på grund af rationaliseringer, omlægninger eller udflytning.

10

Månedslønnede, der tidligere har været ansat på timeløn, medtager den optjente opsigelsesanciennitet under timelønsansættelse ved umiddelbar overgang til må- nedsløn ved samme institution.

Det samme gælder ved optjening af anciennitet i forbindelse med fratrædelses- godtgørelse.

Til § 18. Afskedigelsesprocedure

Personalestyrelsen henstiller til selvejende institutioner, at der sker høring af den ansatte, forinden der træffes beslutning om afsked/bortvisning, i de tilfælde, hvor partshøring ikke følger af andre bestemmelser.

Ved opgørelse af frister angivet i dage indgår antallet af kalenderdage ekskl. søgne- helligdage.

Ved opgørelse af fristerne medregnes dagen, hvor opsigelse afgives/anmodning om forhandling fremsættes/forhandling finder sted/klageskrift afgives.

Afgiver ansættelsesmyndigheden således opsigelsen en onsdag, skal organisationen anmode om forhandling tirsdag i den anden uge (under forudsætning af at der ikke i perioden er søgnehelligdage), for at 14-dages fristen er overholdt.

Har ansættelsesmyndigheden afgivet opsigelsen til en månedslønnet f.eks. den 27. i en måned, skal organisationen anmode om forhandling senest den 26. i følgende måned.

Afholder overenskomstens/organisationsaftalens parter forhandling en tirsdag, skal organisationen afgive klageskrift senest mandag i den 8. uge.

Overskridelse af de nævnte frister indebærer, at organisationen ikke kan videreføre sagen i henhold til overenskomstens bestemmelser.

Den meddelelse om opsigelsen, henholdsvis bortvisningen, som ansættelses- myndigheden skal give til organisationen, kan ske enten ved særskilt brev eller ved, at ansættelsesmyndigheden fremsender kopi af opsigelsesbrevet henholdsvis bort- visningsbrevet, hvis dette ikke er i strid med den tavshedspligt, som følger af for- valtningslo ven og straffeloven, herunder tavshedspligten med hensyn til personlige forhold.

4.2

11

Ansættelsesmyndigheden sender meddelelse til medlemsorganisationens hoved- kontor. Manglende meddelelse medfører sædvanligvis en bod på 25.000 kr. i Ar- bejdsretten.

Kravet til beskæftigelsens varighed for at en organisation kan kræve en afske- digelsessag forhandlet og eventuelt fagretsligt behandlet er ændret. Endvidere er procedurerne for fagretslig behandling ændret. Disse ændringer har virkning for afskedigelser, der finder sted den 1. oktober 2002 eller senere. Afskedigelser, der finder sted før 1. oktober 2002 følger de hidtidige regler, der er optrykt i bilag 1. Datoen på afskedigelsesbrevet er bestemmende for, om de nye eller de gamle regler skal anvendes.

Parterne i vedkommende overenskomst/organisationsaftale nedsætter vold- giftsretten.

Til § 19. Flyttegodtgørelse

Ansættelsesmyndigheden kan kun yde flyttegodtgørelse ved uansøgt forflyttelse eller forflyttelse i forbindelse med forfremmelse.

Til § 25. Elever

Elever er omfattet af ferieloven og aftalen mellem Finansministeriet og CFU om ferie. Der henvises til Finansministeriets og CFU’s Ferievejledning

De i stk. 7 nævnte 37.600 kr. er det tidligere dyrtidstillæg (28.080 kr.) omregnet til 1. oktober 1997-niveau.

Til § 28. Ikrafttræden og opsigelse af overenskomsten

Dette cirkulære har virkning fra 1. april 2002. Samtidig ophæves cirkulære af 14. oktober 1999 (Fmst. nr. 021-99) om fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation/Overenskomstansattes Centralorganisation.

Finansministeriet, Personalestyrelsen

Den 3. september 2002

12

P.M.V

E.B.

Xxxxxxxx Xxxxxx

4.2

13

LC/OC-FÆLLESOVERENSKOMST

Afsnit I. Fælles bestemmelser for måneds - og timelønnede

§ 1. Overenskomstens område

Denne overenskomst, der er indgået i henhold til hovedaftale af 3. marts 1994 mel- lem Finansministeriet, Lærernes Centralorganisation og Overenskomstansattes Centralorganisation (LC/OC), har bindende virkning for

1) de ministerier, styrelser og institutioner, der er omfattet af en organisati- onsaftale, jf. stk. 2, indgået af Finansministeriet og LC, OC eller en or- ganisation, der er medlem af LC eller OC, og for

2) organisationer, der er tilsluttet LC eller OC, og som har indgået organisa- tionsaftale(r), jf. stk. 2.

Stk. 2. De enkelte personalegruppers specielle løn- og ansættelsesvilkår fremgår af organisationsaftaler, som den/de berørte medlemsorganisation(er) og Finansmini- steriet indgår.

Stk. 3. Finansministeriet og LC, henholdsvis OC kan optage drøftelse om de- legationsoverenskomsters inddragelse under fællesoverenskomsten.

