Navn og organisationsform
Mønstervedtægter for Selvstændige Brugsforeninger
Navn og organisationsform
§ 1 Brugsforeningens navn er [indsæt Brugsforeningens navn]. Stk. 2 Brugsforeningen er en andelsforening med begrænset ansvar.
Hjemsted
§ 2 Brugsforeningen har hjemsted i [indsæt kommunenavn].
Formål
§ 3 Brugsforeningens formål er at skaffe medlemmerne de bedst mulige varer til de lavest mulige priser samt optage andre opgaver af økonomisk og almennyttig art til gavn for forbrugerne.
Stk. 2 Til opnåelse af dette formål skal Brugsforeningen være medlem af Coop amba (Fæl- lesforeningen for Danmarks Brugsforeninger amba) herefter kaldet Coop amba og så vidt muligt indkøbe sine varer gennem Coop Danmark A/S.
Stk. 3 Herudover kan der efter bestyrelsens skøn træffes beslutning om, at Brugsforeningen kan være medlem af og investere i andre foreninger, selskaber samt institutioner.
Herunder kan Brugsforeningen erhverve og investere i andre aktiviteter.
Stk. 4 Brugsforeningens aktiviteter og opgaver er ikke begrænset til [indsæt navn på by/område, som indgår i Brugsforeningens navn].
Medlemskab
§ 4 Brugsforeningen tilbyder 2 former for medlemskab:
a) Personligt medlemskab
b) Institutionelt medlemskab
Stk. 2 Som personlige medlemmer kan optages enhver myndig person, samt medarbejdere, som er fyldt 15 år.
Stk. 3 Som institutionelle medlemmer kan optages institutioner, selskaber, foreninger og lignende.
Stk. 4 Medlemmerne kan efter ønske få udleveret et eksemplar af Brugsforeningens vedtægter. Bestyrelsen påser, at der altid forefindes en ajourført fortegnelse over såvel de personlige som de institutionelle medlemmer.
Stk. 5 Til alle medlemmer udstedes et medlemskort, som angiver medlemmets navn og medlemsnummer.
Stk. 6 Personlige medlemmer indbetaler eventuel andelskapital og er berettigede til dividende og lokale medlemsfordele efter bestyrelsens nærmere vedtagelse herom.
Stk. 7 Institutionelle medlemmer indbetaler eventuelt andelskapital og er berettigede til dividende og lokale medlemsfordele efter bestyrelsens nærmere vedtagelse herom.
Stk. 8 Udmeldelse skal ske skriftligt og kan ske uden varsel.
Stk. 9 Et personligt eller institutionelt medlemskab af Brugsforeningen kan slettes, uden medlemmet har udmeldt sig, hvis medlemmet trods påkrav ikke udligner en restance, eller hvis medlemmet er inaktivt.
Et medlem er inaktivt, når medlemmet ikke har fået registreret køb på sit medlemskort i det foregående kalenderår.
Stk. 10 Afgår et medlem ved døden, er medlemmets ægtefælle/samlever berettiget til at indtræde i afdødes samlede medlemsrettigheder og -pligter, forudsat at ægtefællen/samleveren fremsætter skriftlig anmodning herom inden 3 måneder efter dødsfaldet.
Eksklusion
§ 5 Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, der virker mod Brugsforeningens formål, eller som handler til skade for foreningen eller Coop. Medlemmet har ret til at blive hørt, inden bestyrelsen træffer sin beslutning om eksklusion.
Stk. 2 Medlemmet kan indbringe bestyrelsens beslutning om eksklusion for den førstkommende generalforsamling. Indbringelsen skal være Brugsforeningens formand i hænde senest 14 dage efter, at medlemmet har modtaget meddelelsen om eksklusion. Indbringes beslutningen rettidigt, sættes eksklusionen i bero, indtil generalforsamlingen har behandlet sagen.
Stk. 3 Generalforsamlingen træffer den endelige afgørelse om eksklusion ved 2/3-dels flertal.
