Salgs- og leveringsbetingelser
Salgs- og leveringsbetingelser
xxxxxxxxxxx.xxx xxxxxx.xxx
DanofficeIT ApS & edgemo ApS, CVRnr. 21 37 07 38
Indholdsfortegnelse
Almindelige salgs- og leveringsbetingelser side 2
Standardbetingelser for konsulent- og serviceydelser side 7
Almindelige salgs- og leveringsbetingelser
1. Anvendelse og aftalegrundlag
1.1. Salgs- og leveringsbetingelserne gælder for alle Danoffice IT og edgemo’s (”Virksomheden”) tilbud, salg og leverancer, medmindre andet skriftligt er aftalt.
1.2. Nærværende betingelser udgør sammen med ordrebekræftelser og/eller faktura det samlede aftalegrundlag. Kataloger, brochurer, prislister m.v. samt oplysninger om varens mål, vægt og særlige egenskaber i øvrigt bør indhentes af køber før varens bestilling. Sådanne oplysninger er kun vejledende og er kun bindende for Virksomheden, når disse udtrykkeligt er anført ordrebekræftelsen eller fakturaen. Virksomheden påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl eller oplysninger i udleveret skriftligt materiale om produkter, udarbejdet af leverandører. Dette gælder enhver form for salgsmateriale,
beskrivelse, brugervejledning mv.
1.3. Købers indkøbsbetingelser, uanset om disse er en bestanddel af købers indkøbsdokumenter, herunder accept, kommer ikke i betragtning. Dette gælder uanset, hvornår eller hvordan disse måtte fremkomme.
1.4. Ændringer og tillæg til aftalegrundlaget er kun gældende, hvis parterne har aftalt dem skriftligt.
1.5. Hver af parterne skal straks give den anden part besked, hvis parten ændrer status som juridisk person, tages under konkurs- eller rekonstruktionsbehandling eller frivillig likvidation.
2. Aftaleindgåelse
2.1. Endelig aftale er først indgået ved købers modtagelse af skriftlig ordrebekræftelse fra Virksomheden, udtrykkeligt benævnt således, eller faktura.
3. Priser
3.1. Alt salg sker til aftalte priser i henhold til ordrebekræftelse eller faktura.
3.2. Priserne er faste medmindre andet skriftligt er aftalt. Alle priser er eksklusive moms, fragt, told, skatter og andre afgifter, hvis intet andet er anført.
3.3. Såfremt priserne for den tilbudte leverance ændres som følge af ændringer i indkøbspriser, valutakurser, og lignende, er Virksomheden berettiget til at ændre de overfor køber tilbudte priser. Virksomheden er ikke forpligtet af eventuelle opgivne fragtrater.
3.4. Ændringer i offentlige afgifter af enhver art, herunder import- og eksportafgifter, told og skatter som indtræffer efter Virksomhedens ordrebekræftelse er Virksomheden uvedkommende og bæres af køber.
4. Betaling
4.1. Betaling skal ske senest den dato ordrebekræftelsen eller fakturaen angiver som den sidste rettidige betalingsdag. Betaling skal ske i den på fakturaen angivne valuta.
4.2. Såfremt en forfaldsdato ikke er angivet, skal betaling ske 8 dage netto.
4.3. Ved for sen betaling, vil eventuelt aftalte rabatter af enhver art bortfalde.
4.4. Virksomheden er ved levering af en løbende leverance berettiget til at fakturere køber à conto månedligt bagud. Fakturaen skal referere til parternes aftale.
4.5. Hvis betaling sker efter forfaldsdag, er Virksomheden berettiget til at beregne renter af den til enhver tid værende restgæld fra forfaldsdagen med den til enhver tid gældende rentesats i henhold til rentelovens § 5. Herudover forbeholder virksomheden sig retten til at pålægge fakturaen et fast kompensationsbeløb på 310 kr. pr. faktura, der er forfalden til betaling.
4.6. Køber er udelukkende berettiget til at modregne i et eventuelt modkrav mod Virksomheden, såfremt dette er skriftligt aftalt. Køberen har ikke ret til at tilbageholde nogen del af købesummen, medmindre dette er skriftligt aftalt mellem parterne.