Stk. 4. Overenskomsten omfatter ikke

1) tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjeneste- mandspension i

a) staten, folkeskolen, folkekirken,

b) kommuner,

c) Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner,

d) statsfinansierede virksomheder,

e) tilskudsområder,

f) koncessionerede virksomheder,

g) aktieselskaber,

14

2) pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. fra de under 1) nævnte områder,

3) personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de under 1) nævnte områder,

4) andre pensionerede, der får understøttelse eller egenpension fra en pensi- onsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, og

5) personer, der er fyldt 70 år.

Stk. 5. Dækningsområdet i øvrigt for de enkelte forhandlingsområder fremgår af organisationsaftalerne.

§ 2. Ansættelse mv.

Ved annoncering skal fællesoverenskomsten og den relevante organisationsaftale oplyses.

§ 3. Løn

De ansattes lønninger og eventuelle særlige tillæg fremgår af organisationsaftalen.

Stk. 2. For timelønnede ansatte, jf. § 22, er timelønnen 1/1924 af årslønnen i hen- hold til organisationsaftalen.

Stk. 3. For elever i staten er lønnen en fast procentdel af lønnen for en udlært på begyndelsestrin i henhold til organisationsaftalens bestemmelser herom, jf. § 25, stk. 5.

Stk. 4. De ansatte er omfattet af aftalen om udligningstillæg ved institutioners flyt- ning til lavere stedtillægsområde.

§ 4. Lønanciennitet

Finansministeriet og centralorganisationerne har aftalt, at de ansatte er omfattet af følgende fælles regelsæt:

Stk. 1. Ved ansættelsen indplacerer ansættelsesmyndigheden den ansatte på lø nska- laens 1. trin, medmindre den ansatte får tillagt anciennitet efter stk. 2 eller 3. Lø- nancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder.

4.2

15

Stk. 2. Ved ansættelser, hvor der forudsættes en afsluttet uddannelse, fastsætter ansættelsesmyndigheden lønancienniteten på grundlag af det tidsrum, den på- gældende har været beskæftiget med arbejde betinget af uddannelsen. Løn- ancienniteten kan tidligst regnes fra udgangen af den måned, i hvilken uddannelsen er afsluttet. Eventuel værnepligtstjeneste efter afsluttet uddannelse medregnes i lø- nancienniteten.

Endvidere kan ansættelsesmyndigheden i ganske særlige tilfælde forhøje løn- ancienniteten ved nyansættelse, selv om den forudgående beskæftigelse ikke kan medregnes i lønancienniteten i henhold til forrige afsnit. Det forudsættes, at en konkret vurdering af den ansattes tidligere arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikati- oner mv. set i relation til stillingen giver grundlag herfor.

Stk. 3. Ved ansættelser, hvor der ikke forudsættes en uddannelse, kan ansættel- sesmyndigheden tillægge forhøjet lønanciennitet, hvis den pågældende forud for ansættelsen har erhvervet en særlig arbejdsmæssig erfaring eller særlige kvalifikatio- ner af betydning for arbejdets udførelse.

Såfremt en lønmodtager, der tidligere har været beskæftiget ved ansættelses- myndigheden, genansættes inden for samme arbejdsområde inden 3 år efter den tidligere beskæftigelses ophør, medregnes tidligere optjent lønanciennitet ved an- sættelsesmyndigheden, for så vidt den tidligere beskæftigelses ophør var begrundet i sygdom, graviditet og fødsel, adoption eller et forhold, der ikke kan tilregnes den pågældende.

Stk. 4. De ansatte optjener fuld lønanciennitet ved mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit.

Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit optjener de an- satte halv lønanciennitet.

Stk. 5. Der kan i ganske særlige tilfælde ske begrænsning af lønancienniteten efter forudgående aftale mellem parterne i organisationsaftalen.

§ 5. Pension

Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidrag til den pensionskasse/det pen- sionsselskab, der er angivet i organisationsaftalen.

16

Pensionsbidragets størrelse, den pensionsgivende løn, krav om beskæftigelses- periode (karenstid), beskæftigelsesgrad og alder fremgår af organisationsaftalen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden indbetaler endvidere pensionsbidrag for ansatte med mindre end 15 timers ugentlig beskæftigelse, der i øvrigt opfylder organisati- onsaftalens, henholdsvis pensionsordningens betingelser med hensyn til alder og ansættelsens varighed, når ansættelsen har varet 6 måneder. Pensionsbidraget ind- betales med tilbagevirkende kraft fra ansættelsen eller fra det senere tidspunkt, hvor betingelserne med hensyn til alder og ansættelse i det offentlige er opfyldt.

Stk. 3. Der indbetales pensionsbidrag af deltidsansattes betaling for tjeneste ud over den nedsatte arbejdstidsnorm, men inden for den fuldtidsnorm, der måtte være fastsat i den pågældende organisationsaftale.

Stk. 4. Vedtægter/regulativer for pensionsordningerne og fremtidige ændringer heri skal godkendes af overenskomstens parter.