Finansiering og Ansvar
§ 6 Brugsforeningen finansierer sin virksomhed gennem egne henlæggelser, gennem den af medlemmerne indbetalte andelskapital, jf. stk. 2, gennem ansvarlig lånekapital, jf. stk. 4, samt ved optagelse af lån.
Den af medlemmerne indbetalte andelskapital er ansvarlig for Brugsforeningens forpligtelser. Ansvarlig lånekapital er ansvarlig for tab, som ikke dækkes af andelskapitalen eller af Brugsforeningens formue.
Medlemmernes ansvar for Brugsforeningens forpligtelser er begrænset til den indbetalte andelskapital.
Stk. 2 Ved indmeldelse skal et personligt medlem eller institutionelt medlem af Brugsforeningen indbetale et af bestyrelsen fastsat indskud på mellem 0 og max. kr. 200,- på en andelskonto i Brugsforeningen. Andelskontoen forrentes ikke.
Stk. 3 Xxxxxxxxx om tilbagebetaling af indeståendet på andelskontoen fra et medlem betragtes som en udmeldelse, og tilbagebetaling af indeståendet sker i overensstemmelse med næste afsnit.
Medlemmet har efter medlemskabets ophør som følge af udmeldelse, sletning eller død ret til at få tilbagebetalt indeståendet på andelskontoen uden ugrundet ophold. Bestyrelsen kan i ekstraordinære situationer midlertidigt udskyde tilbagebetalingen til udmeldte medlemmer.
Krav på tilbagebetaling af indeståendet på andelskontoen forældes, når der er gået 3 år fra den dag, indeståendet er forfaldent efter de foranstående regler.
Brugsforeningen har til enhver tid modregningsret i indeståendet på andelskontoen for medlemmets eventuelle gæld til Brugsforeningen.
Stk. 4 Bestyrelsen kan indgå aftale om modtagelse af ansvarlig lånekapital.
Generalforsamlingen
§ 7 Generalforsamlingen er højeste myndighed i alle forhold, der ikke efter vedtægterne er henlagt til bestyrelsen.
Stk. 2 Mødeberettigede er alle Brugsforeningens medlemmer. Efter mindst 3 måneders medlemskab har myndige medlemmer stemmeret og er valgbare, dog er institutionelle medlemmer ikke valgbare.
Uddeleren/direktøren kan ikke afgive stemme ved valg til bestyrelsen og er ikke valgbar.
Hvis et eller flere bestyrelsesmedlemmer er valgt af medarbejderne i henhold til § 8, stk. 1, har Brugsforeningens medarbejdere - uanset medlemskab - ikke stemmeret og valgbarhed ved valget af de øvrige bestyrelsesmedlemmer. [Dette afsnit medtages kun, hvis man har medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen, ellers slettes hele dette afsnit]
vvvv
De institutionelle medlemmer kan hver afgive 1 stemme. Personlige medlemmer kan ikke udøve deres stemmeret ved fuldmagt. Blanke stemmer regnes som ikke afgivne stemmer.
Ønsker Brugsforeningen at benytte sig af stemmerets- og valgbarhedsordningen, hvor medlemmernes ægtefæller og samlevere også kan stemme og vælges på generalforsamlingen – husstandsmedlemsskab, erstattes § 7, stk. 2, med følgende tekst:
Stk. 2
Mødeberettigede er alle Brugsforeningens medlemmer og deres ægtefæller/samlevere. Efter mindst 3 måneders medlemskab har medlemmer og deres ægtefæller/samlevere, som er myndige, stemmeret og er valgbare, dog er institutionelle medlemmer ikke valgbare.
Uddeleren/direktøren kan ikke afgive stemme ved valg til bestyrelsen og er ikke valgbar.
Hvis et eller flere bestyrelsesmedlemmer er valgt af medarbejderne i henhold til § 8, stk. 1, har Brugsforeningens medarbejdere - uanset medlemskab - ikke stemmeret og valgbarhed ved valget af de øvrige bestyrelsesmedlemmer. [Dette afsnit medtages kun, hvis man har medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen, ellers slettes hele dette afsnit]
De institutionelle medlemmer kan hver afgive 1 stemme. Personlige medlemmer og deres ægtefæller/samlevere kan ikke udøve deres stemmeret ved fuldmagt. Blanke stemmer regnes som ikke afgivne stemmer.
