Ejendommen:
Sagsnr. 82.02.00-G10-6-17
Dato: 29.5.2019
Ejendommen:
Amaliegade 2, 2a og 2 b samt Kattesund 26
8700 Horsens
Beliggende:
Del af matr. nr. 393a samt 394d Horsens Bygrunde
Anmelder: Horsens Kommune Juridisk Afdeling Rådhustorvet 4
8700 Horsens
76 29 29 29
Købers bopæl:
[indsæt by]
1. PARTERNE
1.1
KØBSAFTALE
Undertegnede Sælger Sælger herved til undertegnede køber
Horsens Kommune [indsæt navn]
CVR nr. 29189889 CVR nr./CPR nr. [*NR]
Rådhustorvet 4 [indsæt adresse]
8700 Horsens [indsæt portnummer & by]
Kontaktperon: Xxxx Xxxxxxxxxxx Kontaktperson: [indæst navn] Telefon: 00000000 Telefon: [*NR]
Mail: xxxx@xxxxxxx.xx Mail: [indsæt mail]
den sælger ifølge tinglyst adkomst tilhørende ejendom på ca. 2.388 m2 med del af matr. nr. 393a og 394d, Horsens Bygrunde, beliggende Xxxxxxxxxx 0, 2a og 2b samt Kattesund 26, 8700 Horsens, herefter nævnt som ”Ejendommen”, som vist på kortbilag 1.
1.2 Ejendommen har været i offentligt udbud i henhold til reglerne i bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 om offentligt udbud af kommuners henholdvis regioners faste ejendomme. Nærværende købsaftale er indgået på baggrund af de oplysninger, der er indeholdt i det annoncerede udbudsmateriale samt de deri anførte bilag.
2. EJENDOMMEN
2.1 Overdragelsen omfatter den sælger ifølge tinglyste adkomst tilhørende Ejendom i Horsens Kommune, del af matr. nr. 393a og 394d, Horsens Bygrunde, beliggende Xxxxxxxxxx 0, 2a og 2b samt Kattesund 26, 8700 Horsens med den på grunden værende bebyggelse med grund-, mur- og nagelfast tilbehør og alt ejendommens rette tilliggende og tilhørende alt som besigtiget og antaget af køber.
2.2 Ejendommen overdrages i øvrigt med de samme rettigheder, byrder, servitutter og forpligtelser, hvormed den har tilhørt sælger og tidligere ejere, herunder eventuelle rettigheder og forpligtelser overfor grundejerforening, elværk, vandværk samt øvrige forsyningsselskaber.
2.3 Zonestatus: Byzone
2.4 Købers underskrift af nærværende betingede købsaftale er at betragte som et tilbud på køb af Ejendommen på de i nærværende købsaftale anførte vilkår. Købers tilbud er gældende indtil 2 måneder efter Købers underskrift, hvorefter tilbuddet bortfalder, medmindre Sælger inden vedtagelsesfristens udløb har accepteret Købers tilbud ved underskrift af nærværende købsaftale, eller Køber inden vedtagelsesfristens udløb skriftligt over for Sælger har erklæret at ville vedstå sig sit tilbud i en længere periode.
2.5 Ifølge BBR-Meddelelse er ejendommen opført i 1914 med om-/tilbygning af flere gange senest i 1987.
2.6 Parterne er enige om Ejendommen beliggenhed og afgrænsning samt adgangsvejen hertil. Ejendommen overdrages uden særlig afmærkning af skel.
3. BYGNINGSAREALER
3.1 Ejendommens arealer er ifølge BBR-Meddelelse oplyst som sølger: Bebygget areal: 220 m2
Boligareal: 619 m2
Erhvervsareal: 98 m2
Etageareal: 660 m2
3.2 Der er ikke foretaget særskilt opmåling af ejendommen i forbindelse med handlen, hvorfor sælger ikke indestår for rigtigheden af de angivne arealer.
4. INSTALLATIONER MV.
4.1 Vand og varme ifølge BBR-Meddelelse: VAND: Alment vandforsyningsanlæg
VARME: Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer el. varmluftsanlæg)
4.2 Køber indtræder pr. overtagelsesdagen i Sælgers rettigheder og forpligtelser over for ejendommens forsyningsselskaber.
4.3 Kloakeringsforhold/serarering af regn- og spildevand:
Køber overtager Ejendommens kloakeringsforhold, som de er og forefindes uden ansvar for sælger.