4.7. Virksomheden forbeholder sig den fulde ejendomsret til de i aftalen omhandlede produkter og/eller ydelser indtil det tidspunkt, hvor den fulde købesum med tillæg af ethvert påløbet gebyr er modtaget, og når alle øvrige krav imellem parterne er afklaret.
4.8. Manglende overholdelse af Virksomhedens betalingsvilkår anses som væsentlig misligholdelse. Virksomheden forbeholder sig da retten til at standse yderligere leverancer samt at opkræve ethvert tilgodehavende indbetalt straks.
5. Levering
5.1. Incoterms regulerer alle leveringer, medmindre andet er skriftligt aftalt. Hvis ingen konkret Incoterm er aftalt, leveres der EXW-Virksomhedens lager.
5.2. Medmindre andet er skriftligt aftalt, anses levering inden for 15 dage af leveringsdatoen i enhver henseende for rettidig levering.
5.3. Virksomheden forbeholder sig retten til at debitere køber enhver ekstra omkostning, der påløber i forbindelse med levering, som kan påregnes køber.
5.4. Enhver forsinkelse, der kan henregnes til de i pkt. 7 angivne tilfælde, kan ikke påberåbes af køber. Leveringstidspunktet udskydes da med den tid, hindringen måtte vare. Såfremt hindringen varer i mere end to måneder, kan der optages dialog mellem parterne med henblik på at annullere aftalen.
5.5. Virksomheden er en etisk ansvarlig virksomhed, som lever op til de eksportreguleringer, virksomheden er omfattet af, hvad enten de er udstedt af EU, USA eller et tredje land. Virksomheden leverer til den af kunden angivne leveringsadresse. I tilfælde af, at der kræves eksporttilladelse til den angivne destination, varetager Virksomheden den fornødne indhentning. Virksomheden kan ikke drages til ansvar for en eventuel reeksport, der sker efter levering til kunden.
6. Forsinkelse
6.1. Virksomheden har intet ansvar for forsinkelser, og køber har derfor ikke ret til godtgørelse eller erstatning af nogen art i anledning af forsinkelse. Virksomhedens ansvarsfrihed gælder ethvert tab, såvel direkte som indirekte, herunder driftstab, tabt fortjeneste og andre økonomiske konsekvenstab.
6.2. Idet en række produkter i Virksomhedens produktportefølje er omfattet af eksportkontrol, og kan være pålagt krav om eksporttilladelse forinden lovlig eksport kan ske, kan Virksomheden ikke gøres ansvarlig for enhver påvirkning af leveringsdatoen, der kan henføres til myndigheders sagsbehandlingstid i forbindelse med Virksomhedens ansøgninger om eksporttilladelser. Virksomheden kan yderligere ikke gøres ansvarlig for enhver forsinkelse, der kan henføres køber i forbindelse med informationsindhentning til brug for overholdelse af eksportlovgivninger.
7. Force majeure
7.1. Virksomheden kan ikke gøres ansvarlig for manglende opfyldelse af Virksomhedens forpligtelser eller på anden vis gøres erstatningsansvarlig over for køber for tab, der skyldes omstændigheder af usædvanlig art og som hindrer, besværliggør eller fordyrer aftalens opfyldelse, og ligger uden for Virksomhedens kontrol, herunder men ikke begrænset til, arbejdskonflikter (strejker og lockouts), ildsvåde, krig, oprør, indre uroligheder, vejrlig og naturkatastrofer, offentlig beslaglæggelse, import eller eksportforbud, afbrydelse af den almindelige samfærdsel, herunder energiforsyning, væsentlige pris- og/eller afgiftsforhøjelser, valutaudsving, produktions- og leveringsvanskeligheder.
7.2. Force majeure-klausulen i pkt. 7.1. er gældende, hvad enten opfyldelseshindringerne rammer Virksomheden direkte eller indirekte.
8. Reklamation og mangler
8.1. Ved levering skal køber straks ved levering, og inden ibrugtagning foretage en sådan kvalitativ og kvantitativ undersøgelse af det leverede, som ordentlig forretningsbrug kræver.