Tilbagekøb uden forbindelse med pensionsbegivenhedens indtræden kan ikke fin- de sted.

Stk. 5. Ud over de nævnte pensionsbidrag har den ansatte ikke nogen ret til pensi- on eller understøttelse fra staten på grundlag af ansættelsen.

Den etablerede overgangsordning for ydelse af supplementsunderstøttelse om- fattes ikke af denne bestemmelse.

Stk. 6. De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralor- ganisationerne om indbetaling af pensionsbidrag af faste tillæg til stillingsgrupper.

§ 6. Gruppeliv

For alle månedslønnede betaler ansættelsesmyndigheden præmie til den for statsan- satte i Forenede Gruppeliv tegnede gruppelivsordning (Aftale nr. 85034).

4.2

17

§ 7. Lønudbetaling, lønberegning mv.

Finansministeriet og centralorganisationerne har aftalt, at de ansatte er omfattet af følgende fælles regelsæt:

Stk. 1. Lønudbetaling og indbetaling af eventuelle pensionsbidrag finder sted må- nedsvis bagud.

Stk. 2. Månedslønnede følger de regler, der gælder for tjenestemænd om lønfra- drag/lønberegning, jf. for tiden cirkulære af 24. maj 1985 om lø nfra- drag/lønberegning for tjenestemænd, dog således at de i aftalens afsnit I, pkt. 2.a) nævnte beregningsfaktorer udgør henholdsvis 1/1924 af årslønnen pr. arbejdstime og 7,4 timer pr. arbejdsdag.

For timelønnede beregner ansættelsesmyndigheden lønnen ved til- og fratræden på andre tidspunkter end ved en normal lønudbetalingsperiodes påbegyndelse og af- slutning som 1/1924 af årslønnen for en fuldtidsbeskæftiget for de timer, for hvilke den ansatte er berettiget til løn. Samme beregningsmetode anvendes

- i tilfælde, hvor en ansat er fraværende fra tjenesten i enkelte dage under om- stændigheder, hvor der skal foretages lønfradrag

- i tilfælde, hvor der skal foretages lønberegning for enkelte dage.

§ 8. Resultatløn

De lokale parter kan aftale supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det om- fang de på forhånd definerede mål er opnået.

Stk. 2. Bestemmelsen gælder ikke for ansatte, der er omfattet af bilag 1 til aftalen om chefløn.

§ 9. Arbejdstid

De ansatte er omfattet af de i organisationsaftalen fastsatte arbejdstidsregler.

Stk. 2. De lokale parter kan i øvrigt indgå arbejdstidsaftaler i overensstemmelse med reglerne i rammeaftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om decentrale arbejdstidsaftaler.

18

Stk. 3. De lokale parter (ekskl. undervisningsområdet) kan indgå aftale om ind- førelse af flekstidsordninger.

§ 10. Konvertering af ikke -afviklet ove r-/merarbejde til om - sorg sdage

Hvis over-/merarbejde ikke har kunnet afvikles inden for de afspadseringsfrister,

der måtte være fastsat i den pågældende organisationsaftale eller ved lokal aftale, kan den ansatte i stedet for over-/merarbejdsbetaling vælge at få den ikke-afviklede frihed godskrevet som omsorgsdage/-timer.

Stk. 2. Tilsvarende gælder for eventuel opsparet frihed for arbejde på ubekvemme tidspunkter, som ikke er blevet afholdt inden afspadseringsfristens udløb.

Stk. 3. Ansættelsesmyndigheden registrerer sådanne omsorgsdage/-timer sammen med eventuelle omsorgsdage, som den ansatte måtte have opnået i forbindelse med barsel og adoption, jf. den mellem Finansministeriet og cen- tralorganisationerne indgåede aftale om barsel, adoption og omsorgsdage. Den ansatte afvikler omsorgsdagene/-timerne efter anmodning i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 i nævnte aftale.

Stk. 4. Afspadseringsfrihed, der efter bestemmelserne i stk. 1 og 2 er konverteret til omsorgsdage/-timer, kan ikke senere tilbageføres og godtgøres med over-

/merarbejdsbetaling.

Stk. 5. Den enkelte ansættelsesmyndighed kan fastsætte et maksimum pr. med- arbejder for antallet af over-/merarbejdstimer, der kan konverteres til om- sorgsdage/-timer.

Den enkelte ansatte skal imidlertid som minimum have adgang til i hvert kalenderår at konvertere et timetal svarende til 10 omsorgsdage, men således at ansættelses- myndigheden samtidig kan fastsætte et maksimum for den til enhver tid værende opsparing af omsorgsdage. Dette maksimum kan ikke være lavere end 10 dage.

§ 11. Arbejdstidsbestemte tillæg mv.

De ansatte er omfattet af den til enhver tid gældende aftale mellem Finansmi- nisteriet og centralorganisationerne om natpenge mv. til tjenestemænd.

4.2

19

Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden kan ikke yde natpenge mv. samtidig med overar- bejdsbetaling/afspadsering på områder, hvor der er hjemmel til større overarbejds- tillæg end 50 pct. for nogle eller alle overarbejdstimer.