Side 2
4.4 Køber bærer risikoen og alle omkostninger vedr. tilslutning mv. til kloak, vand, el og varme.
5. EJENDOMMENS STAND
5.1 Ejendommen overtages af køber som beset og i den stand, hvori den er og forefindes på tidspunktet for købsaftalens underskrift, dog med hensyntagen til forringelse som følge af almindelig slid og ælde i perioden indtil overtagelsesdagen.
5.2 Køber er inden underskrift på denne købsaftale opfordret til at gennemgå ejendommen sammen med en byggesagkyndig.
5.3 Alt overtages således, som det er og forefindes og af køber beset, idet køber er indforstået med, at sælger er uden ansvar for fejl og mangler (herunder hvidevarers og øvrigt løsøres stand og anvendelighed) af nogen art, bortset fra adkomstmangler. Køber kan således ikke gøre misligholdelsesbeføjelser gældende i anledning af faktiske fejl og mangler ved det solgte, det være sig i form af ophævelse af handlen, krav om erstatning eller forholdsmæssigt afslag i købesummen. Xxxxxxx der påvises efter købsaftalens underskrift er således sælger uvedkommende. Parterne er enige om, at prisen er afstemt efter ovennævnte.
6. ENERGIMÆRKNING
6.1 Ejendommen er omfattet af "Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger".
6.2 Køber har fået udleveret energimærke og energiplan for ejendommen.
7. OFFENTLIGE PLANER / ANVENDELSE
7.1 Kommuneplan for Horsens Kommune er gældende for ejendommen. Ejendommen er ifølge Kommuneplanrammen udlagt til i ramme 10.BE.08 til byformål.
7.2 Følgende lokalplaner er ifølge xxx.xxxxxxxxxxxx.xx gældende for ejendommen: Lokalplan 127 for Karreen Borgergade, Havnealle, Amaliegade, Kattesund og Torvet.
7.3 Købers fremtidige påtænkte benyttelse af ejendommen er sælger uvedkommende.
7.4 Omkostninger til områdefornyelse, belægninger mv. afholdes af køber.
8. FORSIKRINGSFORHOLD
Side 3
8.1 Sælger oplyser, at der denne bekendt ikke er eller har været konstateret eller afhjulpet skader forårsaget ved angreb af svamp eller insekter.
8.2 Det påhviler køber ved egen foranstaltning at tegne nødvendige forsikringer, herunder imod bygningsbrand, med virkning fra overtagelsesdagen/ dispositionsdagen.
9. OVERTAGELSE OG RISIKOOVERGANG
9.1 Ejendommen overtages af køber den [indsæt dato]
9.2 Sælger afleverer ejendommen, herunder bygninger og udenomsarealer, i ryddeliggjort stand senest på overtagelsesdagen kl. 12.00.
9.3 Det solgte henligger fra denne dato for købers regning og risiko. Såfremt ejendommens bygninger er forsikret mod brandskade, overgår risikoen herfor dog allerede til køber ved købsaftalens underskrift. Køber er da berettiget til erstatning fra brandforsikringen efter de herom gældende regler og forpligtet til at opfylde den indgåede handel. Sælger vedligeholder ejendommen forsvarligt i enhver henseende indtil overtagelsesdagen.
9.4 Såfremt køber efter aftale får ret til at disponere over ejendommen før overtagelsesdagen, skal den kontante del af købesummen forinden være berigtiget, berigtigende advokat skal have modtaget kontante midler eller uigenkaldelig sikkerhed for betaling af omkostningerne ved handlens berigtigelse, skøde og andre nødvendige dokumenter underskrevet, ligesom øvrige betingelser skal være opfyldte, herunder forsikringstegning, inden ejendommen stilles til købers disposition. Overgang af risiko i øvrigt, overtagelse af vedligeholdelse samt aflæsning af forbrugsmålere mv. sker pr. dispositionsdagen.
9.5 Sælger meddeler fraflytning til de respektive forsyningsselskaber med henblik på aflæsning af forbrugsmålere og fremsendelse af slutopgørelse. I de tilfælde hvor de respektive forsyningsselskaber ikke foretager aflæsning, foretages aflæsning af parterne i forening. Køber skal selv rettidigt tilmelde sig ønskede forsyningsvirksomheder.
9.6 Ejendommen overtages med de eksisterende lejere. Køber skal i en periode administrere de eksisterende følsomme lejere, som er anbragt under kommunal anvisning og tilsyn, fremtid Horsens Kommunes etablering af erstatningslejemål, forventeligt 2021.
Køber skal derfor beskrive hvorledes en viceværtydelse med støttefunktioner kan ske i Ejendommen i ovennævnte periode indtil beboerne forventeligt flyttes til anden kommunal beboelse i 2021.