8.2. Hvis køber vil påberåbe sig en kvalitativ eller kvantitativ mangel, skal køber straks og inden 3 arbejdsdage efter manglen er eller burde have været opdaget give Virksomheden skriftlig meddelelse herom med angivelse af, hvori manglen består. Såfremt køber har eller burde have opdaget manglen, og køber ikke reklamerer som anført, kan køber ikke senere gøre manglen gældende. Forandring af eller indgreb i det solgte uden Virksomhedens samtykke fritager Virksomheden for ethvert ansvar og enhver forpligtelse.
8.3. Skulle de leverede varer vise sig at være behæftede med mangler, for hvilke Virksomheden er ansvarlig, påtager Virksomheden sig alene og efter eget valg, enten at foretage afhjælpning eller omlevering inden for en rimelig frist. Det forudsætter under alle omstændigheder, at der er reklameret rettidigt.
8.4. I tilfælde af en berettiget reklamationssag, skal Køber følge Virksomhedens instruktioner for afhjælpning eller omlevering. Enhver manglende overholdelse af anvisningerne, fritager Virksomheden for ethvert ansvar i reklamationssagen.
8.5. Virksomheden påtager sig intet ansvar for tab i tilfælde af mangler udover det i pkt. 8.3 anførte. Køber har derfor ikke ret til godtgørelse eller erstatning af nogen art i tilfælde af mangler. Virksomhedens ansvarsfrihed gælder ethvert tab, såvel direkte som indirekte, herunder driftstab, tabt fortjeneste og andre økonomiske konsekvenstab.
8.6. Det påhviler køber straks ved modtagelsen skriftligt at gøre eventuelle reklamationer vedrørende transportskade gældende overfor transportøren. Såfremt skaden ikke kunne konstateres ved modtagelsen, da snarest og senest 5 dage herefter.
8.7. Foreligger der mangler ved en del af de af Virksomheden leverede varer, er køber alene berettiget til at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende for denne del. Køber er således forpligtet til at opfylde aftalen med Virksomheden for så vidt angår den ikke mangelfulde del af leverancen, herunder betale købesummen, og manglende opfyldelse heraf fra købers side betragtes som væsentlig misligholdelse, der berettiger Virksomheden til at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende.
8.8. Såfremt køberen har reklameret i overensstemmelse med pkt. 8.2., og det viser sig, at der ikke foreligger nogen mangel, som Virksomheden bærer ansvaret for, har Virksomheden ret til godtgørelse for det arbejde og de omkostninger, reklamationen har påført Virksomheden.
9. Xxxxxxxxxxx og ændring af ordrer
9.1. Købers annullering eller ændring af ordrer, herunder ændring af specifikation, mængde og leveringstidspunkt, kan alene ske ved skriftlig aftale med Virksomheden i de enkelte tilfælde.
9.2. De med annulleringen eller ændringen forbundne omkostninger dækkes fuldt ud af køber.
10. Returvarer
10.1. Varer modtages kun retur af Virksomheden efter forudgående aftale i hvert enkelt tilfælde.
10.2. I det omfang der bliver indgået aftale om returnering af varer, afholder køber samtlige omkostninger i forbindelse med varens returnering, ligesom risikoen for varen forbliver hos køber, indtil Virksomheden over for køber har bekræftet, at de returnerede varer er modtaget i mangelfri stand.
10.3. Returvarer skal være ubrugte, i mangelfri stand, og i original ubrudt emballage. Varerne skal være smudsfri. Betaling for returvarer aftales skriftligt i hvert tilfælde.
10.4. Returvarer skal returneres i overensstemmelse med instruks fra Virksomheden.
Sker returneringen ikke i overensstemmelse med instruksen, forbeholder Virksomheden sig retten til at opkræve det returgebyr, der af Virksomheden vurderes som rimeligt i forhold til de pågældende overtrædelser, en eventuel skades beskaffenhed samt eventuelle øgede omkostninger Virksomheden må bære foranlediget af overtrædelsen. Såfremt det af Virksomheden anses som nødvendigt, skal Køber holde Virksomheden fuldstændigt skadesløs. I tillæg hertil forbeholder Virksomheden sig retten til at justere returbetalingen forholdsmæssigt i relation til en eventuel værdiforringelse.