Stk. 3. På områder, hvor der efter organisationsaftalen er adgang til at optjene be- talt frihed for arbejde i aften- og nattimerne, kan de lokale parter indgå aftale om, at den optjente frihed honoreres kontant ved optjeningsperiodens udløb, eller at frihedsopsparingen konverteres til et timebaseret procenttillæg til lønnen for arbej- de i aften- og nattimerne.

§ 12. Sygdom

Finansministeriet og centralorganisationerne har aftalt, at de ansatte er omfattet af følgende fælles regelsæt:

Stk. 1. Funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer får fuld løn under syg- dom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten. I grundlaget for be- regningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige ydel- ser, jf. Finansministeriets cirkulærer af 25. maj 1977 og 26. marts 1998.

Stk. 2. Timelønnede ikke-funktionærer er omfattet af reglerne i dagpengeloven.

§ 13. Tjenestefrihed

Finansministeriet og centralorganisationerne har aftalt, at de ansatte er omfattet af følgende fælles regelsæt:

Stk. 1. Ansættelsesmyndigheden kan give tjenestefrihed uden løn, når det ikke stri- der mod ansættelsesmyndighedens interesser.

Stk. 2. Det er vedkommende ansættelsesmyndigheds ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

Stk. 3. De ansatte har i øvrigt ret til tjenestefrihed uden løn til de formål, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 518 af 3. juli 1991 om ret for tjene- stemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål, jf. Fi- nansministeriets cirkulære af 3. juli 1991.

Stk. 4. Ansættelsesmyndigheden kan give en ansat tjenestefrihed med hel eller del- vis løn og evt. pensionsbidrag til uddannelsesformål efter reglerne i Fi-

20

nansministeriets bekendtgørelse nr. 543 af 14. september 1988, jf. Finansmini- steriets cirkulære af 8. marts 1990.

Stk. 5. Finansministeriet og vedkommende organisation kan aftale, at styrelsen og den ansatte indbetaler sædvanlige pensionsbidrag af den hidtidige løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed ville kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd.

Barns 1. sygedag

Stk. 6. Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn, når:

- det er barnets første sygedag,

- hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,

- forholdene på tjenestestedet tillader det,

- barnet er under 18 år og

- barnet er hjemmeværende.

Fraværet noteres på den liste, der føres om de ansattes sygefravær.

Stk. 7. Den ansatte oppebærer under tjenestefriheden indtægt, svarende til den indtægt, som den ansatte ville have oppebåret i sygdomstilfælde, idet der dog i denne fraværssituation ikke indgår de særlige ydelser, som er omhandlet i Fi- nansministeriets vejledning om udbetaling af visse særlige ydelser under sygdom, jf. cirkulærer af 25. maj 1977 og 26. marts 1998.

Stk. 8. Ved misbrug kan ansættelsesmyndigheden inddrage adgangen til tjene- stefrihed efter stk. 6 for den enkelte ansatte.

§ 14. Militærtjeneste mv.

Funktionærer er omfattet af funktionærlovens regler om militærtjeneste mv. Funk- tionærlovens § 6, stk. 2, om løn under genindkaldelse finder tilsvarende anvendelse for månedslønnede ikke-funktionærer.

4.2

21

§ 15. Generelle aftaler

De ansatte er omfattet af følgende til enhver tid gældende aftaler mellem Fi- nansministeriet og centralorganisationerne:

1. Lokalløn.

2. Chefløn.

3. Konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg, for tiden Fmst. cirk. 26/1 1996 (Xxxx.xx. 13/96).

4. Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, for tiden Fmst. cirk. 14/6 2002 (Xxxxx.xx. 029-02).

5. Decentrale arbejdstidsaftaler, for tiden Fmst. cirk. 6/10 1999 (Xxxx.xx. 064-99).

6. Visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, for tiden Fmst. cirk. 28/10 1996 (Xxxx.xx. 73/96).

7. Arbejdstidsregler mv. i forbindelse med kursusdeltagelse, for tiden Fmst. cirk. 10/1 2000 (Xxxx.xx. 002-00).

8. Tjenesterejser, for tiden Fmst. cirk. 30/6 2000 (Xxxxx.xx. 057-00).

9. Ferie, for tiden Fmst. cirk. 2/7 2002 (Xxxxx.xx. 027-02).

10. Barsel, adoption og omsorgsdage, for tiden Fmst. cirk. 2/7 2002 (Xxxxx.xx. 012-02).

11. Orlov til børnepasning, for tiden Fmst. cirk. 30/5 2001 (Xxxxx.xx. 020- 01).

12. Opsparing af frihed, for tiden Fmst. cirk. 17/6 2002 (Xxxxx.xx. 011-02).

13. Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående, for tiden Fmst. cirk. 2/7 2002 (Perst. 014-02).