Stk. 3 Den ordinære generalforsamling afholdes inden udgangen af april måned og foreløbig meddelelse herom gives en måned i forvejen ved opslag i butikken/-erne.
Såfremt Brugsforeningen ønsker at have mulighed for at gennemføre helt eller delvis elektronisk generalforsamling, kan følgende afsnit tilføjes i stk. 4 efter første punktum:
Bestyrelsen kan, når den anser det for hensigtsmæssigt, og generalforsamlingen kan afvikles på betryggende vis, bestemme, at generalforsamlingen udelukkende skal foregå elektronisk (fuldstændig elektronisk generalforsamling). Bestyrelsen kan herudover under samme forudsætninger tilbyde medlemmerne at deltage elektronisk på generalforsamlinger, der i øvrigt gennemføres ved fysisk fremmøde (delvis elektronisk generalforsamling). Medlemmerne kan derved elektronisk deltage i, ytre sig samt stemme på generalforsamlingen. Nærmere oplysninger vedrørende tilmelding og procedurer for deltagelse skal fremgå af indkaldelsen til den pågældende generalforsamling.
Stk. 4 Forslag fra medlemmerne skal indsendes til formanden senest 14 dage før generalforsamlingen. Indkaldelsen til generalforsamlingen skal indeholde dagsordenen og indkaldelsen skal ske senest 10 dage før generalforsamlingen på den måde,
bestyrelsen finder hensigtsmæssigt. Samtidig med indkaldelsen skal dagsorden og regnskab samt eventuelle forslag foreligge i Brugsforeningens butik/-ker til udlevering til medlemmerne.
Såfremt Brugsforeningen ønsker, at forslag til kandidater til Brugsforeningens bestyrelse også skal fremsendes inden generalforsamlingen, kan stk. 5 erstattes med følgende tekst:
Stk. 5
Forslag fra medlemmerne, herunder forslag til kandidater til Brugsforeningens bestyrelse, skal indsendes til formanden senest 14 dage før generalforsamlingen. Indkaldelse til generalforsamlingen skal indeholde dagsorden og indkaldelsen skal ske senest 10 dage før generalforsamlingen, på den måde bestyrelsen finder hensigtsmæssigt. Samtidig med indkaldelsen skal dagsorden og regnskab samt eventuelle forslag foreligge i Brugsforeningens butik/-ker til udlevering til medlemmerne.
Stk. 5 Generalforsamlingens dagsorden skal indeholde følgende:
a) Valg af dirigent og stemmetæller.
b) Bestyrelsens beretning og orientering om fremtidsplaner.
c) Godkendelse af årsrapport, herunder bestyrelsens meddelelse om årets resultatdisponering.
d) Forslag fra bestyrelsen.
e) Indkomne forslag.
f) Valg af medlemmer til bestyrelsen og 1 suppleant.
g) Eventuelt
Stk. 6 Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til hvor mange medlemmer, der er til stede.
Beslutninger træffes med simpel stemmeflerhed, medmindre der ifølge vedtægterne kræves større tilslutning. Håndsoprækning benyttes, medmindre dirigenten eller mindst 10 stemmeberettigede medlemmer ønsker skriftlig afstemning.
Alle personvalg, bortset fra valg af dirigent og stemmetællere, skal dog ske skriftligt, såfremt der foreslås flere, end der skal vælges.
Stk. 7 Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når dette vedtages af bestyrelsen.
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når dette skriftligt kræves af 50 - dog højst 1/10 - af de stemmeberettigede medlemmer, som samtidig angiver, hvad der ønskes behandlet. Indkaldelse skal ske senest 14 dage efter, at bestyrelsen har modtaget medlemmernes krav. Indkaldelse sker med mindst 5 og højst 14 dages varsel.
Stk. 8 Et referat af generalforsamlingen indføres i Brugsforeningens forhandlingsprotokol og underskrives af dirigent og sekretær.