Viceværtydelsen skal som minimum indeholde følgende:
- Forbrugsaflæsninger
- Fjerne affald på matriklen, herunder kælderskakt samt være kontaktperson ift. affald og genbrug.
- Udskiftning af lyskilder efter behov.
Side 4
- Reperation af blandingsbatterier, bruserarmaturer, toiletter mv.
- Rensning af tilstoppede rør, herunder vaske, afløb, toiletter mv.
- Reparation, evt. udskiftning af hårde hvidevarer, herunder opvaskemaskiner, vaskemaskiner, tørretumblere, køle/fryseskabe, emhætter mv.
- Reperation eller udskiftning af låse, dørhåndtag, termostater mv.
- Istandsætning efter behov, herunder spartling, maling mv. ved fraflytning af værelser.
Vicevært funktionen skal i øvrigt varetages på en måde, som sikrer at de følsomme lejere, ikke bliver udfordret unødigt fx i forbindelse med indflytning, fraflytning, invendig- og udvendig vedligholdelse og lignende.
10. KØBESUMMEN
10.1 Købesummen er aftalt til kr. [*beløb] - skriver [tal skrives i bogstaver] kroner 00/100.
10.2 Det er parternes opfattelse, at nærværende handel er fritaget for moms jf. momsloven § 13, stk. 1, nr. 9, 1. pkt.
10.3 Købesummen betales i sin helhed på overtagelsesdagen.
10.4 Køber stiller ved underskrift af nærværende købsaftale anfordringsgaranti svarende til hele mindsteprisen. Garantien skal være udstedt af et anerkendt dansk pengeinstitut. Garantien og garantistiller skal kunne godkendes af Sælger. Køber er alternativt berettiget til at stille kontant deponering på et tilsvarende beløb eller en selskabsgaranti i moderselskab/holding.
11. GÆLD UDENFOR KØBESUMMEN
11.1 Uden for købesummen overtager køber ingen gældsposter vedrørende det solgte.
11.2 Ejendommen overdrages fri for pantehæftelser.
12. SERVITUTTER
12.1 Ejendommen overdrages i øvrigt med de samme rettigheder, byrder, servitutter og forpligtelser, hvormed den har tilhørt sælger og tidligere ejere, herunder eventuelle rettigheder og forpligtelser overfor forsyningsselskaber.
12.3 Køber respekterer samtlige på Ejendommen tinglyste servitutter jf. bilag 2.
Side 5
13. SÆLGER OPLYSER, AT
13.1 der sælger bekendt ikke er eller verserer andre sager, der vedrører Ejendommen,
13.2 der sælger bekendt ikke består uopfyldte krav fra det offentlige eller private, der vedrører Ejendommen,
13.3 ejendommen med bygninger og deri værende installationer sælger bekendt er lovligt opført, indrettet og benyttet, medmindre andet udtrykkeligt er nævnt i denne købsaftale,
13.4 der sælger bekendt ikke verserer sager eller er udstedt påbud, der vedrører ejendommen,
13.5 sælger ikke har begæret Ejendommen omvurderet eller klaget over den fastsatte vurdering,
13.6 køber ikke indtræder i ansættelseskontrakter eller serviceaftaler vedrørende ejendommen,
13.7 ejendommen sælger bekendt ikke er omfattet af tidsbegrænsede dispensationer, og
13.8 ejendommen sælger bekendt er forsikring mod brand i henhold til gældende regler. Fremtidige krav herom er sælger uvedkommende.
14. ØVRIGE FORHOLD
14.1 Køber overtager Ejendommen uden nogen former for ansvar for sælger, bortset fra vanhjemmel.
14.2 Forurening:
Af jordforureningsattester indhentet på region Midtjyllands hjemmeside den 19.2.2019 fremgår det, at Region Midtjylland for nuværende har kortlagt en del af matr. nr. 393a på vidensniveau 2, F0 som jordforurening, som ikke har nogen sundhedsmæssig betydning for brug af hus og have. Matr. nr. 394d er ikke kortlagt.
En evt. udgift til oprensning af forurening er sælger uvedkommende.
Pr. 1. januar 2008 er samtlige ejendomme beliggende i byzone som udgangspunkt områdeklassificeret som lettere forurenet, jf. § 1 i Lov nr. 507 af 7. juni 2006 om ændring af Lov om forurenet jord. Lettere forurening er forurening, som ligger under kriteriet for kortlægning som forurenet, men over et defineret mindstekrav. Kommunen kan dog undtage større sammenhængende områder inden for byzoner, som den har viden om, ikke er lettere forurenede, hvilket i så fald skal ske gennem et kommunalt regulativ.