14. Tillidsrepræsentanter, for tiden Fmst. cirk. 7/9 2000 (Xxxxx.xx. 071-00).

15. Job på særlige vilkår (Socialt Kapitel), for tiden Fmst. cirk. 14/6 1997 (Xxxx.xx. 33/97).

16. Senior- og fratrædelsesordninger, for tiden Fmst. cirk. 21/9 1999 (Xxxx.xx. 022-99).

17. Distancearbejde, for tiden Fmst. cirk. 29/5 1998 (Xxxx.xx. 047-98).

18. Implementering af forældreorlovsdirektivet, for tiden Fmst. cirk. 3/7 1997 (Xxxx.xx. 41/97).

19. Implementering af deltidsdirektivet, for tiden Fmst. cirk. 2/9 1999 (Xxxx.xx. 051-99).

20. Udviklings- og Omstillingsfonden, for tiden Fmst. cirk. 26/6 2002 (Xxxxx.xx. 025-02).

21. Kompetencefonden, for tiden Fmst. cirk. 26/6 2002 (Xxxxx.xx. 026-02).

22

22. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner, for tiden Fmst. cirk. 26/6 2002 (Xxxxx.xx. 023-02).

§ 16. Efterindtægt

De ansatte er omfattet af funktionærlovens regler om efterindtægt.

Stk. 2. Efterindtægten er lønnen på tidspunktet for dødsfaldet. Lønnen i den må- ned, i hvilken dødsfaldet sker, medregnes ikke i efterindtægten.

§ 17. Opsigelse

Finansministeriet og centralorganisationerne har aftalt, at de ansatte er omfattet af følgende fælles regelsæt:

Stk. 1. For funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer gælder funktio- nærlovens regler om varsling af opsigelse og om fratrædelsesgodtgørelse.

Stk. 2. For timelønnede ikke-funktionærer gælder følgende opsigelsesvarsler:

Ansættelsestid	Fra arbejdsgiver	Fra den ansatte
Under 3 mdr.	fra dag til dag	fra dag til dag
Efter 3 mdr.	3 dage	3 dage
Efter 6 mdr.	1 uge	3 dage
Efter 1 år	3 uger	1 uge
Efter 3 år	2 måneder	1 måned
Efter 5 år	3 måneder	1 måned

Det er forudsat, at den ansatte har været uafbrudt ansat ved institutionen i de an- førte tidsrum.

Varslerne bortfalder i tilfælde af, at der midlertidigt ikke kan tilbydes beskæftigelse på grund af arbejdsmangel.

§ 18. Afskedigelsesprocedure

Finansministeriet og centralorganisationerne har aftalt, at de ansatte er omfattet af følgende fælles regelsæt, der har virkning for afskedigelser, der finder sted den 1. oktober 2002 eller senere. Afskedigelser, der finder sted før 1. oktober 2002, følger de hidtidige regler, der er optrykt i bilag 1. Ved afskedigelse/bortvisning af en til-

4.2

23

lidsrepræsentant den 1. oktober 2002 eller senere finder alene reglerne i tillidsrepræ- sentantaftalen anvendelse.

Stk. 1. Ved afskedigelse af en ansat må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan behandles efter reglerne i stk. 2-19.

Stk. 2. Sager om påståede urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt. I sager, i hvilke organisationen nedlægger påstand om underkendelse af en afskedigelse, er parterne forpligtet til at søge sagen fremmet mest muligt med henblik på, at den så vidt muligt kan være afsluttet inden udløbet af den pågældende ansattes opsigelses- varsel. Øvrige sager bør som hovedregel søges afsluttet senest 9 måneder efter op- sigelsens afgivelse.

Stk. 3. Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse for opsigelsen. Såfremt den pågældende har væ- ret uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 6 måneder, gives der samtidig skriftlig meddelelse om opsigelsen til organisationen.

Stk. 4. Hvis den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyn- digheden i mere end 6 måneder, og organisationen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan organisationen senest 14 dage (for månedslønnede 1 måned) efter opsigelsens afgivelse kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyn- dighed. Forhandlingen afholdes senest 14 dage efter anmodningens fremsættelse.

Stk. 5. Opnår organisationen og ansættelsesmyndigheden ikke enighed ved foran- nævnte forhandling, kan organisationen senest 14 dage (for månedslønnede 1 må- ned) efter forhandlingen skriftligt kræve sagen forhandlet mellem overenskom- stens/organisationsaftalens parter. Forhandlingen afholdes senest 1 måned efter anmodningens fremsættelse.

Stk. 6. Opnår overenskomstens/organisationsaftalens parter ikke enighed ved for- handlingen, kan organisationen kræve sagen behandlet ved en voldgift, hvis den afgiver klageskrift senest 8 uger efter forhandlingen. Voldgiften sammensættes efter reglerne i vedkommende hovedaftale.

Stk. 7. Har parterne ikke opnået enighed om udpegning af opmand senest 14 dage efter at klageskrift er afgivet, anmoder parterne Arbejdsrettens formand om at udmelde opmanden.

24

Stk. 8. Personalestyrelsen, eller hvem de bemyndiger dertil, afgiver svarskrift senest 8 uger efter at klageskriftet er fremsendt.

Stk. 9. Opmanden fastsætter frister for eventuel yderligere skriftveksling. Fristerne bør normalt ikke overstige 4 uger.