Bestyrelsen
§ 8 Bestyrelsen består af [indsæt antal fx 5-7] medlemmer, som vælges af generalforsamlingen for en periode på 2 år ad gangen, idet den større eller mindre del afgår skiftevis. Endvidere vælger generalforsamlingen 1 suppleant for 1 år.
Såfremt der er tale om en større Brugsforening fx med over 35 ansatte, kan Brugsforeningen vælge, at der skal være en eller flere medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen, såfremt jeres Brugsforening ønsker denne ordning, kan følgende tekst anvendes:
§ 8
Bestyrelsen består af [indsæt antal fx 5-7] medlemmer. Heraf vælges X af generalforsamlingen for en periode på 2 år ad gangen, idet den større eller mindre del afgår skiftevis. Endvidere vælger generalforsamlingen 1 suppleant for 1 år.
Brugsforeningens medarbejdere, dog undtaget uddeleren/direktøren, kan vælge X medlemmer til bestyrelsen.
Medarbejderrepræsentanten og suppleanten for denne, som begge skal være myndige og have været ansat i 6 mdr., vælges for en periode på 4 år ved et valg, der holdes inden 14 dage før den ordinære generalforsamling.
En medarbejderrepræsentant udtræder af bestyrelsen, når denne ikke længere er ansat.
Stk. 2 Et bestyrelsesmedlem eller uddeleren/direktøren må ikke deltage i behandlingen af spørgsmål, hvori den pågældende har en personlig interesse, der kan være stridende mod Brugsforeningens.
Stk. 3 På sit første møde efter bestyrelsesvalget vælger bestyrelsen blandt de af generalforsamlingen valgte medlemmer en formand og en næstformand. Endvidere vælges en sekretær, der fører protokol over bestyrelsens møder og generalforsamlinger samt indsender eventuelle vedtægtsændringer og besked om sammensætning af ny bestyrelse til Coop amba og RSM Beierholm eller anden revisor.
Stk. 4 Bestyrelsen mødes normalt 8-10 gange om året, men i øvrigt når formanden finder anledning hertil, eller når mindst 2 medlemmer begærer det. Brugsforeningens uddeler/direktør deltager uden stemmeret i bestyrelsens møder.
Stk. 5 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når flertallet er til stede. Ved afstemninger kræves simpel stemmeflerhed.
Stk. 6 Bestyrelsen tager beslutning om:
a) Køb, salg eller pantsætning af fast ejendom, udvidelse af faste anlæg, optagelse af ny virksomhed samt optagelse af lån, ydelse af kaution, tegning af garantikapital eller afgivelse af anden sikkerhedsstillelse.
b) Køb af detailhandelsvirksomhed.
c) Sammenslutning med en anden Brugsforening, forudsat at [indsæt Brugsforeningens navn] er den fortsættende Brugsforening efter sammenslutningen.
d) Indgåelse af kæde- og franchiseaftale med COOP Danmark A/S og indgåelse af andre kontraktforhold overensstemmende med Brugsforeningens formål.
e) Betalingsbetingelserne for Brugsforeningens varesalg.
f) Den dividende, der eventuelt skal fordeles blandt henholdsvis de personlige og de institutionelle medlemmer. Dividenden skal fordeles i forhold til medlemmernes køb af dividendeberettigede varer hos Brugsforeningen.
g) Øvrige lokale medlemsfordele.
h) Indstilling af kandidater til Coop ambas landsråd, og afgivelse af stemmer ved dette drøftes i bestyrelsen.
Stk. 7 Brugsforeningen tegnes af formanden og uddeleren/direktøren i forening eller af en af disse i forening med 2 bestyrelsesmedlemmer eller af bestyrelsen i forening.
Stk. 8 Til den daglige ledelse skal bestyrelsen ansætte en uddeler/direktør.
Bestyrelsen fastsætter vilkårene for uddeleren/direktørens ansættelse og de nærmere regler for uddeleren/direktørens virke og arbejdsopgaver.
Uddeleren/direktøren varetager den daglige ledelse af Brugsforeningen og skal følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter selskabets forhold er af udsædvanlig art eller stor betydning. Sådanne dispositioner kan uddeleren/direktøren kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for Brugsforeningens virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest underrettes om den trufne disposition.