Side 6
14.3 Jordbundsforhold:
Der tilrådes nærmere undersøgelse vedr. jordbundsprøver eller lignende af Ejendommens bæreevne til Købers konkrete byggeprojekt.
Eventuelle ekstraudgifter pga. dårlig jordbundsforhold på Ejendommen er Sælger uvedkommende.
14.4 Fortidsminder:
Køber bærer risikoen for fund af fortidsminder på Ejendommen. Køber opfordres til at kontakte Horsens Museum med henblik på en mulig forundersøgelse af matriklen. Eventuelle udgifter til udgravning mv. er Sælger uvedkommende.
14.5 Ansvarsfraskrivelse:
Køber kan ikke gøre misligholdelsesbeføjelser gældende i anledning af fejl eller mangler ved Ejendommen, det være sig i form af ophævelse af handlen, erstatning eller forholdsmæssigt afslag i købesummen. Ved fastsættelse af købesummen er der taget hensyn til næsværende ansvarsfraskrivelse.
14.6 Parterne er enige om, at denne aftale ikke er omfattet af Lovbekendtgørelse nr. 1123 af 22. september 2015 om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom mv. med senere ændringer, idet ejendommen ikke hovedsageligt anvendes til beboelse for sælger og ikke hovedsageligt er bestemt til beboelse for køber.
14.7 Parterne er endvidere enige om, at denne aftale ikke er omfattet af Lov nr. 526 af 28. maj 2014 om formidling af fast ejendom med senere ændringer, idet der ikke er tale om en erhvervsmæssig aktivitet, der er rettet mod eller udføres for en forbruger, jf. lovens § 2, stk. 1, 1. punktum.
15. REFUSION OG SKÆRINGSDAG
15.1 Med overtagelsesdatoen som skæringsdato udfærdiges der refusions- opgørelse over Ejendommens indtægter og udgifter.
Saldoen reguleres kontant ved påkrav. Refusionsopgørelsen skal foreligge senest 30 dage efter overtagelsesdagen.
15.2 Bidrag m.v., der er eller bliver pålignet Ejendommen, overtages af køber fra overtagelsesdagen. Fremtidige forpligtelser er sælger uvedkommende.
16. HANDELSOMKOSTNINGER
16.1 Sælger forestår udarbejdelsen af købsaftale.
16.2 Omkostninger forbundet med tinglysning af skødet, herunder registrerings- og tinglysningsafgift betales af parterne med halvdelen til hver.
Sælger forestår tinglysning af skødet.
16.3 I øvrigt afholder parterne selv udgifter til egen advokat og egne øvrige rådgivere.
Side 7
16.4 Omkostninger til evt. landinspektør i forbindelse med nærværende handel betales af Køber.
16.5 Sælger udfærdiger refusionsopgørelse samt varetager handlens berigtigelse i øvrigt.
17. BETINGELSER
17.1 Nærværende handel er fra Sælgers side betinget af
- byrådets godkendelse
- købesummens betaling
17.2 Nærværende handel er fra Købers side betinget af
-
18. VÆRDIERKLÆRING
18.1 Ejendommen er ikke særskilt vurderet. Værdien af Ejendommen på anmeldelsestidspunktet udgør efter parternes bedste skøn [indsæt købesum] kr. svarende til købesummen.
19. TINGLYSNINGSERKLÆRING
19.1 Køber erklærer herved under henvisning til Lovbekendtgørelse nr. 949 af 3. juli 2013 om sommerhuse og campering mv. § 8, at Ejendommen erhverves til anvendelsesformål, der ikke er omfattet af nævnte lovs § 1.
Ejendommen erhverves med henblik på følgende: Boligformål.
Til bekræftelse med underskrifter:
Som sælger:
Horsens, den
Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxxx | / | Xxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxx |
Som køber: Horsens, den |
Side 8
*NAVN
Cpr. nr./CVR-nr. ******-****
Bilag:
Bilag 1: Kortbilag af [*DATO]
Bilag 2: Tingbogsattest af 19. februar 2019
Bilag 3: Servitutter
Bilag 4: BBR-Meddelelse
Bilag 5: Energimærkning
Bilag 6: Ejendomsvurdering
Bilag 7: Jordforureningsattester af 19. februar 2019
Bilag 8: Ejendomsskattebillet Bilag 9: Vejledende plantegning Bilag 10: Udbudsmateriale
[Bilag 11: Købers vindende projekt]
Side 9