Stk. 10. De respektive parter kan fravige fristerne i stk. 4 - 9 ved aftale. Aftaler par- terne ikke at fravige fristerne, kan opmanden dog undtagelsesvis udsætte en frist. Ved beslutning om udsættelse tages navnlig hensyn til, hvorvidt udeblivelsen må antages at skyldes lovligt forfald, eller om der i øvrigt antages at foreligge særlige omstændigheder, der kan begrunde udsættelsen.

Stk. 11. Ved overskridelse af en af de af stk. 8 og 9 omfattede frister finder prin- cipperne i retsplejelovens bestemmelser om udeblivelse anvendelse. Dog finder be- stemmelserne om genoptagelse ikke anvendelse.

Stk. 12. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor vold - giftsretten måtte finde, at den foretagne afskedigelse er urimelig og ikke begrundet i den ansattes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan den pålægge ansættel- sesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen.

Stk. 13. Voldgiftsretten kan herved pålægge ansættelsesmyndigheden, hvis den på- gældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet op- retholdt, at betale den pågældende en godtgørelse, hvis størrelse voldgiftsretten fastsætter, og som skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten mv.

Stk. 14. Hvis organisationen indbringer en sag for voldgiftsretten med påstand om, at en afskedigelse er urimelig, og den afskedigede i henhold til lovgivningen har en bedre retsstilling end i henhold til bestemmelserne i denne paragraf, lægger vold- giftsretten den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse.

Stk. 15. Bestemmelserne i stk. 1-14 omfatter ikke bortvisning. Hvis den pågæl- dende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 3 måneder, giver ansættelsesmyndigheden samtidig skriftlig meddelelse om bortvisningen til organisationen. Organisationen kan efterfølgende inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) begære berettigelsen af en bortvisning forhandlet mellem overenskomstens/organisationsaftalens parter.

4.2

25

Stk. 16. Opnår overenskomstens/organisationsaftalens parter ikke enighed ved forhandlingen, kan organisationen kræve bortvisningens berettigelse behandlet i en i denne anledning nedsat voldgift. Bestemmelserne i stk. 6 – 11 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 17. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor vold - giftsretten finder, at den foretagne bortvisning ikke er begrundet i den ansattes forhold, kan retten pålægge ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af bortvisningen.

Stk. 18. Voldgiftsretten kan herved pålægge ansættelsesmyndigheden at betale den pågældende en godtgørelse, hvis størrelse voldgiftsretten fastsætter, og som skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten mv.

Stk. 19. Hvis organisationen indbringer en sag for voldgiftsretten med påstand om, at en bortvisning er uberettiget, og den bortviste i henhold til lovgivningen har en bedre retsstilling end i henhold til bestemmelserne i denne paragraf, lægger vold- giftsretten den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse.

§ 19. Flyttegodtgørelse

Hvis ansættelsesmyndigheden forflytter en ansat til et andet tjenestested inden for ansættelsesområdet og i denne anledning bliver nødsaget til at foretage flytning af husstand og bohave, yder ansættelsesmyndigheden godtgørelse efter de regler, der gælder for statens tjenestemænd.

§ 20. Fun ktionærbolig

Hvis der til en stilling er knyttet en funktionærbolig, og det af tjenstlige grunde er nødvendigt, at denne bliver beboet af den ansatte, er den pågældende forpligtet til at flytte ind i boligen. Lejevilkårene følger de regler, der gælder for statens tjeneste- mænds tjenesteboliger.

§ 21. Arbejdstøj

Ansættelsesmyndigheden kan udlevere arbejdstøj i overensstemmelse med de lokal- aftaler mv., der er gældende på institutionerne.

26

Afsnit II. Særlige bestemmelser for timelønnede

§ 22. Timelønnede

Ansættelse på timelønsvilkår sker, enten når det er bestemt i organisationsaftalen, eller når ansættelsen er af midlertidig forbigående karakter (f.eks. vikariater, sæson-, tids- eller opgavebestemt arbejde).

Stk. 2. Overgang til månedslønsansættelse sker normalt efter 1 års ansættelse, medmindre andet er aftalt i organisationsaftalen. Ved overgang til ansættelse på månedsløn ved den samme institution indgår ansættelsen som timelønnet som an- ciennitetsgivende.

Stk. 3. Fortsat anvendelse af timelønsansættelse ud over 1 år fra ansættelses- tidspunktet kan ske i ganske særlige tilfælde, f.eks. hvor der er tale om en løs be- skæftigelse på arbejdspladsen.

§ 23. Søgnehelligdagsbetaling

Til timelønnede yder ansættelsesmyndigheden betaling for søgnehelligdage svaren- de til lønnen ekskl. særlige ydelser for det antal timer, som pågældende skulle have udført, såfremt søgnehelligdagen havde været en normal arbejdsdag.

§ 24. Øvrige vilkår

Overenskomstens fællesbestemmelser (§§ 1-21) samt §§ 26-27 er gældende for timelønsansatte med følgende undtagelser: § 6 f.s.v.a. deltidsansatte timelønnede samt § 13, stk. 1-5, §§ 14 og 16.