10.5. Xxxxx tages kun retur såfremt den til enhver tid gældende RMA-formular, udarbejdet og fremsendt af Virksomheden, er opfyldt.
11. Garanti
11.1. Virksomheden yder ikke selvstændig garanti på vareleverancer. Garanti i købsaftalen, eller på anden måde tilsagt producentgaranti for en vare, er alene at betragte som en videregivelse af producentgarantien, således at der ikke overfor Virksomheden kan rejses krav i henhold til pågældende garantierklæring.
11.2. Garanti er kun gældende, såfremt garantierklæringens betingelser er opfyldt, samt brugs-, monterings- og benyttelsesanvisninger er blevet fulgt.
12. Produktansvar
12.1. Virksomhedens produktansvar er begrænset, som anført i følgende bestemmelser, medmindre andet følger af ufravigelig dansk lovgivning.
12.2. I intet tilfælde er Virksomheden ansvarlig for køber eller tredjemands direkte eller indirekte tab, herunder driftstab, tabt fortjeneste og andre økonomiske konsekvenstab.
12.3. Virksomhedens selvstændige ansvar for skader kan aldrig overstige kr. 10.000.000,00.
13. Immaterielle rettigheder
13.1. Alle produkter leveres i overensstemmelse med Virksomhedens samarbejdspartneres ophavsret og immaterielle rettigheder. Virksomheden kan ikke holdes ansvarlig for købers overtrædelse af disse rettigheder.
14. Ansvarsbegrænsning
14.1. I tilfælde af, at Virksomheden er erstatningsansvarlig over for køber, er Virksomhedens erstatningsansvar begrænset til den samlede fakturerede pris for de omhandlede produkter og ydelser. Virksomhedens erstatningsansvar er begrænset til direkte tab, og Virksomheden vil i intet tilfælde påtage sig ansvaret for hændelige, afledte eller andre former for indirekte tab, herunder men ikke begrænset til nedetid eller tab af indtjening. Virksomheden kan ligeledes ikke holdes ansvarlig for manglende ydeevne på grund af uforudsete omstændigheder eller årsager, der ligger uden for Virksomhedens rimelige kontrol, jf. pkt. 7 ovenfor.
15. Værneting og lovvalg
15.1. Tvister mellem parterne skal afgøres under anvendelse af dansk ret. Det bemærkes udtrykkeligt, at den internationale købelov (CISG) ikke finder anvendelse mellem Virksomheden og køber.
15.2. Alle retssager afgøres ved de almindelige domstole i den retskreds, hvor Virksomheden har sit forretningssted.
15.3. Virksomheden har dog ret til at vælge at lade sagen behandle ved en dansk voldgift.
Standardbetingelser for konsulentbistand og serviceydelser
1 Anvendelse
1.1. Danoffice IT og edgemo’s (”Virksomheden”) standardbetingelser for konsulentbistand og serviceydelser supplerer ”Almindelige salgs- og leveringsbetingelser” ved enhver aftale om Virksomhedens levering af konsulentbistand og serviceydelser.
1.2. Betingelserne kommer kun til anvendelse i det omfang andet ikke fremgår af den konkrete skriftlige aftale.
2. Virksomhedens ydelser
2.1. Virksomheden udfører alene de ydelser, der er beskrevet i den skriftlige aftale. Alle ydelser herudover er ekstraydelser, som Virksomheden er berettiget til at kræve ekstra betaling for.
2.2. Virksomhedens konsulent- og serviceydelser udføres inden for normal arbejdstid, hverdage kl. 08.30-16.30, fredage dog til 15.30, bortset fra danske helligdage, 1. maj, Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag, medmindre andet er aftalt i den skriftlige aftale.
3. Levering af og forsinkelse med ydelser
3.1. Virksomheden er altid og uden begrundelse berettiget til at forlænge et aftalt leveringstidspunkt med indtil 10 dage.