Stk. 9 Medlemmer af bestyrelsen har tavshedspligt med hensyn til, hvad de gennem deres bestyrelsesarbejde erfarer om personlige og forretningsmæssige forhold. Suppleanter er ligeledes omfattet af tavshedspligten.
Regnskab
§ 9 Bestyrelsen har ansvaret for, at årsrapporten med foretagelse af afskrivninger og henlæggelser opgøres, således at den giver et retvisende billede af Brugsforeningens finansielle stilling.
Stk. 2 Brugsforeningens regnskabsår følger kalenderåret.
Revision
§ 10 Revision af Brugsforeningens virksomhed udføres af RSM Beierholm, såfremt der ikke af generalforsamlingen er vedtaget en tilsvarende betryggende revisionsform.
Vedtægtsændringer
§ 11 Ændringer i vedtægterne kan foretages af generalforsamlingen med mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Hvis forslaget får flertal, men dette flertal ikke udgør 2/3 af de afgivne stemmer, kan forslaget genfremsættes på en ny generalforsamling tidligst 2 uger og senest 4 uger efter den første. På denne generalforsamling kan forslaget vedtages med simpel stemmeflerhed.
Stk. 2 Vedtægtsændringer træder i kraft med det samme, medmindre der vedtages senere ikrafttræden eller anden overgangsordning.
Stk. 3 Bestyrelsen skal give Brugsforeningens gældende vedtægter til Coop amba og RSM Beierholm eller anden revision valgt af generalforsamlingen.
Sammenslutninger
§ 12 Brugsforeningen kan sammensluttes med en anden Brugsforening eller med Coop amba, når den anden Brugsforening eller Coop amba, er den fortsættende virksomhed, forudsat at forslag herom vedtages af bestyrelsen og derefter vedtages af en generalforsamling eller eventuelt to generalforsamlinger efter de regler, som gælder for vedtagelse af vedtægtsændringer ifølge § 11.
Opløsning
§ 13 Til opløsning af Brugsforeningen kræves, at beslutning herom vedtages af to på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 2 og højst 4 ugers mellemrum samt med mindst 2/3 af de afgivne stemmer på hver generalforsamling.
Stk. 2 Såfremt opløsning vedtages, skal der på anden generalforsamling vælges en eller flere likvidatorer til at afvikle Brugsforeningens virksomhed. Fremkommer der herved et overskud, skal dette efter generalforsamlingens bestemmelse anvendes til Brugsforeningsbevægelsens fremme.
Indeståender på driftslånskonti [kun relevant, hvis Brugsforeningen har disse driftslånskonti]
§ 14 Hvis indehaveren af en driftslånskonto fortsat er medlem, kan bestyrelsen efter anmodning fra medlemmet tillade, at driftslånskontoens indestående overføres til medlemmets andelskonto, jf. § 6, stk. 2, idet dog den del af indeståendet, der sammen med andelskontoens eventuelle indestående overstiger 200 kr., udbetales til medlemmet.
Stk. 2 Når et medlemskab ophører på grund af dødsfald eller flytning fra Brugsforeningens virkeområde, udbetales hele indeståendet på en driftslånskonto. Bestyrelsen kan herudover efter skriftlig anmodning godkende, at hele indeståendet i særlige tilfælde udbetales i utide.
Stk. 3 I øvrigt afvikles indeståender på driftslånskonti ved, at der hvert år sker udbetaling af mindst 1/15 af kontoens indestående pr. 31. december 20xx, første gang i 20xx+1. Bestyrelsen kan frit vedtage en hurtigere afvikling end angivet i 1. pkt.
Stk. 4 Krav på udbetaling af indeståendet på en driftslånskonto forældes, når der er gået 3 år fra den dag, indeståendet er forfaldent efter de foranstående regler.
Stk. 5 Brugsforeningen har til enhver tid modregningsret i indeståendet på en driftslånskonto for medlemmets eventuelle gæld til Brugsforeningen.
Vedtaget på generalforsamlingen den /