Afsnit III. Særlige bestemmelser for elever

§ 25. Elever

Område

Stk. 1. De i denne paragraf nævnte bestemmelser gælder for elever, der indgår ud- dannelsesaftaler i henhold til lbkg. nr. 724 af 25. juli 2000 om erhvervsuddannelser med senere ændringer og tilhørende uddannelsesbekendtgørelser inden for over- enskomstens dækningsområde, jf. i øvrigt organisationsaftalerne.

4.2

27

Overenskomstens fællesbestemmelser (§§ 1-21) samt §§ 26-27 er gældende for ele- ver med undtagelse af §§ 4, 10, 12, stk. 2, § 13, stk. 1-5, § 15, nr. 3, nr. 15-17 og nr. 20-22 samt §§ 17-20. Endvidere gælder overenskomstens afsnit II ikke for elever.

Formkrav

Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden udfærdiger ved ethvert ansættelsesforhold en skriftlig uddannelsesaftale på den af Undervisningsministeriet godkendte formular. Aftalen skal underskrives af parterne ved ansættelsesforholdets begyndelse.

Læretid mv.

Stk. 3. Uddannelsens varighed fremgår på de enkelte områder af lov om erhvervs- uddannelser og den relevante uddannelsesbekendtgørelse.

Prøvetid

Stk. 4. Prøvetiden er 3 måneder. Eventuelle skoleophold medregnes ikke i prøve- tiden, der forlænges tilsvarende.

I prøvetiden kan begge parter hæve uddannelsesaftalen uden begrundelse og uden varsel.

Løn

Stk. 5. Lønnen for elever i staten fremgår af organisationsaftalen.

Lønanciennitet

Stk. 6. Elever, som tidligere har været i et uddannelsesforløb i henhold til er- hvervsuddannelsesloven og har gennemgået relevante fag i forhold til det nye ud- dannelsesforløb, kan ved beregning af lønanciennitet medtage dette.

Pension

Stk. 7. For elever, hvis løn er fastsat som en procentdel af et skalatrin (og som om- fattes af de i organisationsaftalerne anførte pensionsordninger), beregnes den pen- sionsgivende løn som følger:

Den pensionsgivende løn på det pågældende skalatrin reduceres med 37.600 kr. (1. oktober 1997-niveau) inkl. procentregulering heraf, og multipliceres med elev- lønsprocenten. Hertil lægges beløbet på 37.600 kr., inkl. procentregulering.

Arbejdstid

28

Stk. 8. Elevers arbejdstid er den normale ugentlige arbejdstid, jf. organisations- aftalen.

Overarbejde

Stk. 9. Elever kan ikke deltage i overarbejde.

Befordring

Stk. 10. Elever er omfattet af aftale mellem Finansministeriet og centralorgani- sationerne om befordringsgodtgørelse, jf. Finansministeriets cirkulære af 15. de- cember 1995 og 21. oktober 1996 om vilkår ved ansættelse af erhvervsud- dannelseselever og erhvervsgrunduddannelseselever (Fmst. nr. 54/95 og Fmst. nr. 72/96).

Refusion af erhvervsuddannelseselevers udgifter under skoleophold

Stk. 11. Under elevens erhvervsskoleophold refunderer institutionen elevens udgif- ter til bøger og andet undervisningsmateriale, der ikke udleveres af erhvervsskolen, under forudsætning af fornøden attestation af regningen af erhvervsskolen.

Under elevens eventuelle ophold på et skolehjem refunderer praktikstedet, ligeledes elevens udgifter til den af skolehjemmet fastsatte forholdsmæssige betaling for op- holdet, herunder omkostningerne til kost og logi mv.

Uoverensstemmelser

Stk. 12. Uoverensstemmelser mellem elev og praktiksted søges forligt ved for- handling under organisationsaftaleparternes medvirken forinden indbringelse for tvistighedsnævnet.

Parterne er enige om, at der optages forhandlinger om ovennævnte regler, såfremt der sker ændringer i Lov om erhvervsuddannelser og Xxxxxxxxxx.

Afsnit IV. Forhandlingsregler mv.

§ 26. Lokal uoverensstemmelse

Forinden der i en sag om lokal uenighed, om forståelsen eller anvendelsen af fælles- overenskomsten og tilhørende bilag og organisationsaftalen afholdes mæglingsmø- de, jf. hovedaftalens § 7, stk. 1, skal repræsentanter for institutionen og forbundets lokale afdeling for vedkommende aftaleområde holde møde.

4.2

29

Mødet skal afholdes inden for en frist af 2 uger. Institutionen og forbundets lokale afdeling kan aftale at forlænge fristen. Hvis en part ikke overholder fristen, kan den anden part forlange sagen indbragt direkte for mæglingsmøde.