3.2. Overskridelse af den forlængede leveringsperiode, beskrevet i 3.1 berettiger kunden til en konventionalbod på 0,5% af den del af den aftalte købesum, som dækker den ydelse, der er omfattet af forsinkelsen for hver hele uge, forsinkelsen varer. Konventionalboden kan ikke overstige 5% af den aftalte købesum for den forsinkede ydelse.
3.3. Kunden er berettiget til at ophæve aftalen, såfremt Virksomheden overskrider den forlængede leveringsperiode, jf. punkt 3.1 med mere end 45 arbejdsdage. I dette tilfælde er kunden alene berettiget til at modtage allerede erlagte vederlag vedrørende den forsinkede ydelse retur, men ikke andre vederlag, herunder udlæg, uddannelse og lignende.
3.4. Kunden er uberettiget til at gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende i anledning af forsinkelsen.
3.5. Såfremt forsinkelsen beror på kundens forhold eller forhold, kunden er ansvarlig for, har kunden ikke ret til at gøre forsinkelse gældende som misligholdelse.
4. Reklamation og mangler
4.1. Kunden er forpligtet til straks at udføre kontrol og forpligtet til øjeblikkeligt at reklamere over konstaterede mangler. Manglende reklamation medfører, at kunden fortaber retten til at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende.
4.2. Virksomhedens ansvar for mangler er i enhver henseende begrænset til at omlevere eller at afhjælpe manglerne. I det omfang at Virksomheden måtte blive pålagt videregående ansvar, er Virksomheden under ingen omstændigheder ansvarlig for kundens indirekte tab, herunder, men ikke begrænset til, tab af produktion, salg, fortjeneste, tid eller goodwill.
4.3. Virksomheden påtager sig ikke ansvar for, om kundens forventninger opnås, medmindre Virksomheden udtrykkeligt og på skrift har påtaget sig et sådant ansvar.
5. Kundens medvirken
5.1. Kunden stiller de til opgavens løsning nødvendige faciliteter, materiel, medarbejdere, oplysninger mv. vederlagsfrit til rådighed.
5.2. Kunden indestår for, at Virksomheden ikke ved sin brug af kundens it krænker tredjemands rettigheder.
6. Vederlag
6.1. Virksomhedens vederlag beregnes på baggrund af den tid, der er medgået til at løse opgaven, på baggrund af de til enhver tid gældende listepriser, medmindre anden skriftlig aftale er indgået.
6.2. Kunden betaler alle Virksomhedens udlæg, der er afholdt i forbindelse med opgaven, herunder transport, bro- og parkeringsafgifter, medmindre anden skriftlig aftale er indgået.
6.3. Arbejde udført udover normal arbejdstid, jf. punkt 2.2. tillægges 50%
i tidsrummet 16.30-18.30 og 06.00-08.30 mandag-fredag og tillægges 100% i tidsrummet 18.30-06.00 samt i weekender og på danske helligdage, medmindre anden skriftlig aftale er indgået.
6.4. Alle prisangivelser er eksklusive moms og andre afgifter.
6.5. Virksomheden er til enhver tid berettiget til at regulere aftalte priser i overensstemmelse med prisudviklingen, jf. herved det af Danmarks Statistik udarbejdede nettoprisindeks.
7. Immaterielle rettigheder
7.1. Den fulde ejendomsret til alle immaterielle rettigheder, der opstår i forbindelse med Virksomhedens udførsel af konsulent- og serviceydelser, herunder patenter, design, varemærker og ophavsrettigheder, tilhører Virksomheden.
7.2 Kunden har en tidsubegrænset, vederlagsfri, men ikke overdragelig licens, til at udnytte alle immaterielle rettigheder, der opstår i forbindelse med udførelsen af konsulentydelser, til formål, der falder inden for kundens sædvanlige forretningsområde, som dette er på tidspunktet for udførelsen af konsulentbistanden, eller som særskilt er aftalt mellem parterne.
8. Betaling
8.1. Vederlag, jf. punkt 6.1 og udlæg jf. punkt 6.2 faktureres til kunden bagud hver 14. dag.
8.2. Betaling skal ske i henhold til Virksomhedens Almindelige salgs- og leveringsbetingelser.