Såfremt en af parterne ønsker det, udarbejdes skriftlige mødereferater, som bør indeholde:

1) en præcis formulering af, hvad uenigheden drejer sig om,

2) hvem der deltog i mødet,

3) hvor og hvornår mødet fandt sted,

4) parternes stilling til uenigheden,

5) parternes enighed om sagens overgivelse til forhandling og afgørelse mellem på den ene side Lærernes Centralorganisation/Overenskomstansattes Cen- tralorganisation/vedkommende organisation og på den anden side Fi- nansministeriet, jf. hovedaftalen

6) de lokale parters underskrift.

Ved lokale forhandlinger kan parterne ikke træffe aftale, som strider mod overens- komstens og/eller organisationsaftalens bestemmelser.

§ 27. Hovedaftale

De ansatte er omfattet af hovedaftale af 3. marts 1994 mellem Finansministeriet, Lærernes Centralorganisation og Overenskomstansattes Centralorganisation.

§ 28. Ikrafttræden og opsigelse af overenskomsten Overenskomsten har virkning fra 1. april 2002 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2005.

Stk. 2. Samtidig ophæves overenskomst af 14. oktober 1999.

30

Stk. 3. En opsigelse af overenskomsten medfører, at de indgåede organisati- onsaftaler er opsagt samtidig med overenskomsten med virkning fra varslets udløb, jf. stk. 1.

København, den 3. september 2002

Lærernes Finansministeriet

Centralorganisation P.M.V.

E.B.

Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx

Overenskomstansattes Centralorganisation

Xxxx Xxxxx Xxxxxx

Xxxxxxxx Xxxxxx

4.2

31

32

Bilag

1

Afskedigelsesprocedure

Nedenstående regler træder i stedet for fællesoverensko m- stens § 18 ved afskedigelser, der finder sted før 1. oktober 2002.

Finansministeriet og centralorganisationerne har aftalt, at de ansatte er omfattet af følgende fælles regelsæt:

1. Ved afskedigelse af en arbejdstager må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan behandles efter nedenstående regler:

Sager om påståede urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt. I sager, i hvil- ke der nedlægges påstand om underkendelse af en afskedigelse, er parterne forplig- tet til at søge sagen fremmet mest muligt med henblik på, at den så vidt muligt kan være afsluttet inden udløbet af den pågældende arbejdstagers opsigelsesvarsel.

2. Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse til den ansat- te skriftligt med begrundelse for opsigelsen. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 8 måneder, gives der samtidig skriftlig meddelelse om opsigelsen til organisationen.

3. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelses- myndigheden i mere end 8 måneder, og organisationen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelses- myndighedens forhold, kan organisationen inden for en frist af 14 dage (for må- nedslønnede 1 måned) efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med den lo- kale ansættelsesmyndighed.

4. Opnås der ikke ved forannævnte forhandling enighed mellem organisationen og ansættelsesmyndigheden, kan organisationen inden for en frist af 14 dage (for må- nedslønnede 1 måned) efter forhandlingen begære sagen forhandlet mellem over- enskomstens/organisationsaftalens parter.

4.2

33

5. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem overens- komstens/organisationsaftalens parter, kan sagen inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) kræves gjort til genstand for behandling i en i denne an- ledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i vedkommende ho- vedaftale.

6. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne afskedigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejds- tagerens eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges an- sættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen.

Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, at be- tale den pågældende en godtgørelse, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved sta- ten.

Hvis der for voldgiftsretten indbringes sager med påstand om, at der er sket en urimelig afskedigelse, og den afskedigede i henhold til lovgivningen har en bedre retsstilling end i henhold til bestemmelserne i denne aftale, lægger vold giftsretten den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse.

7. Med hensyn til de særlige regler for afskedigelse af tillidsrepræsentanter henvises til overenskomstens § 361.

8. Bortvisning er ikke omfattet af ovennævnte afskedigelsesregler. Såfremt den på- gældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 8 måneder, gives der samtidig skriftlig meddelelse om bortvisningen til organisatio- nen. Berettigelsen af en bortvisning kan dog efterfølgende inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) af organisationen begæres forhandlet mellem overenskomstens/organisationsaftalens parter.

9. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem overens- komstens/organisationsaftalens parter, kan bortvisningens berettigelse kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften ned- sættes efter reglerne i vedkommende hovedaftale.

1 Henvisningen er til LC/OC-fællesoverenskomsten 1999.

34

10. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne bortvisning ikke er begrundet i arbejdstagerens for- hold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af bortvis- ningen.

Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden at betale den pågældende en godtgørelse, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved staten.

Hvis der for voldgiftsretten indbringes sager med påstand om, at der er sket en uberettiget bortvisning, og den bortviste i henhold til lovgivningen har en bedre retsstilling end i henhold til bestemmelserne i denne aftale, lægger vold giftsretten den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse.

Cirkulære af 3. september 2002 Perst. nr. 037-02 PKAT

X.xx. 02-332/51-1

Pris: 25,00 kr.

Henvendelse vedrørende dette cirkulære rettes til Personalestyrelsen

Frederiksholms Kanal 6

1220 København K

Telefon 0000 0000

Telefax 3391 0069

Yderligere eksemplarer kan købes ved henvendelse til Xxxxxxx Information

Telefon 0000 0000